SKATTER OG AFGIFTER

Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse ... Master of Science, ... 1.2 Afgrænsning og opdeling af offentlig forvaltn...

0 downloads 148 Views 3MB Size
Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk [email protected]

SKATTER OG AFGIFTER Oversigt 2012

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø

SKATTER OG AFGIFTER Oversigt 2012

Danmarks Statistik

SKATTER OG AFGIFTER Oversigt 2012

Taxes and duties 2012

Skatter og afgifter Oversigt 2012 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 37. årgang Oplag: 120 Printet hos PRinfoParitas

Adresser

Signaturforklaring

Symbols

Trykt udgave:

Pris: 220,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN 978-87-501-2016-2 Kan købes på www.dst.dk/boghandel ISSN 0105-1164 eller www.schultzboghandel.dk/ [email protected] Tlf. 43 22 73 00

Pdf-udgave:

Kan hentes gratis på www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter

ISBN 978-87-501-2017-9 ISSN 1601-1104

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99

e-post: [email protected] www.dst.dk

» Gentagelse Nul 0   Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0  • Tal kan efter sagens natur ikke forekomme .. Oplysning for usikker til at angives ... Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal — Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige // Databrud i diagrammer i.sk. Ikke sæsonkorrigeret sk. Sæsonkorrigeret r Reviderede tal Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. » 0 0,0 • .. ... * —

Repetition Nil   

Less than half the final digit shown

Not applicable Available information not conclusive Data not available Provisional or estimated figures Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line // Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted r Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown.

© Danmarks Statistik 2012

Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord Formålet med denne publikation er at give et samlet overblik over beskatningen i Danmark. De første tre kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser. De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder og omfatter detaljerede tabeller for hvert område. Endelig afsluttes oversigten med internationale sammenligninger på skatte- og afgiftsområdet. Hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegør for definitioner, opgørelsesmetoder og periodiseringer. Desuden redegøres for de vigtigste lovregler samt i et vist omfang for administrationen af det pågældende skatte- eller afgiftsområde. Ud over denne publikation offentliggøres statistikken over skatter og afgifter løbende i Statistiske Efterretninger. Det drejer sig først og fremmest om kommenterede opgørelser vedrørende de enkelte skatter og afgifter. Herudover offentliggøres tal for skatter og afgifter i generelle artikler om finanserne for offentlig forvaltning og service. Denne publikation er udarbejdet i kontoret for Offentlige Finanser af fuldmægtig cand.polit. Lene Jendresen og afdelingsleder Per Svensson. Danmarks Statistik, september 2012 Jan Plovsing Søren Brodersen

Preface The purpose of this publication is to provide an overview of the tax revenues and developments in taxes and duties in Denmark. In the first three chapters a general overview of the tax system is given. This includes how Danish taxes are presented in the National Accounts. The following four chapters give the details of the various kind of taxes and duties and detailed tables for each of them. Finally, an international comparison of taxes and social contributions is presented in the last chapter. For each series of tables an explanatory text is found, in the form of definitions, compilation methods, periodisation and, to some extent, information about the administration and legal provisions relating to the subjects reviewed. Statistics of taxes and duties are also published in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). These statistics relate to the various types of taxes and duties. General government finance statistics are also published. This publication was prepared by Statistics Denmark's division for Government Finances and edited by Ms. Lene Jendresen, Master of Science, Head of Section and Mr. Per Svensson, Senior Head Clerk. In English, a list of contents appears on pages 9-12 and a summary appears on pages 171-179. Statistics Denmark, September 2012

5

Indholdsfortegnelse Skatter og afgifter - en introduktion Administration og lovgivning på skatteområdet .....................................

Tekstafsnit

13

1.

Definitioner, afgrænsninger og opgørelsesmetoder

Tekstafsnit

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6

Definition af obligatoriske ydelser .......................................................... Afgrænsning og opdeling af offentlig forvaltning og service .................... Definition af specielt modsvarende ydelser ............................................ Den statistiske enhed ............................................................................. Periodisering ......................................................................................... Talmæssig sammenfatning ....................................................................

17 18 20 22 24 25

Tabel

1.1

Direkte indtægter, intern omfordeling og endelig anvendelse. Offentlig forvaltning og service 2011. Nationalregnskabsopgørelse .......................

26

2.

Den samlede beskatning

Tekstafsnit

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8

Udviklingen i den samlede beskatning ................................................... Opgørelsesmetoder ............................................................................... Registreringsprincipper ......................................................................... Fordeling af skatter og afgifter efter modtagende delsektor .................... Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart ......................................... Fordeling af skatter og afgifter på nationalregnskabsgrupper ................. Beskatningsniveauet .............................................................................. Databanken for den samlede beskatning ................................................

27 28 29 29 31 35 38 41

Figur

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Den samlede beskatning procentvist fordelt på skattearter ..................... Årlig vækst i de samlede skatter og afgifter samt i forbrugerpriserne ....... Den samlede beskatning procentvist fordelt efter modtagende delsektor Personlige indkomstskatter i pct. af samtlige skatter og af BNP ............... Selskabsskat mv. samt pensionsafkastskat i pct. af samtlige skatter ......... Skatter af formue, ejendom og besiddelse i pct. af samtlige skatter og af BNP .............................................................................................. Afgifter af varer og tjenester i pct. af samtlige skatter ............................. Afgifter af varer og tjenester i pct. af BNP ............................................... Den samlede beskatning fordelt på nationalregnskabsgrupper ............... De samlede skatter fordelt på nationalregnskabsgrupper i pct. af BNP .... Forskellige mål for skattetrykket ............................................................

27 28 30 32 32

2.7 2.8 2.9 2.10 2.11 Tabel

Tekstafsnit

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

EU's egne indtægter fra Danmark ........................................................... Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor .................. Den samlede beskatning fordelt efter skatteart ....................................... Den samlede beskatning fordelt på nationalregnskabsgrupper ............... Skatter som pct. af BNP fordelt på nationalregnskabsgrupper ................. Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor og skatteart ................................................

3.

Skatterestancer

3.1 3.2

Skatterestancer ..................................................................................... Nationalregnskabsmæssig behandling af ikke-indbetalte skatter og afgifter ..................................................................................

33 34 35 37 39 40 43 44 44 46 46 48

57 59

6

3.3 3.4

Skatte- og afgiftsrestancer inkl. udgiftsførte, men fortsat retskraftige restancer ultimo året ............................................................................. Skatte- og afgiftsrestancer ekskl. udgiftsførte, men fortsat retskraftige restancer ultimo året ............................................................................. Udgiftsførte skatte- og afgiftsrestancer ................................................... Skatter der ikke indbetales, periodiseret ................................................

4.

Personbeskatningen

4.1 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7

Skattegrundlag ...................................................................................... Almindelig personbeskatning ................................................................. Virksomhedsordningen .......................................................................... Kapitalafkastordningen ......................................................................... Kommunalreformen .............................................................................. Kommunalreformens betydning for personbeskatningen ........................ Skattearter og udskrivningsprocenter .................................................... Skatteberegningen ................................................................................ Forskudsskat - slutskat ........................................................................... Personbeskatningen fordelt på persongrupper .......................................

63 64 66 69 69 70 72 75 78 80

Figur

4.1 4.2 4.3 4.4

Personbeskatningens forskellige elementer. Procentvis fordeling ........... Antal bund-, mellem- og topskatteydere ................................................. Den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent ....... Forskellige indkomstskatter i procent af den skattepligtige indkomst ......

63 72 73 75

Tabel

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 4.11 4.12

Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer ............... 81 Indkomstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst .......... 81 Oversigt over de vigtigste træk ved personbeskatningen ......................... 82 Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten ............................ 84 Skatteydernes indkomster og skatter ..................................................... 86 Skatteyderne fordelt efter størrelsen af deres overskydende skat mv. 2010 88 Skatteyderne fordelt efter størrelsen af deres restskat mv. 2010 ............. 88 Antal skattebetalende personer fordelt på indkomstskattearter .............. 88 Indkomster og fradrag ved slutligningen ................................................ 89 Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter den personlige indkomsts størrelse. 2010 ....................................................................................... 90 Indkomster, fradrag og skatter fordelt på socioøkonomiske grupper. 2010 . 92 Slutskatter 2010 fordelt på kommuner (slutligningskommuner) ............. 94

5.

Selskabsbeskatningen

Tekstafsnit

5.1 5.2 5.3 5.4 5.5

Udviklingen i selskabsskatten ................................................................ Det lovgivningsmæssige grundlag .......................................................... Sådan beregnes selskabsskatten ............................................................. Selskabsskatteadministrationen ............................................................. Tabellerne .............................................................................................

Figur

5.1 5.2

Selskabsskattens relative fordeling på forskellige typer af selskaber ........ 99 Antal selskaber fordelt efter indkomst .................................................... 100

Tabel

5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7

Antal selskaber mv. efter skattepligtig indkomst ..................................... Selskaber med negativ skattepligtig indkomst ........................................ Skatteydende fonde ............................................................................... Skatteydende selskaber mv. ................................................................... Selskaber mv. fordelt efter størrelsen af den beregnede skat. 2010 ......... Selskabsskat fordelt efter branche .......................................................... Antal selskaber mv. fordelt efter branche og størrelsen af den pålignede selskabsskat. 2010 .................................................................

Tabel

3.1 3.2

Tekstafsnit

60 60 61 61

99 101 102 104 104

105 106 106 107 108 109 110

7 5.8 5.9

Selskabsskat fordelt efter branche og størrelsen af den pålignede selskabsskat. 2010 ................................................................................. 111 Kommunernes selskabsskatteprovenu .................................................... 112

6.

Ejendomsbeskatningen

6.1 6.2 6.3 6.4 6.4.1 6.5 6.5.1 6.5.2 6.6

Udviklingen i ejendomsbeskatningen ..................................................... Grundlaget for ejendomsbeskatningen ................................................... Det offentliggjorte materiale .................................................................. Kommunalreformen .............................................................................. Kommunalreformens betydning for grundskyldspromillerne .................. Den kommunale beskatning ................................................................... Grundskyld ........................................................................................... Dækningsafgift ...................................................................................... Den amtskommunale beskatning ...........................................................

Figur

6.1 6.2

Ejendomsbeskatningens fordeling på de forskellige skattearter .............. 113 Kommunerne procentvist fordelt efter grundskyldspromille ................... 117

Tabel

6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8

Oversigt over de forskellige ejendomsskatter i 2010-2012 ...................... Ejendomsvurderinger og -beskatning ..................................................... Den samlede ejendomsbeskatning fordelt på skattearter ........................ Antal ejendomme fordelt efter benyttelse ............................................... Grundlaget for ejendomsbeskatningen. 2011 ......................................... Udskrivningspromiller for ejendomsbeskatningen .................................. Udskrevne ejendomsskatter. 2011 ......................................................... Kommunal grundskyld ..........................................................................

7.

Told og forbrugsafgifter

7.1 7.2 7.3 7.4 7.4.1 7.4.2 7.5 7.5.1 7.5.2 7.5.3 7.5.4 7.5.5 7.5.6 7.5.7 7.5.8 7.5.9 7.5.10 7.5.11 7.5.12

Den historiske udvikling ........................................................................ Bogførte told og forbrugsafgifter ............................................................ Hovedgrupper af told og forbrugsafgifter ............................................... Lovgrundlag for opkrævning af told og afgifter ....................................... Lovgrundlag .......................................................................................... Afgiftsændringer mv. i 2011 og starten af 2012 ...................................... Oversigt over afgiftssatser 2002-2011 .................................................... Told og importafgifter ........................................................................... Merværdiafgift (moms) ......................................................................... Lønsumsafgift ........................................................................................ Afgifter af motorkøretøjer ...................................................................... Energiskatter ......................................................................................... Forureningsskatter ................................................................................ Afgift af spiritus, vin og øl ...................................................................... Afgift af ikke-alkoholiske drikke ............................................................. Afgift af chokolade og sukkervarer mv. .................................................. Tobaksafgifter ....................................................................................... Afgifter i øvrigt ...................................................................................... EU-afregninger ......................................................................................

Figur

7.1 7.2

Told og forbrugsafgifterne procentvist fordelt efter afgiftsarter .............. 131 Punktafgifterne fordelt på hovedgrupper. 2011 ...................................... 132

Tabel

7.1

Bogførte told og forbrugsafgifter ............................................................ 148

Tekstafsnit

Tekstafsnit

113 114 115 115 115 116 116 117 118

119 120 121 121 122 124 126 128

131 131 132 133 133 133 133 133 133 134 135 136 140 142 143 144 145 146 147

8

8.

Internationale sammenligninger

Tekstafsnit

8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Skattestrukturen i Danmark og andre lande ........................................... Beskatningens absolutte omfang ............................................................ Beskatningsniveauet .............................................................................. Skatternes fordeling på modtagende delsektor ....................................... Skattetryk i OECD-landene ....................................................................

153 155 155 157 157

Figur

8.1 8.2

Skattestrukturen i udvalgte lande. 2009 ................................................. Den personlige indkomstskats andel af den samlede beskatning i Danmark og nogle nabolande .............................................................. Skattebelastningen i udvalgte lande ....................................................... Samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene ..............................................................

154

8.3 8.4

Tabel

8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6

155 156 158

Samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene .............................................................. 159 Samlede skatter og afgifter i OECD-landene ........................................... 160 Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter modtagende delsektor i OECD-landene ..................................................................................... 162 Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i OECD-landene ...................... 163 Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene ...................... 164 Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i OECD-landene. 166

Bilag Bilag

Summary in English ............................................................................... 171 Alfabetisk oversigt over afgiftslove ......................................................... 181 Stikordsregister ..................................................................................... 185

9

Contents Taxes and duties – an introduction Administration and legislation ...............................................................

Text

13

1.

Definitions, concepts and compilation methods

Text

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6

Definition of compulsory transfers ......................................................... Delimitation and division by levels of general government ..................... Definition of requited transfers .............................................................. Statistical units ...................................................................................... Reference periods .................................................................................. Summary in figures ...............................................................................

17 18 20 22 24 25

Table

1.1

The receipts from outside, their internal reallocation and the final disbursements. General government 2011. National accounts specification ..........................................................................................

26

2.

Total taxation

Text

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8

Developments in total taxation .............................................................. Compilation methods ............................................................................ Registration principles ........................................................................... Taxes and duties by receiving sub-sector ................................................ Taxes and duties by types of tax ............................................................. Taxes and duties by national accounts groups ........................................ Tax level ................................................................................................ The data bank for total taxation .............................................................

27 28 29 29 31 35 38 41

Chart

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Total taxation, by type of tax .................................................................. Annual increase in total taxation and consumer prices ........................... Total taxes and duties, by receiving sub-sector ....................................... Personal income tax as percentage of total taxation and GDP ................. Corporation tax and yields of certain pension scheme assets as percentage of total taxation ................................................................... Taxes on wealth, real property, etc. as percentage of total taxation and GDP ................................................................................................ Taxes on goods and services as percentage of total taxation .................... Taxes on goods and services as percentage of GDP ................................. Total taxes and duties, by national accounts groups ............................... Taxes as percentage of GDP, by national accounts groups ....................... Tax level measures ................................................................................

27 28 30 32

2.6 2.7 2.8 2.9 2.10 2.11 Table

Text

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Own receipts of the EU from Denmark ................................................... Total taxation, by receiving sub-sector ................................................... Total taxation, by type of tax .................................................................. Total taxation, by national accounts groups ........................................... Taxes as percentage of GDP, by national accounts .................................. Total taxation, by individual taxes and duties and by receiving sub-sector and type of tax ......................................................................

32 33 34 35 37 39 40 43 44 44 46 46 48

3.

Overdue tax

3.1 3.2

Overdue tax ........................................................................................... 57 Non-paid-in taxes and duties treated in the national accounts ................. 59

10

3.3 3.4

Taxes and duties in arrears including arrears charged to revenue but still legally binding at end of the year ..................................................... Taxes and duties in arrears excluding arrears charged to revenue but still legally binding at end of the year ..................................................... Taxes and duties in arrears charged to revenue ...................................... Taxes not paid-in, periodicity ..................................................................

4.

Personal taxation

4.1 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7

Basis of taxation .................................................................................... Ordinary personal taxation .................................................................... Corporation tax scheme ......................................................................... Capital yield scheme .............................................................................. Structural reform of municipalities ........................................................ The relevance of the structural reform on personal income tax ............... Types and rates of taxation .................................................................... Tax assessment ...................................................................................... Provisional tax - final tax ....................................................................... Personal taxation analysed by person groups .........................................

63 64 66 69 69 70 72 75 78 80

Chart

4.1 4.2 4.3 4.4

Different elements of personal taxation. Percentage distribution ............ Number of taxpayers paying low, medium and top bracket income tax ... Local government personal tax rate ....................................................... Income taxes as percentage of total taxable income ................................

63 72 73 75

Table

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 4.11 4.12

The income tax incidence at selected income levels ................................ Income taxes as percentage of total taxable income ................................ Basic features of personal taxation ......................................................... Local government personal taxation and church tax ............................... Taxpayers, incomes and taxes ................................................................ Taxpayers analysed by size of tax overpayment. 2010 ............................ Taxpayers analysed by size of tax underpayment. 2010 .......................... Number of taxpaying persons, by type of income tax .............................. Incomes and deductions, final taxes ....................................................... Incomes, deductions and taxes, by size of personal income. 2010 ........... Incomes, deductions and taxes, by socio-economic groups. 2010 ............ Final taxes 2010, by municipalities .........................................................

81 81 82 84 86 88 88 88 89 90 92 94

5.

Taxation of corporations

Text

5.1 5.2 5.3 5.4 5.5

Developments in corporation tax ........................................................... Legal basis ............................................................................................. Tax assessment ..................................................................................... Corporation tax administration .............................................................. Tables ...................................................................................................

Chart

5.1 5.2

Corporation tax, by type of enterprises ................................................... 99 Number of corporations, by income ....................................................... 100

Table

5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7

Corporations, etc., by size of taxable income .......................................... Corporations with negative taxable income ............................................ Taxpaying foundations and associations ................................................ Taxpaying corporations, etc. .................................................................. Corporations etc., by size of tax levied. 2010 .......................................... Corporation tax levied, by main groups of industries .............................. Number of corporations, etc., by main groups of industries and size of tax levies. 2010 ..................................................................................

Table

3.1 3.2

Text

60 60 61 61

99 101 102 104 104

105 106 106 107 108 109 110

11 5.8 5.9

Corporation tax, by main groups of industries and size of tax levied. 2010 ..................................................................................................... 111 Corporation tax revenues of municipalities ............................................ 112

6.

Taxation of real property

6.1 6.2 6.3 6.4 6.4.1 6.5 6.5.1 6.5.2 6.6

Developments in real property taxation .................................................. Valuation of real property ...................................................................... Register of real property statistics .......................................................... Structural reform of Danish municipalities ............................................. Impact of the structural reform of Danish municipalities on land tax rates Municipal taxation ................................................................................ Land tax ................................................................................................ Reimbursement duty ............................................................................. County taxation .....................................................................................

Chart

6.1 6.2

Taxation of real property, by type of tax ................................................. 113 Municipalities, by local government land tax rate ................................... 117

Table

6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8

The different types of taxes on real property. 2010-2012 ........................ Valuation and taxation of real property .................................................. Total taxation of real property, by type of tax ......................................... Number of real properties by use ........................................................... The basis for taxation of real property. 2011 .......................................... Tax rates (per 1000) for taxation of real property ................................... Taxes levied on real property. 2011 ....................................................... Municipal land tax .................................................................................

7.

Customs and excise duties

7.1 7.2 7.3 7.4 7.4.1 7.4.2 7.5 7.5.1 7.5.2 7.5.3 7.5.4 7.5.5 7.5.6 7.5.7 7.5.8 7.5.9 7.5.10 7.5.11 7.5.12

Historical developments ........................................................................ Customs and excise duties levied ........................................................... Main groups of customs and excise duties .............................................. Legal provisions concerning customs and excise duties ........................... Legal provisions ..................................................................................... Change in duty rates i 2011 and beginning of 2012 ................................. Summary of rates of duties 2002-2011 ................................................... Customs and import duties .................................................................... Value added tax (VAT) .......................................................................... Wage and salary costs duty .................................................................... Motor vehicle duties .............................................................................. Duty on energy products ........................................................................ Pollution duties ..................................................................................... Duty on spirits, wine and beer ................................................................ Duties on non-alcoholic beverages ......................................................... Duties on chocolate, sugar confectionery, etc. ........................................ Tobacco duties ...................................................................................... Other duties .......................................................................................... European Union schemes .......................................................................

Chart

7.1 7.2

Customs and excise duties, by type of tax ............................................... 131 Excise duties, by main groups of tax. 2011 ............................................. 132

Table

7.1

Customs and excise duties levied ........................................................... 148

Text

Text

113 114 115 115 115 116 116 117 118

119 120 121 121 122 124 126 128

131 131 132 133 133 133 133 133 133 134 135 136 140 142 143 144 145 146 147

12

8.

International comparisons

Text

8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Tax structure in Denmark and other countries ........................................ Tax revenues ......................................................................................... Tax levels .............................................................................................. Distribution of taxes by receiving sub-sectors ......................................... Tax level in the OECD countries .............................................................

153 155 155 157 157

Chart

8.1 8.2

Tax structure in Denmark and other selected countries. 2009 ................. Personal income tax as percentage of total taxation in Denmark and selected neighbouring countries ...................................................... Tax burden in selected countries ............................................................ Total taxes and duties as percentage of gross domestic products at market prices in the OECD countries ......................................................

154

8.3 8.4

Table

8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6

Total taxes and duties as percentage of gross domestic products at market prices in the OECD countries ...................................................... Total taxes and duties in the OECD countries ......................................... Percentage distribution of total taxes and duties by receiving sub-sector in the OECD countries ........................................................... Total taxes and duties per capita in the OECD countries ......................... Tax type revenues as percentage of gross domestic products at market prices in the OECD countries .................................................................. Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in the OECD countries ...............................................................................

155 156 158

159 160 162 163 164 166

Annex Annex

Summary in English ............................................................................... 171 Alphabetical list of laws on duties .......................................................... 181 Index ..................................................................................................... 185

13

Skatter og afgifter - en introduktion Skatter og afgifter gav i 2011 et provenu på 861 mia. kr. Det svarer til 86 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde, dvs. den sektor, der i nationalregnskabsmæssige sammenhænge benævnes offentlig forvaltning og service. Regionerne kan dog ikke udskrive eller opkræve skatter og afgifter. Udviklingen på skatteområdet er derfor af meget stor betydning for de offentlige finanser og for hele den danske økonomi. Skatteindtægterne er den vigtigste kilde til finansiering af de offentlige udgifter, og der er derfor en tæt sammenhæng mellem det samlede skatteprovenu og niveauet for de offentlige udgifter og overskuddet på de offentlige finanser. Nogle skatter og afgifter er ikke rene fiskale skatter, dvs. at de ikke alene er begrundet med behovet for finansiering af de offentlige udgifter, men tilsigter primært at påvirke borgernes eller erhvervslivets adfærd. Det gælder fx afgifterne på energi og forurening, som fordyrer ydelserne og dermed begrænser forbruget af dem. Også afgifterne på alkohol og tobak nævnes ofte som sådanne forbrugsbegrænsende afgifter. De samlede skatter og afgifter har i en lang årrække ligget på 48-50 pct. af bruttonationalproduktet målt i markedspriser. Både fordelingen på de forskellige hovedgrupper af skatter og fordelingen på nationalregnskabsgrupper ifølge det europæiske nationalregnskabssystem varierer ligeledes kun lidt set over en 10-års periode. Ca. 60 pct. af skatteindtægterne kommer fra indkomstbeskatningen, heraf langt de fleste fra de personlige indkomstskatter. Ca. 34 pct. kommer fra afgifter af varer og tjenester, især fra momsindtægterne. Skatter og afgifter defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel modydelse. Kapitel 1 indeholder definitioner mv. af disse begreber samt omtaler forskellige periodiseringsprincipper. Endvidere vises såvel de samlede udskrevne skatter og afgifter som den interne omfordeling for de forskellige delsektorer inden for offentlig forvaltning og service. I kapitel 2 bringes en række fordelinger af den samlede beskatning, og registreringsprincipper og forskellige tekniske udtryk for skatteformer gennemgås. Endvidere omtales EU-afregningen. Kapitel 3 omhandler skatterestancer og den nationalregnskabsmæssige behandling af ikke-indbetalte skatter. Kapitel 4-6 gennemgår grundlag og regler for hhv. person-, selskabs- og ejendomsbeskatningen, og der bringes et fyldigt talmateriale til hvert af områderne. Kapitel 7 gennemgår moms, energi- og forureningsskatter og de andre punktafgifter. I kapitel 8 bringes internationale sammenligninger på skatteområdet.

Administration og lovgivning på skatteområdet Lovgrundlaget for udskrivning og opkrævning af skatter og afgifter findes i en lang række love og bekendtgørelser. I publikationen henvises til den relevante lovgivning, og mange steder bringes en historisk oversigt over udviklingen for den pågældende skatteart. Blandt de vigtigste lovbekendtgørelser for privatpersoner er: • Ligningsloven (lov om påligningen af indkomstskat til staten); fastsætter hvilke fysiske og juridiske personer, der er skattepligtige i hh. til loven samt hvilke ind-

14 Skatter og afgifter - en introduktion tægter, der hører med i den skattepligtige indkomst og hvilke fradrag, der kan gøres heri. • Personskatteloven (lov om indkomstskat for personer mv.); definerer den skattepligtige indkomst som bestående af den personlige indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, samt fastsætter hvilke indkomster, der indgår i hhv. den personlige indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst, samt hvilke fradrag, der kan foretages heri. Loven fastlægger hvordan indkomstskatten skal beregnes. • Kildeskatteloven (lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.); fastsætter en række regler for beregning og opkrævning af skat, herunder bl.a. reglerne vedr. fordelingen af indkomster og fradrag på samlevende ægtefæller. Endvidere omtales A-skat og B-skat og reglerne vedr. beregning af forskudsskat og eventuelle tilbagebetalinger fastlægges. • Arbejdsmarkedsfondsloven (lov om en arbejdsmarkedsfond); grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hertil kommer bl.a. vurderingsloven, ejendomsbeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, ejerlejlighedsavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, boafgiftsloven, dødsboskatteloven og søfolksskatteloven. Vigtig lovgivning på skatteområdet omfatter for selvstændige erhvervsdrivende og selskaber bl.a.: • Selskabsskatteloven (lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.); fastlægger hvilke selskaber og foreninger, der er skattepligtige i hh. til loven samt regler for opgørelse af den skattepligtige indkomst samt bestemmelser om ligning og opkrævning af skatter af selskaber og foreninger. • Virksomhedsskatteloven (lov om beskatning af selvstændige erhvervsdrivende); omtale af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen samt betingelser for at benytte disse ordninger. • Afskrivningsloven (lov om skattemæssige afskrivninger); reglerne for skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, samt visse andre udgifter. • Momsloven (lov om merværdiafgift); fastlægger at der skal betales merværdiafgift i forbindelse med erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark samt ved indførsel af varer. Det fastlægges bl.a. hvilke personer og hvilke transaktioner, der er afgiftspligtige; hvilke varer og ydelser, der er fritaget for afgift; hvornår afgiftspligten indtræder; hvilke omkostninger m.m., der skal indgå i afgiftsgrundlaget samt af hvilke varer og ydelser virksomhederne kan fradrage merværdiafgiften. Hertil kommer etableringskontoloven, fusionsskatteloven, konkursskatteloven, investeringsfondsloven, investeringsforeningsloven, kulbrinteskatteloven, lønsumsafgiftsloven, varelagerloven, virksomhedsdannelsesloven, toldloven og fondsbeskatningsloven. Ifølge skatteforvaltningsloven § 1 udøves forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme af told- og skatteforvaltningen. Bekendtgørelse om oprettelse af SKAT fastlægger, at SKAT med virkning fra den 1. november 2005 varetager de opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen. SKAT er organisatorisk opbygget med et hovedcenter, 30 skattecentre samt af en række specialiserede enheder. Skattecentrene løser de fleste opgaver i forbindelse med skatteforvaltningen, fx erhvervsligning, lønmodtagerligning, information og vejledning, kontrol af moms og lønsumsafgifter samt arbejdsgiverkontrol. En oversigt over

Skatter og afgifter - en introduktion - 15

skattecentrenes opgaver findes på SKATs hjemmeside. Nogle opgaver er dog fordelt ud på færre end alle skattecentre og en række opgaver er placeret ét sted i landet, herunder driftsopgaver, hvor volumen tilsiger at samle opgavevaretagelsen ét sted af hensyn til en effektiv og rationel opgaveløsning. Skatteministeren kan iflg. skatteforvaltningsloven fastsætte regler om at kommunalbestyrelserne skal have elektronisk adgang til oplysninger registreret af told- og skatteforvaltningen, samt om at kommunalbestyrelserne skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter skatteforvaltningslovens § 1 henhører under told- og skatteforvaltningen. Dette er sket med bekendtgørelse om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Heri fastsættes at kommunen varetager opgaver af informationsmæssig og vejledningsmæssig karakter ved personlige henvendelser fra borgere og virksomheder vedrørende hele skatteområdet for told- og skatteforvaltningen, samt at kommunen samarbejder med, og henviser til det skattecenter i told- og skatteforvaltningen, som kommunens borgere og virksomheder er tilknyttet. Endvidere skal kommunen yde hjælp, vejledning og information i forbindelse med forskudsændring, samt give generel vejledning om skattemæssige konsekvenser ved forskellige dispositioner. Kommunen kan, med undtagelse af ændringer til udland og søindkomst, foretage ændringer mv. i samme omfang, som borgeren via TastSelv. Herudover kan kommunen indberette ejendomsoplysninger og år- til dato oplysninger. Kommunen skal, på vegne af told- og skatteforvaltningen, modtage materiale fra borgere og virksomheder fx selvangivelser og forskudsskemaer, og kommunen skal videreformidle henvendelser på skatteområdet, som falder uden for kommunens opgaver, til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen skal stille oplysninger til rådighed for kommunens løsning af opgaven og told- og skatteforvaltningen skal stille løbende opdateret vejledning med fortolkning af ny lovgivning og praksis til rådighed for kommunen. Skatterådet bistår ifølge skatteforvaltningsloven told- og skatteforvaltningen i forvaltningen, bortset fra lovgivning om told, og Skatterådet afgør sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger Skatterådet til afgørelse. Skatterådet kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse truffet af et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og i vurderingsankenævnskredse. Skatteankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer. Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter lov om vurdering af landets faste ejendomme og efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten afgør som hovedregel klager over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen, Skatterådet, skatteankenævn og vurderingsankenævn. Endvidere afgør Landsskatteretten sager indbragt af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 40, stk. 2, og klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Landsskatteretten til afgørelse.

17

1. Definitioner, afgrænsninger og opgørelsesmetoder Definition af skatter og afgifter

Denne publikations formål er at belyse udviklingen af det samlede skatte- og afgiftsområde. Skatter og afgifter defineres som: 1.1 Obligatoriske ydelser, 1.2 som udskrives til offentlige forvaltning og service, 1.3 uden at denne til gengæld giver nogen speciel dertil svarende modydelse. Skatter defineres normalt som ydelser fra den private sektor til offentlig forvaltning og service. Alligevel indgår visse skatter, som betales af det offentlige selv, fx moms af det offentliges varekøb, bidrag til sociale ordninger, ejendomsskatter og vægtafgifter. Dette sker af hensyn til nationalregnskabsopgørelsen for offentlig forvaltning og service.

1.1 Definition af obligatoriske ydelser Obligatoriske ydelser

Obligatoriske ydelser pålægges af det offentlige ved lov. Den lovmæssige pålægning afgrænser skatte- og afgiftsområdet over for kontraktligt aftalte eller helt frivillige overførsler til offentlig forvaltning og service. Som eksempler på kontraktligt aftalte eller frivillige overførsler kan nævnes: Renter, udbytter o.l., formueindtægter som indtægter af jord og rettigheder, risikopræmier i forbindelse med eksportgarantiordninger, bidrag fra arbejdsgivere, der har frigjort sig fra at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, bidrag til den frivillige sygedagpengeordning for selvstændige mv., erstatninger samt arv og gaver til det offentlige. Ved skattepålægningen bestemmes kredsen af skattepligtige og skattens indretning.

Skattens indretning

Indretningen omfatter fastsættelsen af udskrivningsgrundlaget dvs. den størrelse, skatten udskrives i forhold til, udskrivningsreglerne, dvs. de satser, skatten udskrives efter, og de terminer mv., der gælder for betaling. Skatterne kan være værdiskatter eller objektskatter. Udskrivningsgrundlaget for værdiskatter er en i kr. opgjort størrelse, mens det for objektskatterne er fastsat i andre enheder. I den normale situation med en pengeskat angiver udskrivningssatserne i de to tilfælde henholdsvis de procenter, promiller e.l. af udskrivningsgrundlaget og de kronebeløb pr. enhed, der skal svares i skat. Udskrivningsgrundlaget kan være en strømstørrelse, fx en indkomst-, vare- og tjeneste- eller transaktionsstrøm i løbet af en periode eller en beholdningsstørrelse, som fx samlet formue eller besiddelsen af fast ejendom eller andre specielle formuegoder på et bestemt tidspunkt. Der sondres mellem variable udskrivningsgrundlag, som skatteyderne har en objektiv mulighed for at påvirke størrelsen af, og ikke-variable udskrivningsgrundlag. De fleste skatter er variable.

Skattepligten

Skattepligten kan påhvile både fysiske og juridiske personer (dødsboer, selskaber, foreninger o.l.). Kredsen af skattepligtige bestemmes samtidig med, at udskrivningsgrundlaget fastsættes. Dette sker for at sikre, at alle med samme udskrivningsgrundlag bliver skattepligtige. Det er dog ikke ualmindeligt, at der ved skattepålægningen foretages en række modifikationer i forhold til dette princip. Som eksempel kan nævnes kirkeskatten, hvis udskrivningsgrundlag er den skattepligtige indkomst, men hvor skattepligten kun omfatter personer, der er medlemmer af folkekirken.

Skattemyndighed

Ifølge den danske grundlov er den skattepålæggende offentlige myndighed Folketinget. Dele af skattepålægningen, fx den nærmere indretning af skatten, kan uddelegeres til andre offentlige myndigheder. Kommuner og amtskommuner (til og med 2006) be-

18 Definitioner, afgrænsninger mv. stemmer i princippet frit deres udskrivningssatser i forbindelse med indkomstskatten. Ét er, hvem der har den formelle skattepålæggende magt, noget andet, hvem der reelt bestemmer beskatningens størrelse.

1.2 Afgrænsning og opdeling af offentlig forvaltning og service Afgrænsning af offentlig forvaltning og service

Udtrykket »offentlig forvaltning og service« anvendes i flere forskellige betydninger. Den her benyttede definition følger nationalregnskabets institutionelle opdeling af samfundet i sektorer.

Ikke-markedsmæssige ydelser

Hovedkriteriet for, at en enhed i nationalregnskabet henføres til offentlig forvaltning og service er, at den producerer ikke-markedsbestemte offentlige ydelser. En række bi- og hjælpevirksomheder med en markedsbestemt produktion indgår også i offentlig forvaltning og service, fordi de er leverandører til forbrug i produktionen af offentlige ydelser. Offentlig forvaltning og service omfatter dermed myndigheder, organer og institutioner mv., hvis hovedfunktion er at producere ikke-markedsbestemte tjenester primært beregnet på offentligt konsum, samt at gennemføre indkomstomfordelinger som led i den almindelige økonomiske politik. Produktionen i offentlig forvaltning og service fordeles i nationalregnskabets funktionelle system på de respektive erhverv.

Integrerede offentlige institutioner

Hovedparten af de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt også offentlige, dvs. de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner.

Ikke-integrerede offentlige institutioner

En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Folkekirken samt de sociale kasser og fonde er således ikke omfattet af statens eller kommunernes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner.

De sociale kasser og fonde

En særlig kategori af offentlige institutioner er de sociale kasser og fonde. Årsagen til at de inddrages i offentlig forvaltning og service er, at deres opgave og formål er at forvalte offentlige sociale ordninger. Det er ordninger, der er obligatoriske, hvilket medfører, at de er udformet og effektivt kontrolleret af det offentlige, samtidig med, at ordningerne er drevet uden individuel forsikringsmæssig hensyntagen.

Kvasi-offentlige institutioner

En del institutioner, der producerer offentlige ydelser, er formelt private med selvstændige regnskaber. Kriteriet for, at de indgår i offentlig forvaltning og service er, at de for mindst 50 pct.'s vedkommende er finansieret vha. offentlige midler, og at de kontrolleres af offentlige myndigheder. De fleste privatskoler, private daginstitutioner o.l. er eksempler på disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnskabsterminologien kvasi-offentlige institutioner. Disse institutioner kan formelt oppebære skatter og afgifter. Den praktiske tilrettelæggelse af afgrænsnings- og opdelingsprincipperne sker ofte med udgangspunkt i regnskaberne for stat, kommuner, amter og sociale kasser og fonde.

Markedsmæssige ydelser

I regnskaberne udelades de integrerede offentlige driftsvirksomheder, hvis produktion er markedsmæssigt bestemt, dvs. at omsætningen ved salg af varer og tjenester dækker mere end 50 pct. af produktionsomkostningerne. Disse enheder henføres statistisk til selskabssektoren som offentlige kvasi-virksomheder. Som eksempler kan nævnes: El-, gas-, vand- og varmeværker, offentlig transport og offentlig forsyning.

Definitioner, afgrænsninger mv. 19 Færøerne og Grønland betragtes som udland

Det bør nævnes, at offentlige aktiviteter på Færøerne og Grønland ikke medtages. Dette skyldes, at afgrænsningen er orienteret mod nationalregnskabet. I dette betragtes Færøerne og Grønland som udland.

Opdeling i delsektorer

Når offentlig forvaltning og service er afgrænset, opdeles den i 4 delsektorer: 1. Statslig forvaltning og service 2. De sociale kasser og fonde 3. Amtskommunal forvaltning og service indtil 2006. Regionerne fra 2007 4. Kommunal forvaltning og service. Delsektor 3 og 4 udgør den samlede kommunale forvaltning og service. Ovenstående opdeling følger den internationalt benyttede niveaudeling af offentlig forvaltning og service, hvor der opereres med det centrale niveau, de sociale kasser og fonde og det lokale niveau. Fordelingskriteriet er i princippet udstrækningen af den offentlige institutions geografiske kompetence. Er institutionens kompetence udstrakt til hele landet, henføres den til det centrale niveau - dvs. statslig forvaltning og service. Er institutionens kompetence derimod geografisk begrænset, henføres den til det lokale niveau - dvs. kommunal eller amtskommunal forvaltning og service. De sociale kasser og fonde udgør en særgruppe af offentlige institutioner, der alene afgrænses ved hjælp af institutionernes formål og finansiering. De kan operere både på det centrale og lokale niveau.

Statslig forvaltning og service

Statslig forvaltning og service omfatter først og fremmest de offentlige myndigheder og institutioner bortset fra selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder i statsregnskabet. Herudover indgår folkekirkens institutioner, de offentlige arbejdsformidlingskontorer og jobcentre og andre ikke-integrerede statslige institutioner samt en række kvasi-statslige institutioner.

De sociale kasser og fonde

De sociale kasser og fonde udgøres af arbejdsløshedskasserne, Særlig Pensionsopsparing (1999-2001) samt Lønmodtagernes Garantifond. Begrundelsen for at placere denne gruppe af institutioner i en selvstændig delsektor, og ikke medtage dem i statslig eller kommunal forvaltning og service, er deres selvstændige finansiering via medlems- og arbejdsgiverbidrag. Også kassernes og fondenes styring og formål gør en henføring vanskelig. Med hensyn til kontrol og regulering er de nærmest knyttet til statslig forvaltning og service. Formålsmæssigt kan deres aktivitet bedst sammenlignes med de sociale opgaver, der udføres i kommunerne.

Amtskommunal forvaltning og service

Amtskommunal forvaltning og service består hovedsageligt af offentlige institutioner mv. på amtskommuneregnskaberne. Endvidere indgår en række kvasi-amtskommunale institutioner, fx Amtsrådsforeningen. Efter kommunalreformen i 2007 blev amterne til regioner, og nu indgår hovedsageligt kun administrationen af sygehusene. Regionerne kan ikke udskrive skatter.

Kommunal forvaltning og service

Kommunal forvaltning og service omfatter som det vigtigste offentlige institutioner mv. på kommuneregnskaberne. Herudover indgår en række kvasi-kommunale institutioner, fx Kommunernes Landsforening.

Henføring til delsektorer

Skatter og afgifter kan henføres til den del af offentlig forvaltning og service, som modtager provenuet fra beskatningen. Grænsetilfælde opstår i forbindelse med overførte skatteprovenuer: En skat eller afgift opkræves af en del af offentlig forvaltning og service, som derefter overfører provenuet eller en del af det til en anden del af offentlig forvaltning og service. Overførte provenuer betragtes kun som skattemæssig indtægt hos modtageren, hvis denne automatisk og uden betingelser - udfra skattelovgivningen - oppebærer provenuet eller en bestemt, fast andel af det, så den opkrævende myndighed blot fungerer som »mellemmand«. Fx blev den statslige andel af den amtskommunale grundskyld betragtet som en statsskat. Den anvendte regel udelukker skatteprovenuer fra at kunne betragtes som skattemæssige indtægter hos modtagerne, hvis de deles efter andre kriterier end de rent skattetekniske og bliver

20 Definitioner, afgrænsninger mv. overført mellem delsektorerne. Refusioner og tilskud inden for offentlig forvaltning og service er udelukket fra at indgå under skatte- og afgiftsområdet, uanset om de er obligatoriske og ensidige. EU i den danske skattestatistik

Statistikken for de offentlige finanser følger retningslinierne i det europæiske nationalregnskabssystem, ENS 1995 (som Danmark er forpligtiget til at følge i indberetninger til EU). EU opfattes i dette nationalregnskabssystem som en overnational sektor. Det betyder, at EU kan udbetale subsidier og investeringstilskud direkte til danske markedsproducenter (fx eksportstøtte til landbrugsprodukter) og opkræve visse afgifter (fx told og importafgifter) i Danmark uden om de offentlige kasser. Det gælder for ordninger, hvor den nationale myndighed opkræver eller udbetaler penge på vegne af EU. I forbindelse med opkrævningen af EU-afgifter betales 25 pct. af beløbet til dækning af administrationsomkostninger. I 2010 og 2011 udgjorde beløbet hhv. 796 og 813 mio. kr. Beløbet betragtes statistisk set som køb af tjenesteydelser fra den danske stat, der eksporteres fra Danmark til EU. Da EU-beskatningen i Danmark kan have en selvstændig interesse, er der foretaget en speciel opgørelse, som er vist som tabel 2.1. Her indgår også de direkte overførsler fra den danske stat til EU i form af bidrag efter fælles momsgrundlag og bidrag efter BNI.

1.3 Definition af specielt modsvarende ydelser Nødvendige betingelser for skattebegrebet

Begreberne salgsindtægter og skatter kan under tiden være vanskelige at adskille. Skattebegrebet er derfor tæt knyttet til antagelsen om forholdet mellem den ydelse borgeren betaler og den modydelse offentlig forvaltning og service præsterer i form af offentlige varer og tjenester. Som hovedregel skal der, for at der er tale om skatter, foreligge en situation, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem det borgeren betaler til det offentlige (ydelsen), og det borgeren modtager fra det offentlige (modydelsen).

For skatter er der ingen klar modydelse

Den direkte tilknytning viser sig i, at ydelse og modydelse falder eller varierer sammen. I bred forstand kan alle ydelser til det offentlige, dvs. også skatterne og afgifterne, nemlig hævdes at have en modydelse, idet de i sidste ende går til finansieringen af offentlige aktiviteter. For skatternes og afgifternes vedkommende er der imidlertid alene tale om en generel finansiel eller regnskabsmæssig sammenhæng; der er intet specielt sammenfald. Leveres der til gengæld for en ydelse til offentlig forvaltning og service en modydelse, der både er specielt knyttet til ydelsen og værdimæssigt svarer til den, indgår ydelsen ikke under skatte- og afgiftsområdet, selv om den er obligatorisk. I de tilfælde er der tale om salg af markedsmæssige tjenesteydelser fra offentlig forvaltning og service.

Medlemsbidrag er et grænsetilfælde

Medlemsbidragene til de sociale kasser og fonde trækkes ofte frem som et grænsetilfælde i denne forbindelse. Disse er obligatoriske for kredsen af medlemmer. På dette punkt falder de ind under skatteområdet, men de adskiller sig på et andet, da de har en modydelse i den forstand, at de er en forudsætning for adgangen til at opnå kassernes og fondenes sikringsydelser. Omfanget af de sikringsydelser, der kan opnås, er imidlertid ikke afhængigt af hvor store bidrag, der er betalt, da kasserne og fondene - som tidligere nævnt - er karakteriseret ved, at de som hovedregel drives på et »ikke-forsikringsmæssigt« grundlag. Der er derfor ikke tale om nogen direkte sammenhæng mellem ydelse og modydelse, og ordningerne medtages i den brede beskrivelse af skatteområdet ligesom de obligatoriske bidrag til sociale ordninger indgår i skattetryksberegningerne efter OECD's definition, som også anvendes i denne publikation.

Grænsetilfælde mellem salg og skat

Hvis der er en direkte sammenhæng mellem ydelse og modydelse afgøres placeringen uden for eller inden for skatte- og afgiftsområdet af, om modydelsen svarer til ydelsen eller ej. Hvis værdien af modydelsen klart dækker eller mere end dækker ydelsen, klas-

Definitioner, afgrænsninger mv. 21

sificeres den ikke som en skat. Det fiskale element er ikke tilstede. Hvis der er tvivl om dækningen, hvad der ofte vil være, eller tale om en klar underdækning, kan en placering inden for skatte- og afgiftsområdet blive aktuel, men vil afhænge af modydelsens type. Hvis produktionen er markedsbestemt skal en række betingelser være opfyldt, for at der kan blive tale om en placering af indtægten som en skat. For det første skal der være tale om en monopolsituation, og at denne udnyttes til at hjemtage en så stor ekstraordinær avance, at modydelsen bliver klart underdækkende. Er produktionen den ikke-markedsbestemte, der som hovedformål er beregnet på offentligt konsum, oppebæres salgsindtægterne normalt i form af gebyrer for tilladelser o.l., som offentlige myndigheder og institutioner opkræver i forbindelse med leveringen af deres ydelser. Disse gebyrer mv. er som regel fastsat som ikke-omkostningsbestemte takster, så dækningsspørgsmålet kan være vanskeligt at afgøre. For gebyrer for tilladelser gælder følgende grænsedefinition mellem salg og skat: Hvis tilladelserne gives automatisk mod betaling af et gebyr, registreres betalingen som skatter, men hvis der til udstedelsen af tilladelser er knyttet en form for kontrol, registreres betalingerne som køb af tjenesteydelser fra det offentlige, medmindre gebyret er helt ude af proportioner med omkostningerne ved den offentlige kontrol. Kontrol af kvalifikationer og administrationen i forbindelse med udstedelse af pas, visum og kørekort mv. samt bevillinger, autorisationer, tilsyn og afprøvninger mv. i forbindelse med produktion anses for tilstrækkeligt til at de respektive gebyrer kan klassificeres som salg. Principskitse vedrørende modydelser fra offentlig forvaltning og service Ydelse:

er noget borgeren betaler

Modydelse:

er noget det offentlige udbyder i form af varer og tjenester m.m. til borgeren

Hovedregel:

Direkte tilknytning dvs. ydelse = modydelse (=salgsindtægt) Ikke-direkte tilknytning dvs. ydelse  modydelse (=skatteindtægt)

Modifikationer:

Direkte tilknytning men ydelse > modydelse

Ikke-markedsmæssig (offentlig) produktion

Ofte af regulerende og ikke-frivillig karakter (=skat)

Markedsmæssig produktion

Fiskal monopol

Normal avance

(=salgsindtægt

(=skat)

indgår i overskud af egen virksomhed)

Direkte tilknytning og frivillighed; men ydelse < modydelse

Ikke-markedsmæssig (offentlig) produktion

Markedsmæssig produktion

(=modydelse÷salgsindtægt,

indgår i subsidie til egne virksomheder)

indgår i det offentlige konsum) Andre modydelser

(=modydelse÷salgsindtægt,

Modydelsen kan være formuegoder: Reale eller fordringsmæssige. Eksempler er salg af bygninger, jord og rettigheder samt offentlig låntagning og løbende indtægter af jord og rettigheder samt renter og udbytter mv. til offentlig forvaltning og service. Nor-

22 Definitioner, afgrænsninger mv. malt vil der i disse tilfælde være tale om almindelige - ikke-obligatoriske - handler eller transaktioner eller om kontraktligt fastlagte forhold. De falder dermed uden for skatte- og afgiftsområdet.

1.4 Den statistiske enhed Formålet med en samlet opgørelse af skatte- og afgiftsområdet er bl.a. at tilvejebringe et materiale, som muliggør analyser af skattesystemet og dets rolle i samfundsøkonomien. Udgangspunktet for sådanne analyser er en klassifikation af materialet. Da der er flere typer af analyser med forskelligt sigte og forskellig teoretisk baggrund og derfor med forskellige klassifikationsbehov, kan statistikken ikke baseres på en enkelt overordnet klassifikation, men må fremlægges i en form, der tillader omgrupperinger. Dette betyder i praksis, at statistikken må operere med snævert afgrænsede enheder. Udgangspunktet for de følgende opgørelser er den enkelte skat eller afgift, som i kraft af: • • • •

sit eget opkrævningssystem sit eget udskrivningsgrundlag sit eget sæt af udskrivningsregler en selvstændig henføring af skatteprovenuet til modtagende myndighed,

kan adskilles fra de øvrige skatter og afgifter. Som det vil fremgå, er det afgørende kriterium for, om en skat eller afgift indgår i statistikken som en enkeltstående enhed, at modtagelsen af skatteprovenuet sker selvstændigt i relation til beskatningen. Herved adskiller skatterne sig fra interne overførsler mellem dele af offentlig forvaltning og service, hvor andre forhold end provenuets beskatningsmæssige baggrund er afgørende for dets fordeling. Alt efter om skatten eller afgiften opfylder et eller flere af de nævnte punkter, fremkommer følgende fire skatteformer: 1. Selvstændige skatter 2. Sammenkoblede skatter 3. Sammensatte skatter 4. Delte skatter. Selvstændige skatter

En selvstændig skat er en skat eller afgift, der opkræves ved hjælp af et separat opkrævningssystem uafhængigt af andre skatter og afgifter. Den har herudover sit eget udskrivningsgrundlag og sine egne udskrivningsregler. Endelig tilfalder provenuet af skatten eller afgiften i sin helhed en bestemt modtager. Praktisk taget alle afgifter på indenlandsk producerede varer og tjenester eller afgifter knyttet til produktionen i øvrigt er selvstændige skatter. I forbindelse med en selvstændig skat, vil de tre funktioner: Fastsættelse af udskrivningsgrundlag, udskrivningsregler og skatteopkrævningen, normalt være sammenfaldende og placeret hos den provenumodtagende myndighed. For selve definitionen af den statistiske enhed er det underordnet, om dette er tilfældet eller ej. Omvendt vil der for de sammenkoblede, sammensatte og delte skatter altid være tale om en vis adskillelse af funktionerne. Disse tre skatteformer er nemlig karakteriseret ved, at de ikke opkræves separat, men sammen med andre skatter og afgifter gennem et fælles opkrævningssystem placeret hos en af de provenumodtagende myndigheder. Fra denne sker der herefter en viderefordeling af provenuet til de endelige modtagere. Denne fremgangsmåde er der tradition for inden for det danske beskatningssystem i de tilfælde, hvor flere forskellige offentlige myndigheder modtager provenu af skatter eller afgifter udskrevet på samme grundlag, uanset om den præcise beregning af ud-

Definitioner, afgrænsninger mv. 23

skrivningsgrundlaget og de anvendte udskrivningsregler er ens. Før kildeskattesystemets indførsel opkrævedes både de statslige og de kommunale ejendomsskatter og de almindelige personlige indkomstskatter af kommunerne. Kommunerne opkrævede endvidere også opkrævede den statslige formueskat, som traditionelt har været sammenkoblet med indkomstskattesystemet. Modsat blev sømandsskatten, den særlige indkomstskat og selskabsskatten, hvis provenu fordeles mellem staten og kommunerne, opkrævet af statslige organer. Efter kildeskattesystemets indførelse i 1970 er opkrævningen af samtlige de nævnte indkomstskatter og af formueskatten overgået til kildeskatteadministrationen, der henhører under statslig forvaltning og service. I kommunalt regi opkræves i dag kun ejendomsskatter. Sammenkoblede skatter

Ved en sammenkoblet skat forstås en skat eller afgift med eget udskrivningsgrundlag og egne udskrivningsregler. I modsætning til den selvstændige skat opkræves den dog ikke selvstændigt, da den sammen med andre beslægtede skatter er underlagt et ensartet opkrævningssystem (eksempelvis opkrævningen af indkomstskatter). Provenuet skal fordeles specifikt. De enkelte sektorers provenuandele bestemmes ud fra deres individuelle udskrivningsgrundlag og -regler. Eksempel på en sådan skat er kirkeskatten.

Sammensatte skatter

En sammensat skat er mindre selvstændig, da den sammen med andre skatter af samme art udskrives til flere myndigheder på et fælles udskrivningsgrundlag, men stadig efter egne udskrivningsregler. Den opkræves samlet, og provenuet fordeles derefter specifikt mellem modtagerne i overensstemmelse med den enkelte sektors eller undersektors individuelt fastsatte udskrivningsregler. Eksempler på sammensatte skatter er den nuværende personlige indkomstskat til staten, kommunerne og amtskommunerne (til og med 2006) samt ejendomsskatterne.

Delte skatter

Endnu mindre selvstændig er en delt skat, der opkræves samlet på et fælles udskrivningsgrundlag og med fælles udskrivningsregler. Provenuet fordeles mellem sektorer efter et i den pågældende skattelovgivning bestemt fast forhold. Dette betyder, at overførte skatte- og afgiftsprovenuer, som udgør en varierende andel af et samlet provenu, og hvis størrelse bestemmes ensidigt, ikke kan opfattes som en delt skat, men som en intern offentlig overførsel. En sådan deling af skat mellem forskellige sektorer i et variabelt forhold eksisterede under den tidligere ordning for den amtskommunale finansiering, der ophævedes i 1972. Her pålignedes kommunerne forskellen mellem amtskommunernes budgetterede udgifter og direkte skatteindtægter.

Oversigtstabel 1.1

Definitioner på de forskellige former for skat Egenskaber ved skatter og afgifter

Selvstændige skatter Sammenkoblede skatter Sammensatte skatter Delte skatter Sondring mellem delte skatter og refusioner eller tilskud

Specifikt opkrævningssystem

Specifikt udskrivningsgrundlag

Specifikke udskrivningsregler

Specifik henføring til provenumodtageren

+ ÷ ÷ ÷

+ + ÷ ÷

+ + + ÷

+ + + +

For delte skatters vedkommende skal fordelingen af provenuet mellem forskellige enheder inden for en sektor - fx mellem de enkelte kommuner inden for kommunal forvaltning og service - foregå i forhold til de individuelle andele af det samlede udskrivningsgrundlag. Hermed udelukkes indtægter i form af refusioner, hvor fordelingen mellem sektorenhederne følger størrelsen af bestemte udgiftskategorier, og tilskud efter andre på forhånd fastlagte kriterier, fra at kunne betragtes som delte skatter - selv om det beløb, der fordeles, er provenuet af en bestemt skat, som det fx var tilfældet under tidligere kommunale udligningsordninger. I sådanne tilfælde bliver den statistiske enhed med andre ord den samlede skat eller afgift hos den opkrævende myndighed. Viderefordelingen af provenuet til de endelige modtagere behandles som interne

24 Definitioner, afgrænsninger mv. offentlige overførsler. Selskabsskatten er et eksempel på en skat, hvor de gennemgåede fordelingsregler er opfyldt, og som derfor er delt skat.

1.5 Periodisering Den tidsmæssige henføring af skatter og afgifter er et selvstændigt problem. I tabel 1.1 er denne, som resten af tabellen, foretaget efter nationalregnskabets retningslinier, dvs. på optjeningsbasis. Dette er kun én blandt mange muligheder. Beskatningsprocedurens tidsmæssige udstrækning muliggør flere forskellige periodiseringer. Principielt melder der sig fire naturlige tidspunkter at henføre skatter og afgifter til: 1. Tilsvarstidspunktet eller optjeningsperioden 2. Optjeningstidspunktet efter forfaldsprincippet 3. Bogføringstidspunktet 4. Indbetalingstidspunktet. Tilsvarstidspunktet eller optjeningsperioden

Det tidspunkt - eller den periode - som en skats eller afgifts udskrivningsgrundlag e.l. vedrører, betegnes tilsvarstidspunktet eller optjeningsperioden. Undertiden tales der om indkomst- eller afgiftsperioden. Periodiseringen på tilsvarsbasis er den oftest benyttede i denne publikation. De personlige indkomstskatter i afsnit 4.3 er henført til erhvervelsesåret for de indkomster, de er udskrevet på grundlag af. Der er tale om en henføring, som er uafhængig af, hvornår den pågældende skat eller afgift forfalder eller rent faktisk betales. Skatte- og afgiftsoplysninger periodiseret efter optjeningsperioden (tilsvarstidspunktet) anvendes til det generelle statistiksystem for de offentlige finanser til brug for nationalregnskabet. Problemer hermed er diskuteret i kapitel 2.2.

Optjeningstidspunktet efter forfaldsprincippet

Optjeningstidspunktet er det tidspunkt, hvor skatten eller afgiften er erhvervet set fra det offentliges side. For afgifter, der er knyttet direkte til en vare- eller tjenestestrøm, vil optjeningstidspunktet være det tidspunkt i produktions- eller salgsprocessen, hvor afgiften pålignes. For disse afgifter er der således sammenfald mellem tilsvars- og optjeningstidspunkt.

Bogføringstidspunktet

Det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager skatten eller afgiften til indtægt i deres regnskab, betegnes bogføringstidspunktet. I praksis er bogføringstidspunktet ofte kilden, når der skal periodiseres efter optjeningstidspunkt. Selvstændigt anvendes det sjældent i statistiske opgørelser. Det fortæller kun lidt om den samfundsøkonomiske virkning af skatter og afgifter, da den tidsmæssige placering kan være relativ tilfældig. I denne publikation er en periodisering efter bogføringstidspunktet anvendt i kapitel 7.

Indbetalingstidspunktet

Det tidspunkt hvor de offentlige kasser påvirkes, kaldes indbetalingstidspunktet. En sådan periodisering muliggør statistiske opgørelser kort tid efter periodens udløb, mens en statistik, hvor der periodiseres efter optjeningsperioden, først vil kunne udarbejdes med en vis forsinkelse. Sidstnævnte vil bedst være egnet til at belyse udviklingen på længere sigt. Principielt angiver en skatte- og afgiftsstatistik på indbetalingsbasis det offentliges påvirkning af samfundets likviditet, mens en statistik på optjeningstidspunktet angiver påvirkningen af indkomsterne.

Definitioner, afgrænsninger mv. 25

1.6 Talmæssig sammenfatning Den gennemgåede definition og afgrænsning af skatte- og afgiftsområdet er talmæssigt belyst i tabel 1.1. Oversigten viser de (I) direkte indtægter for offentlig forvaltning og service, der for den overvejende dels vedkommende er indtægter udefra, dvs. fra selskabs- og husholdningssektoren, samt - i mindre omfang - fra udlandet. Det fremgår, at skatter og afgifter er den dominerende indtægtskilde for offentlig forvaltning og service i forhold til de to øvrige, kontraktlige og frivillige overførsler og salgsindtægter. Som omtalt ovenfor kan visse skatter og afgifter komme fra det offentlige. Det samme kan (beløbsmæssigt af underordnet betydning) gøre sig gældende for visse af de kontraktligt fastsatte overførselsindtægter og for salgsindtægterne. Sådanne indtægter vil være modsvaret af tilsvarende udgifter under III, endelige udgifter. Oversigten viser endvidere hvordan indtægterne omfordeles inden for offentlig forvaltning og service i form af (II) interne offentlige refusioner og tilskud. Det ses, at staten, der modtager størstedelen af de direkte indtægter til offentlig forvaltning og service - især størstedelen af skatterne og afgifterne - videregiver disse (netto), så den indtægt, der er til disposition for staten, er mindre end den, der er til rådighed for den øvrige offentlige forvaltning og service. Især modtager kommunerne store tilskud og refusioner fra staten. Heri er inkluderet statens finansiering af en række sociale ordninger, som fx folke- og førtidspension, der administreres af kommunerne. Til slut skitserer oversigten, hvordan offentlig forvaltning service gennem forskellige typer af (III) endelige udgifter anvender den disponible indkomst. Det er udgifter til husholdninger mv., selskaber o.l. og udlandet samt i et vist beskedent omfang til det offentlige.

26 Definitioner, afgrænsninger mv. Tabel 1.1

Direkte indtægter, intern omfordeling og endelig anvendelse. Offentlig forvaltning og service 2011. Nationalregnskabsopgørelse The receipts from outside, their internal reallocation and the final disbursement. General government 2011. National accounts specification Statslig forvaltning og service

De sociale kasser og fonde

Kommunal forvaltning og service

Offentlig forvaltning og service i alt

mio. kr.

I. 1. 2. 3. 4.

Direkte indtægter Skatter og afgifter1 Kontraktlige og frivillige overførsler2 Salgsindtægter3 I alt (1-3)

II. Interne offentlige refusioner og Tilskud 5. Fra andre offentlige delsektorer 6. Indtægter i alt (4+5)=udgifter i alt (7+14) 7. Til andre offentlige delsektorer 8. Indtægter til disposition i alt (6÷7)

609 657 62 912 22 235 694 804

17 905 227 9 18 141

857 924 84 350 53 708 995 982

Transfers inside general government 455 054 From other levels of government

33 009

44 241

377 804

727 813 422 045 305 767

62 382 13 666 48 716

660 841 19 342 641 499

93 737

2 273

234 238

63 265

776

134 173

11. Overførsler til selskaber, husholdninger mv. og udland6

171 426

45 001

246 858

12. Kapitalakkumulation, netto7 13. Fordringserhvervelse, netto8 14. I alt (9-13)

13 216 -35 877 305 767

7 660 48 716

25 476 754 641 499

III. Endelige udgifter 9. Aflønning af ansatte4 10. Forbrug i produktion, sociale ydelser i naturalier5

1

2

3 4

Omfatter kun skatter og afgifter til offentlig forvaltning og service, og ikke skatter til EU, se også tabel 2.2. Omfatter ikke-ensidige overførsler såsom renter, udbytter og hjemtagne overskud fra offentlige selskaber og kvasi-selskaber, frivillige og imputerede bidrag til sociale ordninger samt løbende indtægter af jord og rettigheder og ensidige overførsler som fx arv og gaver. Endvidere indgår restindkomst. Omfatter salg af varer og tjenester. Omfatter direkte lønninger, faktiske pensionsbidrag både fra arbejdsgiver og arbejdstager samt imputerede pensionsbidrag, der dækker værdien af den erhvervede tjenestemandspensionsret.

5

Receipts from outside Taxes and duties Contractual or voluntary transfers Sales Total

230 362 21 211 31 464 283 037

1 451 036 Total receipts=total disbursement 455 054 To other levels of government 995 982 Disposable receipts Final disbursements 330 247 Compensation of employees 198 213 Intermediate consumption Transfers to corporate and quasicorporate enterprises, households etc., 463 286 and to the rest of the world Non-financial capital accumulation, 38 699 net -34 463 Net lending 995 982 Total

Inkl. forsikringspræmier samt produktions- og importskatter. Omfatter såvel løbende overførsler som kapitaloverførsler, både ensidige og ikke-ensidige. 7 Omfatter faste nyinvesteringer og lagerforøgelser, samt køb af jord og bygninger. 8 Nettostigning i finansielle aktiver (nettolångivning) ÷ nettostigning i finansielle passiver (nettolåntagning). Kilde: Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger). TRANSLATION - Heading: central government; social security funds; local government; general government. 6

27

2. Den samlede beskatning 2.1 Udviklingen i den samlede beskatning Indkomstskatter og afgifter dominerer

Figur 2.1

De samlede skatter og afgifter beløb sig i 2011 til 861 mia. kr., svarende til 48,3 pct. af BNP. Indkomstskatterne tegner sig for den største del af den samlede beskatning, nemlig 61 pct. Det drejer sig hovedsagelig om personlige indkomstskatter og selskabsskat. Afgifter på varer og tjenester udgør den næststørste skatteart, og tegner sig for omkring 32 pct. af de samlede skatteindtægter. Her er momsen som en generel afgift på næsten alle varer og tjenester langt den største afgift. Den udgør omkring to tredjedele af det samlede afgiftsprovenu. Sociale bidrag tegner sig kun for 2 pct. af hele beskatningen, mens skatter på formue, ejendom og besiddelse udgør de resterende ca. 5 pct. af de samlede skatteindtægter. Den samlede beskatning procentvist fordelt på skattearter Total taxation, by type of tax Pct. Afgifter af varer og tjenester

100 90

Andre produktionsafgifter

80 70

Skat af formue, ejendom og besiddelse Andre arbejdsmarkedsbidrag Sociale bidrag

60 50 40 30 20 10 0 1947

Indkomstskatter 1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Beskatningen for 60 år siden

I slutningen af 1940erne udgjorde indkomstskatterne kun 45-46 pct. af den samlede beskatning, mens skatter på formue, ejendom og besiddelse til gengæld udgjorde 1112 pct., og sociale bidrag tegnede sig for 5-6 pct. af den samlede beskatning. Afgifter på varer og tjenester udgjorde dengang kun lidt mere af beskatningen end tilfældet er i dag.

Voldsom ændring i skattestrukturen i starten af 1970erne

Den største ændring i skattestrukturen fandt sted i begyndelsen af 1970erne, hvor indkomstskatternes andel af den samlede beskatning i løbet af få år voksede fra under 50 pct. til over 60 pct. Blandt begivenheder, som medvirkede til denne hurtige ændring af skattestrukturen, må først og fremmest nævnes indførelsen af kildeskatten (og dermed samtidighedsskat) i 1970. Samtidig førte den kommunale strukturreform i 1970 til et betydeligt løft i kommunernes udgifter og skatteindtægter, der hovedsagelig er indkomstskatter. I 1972 indførtes amtskommunal indkomstskat.

Årlig vækst i skatterne

Den årlige vækst i de samlede skatter og afgifter opgjort i løbende priser har siden slutningen af 1940erne formet sig som vist i figur 2.2. Til sammenligning viser figuren også inflationen målt ved den årlige vækst i forbrugerpristallet.

28 Den samlede beskatning Figur 2.2

Årlig vækst i de samlede skatter og afgifter samt i forbrugerpriserne Annual increase in total taxation and consumer prices 30

Pct.

25 20 15 Skatter 10 5

Priser

0 -5 -10 1948

1955

1962

1969

1976

1983

1990

1997

2004

2011

Gennem 1960erne var den årlige stigningstakt i de samlede skatter forholdsvis høj omkring en stigende trend. Prisstigningstakten var samtidig væsentlig mindre, således at der i denne periode var en betydelig realvækst i skatterne. I 1970, da man indførte samtidighedsskat og kildeskat, nåede væksten i de samlede skatter op over 25 pct., men helt frem til 1974 var der tale om en to-cifret årlig stigningstakt. Siden 1986 har den årlige vækst i skatterne været en-cifret. I 2009 var der for første gang et fald i skatteindtægterne, dvs. en negativ vækst - på 5 pct. Årsager til udviklingen

Væksten i skatter og afgifter er naturligvis påvirket af udviklingen i de offentlige udgifter. I 1960erne blev både den offentlige service og mulighederne for at få offentlige indkomstoverførsler kraftigt udbygget. Dette er en hovedforklaring på den betydelige vækst i skatterne i denne periode. En anden forklaring på udviklingen er konjunkturerne. Således stiger indkomstskatterne automatisk, når fx beskæftigelsen og dermed de samlede indkomster vokser. Tilsvarende vil et stigende privatforbrug automatisk betyde større indbetalinger af moms og andre forbrugsafgifter til de offentlige kasser. Netop 1960erne var en højkonjunkturperiode med stigende beskæftigelse og indkomster og med stigende forbrug. Konjunkturopsvinget midt i 1980erne efterfulgt af en periode med lav vækst frem til 1994 afspejler sig også klart i størrelsen af den samlede vækst i skatterne. Endelig benyttes skatter og afgifter som instrumenter i den økonomiske politik. Således nedsattes momsen midlertidigt i efteråret 1975 som et led i en finanspolitik, der tilsigtede at øge forbruget for dermed at gavne beskæftigelsen. Den dårlige konjunktursituation i 1975 kombineret med momsnedsættelsen afspejler sig på figuren i en meget lav vækst i de samlede skatter og afgifter netop dette år. Målt i fast købekraft var der fra 1974 til 1975 og igen fra 2007 til 2008 tale om markante fald i den samlede beskatning.

2.2 Opgørelsesmetoder To slags opgørelser af beskatningen: Specifik og generel

Den samlede beskatning er en del af det generelle statistiksystem for de offentlige finanser, der belyser økonomien i sektoren offentlig forvaltning og service, og som leverer oplysninger til nationalregnskabet. Den generelle statistik for den samlede beskatning adskiller sig fra de traditionelle, specifikke skattestatistikker ved at beskæftige sig med det samlede skatte- og afgiftsområde opgjort efter nationalregnskabsprincipper og ikke kun med begrænsede dele, fx enkelte skattearter eller indtægter af skatter og afgifter hos bestemte modtagere.

Den samlede beskatning 29 Den generelle statistik er opgjort efter nationalregnskabets principper

Tabellerne i dette kapitel vedrører den generelle skattestatistik opgjort efter nationalregnskabets principper. De dækker perioden 2002-2011, hvor oplysningerne vedrørende de syv første år bygger på endelige opgørelser, mens opgørelserne vedrørende 2009-2011 er foreløbige. Tidsserierne er ført tilbage til 1947 - før 1966 dog kun på et mere summarisk grundlag - se afsnit 2.8.

2.3 Registreringsprincipper Periodisering af skatterne til en fælles basis

For at gøre statistikken både total og detaljeret er det nødvendigt at anvende oplysninger fra en lang række kilder: De eksisterende detailstatistikker, specialopgørelser fra forskellige skatte- og afgiftsadministrationer, de offentlige regnskaber (regnskaberne for staten, kommunerne, amtskommunerne (til og med 2006), de sociale kasser og fonde samt visse offentlige eller kvasi-offentlige selvstændige regnskabsførende enkeltinstitutioner). Disse mange, detaljerede oplysninger er opgjort efter forskellige principper specielt med hensyn til periodiseringen. For at udarbejde en opgørelse omfattende hele skatte- og afgiftsområdet må der derfor først gennemføres en harmonisering af oplysningerne i form af en omperiodisering til en fælles basis. Denne er for nationalregnskabets, og dermed også den generelle skattestatistiks, vedkommende optjeningsperioden (tilsvarstidspunktet) - dvs. den periode eller det tidspunkt, som en skats eller en afgifts udskrivningsgrundlag vedrører. Da en stor del af de foreliggende skatte- og afgiftsoplysninger enten er baseret på optjeningstidspunktet efter forfaldsprincippet, bogføringstidspunktet eller indbetalingstidspunktet, er det i mange tilfælde nødvendigt at foretage omperiodiseringer for at kunne opstille de efterfølgende generelle opgørelser for det samlede skatte- og afgiftsområde.

Bruttoprincippet

Det generelle statistiksystem for de offentlige finanser baseres så vidt muligt på bruttoregistreringsprincippet, dvs. at indtægter og udgifter registreres hver for sig uden nogen modregning.

2.4 Fordeling af skatter og afgifter efter modtagende delsektor I tabel 2.6 er skatter og afgifter klassificeret efter den del af offentlig forvaltning og service, der endeligt modtager skatteprovenuet. De delsektorer, der arbejdes med, er: 1) statslig forvaltning og service, 2) de sociale kasser og fonde, 3) amtskommunal forvaltning og service (til og med 2006) samt 4) kommunal forvaltning og service, hvor de tre sidste som omtalt hver især består af en række enheder, nemlig de enkelte kasser og fonde samt de enkelte kommuner og amtskommuner. Herudover arbejdes der nogle gange med endnu en sektor: 9) overnational myndighed (EU). I nogle tilfælde vil overnational myndighed optræde under statslig forvaltning og service. Den endelige modtager er den sektor, som det er lovens intention, skal være modtager af provenuet af skatten og afgiften. Henføringen sker med andre ord til den offentlige myndighed, der modtager provenuet som vedtaget i den enkelte skats lovgrundlag, og ikke den sektor, der opkræver skatten. Fordelingen er sammenfattet i tabel 2.2 og figur 2.3.

30 Den samlede beskatning Figur 2.3

Den samlede beskatning procentvist fordelt efter modtagende delsektorer Total taxation, by receiving sub-sectors Pct. 100 Kommuner

90 80

Amter

70 60 50

Kasser og fonde

40

EU

30 20

Staten

10 0 1947

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Kilde: Tabel 2.2.

Større andel til den kommunale sektor

I 2011 modtog staten 71 pct. af samtlige skatter og afgifter, mens den kommunale sektor (kommuner og amtskommuner under et (fra 2007 kun kommunerne)) modtog 27 pct. De sociale kasser og fonde modtog 2 pct. og 0,4 pct. gik til EU. Som figuren viser, har disse andele været svingende gennem årene. Siden 1947 har statens andel således svinget mellem 77 pct. (1963) og 61 pct. (2001). Primærkommunernes andel af skatteprovenuet har svinget fra 18 pct. (1962) til næsten 24 pct. (1971), mens amtskommunernes andel har svinget fra under 1 pct. (1968-69) til 11 pct. (2002). En forklaring på amternes stærkt voksende andel af skatteprovenuet er, at der som et led i kommunalreformen i begyndelsen af 1970’erne indførtes en amtskommunal indkomstskat fra og med 1972. Amterne blev ophævet i forbindelse med kommunalreformen i 2007, og de nye regioner modtager ikke skatteprovenu. De sociale kasser og fonde har modtaget mellem 5 pct. (1947) og 0,3 pct. (1974) af det samlede skatteprovenu.

International opdeling

I den internationalt anvendte opdeling af offentlig forvaltning og service i delsektorer opereres der med tre niveauer: Det centrale niveau, de sociale kasser og fonde samt det lokale niveau. Undertiden arbejdes der - specielt i international sammenhæng – også med det overnationale niveau, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige EU.

EU’s indtægter fra Danmark

Tabel 2.1 viser en særlig opgørelse over EU's såkaldte ”egne indtægter” fra Danmark. EU’s egne indtægter er indtægter, EU har juridisk krav på uden at medlemslandenes nationale myndigheder skal træffe ny beslutning herom. Reglerne om EU’s egne indtægter blev vedtaget i 1970 og afløste de tidligere nationale bidrag fra medlemslandene. Reglerne for opgørelse af disse indtægter findes i Rådets afgørelse af 29. september 2000. EU finansieres af følgende fire typer af egne indtægter: Told, landbrugsafgifter, momsbidrag og BNI-bidrag.

EU har fire typer egne indtægter

Toldindtægterne opkræves af medlemsstaterne efter toldsatserne i EU's fælles toldtarif og i henhold til EU-forordninger om toldsuspensioner og toldfrihed. Endvidere anvendes reglerne for nedsættelse af told for varer omfattet af EU's præferenceordninger. Til dækning af udgifterne ved opkrævning af tolden beholder medlemslandene 25 pct. af det opkrævede beløb. Landbrugsafgifterne fra Danmark omfatter i dag import- og eksportafgifter samt produktionsafgifter af sukker. Til dækning af opkrævningsudgifterne beholder medlemsstaterne 25 pct., på samme måde som det gælder for tolden.

Den samlede beskatning 31

Momsbidraget opkræves på et harmoniseret grundlag opgjort efter reglerne i 6. momsdirektiv. Bidragssatsen var 0,75 pct. i 2002 og 2003 og 0,5 pct. fra 2004. Fra 2007 er satsen reduceret til 0,3 pct. BNI-bidraget opkræves af bruttonationalindkomsten (BNI) på et harmoniseret grundlag med en sats, der reguleres hvert år, så der bliver balance mellem EU’s udgifter og indtægter. Derfor kaldes BNI-bidraget også for EU's supplerende finansieringskilde. BNI-bidraget har fået en stadig større betydning for finansieringen af EU's budget. Danmark tegner sig for 2 pct. af EU’s indtægter

EU’s egne indtægter fra Danmark svarer stort set til posten løbende overførsler til EU på den danske betalingsbalances udgiftsside. I 2011 udgjorde EU’s egne indtægter fra Danmark 19,0 mia. kr. Det svarer til ca. 2 pct. af EU’s samlede indtægter.

Internationale sammenligninger

Den særlige opstilling i tabel 2.1 tjener bl.a. til at lette internationale sammenligninger. Visse indtægter til EU indgår nemlig ifølge det danske nationalregnskab som skatter og afgifter til en overnational myndighed, mens andre EU-indtægter ikke betragtes som skatter, men som overførsler fra den danske stat til EU. BNI-bidrag og momsbidrag er således overførsler fra Danmark til EU.

2.5 Fordeling af skatter og afgifter efter skatteart I tabellerne er skatter og afgifter grupperet efter skatteart. Udgangspunktet for denne fordeling er de enkelte skatter og afgifter. De er klassificeret og grupperet efter deres udskrivningsgrundlag, uanset om dette er specifikt for den pågældende skat eller ej. Skatterne er opdelt på følgende hovedgrupper af skattearter - se tabel 2.3 og tabel 2.6: 1. Indkomstskatter 2. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 3. Andre arbejdsmarkedsbidrag 4. Skat af formue, ejendom og besiddelse 5. Afgifter af varer og tjenester 6. Andre produktionsskatter. Indkomstskatter

Indkomstskatterne omfatter skatter fra personer, selskaber o.l., der opkræves på grundlag af den faktiske eller forventede indkomst. Ved indkomst forstås både arbejdsindkomster og overførselsindkomster af enhvert art. Dermed inkluderes ikke blot løn-, erhvervs- og formueindkomster, men også pensioner, efterløn, dagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp o.l. samt kapitalgevinster og gevinster ved lotterispil og tipning mv. Beskatningen vedrører den samlede indkomst uanset indkomstkilde eller indkomsttype. I de fleste tilfælde opereres med en eller anden form for nettoindkomst, men i enkelte tilfælde er det bruttoindkomsten, der beskattes. Det gælder således det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag, der blev indført med skattereformen i 1994. Det konkret anvendte indkomstbegreb er beskrevet i de gældende lovbestemmelser, som der henvises til i de følgende kapitler.

Personlig indkomstskat

Der er tre hovedgrupper af indkomstskatter. Langt den største gruppe af disse er de personlige indkomstskatter, der i 2011 indbragte 438,8 mia. kr. Som det fremgår af figur 2.4, har den personlige indkomstbeskatning udgjort omkring halvdelen af den samlede beskatning siden slutningen af 1970erne, mens den indtil midten af 1960erne kun udgjorde godt 40 pct. Som andel af den samlede beskatning toppede de personlige indkomstskatter i 1974 med næsten 60 pct. Den markante vækst i den personlige indkomstskat i begyndelsen af 1970erne skyldes bl.a. overgangen til kildeskat (og dermed samtidighedsskat) i 1970.

32 Den samlede beskatning Figur 2.4

Personlige indkomstskatter i pct. af samtlige skatter og af BNP Personal income taxes as percentage of total taxation and GDP Pct. 70 60 Pct. af samtlige skatter 50 40 30 Pct. af BNP

20 10 0 1947

Selskabsskat mv.

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Den anden type indkomstskatter er selskabsskatten, kulbrinteskatten og fondsskatten, der tilsammen indbragte 49,8 mia. kr. i 2011. Selskabsskatten alene indbragte 39,5 mia. kr. Kulbrinteskatten, som begyndte at give provenu igen i 2003, har indbragt et hastigt voksende provenu, som i 2011 nåede op på 10,2 mia. kr. Fondsskatten har de senere år indbragt omkring 0,1 mia. kr. årligt. Provenuet fra selskabsskat mv. er siden 1990 vokset så stærkt, at det har overgået væksten i BNP. Provenuet fra selskabsskat mv. lå fra slutningen af 1940erne og frem til midt i 1980erne nogenlunde stabilt på mellem 1,0 og 1,5 pct. af BNP. Derefter har selskabsskat mv. imidlertid indbragt et beløb på typisk over 2 pct. af BNP. I 2011 udgjorde selskabsskat mv. 2,8 pct. af BNP. Som andel af den samlede beskatning tegnede selskabsskatten mv. sig kun for 3,5 pct. i 1990. Denne andel er 5,8 pct. i 2011 efter at have været knap 9 pct. i 2006, jf. figur 2.5.

Figur 2.5

Selskabsskat mv. samt pensionsafkastskat i pct. af samtlige skatter Corporation tax and yields of certain pension scheme assets as percentage of total taxation 10

Pct.

8 Selskabsskat mv. 6

4

2 Pensionsafkastskat 0 1947

Pensionsafkastskat

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Den tredje type indkomstskat er pensionsafkastskatten, der i 2011 indbragte 37,4 mia. kr. og året før 36,7 mia. kr. Da afkastet af pensionsopsparing kan svinge ganske kraftigt fra år til år - især på grund af ændringer i aktiekurserne - er der også betydelige udsving i provenuet fra skatten på pensionsafkast. De kraftige fald i aktiekurserne

Den samlede beskatning 33

i 2001 og 2006 medførte således et stort fald i indtægterne fra pensionsafkastskatten, jf. figur 2.5. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

Gruppen dækker direkte bidrag til obligatoriske sociale ordninger i offentligt regi. Bidragene skal være direkte, hvilket udelukker de andele af den personlige indkomstskat, som alene af navn eller formelt er ”øremærket” sociale formål. ”Øremærkningen” anses kun for effektiv, hvis bidragene indgår i en selvstændig fondsdannelse, og der erhverves en rettighed til senere ydelser, som følge af indbetalingerne. Endvidere skal bidragene være obligatoriske, hvilket medfører, at kontraktligt fastsatte bidrag som fx bidragene til den frivillige sygedagpengeordning ikke er omfattet. At ordningerne skal være offentlige, betyder, at visse obligatoriske bidrag - fx til den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdsgivere, ikke indgår - fordi selve administrationen af ordningen foregår rent privat. Endelig skal der være tale om sociale ordninger, hvilket afgrænser denne gruppe over for andre arbejdsmarkedsbidrag. Bidragene kan opkræves hos de forsikrede selv eller hos disses arbejdsgivere, og er normalt fastsat enten som et bestemt beløb pr. person eller som en funktion af lønnen. Dette er den praktiske afgrænsning af de i afsnit 1.3 omtalte skatteagtige ydelser eller bidrag, til hvilke der er knyttet en form for modydelse - nemlig retten eller adgangen til visse sikringsydelser. Denne retserhvervelse er også baggrunden for, at de pågældende sociale bidrag i nationalregnskabet, betragtes som en del af lønnen, uanset hvem der udreder dem. Dette adskiller dem principielt fra de øvrige arbejdsmarkedsbidrag, hvortil der ikke er knyttet nogen speciel ret.

Andre arbejdsmarkedsbidrag

Skatter på antal ansatte eller på deres lønsum udskrives i lighed med de obligatoriske bidrag til sociale ordninger med et fast beløb pr. ansat person eller som en procentdel af lønsummen. Forskellen fra de tidligere beskrevne obligatoriske bidrag er, at provenuet fra andre arbejdsmarkedsbidrag ikke er ”øremærket” til specifikke sociale formål. Betales disse andre arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgivere, er der tale om en skat på produktionsfaktorer, dvs. en - anden produktions- og importskat. Betales de af arbejdstagere, bliver de klassificeret som løbende indkomst- og formueskat, da lønmodtagere pr. definition ikke kan betale produktions- og importskat.

Skat af formue, ejendom og besiddelse

Mens grundlaget for de øvrige skatter og afgifter er strømme i løbet af en periode, fx indkomststrømme eller vare- og tjenestestrømme, er grundlaget for skatter og afgifter af formue, ejendom og besiddelse beholdninger på et bestemt tidspunkt. Beskatningen kan foretages på grundlag af en samlet beholdningsstørrelse uden hensyn til dennes sammensætning, fx nettoformuen, eller den kan være knyttet til specielle beholdninger, fx af jord og bygninger eller motorkøretøjer.

Figur 2.6

Skatter af formue, ejendom og besiddelse i pct. af samtlige skatter og af BNP Taxes on wealth, real property, etc. as percentage of total taxation and GDP 14

Pct.

12 10 8 6 Pct. af samtlige skatter 4 2 Pct. af BNP 0 1947

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

34 Den samlede beskatning Af samtlige skatter på formue, ejendom og besiddelse udgør ejendomsskatterne i dag 62 pct., afgiften af motorkøretøjer tegner sig for 26 pct., og afgifter af arv og gave tegner sig for de resterende 12 pct. Tidligere spillede også formueskatten en vis rolle, men den blev endelig afskaffet i 1997. Skatterne på formue, ejendom og besiddelse udgjorde i begyndelsen af 1950erne lidt over 12 pct. af samtlige skatter og afgifter. Fra begyndelsen af 1960erne frem til midten af 1980erne faldt denne andel til ca. 4 pct. Dette niveau er siden fastholdt. Den faldende andel fra 1960 til 1985 skyldes først og fremmest, at andre typer af skatter og afgifter voksede langt stærkere end skatterne på fomue, ejendom og besiddelse. I forhold til BNP har skatterne på formue, ejendom og besiddelse ligget på omkring 3 pct. frem til begyndelsen af 1980erne. Siden har gruppen af denne type skatter udgjort omkring 2 pct. af BNP, jf. figur 2.6. Afgifter af varer og tjenester

Denne gruppe omfatter skatter og afgifter, hvor beskatningsgrundlaget er produktionen eller salget af varer eller tjenester i en given periode. Afgifterne kan opkræves i forskellige led i produktions- og salgsprocessen. Afgifterne kan enten være pålagt generelt, dvs. omfatte samtlige varer og tjenester (moms), eller være pålagt specielt, dvs. kun vedrøre enkelte vare- eller tjenestegrupper (punktafgifter). De kan også vedrøre varer og tjenester med en særlig oprindelse (told o.l.). De samlede afgifter på varer og tjenester udgør i dag 272 mia. kr. svarende til 31,6 pct. af den totale beskatning. Heraf tegner den generelle merværdiomsætningsafgift, momsen, sig for et provenu på 178 mia. svarende til knap to tredjedele af afgifterne på varer og tjenester - eller ca. en femtedel af den samlede beskatning.

Figur 2.7

Afgifter af varer og tjenester i pct. af samtlige skatter Taxes on goods and services as percentage of total taxation Pct. 50 45 40 35 30 Moms

25 20 15

Andre afgifter på varer og tjenester

10 5 0 1947

Afgifternes andel toppede i 1969 og nåede bunden i 1974, i 1993 - og igen i 2009

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Provenuet fra de samlede afgifter på varer og tjenester voksede som andel af den totale beskatning op gennem 1960erne og toppede i 1969, hvor afgifterne tegnede sig for over 40 pct. af det samlede skatteprovenu, jf. figur 2.7. Afgifternes andel af den samlede beskatning faldt derefter markant i 1970, først og fremmest fordi en anden skatteart voksede ekstraordinært stærkt dette år, nemlig den personlige indkomstskat. I 1974 nåede afgifternes andel af beskatningen helt ned på 31 pct. Årsagen var især den første oliekrise, som førte til et kraftig dyk i bilsalget – og dermed også i bilafgifterne. Det øvrige private forbrug blev herudover negativt påvirket af olieprisforhøjelserne, hvilket medførte et mindre provenu fra såvel momsen som en lang række specifikke forbrugsafgifter. I 1993 var de samlede afgifters andel af beskatningen igen tæt på efterkrigstidens bundrekord fra 1974. 1993 var sidste år af en usædvanlig lang økonomisk stagnationsperiode, som begyndte i 1987. I 2009 og 2010 nåede de samlede afgifters andel igen tæt på bundniveauet fra 1974.

Den samlede beskatning 35 Figur 2.8

Afgifter af varer og tjenester i pct. af BNP Taxes on goods and services as percentage of GDP Pct. 18 16 14 12 10 8 6 1947

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

I forhold til BNP er de samlede afgifter på varer og tjenester vokset fra at udgøre omkring 8 pct. i slutningen af 1940erne til det dobbelte i dag. På dette niveau har afgifterne befundet sig siden 1980. Den hidtidige top blev nået i 1986, da de samlede afgifter kom op over 17 pct. af BNP. 1986 var et år med en meget kraftig vækst i det private forbrug, herunder i købet af nye biler. Dette medførte en stærk vækst i provenuet fra forbrugsafgifterne, herunder især fra registreringsafgiften på biler. Andre produktionsskatter

Ligesom afgifter af varer og tjenester vedrører disse skatter produktion og salg. Forskellen er, at der for skatter og afgifter i denne gruppe ingen direkte tilknytning er til vare- eller tjenestestrømmene. Skatter og afgifter på produktionsfaktorer indgår ikke i denne gruppe, men under ”obligatoriske bidrag til sociale ordninger” eller ”andre arbejdsmarkedsbidrag”, hvis der er tale om produktionsfaktoren arbejdskraft; under ”skat af formue, ejendom og besiddelse” for skatter og afgifter på beholdninger af realkapital og under ”afgifter af varer og tjenester” for beskatning i forbindelse med erhvervelsen af samme.

2.6 Fordeling af skatter og afgifter på nationalregnskabsgrupper Ved grupperingen af skatter og afgifter efter art tages alene hensyn til udskrivningsgrundlaget. Dette er et entydigt, men ikke særligt nuanceret kriterium. Eventuelle forskelle mht. de enkelte skatters påvirkning af samfundsøkonomien ud over den, der fremgår af udskrivningsgrundlaget, er ikke taget i betragtning. Imidlertid åbner tabel 2.6, hvor de enkelte skatter og afgifter er gennemgået, mulighed for ændringer i grupperingen. Den hyppigst anvendte alternative gruppering af skatter og afgifter er nationalregnskabets opdeling. Også denne klassifikation tager sit udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget, men dette er ikke - som i forbindelse med artsfordelingen - hovedkriteriet for grupperingen. Det afgørende hensyn er her forsøget på at afspejle de enkelte skatters og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Nationalregnskabsgrupperingen af skatteområdet er vist i tabel 2.4 - se også figur 2.9.

36 Den samlede beskatning Principskitse for inddelingen af skatter og afgifter i nationalregnskabet Produktionsog importskatter

Afgifter af varer og tjenester Andre produktionsafgifter Afgift af motorkøretøjer anvendt i produktionen Ejendomsskatter Arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdsgivere

Påvirker NR's produktionsside

Løbende indkomst- og formueskatter

Indkomst- og formueskatter Selskabsskat Afgift af motorkøretøjer anvendt i husholdninger Arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdstagere

Påvirker NR's indkomstside

Kapitalskatter

Afgift af arv og gave Frigørelses- og afståelsesafgift

Påvirker NR's formueside

Bidrag til sociale ordninger

Sociale bidrag betalt af medlemmer Sociale bidrag betalt af arbejdsgivere

Påvirker NR's indkomstside

Den nationalregnskabsmæssige baggrund

Som det fremgår af principskitsen ovenfor kan Nationalregnskabet opdeles i tre hovedafsnit, der hver især består af en række konti: 1. Den reale side (produktionssiden), som vedrører udbudet af varer og tjenester og efterspørgslen herefter. Udbudet (eller tilgangen) af varer og tjenester omfatter produktionen og importen. Efterspørgslen (eller anvendelsen) af varer og tjenester omfatter forbruget, investeringerne (faste investeringer og lagerbevægelser), eksporten samt forbruget af de varer og tjenester, der medgår i produktionen. 2. Indkomstsiden, der dels vedrører indkomsterhvervelsen - hvad enten det er i form af indkomster tjent direkte i forbindelse med produktionen eller i form af overførselsindkomster - og dels vedrører indkomstens anvendelse til køb af forbrugsgoder eller til opsparing. 3. Kapitalsiden (formuesiden), der viser, hvordan periodens opsparing modsvares af ændringer i beholdningen af reale aktiver, af kapitaloverførsler og af ændringer i gæld og tilgodehavende. Nationalregnskabsgrupperingen af skatter og afgifter er bestemt af denne opdeling, da henføringskriteriet er, hvilke af de nævnte størrelser, der danner det direkte grundlag for beskatningen. Det er med andre ord udskrivningsgrundlagets eller skattekriteriets nationalregnskabsmæssige tilknytning - og ikke selve arten af det - der er afgørende for grupperingen, da skatteindtægten i nationalregnskabet i princippet placeres på den konto, som dens udskrivningsgrundlag vedrører. Opdelingen afspejler sig således i, at der i nationalregnskabet opereres med følgende tre hovedgrupper af skatter og afgifter: 1. Produktions- og importskatter 2. Løbende indkomst- og formueskatter 3. Kapitalskatter.

Den samlede beskatning 37

Ud over den nævnte tredeling af skatterne og afgifterne udskilles der i nationalregnskabet yderligere en skatte- og afgiftsgruppe: 4. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indholdet i de nævnte grupper er defineret ud fra skatteartsgrupperingen i afsnit 2.5. Der er i parentes’er henvist til artsnumrene i tabel 2.6's anden søjle. Figur 2.9

Den samlede beskatning fordelt på nationalregnskabsgrupper Total taxation, by national accounts groups Pct. 100 90

Produktions- og importskatter

80 70

Kapitalskatter

60 50

Obligatoriske bidrag

40 30

Løbende indkomst- og formueskatter

20 10 0 1947

Produktions- og importskatter

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Denne gruppe omfatter skatter og afgifter, der påvirker nationalregnskabets reale side. I gruppen kommer hermed til at indgå: 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

Afgifter på motorkøretøjer anvendt i produktionen (art 4.3.2 og art 4.3.3) Ejendomsskatter (gruppe 4.4) Afgifter af varer og tjenester (gruppe 5) Andre produktionsskatter (gruppe 6) Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdsgivere (gruppe 3.2).

Produktions- og importskatter underopdeles i produktskatter og andre produktionsskatter. Produktskatterne er skatter, der er baseret på konkrete vare- og tjenestestrømme. Denne gruppe omfatter afgifter af varer og tjenester, punkt 1.3 i oversigten, bortset fra den særlige lønsumsafgift. Sidstnævnte er sammen med de øvrige produktions- og importskatter i oversigten baseret på andre forhold i forbindelse med produktionen. De klassificeres derfor som andre produktionsskatter. Løbende indkomstog formueskatter

I denne gruppe indgår skatter og afgifter, som påvirker nationalregnskabets indkomstside. Gruppen kommer hermed til at omfatte: 2.1 2.2 2.3 2.4

Kapitalskatter

Indkomstskatter (gruppe 1) Formueskat (gruppe 4.1) Afgifter på motorkøretøjer anvendt af husholdningerne (art 4.3.1 og art 4.3.4) Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdstagere (gruppe 3.1).

Gruppen dækker skatter og afgifter på formue og ejendom, der set fra skatteyderens side ikke er normalt tilbagevendende skatter. De påvirker derfor hverken nationalregnskabets produktions- eller indkomstside, men alene formuesiden. Gruppen omfatter: 3.1 Afgift af arv og gave (gruppe 4.2) 3.2 Frigørelses- og afståelsesafgift (gruppe 4.5).

38 Den samlede beskatning Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

Som hovedregel er bidragene til sociale ordninger i Danmark også uafhængige af indkomst. De fastsættes normalt som et bestemt beløb pr. ansat lønmodtager - dvs. medlem af en social ordning - hvorved de får karakter af såkaldte kopskatter. Den afgørende begrundelse for deres udskillelse i en separat gruppe i nationalregnskabet er, at de adskiller sig fra den øvrige beskatning ved, at der med dem direkte følger en veldefineret ret til senere ydelser. Disse skatter er på denne måde effektivt ”øremærket” til sociale formål. Der er tale om en slags indirekte og kollektiv opsparing set fra de tilgodesetes side dvs. en anvendelse af indkomst. En skat på lønmassen betalt af virksomhederne eller en skat på antal ansatte, der ikke indebærer en sådan ret, klassificeres i nationalregnskabet som en skat på produktionsfaktorer - som en produktions- og importskat. En kopskat betalt af personer uden social ”øremærkning” af beløbet klassificeres som en løbende indkomst- og formueskat. 4.1 Sociale bidrag betalt af medlemmer (gruppe 2.1) 4.2 Sociale bidrag betalt af arbejdsgivere (gruppe 2.2).

Grænsetilfælde

Skønt nationalregnskabsoplægget til grupperingen er forholdsvis entydigt, opstår der dog enkelte afgrænsningsproblemer mellem grupperne. Det kan således diskuteres, om ejendomsskatterne er skatter på produktionen af jordens og bygningernes ydelser - produktions- og importskatter - eller erstatninger for en indkomstskat - en løbende indkomst- og formueskat, hvor formålet har været at belaste skatteydernes indkomst af fast ejendom på samme måde, som en løbende indkomstskat ville have gjort det, men hvor skatten af tekniske grunde er pålagt selve værdien af den faste ejendom. Før i tiden anvendtes besiddelsen af fast ejendom - og formue iøvrigt - i sammenhæng med den konstaterbare indkomst ved vurderingen af skatteevnen. Den kommunale indkomstbeskatning lignedes helt frem til 1959 efter ”formue og lejlighed”. Ejendomsskatterne og de løbende indkomstskatter benyttedes også i udstrakt grad på kommunalt niveau som sideordnede skattepolitiske instrumenter. Der var således både en reel og operationel sammenhæng mellem ejendoms- og indkomstbeskatningen. I en sådan situation var det naturligt at betragte ejendomsskatterne som erstatning for den direkte beskatning af indkomst. I dag pålægges indkomstskatten efter faste indkomstbaserede kriterier. Mulighederne for substitution mellem de to skattearter er begrænset, da ejendomsskatterne er reguleret eller fikseret. Det er derfor naturligt at betragte dem direkte i relation til deres udskrivningsgrundlag: Produktionsfaktorerne jord og bygninger mv., dvs. som produktionsskatter. Ved sondringen mellem løbende indkomst- og formueskatter - især formueskatterne - og kapitalskatterne er det praktiske kriterium, at indkomst- og formueskatter er løbende eller regelmæssige skatter på indkomst og formue, mens kapitalskatterne pålægges med uregelmæssige mellemrum på skatteydernes formue eller faste ejendom. De periodiske formueskatter opfattes således som erstatninger for direkte indkomstskatter. Det er med andre ord formuens afkast, dvs. en indkomst, som det er beskatningens hensigt at belaste. Af ikke-periodiske formueskatter findes der i Danmark kun afgiften af arv og gave, der er en beskatning af selve formuen, når denne overdrages, samt den i 1980 pålagte éngangsgrundskyld af landbrugsejendomme. Den i 1983 udskrevne midlertidige formueafgift af pensionskapitaler er betragtet som en forløber for den blivende realrenteafgift og derfor ikke som en kapitalskat, selv om formueafgiften var en engangsforeteelse.

2.7 Beskatningsniveauet I tabel 2.5 samt figur 2.10 og figur 2.11 er vist alternative beregninger af beskatningsniveauet eller skattetrykket, som det også kaldes. De samlede skatter og afgifter fordelt på nationalregnskabsgrupper er sat i forhold til bruttonationalproduktet i markedspriser. Derved belyses strukturen og udviklingen i skattetrykket.

Den samlede beskatning 39 Figur 2.10

De samlede skatter fordelt på nationalregnskabsgrupper i pct. af BNP Total taxation, by type of tax, per cent of GDP 60

Pct.

50

Andre skatter

40 30

Produktions- og importskatter

20

Indkomst- og formueskatter

10 0 1947

1955

1963

1971

1979

1987

1995

2003

2011

Anm. Traditionelt skattetryk, jf. teksten.

Traditionelt skattetryk

Udtrykket: Skatter og afgifter x 100 Bruttonationalprodukt i markedspriser

er det traditionelt benyttede mål for skattetrykket. Det anvendes normalt ved analyser af udviklingen i skattebyrden over en årrække. Denne definition benyttes også af OECD og andre internationale institutioner ved sammenligninger mellem lande (jf. kapitel 8). Desuden bygger det på let tilgængelige oplysninger. Det traditionelle skattetryk har imidlertid en række svagheder. Korrigeret skattetryk

Bruttonationalproduktet er ikke et præcist mål for samfundets indkomst. En del af Danmarks produktion og indkomst overføres nemlig til udlandet især som renter og udbytter, ligesom Danmark også modtager sådanne formueindkomster fra udlandet. Hvis der tages højde for disse beløb, fås bruttonationalindkomsten (BNI). Indtil 2005 var det danske BNI mindre end BNP, fordi formueindtægterne ud af Danmark var større end formueindtægterne ind i landet. Nedbringning af den danske gæld til udlandet - og dermed af renteudgifterne - har imidlertid fra og med 2005 betydet, at BNI nu er lidt større end BNP. Vil man tage udgangpunkt i den indkomst, der står til den danske befolknings rådighed – den disponible bruttonationalindkomst – skal der fra BNI også trækkes de løbende (netto)overførsler til udlandet. Her vejer især Danmarks bistand til udviklingslandene tungt. Den disponible BNI var til og med 2008 mindre end BNP. Dermed var det traditionelle skattetryk i Danmarks tilfælde lidt mindre end det korrigerede skattetryk: Skatter og afgifter x 100 Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser

Faktorskattetryk

Afgifter indgår både som en del af de samlede skatter og som en del af bruttonationalproduktet opgjort i markedspriser. Hvis en større del af skatterne hentes hjem gennem indkomstskatter og færre gennem afgifter, vil det traditionelle skattetryk – alt andet lige – stige, selv om den samlede sum af skatter og afgifter er uændret. Der tages højde for dette ved i stedet for markedspriser at benytte priser, hvori afgifterne ikke indgår, de såkaldte faktorpriser. BNP opgjort i faktorpriser betegnes som BFI (bruttofaktorindkomsten).

40 Den samlede beskatning Faktorskattetrykket beregnes således: Skatter og afgifter x 100 Bruttofaktorindkomst Modificeret skattetryk

En del af skattepengene føres tilbage til borgerne som indkomstoverførsler. Man kan tage højde for dette ved at benytte et modificerede skattetryk. Indkomstoverførsler indgår ikke i bruttonationalproduktet, da der blot er tale om en omfordeling af indkomst og forbrugsmuligheder. Man opererer derfor også med et modificeret skattetryksbegreb, hvor skatter og afgifter er renset for den del, der går tilbage til borgerne i form af indkomstoverførsler til husholdningerne og subsidier til virksomhederne. Det resterende beløb kaldes for den disponible offentlige bruttoindkomst. Det modificerede skattetryk er således udtryk for en slags nettoskat, der viser, hvor meget borgerne betaler til det offentliges forbrug og opsparing. Disponibel offentlig bruttoindkomst x 100 Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser

Figur 2.11

Forskellige mål for skattetrykket Tax level measures Pct. 70 Faktor-skattetryk

60 Korrigeret skattetryk 50 Traditionelt skattetryk 40

30 Modificeret skattetryk 20 1966

1971

1976

1981

1986

1991

1996

2001

2006

2011

Kilde: Tabel 2.5.

Skattetryksbegrebene generelt

Hvilket af ovennævnte skattetryksbegreber, der bør anvendes, afhænger af formålet, og hvilke faktorer der tillægges størst betydning. Skattetrykket kan ikke stå alene, men bør ledsages af supplerende oplysninger.

Konjunktursvingninger påvirker skattetrykket

Over længere tid udvikler niveauet i de enkelte skattetryksmål sig på nogenlunde samme måde, jf. figur 2.11. I den henseende er det derfor af mindre betydning hvilket begreb, der benyttes. Fælles for samtlige mål er, at udviklingen i skattetrykket ikke nødvendigvis følger udviklingen i skattesatserne. Et konjunkturopsving med stigende indkomster og større privat forbrug vil eksempelvis automatisk tilføre de offentlige kasser større beløb i både indkomstskatter og forbrugsafgifter. Det vil ske helt uden at skatte- og afgiftssatserne har ændret sig. Et konjunkturopsving vil således i sig selv indebære, at skattetrykket vokser, fordi indkomster og forbrug - og dermed indkomstskatter og forbrugsafgifter - typisk stiger mere end BNP. Omvendt vil en konjunkturnedgang indebære, at skattetrykket automatisk falder.

Den samlede beskatning 41

2.8 Databanken for den samlede beskatning Den generelle skatte- og afgiftsstatistik findes i en databank. Banken indeholder oplysninger for perioden fra 1947 til i dag. Historiske tal

De historiske serier er offentliggjort i Beskatningen i Danmark – Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, hvor oplysningerne er fordelt efter modtagende del af offentlig forvaltning og service, efter skatteart og på nationalregnskabsgrupper - se tabel 2.2, 2.3 og 2.4. Tallene vedrørende årene 1947-1965 er noget mere summarisk opgjort end tallene for de efterfølgende år, men dog rimeligt detaljerede. For perioden 1966-1977 foreligger der i databanken oplysninger om de enkelte skatter og afgifter på samme detaljeringsniveau som i tabel 2.6. Fra og med 1978 indeholder databanken herudover - for de endeligt opgjorte skatters vedkommende - oplysninger om de grunddata på baggrund af hvilke, den generelle statistik er opgjort. Fra samme år foreligger oplysningerne om vare- og tjenesteskatterne - dvs. for størstedelen af produktions- og importskatternes vedkommende endvidere som kvartalstal. Alle tal fra 1947 og frem til i dag findes også tilgængelige med samme detaljeringsniveau som tabel 2.6 på www.statistikbanken.dk/skat. Nationalregnskabstallene for offentlig forvaltning og service offentliggøres som årstal i en marts-, juni- og novemberversion i Offentlige finanser (Statistiske Efterretninger), og som kvartalstal senest 3 måneder efter kvartalets udløb.

Den samlede beskatning 43

Tabel 2.1

EU's egne indtægter fra Danmark Own receipts of the EU from Denmark 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

13 391

13 928

15 300

16 008

17 446

17 729

18 422

19 439

18 716

19 013

mio. kr.

EU's egne indtægter Told (5.2.1)

1 910

2 030

2 418

2 832

3 130

3 282

3 106

2 647

3 241

3 177

Landbrugsimportafgifter og -eksportafgifter (5.2.3)

61

191

277

327

325

·

·

·

·

·

Produktionsafgift af sukker (5.3.36)

219

120

159

242

43

- 26

213

33

33

33

·

·

·

·

·

396

507

314

·

·

Omstruktureringsafgift af sukker (5.3.70) Bidrag til EU efter fælles momsgrundlag

4 566

4 259

2 784

3 005

3 508

3 694

4 003

3 334

2 621

3 006

Bidrag til EU efter BNI

6 635

7 328

9 663

9 602

10 439

10 384

10 592

13 110

12 820

12 797

Anm. Opgørelsen ekskl. fælles momsgrundlag og BNI-afgift svarer til tabel 2.6, hvor beløbene er inkluderet i statslig forvaltning og service. Hertil henviser de i parentes angivne cifre. Beløbene til EU er opgjort før fradrag af opkrævningsgebyret på 25 pct., der tilfalder den danske stat. Kilde: Tabel 2.6.

TRANSLATION - Front Column, Own receipts of the EU; Customs duties; Levies on agricultural goods; Sugar contributions; Duty on the production of sugar; Milk co-responsibility levy; Restructuring scheme for EU sugar system; Contributions to EU on common VAT basis; Contributions to EU by GNI.

44 Den samlede beskatning Tabel 2.2

Den samlede beskatning fordelt efter modtagende delsektor Total taxation, by receiving sub-sector 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

Skatter og afgifter i alt

658 761 674 611 720 875 787 955 812 175 831 567 839 563 797 849 837 532 861 135

Danske skatter Statslig forvaltning og service Sociale kasser og fonde Amtskommunal forvaltning og Service Kommunal forvaltning og Service

656 572 672 270 718 022 784 554 808 676 827 915 835 736 794 854 834 257 857 924 405 784 415 072 453 669 506 523 517 886 609 145 612 470 573 930 593 603 609 657 16 257 16 731 16 984 17 011 16 809 16 636 16 632 16 227 17 518 17 905

EU-skatter Overnational myndighed (EU)

72 442

73 762

75 812

79 575

83 284

·

·

·

·

·

162 088

166 705

171 558

181 445

190 697

202 134

206 634

204 698

223 137

230 362

2 190 2 190

2 341 2 341

2 853 2 853

3 401 3 401

3 499 3 499

3 652 3 652

3 826 3 826

2 995 2 995

3 275 3 275

3 211 3 211

2009*

2010*

2011*

Kilde: Tabel 2.6.

Tabel 2.3

Den samlede beskatning fordelt efter skatteart Total taxation, by type of tax 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

mio. kr.

Skatter og afgifter i alt 1. Indkomstskatter i alt 1.1 Personlige indkomstskatter 1.2 Selskabsskatter 1.3 Andre indkomstskatter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 2.1 Betalt af medlemmer 2.2 Betalt af arbejdsgivere

658 761 674 611 720 875 787 955 812 175 831 567 839 563 797 849 837 532 861 135 393 151 405 076 435 965 483 068 489 381 498 941 507 722 486 981 511 919 525 880 352 545 358 286 365 992 385 230 405 841 430 159 440 733 439 547 427 087 438 751 39 538 40 783 46 473 60 800 71 088 64 317 57 803 38 650 48 161 49 778 1 068 6 007 23 499 37 038 12 452 4 465 9 185 8 784 36 671 37 351

2.

Andre arbejdsmarkedsbidrag i alt 3.1 Betalt af arbejdstagere 3.2 Betalt af arbejdsgivere

16 326 16 036 290

16 791 16 272 519

17 091 16 555 535

17 138 16 606 532

16 950 16 478 472

16 805 16 576 229

16 819 16 642 177

16 411 16 271 140

17 687 16 772 914

18 108 17 117 991

3 342 · 3 342

2 898 · 2 898

2 895 · 2 895

2 907 · 2 907

3 208 · 3 208

3 975 · 3 975

4 205 · 4 205

4 153 · 4 153

4 160 · 4 160

4 635 · 4 635

26 680 · 2 538 8 457 15 596 89

27 792 · 2 716 8 480 16 510 86

29 304 · 3 212 8 861 17 113 118

29 955 · 3 164 9 287 17 466 38

31 564 · 3 461 9 824 18 263 17

33 127 · 3 896 10 230 18 996 6

36 626 · 4 755 10 371 21 494 6

36 674 · 3 688 10 416 22 562 9

38 475 · 3 779 10 535 24 161 0

40 109 · 4 694 10 396 25 018 0

3.

4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6

Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt Formueskat Afgift af arv og gave Afgift af motorkøretøjer Ejendomsskatter Frigørelses- og afståelsesafgift Afgifter af varer og tjenester i alt Generelle omsætningsafgifter Told og importafgifter Afgifter af specielle varer Afgifter af specielle transaktioner Afgifter af specielle tjenester Diverse afgifter

6. Andre produktionsskatter 6.1 Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn mv. 6.2 Afgifter i forbindelse med bevillinger mv. Kilde: Tabel 2.6.

219 131 221 910 235 488 254 744 270 926 278 555 274 051 253 486 265 149 272 251 135 967 138 719 147 068 159 543 172 731 180 757 180 895 173 491 178 229 183 626 1 971 2 221 2 695 3 160 3 456 3 282 3 106 2 647 3 241 3 177 70 496 69 269 72 929 76 342 78 930 79 336 74 998 66 496 71 982 74 140 5 480 5 090 126

6 214 5 353 134

6 590 6 091 115

8 678 6 897 125

8 792 6 885 132

8 695 6 339 147

8 138 6 780 133

5 264 5 438 149

5 748 5 759 189

5 142 6 014 152

131

145

133

144

148

164

139

144

143

151

72

79

78

92

95

109

90

96

86

96

60

66

54

52

53

56

49

48

56

56

Den samlede beskatning 45

Tabel 2.2 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0 Total taxes and duties

99,7 61,6 2,5

99,7 61,5 2,5

99,6 62,9 2,4

99,6 64,3 2,2

99,6 63,8 2,1

99,6 73,3 2,0

99,5 73,0 2,0

99,6 71,9 2,0

99,6 70,9 2,1

11,0

10,9

10,5

10,1

10,3

·

·

·

·

24,6

24,7

23,8

23,0

23,5

24,3

24,6

25,7

26,6

26,8 Municipalities

0,3 0,3

0,3 0,3

0,4 0,4

0,4 0,4

0,4 0,4

0,4 0,4

0,5 0,5

0,4 0,4

0,4 0,4

0,4 Taxes to EU 0,4 EU

pct.

99,6 Danish taxes 70,8 Central government 2,1 Social security funds · Counties

Tabel 2.3 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0 Total taxes and duties

59,7 53,5 6,0 0,2

60,0 53,1 6,0 0,9

60,5 50,8 6,4 3,3

61,3 48,9 7,7 4,7

60,3 50,0 8,8 1,5

60,0 51,7 7,7 0,5

60,5 52,5 6,9 1,1

61,0 55,1 4,8 1,1

61,1 51,0 5,8 4,4

2,5 2,4 0,0

2,5 2,4 0,1

2,4 2,3 0,1

2,2 2,1 0,1

2,1 2,0 0,1

2,0 2,0 0,0

2,0 2,0 0,0

2,1 2,0 0,0

2,1 2,0 0,1

Labour market contributions, 2,1 etc. 2,0 From employees, etc. 0,1 From employers

0,5 · 0,5

0,4 · 0,4

0,4 · 0,4

0,4 · 0,4

0,4 · 0,4

0,5 · 0,5

0,5 · 0,5

0,5 · 0,5

0,5 · 0,5

Other labour market 0,5 contributions · From employees 0,5 From employers

4,0 · 0,4 1,3 2,4 0,0

4,1 · 0,4 1,3 2,4 0,0

4,1 · 0,4 1,2 2,4 0,0

3,8 · 0,4 1,2 2,2 0,0

3,9 · 0,4 1,2 2,2 0,0

4,0 · 0,5 1,2 2,3 0,0

4,4 · 0,6 1,2 2,6 0,0

4,6 · 0,5 1,3 2,8 0,0

4,6 · 0,5 1,3 2,9 0,0

4,7 · 0,5 1,2 2,9 0,0

33,3 20,6 0,3 10,7

32,9 20,6 0,3 10,3

32,7 20,4 0,4 10,1

32,3 20,2 0,4 9,7

33,4 21,3 0,4 9,7

33,5 21,7 0,4 9,5

32,6 21,5 0,4 8,9

31,8 21,7 0,3 8,3

31,7 21,3 0,4 8,6

31,6 21,3 0,4 8,6

0,8 0,8 0,0

0,9 0,8 0,0

0,9 0,8 0,0

1,1 0,9 0,0

1,1 0,8 0,0

1,0 0,8 0,0

1,0 0,8 0,0

0,7 0,7 0,0

0,7 0,7 0,0

0,6 Taxes on specific transactions 0,7 Taxes on specific services 0,0 Other duties

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0 Other production taxes, total Duties in connection with 0,0 control, supervision, etc. Duties in connection with 0,0 licences, authorizations, etc.

pct.

61,1 51,0 5,8 4,3

Income taxes, total Personal income taxes Corporation tax Capital gains taxes

Tax on wealth, real property, etc. Tax on wealth Estate duty and gift tax Motor vehicle duties Taxes on real property Property release duty Taxes on goods and services, total General sales taxes Customs and import duties Taxes on specific goods

46 Den samlede beskatning Tabel 2.4

Den samlede beskatning fordelt på nationalregnskabsgrupper Total taxation, by national accounts groups 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

Skatter og afgifter i alt Danske ordninger Produktions- og importskatter Produktskatter Andre produktionsskatter Løbende indkomst- og formueskatter Kapitalskatter Bidrag til sociale ordninger

658 761 674 611 720 875 787 955 812 175 831 567 839 563 797 849 837 532 861 135 238 293 241 338 255 299 274 009 291 299 300 507 298 506 279 815 292 783 301 168 213 368 215 937 228 844 247 263 262 972 270 261 265 556 246 041 256 759 263 279 24 925 25 401 26 455 26 746 28 327 30 247 32 950 33 774 36 024 37 889 399 325 411 338 442 302 490 205 496 950 506 701 515 649 494 932 520 008 533 954 2 627 2 803 3 330 3 202 3 478 3 902 4 762 3 697 3 779 4 695 16 326 16 791 17 091 17 138 16 950 16 805 16 819 16 411 17 687 18 108

EU-ordninger Produktions- og importskatter

2 190

2 341

2 853

3 401

3 499

3 652

3 826

2 995

3 275

3 211

Kilde: Tabel 2.6.

Tabel 2.5

Skatter som pct. af BNP fordelt på nationalregnskabsgrupper Taxes as percentage of GDP, by national accounts groups 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* 2011* pct.

Skatter og afgifter i alt1

48,0

48,2

49,2

51,0

49,8

49,1

47,9

47,8

47,7

48,3 Total taxes and duties

Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Kapitalskatter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

17,5

17,4

17,6

18,0

18,1

17,9

17,2

17,0

16,9

29,1 0,2

29,4 0,2

30,2 0,2

31,7 0,2

30,5 0,2

29,9 0,2

29,4 0,3

29,7 0,2

29,6 0,2

17,1 Taxes on production and import Current taxes on income, 30,0 wealth, etc. 0,3 Capital taxes

1,2

1,2

1,2

1,1

1,0

1,0

1,0

1,0

1,0

Korrigeret skattetryk Modificeret skattetryk Faktorskattetryk

49,7 29,0 56,1

49,6 28,7 56,3

50,1 30,4 57,6

51,3 32,7 60,1

49,9 32,6 58,8

49,5 32,7 57,9

48,0 32,1 56,1

48,1 29,3 55,5

47,6 28,6 55,4

1

Traditionelt skattetryk - opgjort efter OECD's skattetryksdefinition.

Kilde: Tabel 2.6.

1,0 Social security contributions 47,7 Adjusted tax level 28,9 Modified tax level 56,2 Factor tax level

Den samlede beskatning 47

Tabel 2.4 2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009*

2010*

2011*

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0 Total taxes and duties

36,2 32,4 3,8

35,8 32,0 3,8

35,4 31,7 3,7

34,8 31,4 3,4

35,9 32,4 3,5

36,1 32,5 3,6

35,6 31,6 3,9

35,1 30,8 4,2

35,0 30,7 4,3

61,4 0,5 2,4

62,2 0,4 2,2

61,2 0,4 2,1

60,9 0,5 2,0

61,4 0,6 2,0

62,0 0,5 2,1

62,1 0,5 2,1

Danish schemes 35,0 Taxes on production and import 30,6 Taxes on products 4,4 Other taxes linked to production Current taxes on income, 62,0 wealth, etc. 0,5 Capital taxes 2,1 Social security contributions

60,6 0,4 2,5

61,0 0,4 2,5

0,3

0,3

0,4

0,4

0,4

0,4

0,5

0,4

0,4

EU schemes 0,4 Taxes on production and import

pct.

48 Den samlede beskatning Tabel 2.6

Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor1 og skatteart2 Total taxation, by individual taxes and duties and by receiving sub-sector and type of tax

Sektor nr. Art nr.

2002

2003

2004

2005

2006

mio. kr.

Skatter og afgifter i alt Til statslig forvaltning og service Til sociale kasser og fonde Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Til overnational myndighed (EU)

658 761 405 784 16 257 72 442 162 088 2 190

674 611 415 072 16 731 73 762 166 705 2 341

720 875 453 669 16 984 75 812 171 558 2 853

787 955 506 523 17 011 79 575 181 445 3 401

812 175 517 886 16 809 83 284 190 697 3 499

1.

Indkomstskatter i alt Til statslig forvaltning og service Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service

393 151 174 420 67 645 151 087

405 076 181 310 68 794 154 972

435 965 205 911 70 755 159 299

483 068 239 772 74 553 168 742

489 381 233 883 78 161 177 336

1.1

Personlige indkomstskatter Til statslig forvaltning og service Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Statslig indkomstskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Kirkeskat Afgift af kapitalpensionsordninger Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Afgifter af gevinster ved lotteri og tipning mv. Afgift af udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsværdiskat Til statslig forvaltning og service Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service

352 545 138 246 67 645 146 655 67 393 64 260 137 518 4 536 6 126 4 084 2 042 319 973 648 324 61 265 10 156 · 3 385 6 771

358 286 139 133 68 794 150 359 67 021 65 410 141 172 4 612 6 338 4 225 2 113 379 921 614 307 62 282 10 151 · 3 384 6 767

365 992 140 822 70 755 154 415 66 030 67 255 144 904 4 724 6 628 4 418 2 209 266 904 603 301 64 780 10 500 · 3 500 7 000

385 230 148 020 74 553 162 657 70 015 70 908 152 772 4 982 7 093 4 729 2 364 264 691 460 230 67 570 10 935 · 3 645 7 290

405 841 157 115 78 161 170 565 74 481 74 383 160 269 5 233 7 207 4 805 2 402 309 1 013 675 338 71 612 11 334 · 3 778 7 556

39 538 35 107 4 432 32 928 28 512 4 416 · 120 104 16 6 239 251

40 783 36 170 4 613 34 309 29 708 4 601 337 91 78 12 5 833 214

46 473 41 589 4 884 36 343 31 469 4 874 2 728 80 69 11 7 107 216

60 800 54 714 6 086 45 267 39 197 6 070 6 203 113 98 15 9 080 137

71 088 64 316 6 771 50 268 43 527 6 741 8 922 226 196 30 11 672 ·

1 068 414 654

6 007 911 5 096

23 499 1 434 22 065

37 038 3 423 33 615

12 452 4 609 7 843

16 326 69 16 257 ·

16 791 59 16 731 ·

17 091 107 16 984 ·

17 138 127 17 011 ·

16 950 140 16 809 ·

1 2 3 4 9 1 3 4 1 3 4 1 3 4 1 1 4 1 1 4 1

1.1.1 1.1.2 1.1.3 1.1.8 1.1.9

1.1.12 1.1.15

1.1.17 1.1.18

1 3 4 1.2

1.2.5 1.2.6

Selskabsskat mv. Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Selskabsskat Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Kulbrinteskat Skat af fonde mv. Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Selskabsskat af kulbrintevirksomhed Hensættelsesafgift

1.3 1.3.1 1.3.2

Pensionsafkastskat Betalt af husholdninger Betalt af forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde mv.

2.

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Til statslig forvaltning og service Til sociale kasser og fonde Til kommunal forvaltning og service

1 4 1.2.1 1 4 1 1 4 1 1 1

1 2 4 1

1.2.3 1.2.4

Jf. tabellens første søjle Sektor nr.: 1 = statslig forvaltning og service. 2 = de sociale kasser og fonde. 3 = amtskommunal forvaltning og service. 4 = kommunal forvaltning og service. 9 = overnational myndighed (EU). Kilde: Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsbank.

2

Jf. tabellens anden søjle Art nr. (Artsnumrene er ikke nødvendigvis fortløbende, da ophørte skatter tager deres nummer med ud).

Den samlede beskatning 49

Tabel 2.6

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

831 567 609 145 16 636 · 202 134 3 652

839 563 612 470 16 632 · 206 634 3 826

797 849 573 930 16 227 · 204 698 2 995

837 532 593 603 17 518 · 223 137 3 275

861 135 609 657 17 905 · 230 362 3 211

Total taxes and duties To central government To social security funds To counties To municipalities To EU

498 941 316 211 · 182 730

507 722 323 030 · 184 692

486 981 305 350 · 181 631

511 919 313 387 · 198 532

525 880 321 027 · 204 853

Income taxes, total To central government To counties To municipalities

430 159 253 556 · 176 603 150 230 · 176 603 5 249 8 410 8 410 · 346 1 094 1 094 · 76 515 11 711 11 711 · ·

440 733 260 704 · 180 029 151 576 · 180 029 5 264 9 747 9 747 · 363 1 423 1 423 · 80 213 12 118 12 118 · ·

439 547 261 449 · 178 098 134 630 · 178 098 5 173 27 798 27 798 · 336 1 552 1 552 · 79 599 12 362 12 362 · ·

427 087 232 860 · 194 227 123 105 · 194 227 5 629 9 404 9 404 · 321 982 982 · 80 797 12 622 12 622 · ·

438 751 237 961 · 200 790 128 821 · 200 790 5 801 8 800 8 800 · 297 1 089 1 089 · 80 381 12 772 12 772 · ·

Personal income taxes To central government To counties To municipalities Central government income tax County income tax Municipality income tax Church tax Taxes on pension schemes with lump sum disbursements To central government To municipalities Tax on winnings from lotteries, horse-racing, pools, etc. Duty on releases from fund for employees' index-regulated pay increases To central government To municipalities Labour market contributions Tax on imputed income from owner-occupied dwelling To central government To counties To municipalities

64 317 58 190 6 127 45 584 39 471 6 113 9 446 106 92 14 9 181 ·

57 803 53 140 4 663 34 690 30 038 4 652 11 754 83 72 11 11 277 ·

38 650 35 117 3 534 26 278 22 754 3 524 5 960 72 62 10 6 340 ·

48 161 43 856 4 305 32 000 27 709 4 291 8 063 100 87 13 7 998 ·

49 778 45 715 4 063 30 200 26 150 4 050 10 166 100 87 13 9 312 ·

4 465 2 490 1 975

9 185 272 8 913

8 784 634 8 150

36 671 3 454 33 216

37 351 Tax on yields of certain pension scheme assets 620 From households 36 731 From insurance companies, private pension fonds etc.

16 805 2 16 636 167

16 819 7 16 632 180

16 411 5 16 227 179

17 687 6 17 518 163

18 108 9 17 905 194

Corporation tax, etc. To central government To municipalities Corporation tax To central government To municipalities Tax on hydrocarbon Tax on funds and associations To central government To municipalities Corporation tax on hydrocarbon manufactoring Tax on provisions

Social security contributions, total To central government To social security funds To municipalities

50 Den samlede beskatning Tabel 2.6 (fortsat)

Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor1 og skatteart2 Total taxation, by individual taxes and duties and by receiving sub-sector and type of tax (continued)

Sektor nr. Art nr.

2002

2003

2004

2005

2006

mio. kr.

2.1 1 2 4 2 2

2.1.1 2.1.9 2.1.10

1 4 2.2

Sociale bidrag betalt af medlemmer Til statslig forvaltning og service Til sociale kasser og fonde Til kommunal forvaltning og service Arbejdsløshedsforsikringsbidrag Efterlønsbidrag Fleksydelsesbidrag Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service

16 036 67 15 969 · 9 888 6 081 67 67 ·

16 272 57 16 215 · 10 117 6 099 57 57 ·

16 555 100 16 456 · 10 358 6 097 100 100 ·

16 606 124 16 482 · 10 447 6 034 124 124 ·

16 478 136 16 341 · 10 392 5 950 136 136 ·

290 2 288 2 288

519 3 516 3 516

535 7 528 7 528

532 3 529 3 529

472 4 468 4 468

3 342

2 898

2 895

2 907

3 208

·

·

·

·

·

3 342 1 920 1 008 414

2 898 1 928 970 ·

2 895 1 925 970 ·

2 907 1 951 956 ·

3 208 2 211 997 ·

26 680 11 039 4 797 10 843

27 792 11 240 4 968 11 585

29 304 12 132 5 057 12 115

29 955 12 470 5 022 12 463

31 564 13 293 5 123 13 148

·

·

·

·

·

2.2.7 2.2.10

Sociale bidrag betalt af arbejdsgivere Til statslig forvaltning og service Til sociale kasser og fonde Rederibidrag vedr. sygeforsikring for søfolk i udenrigsfart Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond

3.

Andre arbejdsmarkedsbidrag i alt

1

3.1

Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af medlemmer

1 1 1

3.2 3.2.3 3.2.4 3.2.6

Andre arbejdsmarkedsbidrag betalt af arbejdsgivere Bidrag til AER fra private arbejdsgivere Bidrag til AER fra offentlige arbejdsgivere Generel arbejdsmiljøafgift

4.

Skat af formue, ejendom og besiddelse i alt Til statslig forvaltning og service Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service

4.1

Formueskat

1

4.2 4.2.1

Afgift af arv og gave Arveafgift

2 538 2 538

2 716 2 716

3 212 3 212

3 164 3 164

3 461 3 461

1 1 1 1

4.3 4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.4

Afgifter af motorkøretøjer Vægtafgift anvendt af husholdningerne Vægtafgift anvendt i produktionen Vejbenyttelsesafgift Miljøbidrag af biler

8 457 5 992 1 951 331 182

8 480 6 127 1 890 328 135

8 861 6 206 2 128 396 131

9 287 6 999 1 694 456 138

9 824 7 425 1 796 457 145

4.4

Ejendomsskatter Til amtskommunal forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Amtskommunal grundskyld Kommunal grundskyld Amtskommunal dækningsafgift af grundværdi for off. ejendomme Amtskommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme Kommunal dækningsafgift af grundværdi for off. ejendomme Kommunal dækningsafgift af forskelsværdi for off. ejendomme Kommunal dækningsafgift af forskelsværdi for forretningsejendomme

15 596 4 797 10 798 4 662 8 186

16 510 4 968 11 542 4 829 8 682

17 113 5 057 12 056 4 914 9 100

17 466 5 022 12 444 4 884 9 465

18 263 5 123 13 140 4 975 9 867

26

27

28

27

28

109

112

115

111

119

353

409

411

424

539

417

446

473

450

498

1 843

2 004

2 072

2 105

2 237

89 45 45

86 43 43

118 59 59

38 19 19

17 8 8

1 2 1 2

1 3 4

3 4 3 4 3

4.4.2 4.4.3 4.4.7

3

4.4.8

4

4.4.9

4

4.4.10

4

4.4.11 4.5

1 4

Frigørelses- og afståelsesafgift Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service

Den samlede beskatning 51

Tabel 2.6

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

16 576 · 16 409 167 10 436 5 974 167 · 167

16 642 · 16 462 180 10 298 6 164 180 · 180

16 271 · 16 092 179 10 401 5 691 179 · 179

16 772 · 16 610 163 10 860 5 749 163 · 163

17 117 · 16 923 194 11 186 5 737 194 · 194

From employees, etc. To central government To social security funds To municipalities Unemployment insurance contributions Early retirement contributions Flexible benefit contributions To central government To municipalities

229 2 227 2 227

177 7 170 7 170

140 5 135 5 135

914 6 908 6 908

991 9 982 9 982

3 975

4 205

4 153

4 160

·

·

·

·

3 975 2 824 1 151 ·

4 205 2 986 1 219 ·

4 153 3 079 1 074 ·

4 160 3 085 1 075 ·

4 635 3 104 1 531 ·

33 127 14 128 · 18 999

36 626 15 130 · 21 497

36 674 14 108 · 22 566

38 475 14 314 · 24 161

40 109 15 090 · 25 019

·

·

·

·

3 896 3 896

4 755 4 755

3 688 3 688

3 779 3 779

10 230 7 610 1 997 473 151

10 371 7 773 2 032 412 154

10 416 7 791 2 037 428 160

10 535 7 942 2 076 369 147

10 396 7 921 1 952 371 153

Motor vehicle duties Motor vehicle weight duty from households Motor vehicle weight duty from producers Road charges Recycling fee on cars

18 996 · 18 996 · 15 601

21 494 · 21 494 · 17 000

22 562 · 22 562 · 18 102

24 161 · 24 161 · 19 644

25 018 · 25 018 · 20 547

Taxes on real property To counties To municipalities County tax on land Municipal tax on land

·

·

·

·

· County reimbursement duty on land value of public properties

·

·

·

·

· County reimbursement duty on buildings value of public properties

393

641

601

433

420 Municipal reimbursement duty on land value of public properties

757

945

916

814

768 Municipal reimbursement duty on buildings value of public properties

2 244

2 907

2 943

3 269

6 3 3

6 3 3

9 4 4

0 0 0

From employers To central government To social security funds Shipowners' cont. to sickness assistance for seamen in foreign trade Contributions to employees' wage guarantee fund

4 635 Other labour market contributions total · From employees, etc. From employers Contributions to scheme for refunding trainee cost Contributions to scheme for refunding trainee cost General work environment duty Taxes on wealth, real property, etc. To central government To counties To municipalities

· Tax on wealth 4 694 Estate duty and gift tax 4 694 Inheritance duty

3 284 Municipal reimbursement duty on buildings value of business properties 0 Property release duty 0 To central government 0 To municipalities

52 Den samlede beskatning Tabel 2.6 (fortsat)

Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor1 og skatteart2 Total taxation, by individual taxes and duties and by receiving sub-sector and type of tax (continued)

Sektor nr. Art nr.

2002

2003

2004

2005

2006

mio. kr.

5.

Afgifter af varer og tjenester Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Til overnational myndighed (EU)

219 131 216 783 158 2 190

221 910 219 420 148 2 341

235 488 232 492 143 2 853

254 744 251 103 239 3 401

270 926 267 214 213 3 499

1 1

5.1. 5.1.1. 5.1.2

Generelle omsætningsafgifter Moms Lønsumsafgift

135 967 132 394 3 573

138 719 135 088 3 631

147 068 143 277 3 791

159 543 155 463 4 079

172 731 168 276 4 455

9 9

5.2. 5.2.1 5.2.3

Told og importafgifter Told Landbrugsimportafgifter og -eksportafgifter

1 971 1 910 61

2 221 2 030 191

2 695 2 418 277

3 160 2 832 327

3 456 3 130 325

5.3

Afgifter af specielle varer Til statslig forvaltning og service Til kommunal forvaltning og service Til overnational myndighed (EU) Benzinafgift Registreringsafgift af motorkøretøjer Afgift af cigaretter og røgtobak Afgift af cigarer, cerutter mv. Indtægt ved salg af banderoler Omsætningsafgift af chokolade og sukkervarer mv. Råstofafgift af chokolade og sukkervarer mv. Dækningsafgift af chokolade og sukkervarer mv. Afgift af konsumis Afgift af kaffe mv. Afgift af mineralvand Afgift af øl Afgift af vin og frugtvin Afgift af spiritus Afgift af glødelamper og elektriske sikringer mv. Indtægter ved salg af nummerplader Afgift af bygningsattester Produktionsafgift af sukker Afgift af te Afgift af elektricitet Afgift af visse olieprodukter Afgift af visse detailsalgspakninger Afgift af råstofindvinding og -import Afgift af engangsservice Afgift af bekæmpelsesmidler Afgift af stenkul og brunkul mv. Registreringsafgift af større lystfartøjer Afgift vedrørende affald Afgift af CFC Afgift af CO2 Afgift af cigaretpapir Afgift af ledningsført vand Afgift af poser af papir eller plast mv. Afgift af nikkel/kadmium batterier Afgift af dæk Afgift af svovl Afgift af klorerede opløsningsmidler Afgift af naturgas Afgift af spildevand Afgift af kvælstof Afgift af visse vækstfremmere Afgift af PVC-folie Afgift af PVC og ftalater Afgift af blyakkumulatorer

70 496 70 119 158 219 10 450 14 566 7 613 65 16 1 218 75 48 174 271 758 1 431 1 150 1 683 215 515 158 219 9 8 169 7 194 690 156 113 386 1 538 2 1 045 57 4 624 57 1 422 171 20 37 123 1 3 691 265 28 0 11 55 7

69 269 69 001 148 120 10 445 13 052 7 678 64 16 1 181 81 65 179 265 655 1 474 1 166 1 439 212 494 148 120 8 8 455 7 435 652 152 115 389 1 679 2 973 57 4 826 56 1 417 183 15 35 191 1 3 622 175 26 0 12 50 8

72 929 72 627 143 159 10 287 17 333 6 974 61 9 1 231 97 40 181 271 504 1 367 1 136 1 215 222 570 143 159 8 8 440 7 878 596 167 117 424 1 601 2 1 012 52 4 928 43 1 443 195 22 40 115 1 3 749 206 26 0 12 43 8

76 342 75 861 239 242 9 404 21 293 7 138 53 10 1 252 94 60 180 266 492 1 112 1 000 1 176 224 646 239 242 8 8 420 8 069 621 208 116 407 1 497 2 1 079 53 5 151 37 1 364 193 24 42 76 0 3 753 203 26 0 12 45 8

78 930 78 674 213 43 9 260 23 784 7 321 49 7 1 265 95 51 189 275 519 1 108 1 007 1 167 220 681 213 43 8 8 649 8 140 661 220 123 368 1 492 2 1 182 55 5 086 30 1 384 207 23 51 69 0 3 587 187 23 · 13 44 9

1 4 9

1 4 9 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 9 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

5.3.1 5.3.2 5.3.5 5.3.6 5.3.7 5.3.8 5.3.9 5.3.10 5.3.12 5.3.13 5.3.14 5.3.15 5.3.16 5.3.17 5.3.27 5.3.32 5.3.33 5.3.36 5.3.37 5.3.38 5.3.39 5.3.40 5.3.43 5.3.44 5.3.45 5.3.47 5.3.50 5.3.51 5.3.52 5.3.53 5.3.54 5.3.55 5.3.56 5.3.57 5.3.58 5.3.59 5.3.60 5.3.61 5.3.62 5.3.63 5.3.64 5.3.65 5.3.66 5.3.67

Den samlede beskatning 53

Tabel 2.6

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

278 555 274 664 239 3 652

274 051 269 959 265 3 826

253 486 250 170 322 2 995

265 149 261 593 281 3 275

272 251 268 744 297 3 211

Taxes on goods an services, total To central government To municipalities To EU

180 757 176 114 4 642

180 895 176 226 4 669

173 491 169 041 4 450

178 229 173 114 5 115

183 626 General sales taxes 177 865 VAT 5 761 Duty on wage and salary costs

3 282 3 282 ·

3 106 3 106 ·

2 647 2 647 ·

3 241 3 241 ·

79 336 78 727 239 370 9 154 24 286 6 691 40 13 1 287 93 46 180 250 416 1 079 1 030 1 212 211 660 239 - 26 8 8 665 8 549 726 220 126 449 1 450 2 1 225 53 5 108 32 1 371 210 17 45 108 0 3 375 190 27 · 12 42 0

74 998 74 013 265 720 8 898 19 099 7 036 40 15 1 220 113 47 180 246 406 1 029 1 065 1 159 178 591 265 213 8 8 729 8 934 729 184 129 570 1 481 1 1 113 57 5 056 30 1 372 211 12 38 82 0 3 610 218 25 · 13 36 0

66 496 65 827 322 348 8 700 11 856 7 116 33 8 1 195 125 31 175 253 409 948 1 053 1 065 144 632 322 33 8 8 600 8 970 689 121 124 436 1 583 1 961 55 5 006 28 1 371 202 6 44 68 0 3 515 187 21 · 11 25 0

71 982 71 668 281 33 8 029 13 523 8 279 32 5 1 470 144 51 201 243 383 895 1 070 998 117 721 281 33 8 10 195 8 623 706 119 120 466 2 587 1 51 56 5 822 28 1 333 201 4 62 48 0 4 524 205 26 · 11 23 ·

3 177 Customs and import duties, etc. 3 177 Customs duties · Import and export duties on agricultural produce 74 140 73 810 297 33 7 731 13 563 7 434 32 3 1 527 159 58 217 248 377 885 1 131 1 059 117 767 297 33 7 11 944 9 557 990 149 121 480 2 357 1 151 70 5 882 29 1 333 197 3 57 48 0 4 324 174 17 · 11 21 ·

Taxes on specific goods To central government To municipalities To EU Duty on petrol Motor vehicle registration duty Cigarette and tobacco duty Duty on cigars, cheroots and cigarillos Income from sale of revenue labels Sales duties on chocolate and sugar confectionery, etc. Raw material duty on chocolate and sugar confectionery, etc. Special tax on chocolate and sugar confectionery, etc. Duty on ice-cream Duty on coffee, etc. Duty on mineral water Duty on beer Duty on wine Duty on spirits Duty on electric bulbs and fuses, etc. Income from sale of number plates Duty on building certificates Duty on the production of sugar Duty on tea Duty on electricity Duty on certain oil products Duty on certain retail containers Duty on extraction and import of raw materials Duty on disposable tableware Duty on insecticides, herbicides, etc. Duty on coal, etc. Large yachts registration duty Duty on waste Duty on CFC Duty on CO2 Duty on cigarette paper Duty on piped water Duty on carrier bags made of paper or plast, etc. Duty on nickel/cadmium batteries Duty on tires Duty on sulpher Duty on chlorinated solvents Duty on natural gas Effluent charges Duty on nitrogen Duty on special growth stimulants Duty on PVC film Duty on PVC and phathalates Duty on lead accumulators

54 Den samlede beskatning Tabel 2.6 (fortsat)

Den samlede beskatning fordelt på de enkelte skatter og afgifter samt efter modtagende delsektor1 og skatteart2 Total taxation, by individual taxes and duties and by receiving sub-sector and type of tax (continued)

Sektor nr. Art nr.

2002

2003

2004

2005

2006

mio. kr.

1 1 9 1 1

5.3.68 5.3.69 5.3.70 5.3.71 5.3.72

Afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat Tillægsafgift af alkoholsodavand Omstruktureringsafgift af sukker Afgift af kvælstofoxider Afgift af mættet fedt

· · · · ·

· · · · ·

· · · · ·

37 10 · · ·

47 16 · · ·

1 1 1

5.4 5.4.1 5.4.3 5.4.4

Afgifter af specielle transaktioner Tinglysningsafgift Udstykningsafgift til Kort- og Matrikelstyrelsen Afgifter til aktieselskabs- og foreningsregistret

5 480 5 438 38 5

6 214 6 169 39 6

6 590 6 531 49 10

8 678 8 577 65 36

8 792 8 667 103 21

1 1 1 1 1 1 1 1 1

5.5 5.5.1 5.5.2 5.5.4 5.5.5 5.5.9 5.5.10 5.5.11 5.5.12 5.5.13

Afgifter af specielle tjenester Omsætningsafgift af spil ved væddeløb Omsætningsafgift af tipning Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer Afgift af lystfartøjsforsikring Afgift af spillekasinoer Passagerafgift Afgift af Klasselotteriet Olierørledningsafgift Afgift af gevinstgivende spilleautomater

5 090 15 901 1 809 69 168 458 20 1 138 511

5 353 15 869 1 946 77 196 466 23 1 142 619

6 091 13 1 070 1 999 74 199 517 25 1 498 695

6 897 15 1 051 2 045 84 210 655 27 2 053 758

6 885 16 1 066 2 121 92 253 339 31 2 156 811

1

5.6

Diverse afgifter af varer og tjenester3

126

134

115

125

132

1

6.

Andre produktionsskatter i alt

131

145

133

144

148

1 1

6.1 6.1.2

Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn mv. Afgift til Arbejdsmiljøfonden

72 72

79 79

78 78

92 92

95 95

1 1

6.2 6.2.1

Afgifter i forbindelse med bevillinger, autorisationer mv. Apotekerafgift mv.

60 60

66 66

54 54

52 52

53 53

3

Omfatter ophævede afgifter og toldrapporter mv.

Den samlede beskatning 55

Tabel 2.6

2007

2008

2009*

2010*

2011*

mio. kr.

51 17 396 · ·

39 14 507 · ·

40 12 314 · ·

51 26 · 212 ·

51 49 · 197 283

Duty on mineral phosphorus Surcharge on alcoholic soft drinks Restructuring scheme for EU sugar system Duty on nitrogen oxides Duty on saturated fat

8 695 8 581 85 29

8 138 8 047 62 29

5 264 5 184 51 28

5 748 5 686 30 31

5 142 5 060 31 52

Taxes on specific transactions Stamp duties Land development duty Duties to the register of companies and associations

6 339 18 1 143 2 104 100 259 6 35 1 815 858

6 780 18 1 110 1 976 116 216 · 38 2 511 795

5 438 16 1 039 1 898 115 182 · 40 1 431 718

5 759 16 1 071 1 854 121 176 · 41 1 824 656

6 014 16 1 079 1 746 108 185 · 42 2 201 638

Taxes on specific services Gambling tax on racing Sales tax on football pools Duty on motor vehicle third-party liability insurance Duty on insurance on pleasure boats Duty on casinos Passenger duty Duty on the Danish State Lottery Duty on oil pipeline Duty on slot machines

147

133

149

189

152 Other duties on goods and services

164

139

144

143

151 Other production taxes, total

109 109

90 90

96 96

86 86

96 Duties in connection with control and supervision, etc. 96 Duties paid to the working environment fund

56 56

49 49

48 48

56 56

56 Duties in connection with licences, authorizations, etc. 56 Pharmacy fees, etc.

57

3. Skatterestancer Afsnit 3.1 og tabel 3.1-3.3 er genoptryk fra sidste år, da Danmarks Statistik ikke ved redaktionens slutning har modtaget nye data for 2011.

3.1 Skatterestancer En skatterestance er et pålignet skattebeløb, der er opkrævet, forfaldent og forsøgt inddrevet via almindelige rykkerprocedurer, men ikke indbetalt på opgørelsestidspunktet. Skattebeløb, der er eftergivet eller afskrevet som uerholdelige, indgår ikke i skattemyndighedernes restancebegreb. Restanceopgørelser er derfor meget følsomme over for skattemyndighedernes praksis mht. eftergivelse, afskrivning og forfaldstidspunkter. Da ændringer heri kan forekomme, er sammenligninger over tid problematiske. Nye regnskabssystemer fra 1995

Med virkning fra den 1. januar 1995 blev regnskabssystemerne omlagt således, at principperne for afskrivning (udgiftsføring) af tvivlsomme fordringer blev ens på skatte-, told- og afgiftsområdet med artsfordelt bogføring på statsregnskabet. Med undtagelse af selskabsskatteområdet er den statistiske opgørelse overgået fra at være baseret på inkassosaldoen til den regnskabsmæssige opgørelse af debitorer.

Afregningsregistre

Afregningen af skatter og afgifter mv. sker i forskellige registre. I Debitor/Restanceregistret (D/R-systemet) afregner virksomhederne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt for moms, told og andre afgifter. Afregning af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms samt aconto selskabsskat kan ligeledes foregå i områdebogholderierne, men har som hovedregel en mere manuel karakter. Personskatteregistret (KOBRA) omfatter kontering og opkrævning af B-skatter, restskatter og andre personrelaterede skatter, men ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der som nævnt ovenfor afregnes af arbejdsgiverne i D/R-systemet. Selskabs- og Fondsskatteregistrene (SSR og FBS) omfatter alene afregning af henholdsvis selskabsskat og fondsskat. I SKATs centrale bogholderi (SAP) afregnes dødsboskat, gaveafgift, kontrollovsbøder samt udbytteskat mv. Vægtafgiften afregnes i Restanceinddrivelsessystemet (RIS). En opgørelse af de samlede skatte- og afgiftsrestancer opdelt på arter nødvendiggør således en sammenstilling af opgørelser fra hvert af de ovennævnte registre.

Afskrivning af uerholdelige skatterestancer

Når en skatterestance ikke kan inddrives klassificeres den som uerholdelig (hensættelse til forventet tab) eller tabt (konstateret tab) og udgiftsføres til afskrivning. Årsagen til afskrivningen kan fx være insolvente dødsboer, ophørte virksomheder og konkurser. Men også tidsmæssig forældelse kan være årsagen. Hvis fx en personlig ejet virksomhed med skattegæld ophører og gælden udgiftsføres, overføres den fra D/R-systemet til et register over Retskraftige Udgiftsførte Fordringer (RUF), hvorfra gælden først udgår ved betaling, gældssanering, forældelse eller hæfterens død. Ved forældelse eller hæfterens død er skattekravet ikke længere retskraftigt og afgangsføres som tabt (endeligt afskrevet). I Selskabs- og Fondsskatteregistrene (SSR og FBS) udgiftsføres for skyldig skat, når de juridiske enheder ikke længere eksisterer (tabt og endeligt afskrevet) eller når der er bevilget henstand (midlertidig afskrivning).

58 Skatterestancer På personskatteområdet udgiftsføres i personskatteregistret (KOBRA) efter tilsvarende regler. I SKATs centrale bogholderi (SAP) foretages endelig afskrivning ved tab. Skematisk fremstilling af afskrivninger Retskraftige ikke-udgiftsførte/ ikke-afskrevne erholdelige restancer

Retskraftige udgiftsførte/ afskrevne uerholdelige restancer

D/R-system

Ikke-retskraftige afgangsførte (tabte) (endeligt) afskrevne uerholdelige restancer

RUF

område-bogholderi

KOBRA

KOBRA

SSR / FBS

Henstand (midlertidig)

> 10 år SAP

Ekstraordinære indtægter

Oversigtstabel 3.1

Betaling på tidligere udgiftsførte restancer optages i regnskabet som ekstraordinære indtægter (inkl. renter heraf). De er fordelt på A-skat, told og afgifter (RUF-registret) samt på personskatter (KOBRA). Ekstraordinære indtægter A-skat, told og afgifter

Personskatter

I alt

mio. kr.

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Rentetilskrivning

107 109 137 89 … … … …

150 114 83 96 … … … …

257 223 210 185 238 269 234 187

Der sker en månedlig renteberegning og -tilskrivning til restancer, der inddrives af SKAT. På personskatteområdet sker renteberegningen løbende, men rentetilskrivningen registreres først som restance ved opkrævningen, der sker i tilknytningen til årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. Til uerholdelige personskatterestancer sker der ikke rentetilskrivning.

Skatterestancer 59

3.2 Nationalregnskabsmæssig behandling af ikke-indbetalte skatter og afgifter EU-forordning

Ifølge en vedtagen EU-forordning (RF(EF)nr. 2516/2000 og KF(EF)nr. 995/2001) skal ikke indbetalte pålignede skatter og obligatoriske sociale bidrag indgå på nedenstående måde i de nationalregnskabsmæssige opgørelser. Skatterne opgøres ud fra optjeningsperiodens pålignede eller ansatte skatter. Kan skatterne ikke inddrives (uerholdelig/forældet) eller eftergives gælden efter fælles overenskomst (gældssanering eller akkord) mellem kreditor (sektoren for offentlig forvaltning og service) og debitor (person eller virksomhed), klassificeres beløbet som en kapitaloverførsel fra kreditor til debitor. Pålignede skatter, der ikke indbetales, skal derfor posteres som kapitaloverførsler til de relevante sektorer. Kapitaloverførslerne skal tidsmæssigt periodiseres efter optjeningsperioden for de modsvarende skattearter.

Størrelsen af afskrevne skatter og afgifter på Statsregnskabet

Afskrevne skatter og afgifter i statsregnskabet indeholder alene faktisk konstaterede tab, dvs. pålignede skatter, som det er konstateret aldrig vil blive indbetalt, da retskravet er ophørt på grund af død, konkurs osv. eller ved eftergivelser i forbindelse med gældssanering eller anden form for gensidig overenskomst. Statsregnskabet indeholder oplysninger om samtlige endeligt konstaterede tab på skattedebitorer fordelt på skattearter.

Data til afskrivningsmodel

Hovedparten af udgiftsføringen sker formodentlig indenfor få år efter optjeningsåret, og resten vil i praksis ske i løbet af 5-10 år svarende til en normal restancetid og den tid, en konkurssag varer. SKAT har tidligere oplyst, at ca. 1/3 af de afskrevne momsbeløb i år 2000 vedrører optjent moms i 1995 eller tidligere år. Der skulle principielt fremskaffes lange historiske tidsserier med artsfordelte udgiftsføringer fordelt på optjeningsperioder, men det ville stille meget store ekstra krav til de administrative systemer. Datagrundlaget vil derfor alene være de afskrevne (udgiftsførte) skatter og afgifter i statsregnskabet. Det skal være muligt at producere endelige nationalregnskabstal efter gældende praksis, dvs i år t+3 i forhold til indtjeningsåret for skatterne (accrualprincippet). På den baggrund vælges det at henføre de afskrevne beløb fra statsregnskabet i år (t) til årene (t), (t-1) og (t-2) med lige store andele til hvert af de tre år. Det indebærer, at kapitaloverførslen i år (t) svarende til de skatter mv, der aldrig indbetales, beregnes som følger: kapitaloverførslen(t) = afskrivningerne((t)+(t+1)+(t+2))/3. Resultaterne af disse beregninger vises i tabel 3.4 for årene 2004-2011 med fordeling af kapitaloverførslerne på de kategorier af skatter og sociale overførsler, som fremgår af kommissionsforordningen om skatter, der ikke indbetales. Tallene for 2010 og 2011 er skønnede foreløbige tal. Tallene for 2004-2009 vil være endelige, mens tallene for 2010 og 2011 vil blive reviderede, når det trykte statsregnskab for 2012 foreligger i maj 2013. Foreløbige tal for skatter, der ikke indbetales, revideres en gang årligt på dette tidspunkt.

60 Skatterestancer Tabel 3.1

Skatte- og afgiftsrestancer, inkl. udgiftsførte, men fortsat retskraftige restancer ultimo året Taxes and duties in arrears, including arrears charged to revenue but still legally binding at end of the year 2007

2008

2009

2010

Skatte- og afgiftsrestancer

36 468

43 618

50 016

56 917 Taxes and duties in arrears

A-skat Arbejdsmarkedsbidrag Told, moms og afgifter mv. Renter, gebyrer, omkostninger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms og afgifter mv. Selskabs- og fondsskat Personskat1 Særlig Pensionsopsparing Udbytteskat Dødsboskat Andre debitorer Renter vedr. udbytteskat, dødsboskat og andre debitorer Forbrugsrenteafgift Vægtafgift

3 045 2 018 10 474

3 165 2 110 11 562

3 276 2 550 14 193

8 273 2 508 9 945 63 70 -

8 648 7 3992 10 463 107 74 -

9 212 8 672 11 671 137 148 8 -

3 322 A-tax 2 997 Labour market contributions 15 845 Customs, VAT and duties, etc. Interest, fees, costs of A-tax, labour market contributions, 9 952 customs, VAT and duties, etc. 10 523 Corporation tax and tax on funds 12 714 Personal income tax 76 Special pension-scheme savings 798 Dividend tax 129 Estate duty - Other debtors Interest concerning dividend tax, 329 estate duty and other debtors - Duty on interest on consumer loans 132 Motor vehicle weight duty

mio. kr.

1

4 67

5 84 2

Dækker især B-skat og restskatter.

Tabel 3.2

41 108

Stigningen skyldes hovedsageligt en enkelt restancesag på 3,6 mia. kr., der skyldes en ansættelsesændring. Selskabet har efterfølgende i januar 2009 fået henstand for beløbet.

Skatte- og afgiftsrestancer, ekskl. udgiftsførte, men fortsat retskraftige restancer ultimo året Taxes and duties in arrears, excluding arrears charged to revenue but still legally binding at end of the year 2007

2008

2009

2010

mio. kr.

Skatte- og afgiftsrestancer

A-skat Arbejdsmarkedsbidrag Told, moms og afgifter mv. Renter, gebyrer, omkostninger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms og afgifter mv. Selskabs- og fondsskat Personskat1 Særlig Pensionsopsparing Udbytteskat Dødsboskat Andre debitorer Renter vedr. udbytteskat, dødsboskat og andre debitorer Forbrugsrenteafgift Vægtafgift 1

Dækker især B-skat og restskatter.

27 858

35 011

40 892

47 652 Taxes and duties in arrears

2 514 1 968 7 892

2 648 2 060 8 919

2 718 2 492 11 343

2 827 2 508 9 945 63 70 -

3 252 7 3992 10 463 107 74 -

3 555 8 672 11 671 137 148 8 -

2 763 A-tax 2 936 Labour market contributions 12 994 Customs, VAT and duties, etc. Interest, fees, costs of A-tax, labour market contributions, 4 257 customs, VAT and duties, etc. 10 523 Corporation tax and tax on funds 12 714 Personal income tax 76 Special pension-scheme savings 798 Dividend tax 129 Estate duty - Other debtors Interest concerning dividend tax, 329 estate duty and other debtors - Duty on interest on consumer loans 132 Motor vehicle weight duty

4 67

5 84

41 108 2

Stigningen skyldes hovedsageligt en enkelt restancesag på 3,6 mia. kr., der skyldes en ansættelsesændring. Selskabet har efterfølgende i januar 2009 fået henstand for beløbet.

Skatterestancer 61

Tabel 3.3

Udgiftsførte skatte- og afgiftsrestancer Taxes and duties in arrears charged to revenue 2007

2008

2009

2010

3 572

2 215

3 330

4 001 Taxes and duties in arrears

262 209 824

267 172 308

487 166 1 260

552 244 1 466 14 1 -

520 184 757 6 1 -

708 289 417 2 1 -

-

-

-

587 A-tax 158 Labour market contributions 2 058 Customs, VAT and duties, etc. Interest, fees, costs of A-tax, labour market contributions, 647 customs, VAT and duties, etc. 336 Corporation tax and tax on funds 211 Personal income tax 1 Special pension-scheme savings 3 Dividend tax - Estate duty - Other debtors Interest concerning dividend tax, - estate duty and other debtors - Duty on interest on consumer loans - Motor vehicle weight duty

mio. kr.

Skatte- og afgiftsrestancer

A-skat Arbejdsmarkedsbidrag Told, moms og afgifter mv. Renter, gebyrer, omkostninger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms og afgifter mv. Selskabs- og fondsskat Personskat Særlig Pensionsopsparing Udbytteskat Dødsboskat Andre debitorer Renter vedr. udbytteskat, dødsboskat og andre debitorer Forbrugsrenteafgift Vægtafgift

Anm.: De udgiftsførte restancebeløb omfatter udgiftsføring som følge af uerholdelighed eller tab. Udgiftsføring som følge af henstand indgår ikke i tabellen.

Tabel 3.4

Skatter der ikke indbetales, periodiseret1 Taxes not paid-in, periodicity 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010*

2011*

2 493,3 2 536,7

2 549,8

2 312,7

2 872,0

3 716,5

4 311,5

890,6 3,8 909,1 225,2 27,5 1,3

849,1 3,6 1 094,3 213,0 332,3 1,0

825,4 3,0 1 190,9 442,9 73,8 0,7

973,2 3,8 1 038,2 449,3 83,5 1,8

1 221,3 5,7 818,0 465,7 -201,9 3,9

1 608,2 6,2 923,6 275,1 55,1 3,9

2 040,0 7,5 1 250,0 345,0 70,0 4,0

2 331,6 9,2 1 445,6 410,4 112,0 2,7

937,9 1 119,7

1 427,6 1 065,7

1 265,4 1 271,3

1 123,5 1 426,3

620,0 1 692,7

982,5 1 889,5

1 324,0 2 392,5

1 560,3 2 751,2

mio. kr.

Kapitaloverførsler fra skatter mv. (D.995)

V V IH IV H

H

Produktskatter (D.99521) Andre produktionsskatter (D.99529) Indkomstskatter (D.99551) Indkomstskatter (D.99551) Andre løbende skatter (D. 99559) Faktiske arbejdsgiverbidrag (D.9956111) Lønmodtagerbidrag (D.9956112) Selvstændiges mv. bidrag (D.9956113) Kapitalskatter (D. 99591) Husholdninger (H) Virksomheder (V)

2 057,6

Anm. Koderne i parenteserne henviser til manualen til Europæiske NationalregnskabsSystem (ENS95).

1

Periodiseret efter optjeningstidspunktet.

63

4. Personbeskatningen Personbeskatningens forskellige elementer

Figur 4.1

Personbeskatningen omfatter den del af skatterne, som knytter sig til selvangivelsen og slutligningen. Det drejer sig om den statslige indkomstskat (bund-, mellem- og topskat), indkomstskatten til amtskommune (ophørt fra 2007) og primærkommune, kirkeskatten, sundhedsbidraget, aktieskatten, ejendomsværdiskatten, virksomhedsskatten, arbejdsmarkedsbidraget og Særlig Pensionsopsparing. Fordelingen af de anførte elementer i personbeskatningen fremgår af nedenstående figur, der viser udviklingen siden skattereformen, der trådte i kraft med virkning fra 1987. Personbeskatningens forskellige elementer. Procentvis fordeling Different elements of personal taxation. Percentage distribution Pct. 100

Kommuneskat

90 80 70

Sundhedsbidrag Amtsskat

60 50 40

Kirkeskat Øvrige skatter

30 20 10

Arbejdsmarkeds -bidrag Statsskat

0 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009

Den kommunale andel af beskatningen er øget

I 1987 udgjorde den statslige indkomstskat lidt over 44 pct. af samtlige personlige skatter. Denne andel er sunket til kun ca. 13 pct. i 2010 – eller til 30 pct., såfremt man medregner arbejdsmarkedsbidraget, som blev indført i 1994. Den kommunale indkomstskat er vokset fra at udgøre 37 pct. i 1987 til at udgøre næsten 47 pct. af de samlede personlige indkomstskatter i 2010. Også den amtskommunale indkomstskat er vokset. Den udgjorde 15 pct. af den personlige indkomstbeskatning i 1987, men var i 2006 nået op over 18 pct. Den amtskommunale indkomstskat er ophørt fra 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

Ejendomsværdiskat afløser lejeværdi af egen bolig

Fra 2000 indførtes ejendomsværdiskatten til erstatning for lejeværdi af egen bolig. Indtil 2000 indgik lejeværdien af egen bolig som en del af den skattepligtige indkomst.

4.1 Skattegrundlaget Skattelovene opererer med forskellige former for skattepligt: Fuld skattepligt

Fuldt skattepligtige er personer med bopæl her i landet. Personer med bopæl i udlandet, der har haft bopæl i Danmark inden for de sidste fire år, er også skattepligtige, medmindre de godtgør at være underkastet indkomstbeskatning til fremmed stat, og at denne ikke er åbenbart lempeligere end dansk indkomstskat. Denne regel gælder også for Grønland og Færøerne. Skattepligten omfatter også personer, der opholder sig her i landet i mindst seks måneder uden dog at have bopæl her. For kursister og studerende indtræder skattepligten først efter 365 dages ophold inden for en toårsperiode. Endelig er danske statsborgere, som af staten er udsendt til tjeneste i udlandet, fuldt skattepligtige i Danmark.

64 Personbeskatningen Begrænset skattepligt

Begrænset skattepligt vedrører personer uden bopæl her i landet, såfremt de har indkomst fra arbejde, besiddelse af ejendom eller selvstændig virksomhed i Danmark. Den begrænsede skattepligt indebærer, at kun bestemte indkomster beskattes. Hovedprincippet er, at alle beskattede indkomster stammer fra aktiviteter eller kilder her i landet.

Undtaget fra skattepligt

Undtaget fra skattepligt er Dronningen og Det kongelige hus. Det samme gælder fremmede staters diplomatiske repræsentanter, disses familier og tjenestefolk, ansatte i EU, FN-organisationer o.l.

Børn

Børn er også skattepligtige, men der foretages ikke en skatteansættelse, hvis barnet er under 15 år og ikke har indkomst. Så længe børn er under 18 år beskattes afkast af formue, der stammer fra forældrene, hos forældrene.

Dobbeltbeskatning søges undgået

Uden særlige foranstaltninger indebærer bestemmelserne om skattepligt, at indkomst fra udlandet typisk vil blive beskattet både i optjeningslandet og i bopælslandet. For at undgå en sådan dobbeltbeskatning er der med en række lande indgået overenskomster, der fastlægger, hvorledes dobbeltbeskatningen skal lempes og hvilket land, der har beskatningsretten. Det sker hyppigst ved, at skat til fremmed stat kan fradrages i den danske skat, dog højst med et beløb svarende til den forholdsmæssige andel af den danske skat, der falder på indkomst beskattet i udlandet. Er der ikke indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives der lempelse som anført alligevel.

Ikke alle er under ligning

Beskrivelserne af indkomstopgørelse mv. i dette kapitel omfatter kun fuldt skattepligtige personer. Mens den danske befolkning i 2010 omfattede 5,6 millioner personer, var 4,9 millioner skattepligtige.

Love mv.

Lovgrundlaget for indkomst- og formueansættelserne er statsskatteloven af 10. april 1922 med de ændringer, der følger bl.a. af senere års ligningslove, kildeskatteloven, lovene om kommunal og amtskommunal indkomstskat, lovene om særlig indkomstskat og om beskatning af pensionsordninger, og med skattereformen fra 1987 personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

4.1.1 Almindelig personbeskatning Indkomstbegreber

Fra indkomstskattens indførelse i 1903 til skattereformen i 1987 var det gældende princip, at den skattepligtige indkomst – som er bruttoindkomsten fratrukket udgifterne til at erhverve denne - blev beskattet efter den samme skala.

Forskellige indtægtsgrundlag for indkomstskatten fra 1987

Med skattereformen, som trådte i kraft 1. januar 1987, blev der brudt med dette ensartede skatteprincip. Ud over den skattepligtig indkomst indførtes nemlig begreberne personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1987 er skatten således ikke længere alene beregnet på grundlag af den skattepligtige indkomst, men på grundlag af forskellige kombinationer af den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

Aktieindkomst fra 1991

Fra og med 1991 opgøres aktieudbytte i en særlig aktieindkomst, og ikke som tidligere i kapitalindkomsten. I aktieindkomsten indgår også fortjeneste ved salg af aktier. For aktier købt før 2006, der på salgstidspunktet har været ejet i mere end tre år dog kun, hvis kursværdien af den samlede aktiebeholdning overstiger et grundbeløb (273.100 kr. for ægtefæller). Aktier købt før 2006 og ejet i mindre end tre år kan beskattes som kapitalindkomst, hvis beskatningen som kapitalindkomst er lempeligere end aktieindkomst. Tab ved salg af aktier er fradragsberettiget og modregnes i aktieindkomsten efter særlige regler. Aktieindkomsten indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 1996 opkræves skat af CFC-indkomst (Controlled Foreign Company). CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Personbeskatningen 65 Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994

I 1994 indførtes arbejdsmarkedsbidraget, der fratrækkes før beregning af den skattepligtige indkomst. I 1998 kom den midlertidige pensionsopsparing, der fra 1999 blev afløst af den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den Særlige Pensionsopsparing fratrækkes ligeledes før beregning af den skattepligtige indkomst. SP blev suspenderet i 2004 og i årene derefter. Nedenfor er vist sammenhængen mellem de forskellige indkomst- og fradragsbegreber, som siden skattereformen i 1987 ligger til grund for den personlige indkomstbeskatning: Indkomster:

Løn (fratrukket ATP), honorarer, vederlag Naturalieindkomst Overskud af egen virksomhed Underholdsbidrag

} } } } } }

Renteindtægt

Aktieudbytte Fortjeneste ved salg af aktier efter 3 år

Fradrag:

Befordring A-kasse, efterløn og fagforening Underholdsydelser og -bidrag

Bidrag og præmier til pensionsordninger Underskud af egen virksomhed Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing (til og med 2003)

Renteudgifter

A B C D E F

Herefter fås: Personlig indkomst

=

Kapitalindkomst

=

Aktieindkomst

=

Ligningsmæssige fradrag

=

Skattepligtig indkomst

=

A

÷ B

E

÷

F

C D A

+

B

÷

D

÷

E

÷

F

I personskatteloven fastsættes reglerne for opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst samt de fradrag, der kan foretages heri. I ligningsloven fastlægges reglerne for ligningsmæssige fradrag. Nedenstående opremsninger er ikke fuldstændige, men medtager de mest almindelige poster. Personlig indkomst

Denne post indeholder bl.a.: • Alle de indkomster, som indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst • Fradrag for bidrag og præmier til visse forsikringer og pensionsordninger • Fradrag af arbejdsmarkedsbidrag i lønindkomst og i selvstændiges overskud af virksomhed, og Særlig Pensionsopsparing (til og med 2003).

66 Personbeskatningen Bl.a. følgende poster kan fradrages i den personlige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende: • Udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog bortset fra renteudgifter, kurstab, stiftelsesprovisioner, negativt kapitalafkast if. virksomhedsskatteloven samt ensidigt påtagne løbende ydelser • Reklameudgifter, udgifter til forsøg og forskning, markedsundersøgelser, rådgivning mv. • Ejendomsskatter vedr. erhverv • Bidrag til særlige fonde • Indkomst som medarbejdende ægtefælle • Investeringsfondshenlæggelser • Forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrsbesætninger • Afskrivninger, tab, fradrag m.m. • Varelagernedskrivninger. Kapitalindkomst

Denne post omfatter bl.a.: • Renteindtægter og renteudgifter • Skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab • Kapitalafkast fra virksomhedsordningen • Skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier • Stiftelsesprovisioner • Negativ kapitalafkast, jf. virksomhedsordningen • Nedslag for renteindtægter • Indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv • Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst.

Ligningsmæssige fradrag

Denne post omfatter bl.a.: • Kontingenter til erhvervs- og fagforeninger, A-kasse og efterløn • Befordringsfradrag • Betalte underholdsydelser og -bidrag • Etableringskontoindskud • Gaver til visse foreninger.

Aktieindkomst

Denne post omfatter bl.a.: • Aktieudbytte • Avance ved salg af aktier ejet i mere end 3 år • Udlodning fra investeringsforeninger • Visse poster fra særlig indkomst (fortjeneste/tab efter aktieavancebeskatningsloven, afståelsessummer mv.).

4.1.2 Virksomhedsordningen I forbindelse med skattereformen fra 1987 blev det muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at vælge mellem at lade virksomheden beskatte som en del af den almindelige personbeskatning eller at tilmelde sig en virksomhedsordning, der gjorde det muligt at lade sig beskatte på mere selskabslignende vilkår. Beskatning af selvstændige

Udgangspunktet for beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende er de samme regler, der er gældende for alle fuldt eller begrænset skattepligtige personer i Danmark - herunder personskattelovens regler. Med vedtagelsen af virksomhedsskatteloven (herefter forkortet VSL), der trådte i kraft i 1987, fik de selvstændige mulighed for at vælge en alternativ beskatningsform - den såkaldte virksomhedsordning. Loven blev med

Personbeskatningen 67

virkning fra 1993 udvidet med endnu en alternativ beskatningsform - den såkaldte kapitalafkastordning. Valg af beskatningsform

Selvstændigt erhvervsdrivende kan således vælge mellem at blive bekattet efter personskatteloven, virksomheds- eller kapitalafkastordningen. Valget gælder for et enkelt indkomstår ad gangen. Vælges VSL-ordningerne, skal der ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår anføres, om den skattepligtige ønsker at blive beskattet efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Virksomhedsordningen

I den gældende lovbekendtgørelse (nr. 1075 af 10. september 2007 med senere ændringer) om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (VSL) omhandler afsnit I virksomhedsordningen. Reglerne er omtalt i Ligningsvejledningen. Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er omtalt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994.

Forudsætninger

Det er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den omfatter hele den erhvervsdrivendes virksomhed og et fuldt indkomstår, såfremt virksomheden har været drevet hele året. Hvis den erhvervsdrivende driver flere virksomheder, skal virksomhedsordningen anvendes for samtlige virksomheder under et for hele indkomståret. Hvis en virksomhed ejes af flere personer, fx i interessentskabsform (I/S eller K/S), har ejerne hver for sig mulighed for at vælge, om de vil anvende virksomhedsordningen. Ordningen kan ikke anvendes på indkomst, der er kapitalindkomst efter anpartsvirksomhed (mere end 10 i virksomheden ikke medarbejdende ejere) eller er konkursindkomst.

Fordele ved virksomhedsordningen

Fordelene for den skattepligtige ved virksomhedsordningen er følgende: • fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter • deling af virksomhedens overskud mellem kapital- og personlig indkomst • opsparing i virksomheden mod foreløbig virksomhedsskat på 25 pct. (28 pct. i 2005-2006 og 30 pct. i 2001-2004).

Virksomhedens renteudgifter

Den fulde fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter opnås ved at renteudgifterne fratrækkes virksomhedens overskud (resultatopgørelse) inden indkomstopgørelse og indgår således ikke som en del af det personlige rentefradrag, der kun har en værdi på ca. 33 pct. afhængig af den pågældende kommune.

Periodisering af renter

Der skal altid ske en periodisering af renter på fordringer og gæld, der indgår i virksomheden. Fra og med indkomståret 1997 er rentekorrektionsreglerne ændret, således at spekulativ interperiodisk over- og tilbageførsel af private renteudgifter til virksomheden skulle kunne forhindres.

Virksomhedens overskud

Delingen af virksomhedens overskud mellem kapital- og personlig indkomst betyder, at den del af virksomhedens overskud der henregnes som kapitalindkomst, vil få en mildere progressiv beskatning end den personlige indkomsts marginalbeskatning. Delingen foretages på baggrund af beregningen af et kapitalafkastgrundlag. Det svarer til værdien af de aktiver, som den erhvervsdrivende ved indkomstårets begyndelse har indskudt i virksomheden (virksomhedens aktiver fratrukket gæld opgjort primo). Grundlaget ganges med en afkastsats (for 2010 beregnet til 4 pct.), der resulterer i en kapitalindkomst, som svarer til den forrentning, den erhvervsdrivende kunne have opnået ved køb af obligationer ("passiv kapitalanbringelse"). Hvis den erhvervsdrivende i privatøkonomisk henseende i løbet af indkomståret reducerer virksomhedens kapital, reduceres grundlaget for kapitalafkast tilsvarende. Hvis fx en skattepligtig under virksomhedsordningen overfører privat gæld og de tilhørende private renteudgifter til virksomheden opnås fuld fradrag for renter, men til gengæld reduceres kapitalafkastgrundlaget tilsvarende (selvkontrollerende effekt). Såfremt det beregnede kapitalafkast bliver negativt, sættes kapitalafkastet til 0. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud.

68 Personbeskatningen Oversigtstabel 4.1

Overskud af egen virksomhed fordelt på ordninger. 2010 Virksomhedsordning

Kapitalafkastordning

Ikke med i ordning

I alt

Overskud af virksomhed Underskud af virksomhed Renteindtægter Renteudgifter Fradrag for medarbejd. ægtefælle Hævet opsparet overskud Udenlandsk indkomst Kapitalafkast Overført underskud Indkomst til virksomhedsbeskatning Indkomst til konjunkturbeskatning Anden personlig indkomst

58 174 -2 822 2 378 -21 914 -974 9 493 -1 489 -3 452 302 -11 054 . -2 945

5 163 -387 . . -84 107 6 -2 263 . . -8 1

15 004 -1 618 . . -146 568 103 . . . . -5

78 341 -4 827 2 378 -21 914 -1 204 10 168 -1 380 -5 715 302 -11 054 -8 -2 949

Overskud af egen virksomhed

25 697

2 535

13 906

42 138

mio. kr.

Anm. Overskud af egen virksomhed i alt svarer til beløbet i tabel 4.9 for 2010.

Virksomhedens opsparing

Endelig er der mulighed for at konsolidere virksomheden ved at opspare kapitalafkast og (rest)overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 25 pct. (28 pct. i 2005-2006 og 30 pct. i 2001-2004). I størrelse svarer virksomhedsskatten til selskabsskatten for ApS og A/S. Hvis opsparingen senere hæves, indgår beløbet ikke som personlig indkomst i optjeningsåret, men i hæveåret, og den foreløbige virksomhedsskat modregnes i den skattepligtiges slutskat i hæveåret. Opsparingsordningen giver således mulighed for konjunkturudligning.

Virksomhedens underskud

I tilfælde af at virksomheden har underskud, skal det modregnes på følgende måde (og i denne rækkefølge): • i virksomhedens opsparede overskud inklusive af den dertil hørende virksomhedsskat • i den skattepligtiges positive kapitalindkomst • i personlig indkomst fra andre indkomstkilder.

Modregning i skattepligtig indkomst

Ulemper ved virksomhedsordningen

Når der overføres underskud til modregning i kapitalindkomst eller personlig indkomst udenfor virksomhedsordningen, modregnes samtidigt et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst. Modregningen af virksomhedsunderskud påvirker således både marginal- (mellem- og topskat) og proportionalskatten (bundskat og de kommunale skatter). Ulemperne ved virksomhedsordningen er hovedsagelig administrative: • krav om regnskabsmæssig adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomi • regelsæt for hævningsrækkefølger af værdier fra virksomheden.

Adskillelse af virksomhedens og den erhversdrivendes økonomi

Virksomhedens bogføring skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt under virksomhedsordningen sker en adskillelse af virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Virksomhedens bogføring skal omfatte alle transaktioner mellem virksomheden og "omverdenen", herunder med den erhvervsdrivendes privatøkonomi, der skal bogføres særskilt.

Hæverækkefølge for overførsel af værdier

Da der skattemæssigt er forskel på, om man overfører virksomhedsoverskud, opsparet overskud, indskud eller beløb udover indskud fra virksomheden til den erhvervsdrivende, foretager VSL en prioritering af i hvilken rækkefølge overførelser skal ske.

Personbeskatningen 69

4.1.3 Kapitalafkastordningen Forenkling af virksomhedsordningen

VSL's afsnit II omhandler reglerne for kapitalafkastordningen, hvis formål er at give selvstændigt erhvervsdrivende et regnskabsmæssigt forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Der gives mulighed for at opnå de fleste af ordningens fordele - herunder i almindelighed fuldt fradrag i den personlige indkomst for de renteudgifter, der anses for at være virksomhedsmæssige (finansiering af de erhvervsmæssige aktiver).

Principperne for ordningen for kapitalafkastning

Som udgangspunkt er virksomhedens resultat før renter medregnet til den personlige indkomst. På grundlag af værdien af virksomhedens aktiver og afkastsatsen beregnes et kapitalafkast, der fragår i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Oversigtstabel 4.2

Kapitalindkomst af egen virksomhed fordelt på ordninger. 2010 Virksomhedsordning

Kapitalafkastordning

Ikke med i ordning

I alt

mio. kr.

Kapitalafkast Renteindtægter Renteudgifter Udenlandsk kapitalindkomst Underskud Anden kapitalindkomst

3 452 . . 0 -302 17

2 263 61 -1 501 -3 . 492

. 49 -577 -33 . 261

5 715 110 -2 078 -36 -302 770

Kapitalindkomst af egen virksomhed

3 167

1 312

-300

4 179

Anm. Kapitalindkomst af egen virksomhed i alt svarer til beløbet i tabel 4.9 for 2010.

Kapitalafkastgrundlag

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstsårets begyndelse (primo) og udgør værdien af den del af virksomhedens aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. I modsætning til virksomhedsordningen indgår gæld ikke ved opgørelsen af afkastgrundlaget. Der ses endvidere også bort fra finansielle aktiver som fx aktier samt aktiver hidrørende fra anpartsvirksomhed.

Kapitalafkastet

Analogt med virksomhedsordningen beregnes kapitalafkastet for kapitalafkastordningen som et kapitalafkastgrundlag ganget med den givne afkastssats. Kapitalafkastet kan ikke overstige det største af følgende beløb: • Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed (overskud før renter - herunder indtægtsførte henlæggelser til konjunkturudligning) • Den samlede negative nettokapitalindkomst, bortset fra ordningens kapitalafkast.

Konjunkturudligning

Under kapitalafkastordningen kan den erhvervsdrivende analogt med virksomhedsordningen henlægge beløb til konjunkturudligning - dvs. udjævne den skattemæssige virkning af svingende indkomster mellem forskellige indkomstår. I henlæggelsesåret kan et henlagt beløb fradrages i den skattepligtiges indkomst mod at betale en foreløbig konjunkturudligningsskat på 25 pct. (28 pct. i 2005-2006 og 30 pct. i 20012004). I hæveåret indgår henlæggelsen i den personlige indkomst og konjunkturudligningsskatten fradrages i slutskatten. Henlæggelsen må højst udgøre 25 pct. af henlæggelsesårets virksomhedsoverskud, dog mindst 5.000 kr. Henlæggelsen skal indsættes på en særlig (årlig) konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut her i landet.

4.2 Kommunalreformen Danmark er fra 1. januar 2007 opdelt i 98 kommuner og 5 regioner mod tidligere 270 kommuner og 14 amter. Det er resultatet af en lang proces, der med en politisk aftale blev igangsat juni 2004 som opfølgning på Strukturkommissionens betænkning fra

70 Personbeskatningen januar 2004, og regeringens efterfølgende udspil til en reform af den offentlige sektors struktur. Regeringen nedsatte i oktober 2002 Strukturkommissionen, der bestod af repræsentanter for kommunerne, ministerier og af personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionens opgave var at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor, og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække. Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, da amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver, og at opgavefordelingen i offentlig forvaltning og serive var uhensigtsmæssig på flere områder. Aftalen om en strukturreform (strukturaftalen) fastlægger en række krav til såvel størrelsen af de nye kommuner som til fordelingen af de offentlige opgaver og finansieringen heraf. Samtidig med det nye kommunale danmarkskort træder derfor en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform i kraft. Aftalen er senere udmøntet i en lang række love og bekendtgørelser. En stor del af denne lovgivning blev i juni 2005 vedtaget i Folketinget.

4.3 Kommunalreformens betydning for personbeskatningen Udskrivningen

I forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for det kommende kalenderår, der sker senest den 15. oktober, fastsætter kommunalbestyrelsen udskrivningsprocenten. Udskrivningsprocenten angiver forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal indkomstskat og det forventede udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget er summen af skattepligtige indkomster minus beregningsfradrag. Størrelsen af udskrivningsgrundlaget er først og fremmest påvirket af udviklingen i de skattepligtige indkomster. Hertil kommer betydningen af beregningsfradragenes (især personfradragenes) udvikling. Kommunerne kan som tidligere vælge at budgettere ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der hvert år beregnes af Indenrigs- og sundhedsministeriet.

Budget 2007

De nye kommuner skulle i budgetlægningen for 2007 tage højde for såvel de nye opgaver, som kommunerne overtog fra de nedlagte amter samt til dels fra staten; for harmonisering af serviceniveauerne i de sammenlagte kommuner; for finansieringsreformen med et nyt udligningssystem samt for loftet i 2007 over de kommunale skatter.

Loft i 2007 over udskrivningsprocenterne

De kommunale udskrivningsprocenter for 2007 blev i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne, for de sammenlagte kommuners vedkommende, vedtaget af sammenlægningsudvalgene og for de øvrige kommuners vedkommende af kommunalbestyrelserne. Der blev dog i forbindelse med kommunalreformen vedtaget et loft over de kommunale skatter, der omfattede udskrivningsprocenten for indkomstskat og promillerne for grundskyld og dækningsafgift hver for sig, jf. lov nr. 500 af 7. juni 2006 om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007. Maksimumsatserne for hhv. udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller er for hver kommune nævnt i bilaget til loven. Fra 2008 gjaldt igen det almindelige skatteloft, hvorefter den kommunale skatteudskrivning samlet set ikke må stige.

Særordninger

De tidligere Holmsland og Farum kommuner har hver fået en særordning med en anden udskrivningsprocent end den øvrige del af deres nye kommune.

Højere udskrivning tilladt i visse tilfælde

En sammenlagt kommune kunne til og med den 15. september 2006 ved ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet få tilladelse til at forhøje udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen ud over de maksimale satser, såfremt én eller flere kommu-

Personbeskatningen 71

ner i sammenlægningskommunen ikke havde udskrevet dækningsafgift af forretningsejendomme i 2006, og den sammenlagte kommune undlod at opkræve dækningsafgift af forretningsejendomme i 2007. Forhøjelsen måtte dog højst give anledning til et provenu svarende til provenuet såfremt kommunen opkrævede dækningsafgiften. 17 kommuner valgte en anden udskrivningsprocent end den maksimale udskrivningsprocent iflg. ovennævnte lov. Heraf valgte 9 kommuner en udskrivningsprocent højere end maksimumprocenten. Finansieringsreform

Reformen af det kommunale finansieringssystem omfattede en reform af tilskuds- og udligningssystemet, omlægning af skatter, forenklinger og tilpasninger i skatte- og tilskudslovgivningen samt overgangsordninger. Finansieringsreformens betydning for de kommunale udskrivningsprocenter slog kun gradvist igennem efterhånden som loftet i 2007 over udskrivningsprocenterne bortfaldt og overgangsordningerne ophørte. Kommunernes Landsforening har beregnet finansierings- og udligningsreformens betydning for de kommunale udskrivningsprocenter. Resultatetne viser at 36 kommuner havde tab som følge af reformen, mens lige så mange kommuner havde gevinst. 26 kommuner havde hverken tab eller gevinst. Hillerød Kommune måtte i 2007 lægge 0,81 pct. til udskrivningsprocenten og Allerød, Sorø, Lejre, Ballerup, Frederikssund og Køge kommuner havde tab af en størrelse, der svarer til en vækst i udskrivningsprocenten på 0,75 pct. og derover. Langeland, Tønder og Thisted kommuner kunne derimod alle nedsætte udskrivningsprocenten med 0,82 pct. I alt kunne 13 kommuner i 2007 nedsætte den kommunale udskrivningsprocent med 0,76-0,82 pct. på grund af finansierings- og udligningsreformen.

Nyt udligningssystem

Udligningssystemet har til formål at sikre, at det samme serviceniveau medfører en ensartet skatteprocent i de enkelte kommuner uanset befolkningens indkomst og kommunernes befolkningssammensætning. For at sikre at kommunalreformen ikke medførte uhensigtsmæssige ændringer i byrdefordelingen mellem kommunerne, ændredes tilskuds- og udligningssystemet til at tage højde for den nye opgavefordeling og kommuneinddeling. Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles fra 2007 til kommunerne i forhold til deres indbyggertal og ikke som tidligere på baggrund af deres beskatningsgrundlag. En række særordninger og tilskud blev fra 2007 omlagt til bloktilskud. Udligningssystemet er baseret på, om den enkelte kommune, ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent, vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Der blev med reformen foretaget flere satsændringer i udligningssystemet, indført en reguleringsmekanisme til at tage højde for forskelle i væksten mellem hovedstadsområdet og det øvrige land samt indført en udligning af selskabsskat.

Ny metode til opgørelse af udgiftsbehovet

Opgørelsen af udgiftsbehovet i både landsudligningen og hovedstadsudligningen skete i 2007 til dels ud fra nye kriterier og vægte for bedre at afspejle kommunernes nye sociale opgaver og for generelt at forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske behov. De socioøkonomiske kriteriers vægt i udligningen vil fra 2008 gradvist blive forhøjet for på den måde at tage højde for den forventede gradvise stigning i udgifterne på dette område.

72 Personbeskatningen Omlægning af skatteregler

Samtidig med afskaffelsen af amtsskatterne blev der indført et sundhedsbidrag på 8 pct. i den statslige indkomstbeskatning. Kommunerne fik tilført den del af de tidligere amtsskatter, som ikke blev omlagt til sundhedsbidrag.

Overgangsordninger

For at undgå pludselige påvirkninger af den enkelte kommunes økonomi er der fastsat en øvre grænse for den enkelte kommunes årlige byrdeforøgelse på maksimalt 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Ny opgavefordeling

Målet med kommunalreformen er at skabe en stærk og fremtidssikret offentlig sektor, der er i stand til at løse opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Staten skal fastlægge de overordnede rammer, og kommunerne skal varetage de fleste af de direkte borgerrettede opgaver. De nye regioner har ansvaret for sundhedsvæsen, regionale udviklingsplaner og for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Kommunalreformen har betydet en omfattende omflytning af opgaverne i den offentlige sektor. Amternes opgaver er fordelt mellem regionerne, kommunerne og staten. Endvidere er enkelte opgaver flyttet mellem staten og kommunerne. Det har i forbindelse med reformen været et princip, at serviceniveauet ikke ændres for de opgaver, der flyttes.

4.4 Skattearter og udskrivningsprocenter Reglerne om personskatteberegningen findes i personskatteloven (lovbek. nr. 959 af 19. september 2006 med senere ændringer). Skatteberegningen er baseret på en opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. afsnit 4.1. En oversigt over de vigtigste skattesatser findes i tabel 4.3. Statsskat

I modsætning til indkomstskatten til kommune, kirke og amtskommune beregnes statsskatten efter en progressiv skala. Det betyder, at skatteprocenten vokser, når den skattepligtige indkomst overstiger bestemte beløbsgrænser. Den proportionale bundskat udgør 3,67 pct. i 2010 af den skattepligtige indkomst. Ved beregning af bundskatten kan negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag ikke fratrækkes.

Figur 4.2

Antal bund-, mellem- og topskatteydere Number of taxpayers paying low, medium and top bracket income tax Tusind personer 4.500 4.000

Bundskat

3.500 3.000 2.500 2.000 Mellemskat 1.500 1.000 Topskat

500 0 1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Ud over bundskatten opkræves en mellemskat på 6 pct. (ophørt fra indkomståret 2010) af summen af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst af beløb over 347.200 kr. i 2009. Her kan en uudnyttet del af bundfradraget overføres til ægte-

Personbeskatningen 73

fællen. Endelig beregnes en topskat på 15 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger 389.900 kr. i 2010. Indskud på kapitalpensionsordninger kan ikke fratrækkes i grundlaget. Kommuneskat

Reglerne for indkomstskat til kommunerne findes i kommuneskatteloven. Kommuneskatten er en proportionalskat og udskrivningsprocenten fastsættes af kommunalbestyrelsen. De gennemsnitlige udskrivningsprocenter for regionerne og for hele landet er i tabel 4.3 og 4.4 beregnet som de samlede budgetterede skattebeløb divideret med det samlede udskrivningsgrundlag for de omfattede kommuner.

Amtskommuneskat

Amtskommunal indkomstskat blev ophævet i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Indkomstskat til amtskommunen blev indført med virkning fra 1972. Udskrivningsgrundlaget til amtskommunen var det samme som til kommunen. Skattepligtige i København, Frederiksberg og (fra 2003) Bornholm kommune, der falder udenfor den amtskommunale inddeling, betaler ikke amtskommunal skat. Amtsskatten var lige som kommuneskatten proportional, og udskrivningsprocenten blev fastsat af amtsrådet. Den amtskommunale udskrivningsprocent for samtlige amtskommuner er i tabel 4.3 opgjort med det for amtskommunerne beregnede udskrivningsgrundlag som vægte.

Figur 4.3

Den kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent Local government personal tax rate Pct. 27 24 21 Kommunal 18 15 12 Amtskommunal 9 6 3 1970

1973

1976

1979

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

Fordobling af den samlede kommunale udskrivningsprocent

Figur 4.3 viser udviklingen siden 1970 i de beregnede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter for hele landet. Som det fremgår, er den amtskommunale udskrivningsprocent mere end fordoblet inden den blev ophævet med udgangen af 2006. Den kommunale udskrivningsprocent er vokset med ca. 50 pct. i samme periode. Udskrivningsprocenternes forløb viser, at der tidligere har været en tendens til at sænke – eller i det mindste fastholde – udskrivningsprocenten i valgår (fra 1981 året efter valgåret), mens udskrivningsprocenten bagefter er hævet.

Kirkeskat

Kirkeskat er en proportionalskat, der opkræves i henhold til lov om folkekirkens økonomi. Kirkeskatten består af to dele: Landskirkeskatten, hvis provenu fastsættes af kirkeministeren, og den lokale kirkeskat, hvis provenu fastsættes af de lokale kirkemyndigheder efter samråd med kommunalbestyrelsen. Selve udskrivningsprocenten fastsættes af kommunen. Af den samlede kirkeskat udgør landskirkeskatten omkring 15 pct., og anvendes hovedsagelig til lønninger og til pensioner i det omfang, disse ikke udredes direkte af statskassen. De fleste andre kirkelige udgifter dækkes af den lokale kirkeskat. Personer, der står udenfor folkekirken, skal ikke betale kirkeskat, og

74 Personbeskatningen da udmeldelse af folkekirken bliver registreret i CPR-registret, får SKAT automatisk oplysning om udmeldelsen. Omkring 85 pct. af samtlige skattepligtige er kirkeskattepligtige. Kirkeskattens beregning og opkrævning følger i øvrigt reglerne for kommunal indkomstskat. De i tabel 4.4 anførte lands- og amtsgennemsnit af kirkeskatteprocenter er beregnet som vejede gennemsnit med de kommunale udskrivningsgrundlag som vægte. Proportionale skatter - og dog

At de kirkelige og kommunale skatter betegnes som proportionale, da de udskrives efter en proportional skatteskala er dog lidt misvisende, da personfradraget yder et vist bidrag til progressionen. Dette gælder især for små indkomster, hvor personfradraget er relativt stort i forhold til indkomsten.

Sundhedsbidrag

I forbindelse med kommunalreformen blev der fra 2007 indført et nyt sundhedsbidrag. Det udgør 8 pct. af den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget.

Aktieskat

Ud over de nævnte skatter af indkomst opkræves en skat af aktieindkomst. Hvis aktieindkomsten ikke overstiger 48.300 kr. i 2010 beregnes en endelig skat på 28 pct. Er aktieindkomsten over 48.300 kr. i 2010 beregnes en skat på 42 pct., som indgår i slutligningen. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67. En uudnyttet del af beløbsgrænsen kan overføres til ægtefællen.

Ejendomsværdiskat

Som et led i "Pinsepakken" blev reglerne for beskatning af lejeværdi af egen bolig ændrede fra og med indkomståret 2000. Tidligere var lejeværdien en del af ejerens kapitalindkomst, og indgik derfor i den skattepligtige indkomst. Lejeværdien er fra og med 2000 afskaffet, men erstattet af ejendomsværdiskatten, der berører den samme gruppe af skattepligtige, som hidtil har skullet svare skat af lejeværdi. I modsætning til lejeværdien indgår ejendomsværdiskatten ikke i den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 2000 er beskatningen af ejerboliger således omlagt fra at være en del af indkomstskatteloven til en særlig lov om ejendomsværdiskat. Dog sker opkrævningen af ejendomsværdiskatten sammen med indkomstskatten efter kildeskatteloven og gælder også for den skattepligtiges udenlanske ejendomme. Ejendomsværdiskat beregnes som 1 pct. af det opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr. i 2010, og 3 pct. af resten. Satserne er fra lejeværdi til ejendomsværdiskat nedsat til halvdelen, idet lejeværdien er udtryk for indkomst til beskatning, mens ejendomsværdiskat er ren beskatning. For ejendomme købt før 1. juli 1998 nedsættes ejendomsværdiskatten med 2 promille. Nedslaget bortfalder ved ejerskift. Fra og med 2002 er der endvidere lagt loft over ejendomsværdiskatten, således at den fra 2002 og fremover beregnes på grundlag af det laveste af: 1) boligens ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct. eller 2) boligens ejendomsværdi pr. 1. januar 2002 eller 3) det aktuelle års ejendomsværdi. Ved salg af en ejerbolig overtager den nye ejer den tidligere ejers loft over grundlaget for ejendomsværdiskatten. Det er dog kun beregningsgrundlaget, som den nye ejer overtager. Nedslag og begrænsninger i ejendomsværdiskatten, som den tidligere ejer personligt var berettiget til, overtager den nye ejer ikke. Ved om-, til- eller nybygninger er det vurderingen af ejendommen 1. januar 2001 tillagt værdien af om-, til- eller nybygningen, der benyttes som grundlag.

Arbejdsmarkedsbidrag

Lønmodtagernes bidrag til arbejdsmarkedsfonden skal beregnes af bruttolønnen, dvs. vederlag i penge, herunder løn, feriepenge mv., samt af den skattepligtige værdi af de personalegoder, som er A-indkomst. Der skal også betales bidrag af ATP-bidrag samt af den del af lønnen, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til pensionsordninger. Bidraget udgør 8 pct. i 2010.

Personbeskatningen 75

Bidragspligten omfatter alle ansatte, uanset om de er ansat i den private eller i den offentlige sektor. Der skal ikke betales bidrag af følgende ydelser: Folkepension, efterløn, førtidspension, underholdsbidrag, syge- og arbejdsløshedsdagpenge, tjenestemandspension, statens uddannelsesstøtte, udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringsordninger samt sociale ydelser og andre overførselsindkomster. Bidraget for selvstændige erhvervsdrivende beregnes foreløbigt på grundlag af det overskud, der indgår i forskudsansættelsen og beregnes endeligt i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen. Selvstændige erhvervsdrivende skal svare bidrag efter samme satser, der gælder for lønmodtagere. Bidraget beregnes af det overskud i virksomheden, der medregnes til den personlige indkomst. Særlig Pensionsopsparing

Den Særlige Pensionsopsparing blev fra 2004 midlertidigt suspenderet, og ordningen blev endeligt ophævet den 1. maj 2010. Den udgjorde 1 pct. i 2003, og blev beregnet på stort set samme måde som arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Særlig Pensionsopsparing afløste fra og med 1999 den i 1998 indførte midlertidige pensionsopsparing. Ordningen omfattede endvidere opsparing fra følgende ydelser: Sygedagpenge, dagpenge, kontanthjælp, syge- og barselsdagpenge mv. Indbetalingerne for ydelserne sker direkte til ATP, dvs. uden om SKAT.

Figur 4.4

Forskellige indkomstskatter i procent af den skattepligtige indkomst Income taxes as percentage of total taxable income Pct. 20 Kommuneskat 18 16 14 Statsskat 12 10 8 Amtsskat 6 Sundhedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag 4 1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

Kilde: Tabel 4.2.

4.5 Skatteberegningen En skematisk beregning af den samlede indkomstskat (ekskl. aktieskat) til stat, kommune, amt og eventuelt kirke fremgår af følgende oversigt. Årsagen til at der i oversigten bruges en gennemsnitskommune er, at skatteprocenterne varierer fra kommune til kommune. Oversigten anfører derfor landsgennemsnittet af skatteprocenterne.

76 Personbeskatningen Skatteberegningen i en gennemsnitskommune. 2010 1) 24,90 pct. i indkomstskat til kommune af skattepligtig indkomst minus personfradrag (42.900 kr.) + 2) 0,88 pct. i kirkeskat af skattepligtig indkomst minus personfradrag (42.900 kr.) + 3) 8 pct. i sundhedsbidrag af skattepligtig indkomst minus personfradrag (42.900 kr.) + 4) 3,67 pct. i bundskat til staten af skattepligtig indkomst (negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke trækkes fra) minus personfradrag (42.900 kr.) + 5) 15 pct. i topskat til staten af personlig indkomst (indskud på kapitalpensionsordningen kan ikke trækkes fra) ud over 389.900 kr.

For at lette forståelsen af et kompliceret skattesystem præsenteres nedenfor en skematisk selvangivelse for en gennemsnitskommune både for en enlig person og et sambeskattet par. Eksempel på selvangivelse. 2010 Enlig

person 1

person 2

450 000 -30 000 -36 000

450 000 -30 000 -36 000

300 000 0 -24 000

384 000

384 000

276 000

414 000

414 000

276 000

Renteindtægter Renteudgifter

2 500 -40 000

2 500 -40 000

200 -25 000

Kapitalindkomst

-37 500

-37 500

-24 800

Befordringsfradrag Beskæftigelsesfradrag Faglige kontingenter og A-kasse Underholdsbidrag

8 000 13 600 10 000 12 000

8 000 13 600 10 000 12 000

0 12 750 10 000 0

Ligningsmæssige fradrag

43 600

43 600

22 750

302 900

302 900

228 450

384 000

384 000

276 000

1 500 000

1 500 000

1 500 000

55 000

55 000

0

64 740 2 288 20 800 12 518 3 615 15 000 2 814

64 740 2 288 20 800 12 518 3 615 15 000 2 814

46 202 1 633 14 844 8 555 0 15 000 0

121 775

121 775

86 234

17

17

0

121 757

121 757

86 234

Opgørelse af indkomstbegreber Løn Indskud på kapitalpensionsordninger Arbejdsmarkedsbidrag (8 pct. af løn)

A. Personlig indkomst i alt A1. Personlig indkomst uden indskud på kapitalpensionsordninger

B.

C.

Sambeskattede

D. Skattepligtig indkomst i alt (A+B÷C) D1. Skattepligtig indkomst uden kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag E.

Ejendomsværdi pr. 1.10.2010

F.

Aktieindkomst

Skatteberegning

1. Indkomstskat til kommune (24,90 pct. af punkt D minus 42.900 kr.) 2. Kirkeskat (0,88 pct. af punkt D minus 42.900 kr.) 3. Sundhedsbidrag (8 pct. af punkt D minus 42.900 kr.) 4. Bundskat (3,67 pct. af punkt D1 minus 42.900 kr.) 5. Topskat (15,0 pct. af punkt A1 ud over 389.900 kr.) 6. Ejendomsværdiskat (1,0 pct. af punkt E) 7. Aktieskat (42 pct. af punkt F ud over 48.300 kr.) 8. Skat i alt før beregningsmæssige fradrag (1-7) 9. Nedslag efter skatteloftsregel (0,07 pct. af punkt A1 ud over 389.900 kr.) 10. Statslige og kommunale indkomstskatter i alt (8÷9) Reguleringsordninger

Skattelovgivningen indeholder mange beløbsgrænser, der reguleres årligt. Reglerne for disse reguleringer har skiftet en del gennem årene. I tabel 4.3 vises en oversigt over de vigtigste af de regulerede beløbsstørrelser.

Personbeskatningen 77

I de fleste tilfælde sker reguleringen af beløbsgrænserne efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov, som det fremgår af personskattelovens § 20. I forbindelse med personskattelovens ikrafttræden fra indkomståret 1987 er der vedtaget nye grundbeløb for forskellige skattemæssige beløbsgrænser. De nye grundbeløb svarer til reguleringstallet = 100. Reguleringstallet for 2009 er fastsat til 182,7. I forbindelse med indførelsen af den nye skattereform fra 2010 samt genopretningspakken er reguleringstallet atter sat til 100. I enkelte tilfælde reguleres beløbsgrænserne på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset, således at der er tale om egentlig pristalsregulering. Det gælder beløbsgrænserne for straksafskrivning af småaktier og for, hvornår etablering af selvstændig virksomhed i relation til etableringskontoloven kan anses for at have fundet sted. Oplysninger om disse beløbsgrænser er ikke medtaget i denne publikation. Ægtefællers beskatning

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, sker der ved skatteberegningen en række overførsler og modregninger af beløb mellem ægtefællerne (se personskatteloven). Kapitalindkomst medregnes som udgangspunkt hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet (kildeskatteloven § 24 A). Ved beregning af bundskat og mellemskat vil en gift persons negative kapitalindkomst blive modregnet i ægtefællens positive kapitalindkomst. Såfremt en gift person ikke kan udnytte bundfradraget ved beregningen af mellemskatten, forhøjes ægtefællens bundfradrag med det uudnyttede beløb. Topskat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst beregnes hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag for topskat. Uudnyttet grundbeløb ved beskatning af aktieindkomst medfører en tilsvarende forhøjelse af ægtefællens grundbeløb. Er aktieindkomsten negativ modregnes beløbet i ægtefællens positive aktieindkomst. Resterer der herefter et negativt beløb, beregnes en negativ skat, der modregnes i den skattepligtiges slutskat og, hvis nødvendigt, i ægtefællens slutskat. Hvis en gift person ikke kan udnytte skatteværdien af personfradraget, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til at nedsætte ægtefællens skatter. Underskud i den skattepligtige indkomst, der ikke kan modregnes i den skattepligtige persons personlige skatter, fradrages så vidt muligt i ægtefællens skattepligtige indkomst og derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter. Negativ personlig indkomst modregnes først i ægtefællens personlige indkomst og derefter i ægtefællernes positive kapitalindkomst. Hvis ægtefællerne begge har deltaget i væsentlig omfang i driften af den ene eller begges erhvervsvirksomheder, henføres indkomst vedrørende virksomheden til den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden (kildeskatteloven § 25 A). Kapitalafkast medregnes dog hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden. Til den medarbejdende ægtefælle kan overføres indtil 50 pct. af virksomhedsoverskuddet, dog højst 215.500 kr. i 2010, hvilket medfører en tilsvarende nedsættelse af indkomsten hos den skattepligtige ægtefælle. I tabel 4.3 er givet en oversigt over størrelsen af det beløb, der maksimalt kan overføres.

”Det skrå skatteloft”

For at forhindre at beskatningen af den sidst tjente krone - marginalskatten - bliver alt for høj, indeholder personskatteloven en række regler, der uanset de almindelige gældende udskrivningsprocenter bestemmer, at indkomstskatten i visse tilfælde skal udskrives med en lavere procent, det såkaldte ”skrå skatteloft”. Såfremt en skatteyders indkomstskat til stat og kommune, (men ikke kirkeskat) af ”den sidste tjente krone” overstiger 51,5 pct. i 2010, nedsættes statsindkomstskatten med det overskydende beløb. Beregningen foretages før nedsættelsen af skatterne med skatteværdien af personfradraget.

78 Personbeskatningen Denne nedsættelsesregel kommer i anvendelse i de af landets kommuner, hvor den kommunale udskrivningsprocent i alt overstiger 24,83 pct. i 2010, da indkomstskat til staten maksimalt udskrives med 26,67 pct. i 2010.

4.6 Forskudsskat - slutskat Kildeskat

Kildeskatten i Danmark opkræves efter samtidighedsprincippet, dvs. at den i princippet beregnes løbende og indbetales i takt med indkomsterhvervelsen. Da skatten som hovedregel er ikke-endelig, er der således tale om en foreløbig skat (forskudsskat), hvorfor der efter indkomstårets udløb beregnes en årsopgørelse. Herefter beregnes slutskatten og resultatet af indkomst- og skatteberegningen meddeles skatteyderen i marts-august i året efter indkomståret. Arbejdsmarkedsbidraget og Særlig Pensionsopsparing indgår ikke i slutskatten. Da skatteprocenten varierer med indkomsten, og fradragene afhænger af en række personlige forhold, forudsætter systemet, at den løbende skatteberegning for hver enkelt skatteyder sker på grundlag af de for hele indkomståret forventede indkomster og fradrag.

Forskudsregistrering

De forventede indkomster og fradrag opgøres ved den såkaldte forskudsregistrering i oktober måned forud for indkomståret. Denne foretages automatisk af skattemyndighederne på grundlag af opregulerede indkomster og fradrag mv. fra året 2 år forud for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan så efterfølgende få ændret oplysningerne. Med udgangspunkt i forskudsregistreringen beregnes for hver enkelt skatteyder det skattebeløb, som skal indbetales i løbet af indkomståret. A-skatteyderne - fortrinsvis lønmodtagere og pensionister - får tilsendt et skattekort med angivelse af, hvor stort et fradrag indkomsten skal reduceres med, og med hvilken procent skatten derefter skal beregnes. Den pågældende skatteyders arbejdsgiver skal herefter i forbindelse med hver løn-/pensionsudbetaling tilbageholde det ud fra skattekortet beregnede skattebeløb og indsende det til SKAT. B-skatteydere får tilsendt skatteopkrævningen i form af 10 girokort til indbetaling af B-skat.

Forskudsskatter

Oplysningerne om forskudsskatterne for indkomstårene 20001-2010 fremgår af tabel 4.5. A-skat er den foreløbige skat, der indbetales af A-indkomsten. Er der af A-indkomsten ikke indeholdt A-skat, eller er indeholdelsen sket med et for lavt beløb, skal den skattepligtige selv foretage indbetaling af skat i form af en såkaldt § 68-indbetaling. B-skat er skat, der foreløbigt er pålignet de enkelte skatteydere ved skattebillet. Aktieskat er en 28 pct.'s forskudsskat af aktieudbytter. Frivillige indbetalinger er indbetalinger, som skatteyderen foretager af egen drift. Sker indbetalingen inden den 1. juli i det år, der følger efter indkomståret, undgår man at betale det tillæg, der lægges oven i restskatten. I tabel 4.3 findes oplysninger om grænsebeløbet for restskatten. Hovedparten af de frivillige indbetalinger har hidtil fundet sted umiddelbart før fristens udløb. Tallene i tabel 4.5 viser ikke, hvad der er indbetalt i de respektive år, men hvad der er indbetalt vedrørende det pågældende år. De såkaldte § 55-udbetalinger er i princippet aconto tilbagebetaling af overskydende skat i medfør af kildeskattelovens § 55, der bestemmer, at hvis det kan antages, at den allerede indbetalte forskudsskat væsentligt vil overstige slutskatten, kan det overskydende beløb straks tilbagebetales skatteyderen, der således ikke behøver at afven-

Personbeskatningen 79

te det ordinære tidspunkt for tilbagebetalingen af overskydende skat, dvs. i perioden maj-september i året efter indkomstårets udløb. Tallene i tabel 4.5 viser ikke, hvad der er udbetalt i de respektive år, men hvad der er udbetalt vedrørende de pågældende år. Ved udbetaling efter § 55 ydes ingen procentgodtgørelse. Begæring om tilbagebetaling før tiden skal være fremsat inden udgangen af det indkomstår, hvori den foreløbige skat opkræves. Overført restskat er den restskat, der er opstået i indkomståret 2 år tidligere, og som er opkrævet via forskudssystemet sammen med de egentlige forskudsskatter. Selvstændige erhvervsdrivende, der følger virksomhedsordningen, kan mod betaling af en foreløbig skat på 25 pct. (28 pct. i 2005-2006 og 30 pct. i 2001-2004) vælge at opspare overskud i virksomheden, hvorved ejerens skattepligtige indkomst bliver mindre. I tilfælde hvor ejeren vælger at udtræde af virksomhedsordningen, udbetales det opsparede overskud og indgår i ejerens skattepligtige indkomst. Den foreløbige virksomhedsskat medregnes i slutskatten. Ejeren kan endvidere vælge at hæve en del af det opsparede overskud, hvorved disse vil indgå som en del af ejerens skattepligtige indkomst. Med lov nr. 893 af 21. december 1991 blev der åbnet mulighed for, at små personligt ejede erhvervsvirksomheder kan få kompensation for deres udgifter til administration af skatter og afgifter. I 2000 er kompensationen nedsat til 50 pct. og fra og med indkomståret 2001 er denne mulighed ophævet. Slutskatter

Indkomster og skatter ved slutligningen fremgår af afsnit D og E i tabel 4.5. Viser det sig i forbindelse med slutligningen, at de beregnede slutskatter inklusive eventuelt overført restskat vedrørende et tidligere indkomstår overstiger de betalte forskudsskatter inklusive eventuelt skattegodtgørelse af aktieudbytte opstår restskat. Hvis omvendt forskudsskatten overstiger slutskatten opstår overskydende skat.

Overskydende skat

Inden overskydende skat kommer til udbetaling til skatteyderen ydes en procentgodtgørelse på 2 pct. Endvidere sker der en modregning af eventuelle skyldige morarenter mv. Overstiger det herved fremkomne beløb 100 kr., kommer det til udbetaling i april-september i året efter indkomståret. Der ydes dog kun procentgodtgørelse af overskydende skat, der ikke modsvares af frivillige indbetalinger.

Restskat

Er der omvendt for skatteyderen beregnet en restskat, tillægges denne 7 pct. samt eventuelle skyldige morarenter. Skatteydere med en restskat i 2010 på under 18.300 kr. får restskatten tillagt 7 pct. indarbejdet i forskudsskatten for det indkomstår, der ligger 2 år efter det år, som restskatten vedrører. Overstiger restskatten 18.300 kr. i 2010 opkræves det overskydende beløb tillagt 7 pct. i 3 rater i september, oktober og november måned i året efter indkomståret. Beløbsgrænsen fremgår af tabel 4.3.

Det statistiske grundmateriale

Tabellerne 4.5-4.12 bygger på opgørelser på baggrund af SKATs registre. Nogle skattesager afsluttes først flere år efter indkomstårets afslutning, og der vil derfor hele tiden indløbe rettelser til opgørelserne. Disse rettelser indføres i de såkaldte ”ændringskørsler”. Opgørelserne vil derfor aldrig blive ”endelige”. Erfaringerne viser dog, at der senere end 1½ år efter indkomståret kun vil være yderst beskedne ændringer i de samlede slutopgørelser. De i tabel 4.5 bragte oplysninger for indkomstårene 2001-2010 bygger på en ændringskørsel i juli måned godt 1½ år efter indkomståret. Tabel 4.6-4.9 og 4.12 bygger på kørslen fra juli 2012. Tabel 4.10-4.11 bygger på en kørsel fra november 2011 og omfatter kun fuldt skattepligtige, mens resten af tabellerne omfatter samtlige skattepligtige inkl. dødsboer. På grund af den forskellige dækningsgrad og de forskellige opgørelsestidspunkter vil der være en mindre uoverensstemmelse mellem tabellernes oplysninger.

80 Personbeskatningen Om den kommunevise opgørelse af slutskatterne i tabel 4.12 skal i øvrigt fremhæves, at skatterne er fordelt på slutligningskommuner. Den kommunale indkomstskat samt kirkeskatten for en skatteyder beregnes med de udskrivningsprocenter, der var gældende i den pågældende skatteyders skattekommune, der normalt er den kommune, hvor skatteyderen var bosiddende den 5. september forud for indkomståret. Slutligningskommunen er normalt den kommune, hvor skatteyderen er registreret bosiddende pr. 31. december i indkomståret. For skatteydere, der i løbet af indkomståret flytter mellem 2 kommuner, sker der en efterfølgende fordeling af kommune- og kirkeskatteprovenuet mellem de pågældende kommuner.

4.7 Personbeskatningen fordelt på persongrupper På baggrund af oplysninger fra Indkomststatistikregistret i Danmarks Statistik, kan man belyse hvorledes indkomsterne og skatterne er fordelt på socio-økonomiske grupper og skattearter. Statistikken belyser indkomståret 2010, og vises i tabel 4.10 og 4.11. Opgørelsen omfatter alene de fuldt skattepligtige, og dækker ca. 99 pct. af den samlede skattepligtige indkomst. Der kan derfor forekomme mindre afvigelser fra de øvrige tabeller.

Personbeskatningen 81

Tabel 4.1

Beregnet indkomstskattetryk for forskellige indkomstniveauer The income tax incidence at selected income levels 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

pct.

A. Med 1 personfradrag: 50.000 kr. 60.000 kr. 80.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 300.000 kr. 400.000 kr. 500.000 kr. 600.000 kr. 700.000 kr. 800.000 kr. 900.000 kr. 1.000.000 kr.

13,1 17,6 23,1 26,4 33,6 38,8 44,2 47,5 49,7 51,3 52,4 53,3 54,1

12,2 16,6 22,2 25,6 32,5 37,4 43,0 46,4 48,7 50,3 51,5 52,4 53,2

11,2 15,8 21,6 25,1 32,1 36,6 42,4 46,0 48,3 50,0 51,2 52,2 53,0

10,3 15,1 21,0 24,6 31,8 37,4 41,1 44,9 47,4 49,2 50,5 51,6 52,4

9,7 14,5 20,7 24,3 31,6 36,9 40,7 44,6 47,1 49,0 50,4 51,4 52,3

9,0 14,0 20,2 24,0 31,5 36,4 40,3 44,2 46,8 48,7 50,1 51,2 52,1

8,2 13,3 19,7 23,6 31,2 35,7 39,7 43,8 46,5 48,4 49,8 51,0 51,9

7,1 12,4 19,1 23,1 31,1 35,2 39,4 43,5 46,3 48,3 49,8 50,9 51,8

5,5 11,0 18,0 22,1 30,4 33,2 37,4 41,8 44,8 46,9 48,5 49,8 50,8

5,3 10,7 17,4 21,4 29,4 32,1 33,8 37,5 40,0 41,8 43,1 44,2 45,0

5,3 10,7 17,4 21,4 29,4 32,1 33,8 37,5 40,0 41,8 43,1 44,2 45,0

5,3 10,7 17,4 21,4 29,4 32,1 33,8 37,5 40,0 41,8 43,1 44,2 45,0

B. Med 2 personfradrag: 50.000 kr. 60.000 kr. 80.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 300.000 kr. 400.000 kr. 500.000 kr. 600.000 kr. 700.000 kr. 800.000 kr. 900.000 kr. 1.000.000 kr.

6,5 13,1 27,0 34,4 40,9 44,9 47,5 49,4 50,8 51,9 52,7

5,5 12,2 25,8 32,9 39,7 43,7 46,5 48,4 49,8 51,0 51,9

4,3 11,2 25,2 32,0 39,0 43,2 46,0 48,0 49,5 50,6 51,6

3,1 10,3 24,6 32,6 37,5 42,0 45,0 47,1 48,7 50,0 51,0

2,3 9,7 24,3 32,0 37,1 41,6 44,7 46,9 48,5 49,8 50,8

1,5 9,0 24,0 31,4 36,5 41,2 44,3 46,6 48,2 49,5 50,6

0,5 8,2 23,6 30,6 35,9 40,7 43,9 46,2 47,9 49,3 50,3

7,1 23,1 29,9 35,4 40,3 43,6 46,0 47,8 49,1 50,2

5,5 22,1 27,7 33,2 38,5 42,0 44,6 46,5 47,9 49,1

5,3 21,4 26,7 29,8 34,3 37,3 39,5 41,1 42,4 43,4

5,3 21,4 26,7 29,8 34,3 37,3 39,5 41,1 42,4 43,4

5,3 21,4 26,7 29,8 34,3 37,3 39,5 41,1 42,4 43,4

Anm. I de viste beregninger er personlig indkomst sat lig skattepligtig indkomst. Ved beregningen af de her viste skatteprocenter er anvendt den for det pågældende år gennemsnitlige udskrivningsprocent til kommunen + amtet, gennemsnitlig kirkeskatteprocent for alle skatteydere - altså også ikke-kirke-

Tabel 4.2

skattepligtige. Skatteprocenterne gælder uden indregning af arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat), og uden Særlig Pensionsopsparing fra 2000-2003. TRANSLATION - Front Column; taxable income; A: with 1 personal tax relief; B. with 2 personal tax reliefs.

Indkomstskatter i procent af den samlede skattepligtige indkomst Income taxes as percentage of total taxable income 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

pct.

Slutskatter og arbejdsmarkedsbidrag

46,8

46,1

45,8

44,4

44,9

45,7

46,5

46,4

44,3

42,6

Statslig indkomstskat Kommunal indkomstskat Amtskommunal indkomstskat Sundhedsbidrag Kirkeskat Virksomhedsskat Aktieskat Ejendomsværdiskat

9,1 17,8 8,3 · 0,6 0,5 0,8 1,3

8,5 17,9 8,3 · 0,6 0,4 0,7 1,3

8,3 17,9 8,3 · 0,6 0,4 0,6 1,3

7,8 17,9 8,3 · 0,6 0,4 0,7 1,3

7,9 17,9 8,3 · 0,6 0,5 1,0 1,3

8,1 17,9 8,3 · 0,6 0,7 1,3 1,3

8,3 19,7 · 6,4 0,6 0,5 1,8 1,3

8,6 19,7 · 6,4 0,6 0,4 1,2 1,3

7,4 19,5 · 6,3 0,6 0,4 0,8 1,4

5,3 19,9 · 6,4 0,6 0,3 1,3 1,3

7,5 0,9

7,5 0,9

7,4 0,9

7,4 ·

7,4 ·

7,6 ·

7,7 ·

7,9 ·

7,8 ·

7,4 ·

Arbejdsmarkedsbidrag Særlig Pensionsopsparing

Anm. Tabellen angiver slutskatterne og arbejdsmarkedsbidrag i procent af de samlede skattepligtige indkomster, jf. tabel 4.5.

TRANSLATION - Front Column, total income tax; central government tax; municipal tax; county tax; healthcare contribution; church tax; Wealth tax; Corporation tax; Share tax; Imputed income tax from owner-occupied dwelling; Labour market contributions; Special pension-scheme savings.

82 Personbeskatningen Tabel 4.3

Oversigt over de vigtigste træk ved personbeskatningen Basic features of personal taxation 2001

2002

2003

2004

2005

2006

Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent1

22,1

22,1

22,2

22,2

22,1

22,1

Gennemsnitlig amtskommunal udskrivningsprocent

11,8

11,9

11,9

11,9

11,9

11,9

Gennemsnitlig kommunal og amtskommunal udskrivningsprocent

32,5

32,6

32,6

32,6

32,6

32,6

Gennemsnitlig kirkeskatteprocent

0,85

0,86

0,86

0,86

0,87

0,87

Udskrivningsprocent for statsskat: Bundskat Mellemskat Topskat

6,25 6,0 15,0

5,5 6,0 15,0

5,5 6,0 15,0

5,48 6,0 15,0

5,5 6,0 15,0

5,48 6,0 15,0

Sundhedsbidrag

·

·

·

·

·

·

Udligningsskat

·

·

·

·

·

·

pct.

Arbejdsmarkedsbidrag

8

8

8

8

8

8

Særlig Pensionsopsparing

1

1

1

·

·

·

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

·

·

·

2,5

2,5

2,5

43 ·

43 ·

43 ·

43 ·

43 ·

43 ·

59,0 ·

59,0 ·

59,0 ·

59,0 ·

59,0 ·

59,0 ·

145,7

150,1

155,4

160,4

163,9

167,7

Beregningsprocent for ejendomsværdiskat2 Beregningsprocent for beskæftigelsesfradrag Beskatningsprocent af aktieindkomst – mellemste trin Beskatningsprocent af aktieindkomst – højeste trin Skattelofter: Det »skrå« skatteloft Det »vandrette« skatteloft Reguleringstal (1987=100)

kroner

Personfradrag pr. person: Almindeligt personfradrag Personfradrag for ugifte under 18 år Bundfradrag: Bundfradrag ved beregning af mellemskat Bundfradrag ved beregning af topskat Bundfradrag for positiv kapitalindkomst i topskat

33 400 24 800

34 400 25 600

35 600 26 500

36 800 27 300

37 600 27 900

38 500 28 600

177 900 276 900 ·

191 200 285 200 ·

198 000 295 300 ·

254 000 304 800 ·

259 500 311 500 ·

265 500 318 700 ·

Bundfradrag ved beregning af udligningsskat Maksimalt indskud på kapitalpension Kilometersats for fradrag af befordring3

·

·

·

·

·

·

36 500

37 600

38 900

40 100

41 000

42 000

1,58/0,79

1,58/0,79

1,60/0,80

1,62/0,81

1,68/0,84

1,78/0,89

Maksimumbeløb for beskæftigelsesfradrag

·

·

·

7 000

7 200

7 300

Grænsebeløb for seniornedslag

·

·

·

·

·

·

171 000

176 100

182 300

188 200

192 300

196 800

Grænsebeløb for overførsel til medarbejdende ægtefælle Grænsebeløb for indregning af restskat Grænsebeløb for ejendomsværdiskat Aktieindkomst: Laveste progressionsgrænse for aktieindkomst Højeste progressionsgrænse for aktieindkomst 1 2

14 600

15 100

15 600

16 100

16 400

16 800

2 894 000

3 040 000

3 040 000

3 040 000

3 040 000

3 040 000

38 500 ·

39 700 ·

41 100 ·

42 400 ·

43 300 ·

44 300 ·

Inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuner, og fra 2003 Bornholm For henholdsvis den del der ligger op til grænsebeløbet, og den del der ligger over grænsen.

3

For hhv. den del af kørslen der ligger mellem 25 og 100 km, og den del der ligger over 100 km. For de første 24 km gives intet fradrag. Fra 2012 er grænsen flyttet fra 100 km til 120 km.

Personbeskatningen 83

Tabel 4.3 2007

2008

2009

2010

2011

2012

24,58

24,81

24,82

24,90

24,92

24,92 Average municipal tax rates

·

·

·

·

·

· Average county tax rates

·

·

·

·

·

· Average local government tax rates

0,88

0,88

0,88

0,88

0,89

0,89 Average church tax rate

5,48 6,0 15,0

5,48 6,0 15,0

5,04 6,0 15,0

3,67 · 15,0

3,64 · 15,0

Tax rate for central government 4,64 Income tax, low bracket · Additional income tax, medium bracket 15,0 Additional income tax, top bracket

8

8

8

8

8

pct.

7 Healthcare contribution

·

·

·

·

6

6 Equalization tax

8

8

8

8

8

8 Labour market contributions

·

·

·

·

·

· Special pension-scheme savings

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

1,0/3,0

2,5

4,0

4,25

4,25

4,25

43 ·

43 45

43 45

42 ·

42 ·

59,0 ·

59,0 ·

59,0 ·

51,5 ·

51,5 ·

172,2

176,7

182,7

100,0

100,0

1,0/3,0 Tax on imputed income from owner-occupied dwelling 4,40 Employment allowance 42 Tax rate ... share tax – low bracket · Tax rate ... share tax – top bracket Tax ceillings 51,5 »Tilted« tax ceilling · »Horisontal« tax ceilling 100,0 Regulation number

kroner

Personal allowance per person 42 900 Ordinary personal allowance 32 200 Personal allowance for single aged under 18 years

39 500 29 300

41 000 30 600

42 900 32 200

42 900 32 200

42 900 32 200

272 600 327 200 ·

279 800 335 800 ·

347 200 347 200 ·

· 389 900 40 000

· 389 900 40 000

Basic allowances · Lower limit for collecting income tax, medium bracket 389 900 Lower limit for collecting income tax, top bracket 40 000 Lower limit for capital income for collec. income tax, top bracket

·

·

·

·

362 800

362 800 Lower limit for collecting equalization tax

43 100

44 500

46 000

46 000

46 000

1,78/0,89 1,83/0,92

46 000 Upper limit for employer's contrib. to capital pension schemes

1,90/0,95

1,90/0,95

2,00/1,00

7 500

12 300

13 600

13 600

13 600

·

·

·

552 000

563 000

569 000 Max. amount for senior allowance

202 000

208 500

215 500

215 500

215 500

215 500 Max. amount of business profits transferable to ass. spouse

17 300

17 700

18 300

18 300

18 300

3 040 000 3 040 000

3 040 000

45 500 ·

46 700 102 600

48 300 106 100

3 040 000 3 040 000 48 300 ·

48 300 ·

2,10/1,05 Amount deductible per km for transp. between home and work 14 100 Max. amount for employment allowance

18 300 Upper limit for coll. underpaid tax together with provisional tax 3 040 000 Tax on imputed income from owner-occupied dwelling Share income 48 300 Low progressive bracket for share income · Top progressive bracket for share income

84 Personbeskatningen Tabel 4.4

Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten Local government personal taxation and church tax Kommunal udskrivningsprocent

Kirkeskatteprocent

Kommunens navn

2011

2012

Hele landet

24,92

101 147

Region Hovedstaden København Frederiksberg

165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Budgetteret kommunal indkomstskat

2011

2012

2011

24,92

0,89

0,89

200 952

204 818

1,9

24,26 23,80 23,10

24,25 23,80 23,10

0,71 0,80 0,50

0,72 0,80 0,50

67 096 19 012 4 114

68 998 19 882 4 257

2,8 4,6 3,5

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø1 Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

24,60 25,30 25,50 25,90 24,50 24,80 25,70 25,40 25,90 26,00 22,80 24,10 24,20 24,50 25,40 25,40 23,70 25,60 25,60 24,70 23,50 25,00 23,70 22,80 25,70 23,50 25,10

24,60 25,30 25,50 25,90 24,50 24,80 25,70 25,40 25,90 26,00 22,80 24,10 24,20 24,50 25,40 25,40 23,70 25,60 25,60 24,70 23,50 25,00 23,70 22,70 25,70 23,50 25,10

0,85 0,58 0,75 0,93 0,80 0,64 0,76 0,66 0,96 0,65 0,44 0,75 0,66 0,94 0,85 0,78 0,77 0,69 0,72 0,85 0,59 0,90 0,63 0,56 0,72 0,61 0,64

0,85 0,58 0,75 0,93 0,80 0,64 0,76 0,66 0,96 0,65 0,44 0,75 0,67 0,94 0,85 0,76 0,77 0,69 0,72 0,85 0,62 0,90 0,63 0,56 0,72 0,61 0,68

955 1 136 1 896 1 373 1 202 602 1 751 1 740 1 722 1 896 4 039 2 482 825 1 448 1 075 2 375 987 1 943 1 892 1 730 1 384 696 2 476 2 851 1 409 1 455 630

981 1 177 1 949 1 404 1 226 625 1 805 1 762 1 772 1 941 4 165 2 556 855 1 478 1 102 2 429 1 007 2 005 1 955 1 775 1 347 714 2 498 2 787 1 455 1 508 582

2,7 3,6 2,8 2,2 2,0 3,8 3,1 1,3 2,9 2,4 3,1 3,0 3,6 2,0 2,6 2,3 2,0 3,2 3,3 2,6 -2,7 2,6 0,9 -2,2 3,2 3,7 -7,6

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

25,32 26,10 23,90 25,80 25,10 25,30 24,90 25,40 26,70 25,00 26,60 26,70 25,20 24,70 24,80 26,40 25,00 25,20

25,32 26,10 23,90 25,80 25,10 25,30 24,90 25,40 26,70 25,00 26,60 26,70 25,20 24,70 24,80 26,40 25,00 25,20

0,97 1,08 0,73 1,17 0,96 1,01 0,87 1,06 1,23 0,98 0,98 0,99 0,84 0,96 0,90 0,95 1,10 1,02

0,97 1,08 0,73 1,17 0,96 1,01 0,87 1,06 1,23 0,98 0,98 0,99 0,84 0,96 0,90 0,95 1,10 1,02

29 197 1 254 1 872 2 065 2 396 1 683 2 052 1 050 1 579 2 777 1 141 1 213 3 339 2 544 867 1 069 783 1 513

29 919 1 271 1 910 2 121 2 468 1 726 2 095 1 080 1 617 2 842 1 164 1 246 3 438 2 631 882 1 110 775 1 546

2,5 1,4 2,0 2,7 3,0 2,6 2,1 2,8 2,4 2,3 2,0 2,7 2,9 3,4 1,8 3,8 -1,0 2,2

420 530

Region Syddanmark Assens Billund

25,27 26,10 25,20

25,27 26,10 25,20

0,92 0,99 0,89

0,92 0,97 0,89

41 342 1 419 930

41 877 1 453 921

1,3 2,4 -1,0

pct.

1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningspro-

centen 27,20, mens den i Værløse er 24,90.

2012

mio. kr.

Stigning pct.

TRANSLATION - Heading, Columns 1-2: municipal tax rate for personal taxation; 3-4: church tax rate; 5-7: budgeted municipal income tax revenue; 7: increase in per cent. -Front Column, Hele landet: all Denmark.

Personbeskatningen 85

Tabel 4.4 (fortsat)

Den kommunale personbeskatning samt kirkeskatten Local government personal taxation and church tax (continued) Kommunal udskrivningsprocent

Kirkeskatteprocent

Kommunens navn

2011

2012

561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

25,40 24,30 25,50 26,10 26,50 26,10 25,00 27,80 25,80 26,10 26,40 24,50 26,80 25,20 25,30 25,10 25,20 23,40 26,10 25,40

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

Budgetteret kommunal indkomstskat

2011

2012

2011

25,40 24,30 25,50 26,10 26,50 26,10 25,00 27,80 25,80 26,10 26,40 24,50 26,80 25,20 25,30 25,10 25,20 23,40 26,10 25,40

0,81 1,14 0,88 1,05 0,95 1,00 0,94 1,16 0,95 1,04 1,15 0,68 1,06 0,93 1,20 1,02 1,06 0,91 1,10 0,95

0,81 1,14 0,88 1,05 0,95 1,00 0,94 1,15 0,95 1,04 1,15 0,68 1,06 0,93 1,20 1,02 1,06 0,91 1,10 0,95

4 107 117 1 827 1 779 2 013 837 3 157 479 1 363 986 1 121 6 230 2 077 2 657 1 307 1 697 1 396 3 579 220 2 044

4 150 117 1 855 1 798 2 014 859 3 165 481 1 377 1 007 1 154 6 487 2 107 2 694 1 292 1 716 1 364 3 609 224 2 032

1,0 0,4 1,6 1,1 0,0 2,7 0,3 0,5 1,1 2,1 2,9 4,1 1,4 1,4 -1,2 1,1 -2,3 0,8 1,9 -0,6

25,09 25,70 25,40 24,90 25,30 25,20 25,10 24,80 24,60 25,10 25,60 24,70 26,00 25,50 25,70 25,50 24,90 25,40 25,80 24,40

25,10 25,70 25,40 24,90 25,30 25,20 25,10 25,20 25,10 25,10 25,60 24,70 26,00 25,50 25,70 25,50 24,90 25,30 25,80 24,40

0,94 1,03 1,08 0,99 1,08 0,89 1,00 1,27 1,00 1,00 0,89 1,05 1,50 0,95 0,86 1,00 1,20 1,00 0,95 0,79

0,94 1,03 1,08 0,99 1,08 0,89 1,00 1,27 1,00 1,00 0,89 1,05 1,50 0,95 0,86 1,00 1,20 1,00 0,95 0,79

43 516 1 635 1 583 2 869 1 991 2 748 1 349 751 1 215 748 3 249 1 987 134 3 176 2 116 1 651 775 1 427 3 325 10 788

44 038 1 659 1 575 2 896 1 983 2 810 1 339 743 1 242 764 3 303 1 983 137 3 217 2 160 1 652 758 1 421 3 373 11 025

1,2 1,5 -0,5 0,9 -0,4 2,2 -0,7 -1,0 2,2 2,0 1,7 -0,2 2,0 1,3 2,1 0,1 -2,1 -0,5 1,4 2,2

25,58 26,90 25,20 25,40 25,30 25,60 25,70 25,30 25,10 25,50 27,20 25,40

25,62 26,90 25,60 25,40 25,30 25,60 25,70 25,30 25,10 25,50 27,20 25,40

1,10 1,10 1,03 1,19 1,20 1,30 1,15 1,20 1,20 1,28 1,18 0,98

1,10 1,10 1,03 1,19 1,20 1,30 1,15 1,20 1,20 1,28 1,18 0,98

19 800 1 201 2 109 2 229 1 257 61 1 441 723 987 1 530 1 320 6 943

19 987 1 222 2 148 2 211 1 276 61 1 459 711 993 1 492 1 303 7 110

0,9 1,7 1,8 -0,8 1,5 0,7 1,3 -1,6 0,6 -2,4 -1,3 2,4

pct.

2012

mio. kr.

Stigning pct.

86 Personbeskatningen Tabel 4.5

Skatteydernes indkomster og skatter Taxpayers incomes and taxes 2001

2002

2003

2004

2005

5 411 4 658

5 427 4 690

1.000 personer

A. 1. 1.1

Den skattepligtige personkreds Danmarks befolkning ultimo året Heraf under ligning

5 368 4 612

5 384 4 626

5 398 4 632 mio. kr.

B. 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7

Forskudsskatter Forskudsskat i alt A-skat B-skat Aktieskat Frivillige indbetalinger § 55 udbetalinger Godtgørelse vedrørende grøn check Godtgørelse vedrørende seniornedslag

C. 1. 2.

Overført restskat mv. Overført restskat Hævede opsparede overskud

D. 1. 2. 3.

287 561 257 542 15 616 2 801 11 867 -265 · ·

293 627 264 474 16 192 2 603 10 638 -280 · ·

300 471 271 609 16 455 2 814 9 891 -298 · ·

301 169 271 404 15 816 3 313 10 883 -247 · ·

320 788 286 218 16 142 4 326 14 335 -233 · ·

3 813 1 487

3 727 1 562

4 230 1 583

3 940 1 559

4 135 1 530

Indkomster ved slutligningen Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Udskrivningsgrundlag (1÷2)

731 495 142 432 589 063

752 981 146 607 606 374

773 622 151 581 622 041

792 723 156 459 636 264

823 071 160 406 662 665

E. 1. 1.1 1.1.2 1.1.3 1.1.4 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10

Slutskatter Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Bundskat Mellemskat Topskat Sundhedsbidrag Skat for begrænset skattepligt Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Virksomhedsskat Aktieskat Ejendomsværdiskat Godtgørelse vedrørende seniornedslag

280 398 66 486 40 208 12 428 13 741 · · 4 275 60 554 130 298 3 431 5 851 9 503 ·

284 263 63 998 38 167 11 621 14 100 · · 4 440 62 624 134 515 3 078 5 452 10 156 ·

289 837 64 529 39 151 11 545 13 729 · · 4 522 63 891 138 592 3 141 5 011 10 151 ·

293 723 62 182 40 641 7 177 14 266 · · 4 612 65 421 141 647 3 523 5 838 10 500 ·

309 533 65 347 42 370 7 666 15 199 · · 4 812 68 113 147 599 4 446 8 281 10 935 ·

F.

Arbejdsmarkedsbidrag

54 938

56 234

56 898

58 646

61 040

G.

Særlig Pensionsopsparing

6 788

6 940

7 020

·

·

H.

Godtgørelse vedrørende grøn check

·

·

·

·

·

4 837 12 770 7 933

7 199 14 484 7 285

7 987 15 564 7 577

5 065 13 962 8 897

8 650 17 084 8 434

4 213 12 930 8 717 4 236 4 481

6 647 14 671 8 024 3 950 4 074

7 435 15 771 8 336 4 140 4 196

4 460 14 139 9 679 4 375 5 304

8 103 17 325 9 222 4 255 4 967

2 459 1 798 355

2 919 1 345 362

2 544 1 729 385

2 952 1 342 396

I. 1. 1.1 1.2 2.

Slutopgørelsen Beregnet overskydende skat÷restskat Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skat÷reguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 2.1 Reguleret overskydende skat til udbetaling 2.2 Reguleret restskat mv. til opkrævning 2.2.1 Til opkrævning via forskudssystemet 2.2.2 Til opkrævning via slutsystemet

1.000 personer

3.1 3.2 3.3

Antal skatteydere med overskydende skat mv. Antal skatteydere med restskat mv. Antal skatteydere uden overskydende skat/restskat

2 935 1 332 365

Personbeskatningen 87

Tabel 4.5 2005

2006

2007

2008

2009*

5 535 4 916

Taxable population 5 561 Population of Denmark, end of year 4 938 Of whom subject to assessment

1.000 personer

5 447 4 740

5 476 4 813

5 511 4 873 mio. kr.

357 352 313 343 14 505 9 258 15 123 -234 4 960 397

Provisional taxes Total A-tax B-tax Share tax Voluntary payments Section 55 refunds Compensation for the green check Compensation for senior allowance

338 306 299 290 16 337 5 299 17 605 -225 · ·

358 494 313 947 16 928 7 860 20 005 -246 · ·

367 251 326 816 17 243 8 583 14 923 -314 · ·

351 817 318 464 16 201 6 055 11 426 -329 · ·

4 359 1 715

4 242 2 133

4 169 2 285

4 273 1 911

851 989 165 243 686 746

884 940 171 198 713 742

906 611 178 304 728 307

908 556 186 293 722 263

Finally assessed incomes 975 709 Taxable income 187 787 Income tax reliefs 787 922 Net taxable income

325 251 68 670 44 068 8 256 16 240 · · 4 992 70 440 152 884 5 617 11 314 11 334 ·

343 380 73 510 46 415 9 098 17 882 56 739 1 377 5 167 · 174 038 4 689 16 131 11 729 ·

349 198 78 371 48 592 9 908 19 081 57 883 1 731 5 218 · 178 889 3 930 11 039 12 137 ·

331 985 67 327 44 294 5 233 16 917 57 360 1 711 5 146 · 177 311 3 203 7 546 12 381 ·

343 151 51 317 34 140 · 16 277 62 661 1 923 5 605 · 194 067 2 793 12 563 12 619 - 397

64 345

68 331

71 655

70 344

·

·

·

·

·

·

·

·

10 411 19 354 8 943

13 005 22 561 9 556

16 169 25 104 8 935

17 470 24 665 7 195

9 884 19 631 9 747 4 180 5 567

12 460 22 884 10 424 4 284 6 140

15 712 25 477 9 765 4 387 5 378

16 741 24 687 7 946 3 965 3 981

3 025 1 308 407

3 061 1 328 424

Underpaid tax from previous years, etc. 4 371 Underpaid tax from previous years 2 631 Retained profits paid

Final taxes Total Central government tax (state tax) Ordinary income tax, lower limit Additional income tax, intermidiate limit Additional income tax, upper limit Healthcare contribution Tax for limited taxation Church tax County tax Municipal tax Corporation tax Share tax Imputed income tax from owner-occupied dwelling Compensation for senior allowance

72 269 Labour market contributions · Speical pension-scheme savings -4 960 Compensation for the green check Results of final assessments 12 461 Tax overpayment minus underpayment 20 696 Tax overpayment 8 235 Tax underpayment Tax overpayment minus underpayment (after set-offs 11 637 and incl. interest, etc.) 20 674 Tax overpayment etc. for refunding 9 037 Tax underpayment etc. for collection 4 943 For collection with provisional tax 4 094 For collection separately

1.000 personer

3 033 1 382 458

3 326 1 100 490

3 239 Taxpayers with overpayment 1 319 Taxpayers with underpayment 380 Taxpayers without over- or underpayment

88 Personbeskatningen Tabel 4.6

Skatteydere fordelt efter størrelsen af deres overskydende skat mv. 2010* Taxpayers analysed by size of tax overpayment (incl. interest added). 2010 Antal Personer

Overskydende skat

1.000

mio. kr.

1100 101 - 1.000 1.001 - 5.000 5.001 - 19.435 19.436 - 40.000 40.001 - 50.000 50.001 - 75.000 75.001 - 100.000 Over 100.000

240 709 1 327 751 143 22 26 9 12

7 366 3 194 7 269 3 834 995 1 533 789 2 687

I alt

3 239

20 674

Beløbsinterval kr.

TRANSLATION - Heading, Column 1: number of persons (thousands); 2: tax overpayment (millions kr.). - Front Column: size of tax overpayment; Total.

Tabel 4.7

Skatteydere fordelt efter størrelsen af deres restskat mv. 2010* Taxpayers analysed by size of tax underpayment (incl. interest added). 2010

Beløbsinterval kr.

Antal Personer

Restskat

1.000

mio. kr.

313 231 401 286 53 9 12 5 9

4 111 1 054 2 766 1 429 417 708 432 2 115

1 319

9 037

1100 101 - 1.000 1.001 - 5.000 5.001 - 19.435 19.436 - 40.000 40.001 - 50.000 50.001 - 75.000 75.001 - 100.000 Over 100.000 I alt

TRANSLATION - Heading, Column 1: number of persons (thousands); 2: tax underpayment (millions kr.). - Front Column: size of tax underpayment; Total.

Tabel 4.8

Antal skattebetalende personer fordelt på indkomstskattearter Number of taxpaying persons by type of income tax 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010*

1.000 personer

Bundskat Mellemskat Topskat Amtsskat Kommuneskat Sundhedsbidrag Kirkeskat Aktieskat Virksomhedsskat Ejendomsværdiskat

4 092 1 953 867 3 585 4 086 · 3 499 898 45 1 900

4 088 1 819 855 3 584 4 080 · 3 483 888 42 1 923

4 084 1 787 819 3 546 4 074 · 3 465 913 41 1 931

4 087 1 070 836 3 546 4 075 · 3 451 948 42 1 965

4 107 1 100 862 3 560 4 095 · 3 450 1 000 45 1 991

4 130 1 153 901 3 575 4 115 · 3 445 1 015 47 2 011

4 161 1 217 953 · 4 126 4 140 3 431 1 044 45 2 040

4 168 1 286 1 003 · 4 118 4 142 3 406 1 045 42 2 060

4 148 629 928 · 4 106 4 125 3 381 584 38 2 066

4 179 · 648 · 4 143 4 165 3 392 522 36 2 073

Skattepligtige personer i alt

4 612

4 626

4 632

4 658

4 690

4 740

4 813

4 873

4 916

4 938

TRANSLATION - Front Column: Ordinary income tax, low bracket; Additional income tax, medium bracket; Additional income tax, top bracket; County income tax; Municipal income tax; Healthcare contribution; Church tax; Share

tax; Corporation tax; Imputed income tax from owner-occupied dwelling; Taxable persons, total.

Personbeskatningen 89

Tabel 4.9

Indkomster og fradrag ved slutligningen Incomes and deductions, final taxes 2008

2009

2010*

1 036 600 1 072 034 38 098 6 116 1 415 -22 466 -70 343 11 746

1 046 724 1 081 689 35 613 6 346 1 229 -21 590 -69 032 12 469

1 096 018 1 121 601 42 138 6 812 1 204 -18 466 -70 917 13 646

-78 175 20 605 -106 703 319 20 5 424 2 160

-80 725 14 148 -99 797 158 20 3 478 1 268

-59 725 12 350 -80 537 109 91 4 179 4 083

Capital income Interest received Interest paid Shipping shares Foreign capital income Capital income on self-employment Other capital income

3. Ligningsmæssige fradrag Arbejdsløshedsforsikring Befordringsfradrag Beskæftigelsesfradrag Underholdsbidrag Øvrige lønmodtagerudgifter Andre fradrag

73 120 24 721 11 909 27 523 2 890 1 936 4 141

74 598 24 336 12 134 29 286 2 960 1 510 4 372

75 056 24 920 12 473 28 946 3 086 235 5 396

Income deductions Unemployment insurance Mileage allowance Employment allowance Alimony Other compensation of employees Other deductions

4. Overført underskud

11 404

7 241

896 709

898 642

964 673 Taxable income

28 004

18 293

27 713 Share income

7. Beregningsfradrag

174 461

182 353

183 492 Income tax reliefs

8. Udskrivningsgrundlag (5÷7)

722 248

716 289

781 181 Net taxable income

mio. kr.

1. Personlig indkomst A-indkomst Overskud af egen virksomhed Udenlandsk indkomst Indkomst som medarbejdende ægtefælle Pensionsordninger Arbejdsmarkedsbidrag Øvrig personlig indkomst 2. Kapitalindkomst Renteindtægter Renteudgifter Skibsanparter Udenlandsk kapitalindkomst Kapitalindkomst af egen virksomhed Øvrig kapitalindkomst

5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4) 6. Aktieindkomst1

Personal income A-income Profit, self-employed persons Foreign income Income as assisting spouse Pension scheme Labour market contributions Other personal income

3 436 Deficit carried forward

1.000 personer

Antal skattepligtige 1

Aktieindkomst ud over bundgrænsebeløb.

4 873

4 916

4 938 Taxpayers

90 Personbeskatningen Tabel 4.10

Indkomster, fradrag og skatter fordelt efter den personlige indkomsts størrelse. 2010 Incomes, deductions and taxes, by size of personal income. 2010 Negativ0 kr.

174.999 kr.

75.00099.999 kr.

100.000124.999 kr.

125.000149.999 kr.

150.000174.999 kr.

175.000199.999 kr.

200.000224.999 kr.

386

341

340

242

1.000 personer

A. Antal skattepligtige

1 048

450

174

308 kroner

B. Gennemsnitlige indkomst- og fradragsbeløb Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst

-6 136 -170 201 -6 508

31 104 -597 1 488 29 018

89 736 -1 672 2 839 85 225

113 044 -2 119 2 623 108 301

138 383 -1 767 3 076 133 540

161 553 -5 182 5 508 150 862

186 968 -8 507 9 238 169 223

212 626 -11 788 16 147 184 692

C. Gnsnt. arbejdsmarkedsbidrag

110

1 484

2 243

1 976

2 253

3 240

4 834

11 304

D. Gennemsnitlige skattebeløb Statsskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Indkomstskat i alt

67 43 133 4 131 378

310 498 1 551 43 293 2 695

1 849 3 453 10 785 317 317 16 721

2 715 5 244 16 408 514 150 25 032

3 662 7 247 22 686 722 122 34 438

4 461 8 589 26 823 804 134 40 810

5 371 10 018 31 348 942 155 47 834

6 307 11 219 35 115 1 078 227 53 946

279 394 1 051

438 514 3 647

1 032 641 18 395

1 065 492 26 588

1 048 598 36 084

1 355 484 42 649

1 824 494 50 153

2 369 560 56 875

Ejendomsværdiskat Aktieskat Personskat i alt

pct.

E. Fradrag, skattepligtige indkomster og skatter i pct. af personlige indkomster: Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat i alt Personskat i alt F. Indkomstgruppens procentvise andel af: Samtlige personer Samlede personlige indkomster Samlede kapitalindkomster Samlede ligningsmæssige fradrag Samlede skattepligtige indkomster Samlede arbejdsmarkedsbidrag Samlede indkomstskatter Samlede personskatter

2,8 -3,3 106,1 -1,8 -6,2 -17,1

-1,9 4,8 93,3 4,8 8,7 11,7

-1,9 3,2 95,0 2,5 18,6 20,5

-1,9 2,3 95,8 1,7 22,1 23,5

-1,3 2,2 96,5 1,6 24,9 26,1

-3,2 3,4 93,4 2,0 25,3 26,4

-4,5 4,9 90,5 2,6 25,6 26,8

-5,5 7,6 86,9 5,3 25,4 26,7

19,3 -0,6 0,3 0,3 -0,7 0,2 0,1 0,3

8,3 1,3 0,5 0,9 1,4 1,0 0,4 0,5

3,2 1,5 0,5 0,7 1,6 0,6 0,9 1,0

5,7 3,2 1,1 1,1 3,5 0,9 2,5 2,5

7,1 5,0 1,2 1,6 5,5 1,2 4,3 4,2

6,3 5,1 3,0 2,6 5,5 1,6 4,5 4,4

6,3 5,9 4,9 4,3 6,1 2,4 5,3 5,2

4,5 4,8 4,8 5,3 4,7 3,9 4,2 4,2

Anm. Opgørelserne omfatter samtlige skattepligtige, der har været fuldt skattepligtige hele året. I den personlige indkomst indgår underskud af egen virksomhed og fradrag for medarbejdende ægtefælle som negativ indkomst, mens underskud af egen bolig er betragtet som negativ kapitalindkomst. I tabellen er den skattepligtige indkomst beregnet som den personlige indkomst plus kapitalindkomst minus ligningsmæssige fradrag. For gruppen af skattepligtige

med en personlig indkomst, der er negativ eller 0, bliver de fleste procentberegninger ikke meningsfulde, hvorfor de er udeladt i tabellen. Gruppens indkomst- og fradragsbeløb indgår derimod fuldt ud i totalbeløbene, hvilket - ud over afrundingsdifferencer - forklarer, at procentsummerne ikke overalt udgør de anførte 100.

Personbeskatningen 91

Tabel 4.10 225.000249.999 kr.

250.000299.999 kr.

300.000399.999 kr.

400.000499.999 kr.

500.000749.999 kr.

750.000- 1 mio. kr. 999.999 og derover kr

I alt

1.000 personer

263

567

782

279

180

38

27

5 426 Taxpayers

kroner

198 491 -10 913 13 559 174 019

Avarage incomes and deductions Personal income Capital income Income deductions Taxable income

237 805 -14 337 21 394 202 074

274 706 -17 928 27 124 229 655

344 567 -23 325 29 990 291 251

441 437 -29 928 31 983 379 527

589 322 -35 834 32 459 521 028

849 931 -41 858 31 652 776 420

1709 341 -38 433 30 628 1 640 280

15 051

19 710

27 582

35 901

48 543

69 960

138 191

12 897 Labour market contributions

7 222 12 612 39 476 1 223 219 60 751

8 559 14 813 46 309 1 437 213 71 332

11 334 19 704 61 416 1 847 1 341 95 642

22 869 26 619 82 592 2 324 905 135 310

49 529 37 614 116 203 3 058 1 517 207 921

95 736 56 859 174 824 4 350 3 721 335 490

248 808 121 917 370 879 8 471 10 348 760 422

9 010 11 261 35 036 1 022 506 56 835

2 696 808 64 256

3 195 761 75 287

4 213 1 829 101 684

5 532 3 241 144 083

7 279 7 302 222 501

9 636 18 857 363 983

13 921 86 693 861 036

2 298 Income tax, owner-occupied dwelling 1 647 Share tax 60 780 Personal taxes, total

-2,2 1,8 96,0 8,1 44,5 50,4

Deductions, incomes and taxes as percentage of personal incomes: Capital income Income deductions Taxable income Labour market contributions Income taxes, total Personal taxes, total

Avarage taxes Central government tax Healthcare contribution Municipal tax Church tax Corporation tax Income taxes, total

pct.

-6,0 9,0 85,0 6,3 25,5 27,0

4,9 5,8 6,4 7,7 5,6 5,7 5,2 5,1

-6,5 9,9 83,6 7,2 26,0 27,4

10,4 14,5 17,2 20,9 13,8 16,0 13,1 12,9

-6,8 8,7 84,5 8,0 27,8 29,5

14,4 25,0 30,8 31,9 24,1 30,8 24,3 24,1

-6,8 7,2 86,0 8,1 30,7 32,6

5,1 11,5 14,1 12,1 11,2 14,3 12,3 12,2

-6,1 5,5 88,4 8,2 35,3 37,8

3,3 9,8 10,9 7,9 9,9 12,5 12,1 12,1

-4,9 3,7 91,4 8,2 39,5 42,8

0,7 3,0 2,7 1,7 3,2 3,8 4,2 4,2

0,5 4,2 1,7 1,1 4,6 5,3 6,6 7,0

-5,5 6,8 87,7 6,5 28,6 30,6

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

The income group's percentage share of: All persons All personal income All capital income All income deductions All taxable incomes All labour market contributions All income taxes All personal taxes

92 Personbeskatningen Tabel 4.11

Indkomster, fradrag og skatter fordelt på socio-økonomiske grupper. 2010 Incomes, deductions and taxes, by socio-economic groups. 2010 Selvstændige i Landbrug

1

Industri Handelssamt og servicebygge- og virkanlægssomhed virksomhed 2

I alt (inkl. uoplyst erhverv)

3

4

Medarbejdende ægtefælle

Topledere

På højeste niveau

5

6

7

6

99

383

1.000 personer

A. Antal skattepligtige

25

28

73

174 kroner

B. Gennemsnitlige indkomst- og fradragsbeløb Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst

73 837 2 857 12 898 63 795

236 368 -23 856 17 451 195 060

312 453 -17 644 19 343 275 466

246 771 -15 132 17 240 214 399

165 674 -7 566 11 436 146 672

618 869 -37 944 31 052 549 874

427 767 -27 754 31 640 368 372

C. Gnsnt. arbejdsmarkedsbidrag

14 316

21 462

28 797

23 188

12 730

54 533

36 890

D. Gennemsnitlige skattebeløb Statsskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Virksomhedsskat Indkomstskat i alt

9 879 11 051 34 882 1 267 20 000 77 080

10 973 13 443 42 279 1 406 8 968 77 069

24 257 20 020 61 727 1 563 16 868 124 435

17 844 16 295 50 554 1 432 14 277 100 401

3 836 6 878 21 573 667 1 32 956

58 895 40 359 124 591 3 366 478 227 690

26 317 25 887 79 781 2 022 187 134 193

5 221 7 000 89 301

5 108 916 83 093

5 955 5 632 136 022

5 518 5 083 111 002

2 249 232 35 437

7 426 27 214 262 329

5 043 1 912 141 148

Ejendomsværdiskat Aktieskat Personskat i alt

pct.

E. Fradrag, skattepligtige indkomster og skatter i pct. af personlige indkomster: Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Arbejdsmarkedsbidrag Indkomstskat i alt Personskat i alt F. Indkomstgruppens procentvise andel af: Samtlige personer Samlede personlige indkomster Samlede kapitalindkomster Samlede ligningsmæssige fradrag Samlede skattepligtige indkomster Samlede arbejdsmarkedsbidrag Samlede indkomstskatter Samlede personskatter Anm. Se anmærkningen til tabel 4.10.

3,9 17,5 86,4 19,4 104,4 120,9

-10,1 7,4 82,5 9,1 32,6 35,2

-5,6 6,2 88,2 9,2 39,8 43,5

-6,1 7,0 86,9 9,4 40,7 45,0

-4,6 6,9 88,5 7,7 19,9 21,4

-6,1 5,0 88,9 8,8 36,8 42,4

-6,5 7,4 86,1 8,6 31,4 33,0

0,5 0,2 -0,1 0,4 0,2 0,5 0,6 0,7

0,5 0,6 1,1 0,7 0,6 0,8 0,7 0,7

1,3 2,1 2,2 1,9 2,1 3,0 3,0 3,0

3,2 4,0 4,4 4,1 3,9 5,8 5,7 5,8

0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

1,8 5,7 6,3 4,2 5,8 7,7 7,3 7,9

7,1 15,2 18,0 16,5 14,9 20,2 16,7 16,4

De skattepligtiges indplacering i de socio-økonomiske grupper er sket på baggrund af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul, som det forelå i efteråret 2009. Ved senere opgørelser vil oplysningerne være forbedret.

Personbeskatningen 93

Tabel 4.11

Lønmodtagere På mellemniveau

På grundniveau

Andre lønmodtagere

Uden nærmere angivelse

8

9

10

11

Lønmodtagere i alt

Pensionister

Øvrige ude af erhverv

I alt

12

13

14

15

2 348

1 197

1 701

1.000 personer

478

909

204

276

5 426 Taxpayers

kroner

198 491 -10 913 13 559 174 019

Avarage incomes and deductions Personal income Capital income Income deductions Taxable income

343 675 -24 541 30 146 288 987

270 437 -18 735 27 882 223 820

246 498 -15 209 24 048 207 241

298 132 -21 091 23 704 253 337

326 847 -22 167 28 266 276 413

172 389 -1 109 1 303 169 977

34 912 -1 857 1 515 31 540

29 194

22 412

19 963

24 345

27 520

323

511

15 711 19 475 60 537 1 791 47 97 560

9 571 14 397 45 022 1 405 31 70 426

8 092 13 086 40 925 1 176 28 63 309

14 308 16 594 51 597 1 493 183 84 175

16 056 18 541 57 615 1 657 96 93 966

5 510 10 186 31 851 1 001 25 48 573

864 1 474 4 582 119 4 7 044

9 010 11 261 35 036 1 022 506 56 835

4 068 965 102 594

2 655 408 73 489

1 995 173 65 477

3 683 8 148 96 005

3 596 2 782 100 344

2 097 980 51 649

320 203 7 567

2 298 Income tax, owner-occupied dwelling 1 647 Share tax 60 780 Personal taxes, total

-5,3 4,3 90,3 1,5 20,2 21,7

Deductions, incomes and taxes as percentage of personal incomes: Capital income Income deductions Taxable income Labour market contributions Income taxes, total Personal taxes, total

12 897 Labour market contributions Avarage taxes Central government tax Healthcare contribution Municipal tax Church tax Corporation tax Income taxes, total

pct.

-7,1 8,8 84,1 8,5 28,4 29,9

8,8 15,3 19,8 19,6 14,6 19,9 15,1 14,9

-6,9 10,3 82,8 8,3 26,0 27,2

16,7 22,8 28,8 34,4 21,5 29,1 20,8 20,2

-6,2 9,8 84,1 8,1 25,7 26,6

3,8 4,7 5,2 6,7 4,5 5,8 4,2 4,0

-7,1 8,0 85,0 8,2 28,2 32,2

5,1 7,6 9,8 8,9 7,4 9,6 7,5 8,0

-6,8 8,6 84,6 8,4 28,7 30,7

43,3 71,3 87,9 90,2 68,7 92,3 71,5 71,4

TRANSLATION - Heading, socio-economic groups; 1-4: self-employed persons; 1: in agriculture; 2: in manufacturing or construction; 3: in distributive or service trades, 4: total incl. industry not stated; 5: assisting spouses; 6: managing directors; 7: upper level salaried employees; 8: intermidiate level salaried em-

-0,6 0,8 98,6 0,2 28,2 30,0

22,1 19,2 2,2 2,1 21,5 0,6 18,8 18,7

31,4 5,5 5,3 3,5 5,7 1,2 3,9 3,9

-5,5 6,8 87,7 6,5 28,6 30,6

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

The income group's percentage share of: All persons All personal income All capital income All income deductions All taxable incomes All labour market contributions All income taxes All personal taxes

ployees; 9: lower level salaried employees 10: other salaried employees; 11: employees, not further specified; 12: employees, total 13: pensioners; 14: other persons not economically active; 15: all groups.

94 Personbeskatningen Tabel 4.12

Slutskatter 2010 fordelt på kommuner (slutligningskommuner) Final taxes 2010, by municipalities

Kommune nr. Kommunens navn

Antal skattepligtige personer

Skattepligtig indkomst

Arbejdsmarkedsbidrag mv.

Bundskat

1

2

3

4

4 912 343

975 702,1

72 234,4

1 560 764 535 870 95 675

335 971,5 100 690,6 21 488,4

Sundhedsbidrag

Statsskat I alt 5

6

7

34 139,5

16 276,9

50 416,5

62 662,1

25 485,6 7 683,5 1 603,2

11 791,7 3 429,8 743,8

8 285,8 1 803,1 569,1

20 077,5 5 232,9 1 312,8

22 087,7 6 471,5 1 429,6

mio. kr.

Hele landet Region Hovedstaden 101 København 147 Frederiksberg 165 201 151 400 153 411 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Christiansø Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

24 357 20 103 41 224 37 038 29 793 78 12 004 34 131 34 292 37 569 32 681 64 988 56 372 19 087 36 114 27 136 56 007 23 125 40 738 43 913 41 014 22 062 17 783 47 775 48 934 31 746 37 049 12 106

4 620,0 5 342,3 8 880,9 6 586,4 5 844,5 13,9 3 030,1 8 172,7 8 109,5 7 922,5 8 586,1 19 937,7 12 483,1 4 105,8 7 263,4 5 176,8 11 699,3 4 944,6 9 341,6 8 996,1 8 363,9 6 801,1 3 369,9 12 509,7 14 575,4 6 602,4 7 705,2 2 807,6

331,4 429,4 636,2 407,2 402,3 0,9 232,2 683,8 635,7 614,3 664,0 1 593,1 950,3 305,0 555,6 376,6 865,1 357,6 743,1 672,6 635,4 513,9 247,2 947,8 1 113,7 478,7 582,1 223,5

158,0 195,9 308,2 220,4 198,4 0,5 109,3 302,2 293,6 286,7 309,5 724,9 437,8 143,1 264,8 186,3 415,5 170,6 338,9 313,8 296,7 248,0 116,7 446,0 528,8 228,6 272,7 101,9

57,6 187,7 151,3 44,0 67,4 0,1 100,0 193,1 240,9 128,9 288,2 1 169,8 272,7 63,1 130,9 55,2 248,3 78,4 224,1 118,7 128,4 381,4 40,4 500,7 781,0 87,1 113,3 61,2

215,6 383,6 459,5 264,4 265,7 0,6 209,2 495,3 534,5 415,6 597,7 1 894,7 710,5 206,2 395,7 241,5 663,8 249,0 563,1 432,5 425,1 629,4 157,1 946,7 1 309,9 315,7 386,1 163,2

295,9 365,1 580,9 404,8 373,4 0,0 203,0 546,8 540,5 514,6 584,9 1 393,7 823,0 268,2 468,2 327,7 756,6 322,6 620,0 581,8 541,1 474,7 213,9 855,2 1 016,0 427,9 500,0 186,3

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

708 091 30 128 41 189 55 706 58 917 42 391 48 255 22 489 41 195 69 642 29 771 27 891 71 320 67 126 17 640 24 876 18 972 40 583

139 450,4 5 762,8 9 248,4 9 947,7 11 571,7 8 110,1 9 902,9 4 973,3 7 141,9 13 421,4 5 299,2 5 504,7 15 962,7 12 563,9 4 084,3 4 897,3 3 712,8 7 345,4

10 319,6 444,3 724,5 661,9 893,5 575,4 771,9 408,3 424,6 994,7 345,6 433,0 1 248,9 899,2 339,2 374,4 282,1 498,0

4 978,6 209,8 335,0 344,9 417,1 286,3 358,3 184,5 239,7 478,4 185,3 199,6 574,9 442,2 151,7 177,1 135,3 258,3

2 018,7 67,1 212,1 86,6 163,2 87,8 166,4 108,4 40,8 162,1 44,3 71,4 375,5 133,4 110,9 61,7 53,0 74,1

6 997,3 276,9 547,1 431,5 580,3 374,2 524,8 292,9 280,4 640,6 229,6 271,0 950,4 575,6 262,6 238,8 188,2 332,4

8 915,7 366,3 611,4 616,2 739,3 513,4 639,6 327,4 435,7 853,6 330,8 353,0 1 055,2 792,4 271,6 313,4 236,9 459,7

Anm. Tabellen er opgjort ekskl. den særskilte dødsbobeskatning og øvrige manuelt beregnede slutskatter. Forskellen mellem summen af de enkelte skatter og slutskatter er ufordelt kildeskat.

TRANSLATION - Heading, Column 1: number of taxable persons; 2: taxable income; 3: labour market contributions; 4-6: central government tax; 4: ordinary income tax, lower limit; 5: additional income tax, upper limit; 6: total; 7: healthcare contribution; 8: tax for limited taxation; 9: municipal tax; 10: church tax; 11: Imputed income tax from owner-occupied dwelling; 12: corporation tax; 13: dividend tax; 14: final tax; 15: compensation for the green check.

Personbeskatningen 95

Tabel 4.12 Skat for begrænset skattepligt

Kommuneskat

Kirkeskat

Ejendomsværdiskat

Virksomhedsskat

Aktieskat

Slutskat i alt (6-13)

Godtgørelse vedrørende Komgrøn check mune 15 nr.

8

9

10

11

12

13

14

1 917,7

192 932,1

5 605,4

12 614,6

2 792,7

12 562,7

342 403,5

-4 958,7

1 186,5 606,6 59,8

65 768,4 18 684,1 4 090,8

1 433,7 414,6 66,5

4 391,9 671,6 199,9

857,8 156,1 61,6

5 847,3 589,3 236,8

122 304,1 33 122,6 7 520,6

-1 444,0 -498,6 -83,5

101 147

15,6 6,8 20,0 4,4 19,0 0,0 7,4 8,6 21,2 6,1 12,1 40,2 35,3 18,4 12,8 7,9 60,3 12,3 17,5 25,0 26,3 14,1 8,7 28,3 28,9 11,9 46,7 4,3

893,7 1 145,4 1 826,9 1 304,4 1 124,2 0,0 620,4 1 743,3 1 689,7 1 656,2 1 876,6 3 945,9 2 434,7 793,4 1 420,9 1 031,1 2 335,1 944,7 1 961,4 1 828,9 1 643,1 1 382,1 658,5 2 507,2 2 888,4 1 356,3 1 402,2 578,7

20,9 22,0 41,1 40,1 26,1 0,0 13,3 42,2 31,6 50,9 35,6 59,4 55,7 17,2 44,9 28,6 55,8 22,9 42,9 39,7 43,3 28,0 15,6 50,4 53,1 29,3 30,2 11,7

44,7 103,5 103,6 63,5 58,5 0,1 64,0 156,1 144,9 132,9 161,5 462,3 161,4 45,1 144,6 79,4 192,2 54,3 158,0 102,9 123,2 153,5 40,8 211,9 323,8 74,4 105,5 53,4

3,6 13,7 9,5 17,4 4,7 0,0 6,7 18,1 28,4 20,4 23,1 182,7 18,4 3,4 23,6 7,2 33,9 2,6 16,3 10,6 10,4 32,2 2,7 42,6 92,6 4,8 6,5 3,9

8,7 83,1 36,3 27,5 18,4 0,0 32,2 65,1 156,8 52,1 123,5 944,0 80,4 19,0 56,9 27,0 182,1 26,0 85,7 51,4 28,0 333,0 14,8 241,2 2 249,1 16,8 39,9 22,1

1 500,5 2 126,2 3 082,5 2 128,4 1 891,6 0,7 1 159,6 3 077,9 3 153,0 2 849,9 3 422,7 9 063,5 4 331,8 1 375,4 2 569,5 1 751,7 4 284,8 1 636,1 3 471,7 3 077,0 2 842,4 3 063,8 1 113,0 4 909,5 7 994,9 2 239,0 2 519,6 1 024,3

-24,5 -16,0 -40,7 -41,8 -31,4 -0,1 -10,1 -30,1 -30,4 -37,4 -26,6 -47,8 -52,8 -19,0 -35,2 -28,5 -53,3 -23,1 -37,2 -44,1 -40,9 -16,9 -18,9 -39,2 -36,8 -32,3 -35,7 -11,1

165 201 151 400 153 411 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

146,3 5,6 12,3 23,4 10,1 6,9 10,4 4,4 7,9 11,0 5,2 6,3 19,6 8,3 3,7 3,1 2,7 5,4

28 016,6 1 186,0 1 816,3 1 961,0 2 309,0 1 615,6 1 979,4 1 033,5 1 443,6 2 653,5 1 090,6 1 167,6 3 299,8 2 439,4 831,0 1 028,1 737,1 1 425,4

907,9 41,9 45,2 77,8 74,0 55,6 57,9 35,0 56,8 89,7 34,2 36,4 88,2 80,8 25,5 32,1 27,3 49,8

1 992,8 85,9 170,3 105,9 167,9 99,0 156,6 93,3 58,9 179,8 73,6 76,5 263,9 150,6 88,3 68,4 62,2 91,9

338,6 14,1 16,7 30,1 31,1 14,7 17,2 16,3 22,7 37,8 15,2 11,9 33,8 27,6 7,7 11,7 8,2 21,7

879,0 35,0 94,0 36,0 71,9 33,6 54,1 42,7 21,5 67,8 24,4 36,6 163,3 58,0 51,0 30,5 25,7 32,9

48 235,2 2 014,0 3 316,6 3 284,3 3 985,2 2 717,0 3 444,0 1 846,7 2 328,3 4 534,7 1 804,4 1 961,0 5 884,4 4 135,8 1 542,6 1 726,7 1 289,1 2 420,3

-730,1 -31,6 -38,1 -61,2 -61,0 -44,2 -48,3 -21,2 -46,5 -73,8 -32,1 -28,7 -65,9 -72,0 -16,0 -25,9 -19,7 -43,9

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

mio. kr.

96 Personbeskatningen Tabel 4.12 (fortsat)

Slutskatter 2010 fordelt på kommuner (slutligningskommuner) Final taxes 2010, by municipalities (continued) Sundhedsbidrag

Antal skattepligtige personer

Skattepligtig indkomst

Arbejdsmarkedsbidrag mv.

Bundskat

Topskat

I alt

1

2

3

4

5

6

7

420 530 561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

1 051 009 35 920 22 647 100 228 3 061 42 930 45 145 49 327 20 642 77 080 12 220 32 249 25 453 27 390 167 294 51 334 68 579 35 991 42 956 36 212 91 836 6 518 55 997

198 482,8 6 578,2 4 347,7 19 674,2 614,2 8 588,0 8 157,9 9 070,2 3 939,9 15 117,1 2 084,1 6 390,8 4 602,3 5 158,1 31 315,6 9 544,4 12 862,8 6 134,1 8 143,1 6 618,5 18 390,2 1 085,8 10 065,5

14 185,3 477,8 326,4 1 390,2 37,5 612,7 573,5 648,2 277,6 1 143,2 122,6 471,6 334,6 348,8 2 183,6 638,5 885,3 429,3 605,6 500,6 1 398,1 59,0 720,5

6 850,5 230,7 151,4 668,7 19,9 299,1 283,7 314,5 137,5 531,5 69,1 226,4 161,1 179,1 1 069,8 321,7 437,7 208,0 281,9 232,8 648,4 34,1 343,3

2 301,1 64,8 51,7 242,7 9,0 105,4 68,3 81,6 45,5 223,0 9,2 88,9 39,3 49,1 398,6 90,7 152,3 40,5 83,4 65,6 282,4 7,2 101,8

9 151,6 295,5 203,2 911,5 28,9 404,5 352,0 396,1 182,9 754,5 78,3 315,4 200,4 228,2 1 468,4 412,4 590,0 248,5 365,3 298,4 930,9 41,3 445,1

12 518,4 414,1 276,7 1 239,1 37,1 548,7 511,2 570,8 250,0 967,1 126,8 408,9 288,4 325,4 1 980,3 585,5 807,5 379,0 515,0 415,7 1 182,8 63,8 624,4

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

1 088 550 38 080 38 679 72 954 48 908 72 297 34 462 18 783 33 514 18 551 81 633 49 968 3 998 74 715 46 909 41 166 19 129 36 391 79 441 278 972

208 789,2 7 711,5 7 400,5 13 903,6 9 225,5 13 466,0 6 420,0 3 499,3 5 962,6 3 660,6 15 383,9 9 363,1 611,9 14 770,0 10 032,7 7 564,0 3 568,4 6 797,2 15 371,5 54 076,7

15 547,6 622,1 579,3 1 035,6 693,5 1 008,5 480,5 251,0 419,4 277,4 1 109,3 697,8 38,7 1 129,8 819,9 531,7 251,4 494,8 1 159,1 3 947,7

7 297,4 279,3 263,4 482,8 321,6 475,1 223,9 119,6 205,8 130,6 538,4 323,6 20,5 522,8 365,9 259,8 123,8 241,3 539,7 1 859,5

2 727,3 109,2 81,6 160,6 93,6 163,2 68,9 36,3 45,0 50,5 156,1 99,3 3,8 205,4 175,1 63,2 36,6 83,7 168,8 926,2

10 024,7 388,6 345,1 643,4 415,2 638,3 292,9 155,9 250,8 181,2 694,6 422,8 24,3 728,2 540,9 323,0 160,4 325,0 708,5 2 785,7

13 304,8 496,8 471,0 884,2 584,0 855,3 405,6 220,7 370,1 234,3 970,1 592,7 37,6 946,1 655,7 475,3 225,4 430,3 981,2 3 468,5

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

503 929 30 217 54 828 57 236 33 219 1 896 36 464 18 685 24 327 38 968 32 375 175 714

93 008,2 5 451,9 10 095,2 10 390,5 6 007,3 310,6 6 733,8 3 305,3 4 644,6 7 040,8 5 732,9 33 295,2

6 696,2 400,1 688,2 738,5 436,6 19,0 494,0 217,6 371,0 500,1 415,8 2 415,3

3 221,4 191,9 346,6 358,9 210,9 10,2 235,0 111,0 166,9 239,7 199,2 1 151,0

944,0 42,8 95,1 92,2 55,2 2,3 61,8 24,1 58,1 58,4 38,0 416,2

4 165,4 234,7 441,7 451,1 266,1 12,6 296,8 135,1 224,9 298,1 237,2 1 567,2

5 835,5 340,2 625,9 646,1 375,3 18,8 423,4 204,9 295,9 439,6 357,5 2 107,9

Kommune nr. Kommunens navn

Statsskat

mio. kr.

Personbeskatningen 97

Tabel 4.12 Skat for begrænset skattepligt

Kommuneskat

Kirkeskat

Ejendomsværdiskat

Virksomhedsskat

Aktieskat

Slutskat i alt (6-13)

Godtgørelse vedrørende Komgrøn check mune 15 nr.

8

9

10

11

12

13

14

376,0 4,4 6,9 23,0 0,7 9,5 4,4 24,7 5,3 25,8 1,5 5,4 3,2 3,1 26,8 5,4 60,3 28,1 7,6 18,0 28,8 0,7 82,3

39 089,4 1 344,2 863,8 3 908,5 112,1 1 737,4 1 660,7 1 860,2 808,6 2 995,4 437,7 1 311,4 932,6 1 056,9 6 046,4 1 951,6 2 480,5 1 155,6 1 607,7 1 275,6 3 440,8 206,9 1 894,9

1 239,5 45,7 27,7 110,0 4,5 51,9 57,1 60,0 26,6 97,2 16,4 43,3 33,7 39,9 141,0 64,5 80,1 49,0 59,4 47,8 114,7 8,0 61,1

2 424,0 84,2 54,6 226,8 9,7 107,5 104,0 104,0 54,8 207,5 20,7 91,8 59,9 63,7 350,9 123,5 138,2 62,1 105,6 81,8 253,7 9,9 108,9

530,0 13,6 13,6 62,7 3,7 21,0 24,3 28,5 7,1 47,7 5,5 17,9 11,8 10,6 55,8 18,3 28,4 14,9 32,3 26,9 58,8 2,7 23,8

1 964,2 42,4 75,9 182,6 6,3 79,8 46,4 105,8 32,5 157,5 5,5 57,9 30,6 33,2 223,4 191,8 186,3 33,8 60,4 67,9 253,9 3,8 86,6

67 372,3 2 245,3 1 522,6 6 679,2 203,0 2 962,5 2 762,2 3 151,9 1 368,1 5 260,5 692,9 2 253,4 1 561,3 1 762,2 10 313,4 3 354,6 4 380,0 1 973,7 2 754,0 2 233,4 6 270,2 337,3 3 330,6

-1 104,3 -38,1 -23,6 -105,0 -2,9 -45,2 -48,4 -52,1 -21,9 -79,4 -13,8 -33,3 -27,5 -29,6 -177,8 -54,8 -71,3 -38,1 -45,7 -39,0 -93,5 -6,9 -56,4

420 530 561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

154,1 3,1 8,6 9,9 6,4 20,6 6,7 2,2 3,0 1,4 6,1 12,7 1,1 7,3 3,7 3,4 3,9 3,3 8,1 42,4

41 471,1 1 560,6 1 483,8 2 741,9 1 839,0 2 671,4 1 260,5 682,1 1 135,9 727,5 3 095,5 1 789,3 120,9 3 005,5 2 098,5 1 511,2 686,6 1 360,8 3 152,9 10 547,2

1 320,6 56,0 56,1 94,4 69,1 81,6 44,7 30,4 40,8 25,3 97,4 70,2 5,8 96,9 61,2 54,1 29,5 46,9 103,3 257,0

2 725,6 119,5 111,4 180,2 121,7 175,3 83,6 34,1 68,6 61,4 184,2 111,7 7,2 218,5 166,4 80,9 42,9 101,6 200,5 656,0

771,0 19,3 24,3 42,8 50,3 27,4 20,1 54,5 21,6 9,3 29,9 42,8 2,8 52,4 37,9 27,8 20,3 24,9 66,2 196,3

3 244,2 36,6 103,2 193,9 69,5 107,2 67,7 27,7 33,3 1 386,8 106,2 71,4 3,1 125,0 91,5 42,5 19,0 70,4 108,7 580,8

73 117,2 2 681,9 2 604,7 4 799,3 3 158,0 4 578,6 2 188,0 1 208,3 1 925,4 2 627,7 5 188,5 3 116,1 203,1 5 186,9 3 658,9 2 519,0 1 188,1 2 364,2 5 334,7 18 585,6

-1 136,8 -39,2 -40,5 -77,6 -52,1 -74,9 -36,9 -19,9 -36,5 -19,1 -88,8 -52,7 -4,0 -77,5 -46,6 -45,1 -20,5 -37,9 -84,0 -282,9

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

54,8 1,7 10,4 4,1 3,2 0,3 3,9 0,8 2,9 5,2 3,1 19,1

18 586,5 1 131,5 1 961,1 2 046,8 1 183,5 59,8 1 355,1 647,2 925,8 1 395,2 1 209,3 6 671,0

703,7 42,8 71,8 86,1 50,1 2,8 54,1 26,5 39,0 62,2 47,6 221,0

1 080,3 68,6 111,1 117,5 75,1 3,9 79,1 30,0 60,6 73,9 63,3 397,2

295,2 12,7 27,6 43,3 21,6 0,7 23,5 11,5 13,1 36,1 15,2 89,7

628,0 31,3 74,2 61,0 37,3 0,7 47,9 27,5 31,4 48,8 29,6 238,3

31 374,6 1 864,0 3 324,7 3 457,3 2 013,3 99,6 2 284,7 1 083,8 1 594,2 2 359,8 1 963,7 11 329,5

-543,6 -33,3 -59,6 -62,8 -36,1 -2,0 -39,4 -21,0 -25,2 -42,7 -35,8 -185,6

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

mio. kr.

99

5. Selskabsbeskatningen 5.1 Udviklingen i selskabsskatten Aktieselskaberne betaler mest i selskabsskat

Selskabsskatterne udgjorde 40,6 mia. kr. i 2010 svarende til 4,8 pct. af de samlede skatter og afgifter. Dette er en stigning fra 2009, hvor den samlede selskabsskat var på 32,8 mia. kr. Udviklingen i provenuet fra selskabsskatterne var i perioden 19902006 stærkt stigende, men har med den seneste udvikling nærmet sig andelen fra 1990 på 3,5 pct. af den samlede beskatning. Aktieselskaber pålignes langt den største del af de samlede selskabsskatter. I indkomståret 2010 drejede det sig om 22,7 mia. kr. eller 56 pct. Dette er et betydeligt fald fra 95 pct. i begyndelsen af 1970erne. Anpartsselskaberne, der kom til i 1974, tegnede sig i 2010 for 10,7 mia. kr. eller 26 pct. af det samlede selskabsskatteprovenu. Selskaber, som hverken er aktie- eller anpartsselskaber, står for de resterende 7,2 mia. kr. eller 18 pct. af selskabsskatterne. Denne sidste gruppe omfatter bl.a. udenlandske selskaber, sparekasser, brugsforeninger, andelsforeninger.

Figur 5.1

Selskabsskattens relative fordeling på forskellige typer af selskaber Corporation tax, by type of enterprises 100

Pct.

90 Øvrige selskaber

80 70

Anpartsselskaber

60 50

Aktieselskaber

40 30 20 10 0 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Skatteprocenten nedsat, men provenuet vokset

Væksten i selskabsskatteprovenuet i perioden 1990-2006 fandt sted til trods for, at skatteprocenten siden slutningen af 1980erne er nedsat flere gange. Skattenedsættelserne er sket som følge af globaliseringen, der har fremtvunget en ”skattekonkurrence” mellem landene. Således blev satsen for den danske selskabsskat sænket fra 50 til 40 pct. i indkomståret 1990 og yderligere sat ned til 38 pct. i 1991 og 34 pct. i 1992. I 1999 sænkedes satsen til 32 pct., i 2001 yderligere til 30 pct. og i 2005 yderligere til 28 pct. Fra 1. januar 2007 har satsen været på 25 pct. Alligevel er provenuet fra selskabsskatten vokset og var i 2006 højere end nogensinde. Det skyldes at selskabernes skattepligtige indkomster i samme periode er steget mærkbart.

Flere årsager til det større provenu

Væksten i selskabernes skattepligtige indkomster skyldes flere faktorer. Et grundlæggende forhold er, at et betydeligt antal virksomheder de seneste årtier er overgået fra andre ejerformer til selskabsformen. Det gælder bl.a. en række store offentlige virksomheder, som er omdannet til aktieselskaber i forbindelse med privatiseringer. At en voksende del af erhvervslivet er organiseret i selskabsform, betyder naturligvis i sig selv større indtægter fra selskabsskatten. Et andet forhold af betydning er, at der sideløbende med nedsættelsen af selskabsskattesatsen er sket beskæringer af afskrivningsmulighederne, så skattegrundlaget er forøget. Herudover spiller konjunkturudviklingen en væsentlig rolle for provenuet fra selskabsskatten. I gode tider med høj økonomisk vækst og stigende indtjening i er-

100 Selskabsbeskatningen hvervslivet, vokser skattegrundlaget. Siden 1993 har der således i næsten alle årene været en pæn økonomisk vækst og indtjening i erhvervslivet. De højere oliepriser i de seneste år har betydet større indtjening fra olie- og gasudvindingssektoren og har dermed også medvirket til et større provenu fra selskabsskatten. Herudover kan specielt for banker og andre finansielle virksomheder anføres, at nye regnskabsregler samt ændrede regler for international sambeskatning medførte et særligt engangsløft i selskabsskatten i indkomståret 2005. 25 pct. har positiv indkomst

Figur 5.2

I indkomståret 2010 er det samlede antal registrerede selskaber opgjort til 214.272. Blandt disse er det kun 54.282 selskaber eller 25 pct., der fremstår med en positiv skattepligtig indkomst og dermed skulle betale selskabsskat. Til sammenligning var der 68.268 selskaber, der i 2010 havde en negativ skattepligtig indkomst. Antal selskaber fordelt efter indkomst Number of corporations, by income 100

Tusinde selskaber 0-indkomst

80

60 Positiv indkomst Negativ indkomst

40

20

0 1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Den kraftige stigning siden 2004 i selskaber med 0-indkomst skyldes indførelsen af de nedenfor nævnte sambeskatningsregler. Disse regler betyder, at for alle datterselskaber og koncernforbundne selskaber skal alle oplysninger af skattemæssig karakter indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Derfor optræder alle datter- og koncernforbundne selskaber med 0-indkomst. Problemer med branchefordelingen

Den brancheopdelte selskabsskattestatistik har tidligere været udarbejdet ved en simpel fordeling af selskabsskatten ud fra selskabernes branchekoder i Erhvervsregistret. Denne metode har dog i flere år ikke givet et retvisende billede af udviklingen inden for de forskellige brancher.

Sambeskatningsregler fra 2005

Dette skyldtes at selskabsskattereglerne blev ændret med virkning fra indkomståret 2005, så det, for alle datterselskaber og andre koncernforbundne selskabers vedkommende, var moderselskabet eller det valgte administrationsselskab, der skulle indberette alle oplysninger af skattemæssig karakter til de offentlige myndigheder, samt stå for al afregning af skat. Dermed blev det moder- eller administrationsselskabets branchekode, der bestemte brancheindplaceringen i statistikken. Dette medførte, at især branchen ikke-finansielle holdingselskaber, hvor moder- og administrationsselskaber typisk var placeret, havde oplevet en stor fremgang med baggrund i denne rent administrative ændring.

Ny metode er taget i brug

For fortsat at kunne bringe en branchefordelt selskabsskattestatistik blev statistikken fra og med 2008 til dels baseret på branchekoder, som koncerner havde fået tildelt ud fra den branche koncernens hovedaktivitet tilhører. Samme branchetilhørsforhold anvendtes derefter for 2005-2007.

Selskabsbeskatningen 101 Branchenomenklatur

Den anvendte branchenomenklatur er Dansk Branchekode 2007.

5.2 Det lovmæssige grundlag Selskaber omfattet af selskabsbeskatning

Reglerne om selskabsbeskatningen findes i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. Reglerne vedrørende indkomståret 2010 findes i lovbek. nr. 1376 af 7. december 2010 (med senere ændringer). Skattepligten påhviler følgende selskaber, som er hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1-2:  aktieselskaber  andre selskaber uden personlig hæftelse og med overskudsdeling i forhold til indskud  sparekasser  andelskasser  brugsforeninger  andelsforeninger  DSB  el-selskaber  Energinet Danmark  vandforsyningsselskaber  kommuner, der driver elforsyningsvirksomhed  gensidige forsikringsforeninger  visse investeringsforeninger  fonde og kreditinstitutter  andre foreninger og institutioner, som har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed  udenlandske selskaber eller foreninger, som driver erhvervsvirksomhed, har indtægt af fast ejendom eller modtager rente- og udbytteindtægter fra Danmark.

Undtagelser fra selskabsbeskatning

Undtaget fra skattepligt er (udover Staten og kommunerne) statslige og kommunale institutioner, kommunale virksomheder bortset fra elforsyningsvirksomhed, anerkendte trossamfund, offentlige havne og værker, selvejende institutioner under offentligt tilsyn såsom skoler, hospitaler, børnehjem, biblioteker, offentligt tilgængelige museer o.l., Landsbyggefonden, almennyttige boligselskaber, Nationalbanken, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser, saneringsselskaber, det i lov om finansiel stabilitet nævnte Finansiel Stabilitet A/S, byfornyelsesselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, de regionale TV 2-virksomheder, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene, Investeringsfonden for Vækstmarkeder, og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber. Andre foreninger, fonde, stiftelser, legater, selvejende institutioner mv., hvis formål er alment velgørende eller almennyttigt, kan efter ansøgning fritages for skattepligt, hvis foreningen mv. ikke er omfattet af lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter mv. Nystiftede selskaber mv. medtages første gang ved skatteansættelsen for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode, og indkomstansættelsen vedrører hele denne regnskabsperiode uanset dens længde. Opløses selskabet, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen har fundet sted, se lovens § 4-5.

102 Selskabsbeskatningen Indkomstopgørelsen

Indkomstopgørelsen afhænger af selskabsformen, se selskabsskattelovens § 8-16: Den skattepligtige indkomst opgøres som hovedregel efter skattelovgivningens almindelige regler. Dividende i brugsforeninger kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, hvis den er fastsat senest et halvt år efter regnskabsårets begyndelse. For andelsforeninger opgøres indkomsten på følgende måde: Det beregnes hvor stor en del af omsætningen, der har fundet sted med medlemmer, henholdsvis ikke-medlemmer. Formuen fordeles herefter i samme forhold, som omsætningen er fordelt mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Indkomsten beregnes nu som 4 pct. af den del af formuen, der svarer til omsætningen med medlemmer, plus 6 pct. af den del af formuen, der svarer til omsætningen med ikke-medlemmer. For andre foreninger og stiftelser mv. opgøres den skattepligtige indkomst som for aktieselskabers vedkommende.

Nedslag, lempelser og tillæg mv.

Selskabsskattestatistikken indeholder korrektioner for følgende forhold:  Skat af udbytte fra selskaber hjemmehørende i udlandet, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og hvor udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes for moderselskabets vedkommende med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for alle foreninger og ikke for Energinet Danmark.  Der kan efter ansøgning bevilges nedslag i skatten efter selskabsskattelovens § 17 stk. 3 af udbytte fra selskaber hjemmehørende i udlandet, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som ikke er omfattet af anden skattefritagelse.  Såfremt der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, (inkl. Grønland og Færørerne) er denne afgørende for opgørelsen af det beløb, der kan eftergives efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4.  Tillæg i selskabsskatten efter skattekontrollovens § 5 ved for sen indsendelse af selvangivelse.  Lempelser i selskabsskatten efter ligningslovens § 33 til undgåelse af dobbeltbeskatning af udenlandsk indkomst.  Fremførelse af underskud er mulig efter ligningslovens § 15. Det betyder, at hvis den skattepligtige indkomst for et skatteår udviser underskud, kan dette underskud fratrækkes i den skattepligtige indkomst for de følgende skatteår. Underskuddet kan kun overføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. Til og med indkomståret 2001 var muligheden for at overføre underskud til senere år begrænset til fem år.

5.3 Sådan beregnes selskabsskatten Samme procent af al skattepligtig indkomst

Skatteberegningen er enkel, da selskabsskatten er en proportional indkomstskat uden bundfradrag. Den skattepligtige indkomst opgøres på forskellig måde alt efter selskabsformen. Skattesatsen udgør for selskaber 25 pct., mens den udgør 14,3 pct. for andelsforeninger. Ifølge skattekontrollovens § 5 forhøjes den beregnede skat med op til 5.000 kr., hvis selvangivelsen ikke foreligger rettidigt. Herved kan også selskaber med negativ eller 0-indkomst blive pålignet selskabsskat.

Kildeskat fra 1993

I 1993 indførtes det nuværende kildeskattelignende system. Tidligere svarede et skatteår nogenlunde til det forgangne indkomstår. Reglen var dengang, at selskaber mv. i det enkelte år blev sat i skat af deres indkomst i det regnskabsår, der udløb i eller faldt sammen med det foregående skatteår. Disse regler betød, at selskaber opnåede en

Selskabsbeskatningen 103

betragtelig skattekredit. Et forhold man har forsøgt at minimere med den indførte obligatoriske acontoordning. Acontoskatteordningen

Acontoskatteordningen er obligatorisk for alle nye selskaber og alle selskaber, der har benyttet acontoordningen i et tidligere år. Acontoskatten betales i to rater, der tilsammen er fastsat til 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskat. Herudover kan selskaberne frivilligt indbetale indkomstskat. Raterne skal indbetales senest 20. marts og 20. november. Beregning og afregning af overskydende skat eller restskat sker i november året efter. Ved overskydende skat gives en godtgørelse, mens der skal betales et tillæg ved restskat. I oversigtstabel 5.1 er godtgørelses- og tillægsprocenterne vist. Selskaber stiftet før 1992 kan dog undlade acontobetaling og afregne den 20. november året efter det år, indkomsten vedrører. Dette er identisk med den tidligere ordning, dog skal selskabet betale selskabsskatten med restskattetillæg (jf. ovenfor). Acontoskatten bliver dog obligatorisk, hvis anpartsselskabers indbetalte anpartskapital pr. 1. januar 1997 er mindre end - eller senere bringes under 200.000 kr. Ligeledes hvis selskaber i indkomståret 1996 eller senere har haft en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller mere.

Oversigtstabel 5.1

Godtgørelses- og tillægsprocenter Godtgørelser

Tillæg

pct.

1993-1999 2000-2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 To sideløbende ordninger Skatteprovenuet

Oversigtstabel 5.2

7,0 4,0 2,2 1,9 1,8 2,3 2,8 2,6 1,6

11,75 10,0 5,7 5,4 5,3 5,8 6,3 6,1 5,1

Indførelsen af den nye ordning i 1993 medførte, at der er to sideløbende ordninger. Skatteprovenuet fordeles med 86,59 pct. til staten og 13,41 pct. til den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen har virksomhed. Selskabsskatten fra kulbrintevirksomheder går dog alene til staten. De samlede selskabsskatter Staten

Kommunerne1

I alt

mio. kr.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010*

32 687 34 751 35 541 38 576 48 277 55 201 48 652 41 315 29 270 36 233

4 167 4 416 4 601 4 874 6 070 6 739 6 113 4 652 3 545 4 415

Anm 1. Selskabsskatten er opgjort inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. Anm.2. Selskabsskat fra kulbrintevirksomheder går alene til staten. 1 På grund af restancer, henstand o.l., afviger disse ligningsoplysninger fra regnskabsoplysningerne i tabel 5.9.

36 854 39 167 40 142 43 450 54 347 61 940 54 765 45 967 32 815 40 648

104 Selskabsbeskatningen

5.4 Selskabsskatteadministrationen SKATs edb-register over skattepligtige selskaber mv. (3S) danner grundlag for administrationen af selskabsskatten. 3S ajourføres løbende med registreringer af nye selskaber, opløste selskaber, adresseændringer, forkerte indberetninger osv. Der udarbejdes årligt pr. 15. januar en mandtalsliste, som tilsendes de kommunale ligningsmyndigheder, der på dette grundlag udsender selvangivelser. Indsendelsesfristen er 30. april. Selvangivelserne lignes af de statslige ligningsmyndigheder, som senest 10. september indberetter ligningsresultaterne til SKAT, som forestår den maskinelle skatteberegning. Inden 1. november udsender SKAT skattebilletter og indbetalingskort til selskaberne. Oplysningerne om selskabsskatterne 2009 er baseret på udtræk fra 3S foretaget i november 2011, og er således reviderede i forhold til tidligere offentliggjorte tal. Oplysningerne om året 2010 er baseret på udtræk foretaget i december 2011. Skatterne for 2010 vil ved næste opgørelse blive korrigeret.

5.5 Tabellerne De her viste tabeller er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra SKAT. Antallet af selskaber fremgår ikke direkte af oplysningerne, men er i de her viste opgørelser fremkommet som summen af selskaber, som i 3S er registreret med en indkomst, hvad enten denne er positiv, negativ eller nul. Et mindre antal selskaber mv. - hovedsagelig anpartsselskaber - med nul eller negativ skattepligtig indkomst indgår i opgørelserne over skatteydende selskaber, hvilket skyldes, at de i henhold til skattekontrollovens § 5 har fået forhøjet deres indkomstskat på grund af for sen indsendelse af selvangivelse. Opgørelsen af den pålignede selskabsskat i tabel 5.1-5.8 er inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser, som lov om selskabsskat og ligningsloven giver mulighed for. Opgørelsen i tabel 5.9 over kommunernes selskabsskatteprovenu bygger på de kommunale regnskaber. På grund af restancer, henstand o.l. afviger disse regnskabsoplysninger fra ligningsopgørelserne i de øvrige tabeller. Det anførte skatteprovenu er for den enkelte kommune nettoprovenuet - altså efter afregningen med andre kommuner.

Selskabsbeskatningen 105

Tabel 5.1

Antal selskaber mv. efter skattepligtig indkomst Corporations etc., by size of taxable income

2009 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Aktieselskaber (A/S) Anpartsselskaber (ApS) Finans- og kreditinstitutter Sparekasser Brugsforeninger Andelsforeninger Gensidige forsikringsforeninger Udenlandske selskaber eller foreninger Andre foreninger mv.

1-9. Alle selskaber mv. 2010* 1. Aktieselskaber (A/S) 2. Anpartsselskaber (ApS) 3. Finans- og kreditinstitutter 4. Sparekasser 5. Brugsforeninger 6. Andelsforeninger 7. Gensidige forsikringsforeninger 8. Udenlandske selskaber eller foreninger 9. Andre foreninger mv. 1-9. Alle selskaber mv.

Negativ indkomst

0-indkomst (0-99 kr.)

Positiv indkomst (over 99 kr.)

Selskaber mv. i alt

8 499 60 067 1 20 111 21 9

25 229 62 478 0 18 73 35 12

7 552 45 883 3 28 167 127 20

41 280 168 428 4 66 351 183 41

220 2 591

1 465 3 157

223 1 459

1 908 7 207

71 539

92 467

55 462

219 468

7 622 57 419 0 30 132 77 6

24 554 62 520 1 9 60 64 13

7 114 45 054 3 23 145 118 20

39 290 164 993 4 62 337 259 39

190 2 810

1 163 3 199

216 1 710

1 569 7 719

68 286

91 583

54 403

214 272

1

Der kan nævnes to årsager til selskaber med 0-indkomst. For det første har selskaber mulighed for at overføre underskud fra tidligere år. For det andet vil datterselskaber og andre koncernforbundne selskaber og foreninger, pga. sambeskatningsregler, blive registreret med en 0-indkomst, da det er administrationsselskabet, der indberetter alle oplysninger af skattemæssig karakter. TRANSLATION - Heading, Column 1: income negative; 2: income nil (0-99 kr.); 3: income positive (over 99 kr.); 4: corporations, etc., total. - Front Column 1: ordinary joint-stock companies; 2: private (closed) joint-stock companies; 3: finance and credit institutions; 4: savings banks; 5: consumers' co-operative societies; 6: co-operative societies; 7: mutual insurance societies; 8: foreign companies or societies; 9: other societies; 1-9: all corporations, etc.

106 Selskabsbeskatningen Tabel 5.2

Selskaber med negativ skattepligtig indkomst Corporations with negative taxable income Antal selskaber

Gennemsnitlig skattepligtig indkomst 1.000 kr.

2009 Aktieselskaber Anpartsselskaber Øvrige selskaber mv.

8 499 60 067 2 973

-5 593 -497 -2 209

Selskaber mv. i alt

71 539

-1 173

2010* Aktieselskaber Anpartsselskaber Øvrige selskaber mv.

7 622 57 419 3 245

-4 581 -453 -1 410

Selskaber mv. i alt

68 286

-959

Anm. Den samlede negative skattepligtige indkomst udgør 83,9 mia. kr. i 2009 og 65,5 mia kr. i 2010. TRANSLATION - Heading, Column 1: number of corporations; 2: average assessed income. - Front Column 1: ordinary joint-stock companies; 2: private (closed) joint-stock companies; 3: other corporations, etc.; 4: total.

Tabel 5.3

Skatteydende fonde1 Taxpaying foundations and associations 2009

2010* antal fonde

Antal fonde mv. i alt Arbejdsmarkedsforeninger Fonde Andre foreninger mv.

751 3 561 187

760 4 565 191

Skattepligtig indkomst Arbejdsmarkedsforeninger Fonde Andre foreninger mv.

308 7 72 229

635 97 128 410

Fondsskat Arbejdsmarkedsforeninger Fonde Andre foreninger mv.

71 2 15 54

159 24 31 104

mio. kr.

1

Fonde og foreninger som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb. TRANSLATIONS - Front Column - Antal: number; skattepligtig indkomst: taxable income; fondsskat: tax on foundations and associations; Arbejdsmarkedsforeninger: Labour market organizations; Fonde: Foundations; Andre foreninger mv.: other organizations, etc.

Selskabsbeskatningen 107

Tabel 5.4

Skatteydende selskaber1 mv. Taxpaying corporations, etc. 2009

2010*

1. Aktieselskaber Antal selskaber Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

7 466 81 580 17 616

7 053 101 685 22 716

2. Anpartsselskaber Antal selskaber Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

45 408 40 399 9 941

45 006 43 348 10 736

3. Finans- og kreditinstitutter Antal institutter Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

3 307 71

3 5 918 800

4. Sparekasser Antal sparekasser Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

27 94 23

24 106 43

5. Brugsforeninger Antal brugsforeninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

167 185 45

145 523 130

6. Andelsforeninger Antal foreninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

127 196 28

117 208 30

7. Gensidige forsikringsforeninger Antal foreninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

19 384 89

20 1 465 359

220 18 091 4 258

214 21 334 5 045

9. Andre foreninger mv. Antal foreninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

1 438 3 115 743

1 700 3 338 790

10. Alle selskaber og foreninger Antal selskaber og foreninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

54 875 144 353 32 815

54 282 177 924 40 648

8. Udenlandske selskaber eller foreninger Antal selskaber og foreninger Skattepligtig indkomst (mio. kr.) Selskabsskat (mio. kr.)

1

Selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb. TRANSLATIONS - Front Column 1: ordinary joint-stock companies; 2: private (closed) joint-stock companies; 3: finance and credit institutions; 4: savings banks; 5: consumers' co-operative societies; 6: co-operative societies; 7: mutual insurance societies; 8: foreign companies or societies; 9: other societies, etc.; 10: all corporations, etc.; antal: number; skattepligtig indkomst: taxable income; selskabsskat: corporation tax.

108 Selskabsbeskatningen Tabel 5.5

Selskaber mv.1 fordelt efter størrelsen af den pålignede skat. 2010* Corporations, etc., by size of tax levied. 2010 Pålignet selskabsskat 110.000 kr.

10.00150.000 kr.

50.001- 100.001- 150.001- 200.001- 500.001Over 100.000 150.000 200.000 500.000 1.000.000 1.000.000 kr. kr. kr. kr. kr. kr.

Gennemsnitlig I alt selskabsskat

antal selskaber

1. Aktieselskaber 2. Anpartsselskaber 3. Finans- og kreditinstitutter 4. Sparekasser 5. Brugsforeninger 6. Andelsforeninger 7. Gensidige forsikringsforeninger 8. Udenlandske selskaber/foreninger 9. Andre foreninger 10. Alle selskaber og foreninger

1 000 kr.

597 10 671

1 155 13 349

833 6 902

597 3 600

470 2 237

1 305 4 998

783 1 804

1 313 1 445

7 053 45 006

3 221 239

0 2 8 31

0 1 33 34

0 3 35 10

0 3 24 11

0 0 13 6

0 5 21 9

0 5 4 7

3 5 7 9

3 24 145 117

266 810 1 808 894 258

1

0

1

2

0

2

4

10

20

17 941

30 753

29 491

26 163

6 78

6 41

41 84

21 36

55 54

214 1 700

23 574 465

12 093

15 092

7 973

4 321

2 773

6 465

2 664

2 901

54 282

749

2 036

1 857

34 719

40 648

·

mio. kr.

11. Pålignet selskabsskat 1

47

401

575

Selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb. TRANSLATION - Heading: size of tax levied; last column: average corporation tax. - Front Column 1: ordinary joint-stock companies; 2: private (closed) jointstock companies; 3: finance and credit institutions; 4: savings banks; 5: consu-

533

481

mers' co-operative production or marketing societies; 6: co-operative societies; 7: mutual insurance societies; 8: foreign-owned corporations or societies; 9: other corporations or societies; 10: all corporations and societies; 11: tax levied.

Selskabsbeskatningen 109

Tabel 5.6

Pålignet selskabsskat fordelt efter branche Corporation tax levied, by main groups of industries 2010*

2009 Antal Skattepligtig selskaber indkomst Branche

Pålignet selskabsskat

Antal Skattepligtig selskaber indkomst

mio. kr.

I alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olieraffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremstilling af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester K Finansiering og forsikring Heraf: Pengeinstitutter L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrig erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen Sundhedsvæsen Sociale institutioner R Kultur og fritid S Andre serviceydelser T Private husholdninger med ansat medhjælp U Internationale organisationer og ambassader X Uoplyst aktivitet

Pålignet selskabsskat

mio. kr.

54 875

144 352,4

32 814,8

54 282

177 923,6

40 648,3

618 54 3 083 283 122 297 2 78 17 235 644 154 107 456 64 624 88 86 5 318 8 971 1 271 775 2 780 532 55 2 193 5 369 52 3 799 6 258 4 977 84 1 197

570,2 16 088,5 28 174,1 2 955,3 151,4 752,4 307,4 1 091,5 6 675,2 2 200,9 1 685,6 1 419,9 762,9 5 508,4 119,6 4 543,5 1 583,1 217,6 5 713,8 18 580,1 13 185,5 729,8 8 977,7 1 629,2 4 482,2 2 866,3 31 774,0 18 081,4 2 730,6 5 682,2 4 480,6 230,7 970,9

137,6 3 997,9 6 358,1 669,2 37,4 199,4 76,9 258,8 1 602,1 486,3 408,3 350,0 181,7 934,9 29,9 1 123,4 395,3 54,6 1 392,5 4 569,7 3 252,6 182,3 2 236,0 400,4 1 120,5 715,0 5 832,9 2 803,2 658,0 1 370,0 1 071,1 57,4 241,6

680 54 3 058 257 128 288 2 73 20 222 631 161 123 427 76 650 146 91 4 741 9 141 1 297 828 3 040 590 62 2 388 6 806 51 3 827 6 111 4 839 79 1 193

749,8 19 646,1 37 664,0 2 223,7 219,0 1 568,9 0,6 1 386,8 10 524,4 2 864,4 1 530,7 2 604,5 840,0 5 697,6 294,6 7 909,0 3 910,2 333,0 4 225,4 22 047,5 15 209,3 810,0 9 567,3 1 602,5 4 747,5 3 217,2 40 751,7 12 428,1 3 791,7 6 186,5 4 781,5 214,6 1 190,5

181,6 4 884,6 8 746,2 478,3 54,3 385,7 0,1 344,8 2 537,0 705,0 373,5 647,7 200,4 986,8 73,6 1 959,0 454,2 83,3 1 012,4 5 185,7 3 798,0 202,2 2 383,6 392,4 1 186,9 804,3 8 205,7 2 429,5 944,3 1 405,6 1 055,8 53,7 296,0

1 776 25 238 1 755 1 637 118 308 732 1 0 11 570

2 071,1 427,5 150,4 1 128,7 1 045,1 83,6 449,3 881,2 0,2 0,0 5 236,8

434,8 102,9 37,6 282,2 261,3 20,9 111,8 216,6 0,1 0,0 1 191,3

1 831 20 263 1 767 1 658 109 310 832 1 0 9 438

2 350,3 522,4 165,4 1 268,7 1 190,0 78,7 466,1 1 594,4 0,0 0,0 6 663,8

504,4 129,9 41,4 316,4 297,3 19,1 115,8 391,7 0,0 0,0 1 661,3

Anm. Selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb. TRANSLATION - Heading, Column 1: number of corporations; 2: taxable income; 3: corporation tax. - Front Column a: agriculture, forestry and fishing; b: mining and quarrying; c: manufacturing; d: electricity, gas, steam and air conditioning supply; e: water supply, sewerage and waste management; f: construction; g: wholesale and retail trade; h: transportation; i: accommodation

and food service activities; j: information and communication; k: financial and insurance; l: real estate activities; m: knowledge-based services; n: travel agent, cleaning and other operational services; o: public administration, defence and compulsory social security; p: education; q: human health and social work; r: arts, entertainment and recreation activities; s: other service activities; t: activities of households as employers of domestic personnel; u: activities of extraterritorial organizations and bodies; x: activity not stated.

110 Selskabsbeskatningen Tabel 5.7

Antal selskaber mv. fordelt efter branche og størrelsen af den pålignede selskabsskat. 2010* Number of corporations etc., by groups of industries and size of tax levied. 2010 Pålignet selskabsskat 110.000 kr.

10.00150.000 kr.

50.001- 100.001- 150.001- 200.001- 500.001100.000 150.000 200.000 500.000 1 mio. kr. kr. kr. kr. kr.

Over 1 mio. kr.

I alt

antal selskaber

I alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olieraffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremstilling af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester K Finansiering og forsikring Heraf: Pengeinstitutter L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrig erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen Sundhedsvæsen Sociale institutioner R Kultur og fritid S Andre serviceydelser T Private husholdninger med ansat medhjælp U Internationale organisationer og ambassader X Uoplyst aktivitet

12 093

15 092

7 973

131 2 325 31 13 41 6 1 21 62 9 15 33 6 87 80 11 780 1 306 245 166 558 116 10 432 2 069 2 944 1 202 965 9 228

183 9 717 41 36 84 14 4 37 164 28 23 78 17 191 27 21 1 481 2 220 329 289 890 174 11 705 1 707 1 1 166 1 845 1 452 20 373

93 7 419 34 17 45 2 3 1 22 107 15 12 63 13 85 9 15 849 1 362 163 137 491 75 11 405 837 4 579 944 730 14 200

370

506

5 51 185 160 25 80 206

4 321

2 773

6 465

2 664

2 901

54 282

47 1 175 14 4 16 1 2 20 34 7 6 27 5 39 4 7 273 560 72 39 170 29 4 137 292

42 8 242 21 14 16 7 4 17 39 16 16 45 7 40 4 8 212 667 88 21 139 36 6 97 331 7 167 276 217 5 54

38 17 440 60 12 18 28 5 45 63 43 22 80 14 50 9 16 165 746 103 32 163 45 5 113 450 26 128 223 167 7 49

680 54 3 058 257 128 288 2 73 20 222 631 161 123 427 76 650 146 91 4 741 9 141 1 297 828 3 040 590 62 2 388 6 806 51 3 827 6 111 4 839 79 1 193

60 4 242 22 10 23 5 17 47 8 9 32 6 63 6 6 422 880 105 56 291 49 6 236 431 4259 550 449 9 92

167 322 270 1 51

86 6 498 34 22 45 9 3 43 115 35 20 69 8 95 7 7 559 1 400 192 88 338 66 9 263 689 7 417 749 589 14 146

287

164

91

247

82

84

1 831

5 94 427 401 26 100 264

3 37 353 334 19 50 111

1 22 215 209 6 18 63

1 9 150 144 6 12 39

2 28 307 291 16 19 82

1 12 91 83 8 19 25

2 10 39 36 3 12 42

20 263 1 767 1 658 109 310 832

-

1

-

-

-

-

-

-

1

3 377

2 811

1 227

526

342

744

229

182

9 438

Anm. Selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb.

TRANSLATION - Heading: size of tax levied. - Front Column: see table 5.6.

Selskabsbeskatningen 111

Tabel 5.8

Selskabsskat fordelt efter branche og størrelsen af den pålignede selskabsskat. 2010* Corporation tax, by groups of industries and size of tax levied. 2010 Pålignet selskabsskat 110.000 kr.

10.00150.000 kr.

50.001- 100.001- 150.001- 200.001- 500.001100.000 150.000 200.000 500.000 1 mio. kr. kr. kr. kr. kr.

Over 1 mio. kr.

I alt

mio. kr.

I alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Olieraffinaderier mv. Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremstilling af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv. D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation Forlag, tv og radio Telekommunikation It- og informationstjenester K Finansiering og forsikring Heraf: Pengeinstitutter L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice Rådgivning mv. Forskning og udvikling Reklame og øvrig erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen Sundhedsvæsen Sociale institutioner R Kultur og fritid S Andre serviceydelser T Private husholdninger med ansat medhjælp U Internationale organisationer og ambassader X Uoplyst aktivitet

46,6

400,7

574,9

532,8

480,7

2 036,0

0,5 1,4 0,1 0,2 0,1 0,3 0,1 0,4 0,2 0,1 3,5 5,7 0,9 0,7 2,4 0,5 0,1 1,9 6,6 3,6 5,2 4,1 1,0

4,6 0,3 19,1 1,1 1,0 2,4 0,4 0,2 1,0 4,1 0,9 0,6 2,0 0,5 5,0 0,7 0,6 40,0 60,2 8,9 7,7 24,5 4,6 0,3 19,6 44,0 30,7 50,6 39,6 0,6 10,4

6,7 0,6 30,6 2,5 1,2 3,3 0,1 0,2 0,1 1,6 7,8 1,2 0,9 4,5 0,9 6,3 0,7 1,1 60,9 99,2 12,0 9,9 35,4 5,4 0,7 29,3 60,2 0,2 41,7 67,5 51,9 1,0 14,6

7,5 0,5 30,1 2,8 1,3 2,9 0,6 2,0 5,7 1,1 1,2 3,9 0,8 8,0 0,7 0,8 51,8 108,8 12,8 6,9 35,6 6,0 0,7 28,9 53,1 0,5 31,8 67,8 55,2 1,2 11,5

8,2 0,2 30,7 2,4 0,7 2,8 0,2 0,3 3,6 6,0 1,3 1,1 4,7 0,9 6,8 0,7 1,2 47,3 97,0 12,6 6,7 29,5 5,0 0,7 23,9 50,8 29,2 55,9 46,8 0,2 9,0

27,1 2,3 163,3 10,5 8,0 14,4 3,1 0,8 14,0 38,1 12,2 6,5 21,2 2,5 31,9 2,3 2,2 169,2 445,7 60,7 27,1 104,6 20,5 2,8 81,3 223,4 2,8 134,0 233,9 185,0 4,0 45,0

29,1 5,5 173,4 14,2 9,9 12,0 5,1 3,0 12,2 27,7 11,6 11,7 31,7 5,4 29,0 2,6 5,6 147,4 471,2 61,4 15,0 96,2 24,8 3,8 67,6 229,4 5,0 113,1 190,8 149,4 3,7 37,8

97,8 4 875,3 8 297,5 444,6 32,2 347,8 335,2 2 532,6 670,4 283,8 619,5 178,4 918,7 62,6 1 871,6 446,2 71,8 492,2 3 898,0 3 628,7 128,1 2 055,3 325,7 1 177,8 551,8 7 538,2 2 421,0 560,1 733,8 523,8 43,1 166,9

181,6 4 884,6 8 746,2 478,3 54,3 385,7 0,1 344,8 2 537,0 705,0 373,5 647,7 200,4 986,8 73,6 1 959,0 454,2 83,3 1 012,4 5 185,7 3 798,0 202,2 2 383,6 392,4 1 186,9 804,3 8 205,7 2 429,5 944,3 1 405,6 1 055,8 53,7 296,0

1,5

13,4

20,4

19,9

15,5

77,4

56,7

299,6

504,4

0,2 0,8 0,7 0,1 0,4 0,8

0,2 2,6 12,9 12,2 0,8 2,5 7,1

0,2 2,7 25,7 24,3 1,4 3,6 8,0

0,1 2,7 26,7 26,0 0,7 2,4 7,7

0,2 1,6 25,8 24,8 1,0 2,0 6,7

0,8 9,0 94,3 89,4 5,0 6,1 25,2

0,6 8,2 61,2 55,6 5,6 13,4 17,1

127,9 14,4 69,0 64,4 4,6 85,4 319,2

129,9 41,4 316,4 297,3 19,1 115,8 391,7

-

0,0

-

-

-

-

-

-

0,0

12,0

70,1

87,7

64,9

59,1

227,2

159,3

981,2

1 661,3

Anm. Selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser, er pålignet et positivt skattebeløb.

1 857,2 34 719,5 40 648,3

TRANSLATION - Heading: size of tax levied. - Front Column: see table 5.6.

112 Selskabsbeskatningen Tabel 5.9

Kommunernes selskabsskatteprovenu Corporation tax revenue of municipalities

Kommune nr. Kommunens navn

2009

2010

2011

Kommune nr. Kommunens navn

2009

1.000 kr.

6 808 440 6 421 610 4 704 415

101 147 165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Region Hovedstaden København Frederiksberg Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

3 554 061 3 418 156 2 304 027 1 340 753 1 327 757 724 200 93 837 75 834 42 333 31 681 26 259 23 336 50 059 62 713 42 363 305 854 572 878 227 174 17 332 15 295 15 309 67 481 74 100 45 394 7 729 5 655 5 254 39 565 29 215 9 931 23 764 41 977 33 672 22 306 19 416 17 978 66 324 50 745 40 041 189 380 171 560 172 326 240 848 164 092 149 238 94 045 74 244 49 322 20 019 19 559 15 246 20 357 25 363 13 715 40 337 25 956 35 628 22 981 34 236 26 251 78 572 61 047 59 335 45 200 29 993 47 822 204 874 142 669 170 566 54 899 57 940 56 524 10 428 9 213 8 994 187 523 151 181 51 444 187 777 74 834 137 603 33 702 32 141 31 906 47 200 33 603 43 698 9 234 8 681 7 424

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

Region Syddanmark 420 Assens 530 Billund

2011

1.000 kr.

Hele landet

542 784 19 949 30 839 24 650 36 292 85 182 65 281 10 006 18 628 41 692 12 281 29 432 79 704 39 830 9 767 13 725 9 728 15 798

2010

435 560 18 267 30 097 19 365 34 263 58 647 33 681 7 559 17 063 38 184 18 230 26 996 50 907 34 335 10 657 9 376 12 513 15 420

376 996 11 979 29 258 15 729 26 954 49 603 35 091 8 367 11 647 33 321 16 081 21 383 46 830 27 004 8 131 12 774 7 297 15 547

1 108 219 1 026 154 44 142 58 980 28 973 88 165

745 825 29 794 22 501

Anm. På grund af restancer, henstand o.l., afviger disse regnskabsoplysninger noget fra ligningstallene i de øvrige tabeller.

561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

98 871 696 101 484 24 204 33 444 12 099 108 511 4 406 34 446 12 130 13 548 191 305 30 891 40 929 33 599 42 455 34 118 131 434 1 554 84 980

97 181 728 19 597 24 656 37 324 12 466 110 754 3 176 29 133 11 712 15 469 152 875 30 546 36 732 35 200 31 888 30 569 124 542 1 254 73 207

92 548 637 59 945 18 129 32 757 12 305 79 007 1 808 27 910 11 769 12 418 91 781 29 006 37 653 27 250 24 349 28 591 59 830 1 230 44 607

1 207 574 1 134 020 29 118 27 868 40 445 40 891 108 128 101 632 53 381 46 771 81 768 75 075 53 802 65 520 9 285 20 331 16 768 12 795 7 411 8 221 60 075 66 978 63 479 53 407 1 229 877 94 059 84 188 47 874 40 590 35 349 32 420 5 039 29 765 16 657 17 307 90 197 66 054 393 510 343 330

962 916 21 587 49 146 63 916 30 574 63 372 112 173 12 582 13 215 5 454 42 264 39 461 1 427 64 682 26 443 22 543 10 328 15 607 48 565 319 577

395 802 15 211 36 834 41 127 17 577 1 501 38 632 22 715 - 23 613 27 646 25 270 192 902

407 720 17 091 34 092 40 559 15 129 1 584 38 228 18 671 16 079 35 201 24 980 166 106

314 651 13 981 41 845 26 602 9 279 453 31 905 9 768 10 429 39 044 12 873 118 472

113

6. Ejendomsbeskatningen 6.1 Udviklingen i ejendomsbeskatningen Grundskyld er langt den største ejendomsskat

Ejendomsskatterne udgjorde 25,0 mia. kr. i 2011 svarende til 2,9 pct. af de samlede skatter og afgifter. Tidligere har ejendomsskatterne udgjort en betydelig større andel af den samlede beskatning. I 1950erne udgjorde de således mellem 7 og 8 pct. af alle offentlige skatteindtægter. Beskatning af selve jorden, grundskylden, har altid været den provenumæssigt dominerende type af ejendomsskatterne, jf. figur 6.1. Grundskylden tegner sig i dag for over 84 pct. af ejendomsbeskatningen. Resten er dækningsafgifter. Indtil 1987 var der også en afgift på den samlede værdi af jord og bygninger, ejendomsskylden. Denne skat tegnede sig tilbage i begyndelsen af 1960erne for over 30 pct. af den samlede ejendomsbeskatning. En anden type ejendomsskat, nemlig en skat på stigningen i grundværdien, grundstigningsskylden, blev afskaffet fra 1966.

Figur 6.1

Ejendomsbeskatningens fordeling på de forskellige skattearter Taxation of real property, by type of tax 100

Pct.

90

Grundstignings-skyld

80 70

Dækningsafgifter

60 50

Ejendomsskyld

40 30 20

Grundskyld

10 0 1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Ejendomsbeskatningen består i dag af grundskyld og dækningsafgifter, jf. oversigtstabel 6.1. Fra 2007 tilfalder provenuet fra ejendomsskatterne alene kommunerne. Tidligere tilfaldt en del af ejendomsskatterne amtskommunerne, og indtil 1995 også staten. Oversigtstabel 6.1

Ejendomsbeskatningen 2010

2011

2012*

mio. kr.

Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Grundskyld

814 3 269 433 19 645

768 3 284 420 20 547

697 2 919 361 21 065

Ejendomsskatter i alt Heraf: København og Frederiksberg Øvrige kommuner

24 161

25 019

25 042

4 604 19 557

4 911 20 108

4 721 20 321

* Foreløbige budgettal.

114 Ejendomsbeskatningen

6.2 Grundlaget for ejendomsbeskatningen Bestemmelserne om vurdering findes i lov om vurdering af landets faste ejendomme, lovbek. nr. 740 af 3. september 2002 med senere ændringer. De offentlige ejendomsvurderinger

Fra og med 2003 gennemføres almindelige vurderinger af alle ejendommes værdi hvert andet år af SKAT. Ejerboliger vurderes i ulige år og andre ejendomme vurderes i lige år. Vurderingen tager udgangspunkt i priserne på omsatte ejendomme i fri handel i det pågældende område. I perioden 1998-2002 gennemførtes vurderinger hvert år. Før 1998 var der vurderinger hvert fjerde år med mellemliggende årsreguleringer med seneste almindelige vurdering i 1996. Ved vurderingen skønnes over handelsværdien af bygningen og grunden. Alle vurderinger skal iflg. vurderingsloven være offentligt tilgængelige. De seneste ejendomsvurderinger findes på SKATs hjemmeside. Her kan også findes vejledninger i hvordan der klages over vurderingen, samt detaljer vedrørende hvordan vurdering af den enkelte ejendom foretages. De almindelige ejendomsvurderinger (og tidligere årsreguleringerne) ligger til grund for beregningen af ejendomsskatter, ejendomsværdiskat (lejeværdi af egen bolig til og med 1999), arv- og gaveafgift samt frigørelsesafgift.

Alle ejendomme skal vurderes

Ifølge vurderingsloven skal alle ejendomme vurderes. Visse ejendomstyper er dog undtaget. Det er bl.a. kirker og kirkegårde, gader og veje, befæstningsanlæg, jernbane-, havne- og lufthavneanlæg. Ved vurderingerne ansættes ejendomsværdien, der er værdien af den faste ejendom i sin helhed, dvs. af grunden samt af de bygninger, der måtte være på grunden. Herudover ansættes grundværdien, som er værdien af grunden (med grundforbedringer), som den er - eller ville være - i ubebygget stand under hensyntagen til beliggenhed og beskaffenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien kaldes forskelsværdien, og er udtryk for værdien af bygningerne. Herudover ansættes ved vurderingen et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Fradraget kan gives i det omfang, forbedringerne må antages at virke værdiforøgende på grundværdien, men må ikke overstige ejerens udgifter til forbedringerne. Fradraget kan gives i op til 30 år efter at forbedringerne er foretaget, for skove dog i op til 60 år.

Fritaget for beskatning

En del vurderede ejendomme er fritaget for den almindelige ejendomsbeskatning. Dette gælder bl.a. kongelige slotte, fremmede staters ambassader og konsulater samt fredede ejendomme mv. Endvidere er statens og kommunernes ejendomme fritaget for grundskyld - men kan eventuelt pålignes dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 7 og 23. Fritagelsen gælder dog ikke ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje samt ejendomme, der tilhører DSB og Energinet.dk. Ifølge § 8 kan kommuner også fritage bl.a. skoler, hospitaler og institutioner, idrætsanlæg, gas-, vand- og varmeværker mv. for kommunal grundskyld.

Udskrivning af skatter

Udskrivningen af ejendomsskatterne sker på baggrund af vurderingen to år før opkrævningsåret. Skatterne for 2010 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2008. Skatterne for 2011 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2009 og skatterne for 2012 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2010.

Ejendomsbeskatningen 115

6.3 Det offentliggjorte materiale Opgørelserne for 2010 og 2011 bygger på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsregister, mens opgørelserne for 2012 bygger på kommunernes indberetninger til Økomoni- og indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2010. Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysningerne fra to kilder. En vurderingsdel fra SKAT og en skattedel fra KMD (Kommunedata). Begge dele opdateres løbende, men da de ikke opdateres på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele.

6.4 Kommunalreformen Kommuner sammenlagt, regioner erstatter amter

Danmark er fra 1. januar 2007 opdelt i 98 kommuner og 5 regioner mod tidligere 270 kommuner og 13 amter. Det er resultatet af en proces, der blev igangsat juni 2004 som opfølgning på Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004, og regeringens efterfølgende udspil til en reform af den offentlige sektors struktur. Allerede forud for den store kommunalreform skete der enkelte steder i landet kommunesammenlægninger. Således blev Bornholms Amt og de bornholmske kommuner allerede fra 2003 samlet til en regionskommune. der ligesom Københavns og Frederiksberg kommuner varetog både amtslige og kommunale opgaver. Herudover blev Marstal og Ærøskøbing Kommuner slået sammen til Ærø Kommune fra 2006.

Strukturkommissionen

Den store reform af det kommunale system tog for alvor fart, da regeringen i oktober 2002 nedsatte Strukturkommissionen, der bestod af repræsentanter for kommunerne, ministerier og af personer med særlig ekspertise på området. Strukturkommissionens opgave var at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for indretningen af den offentlige sektor, og på denne baggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længere årrække. Strukturkommissionen konkluderede i januar 2004, at der var behov for en reform af den offentlige sektors struktur, da amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver, og at opgavefordelingen i den offentlige sektor var uhensigtsmæssig på flere områder.

Strukturaftalen

Aftalen om en strukturreform (strukturaftalen) fastlagde en række krav til såvel størrelsen af de nye kommuner som til fordelingen af de offentlige opgaver og finansieringen heraf. Samtidig med det nye kommunale danmarkskort trådte derfor en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform i kraft. Aftalen blev senere udmøntet i en lang række love og bekendtgørelser. En stor del af denne lovgivning blev i juni 2005 vedtaget i Folketinget.

6.4.1 Kommunalreformens betydning for grundskyldspromillerne Udskrivningen

I forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for det kommende kalenderår (senest 15. oktober), fastsætter kommunalbestyrelsen grundskyldspromillen. Grundskyldspromillen angiver forholdet mellem det beløb, der ønskes udskrevet som kommunal grundskyld og det forventede udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget er som udgangspunkt den afgiftspligtige grundværdi. Der kan imidlertid ske korrektioner heri, idet der siden 2003 har været et loft over, hvor meget den afgiftspligtige grundværdi må stige, jf. nedenfor.

Loft i 2007 over grundskyldspromillerne

De kommunale grundskyldspromiller for 2007 blev i forbindelse med vedtagelsen af budgetterne, for de sammenlagte kommuners vedkommende, vedtaget af sammenlægningsudvalgene og for de øvrige kommuners vedkommende af kommunalbestyrelserne. Der blev i forbindelse med kommunalreformen vedtaget et loft over de kommunale skatter, der omfatter udskrivningsprocenten for indkomstskat og promillerne for grundskyld og dækningsafgift hver for sig, jf. lov nr. 500 af 7. juni 2006 om be-

116 Ejendomsbeskatningen grænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007 og regulering af de kommunale bidrag til regionerne i 2007. Maksimumsatserne for hhv. udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller er for hver kommune nævnt i bilaget til loven. Fra 2008 gælder igen det almindelige skatteloft, hvorefter den kommunale skatteudskrivning samlet set ikke må stige. Særordning

Den tidligere Farum Kommune har fået en særordning med en anden grundskyldspromille end den øvrige del af Furesø Kommune.

Højere udskrivning tilladt i visse tilfælde

En sammenlagt kommune kunne til og med den 15. september 2006 ved ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet få tilladelse til at forhøje udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen ud over de maksimale satser, såfremt en eller flere kommuner i sammenlægningskommunen ikke havde udskrevet dækningsafgift af forretningsejendomme i 2006, og den sammenlagte kommune undlod at opkræve dækningsafgift af forretningsejendomme i 2007. Forhøjelsen måtte dog højst give anledning til et provenu svarende til provenuet såfremt kommunen opkrævede dækningsafgiften.

Omlægning af skatteregler

Afskaffelsen af amterne betød, at de ejendomsskatter, som amterne tidligere udskrev og opkrævede, blev overflyttet til kommunerne. Det indebærer, at kommunernes udskrivning af grundskyld og af dækningsafgifter af både grundværdi og forskelsværdi er hævet med de tidligere amters andel. Ved sammenligninger mellem 2006 og 2007 må man selvsagt være opmærksom herpå.

6.5 Den kommunale beskatning Bestemmelserne om udskrivning af ejendomsskatter til kommunerne findes i den kommunale ejendomsskattelov, lovbek. nr. 1006 af 26. oktober 2009 med senere ændringer.

6.5.1 Grundskyld Af alle faste ejendomme, hvor der er foretaget en ansættelse af grundværdien, skal der af den afgiftspligtige grundværdi betales en afgift til kommunen, kaldet grundskyld. Grundskylden kan for den enkelte husejer stige enten på grund af en stigning i den afgiftspligtige grundværdi eller på grund af en stigning i grundskyldspromillen. Loft over stigning i afgiftspligtig grundværdi

Reguleringsprocenten har siden 2003 skullet sikre et loft over stigningen i de afgiftspligtige grundværdier. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser, eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 procent. Udskrivningsgrundlaget er den afgiftspligtige grundværdi efter loft. Reguleringsprocenten

Reguleringsprocent

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

7,0

5,1

6,5

5,5

4,7

4,9

4,7

7,0

7,0

4,3

For en ejendom hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2011 svare til grundværdien i 2002 tillagt 66 procent. Promillegrænser

Fra 2007 skal grundskyld udskrives med mindst 16 og højst 34 promille. Som følge af kommunalreformen var der i 2007 for hver kommune fastsat et loft over, hvor meget grundskyldspromillen højst måtte udgøre. 12 kommuner havde valgt en lavere

Ejendomsbeskatningen 117

grundskyldspromille, end loven har givet dem mulighed for. Fra 2008 kunne kommunerne igen selv bestemme størrelsen af grundskyldspromillen (jf. afsnit 6.4.1) Grundskyld skulle til og med 2006 udskrives med mindst 6 og højst 24 promille. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog med tillæg af den for amtskommunal grundskyld fastsatte promille (10 promille). For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskoler, frugtplantager eller skovbrug, opkræves grundskyld med en promille, der er 9,7 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldspromille for den givne kommune. I kommuner hvor grundskyldspromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskyld med 12,3 promille for disse ejendomstyper. Fra 2011 er satserne ændret, så de udskrives med en promille, er er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldspromille. I kommuner hvor grundskyldspromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskyld med 7,2 promille for disse ejendomstyper. I 1999 blev der indført et loft på 8 promille over den kommunale grundskyld på landbrugets produktionsjord og af skovbrugsejendomme. Fra 2000-2006 er loftet hævet til 12 promille. Figur 6.2.

Kommunerne procentvist fordelt efter grundskyldspromille Municipalities, by local government land tax rate 2011

Pct.

2012

25

20

15

10

5

0 16,0-18,9

Oversigtstabel 6.2

19,0-20,9

21,0-22,9

23,0-24,9

25,0-27,9

28,0-30,9

31,0-34,0

Kommunerne fordelt efter ændringen af grundskyldspromillen fra 2011 til 2012 Ændring Højere promille 0,01-1,00 Uændret promille Lavere promille 0,01-1,00 I alt

Antal

Pct.

1 1

1 1

96

98

1 1

1 1

98

100

6.5.2 Dækningsafgift Offentlige ejendomme

I kommunerne kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal udskrives dækningsafgift af offentlige ejendomme, der efter vurderingslovens § 7 er fritaget for at svare kommunal grundskyld. Der svares dækningsafgift af grundværdien af ejendomme, der helt eller delvis tilhører staten, med vedkommende kommunes grundskyldspromille. Af andre offentlige ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige, opkræves dæk-

118 Ejendomsbeskatningen ningsafgift med halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog højst til 8,75 promille. Før 2007 var satserne hhv. 10 og 5 promille. Forretningsejendomme

Kommunerne har endvidere adgang til at udskrive dækningsafgift af forretningsejendomme mv. Dækningsafgiften svares kun af forskelsværdien. Promillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog højst til 10 promille. Der svares dækningsafgift af den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr.

6.6 Den amtskommunale beskatning Amtskommunerne nedlagt fra 2007

Da amtskommunerne blev nedlagt pr. 1. januar 2007, vedrører de beskrevne regler i dette afsnit alene årene frem til og med 2006. Bestemmelserne om udskrivning af amtskommunale ejendomsskatter fandtes både i lovbek. nr. 783 af 1. september 2003 med senere ændringer om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og i lovbek. nr. 534 af 30. oktober 1974 med senere ændringer om udskrivning af skat til amtskommunen. Af alle faste ejendomme, for hvilke der var foretaget en ansættelse af grundværdien, skulle af den afgiftspligtige grundværdi betales en afgift til amtet, kaldet grundskyld.

Grundskyld

Amtskommunal grundskyld blev udskrevet med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi. Beregningen af den afgiftspligtige grundværdi fulgte reglerne under den kommunale beskatning. Fra 1996 skulle ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskoler eller frugtplantager, kun svare 5,7 promille i amtskommunal grundskyld. I 2004 blev den nedsat til 4,3 promille og i 2005 nedsat yderligere til 1,5 promille. I 2006 blev den nedsat til 1 promille, og samtidig blev skovbrug inddraget, så det sidestilles med landbrug mv.

Dækningsafgift

Ligesom kommunerne kunne amtskommunerne udskrive dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien af offentlige ejendomme, der var fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften af grundværdien svares med halvdelen af den amtskommunale grundskyldspromille, dvs. 5 promille. Promillen af forskelsværdien fastsattes af amtsrådet, dog højst til 3,75. I de senere år havde samtlige amtskommuner valgt at udskrive dækningsafgifter med de maksimale satser. Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, der faldt uden for den amtskommunale inddeling, kunne højst udskrive dækningsafgiften af grundværdien med 10 promille plus halvdelen af den amtskommunale grundskyldspromille, mens dækningsafgiften af forskelsværdien højst måtte udgøre 8,75 promille. Amtskommunerne kunne ikke udskrive dækningsafgift af forretningsejendomme.

Ejendomsbeskatningen 119

Tabel 6.1

Oversigt over de forskellige ejendomsskatter. 2010-2012 The different types of taxes on real property. 2010-2012 Til kommunerne A. Ejendomsværdi B. Forskelsværdi (A÷C)

· Dækningsafgift af off. ejendomme - maks. 8,75 promille Dækningsafgift af forretningsejendomme (bundgrænse på 50 000 kr.) - maks. 10 promille

C. Grundværdi

Dækningsafgift af off. ejendomme - maks. 15 promille1

D. Grundforbedringer mv.

·

E. Fritagelser efter § 7

·

F. Fritagelser efter § 8

·

G. Afgiftspligtig grundværdi (C÷D÷E÷F) Heraf: Landbrugsejendomme m.m. 1

Grundskyld – min. 16 og maks. 34 promille

Grundskyld - maks. 12,3 promille. Fra 2011 maks. 7,2 promille

For ejendomme, der tilhører staten, er dækningsafgiften lig kommunens grundskyldspromille.

120 Ejendomsbeskatningen Tabel 6.2

Ejendomsvurderinger og -beskatning Valuation and taxation of real property 2011

2010 København og Frederiksberg

Øvrige kommuner

I alt

København og Frederiksberg

Øvrige kommuner

Stigning I alt

København og Frederiksberg

Øvrige kommuner

I alt

pct.

Antal ejendomme

124 224 2 114 983 2 239 207

124 617 2 124 089 2 248 706

0,3

0,4

0,4

mio. kr.

Ejendomsvurderinger A. Ejendomsværdi B. Forskelsværdi (A÷C) C. Grundværdi D. Grundforbedringer mv. E. Fritagelser efter § 7 F. Fritagelser efter § 8 G. Afgiftspligtig grundværdi1 (C÷D÷E÷F) Heraf: Grundværdi vedrørende landbrugsejendomme m.m. Ejendomsbeskatning Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Grundskyld Ejendomsskatter i alt 1

879 637 5 165 427 6 045 064 652 480 3 744 643 4 397 124 227 157 1 420 784 1 647 941 320 15 424 15 745 8 699 16 841 25 539 8 1 673 1 681

813 451 4 635 941 5 449 392 604 199 3 399 381 4 003 580 209 253 1 236 559 1 445 812 140 14 709 14 849 34 472 68 449 102 921 284 7 629 7 913

-7,5 -7,4 -7,9 -56,3 296,3 3450,0

-10,3 -9,2 -13,0 -4,6 306,4 356,0

-9,9 -9,0 -12,3 -5,7 303,0 370,7

218 130 1 386 846 1 604 976

174 356 1 145 772 1 320 128

-20,1

-17,4

-17,7

·

182 585

182 585

·

181 162

181 162

·

-0,8

-0,8

239

575

814

238

530

768

-0,4

-7,8

-5,7

1 192

2 077

3 269

1 179

2 105

3 284

-1,1

1,3

0,5

232 2 941

201 16 704

433 19 645

232 3 262

188 17 285

420 20 547

0,0 10,9

-6,5 3,5

-3,0 4,6

4 604

19 557

24 161

4 911

20 108

25 019

6,7

2,8

3,6

Den afgiftspligtige grundværdi er i tabellen beregnet ud fra vurderingsdelen og viser den afgiftspligtige grundværdi uden loft. Dette betyder at beløbet er næsten dobbelt så stort som den af kommunerne indberettede afgiftspligtige grundværdi, som i tabel 6.8 ligger til grund for beregningen af den kommunale grundværdi.

TRANSLATION - heading, stigning: percentage increase; 1: Copenhagen and Frederiksberg; 2: other municipalities; 3: total. - Front column, I: number of properties; II: valuation (public assessment); A: property value; B: buildings value; C: land value; D: land improvements, etc.; E: exemptions under section 7; F: exemptions under section 8; G: taxable land value; of which: land value of farms, etc.; III: taxation; reimbursement duty on public properties (buildings only); reimbursement duty on business properties (buildings only); reimbursement duty on public properties (land only); land tax total; real property taxes, total.

Ejendomsbeskatningen 121

Tabel 6.3

Den samlede ejendomsbeskatning fordelt på skattearter Total taxation of real property, by type of tax 2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012*

16 510

17 113

17 466

18 263

18 960

21 493

22 562

24 161

25 019

25 042

13 511 8 682 4 829 994 855 139

14 014 9 100 4 914 1 027 884 143

14 349 9 465 4 884 1 012 874 138

14 842 9 867 4 975 1 184 1 037 147

15 601 15 601 · 1 119 1 119 ·

17 000 17 000 · 1 586 1 586 ·

18 102 18 102 · 1 517 1 517 ·

19 645 19 645 · 1 247 1 247 ·

20 547 20 547 · 1 188 1 188 ·

21 065 21 065 · 1 058 1 058 ·

2 005

2 072

2 105

2 237

2 240

2 907

2 943

3 269

3 284

2 919

mio. kr.

Hele landet Fordelt på skattearter: Grundskyld Kommunerne Amtskommunerne Dækningsafgift af off. ejendomme Kommunerne Amtskommunerne Dækningsafgift af forretningsejendomme (kun kommunerne)

Anm. For 2012 budgetterede beløb, de andre år udskrevne skatter.

Tabel 6.4

TRANSLATION - Front Column, Hele landet: Denmark, total; Fordelt på skattearter, etc.: broken down by type of tax; land tax; reimbursement duty on public properties; reimbursement duty on business properties (municipalities only); kommunerne: municipalities; amtskommunerne: counties;

Antal ejendomme fordelt efter benyttelse Number of real properties by use 2010 Hoved- Øvrig Sjælstadsland, Fyn området og øerne

2011 Jylland

I alt

Hoved- Øvrig Sjælstadsland, Fyn området og øerne

Jylland

I alt

I alt

552 386

552 206

1 134 615

2 239 207

553 727

554 226

1 140 753

2 248 706

Beboelse En-familiehuse To-familiehuse Tre-familiehuse Anden beboelse Blandet beboelse og forretning Forretning Fabrik og lager Landbrug Skov og plantage Frugtplantage, gartneri og planteskole Sommerhuse Ejerlejligheder Offentlige ejendomme Byggegrunde Andre ejendomme

278 097 262 968 5 434 605 9 090 7 460 13 394 5 410 5 180 36 396 46 976 138 894 3 906 9 590 43 047

316 415 302 822 4 909 1 462 7 222 11 069 8 187 4 276 28 598 909 954 74 933 29 013 3 859 26 630 47 363

645 042 613 156 10 587 3 468 17 831 23 615 21 725 12 508 77 141 4 616 666 99 464 79 864 7 631 58 241 104 102

1 239 554 1 178 946 20 930 5 535 34 143 42 144 43 306 22 194 110 919 5 561 2 016 221 373 247 771 15 396 94 461 194 512

279 632 264 685 5 358 590 8 999 7 440 13 590 5 409 5 113 37 368 46 920 141 787 3 899 9 092 40 440

318 384 304 825 4 829 1 462 7 268 11 021 8 250 4 312 28 367 920 939 75 229 30 187 3 853 26 561 46 203

650 429 618 703 10 376 3 485 17 865 23 532 21 987 12 665 76 562 4 653 653 100 590 82 193 7 506 58 546 101 437

1 248 445 1 188 213 20 563 5 537 34 132 41 993 43 827 22 386 110 042 5 610 1 960 222 739 254 167 15 258 94 199 188 080

TRANSLATION – Heading: Metropolitan area; Other Zealand, Funen and the Islands; Jutland; Total. – Front Column: Residential properties: One-family houses; Two-family houses; Three-family houses; other residential properties; Mixed residential and commercial properties; Shops; Factories and warehouses;

Agriculture; Forestry and plantation; Fruit orchards, horticultural properties and nurseries; Summer dwellings; Owner-occupied flats; Public properties; Building sites; Other properties.

122 Ejendomsbeskatningen Tabel 6.5

Grundlaget for ejendomsbeskatningen. 2011 The basis for taxation of real property. 2011

Kommune nr. Kommunens navn

Antal ejendomme

Ejendomsværdi

Forskelsværdi

Afgiftspligtig grundværdi

mio. kr.

Hele landet

2 248 706

5 449 392

4 003 580

867 622

510 756 102 519 22 098

1 932 190 686 515 126 936

1 358 176 507 018 97 180

354 402 85 552 13 075

101 147

Region Hovedstaden København Frederiksberg

165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

5 085 8 637 13 416 26 779 5 827 5 862 15 660 13 465 22 581 12 602 27 516 16 625 6 736 30 785 20 234 22 613 5 303 17 118 11 882 15 847 8 921 5 314 18 195 20 642 9 275 13 587 5 632

20 703 24 878 46 530 34 786 33 039 15 142 35 810 37 582 42 152 40 500 113 917 62 237 24 183 57 826 32 331 58 571 25 639 48 273 48 057 43 962 33 078 16 025 67 339 76 858 30 000 36 740 12 581

13 870 15 885 31 682 27 820 24 811 9 331 23 106 24 325 29 294 25 279 72 919 44 471 18 755 38 168 22 705 34 862 18 742 32 655 36 355 32 955 19 523 12 069 43 647 44 324 21 289 26 195 8 943

4 551 6 076 10 853 3 872 6 623 4 409 8 056 9 186 8 056 10 184 27 329 14 553 4 200 13 205 5 035 14 564 5 541 10 303 9 913 8 710 9 595 3 159 17 101 22 338 6 665 8 530 3 169

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

388 357 15 395 15 823 37 368 28 782 29 405 18 964 12 617 28 147 34 076 40 217 12 104 27 260 31 584 7 703 11 793 11 032 26 087

805 695 34 337 40 379 62 938 64 385 51 607 49 826 25 528 45 394 75 060 52 196 36 301 79 387 74 625 18 186 27 135 23 557 44 853

582 979 25 634 24 850 46 529 48 691 37 872 33 655 18 280 33 187 56 654 36 145 28 493 55 817 57 505 10 377 20 813 16 134 32 343

131 734 5 034 10 702 8 437 8 987 6 891 9 186 5 243 6 174 10 636 7 795 4 720 17 929 9 878 5 859 3 535 4 352 6 374

420 530

Region Syddanmark Assens Billund

515 786 19 855 12 477

1 034 022 33 607 23 415

786 965 25 963 18 627

148 565 4 823 2 843

TRANSLATION - Heading, Column 1: number of properties; 2: property value; 3: building value; 4-5: taxable land for; 4: municipalities. - Front Column, Hele landet: Denmark, total.

Ejendomsbeskatningen 123

Tabel 6.5 (fortsat)

Grundlaget for ejendomsbeskatningen. 2011 The basis for taxation of real property. 2011 (continued)

Kommune nr. Kommunens navn

Antal ejendomme

Ejendomsværdi

Forskelsværdi

Afgiftspligtig grundværdi

561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

40 112 5 305 17 447 25 103 24 230 11 724 34 406 11 439 17 587 16 930 13 929 62 976 24 148 29 951 23 348 32 320 19 393 42 283 5 149 25 674

86 810 6 752 43 829 41 031 47 326 20 426 85 285 14 560 33 783 28 704 25 383 145 812 54 822 56 485 39 135 55 261 32 385 104 410 5 108 49 694

66 249 4 474 33 061 31 258 35 425 15 705 64 502 10 715 26 610 22 738 19 509 115 842 41 545 43 128 29 425 37 008 24 273 79 419 3 921 37 569

11 437 1 261 6 377 6 152 7 241 3 089 12 791 2 546 5 133 3 951 3 878 19 589 7 221 8 648 5 648 8 473 4 658 14 447 702 7 655

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

539 718 18 865 22 642 35 818 26 763 32 317 18 125 13 446 23 758 11 013 38 801 38 520 4 211 33 940 23 229 25 652 11 098 30 677 40 786 90 057

1 176 637 41 754 45 900 74 916 50 320 73 355 34 043 19 928 34 507 24 663 71 855 60 846 5 073 82 476 52 182 38 715 16 847 48 082 81 450 319 726

881 493 30 611 35 000 56 819 39 482 55 687 26 454 15 206 26 242 17 848 56 056 42 959 3 741 61 007 39 525 30 134 12 821 35 066 63 172 233 662

166 409 6 037 6 256 10 489 6 447 9 098 4 193 2 547 5 039 4 096 9 446 9 204 761 12 593 8 157 5 412 2 375 7 308 10 920 46 033

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

294 089 16 705 34 382 37 295 29 704 3 495 23 325 11 662 13 585 27 954 21 870 74 112

500 849 28 445 55 431 57 667 40 388 2 854 37 371 17 930 25 910 40 963 33 689 160 200

393 966 22 566 43 042 44 911 31 234 2 050 30 247 14 017 20 736 32 086 27 687 125 391

66 512 3 716 7 461 8 078 6 066 363 4 566 2 350 3 037 5 382 3 676 21 817

mio. kr.

124 Ejendomsbeskatningen Tabel 6.6

Udskrivningspromiller for ejendomsbeskatningen Tax rate (per 1000) for taxation of real property Grundskyld

Kommune nr. Kommunens navn

Dækningsafgift af offentlige ejendomme af forskelsværdi

af grundværdi 2011

2012

2011

Dækningsafgift af forretningsejendomme

2012

2011

2012

2011

2012

promille

Hele landet

26,05

26,07













101 147

Region Hovedstaden København Frederiksberg

26,86 34,00 27,00

26,90 34,00 27,00

… 15,00 13,50

… 15,00 13,50

… 8,75 8,75

… 8,75 8,75

… 10,00 8,00

… 9,80 8,00

165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø1 Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

33,94 22,80 28,89 33,41 21,00 25,70 23,98 24,65 32,50 24,46 16,00 23,00 25,00 29,34 34,00 30,00 24,30 20,65 32,00 25,00 22,10 25,00 21,00 21,44 30,80 24,00 24,38

33,94 22,80 28,89 33,41 21,00 25,70 23,98 24,65 32,50 24,45 16,00 23,00 25,00 29,34 34,00 30,00 24,30 20,65 32,00 25,00 22,10 25,00 21,00 21,44 30,80 24,00 24,38

15,00 11,40 14,45 15,00 10,50 12,85 11,99 12,33 15,00 12,00 8,00 11,50 12,50 14,67 15,00 15,00 12,15 10,33 15,00 12,50 11,05 12,50 10,50 10,72 15,00 12,00 12,19

15,00 11,40 14,45 15,00 10,50 12,85 11,99 12,33 15,00 12,00 8,00 11,50 12,50 14,67 15,00 15,00 12,15 10,33 15,00 12,50 11,05 12,50 10,50 10,72 15,00 12,00 12,19

8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 0,88 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 5,00

8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 5,00

10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 5,31 10,00 7,45 10,00 10,00 10,00 10,00 7,10 10,00 10,00 9,40 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00

10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 5,31 10,00 7,45 10,00 10,00 10,00 10,00 7,10 10,00 10,00 9,40 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00 10,00

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

25,44 26,13 18,06 32,00 23,65 30,40 21,04 28,23 33,09 25,00 34,00 24,74 24,47 25,90 22,24 25,74 21,52 32,32

25,46 26,13 18,06 32,00 23,65 30,40 21,04 28,23 33,09 25,00 34,00 24,74 24,47 25,90 22,24 25,74 21,52 32,32

… 9,03 15,00 10,52 14,12 15,00 12,50 12,37 12,24 12,95 11,12 12,87 15,00

… 9,03 15,00 15,00 10,52 14,12 15,00 12,50 15,00 12,37 12,24 12,95 11,12 12,87 15,00

… 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 5,00 3,00 7,20 5,00 10,00 9,30 1,80 -

… 5,00 3,00 7,20 5,00 10,00 9,30 1,80 -

1 Der

gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er grundskyldspromillen 28,50, mens den i Værløse er 21,50.

TRANSLATION - Heading, Columns 1-2: land tax; 3-6: reimbursement duty on public properties; 3-4: on land value; 5-6: on buildings value; 7-8: reimbursement duty on business properties.

Ejendomsbeskatningen 125

Tabel 6.6 (fortsat)

Udskrivningspromiller for ejendomsbeskatningen Tax rate (per 1000) for taxation of real property (continued) Grundskyld

Kommune nr. Kommunens navn

Dækningsafgift af offentlige ejendomme af forskelsværdi

af grundværdi 2011

2012

2011

Dækningsafgift af forretningsejendomme

2012

2011

2012

2011

2012

promille

420 530 561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

24,36 22,12 20,48 25,29 34,00 26,00 21,85 24,36 29,10 25,00 24,57 21,29 31,98 27,83 21,71 23,32 21,60 21,24 31,56 20,36 27,75 30,00 18,90

24,37 22,12 20,48 25,29 34,00 26,00 21,85 24,36 29,10 25,00 24,57 21,29 31,98 27,83 21,71 23,32 21,60 21,24 31,56 20,36 27,75 30,00 18,90

… 10,24 12,65 15,00 13,00 10,93 12,18 14,55 12,50 12,29 10,65 15,00 13,92 10,86 11,66 10,80 10,62 15,00 10,18 13,88 15,00 9,45

… 10,24 12,65 15,00 13,00 10,93 12,18 14,55 12,50 10,65 15,00 13,92 10,86 11,66 10,80 10,62 15,00 10,18 13,88 15,00 9,45

… 5,00 8,75 5,00 8,75 5,47 8,75 8,75 8,75 5,00 7,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 8,75 5,00 8,75 5,47 8,75 8,75 8,75 5,00 7,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 9,00 4,40 10,00 2,86 5,69 5,60 2,20 8,51 -

… 9,00 4,40 10,00 2,86 5,69 5,40 2,50 8,51 -

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

25,25 24,32 18,00 20,53 24,12 22,56 20,35 28,00 33,23 30,32 27,93 29,56 30,75 28,26 24,66 20,68 21,25 34,00 24,60 24,58

25,26 24,32 18,00 20,53 24,12 22,56 20,35 28,00 34,00 30,32 27,93 29,56 30,75 28,26 24,66 20,68 21,25 34,00 24,60 24,58

… 12,16 9,00 10,27 12,06 11,28 10,18 14,00 15,00 15,00 13,97 14,78 15,00 14,13 12,33 10,34 10,63 15,00 12,30 12,29

… 12,16 9,00 10,27 12,06 11,28 10,18 14,00 15,00 13,97 14,78 15,00 14,13 12,33 10,34 10,63 15,00 12,30 12,29

… 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75

… 6,00 6,00 3,00 5,75

… 6,00 6,00 3,00 5,75

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

27,83 31,23 29,90 29,69 31,86 34,00 26,00 24,68 26,09 23,75 22,82 26,95

27,82 31,23 29,90 29,69 31,86 34,00 26,00 24,68 26,09 23,75 22,82 26,95

… 15,00 14,95 14,85 15,00 15,00 13,00 12,34 11,88 13,48

… 15,00 14,95 14,85 15,00 15,00 13,00 12,34 11,88 13,48

… 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75

… 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 5,00 8,75 8,75

… 5,35

… 5,35

126 Ejendomsbeskatningen Tabel 6.7

Udskrevne ejendomsskatter. 2011 Taxes levied on real property. 2011

Kommune nr. Kommunens navn

Grundskyld

Dækningsafgift af forretningsejendomme

Dækningsafgift af off. ejendomme Grundværdi

Forskelsværdi

Udskrevne ejendomsskatter i alt

1 000 kr.

Hele landet Region Hovedstaden 101 København 147 Frederiksberg 165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

Region Syddanmark 420 Assens 530 Billund

20 546 531

3 284 232

419 684

767 913

25 018 359

9 445 026 2 908 780 353 031

2 230 240 1 114 783 64 045

310 603 205 857 25 811

396 250 229 291 8 970

12 382 119 4 458 712 451 855

153 663 136 077 313 078 107 824 139 052 112 692 186 448 220 778 240 999 247 750 437 121 334 588 104 947 372 004 164 018 430 654 134 599 204 215 317 031 213 979 211 293 77 849 358 095 477 712 205 264 204 246 77 240

41 856 24 007 118 307 · 61 891 4 333 7 864 18 571 17 899 28 352 73 523 81 973 46 172 · 7 626 33 677 32 119 48 634 51 801 83 359 21 925 17 188 74 935 72 653 33 649 42 883 6 213

1 989 868 3 807 338 2 473 274 60 5 225 1 802 1 184 4 019 2 861 3 011 2 642 1 413 1 904 10 923 9 240 3 111 857 778 839 11 669 2 363 4 914 372 ·

1 141 1 646 3 890 1 156 4 281 388 8 5 045 6 386 2 016 6 892 9 390 11 397 6 831 1 695 3 959 28 484 6 702 19 181 1 329 2 914 892 18 140 2 797 11 007 419 3

198 649 162 597 439 081 109 318 207 698 117 687 194 381 249 619 267 086 279 302 521 555 428 812 165 527 381 476 174 753 470 194 206 124 268 792 391 124 299 523 236 910 96 769 462 839 555 525 254 833 247 920 83 456

2 900 735 106 371 191 432 182 638 183 436 165 195 182 335 130 830 108 928 226 967 241 164 99 924 426 688 219 145 128 429 73 472 79 073 154 709

201 969 · 18 193 · 13 763 23 349 · · · 29 136 · 43 986 70 997 · · 2 543 2 ·

15 221 · 282 966 1 426 1 080 180 411 940 419 433 6 694 1 691 35 124 17 1 524

61 101 · 1 188 1 450 · 521 6 710 359 942 4 830 1 421 2 559 24 714 10 148 20 1 117 80 5 040

3 179 026 106 372 211 094 185 053 197 199 189 491 190 125 131 369 110 281 261 873 243 004 146 903 529 093 230 984 128 484 77 257 79 171 161 272

3 056 201 83 292 44 350

426 588 · ·

14 511 · 469

84 205 · 511

3 581 505 83 292 45 330

TRANSLATION - Heading, Column 1: land tax; 2: reimbursement duty on business properties; 3-4: reimbursement duty on public buildings; 3: on land value;

4: on buildings value; 5: total taxes levied on real property. - Front Column, Hele landet: Denmark, total.

Ejendomsbeskatningen 127

Tabel 6.7 (fortsat)

Udskrevne ejendomsskatter. 2011 Taxes levied on real property. 2011 (continued)

Kommune nr. Kommunens navn

Grundskyld

Dækningsafgift af forretningsejendomme

Forskelsværdi

Udskrevne ejendomsskatter i alt

Dækningsafgift af off. ejendomme Grundværdi 1 000 kr.

561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

258 763 42 127 159 139 103 951 134 963 74 945 285 757 45 652 95 119 89 904 88 681 414 905 147 799 163 095 81 740 205 859 64 161 343 998 15 622 112 378

158 · 59 789 · 16 6 309 117 220 · 8 109 · 9 798 107 670 27 10 743 · · · 106 750 · ·

1 162 14 1 854 375 1 161 8 1 462 20 207 127 409 2 513 435 1 019 235 1 527 29 990 37 459

10 275 1 3 473 1 126 4 025 103 5 748 11 1 870 748 2 941 26 264 3 199 7 998 805 4 081 448 8 081 129 2 366

270 358 42 143 224 254 105 452 140 166 81 364 410 187 45 684 105 305 90 779 101 829 551 353 151 460 182 856 82 780 211 467 64 639 459 819 15 789 115 203

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

3 611 026 116 506 85 909 179 416 127 684 182 360 68 045 45 579 120 875 104 415 216 010 204 296 15 735 316 572 179 712 83 588 39 431 202 202 217 162 1 105 530

338 287 · · · · 54 232 · · · · 43 696 · · 24 160 · · · · · 216 200

68 633 263 157 10 689 903 982 35 64 720 255 1 112 1 170 133 2 119 205 539 · 113 4 806 44 370

187 436 1 161 978 23 129 5 486 7 539 276 610 1 838 293 5 893 1 740 109 4 528 653 2 133 · 294 16 080 114 698

4 205 383 117 930 87 045 213 234 134 073 245 113 68 357 46 252 123 433 104 963 266 710 207 206 15 976 347 378 180 569 86 259 39 431 202 608 238 047 1 480 798

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

1 533 543 82 440 201 370 199 709 155 976 10 412 92 683 37 101 54 099 89 247 61 532 548 974

87 146 · · · · · · · · · · 87 146

10 716 874 921 1 194 497 292 194 71 78 1 033 2 5 558

38 921 889 4 104 5 858 383 37 1 359 447 95 967 · 24 783

1 670 327 84 203 206 395 206 761 156 857 10 741 94 236 37 619 54 272 91 247 61 534 666 461

128 Ejendomsbeskatningen Tabel 6.8

Kommunal grundskyld Municipal land tax

Kommune nr.

Afgiftspligtige grundværdier Kommunens navn

2011

Grundskyldspromiller 2012*

2011

mio. kr.

Grundskyld 2012

2011

promille

2012*

mio. kr.

Hele landet

867 622

891 885

26,05

26,07

20 547

21 065

101 147

Region Hovedstaden København Frederiksberg

354 402 85 552 13 075

360 199 85 971 13 383

26,86 34,00 27,00

26,90 34,00 27,00

9 445 2 909 353

9 585 2 923 361

165 201 151 400 153 155 240 210 250 190 157 159 161 270 260 217 163 219 167 169 223 183 173 230 175 185 187

Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø1 Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk

4 551 6 076 10 853 3 872 6 623 4 409 8 056 9 186 8 056 10 184 27 329 14 553 4 200 13 205 5 035 14 564 5 541 10 303 9 913 8 710 9 595 3 159 17 101 22 338 6 665 8 530 3 169

4 595 6 375 10 857 4 035 6 536 4 524 8 324 9 588 8 080 10 487 27 986 14 441 4 599 13 640 5 224 15 012 5 354 10 750 9 734 8 640 9 920 3 202 17 219 23 049 6 923 8 577 3 172

33,94 22,80 28,89 33,41 21,00 25,70 23,98 24,65 32,50 24,46 16,00 23,00 25,00 29,34 34,00 30,00 24,30 20,65 32,00 25,00 22,10 25,00 21,00 21,44 30,80 24,00 24,38

33,94 22,80 28,89 33,41 21,00 25,70 23,98 24,65 32,50 24,45 16,00 23,00 25,00 29,34 34,00 30,00 24,30 20,65 32,00 25,00 22,10 25,00 21,00 21,44 30,80 24,00 24,38

154 136 313 108 139 113 186 221 241 248 437 335 105 372 164 431 135 204 317 214 211 78 358 478 205 204 77

155 143 314 112 137 113 193 231 241 255 448 332 115 384 171 444 130 213 311 212 219 79 362 493 213 206 77

320 253 376 316 326 259 350 360 370 306 329 265 330 269 340 336 390

Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg

131 734 5 034 10 702 8 437 8 987 6 891 9 186 5 243 6 174 10 636 7 795 4 720 17 929 9 878 5 859 3 535 4 352 6 374

136 063 5 250 11 060 8 764 9 433 7 180 9 524 5 377 6 404 11 085 8 091 4 896 18 054 10 191 5 938 3 654 4 530 6 631

25,44 26,13 18,06 32,00 23,65 30,40 21,04 28,23 33,09 25,00 34,00 24,74 24,47 25,90 22,24 25,74 21,52 32,32

25,46 26,13 18,06 32,00 23,65 30,40 21,04 28,23 33,09 25,00 34,00 24,74 24,47 25,90 22,24 25,74 21,52 32,32

2 901 106 191 183 183 165 182 131 109 227 241 100 427 219 128 73 79 155

2 992 111 198 189 192 172 190 133 112 237 250 104 430 225 130 76 82 161

420 530

Region Syddanmark Assens Billund

148 565 4 823 2 843

154 208 5 050 2 985

24,36 22,12 20,48

24,37 22,12 20,48

3 056 83 44

3 173 87 47

1 Der

gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er grundskyldspromillen 28,50, mens den i Værløse er 21,50.

TRANSLATION – Heading, Columns 1-2: taxable land value; 3-4: land tax rate; 5-6: land tax. – Front Column, Hele landet: all Denmark.

Ejendomsbeskatningen 129

Tabel 6.8 (fortsat)

Kommunal grundskyld Municipal land tax (continued) Afgiftspligtige grundværdier

Kommune nr.

Kommunens navn

561 563 607 430 510 440 621 482 410 480 450 461 479 540 550 573 575 630 492 580

Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa

710 766 657 661 615 756 665 707 727 730 760 741 740 746 779 671 706 791 751

810 813 860 849 825 846 773 840 787 820 851

2011

Grundskyldspromiller 2012*

2011

11 437 1 261 6 377 6 152 7 241 3 089 12 791 2 546 5 133 3 951 3 878 19 589 7 221 8 648 5 648 8 473 4 658 14 447 702 7 655

11 896 1 292 6 522 6 509 7 451 3 231 13 199 2 643 5 335 4 113 4 018 20 327 7 473 8 873 5 885 8 902 4 846 15 048 739 7 871

Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus

166 409 6 037 6 256 10 489 6 447 9 098 4 193 2 547 5 039 4 096 9 446 9 204 761 12 593 8 157 5 412 2 375 7 308 10 920 46 033

Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg

66 512 3 716 7 461 8 078 6 066 363 4 566 2 350 3 037 5 382 3 676 21 817

Grundskyld 2012

2011

25,29 34,00 26,00 21,85 24,36 29,10 25,00 24,57 21,29 31,98 27,83 21,71 23,32 21,60 21,24 31,56 20,36 27,75 30,00 18,90

25,29 34,00 26,00 21,85 24,36 29,10 25,00 24,57 21,29 31,98 27,83 21,71 23,32 21,60 21,24 31,56 20,36 27,75 30,00 18,90

259 42 159 104 135 75 286 46 95 90 89 415 148 163 82 206 64 344 16 112

269 43 163 110 139 78 295 47 99 93 92 431 153 167 87 217 67 359 16 115

172 722 6 337 6 511 11 223 6 788 9 428 4 277 2 669 5 181 4 281 9 857 9 637 831 13 251 8 345 5 638 2 479 7 560 11 433 46 996

25,25 24,32 18,00 20,53 24,12 22,56 20,35 28,00 33,23 30,32 27,93 29,56 30,75 28,26 24,66 20,68 21,25 34,00 24,60 24,58

25,26 24,32 18,00 20,53 24,12 22,56 20,35 28,00 34,00 30,32 27,93 29,56 30,75 28,26 24,66 20,68 21,25 34,00 24,60 24,58

3 611 117 86 179 128 182 68 46 121 104 216 204 16 317 180 84 39 202 217 1 106

3 749 121 90 192 134 189 69 48 126 109 225 215 19 333 184 87 41 208 228 1 131

68 693 3 813 7 539 8 349 6 270 384 4 708 2 422 3 156 5 551 3 803 22 698

27,83 31,23 29,90 29,69 31,86 34,00 26,00 24,68 26,09 23,75 22,82 26,95

27,82 31,23 29,90 29,69 31,86 34,00 26,00 24,68 26,09 23,75 22,82 26,95

1 534 82 201 200 156 10 93 37 54 89 62 549

1 566 85 202 207 161 11 96 38 56 92 63 554

mio. kr.

promille

2012*

mio. kr.

131

7. Told og forbrugsafgifter 7.1 Den historiske udvikling Momsen tegner sig for 65 pct. af alle afgifter

Figur 7.1

De samlede told og forbrugsafgifter på i alt 270 mia. kr. i 2011 fordeler sig på en lang række forskellige afgiftsarter. Langt den største er den generelle afgift, momsen, der påhviler næsten alle varer og tjenester, og som i dag tegner sig for 65 pct. af det samlede told og afgiftsprovenu. Som det fremgår af figuren, tegnede momsen sig for en stærkt stigende andel af det samlede afgiftsprovenu i 1960erne og 1970erne. Momsen indførtes oprindelig i juli 1967, hvor den afløste en anden generel afgift, nemlig omsen, der var kommet til i 1962. Told og forbrugsafgifterne procentvist fordelt på afgiftsarter Customs and excise duties, by type tax Øvrige afgifter

Pct. 100

Tobaksafgifter

90 80

Afgift af øl, vin og spiritus Forureningsafgifter

70 60

Energiafgifter

50

Afgift af motorkøretøjer Told

40 30 20

Lønsumsafgift og AMBI Moms

10 0 1966

1971

1976

1981

1986

1991

1996

2001

2006

2011

Ambi (1988-91) erstattedes af en momsforhøjelse

Som et led i den økonomiske politik indførtes fra 1988 et særligt arbejdsmarkedsbidrag (”Ambi’en”) - en slags lønsumsafgift. Ambien blev imidlertid efter nogle år underkendt ved EU-domstolen og blev derefter ophævet med virkning fra 1992. Samtidig hævedes momssatsen imidlertid fra 22 til 25 pct., og en egentlig lønsumsafgift blev indført.

Told og afgifter på alkohol og tobak er gået relativt tilbage

Endnu midt i 1960erne udgjorde provenuet fra tolden 6-7 pct. af det samlede afgiftsprovenu. I dag er toldprovenuet faldet til 1-2 pct. Afgifterne på øl, vin og spiritus er i samme periode faldet fra 17 pct. til under 2 pct. af de samlede afgifter. Også tobaksafgifternes andel af det samlede afgiftsprovenu er faldet kraftigt i perioden, nemlig fra 20 pct. til under 3 pct. Til gengæld har energiafgifterne spillet en voksende rolle, mens afgifterne på motorkøretøjer nogenlunde har fastholdt sin andel af det samlede afgiftsprovenu gennem de seneste 40 år.

7.2 Bogførte told og forbrugsafgifter Oplysningerne i dette kapitel bygger på indtægten fra de forskellige afgifter, som den bogføres af SKAT. Den afgiftspligtige omsætning ligger tidsmæssigt før bogføringen (indberetningen) af indtægten fra told og forbrugsafgifter, der ligger til grund for dette kapitels afgiftstal. Indbetalingen ligger efter bogføringen, men både indberetnings- og indbetalingsfrist varierer stærkt fra afgiftsområde til afgiftsområde. Der sondres mellem en række hovedgrupper af afgifter, jf. oversigten nedenfor. Her er tidsforskydningerne mellem omsætning, bogføring og indbetaling angivet. For indenlandsk moms deles virksomhederne i tre undergrupper: Små virksomheder med

132 Told og forbrugsafgifter en omsætning under 1 mio. kr., mellemstore virksomheder med en omsætning på 115 mio. kr. og store virksomheder med en omsætning på mere end 15 mio. kr. Oversigt over indberetnings- og indbetalingsfrister vedrørende told og forbrugsafgifter Omsætning

Indberetningsfrist

Indbetalingsfrist

Moms, små virksomheder

2 måneder efter et halvårs udløb (1. september og 1. marts)

2 måneder efter et halvårs udløb (1. september og 1. marts)

Moms, nystartede og mellemstore virksomheder

1 måned + 10 dage efter et kvartals udløb

1 måned + 10 dage efter et kvartals udløb

Moms, store virksomheder

25 dage efter månedens udløb

25 dage efter månedens udløb normalt den 16. i måneden efter indførselsmåneden. I visse tilfælde ved fortoldningens afslutning. Told dog efter 5 hverdage hvis der ikke er stillet sikkerhed

Moms og punktafgifter ved erhvervsmæssig import Told (fra tredjelande)

}

ved indførslen

Told og moms ved privat indførsel fra tredjelande

Ved fortoldningens afslutning

Punktafgifter af indenlandsk producerede varer

varierer som hovedregel fra 8 til 15 dage efter afgiftsperiodens udløb (en række undtagelser)

som hovedregel ved udgangen af måneden efter afgiftsperioden

7.3 Hovedgrupper af told og forbrugsafgifter Momsen indbringer det største provenu

Den generelle merværdiomsætningsafgift, momsen, indbringer næsten dobbelt så meget i provenu til de offentlige kasser som alle øvrige afgifter tilsammen. Disse øvrige afgifter, punktafgifterne, opdeles i en række hovedgrupper, som det fremgår af figur 7.2.

Energiskatterne er største gruppe

Den største gruppe blandt punktafgifterne er energiskatterne, der i 2011 tegnede sig for 44 pct. af samtlige punktafgifter. Gruppen omfatter bl.a. benzinafgift, el-afgift, samt afgifter på en række olieprodukter, gas, naturgas og CO2.

Figur 7.2

Punktafgifterne fordelt på hovedgrupper. 2011 Excise duties, by main group of tax. 2011 Energiskatter

Forureningsskatter Ikke-alkoholiske drikke Lønsumsafgift Øl, vin og spiritus Tobaksafgift

Afgifter af motorkøretøjer Øvrige afgifter

Motorafgifterne er også betydelige

Told og importafgifter Chokolade- og sukkervarer mv.

En næsten lige så stor gruppe er afgifterne på motorkøretøjer, som bl.a. omfatter registreringsafgiften, vægtafgiften og afgiften på ansvarsforsikring. Tilsammen tegner energiskatterne og motorkøretøjsafgifterne sig for 72 pct. af samtlige punktafgifter. Sammen med tobaksafgifterne udgør de nævnte afgifter 80 pct. af det samlede provenu fra punktafgifterne, jf. figur 7.2.

Told og forbrugsafgifter 133

7.4 Lovgrundlag for opkrævning af told og afgifter 7.4.1 Lovgrundlag Alfabetisk lovoversigt

På grund af det store antal love og lovbekendtgørelser, der vedrører dette afgiftsområde, er det valgt som bilag at bringe en oversigt over de lovbekendtgørelser, der var gældende ved redaktionens afslutning, samt de der var gældende i 2010 og 2011.

7.4.2 Afgiftsændringer mv. i 2011 og starten af 2012 Der er i løbet af 2011 og starten af 2012 gennemført en række afgiftsændringer mv., hvoraf de vigtigste omtales i det følgende. Satsændringer

Ny afgift

• • • • • •

Energiafgifterne blev hævet den 1. januar 2011 og 1. januar 2012 Visse energiafgifter blev nedsat den 1. juli 2012 CFC-afgiften blev hævet den 1. april 2011 Tobaksafgiften blev hævet den 1. januar og 1. april 2012 Kvælstofoxid-afgiften (NOx-afgiften) blev hævet den 1. juli 2012 Følgende afgifter blev hævet den 1. januar 2012: svovl, vin, øl, tillægsafgift af alkoholsodavand, kaffe, te, mineralvand, chokolade- og sukkervarer, konsum-is, cigaretpapir, kardusskrå og snus, glødelamper og sikringer samt ledningsført vand.

• Den 1. oktober 2011 blev der indført en afgift på vægten af mættet fedt i fødevarer, hvis indholdet af af fedt i fødevaren overstiger 2,3 vægtprocent.

7.5 Oversigt over afgiftssatser 2002-2011 De afgiftssatser, der redegøres for i dette afsnit, er de satser, der direkte fremgår af de enkelte afgiftslove mv. Punktafgifterne indgår normalt i den merværdiafgiftspligtige omsætning, således at der også er moms på afgiften. En forhøjelse af en punktafgiftssats vil derfor normalt medføre en større forhøjelse af detailprisen. Dette gælder dog ikke for registreringsafgiften og afgifterne af forsikringer for motorkøretøjer og lystbåde, da der i disse tilfælde ikke er tale om momspligtig omsætning. For energiafgifterne (bortset fra benzinafgiften) skal nævnes, at momsregistrerede virksomheder normalt kan få refusion for afgiften af den energi, der er forbrugt i produktionen i virksomheden.

7.5.1 Told og importafgifter Tilpasningerne af de danske toldsatser til EU's toldtarif blev afsluttet den 1. januar 1978, og fra denne dato er tolden fuldstændigt afviklet overfor andre EU-medlemslande. Samtidigt overføres hele toldindtægten (fraregnet 25 pct. i opkrævningsgebyr) til EU, se afsnit 7.5.12. Import- og eksportafgifter

Herunder hører landbrugsimport- og eksportafgifterne samt produktionsafgiften af sukker. Afgifterne opkræves i medfør af EU-regler af medlemslandene, herunder Danmark.

7.5.2 Merværdiafgift (moms) Indenlandsk moms

Momsen indførtes for over 40 år siden, nemlig 3. juli 1967, hvor den hidtidige almindelige omsætningsafgift (omsen), ændredes fra en afgift på omsætningen i engrosleddet til en merværdiafgift (momsen), hvor afgiften opkræves af merværdien i alle led i erhvervslivet. Momsafgiften beregnes som en procentdel af det afgiftspligtige salg af

134 Told og forbrugsafgifter varer og tjenester (udgående moms) med fradrag for moms på indkøbte varer og tjenester, der er medgået i produktionen (indgående moms). Momssatsen gennem 40 år

Momssatsen var oprindelig på 10 pct. men er hævet i flere omgange og er i dag på 25 pct. De sidste 15 år har denne sats været uændret. Kun en enkelt gang er momssatsen sat ned, nemlig i september 1975, hvor momsen som et led i en finanspolitisk lempelse blev sænket midlertidigt i fem måneder fra 15 til 9,25 pct. Det skete i et forsøg på at øge privatforbruget for derved at bekæmpe en stigende arbejdsløshed. I folkemunde taltes dengang om ”mimsen” (mindre-momsen). Periode 03.07.1967-31.03.1968 01.04.1968-28.06.1970 29.06.1970-28.09.1975 29.09.1975-29.02.1976 01.03.1976-02.10.1977 03.10.1977-30.09.1978 01.10.1978-29.06.1980 30.06.1980-31.12.1991 01.01.1992-

Momssats Pct. 10,00 12,50 15,00 9,25 15,00 18,00 20,25 22,00 25,00

Lovgrundlag Lov nr. 102 af 31. marts 1967 Lov nr. 64 af 15. marts 1968 Lov nr. 242 af 4. juni 1970 Lov nr. 436 af 16. sept. 1975 Lov nr. 436 af 16. sept. 1975 Lov nr. 439 af 6. sept 1977 Lov nr. 443 af 13. sept. 1978 Lov nr. 219 af 4. juni 1980 Lov nr. 891 af 21. dec. 1991

Som led i harmoniseringen af momsbestemmelserne i EU-landene blev momspligten udvidet den 1. oktober 1978 til generelt også at omfatte alle tjenesteydelser bortset fra enkelte tjenesteydelser, der er nævnt i loven (lov nr. 204 af 10. maj 1978). Importmoms fra 1970-1992

Fra og med den 21. maj 1970 opkræves momsen af importen med samme satser som den indenlandske moms.

Bortfald af importmoms inden for EU i 1993

Den 1. januar 1993 blev EU et fælles marked uden indre grænser. Som følge heraf blev importmomsen for EU-landene afskaffet, mens momsreglerne for handel med lande uden for EU og reglerne for indenlandsk handel ikke blev ændret (jf. Rådets direktiv nr. 91/680/EØF af 16. december 1991).

Momsrefusion

Personer bosiddende uden for EU kan ved udrejse til et ikke EU-land få tilbagebetalt en del af den danske moms af køb på minimum 300 kr. i den enkelte forretning. Refusionen er på 13-19 pct. af varens pris afhængigt af beløbets størrelse.

7.5.3 Lønsumsafgift Den 1. juli 1990 indførtes en lønsumsafgift, hvorefter finansielle virksomheder, der var AMBI-pligtige, skulle betale en afgift af den samlede lønsum. Loven blev ændret i 1991, hvorefter virksomheder, der er undtaget fra afgiftspligt ifølge merværdiafgiftsloven, skal betale lønsumsafgift. Undtaget herfra er bla. en række undervisningsaktiviteter, hvortil der modtages statstilskud, samt udlejning og bortforpagtning af fast ejendom og persontransport direkte til eller fra udlandet. Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal også betale lønsumsafgift. Afgiftsgrundlaget er som hovedregel virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret. For virksomheder der udgiver eller importerer aviser, er afgiftsgrundlaget værdien af virksomhedens salg af aviser. Afgiften udgør 3,08 pct. af afgiftsgrundlaget. For virksomheder inden for den finansielle sektor udgør afgiften dog 10,5 pct. af lønsummen. For lotterier, turistkontorer, organisationer og foreninger udgør afgiften 5,33 pct. af lønsummen. For virksomheder der udgiver eller importerer aviser, udgør afgiften 2,50 pct. af værdien af avissalget.

Told og forbrugsafgifter 135

7.5.4 Afgifter af motorkøretøjer Grøn ejerog vægtafgift

Grøn ejerafgift svares af de ifølge færdselsloven registreringspligtige motorkøretøjer mv. Afgiften bestemmes af benzin- eller dieselforbruget udtrykt i km pr. liter. Jo længere bilen kører på en liter benzin eller diesel, jo mindre er afgiften. For biler, der er registreret første gang før den 1. juli 1997, betales i stedet vægtafgift. De fastsatte afgiftssatser afhænger af motorkøretøjets art og egenvægt. For en almindelig personbil (801-1.100 kg egenvægt) udgør vægtafgiften 1.420 kr. pr. halvår. Af afgiftspligtige køretøjer, som ikke anvender benzin som drivkraft, svares tillige en udligningsafgift. Med virkning fra den 1. juni 2007 er tillægsafgiften for privat anvendelse af varebiler blevet forhøjet fra 900 kr. til 5.040 kr. for varebiler under 2 tons og fra 5.040 kr. til 15.000 kr. for varebiler over 3 tons (lov nr. 541 af 6. juni 2007).

Registreringsafgift

Registreringsafgiften er fra den 1. januar 2009 for personbiler 105 pct. af de første 79.000 kr. af den afgiftspligtige værdi, og 180 pct. af beløbet derover. Registreringsafgiften er blevet opkrævet siden 1924, og svares af motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven, i forbindelse med et køretøjs første registrering. Den 1. juli 1982 nedsattes afgiften for personbiler til at udgøre 105 pct. af de første 18.400 kr. og 180 pct. af den afgiftspligtige værdi herover. Beløbsgrænsen er siden reguleret og den 1. januar 1991 hævedes beløbsgrænsen til 34.400 kr. Fra den 4. juni 1997 er beløbsgrænsen hævet til 48.800 kr. Fra den 1. januar 1999 er grænsen hævet til 50.800 kr., den 1. januar 2000 til 53.000 kr., den 1. januar 2001 til 55.300 kr., den 1. januar 2002 til 57.400 kr., den 1. januar 2003 til 59.500 kr., den 1. januar 2004 til 61.400 kr., den 1. januar 2005 til 62.700 kr., den 1. januar 2006 til 64.200 kr. og den 1. januar 2007 til 65.900 kr. Med omlægningen af registreringsafgiften ændres beløbsgrænsen med virkning fra 15. juni 2007 til 74.000 kr., og der indføres fradrag i registreringsafgiften i henhold til personbilens brændstofseffektivitet. Derudover foretages ændringer i nedslag eller tillæg til den afgiftspligtige værdi i forhold til bilens sikkerhedsudstyr. Registreringsafgiftssatsen blev forhøjet for varevogne mellem 2 og 2,5 tons, MPV’ere og SUV’ere. Afgiftsloftet for MPV’ere og SUV’ere med en vægt over 3 tons blev samtidig afskaffet. Beløbsgrænsen er den 1. januar 2008 blevet hævet til 76.400 kr. og den 1. januar 2009 til 79.000 kr. Den 1. juni 2003 blev der indført en regel, der har til hensigt at forhindre ekstraordinære prisstigninger for personbiler (lov nr. 395 af 28. maj 2003). Dette sikres gennem målinger af den gennemsnitlige udvikling af bilpriserne. Overstiger denne udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, tilpasses bilpriserne nedefter gennem en nedsættelse af registreringsafgiftssatsen.

Ansvarsforsikring

Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer er på 42,9 pct. af forsikringspræmien. Afgiften blev indført den 1. juli 1975 og udgjorde 50 pct. af præmien for ansvarsforsikringen, afgiften ikke indbefattet. Den 1. juli 2002 blev afgiften nedsat. For knallerter er afgiften 230 kr. årlig.

Vejbenyttelsesafgift

Fra 2002 ligger satsen fra 5.591 kr. til 11.555 kr. årligt for danske køretøjer. Afgiftssatsen afhænger af lastbilens udstødningsklasse og størrelse. Siden 1. december 1994 har danske lastbiler med en tilladt totalvægt over 12 tons været afkrævet en årlig vejbenyttelsesafgift. Opkrævningen foretages af Centralregistret for Motorkøretøjer, og manglende betaling medfører fratagelse af nummerplader.

136 Told og forbrugsafgifter Den danske vejafgift er et led i den internationale aftale om vejafgift (Eurovignetaftalen) indgået mellem Danmark, Sverige, Benelux-landene og (indtil 1. september 2003) Tyskland. Afgiften giver endvidere ret til at benytte de øvrige aftalelandes vejnet. Der er samtidigt fastsat en udligningsordning, der skal fordele vejafgiften på baggrund af kørselsomfanget aftalelandene imellem.

7.5.5 Energiskatter Benzinafgift

Siden 1927 er der blevet opkrævet afgift af benzin og blandinger af benzin, der indføres eller fremstilles her i landet, og som er anvendeligt til drift af motorkøretøjer. Benzinafgift svares som en afgift pr. liter af den afgiftspligtige mængde. Blyfri benzin er fra den 1. april 1986 defineret som benzin med et blyindhold på højst 0,013 g pr. liter. Periode

Blyholdig

Blyfri

Lovgrundlag

3,771 3,871 3,971 4,071 3,851 3,751 3,821 3,881 3,951 4,021 3,991

Lov nr. 437 af 26. juli 1998 do. do. do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 528 af 17. juni 2008 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do. do.

kr. pr. l

4,421 4,521 4,621 4,721 4,501 4,411 4,491 4,571 4,651 4,731 4,701

01.01.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-30.06.2012 01.07.20121

Visse olieprodukter

For tankstationer udstyret med dampretur er afgiften 3 øre mindre.

Der svares afgift af gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære samt petroleum, når disse produkter ikke anvendes til fremstilling af elektricitet i kraft- eller kraftvarmeværker. Den kollektive trafik får tilbagebetalt afgiften. Afgifterne for gas-, diesel- og fuelolie trådte i kraft den 3. oktober 1977 og udgør følgende: Gas- og dieselolie anvendt som motorbrændstof Periode

Energi

CO2

Anden gasog dieselolie Energi

Lovgrundlag

CO2

øre pr. liter

01.07.1998-30.06.1999 01.07.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.03.2001 01.04.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-30.06.2012 01.07.2012-

212 235 258 276 276 278,7 283,7 288,8 277,4 282,5 287,6 284,0

1 Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

2

271 271 271 271 271 24,32 24,73 25,23 41,34 42,04 42,84 42,84

271 271 271 271 271 24,32 24,73 25,23 41,34 42,04 42,84 42,84

170 170 173 178 183 185,7 189,0 192,4 205,6 209,3 213,1 213,1

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

3

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 do. Lov nr. 960 af 20. dec. 1999 Lov nr. 1297 af 20. dec. 2000 do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do. do.

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

4

Lov nr. 527

Told og forbrugsafgifter 137

Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) Periode

Energi

CO2

Lovgrundlag

271 271 271 24,32 24,73 25,23 41,34 42,04 42,84 42,84

Lov nr. 325 af 28. maj 1999 Lov nr. 960 af 20. dec. 1999 Lov nr. 1297 af 20. dec. 2000 Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do. do.

øre pr. liter

01.06.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.03.2001 01.04.2001-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-30.06.2012 01.07.20121 Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

207 230 248 250,7 255,2 259,8 247,9 252,4 257,0 253,4 2

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

Energi

01.07.1998-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-

191 195 200 206 209,2 213,0 216,8 233,0 237,2 241,5

1

2

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

Fyringstjære

Fuelolie Periode

3

CO2

Energi

4

Lov nr. 527

Lovgrundlag

CO2

øre pr. kg

Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

321 321 321 321 28,82 29,33 29,83 49,34 50,24 51,14

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

Energi

CO2

øre pr. l

Elektricitet

01.07.1998-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-30.06.2012 01.07.2012-

145 161 173 173 174,6 177,7 180,9 172,6 175,7 178,8 171,9

1

2

Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

3

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 Lov nr. 960 af 20. dec. 1999 do. do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do.

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

Anden flaskegas

Autogas Periode

281 281 281 281 25,22 25,73 26,13 44,44 45,24 46,04

173 176 181 186 188,8 192,2 195,7 209,7 213,5 217,3

Energi

4

Lov nr. 527

Lovgrundlag

CO2

øre pr. kg

161 161 161 161 14,42 14,73 14,93 25,14 25,64 26,04 26,04

301 301 301 301 27,02 27,53 28,03 46,54 47,34 48,24 48,24

218 222 228 235 237,9 242,2 246,5 263,7 268,4 273,3 273,3

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

3

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 do. Lov nr. 1279 af 20. dec. 2000 do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do. do.

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

4

Lov nr. 527

Den 1. april 1977 indførtes en afgift pr. forbrugt kilowatt-time. Fra den 1. april 1986 blev afgiften nedsat for den del af forbruget af el til opvarmning af helårsboliger, der overstiger 4.000 kWt årligt.

138 Told og forbrugsafgifter

Opvarmning via el over 4.000 kWh

Anden elektricitet

Energi

Energi

Periode

Lovgrundlag

CO2

øre pr. kWh

01.07.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2005 01.01.2006-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.2012-

45,6 47,1 48,6 50,1 51,1 51,2 52,0 52,9 54,5 61,4 62,4

10,01 10,01 10,01 10,01 9,02 8,63 8,84 8,94 6,25 6,35 6,45

52,1 53,6 55,1 56,6 57,7 57,7 58,7 59,6 65,9 73,0 74,2

Lov nr. 389 af 2. juni 1999 do. do. do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004. do. Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do.

1 Lov 5

nr. 888 af 21.dec. 1991 2 Lov nr. 462 af 9. juni 2004 3 Lov nr. 1417 af 31. dec. 2005 4 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 Lov nr. 527 af 12. jun. 2009

Den eldrevne persontrafik er fritaget for afgiften, og der ydes et tilskud på 20 øre pr. kWt for den mængde elektricitet, der er fremstillet på vedvarende energianlæg, og som leveres til elforsyningsnettet. Stenkul mv.

Den 1. juli 1982 indførtes en afgift på kul mv., der ikke anvendes til fremstilling af gas i gasværker eller elektricitet i kraft- og kraftvarmeværker. Stenkul omfatter tillige stenkulsbriketter, koks cinders og koksgrus.

Periode

Energi

Lovgrundlag

Brunkul

Stenkul CO2

Energi

CO2

kr. pr. ton

01.07.1998-31.12.1998 01.01.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.20121

1 150 1 250 1 300 1 350 1 425 1 449,20 1 475,30 1 501,80 1 605,00 1 634,00 1 663,00

Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

2

840 2421 910 2421 950 2421 990 2421 2421 1 030 217,802 1 047,80 221,703 1 066,70 225,703 1 085,90 413,504 1 089,00 420,904 1 109,00 428,504 1 129,00

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

1781 1781 1781 1781 1781 160,202 163,103 166,003 280,604 285,604 290,804 3

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 do. do. do. do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do.

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

4

Lov nr. 527

Told og forbrugsafgifter 139

Lovgrundlag

Jordoliekoks Periode

Energi

CO2

kr. pr. ton

01.07.1998-31.12.1998 01.01.1999-31.12.1999 01.01.2000-31.12.2000 01.01.2001-31.12.2001 01.01.2002-31.12.2004 01.01.2005-31.12.2007 01.01.2008-31.12.2008 01.01.2009-31.12.2009 01.01.2010-31.12.2010 01.01.2011-31.12.2011 01.01.20121

Naturgas

Lov nr. 888 af 21. december 1991. af 12. juni 2009.

3231 3231 3231 3231 3231 290,702 295,703 301,303 471,904 480,404 489,104

1 350 1 475 1 550 1 625 1 675 1 707,30 1 738,00 1 769,30 1 892,00 1 926,00 1 960,00 2

Lov nr. 462 af 9. juni 2004.

3

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 do. do. do. do. Lov nr. 462 af 9. juni 2004 Lov nr. 1536 af 19. dec. 2007 do. Lov nr. 527 af 12. juni 2009 do. do.

Lov nr. 1536 af 19. december 2007.

4

Lov nr. 527

Den 1. januar 1996 blev der indført en afgift på naturgas. Afgiften er fastsat til 1 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (lov nr. 419 af 14. juni 1996). Afgiften hævedes den 1. september 1998 til 147 øre pr. Nm3, den 1. januar 2000 til 160 øre pr. Nm3 (lov nr. 437 af 26. juni 1998). Afgiften hævedes den 1. januar 2001 til 196 øre pr. Nm3, den 1. januar 2002 til 202 øre pr. Nm3 (lov nr. 1289 af 20. december 2000), den 1. januar 2005 til 204,2 øre pr. Nm3 (lov nr. 462 af 9. juni 2004), den 1. januar 2008 til 207,9 øre pr. Nm3 og den 1. januar 2009 til 211,6 øre pr. Nm3 (lov nr. 1536 af 19. dec. 2007). Den 1. januar 2010 til 227,0 øre pr. Nm3 (lov nr. 527 af 12. juni 2009), den 1. januar 2011 til 231,1 øre pr. Nm3 og den 1. januar 2012 til 235,3 øre pr. Nm3. For bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug den 1. januar 1997, udgør afgiften 25 øre pr. Nm3 fra den 1. januar 1997, 38 øre pr. Nm3 fra den 1. januar 2000, 68 øre pr. Nm3 fra den 1. januar 2001, 99 øre pr. Nm3 fra den 1. januar 2002, 1,25 kr. pr. Nm3 fra den 1. januar 2003, 1,50 kr. pr. Nm3 fra den 1. januar 2004, 1,77 kr. pr. Nm3 fra den 1. januar 2005, 2,04 kr. pr. Nm3 fra den 1. januar 2006. Fra den 1. januar 2008 følger afgiften den ovenfor nævnte. For gas der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, er afgiften 231 øre pr. Nm3 fra den 1. januar 1996. (lov nr. 419 af 14. juni 1996). Afgiften blev hævet den 1. januar 1999 til 236 øre pr. Nm3, den 1. januar 2000 til 262 øre pr. Nm3, den 1. april 2001 til 282 øre pr. Nm3, den 1. januar 2005 til 284,2 øre pr. Nm3, den 1. januar 2008 til 289,3 øre pr. Nm3 og den 1. januar 2009 til 294,5 øre pr. Nm3. Den 1. januar 2010 til 282,8 øre pr. Nm3, den 1. januar 2011 til 288,0 øre pr. Nm3 og den 1. januar 2012 til 293,1 øre pr. Nm3.

Kuldioxid (CO2)

Den 15. maj 1992 indførtes en yderligere afgift for de varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af visse olieprodukter, afgift af stenkul, brunkul og koks mv., afgift af elektricitet og afgift af gas. Den yderligere afgift er balanceret omkring 100 kr. pr. ton CO2, der udledes ved forbrænding eller fremstilling af olie, gas, kul og el. (se de enkelte afgifter for CO2-afgiftssats). Den 1. januar 2005 blev satserne nedsat (lov nr. 462 af 9. juni 2004). Den 1. januar 2008 og 1. januar 2009 blev satserne hævet (lov nr. 1536 af 19. dec. 2007). Den 1. januar 2010 blev satserne hævet (lov nr. 527 af 12. juni 2009) og efter denne lov bliver satserne hævet hvert år frem til 2015.

Svovl og svovldioxid (SO2)

Den 1. januar 1996 blev der indført en afgift på svovl i en række varer, hvis varen indeholder over 0,05 pct. svovl. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl eller 10 kr. pr. kg SO2 udledt til luften (lov nr. 421 af 14. juni 1995). Satserne blev den 1. januar 2008

140 Told og forbrugsafgifter hævet til hhv. 20,40 kr. og 10,20 kr. og den 1. januar 2009 til hhv. 20,80 kr. og 10,40 kr. (lov nr. 1536 af 19. dec. 2007), den 1. januar 2010 til hhv. 21,00 kr. og 10,50 kr. (lov nr. 527 af 12. juni 2009), den 1. januar 2011 til hhv. 21,40 kr. og 10,70 kr. og den 1. januar 2012 til hhv. 21,80 kr. og 10,90 kr. Kvælstofoxider (NOx)

Den 1. januar 2010 blev der indført en afgift på udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Afgiften udgjorde 5 kr. pr. kg NOx når der sker måling (lov nr. 472 af 17. juni 2008). Den 1. juli 2012 blev afgiften hævet til 25 kr. pr. kg NOx. Hvis der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, betales der afgift ved levering, udlevering eller forbrug af varer.

7.5.6 Forureningsskatter Visse detailsalgspakninger

Afgiften af visse detailsalgspakninger svares som en afgift pr. stk. af pakninger til bl.a. spiritus, vin, øl, mineralvand o.l. alkoholfrie læskedrikke, eddike- og spiseolie. Afgiften trådte i kraft den 1. februar 1978. Fra den 1. januar 1989 hævedes afgiften for en øl- eller sodavandsflaske til 50 øre og for en vinflaske til 162 øre (lov nr. 833 af 21. december 1988). Den 1. januar 1998 blev afgiften lagt om, så den nu også omfatter flasker og dunke til andre varer (ekskl. medicin og mejeriprodukter) end de ovenfor nævnte, som er beregnet til detailsalg og har et rumindhold på under 20 liter (lov nr. 726 af 7. oktober 1998). For beholdere til mineralvand og limonade, saft, most, spiritus, vin, øl og vand mv. af karton eller laminater af forskellige materialer udgør afgiften fra 0,08 kr. pr. stk. under 10 cl til 1,00 kr. pr. stk. over 160 cl. For beholdere til samme varer af andre materialer udgør afgiften fra 0,12 kr. pr. stk. til 1,60 kr. pr. stk. Den 1. februar 2004 blev afgiften for beholdere af alle materialer indeholdende øl og sodavand nedsat til at udgøre fra 0,05 kr. pr. stk. til 0,64 kr. pr. stk. Afgiften af beholdere til andre varer end de før nævnte udgør fra 0,55 kr. pr. kg til 33,30 kr. pr. kg.

Poser af papir eller plast mv.

Afgiften er for poser af papir 10 kr. pr. kg og for poser af plast mv. 22 kr. pr. kg. Afgiften blev indført den 1. januar 1994 for poser af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 liter. Afgiften udgjorde for poser af papir 9 kr. pr. kg og for poser af plast mv. 20 kr. pr. kg (lov nr. 488 af 30. juni 1993). Afgiften blev hævet den 1. januar 1998 (lov nr. 1107 af 29. december 1997).

Engangsservice

Afgiften udgør 19,20 kr. pr. kg (lov nr. 101 af 13. februar 2001). Den 15. juni 1982 indførtes en omsætningsafgift på 1/6 af den afgiftspligtige værdi. Ved indførsel udgjorde afgiften 20 pct. af indførselsværdien tillagt tolden og 20 pct. af det herved fremkomne beløb (lov nr. 259 af 9. juni 1982). Fra den 1. januar 1989 hævedes afgiften til 1/3 af den afgiftspligtige værdi. Ved indførsel udgjorde afgiften 50 pct. af indførselsværdien tillagt tolden og 20 pct. af det herved fremkomne beløb (lov nr. 834 af 21. december 1988). Den 1. april 2001 blev afgiften ændret til en vægt-baseret afgift.

Bekæmpelsesmidler

Der er en afgift på 35 pct. af den afgiftspligtige værdi for kemiske midler til jorddesinfiktion med henblik på plantebeskyttelse samt til bekæmpelse af insekter, mider, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

Told og forbrugsafgifter 141

Der er en afgift på 25 pct. af den afgiftspligtige værdi for kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst, plantesygdomme, til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler og til afskrækkelse af insekter mv. og vildtlevende pattedyr og fugle. Afgift på bekæmpelsesmidler blev indført den 15. juni 1982 som en omsætningsafgift på 1/6 af den afgiftspligtige værdi for kemiske stoffer og produkter til bekæmpelse af skadedyr, plantesygdomme mv., der omsættes i emballager indeholdende mindre end 1 kg eller 1 liter i flydende form. Ved indførsel var afgiften 20 pct. af indførselsværdien tillagt tolden og 20 pct. af det herved fremkomne beløb (lov nr. 259 af 9. juni 1982). Den 1. januar 1996 blev afgiften omlagt til de nuværende to afgifter med afgiftssatser på hhv. 27 pct. og 13 pct. Den 1. november 1998 blev afgifterne hævet til hhv. 35 og 25 pct. (lovbek. nr. 798 af 9. november 1998). Affald

Afgiften udgør 375 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering. Afgiften udgør 260 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding til elproduktion, forudsat at elektricitetsproduktionen udgør mindst 10 pct. af anlæggets samlede energiproduktion. For affald, der afleveres til anden forbrænding, udgør afgiften 330 kr. pr. ton affald Den 1. januar 2010 blev satsen hævet på affald, der afleveres til deponering, til 475 kr. pr. ton affald (lov nr. 527 af 12. juni 2009). Afgiften blev indført den 1. januar 1990 af affald, der tilføres forbrændingsanlæg mv. Afgiften udgjorde 130 kr. pr. m3 affald. Den 1. januar 1993 blev afgiften lavet om, så den udgjorde 195 kr. pr. ton affald, der blev afleveret til deponering, og 160 kr. pr. ton affald, der blev afleveret til forbrænding. Den 1. januar 1997 blev afgiften hævet til 335 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering; 210 kr. pr. ton affald, der afleveres til forbrænding til elproduktion, forudsat at elektricitetsproduktionen udgør mindst 10 pct. af anlæggets samlede energiproduktion; 260 kr. pr. ton affald, der afleveres til anden forbrænding (lov nr. 1224 af 27. december 1996). Den 1. januar 1999 blev afgiften hævet til de nuværende satser (lov nr. 1034 af 23. december 1998).

CFC

Afgiften bliver beregnet med forskellige satser alt efter stoffet. Satserne ligger mellem 10 kr. pr. kg og 400 kr. pr. kg. Fra 1. april 2011 er satserne hævet til at ligge mellem 15 kr. og 600 kr. Afgiften blev indført den 1. januar 1989 som en afgift på klorfluorkarboner og haloner, der anvendes til fremstilling mv. af køleskabe, frysere, spraydåser mv. Afgiften var 30 kr. pr. kg af stoffets nettovægt (lov nr. 832 af 15. december 1988). Den 1. januar 2001 blev afgiften udvidet med afgifter på hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid. Afgifterne blev senest ændret den 1. marts 2004.

Klorerede opløsningsmidler

Den 1. januar 1996 blev der indført en afgift på klorerede opløsningsmidler. Afgiften udgør 2 kr. pr. kg totraklorætylen, triklorætylen og diklormetan (lov nr. 415 af 14. juni 1995).

Nikkel/kadmium batterier

Den 1. januar 1996 blev der indført en afgift på nikkel/kadmium batterier. Afgiften udgør 6 kr. pr. stk. for løse nikkel/kadmium rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak og 36 kr. pr. pakke for sammenbyggede nikkel/kadmium rundceller, dog mindst 6 kr. pr. celle (lov nr. 414 af 14. juni 1995).

Spildevand

Den 1. januar 1997 blev der indført en afgift på spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Endvidere betales afgift af spildevand der nedsives eller som udledes på marker eller lignende med henblik på nedsivning. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg for totalnitrogen, 110 kr. pr. kg for totalfosfor og 11 kr. pr. kg for organisk materiale opgjort som biologisk iltforbrug efter 5 dage (BI5(modificeret)). I 1997 udgjorde afgiften kun halvdelen af de nævnte beløb (lov nr. 490 af 12. juni 1996).

142 Told og forbrugsafgifter Kvælstof

Den 1. august 1998 blev der indført en afgift på kvælstofindholdet i ammoniak, kalium- og cadmiumnitrat, amminiumchlorid og gødningsstoffer. Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof (lov nr. 418 af 26. juni 1998).

PVC-folie

Afgift på folier fremstillet af blød polyvinylchlorid (PVC) til emballering af levnedsmidler udgør 20,35 kr. pr. kg (lov nr. 101 af 13. februar 2001). Afgiften blev indført den 1. januar 1999 med en afgift på 12 kr. pr. kg (lov nr. 439 af 26. juni 1998). Afgiften blev hævet den 1. april 2001.

PVC og ftalater

Den 1. juli 2000 blev der indført en afgift på varer, der indeholder polyvinylklorid (PVC) eller med indhold af polyvinylklorid og estere af o-ftalsyre (ftalater). Afgiften varierer efter varens art. Bl.a. udgør afgiften 3,50 kr. pr kg for bløde rør og slanger og 2,48 kr. pr. kg for kabler og ledninger (lov nr. 954 af 20. december 1999).

Mineralsk fosfor

Den 1. april 2005 blev der indført afgift på mineralsk fosfor i foderfosfat. Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat (lov nr. 469 af 9. juni 2004).

7.5.7 Afgifter af spiritus, vin og øl Spiritus

Afgifterne af spiritus ændredes fra den 1. maj 1969 til en afgift, der beregnedes på grundlag af liter 100 pct. ethanolstyrke. Den 1. juni 1980 ændredes afgiften fra en ren mængdeafgift til en kombineret mængde- og værdiafgift, ligesom den tidligere skelnen mellem akvavit og snaps på den ene side og anden spiritus på den anden blev ophævet. Afgiften udgør herefter:

Periode 01.06.1980-14.06.1982 15.06.1982-30.09.1982 01.10.1982-30.09.1983 01.10.1983-30.06.1984 01.07.1984-31.03.1986 01.04.1986-30.06.1996

pr. liter à 100 pct.

af den afgiftspligtige værdi

kr. pr. l

pct.

95,00 108,00 118,60 126,55 126,55 143,00

+ + + + + +

37,5 37,5 37,5 37,5 37,5 37,5

Lovgrundlag

Lov nr. 153 af 6. maj 1980 Lov nr. 250 af 9. juni 1982 Pristalsreg. efter samme lov Pristalsreg. efter samme lov Lov nr. 149 af 11. apr. 1984 Lov nr. 157 af 21. marts 1986

Den 1. juli 1996 blev afgiften omlagt til en ren literafgift på 275 kr. pr. liter 100 pct. ethanolstyrke (lov nr. 400 af 22. maj 1996). Den 1. oktober 2003 blev afgiften nedsat til 150 kr. pr. liter 100 pct. ethanolstyrke. Vin

Afgift af vin og frugtvin udgør 3,90 kr. pr. liter for vin med et ethanolindhold til og med 6 pct. vol.; 6,14 kr. pr. liter for vin over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol og 9,20 kr. pr. liter for vin over 15 pct. vol men ikke over 22 pct. vol. Den 1. oktober 2011 blev afgiften for vin over 6 pct. vol. men ikke over 15 pct. vol. hævet til 6,87 kr. pr. liter. Den 1. januar 2012 blev alle afgifter hævet til hhv. 4,88 kr., 10,62 kr. og 14,22 kr. Afgiften afhang før 1. januar 1987 af vinarten og blev beregnet som en afgift pr. liter. Fra den 1. januar 1987 bortfaldt de differentierede afgiftssatser for druevin og frugtvin. Afgiftssatsen er nu afhængig af alkoholindholdet.

Told og forbrugsafgifter 143

Periode

Til og med 6,0 pct. vol.

6,1-15,0 pct. vol.

Over 15 pct. vol.

Lovgrundlag

kr. pr. l

01.01.1987-30.06.1991 01.07.1991-30.09.1992 01.10.1992-30.06.1996 01.07.1996-30.04.1997 01.05.1997-08.01.2005 09.01.2005-30.09.2011 01.10.2011-31.12.2011 01.01.2012Øl

8,15 7,07 4,20 4,35 4,50 3,90 3,90 4,88

12,60 10,93 6,55 6,80 7,05 6,14 6,87 10,62

23,40 16,70 9,85 10,20 10,55 9,20 9,20 14,22

Lov nr. 341 af 4. juni 1986 Lov nr. 395 af 6. juni 1991 Lov nr. 493 af 24. juni 1992 Lov nr. 400 af 22. maj 1996 Lov nr. 275 af 15. april 1997 Lov nr. 1392 af 20. dec. 2004 Lov nr. 247 af 30. mar. 2011 Lov nr. 1383 af 28. dec. 2011

Afgiften af øl er 50,90 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol. Øl med et alkoholindhold på under 2,8 pct. er dog fritaget for afgift. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til 63,60 kr. Til hvert bryggeri ydes årligt en afgiftslettelse, der afhænger af den samlede udlevering af øl fra bryggeriet (moderationen er størst for de mindste bryggerier). Ølafgiften blev den 1. oktober 2004 omlagt til en ren literafgift på 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ethanolstyrke (ren alkohol). Den 9. januar 2005 blev afgiften nedsat. Tidligere varierede afgiften af øl efter alkoholstyrke og efter det ekstraktionsindhold, øllet er indbrygget på. Afgiften blev beregnet som en afgift pr. hektoliter brygget øl. Den 1. januar 1993 blev afgiften ændret således, at afgiften af almindelig pilsnerøl, skatteklasse 1, udgør 249,95 kr. pr. hl. Afgiften af øl i skatteklasse 2 (tidligere klasse A) udgør 321,80 kr. pr. hl. Afgiften af øl i skatteklasse 3 (svagere øl i tidligere klasse B) udgør 429,00 kr. pr. hl. Afgiften af øl i skatteklasse 4 (stærkt øl i tidligere klasse B) udgør 475,00 kr. pr. hl. Afgiften af øl i skatteklasse 5 (det stærkeste øl) udgør 25,00 kr. pr. hl pr. pct. Plato. Den 1. juli 1996 blev afgiften hævet til hhv. 259,25 kr. pr. hl, 333,75 kr. pr. hl, 445,00 kr. pr. hl, 492,75 kr. pr. hl og 26,00 kr. pr. pct. Plato (lov nr. 400 af 22. maj 1996). Den 1. maj 1997 blev afgiften hævet til hhv. 268,50 kr. pr. hl, 345,75 kr. pr. hl, 460,75 kr. pr. hl, 510,25 kr. pr. hl og 27,00 kr. pr. pct. Plato (lov nr. 275 af 15. april 1997).

Tillægsafgift af alkoholsodavand

Den 1. juni 2005 blev der indført en tillægsafgift på blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med alkoholholdige drikkevarer. For blandinger med spiritus udgør afgiften 2,90 kr. pr. liter. For blandinger med vinbaserede drikkevarer udgør afgiften hhv. 7,25 kr. pr. liter for blandinger til og med 10 pct. vol. og 14,75 kr. for blandinger over 10 pct. vol. For blandinger med maltbaserede drikkevarer udgør afgiften 8,35 kr. pr. liter for blandinger til og med 10 pct. vol. og 14,80 kr. for blandinger over 10 pct. vol. Den 1. august 2010 blev satserne hævet til hhv. 3,15 kr., 7,50 kr., 15,00 kr., 8,60 kr. og 15,05 kr. Den 1. oktober 2011 blev afgiften på vinbaserede drikkevarer over 10 pct. nedsat til 14,27 kr. Den 1. januar 2012 blev afgifterne på vin- og maltbaserede drikkevarer nedsat til hhv. 6,52 kr., 10,52 kr. 7,90 kr. og 13,52 kr.

7.5.8 Afgift af ikke-alkoholiske drikke Kaffe



Brændt

Periode

Kaffeekstrakter

Lovgrundlag

kr. pr. kg

01.07.1982-31.12.1992 01.01.1993-31.12.1997 01.01.1998-31.12.2011 01.01.2012-

4,35 4,35 5,45 5,70

5,22 5,22 6,54 6,84

13,05 11,31 14,17 14,82

Lov nr. 193 af 18. maj 1982 Lov nr. 1035 af 19. dec. 1992 Lov nr. 1107 af 29. dec. 1997 Lov nr. 1384 af 28. dec. 2011

144 Told og forbrugsafgifter Te

Den 21. august 1976 indførtes en afgift på te på 5 kr. pr. kg (lov nr. 411 af 20. august 1976). Afgiften blev hævet den 1. januar 1998 til 6,25 kr. pr. kg (lov nr. 1107 af 29. december 1997). Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til 6,54 kr.

Mineralvand

Den 16. oktober 1973 forhøjedes afgiften af mineralvand mv. til 0,80 kr. pr. liter (lov nr. 533 af 15. oktober 1973). Den 1. januar 2010 blev afgiften omlagt, så den nu udgør 1,08 kr. pr. liter af varer hvis indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g pr. 100 ml og 0,57 kr. pr. liter af varer hvis indhold af tilsat sukker udgør højst 0,5 g pr. 100 ml. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til hhv. 1,58 kr. og 0,57 kr. Den 1. januar 1984 er afgiftspligten udvidet til også at omfatte saft, most, læskedrikskoncentrater mv. Afgiftssatsen for mineralvand er forhøjet til 1,60 kr. pr. liter, mens satsen for koncentrater mv. udgør 40 øre pr. liter færdig drik, der kan fremstilles (lov nr. 577 af 15. december 1983). Den 1. januar 1985 ændredes afgiften igen således, at ikke-kulsyreholdige læskedrikke, der fremstilles i læskedriksautomater o.l. apparater og udskænkes i glas eller bægre, fritages for afgift. Den 1. juli 1991 blev afgiften sat ned til 80 øre pr. liter (lov nr. 392 af 6. juni 1991). Afgiften blev hævet den 1. januar 1998 til 1,00 kr. pr. liter. Den 1. januar 2002 blev afgiften hævet til 1,65 kr. pr. liter. Den 1. oktober 2003 blev afgiften nedsat til 1,15 kr. pr. liter. Den 8. januar 2007 blev afgiften nedsat til 91 øre pr. liter. Afgiften for frugt- og grønsagssafter, som ved tilsætning af sukker er gjort anvendelige til fremstilling af frugtvin, samt koncentrater heraf, blev hævet den 1. januar 1985 til 80 øre pr. liter frugtvin, der kan fremstilles (lov nr. 607 af 12. december 1984).

7.5.9 Afgift af chokolade og sukkervarer mv. Chokoladeog sukkervarer

Afgiften er 14,20 kr. pr. kg. Den 1. januar 2010 er afgiften omlagt, så den nu udgør 17,75 kr. pr. kg af varer hvis indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g pr. 100 g og 14,20 kr. pr. kg af varer hvis indhold af tilsat sukker udgør højst 0,5 g pr. 100 g. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til hhv. 23,75 kr. og 20,20 kr. Omsætningsafgiften af chokolade- og sukkervarer blev den 1. februar 1969 ændret til en ren vægtbeskatning. Afgiften blev den 1. juli 1982 hævet fra 6 kr. til 10 kr. pr. kg (lov nr. 254 af 9. juni 1982) og yderligere til 12,50 kr. pr. kg fra den 1. maj 1986 (lov nr. 156 af 21. marts 1986). Den 1. januar 1998 blev afgiften yderligere hævet (lov nr. 1107 af 29. december 1997).

Råstof

Af visse varer (nødder og mandler) skal der betales en råstofafgift. Afgiften blev hævet den 1. juli 1982, den 1. maj 1986 og den 1. januar 1998, se ovennævnte love, og varierer herefter fra 4,25 kr. pr. kg nettovægt for eksempelvis kokosnøddekerner til 25,55 kr. pr. kg for eksempelvis behandlede mandelkerner. Den 1. januar 2010 blev satserne hævet så de varierer fra 5,30 kr. pr. kg nettovægt for eksempelvis kokosnøddekerner til 31,90 kr. pr. kg for eksempelvis behandlede mandelkerner.

Dækningsafgift

Af visse varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter ovennævnte loves bestemmelser, men som indeholder afgiftspligtige bestanddele, skal der betales en dækningsafgift. Denne afgift blev hævet iflg. ovennævnte love og udgør fra den 1. januar 1998 4,25 kr. pr. kg kokos og 14,20 kr. pr. kg for andre afgiftspligtige bestanddele. Den 1. januar 2010 blev satserne hævet så de udgør 5,30 kr. pr. kg kokos. For andre afgiftspligtige bestanddele udgør satserne 17,75 kr. pr. kg for varer hvis indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g pr. 100 g og 14,20 kr. pr. kg for varer hvis indhold af

Told og forbrugsafgifter 145

tilsat sukker udgør højst 0,5 g pr. 100 g. For andre afgiftspligtige bestanddele blev afgifterne hævet den 1. januar 2012 til hhv. 23,75 kr. og 20,20 kr. Konsum-is

Af konsum-is skal der betales en afgift på 3,40 kr. pr. liter. Den 1. januar 2010 blev satserne ændret så de nu udgør 4,25 kr. pr. liter hvis varens indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g pr. 100 ml og 3,40 kr. pr. liter hvis varens indhold af tilsat sukker udgør højst 0,5 g pr. 100 ml. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til hhv. 6,38 kr. og 5,10 kr. Afgiften blev den 15. juni 1982 hævet fra 1,45 kr. til 2,40 kr. pr. liter (lov nr. 255 af 9. juni 1982), til 3,00 kr. fra den 1. april 1986 (lov nr. 158 af 21. marts 1986), og yderligere til 3,40 kr. pr. liter den 1. januar 1998 (lov nr. 1107 af 29. december 1998).

Mættet fedt

Der skal betales afgift af vægten af mættet fedt i følgende fødevarer, hvis indholdet af fedt i fødevaren overstiger 2,3 vægtprocent: Kød, mejeriprodukter, animalsk fedt, spiseolier, margarine og smørbare blandingsprodukter. Afgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt i fødevaren. Afgiften blev indført den 1. oktober 2011.

7.5.10 Tobaksafgifter Cigaretter og røgtobak m.m.

Afgiften af cigaretter svares som en kombineret styk- og detailprisafgift. Afgiften udgør 63,66 øre pr. styk plus 13,61 pct. af detailhandelsprisen. Den 1. januar 2010 blev satsen ændret til 62,98 øre pr. styk plus 20,8 pct. af detailprisen. Den 1. juli 2010 blev satsen hævet til 67,50 øre pr. styk plus 21,65 pct. af detailprisen, dog mindst 91,65 øre pr. styk. Den 1. januar 2012 blev mindsteprisen hævet til 103,65 øre. Den 1. april 2012 blev afgiften hævet til 116,65 øre pr. styk plus 1 pct. af detailhandelsprisen. Fra den 1. april 1986 udgjorde afgiften 60,68 øre pr. styk plus 21,22 pct. af detailhandelsprisen inkl. afgift og moms fra den 1. april 1986. Afgiften blev nedsat den 1. oktober 2003 til 48,92 øre pr. styk plus 21,22 pct. af detailhandelsprisen. Den 9. januar 2005 blev afgiften hævet til de nuværende satser. Afgiften af cigaretpapir udgør 4 øre pr. styk. Afgiften blev den 7. juli 1991 hævet fra 2 øre pr. stk. til 3 øre pr. styk og blev den 1. januar 1996 hævet til 4 øre pr. stk. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til 5 øre pr. styk. Afgiften af røgtobak er 128,90 kr. pr. kg. Afgiften blev hævet den 1. april 1983 fra 102 kr. til 109,50 kr. pr. kg; derefter til 116,25 kr. pr. kg den 21. maj 1984 og blev senest hævet den 1. april 1986. Afgiften af cigarettobak (til hjemmerulning) er 531 kr. pr. kg. Afgiften blev hævet den 1. april 1983 fra 420 kr. til 451 kr. pr. kg; den 21. maj 1984 til 478,80 kr. pr. kg og blev senest hævet den 1. april 1986. Afgiften på røgtobak udgør for pladetobak, spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på mindst 1,5 mm 402,50 kr. pr. kg og for anden røgtobak 452,50 kr. pr. kg. Efter en afgiftsomlæggelse den 7. juli 1991 var satserne hhv. 275 kr. pr. kg og 350 kr. pr. kg. Den 1. januar 1996 blev satserne hævet til hhv. 350 kr. og 400 kr. pr. kg og den 1. januar 2001 til de nuværende satser (lov nr. 1296 af 20. december 2000). Den 1. januar 2010 blev satserne hævet til hhv. 522,50 kr. og 572,50 kr. Den 1. juli 2010 blev satserne hævet til hhv. 602,50 kr. og 652,50 kr. Afgiften af kardusskrå og snus udgør 63 kr. pr. kg og for anden røgfri tobak udgør afgiften 229 kr. pr. kg (lov nr. 1035 af 22. december 1992). Afgiften af kardusskrå og snus blev ændret den 1. januar 1993 og udgjorde tidligere 39 pct. af detailprisen

146 Told og forbrugsafgifter ekskl. moms, og på anden skrå 23 pct. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til hhv. 65,90 kr. og 239,53 kr. Cigarer, cerutter og cigarillos

Afgiften er en kombineret styk- og detailprisafgift, der udgør 19,8 øre pr. stk. plus 10 pct. af detailprisen inkl. afgift og moms (lovbek. nr. 374 af 1. juli 1982).

7.5.11 Afgifter i øvrigt Glødelamper, elektriske sikringer mv.

Afgiften af elektriske glødelamper med en bredde på over 19 mm eller en længde på over 35 mm udgjorde fra den 1. april 1986 på 2,50 kr. pr. stk. (mod hidtil 2,00 kr.) og for andre glødelamper 50 øre pr. stk. (mod hidtil 40 øre). Den 1. januar 2001 blev afgiften hævet til henholdsvis 3,75 kr. pr. stk. og 75 øre pr. stk. Den 1. januar 2012 er begge satser ændret til 2,32 kr. pr. stk. Af lysstoflamper og neonrør svares en afgift på 10 kr. pr. stk. (hævet fra 8 kr. den 1. april 1986). Afgiften af sikringer til stærkstrømsanlæg er fra samme dato hævet fra 40 til 50 øre pr. stk. Den 1. januar 2012 blev afgiften hævet til 52 øre. Lovgrundlaget er lovbek. nr. 479 af 15. juli 1986. Afgiften på lysstoflamper og neonrør blev den 1. juni 1989 nedsat fra 10 kr. til 7,50 kr. (lov nr. 361 af 31. maj 1989). Afgiften på lavenergipærer blev ophævet den 1. juni 1989 ifølge samme lov. Den 1. januar 2012 blev satsen på lysstofrør hævet til 7,82 kr. Den 1. januar 2001 blev der indført en afgift på elektriske glødelamper beregnet til brug i motordrevne køretøjer (autopærer) på 2,75 kr. pr. stk. Den 1. januar 2012 blev satsen hævet til 2,88 kr.

Råstofmaterialer

Ledningsført vand

Den 1. august 1978 blev der indført en afgift af indvinding og import af råstoffer, fx brunkul, flint, mergel, grus, kalk, kul mv. Den 1. januar 1990 steg afgiften fra 50 øre til 5 kr. pr. m3 af råstoffet. Omregning fra vægt i ton til råstofforbrug i m3 foretages vha. en omregningsfaktor, der for hvert enkelt råstof er fastlagt i loven (lovbek. nr. 570 af 3. august 1998). Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 (lov nr. 492 af 30. juni 1993). Afgiften blev indført den 1. januar 1994 på ledningsført vand, der forbruges her i landet. Afgiften udgjorde 1 kr. pr. m3 vand. Den 1. januar 1995 blev afgiften hævet til 2 kr. pr. m3, den 1. januar 1996 til 3 kr. pr. m3, den 1. januar 1997 til 4 kr. pr. m3, den 1. januar 1998 til 5 kr. pr. m3 og den 1. januar 2012 til 5,23 kr. pr. m3.

Lystfartøjsforsikring

Afgiften på forsikringer af lystfartøjer af enhver art udgør 1 pct. årligt af forsikringssummen (lov nr. 268 af 9. juni 1982). Afgiften blev indført den 1. december 1976. Afgiften udgjorde 50 pct. af forsikringspræmien indtil den 30. juni 1982, afgiften ikke indbefattet.

Større fritidsfartøjer

Den 18. oktober 1986 indførtes en registreringsafgift på 5.000 kr. for fritidsfartøjer med en bruttoregistertonnage på 5 tons og derover ved anmeldelse til optagelse i skibsregistret (lov nr. 690 af 17. oktober 1986). Den 19. december 1991 blev afgiften hævet til 6.000 kr. (lov nr. 827 af 18. december 1991).

Passagerafgift

Passagerafgiften er ophævet fra den 1. januar 2007. Passagerafgiften afløste fra den 1. september 1991 charterafgiften og var da en afgift på 65 kr. pr. passager, der fra dansk lufthavn fløj til udlandet (lov nr. 389 af 6. juni 1991). Den 1. januar 1998 blev afgiften ændret til 75 kr. pr. passager og til at omfatte alle flyrejser fra dansk lufthavn (lov nr. 449 af 10. juni 1997). Afgiften blev nedsat til 37,50 kr. pr. passager den 1. januar 2006.

Told og forbrugsafgifter 147 Spillekasinoer

Afgiften udgør 45 pct. af bruttospilleindtægterne op til 4.000.000 kr. og 75 pct. af indtægterne over 4.000.000 kr. (lov nr. 1096 af 22. december 1993). Afgiften blev indført den 31. december 1990 som en afgift på 65 pct. af bruttospilleindtægterne (af det beløb, som spilleindsatserne overstiger gevinsterne og fratrukket værdien af spillemærker, der er givet til de ansatte) i spillekasinoer (lov nr. 421 af 13. juni 1990). Afgiften blev ændret fra den 1. januar 1994.

Gevinstgivende spilleautomater

Afgiften på gevinstgivende spilleautomater udgør 40 pct. af det beløb hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne. Af spilleautomater opstillet i en restaurant betales tillige en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægterne der overstiger 30.000 kr. i afgiftsperioden. Af spilleautomater opstillet i en spillehal betales tillige en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægterne der overstiger 250.000 kr. i afgiftsperioden, plus et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat derudover. Afgiften blev indført den 1. januar 2001.

Andre afgifter

Under denne gruppe henføres bl.a. virksomheders efterbetaling af afgiftsbeløb uanset afgiftens art, bøder for overtrædelse af told- og afgiftslovgivningen samt uerholdelige beløb.

7.5.12 EU-afregninger Afregning til EU af told mv.

Fra og med 1978 overføres de samlede toldindtægter samt import- og eksportafgifterne mv. fraregnet et dansk opkrævningsgebyr på 10 pct. til EU. Fra og med 2001 er opkrævningsgebyret hævet til 25 pct.

148 Told og forbrugsafgifter Tabel 7.1

Bogførte told og forbrugsafgifter Customs and excise duties 2002

2003

2 139,0 1 909,9 229,1

2 158,1 2 030,1 128,0

130 234,0 130 064,1 169,9

2004

2005

2006

2 572,0 2 417,6 154,4

3 088,3 2 832,5 255,8

3 184,7 3 130,4 54,3

132 906,3 133 856,3 - 950,0

141 249,2 141 438,6 - 189,4

152 686,4 153 087,5 - 401,1

166 472,0 166 939,5 - 467,5

3 591,1

3 585,2

3 729,6

3 916,6

4 377,8

5. Afgifter af motorkøretøjer Grøn ejer- og vægtafgift Registreringsafgift Afgift af ansvarsforsikring Afgift af vejbenyttelse

24 582,4 7 943,4 14 486,8 1 820,8 331,4

23 107,1 8 017,0 12 838,9 1 923,3 327,9

27 527,7 8 334,1 16 798,9 1 999,0 395,7

32 297,3 8 693,1 21 108,7 2 039,9 455,6

35 534,8 9 221,2 23 731,5 2 124,7 457,5

6. Energiskatter Benzinafgift Afgift af visse olieprodukter Afgift af elektricitet Afgift af stenkul, brunkul mv. Afgift af naturgas Afgift af kuldioxid (CO2) Afgift af svovl (SO2) Afgift af kvælstofoxider

35 962,3 10 432,1 7 141,0 8 240,5 1 507,6 3 793,7 4 728,1 119,3 ·

36 513,1 10 419,9 7 443,5 8 309,6 1 738,8 3 596,7 4 809,3 195,3 ·

36 721,8 10 281,7 7 712,8 8 377,6 1 594,2 3 801,8 4 836,0 117,7 ·

36 312,0 9 523,7 8 029,0 8 427,3 1 464,4 3 716,8 5 072,5 78,3 ·

36 565,0 9 256,4 8 204,3 8 697,0 1 539,3 3 677,7 5 121,4 68,9 ·

7. Forureningsskatter Afgift af visse detailsalgspakninger Afgift af bekæmpelsesmidler Afgift af affald Afgift af CFC (drivgasser) Afgift af klorerede opløsningsmidler Afgift af nikkel/kadmium batterier Afgift af spildevand Afgift af kvælstof Afgift af PVC og ftalater Afgift af mineralsk fosfor

2 862,6 970,8 371,0 1 089,5 58,1 1,0 20,7 265,2 26,6 59,7 ·

2 600,1 950,9 397,6 916,0 56,2 0,8 14,3 187,5 26,2 50,6 ·

2 690,6 921,3 422,8 1 005,0 51,8 0,8 21,8 197,3 26,9 42,9 ·

2 822,5 935,5 411,7 1 086,7 52,9 0,4 23,0 211,1 24,8 44,5 32,0

2 891,1 1 003,3 364,6 1 143,2 60,6 0,4 24,0 178,8 24,5 44,3 47,4

8. Afgift af spiritus, vin og øl Afgift af spiritus Afgift af vin Afgift af øl Tillægsafgift af alkohol sodavand

4 304,0 1 699,2 1 167,1 1 437,7 ·

4 140,6 1 516,1 1 158,7 1 465,8 ·

3 695,6 1 188,2 1 144,0 1 363,4 ·

3 353,6 1 191,8 1 011,0 1 142,7 8,1

3 302,0 1 164,8 1 010,3 1 111,4 15,5

9. Afgift af ikke-alkoholiske drikke Kaffeafgift Teafgift Mineralvandsafgift

1 042,9 270,9 9,4 762,6

948,5 261,4 7,9 679,2

777,5 273,1 8,0 496,4

768,1 264,9 7,9 495,3

803,4 279,2 8,0 516,2

10. Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. Chokolade- og sukkervareafgift Afgift af konsum-is Afgift af mættet fedt

1 493,7 1 319,7 174,0 ·

1 504,7 1 326,3 178,4 ·

1 548,4 1 369,1 179,3 ·

1 585,3 1 404,0 181,3 ·

1 607,0 1 418,6 188,4 ·

11. Tobaksafgift Afgift af cigaretter, røgtobak m.m. Afgift af cigarer, cerutter og cigarillos Afgift af cigaretpapir

7 735,0 7 613,4 65,6 56,0

7 727,3 7 608,2 63,1 56,0

7 081,3 6 977,7 58,9 44,7

7 229,8 7 137,5 54,3 38,0

7 400,8 7 321,3 49,4 30,1

mio. kr.

1. Told og importafgifter Told Import- og eksportafgifter 2. Moms Indenlandsk moms Importmoms, momsrefusion og andet 4. Lønsumsafgift

Told og forbrugsafgifter 149

Tabel 7.1 2007

2008

2009

2010

2011

3 263,4 3 281,8 - 18,4

3 324,2 3 106,1 218,1

2 685,3 2 647,3 38,0

3 276,7 3 241,5 35,2

175 020,9 175 922,8 - 901,9

176 050,4 176 340,8 - 290,4

166 779,2 167 493,0 - 713,8

171 219,6 171 804,0 - 584,4

4 671,8

4 612,1

4 370,4

4 920,7

35 602,7 8 712,3 24 321,1 2 096,7 472,6

33 026,8 10 544,0 20 031,0 2 039,8 412,0

24 111,9 9 827,4 12 001,1 1 855,4 428,0

25 632,9 10 018,6 13 390,5 1 854,9 368,9

25 761,1 9 872,5 13 759,9 1 757,7 371,0

Motor vehicle duties Weight duty Registration duty Duty on third-party liability insurance Road charges

36 150,7 9 208,5 8 548,2 8 663,5 1 413,3 3 123,7 5 091,0 102,5 ·

36 767,5 8 875,8 8 762,7 8 696,5 1 471,2 3 799,1 5 076,0 86,2 ·

36 702,8 8 736,3 8 952,7 8 791,8 1 576,4 3 554,9 5 019,4 71,3 ·

40 282,1 8 132,3 9 086,0 10 203,7 2 449,7 4 417,9 5 756,7 47,3 188,5

41 954,2 7 719,4 9 251,7 11 989,3 2 417,9 4 429,4 5 896,8 47,4 202,3

Duty on energy products Petrol Certain petroleum products Electricity Coal Natural gas CO2 Sulpher Nitrogen oxides

3 125,2 1 072,6 444,9 1 238,9 48,5 0,4 17,0 180,7 27,7 42,6 51,9

3 167,4 1 077,5 572,1 1 127,4 57,0 0,3 12,4 221,6 23,1 37,0 39,0

2 826,0 1 018,7 439,9 1 023,6 55,0 0,2 6,3 199,1 21,3 25,7 36,2

2 139,7 1 059,5 460,7 259,6 55,9 0,2 3,9 201,2 23,3 23,3 52,1

1 889,6 935,7 476,6 124,8 71,1 0,2 3,2 184,8 19,3 21,6 52,3

Pollution duties Certain retail containers Insecticides, herbicedes, etc. Waste CFC Chlorinated solvents Nickel/cadmium batteries Effuent charges Nitrogen PVC and phathalates Mineral phosphorus

3 349,0 1 215,1 1 031,8 1 085,4 16,7

3 263,4 1 162,3 1 058,4 1 028,1 14,6

3 077,8 1 063,1 1 048,1 954,0 12,6

3 004,0 1 009,3 1 072,0 901,3 21,4

3 068,4 1 072,7 1 062,9 881,6 51,2

Duties on spirits, wine and beer Spirits Wine Beer Surcharge on alcoholic soft drinks

687,8 250,5 8,4 428,9

653,5 243,8 7,5 402,2

668,3 252,7 8,0 407,6

637,4 245,0 7,3 385,1

629,7 247,1 7,5 375,1

1 601,0 1 422,9 178,1 ·

1 553,3 1 371,6 181,7 ·

1 499,6 1 329,4 170,2 ·

1 850,9 1 646,4 204,5 ·

2 083,3 1 707,6 204,9 170,8

7 279,5 7 202,8 43,9 32,8

7 072,6 7 003,4 39,8 29,4

7 176,8 7 115,5 32,8 28,5

8 340,3 8 278,5 33,4 28,4

7 494,8 7 433,7 32,0 29,1

mio. kr.

3 221,7 Customs and import duties 3 177,3 Customs duties 44,4 Import and export duties 176 022,3 Value added tax 176 812,4 VAT on domestic sales, etc. - 790,1 VAT on imports and VAT refunds 5 703,4 Duty on wage and salery costs

Duties on non-alcoholic beverages Coffee Tea Mineral water Duties on chocolate, sugar confectionary, etc. Chocolate, etc. Ice-cream ·Saturated fat Tobacco duties Cigarettes, smoking tobacco, etc. Cigars, cheroots and cigarillos Cigarette paper

150 Told og forbrugsafgifter Tabel 7.1 (fortsat)

Bogførte told og forbrugsafgifter Customs and excise duties (continued) 2002

2003

3 042,5 214,2 157,3 1 432,2 69,2 511,6 181,5 484,4 - 7,9

3 090,5 208,0 153,8 1 416,1 72,6 463,7 163,8 605,7 6,8

216 989,5 -1 604,3

2004

2005

2006

3 314,8 221,1 161,5 1 429,9 77,6 508,4 213,5 688,2 14,6

3 489,6 224,7 195,0 1 389,4 84,2 650,1 208,7 753,7 - 16,2

3 385,7 222,0 223,2 1 377,5 90,6 352,9 243,4 802,4 73,7

218 281,5

230 908,5

247 549,5

265 524,3

-1 618,5

-1 929,1

-2 316,2

-2 391,9

mio. kr.

12. Afgifter i øvrigt Afgift af glødelamper, elektriske sikringer mv. Afgift af råstofmaterialer Afgift af ledningsført vand Afgift af lystfartøjsforsikring Passagerafgift Afgift af spillekasinoer Afgift af spilleautomater Andre afgifter 1-12. Told og forbrugsafgifter i alt EU-afregninger

Told og forbrugsafgifter 151

Tabel 7.1 2007

2008

3 153,1 213,0 219,3 1 379,5 96,4 35,3 261,7 859,5 88,4

3 008,3 178,8 200,9 1 385,3 118,4 · 229,9 808,5 86,5

273 905,1 -2 451,7

2009

2010

2011

2 761,1 147,9 130,8 1 371,6 115,7 · 186,0 725,9 83,2

2 679,8 116,7 113,8 1 363,7 119,7 · 175,7 659,2 131,0

2 613,5 118,1 141,7 1 327,3 109,5 · 181,0 628,0 107,9

272 499,5

252 659,2

263 984,0

-2 536,9

-2 033,0

-2 341,5

mio. kr.

Other duties Electric bulbs, fuses, etc. Extraction of raw materials Piped water Pleasure boats Passenger duty Casinos Slot machines Other duties

270 442,0 Customs and excise duties, total -2 418,2 European union

153

8. Internationale sammenligninger I dette kapitel sammenlignes beskatningen i Danmark med beskatningen i en række andre lande. De udvalgte lande i tabellerne er de lande, der regelmæssigt indberetter oplysninger til OECD's årlige skattestatistik - dvs. for en stor dels vedkommende lande, som Danmark normalt sammenlignes med. OECD-statistikken repræsenterer det mest velegnede grundlag for internationale sammenligninger og er derfor foretrukket som hovedkilde for opgørelserne i dette kapitel. Sammenligning af beskatningsforholdene i forskellige lande kan kun vanskeligt foretages ud fra nationale kilder på grund af definitions- og opgørelsesmæssige forskelle. Hovedformålet med de nationale statistikker er normalt ikke at imødekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og -tradition. Derfor har en række internationale organisationer udarbejdet og efterhånden indbyrdes harmoniseret klassifikationssystemer, hvorefter der indsamles og publiceres ensartede skatteoplysninger. De organisationer, der specielt er involverede i et sådant arbejde, er FN, IMF, OECD og EU. IMF's skattestatistik1, som er et led i et større internationalt statistikprogram vedrørende den offentlige sektors samlede finanser, er indholdsmæssigt stort set identisk med OECD's, men dens dækning er bredere i kraft af IMF's større medlemskreds. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere kvaliteten og specielt sammenligneligheden af oplysninger fra de IMF-medlemslande, der ligger uden for OECD-området. FN's offentliggjorte oplysninger2 er for tiden mindre specificerede og systematiserede end OECD's og EU's. Anvendeligheden af EU's skattestatistik3 begrænses af, at den alene omfatter europæiske lande. Tilbage står OECD's statistik4 som den statistik, der for øjeblikket kan imødekomme flest sammenligningsbehov. Ensartetheden må ikke overvurderes

Den ensartethed, der opnås ved at indordne de enkelte landes skatteoplysninger under et fælles klassifikationssystem, må imidlertid ikke overvurderes. Bag den samme betegnelse kan skjule sig højst varierende angivelser fra land til land - både med hensyn til den præcise afgrænsning af den pågældende gruppe, og med hensyn til oplysningernes periodisering og kvalitet. Således nødvendiggør landenes forskellige institutionelle forhold, at de internationale statistikker ofte må operere med foreløbige, beregnede eller skønnede størrelser. Sammenligneligheden af de efterfølgende oplysninger er derfor ikke absolut.

Henføringstidspunktet

De data, der ligger til grund for oplysningerne i dette kapitel, er periodiseret på to forskellige måder. Fra 2000 periodiserer alle lande efter optjeningstidspunktet, mens de fleste lande før 2000 benyttede indbetalingstidspunktet. Danmark har dog i alle år benyttet optjeningstidspunktet.

8.1 Skattestrukturen i Danmark og andre lande Danmarks skattestruktur afviger fra andre landes

Beskatningen i Danmark afviger markant fra alle andre lande i Europa, herunder også de andre nordiske lande. I en international sammenhæng udgør bidragene til sociale ordninger således en meget beskeden del af den samlede danske beskatning, nemlig kun omkring 2,5 pct. Til gengæld udgør indkomstskatterne i Danmark en meget stor andel, nemlig lidt over 60 pct. Som det fremgår af figur 8.1, er det blandt OECD-lande kun New Zealand og Australien, som har en skattestruktur, der minder om den danske.

1 Publiceres i “IMF; Government Finance Statistics Yearbook”. 2 Publiceres i “United Nations Statistical Yearbook”. 3 Publiceres årligt i ”De europæiske fællesskabers statistiske kontor; General Government

Accounts and Statistics”, samt på Eurostat’s hjemmeside. 4 Publiceres årligt i “Revenue Statistics of OECD Member Countries”, samt på OECD’s

hjemmeside.

154 Internationale sammenligninger Sociale bidrag er typisk høje hvor indkomstskatten er lav

Bidrag til sociale ordninger udgør en særlig stor andel af den samlede beskatning i lande som Tyskland, Holland, Frankrig, Polen og Japan, nemlig 37-41 pct. I de samme lande udgør indkomstskatterne til gengæld en relativt beskeden andel af den samlede beskatning.

Skat på formue og ejendom er størst i USA, UK og Japan

Skatter på formue og ejendom udgør knap 4 pct. af den samlede beskatning i Danmark, mens denne skatteart spiller størst rolle i USA, Storbritannien og Japan, hvor den udgør 10-12 pct. af den samlede beskatning. Formue- og ejendomsskatterne tegner sig for en særlig beskeden andel af den samlede beskatning i Ungarn, Tyskland, Finland og Norge, nemlig kun ca. 2,5 pct.

Afgifterne dominerer i Island, Irland og Polen

Afgifter på varer og tjenester tegner sig i Danmark for ca. 33 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket svarer til andelen hos de fleste andre OECD-lande. I Island og Ungarn udgør afgifterne imidlertid en særlig stor andel af det samlede skatteprovenu, nemlig lidt over 40 pct., mens afgifterne i USA og Japan udgør en relativt beskeden del af de samlede skatter, nemlig kun 18-20 pct.

Figur 8.1

Skattestrukturen i udvalgte lande. 2009 Tax structure in Denmark and other selected countries. 2009 Pct. 100

Andet

90 80

Afgifter

70 60 50

Formue/ ejendom

40 30 20 10 0

Lønsumsafgifter Arbejdsm.bidrag Indkomstskatter

Ændringer i skattestrukturen fra 1995 til 2009

Fordelingen af de samlede skatter og afgifter efter skatteart vil kunne aflæses af tabel 8.5. Mere tydeligt fremgår skattestrukturen i de forskellige lande imidlertid af tabel 8.6, der lige som ovenstående figur viser de enkelte skatteartsgrupper i procent af den samlede beskatning. Udviklingen over den betragtede periode er belyst ved angivelse af procentfordelingerne i 1995 og 2009. Det er oftest kun udviklingstendenser på lidt længere sigt, der sammenholdes, da korttidsændringerne normalt er uden interesse og betydning ved sådanne internationale sammenligninger. Fra 1995 til 2009 er skattestrukturen i Danmark ikke ændret meget. Største forskydning er, at de personlige indkomstskatters andel af den samlede beskatning er steget fra 53,7 til 55,0 pct., mens andre indkomstskatters andel (som især vedrører selskabsskatten) til gengæld er faldet fra 8,1 til 6,2 pct. af det samlede skatteprovenu.

Store ændringer i nogle lande

Af lande, som har oplevet større forskydninger i skattestrukturen fra 1995 til 2009, kan nævnes Frankrig, hvor de personlige indkomstskatters andel af beskatningen er vokset markant, men arbejdsmarkedsbidragene til gengæld er mindsket nogenlunde tilsvarende. Japan har oplevet en forskydning i modsat retning. I Sverige er de personlige indkomstskatters andel af beskatningen mindsket markant, mens afgifterne til gengæld vejer tungere til. I Island har den omvendte udvikling fundet sted. I Norge er der siden 1995 sket en meget voldsom vækst i den andel af det samlede skatteprovenu, der kommer fra andre indkomstskatter. Her er det tydeligvis beskatningen knyttet til den betydelige olie- og gasudvinding, som kan forklare forskydningen.

Internationale sammenligninger 155 Personlig indkomstskat fylder mest i Danmark

Figur 8.2

Indkomstskatterne tegner sig som anført for ca. 60 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark. De to mest betydningsfulde indkomstskattetyper er den personlige indkomstskat og selskabsskatten. Heraf giver den første langt det største provenu. Den personlige indkomstskat tegner sig således for ca. 50 pct. af samtlige skatter og afgifter i Danmark. I en international sammenhæng er dette en rekordhøj andel. Den sidste snes år har de personlige indkomstskatters andel af den samlede beskatning befundet sig på de ca. 50 pct. for Danmarks vedkommende, mens udviklingen i det øvrige Europa typisk har været, at den personlige indkomstskat udgør en faldende andel af den samlede beskatning. Figur 8.2 viser udviklingen på dette område for Danmark og de omkringliggende lande. Den personlige indkomstskat i pct. af den samlede beskatning i Danmark og nogle nabolande Personal income tax as percentage of total taxation in Denmark and selected neighbouring countries

Danmark

Sverige

Norge

UK

Tyskland

60

50

40

30

20 1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2009

8.2 Beskatningens absolutte omfang Afgrænsningen

Definition og afgrænsning af det samlede skatte- og afgiftsområde er gennemgået i kapitel 1. I oversigtstabel 8.1 er skattegrupperne ved den internationale sammenligning sat i forhold til den gruppering, der er anvendt i kapitel 2.

8.3 Beskatningsniveauet Skatternes formål

Beskatningens omfang og udvikling i forskellige lande, er belyst i tabel 8.1, der viser hvor stor en del af den samlede indkomst (målt ved BNP i markedspriser), der inddrages til offentlige formål. Disse formål er dels finansiering af offentlige udgifter, dels direkte og indirekte omfordelinger af indkomst. Endelig har beskatningen til formål at være et instrument i den økonomiske politik. I figur 8.4 er indholdet af tabel 8.1 illustreret grafisk for to års vedkommende, nemlig 1995 og 2010.

Problemer med at sammenligne skattetryk i forskellige lande

Ved sammenligninger af skattebelastningen i forskellige lande måles skattetrykket traditionelt som vist i tabel 8.1, nemlig som det samlede provenu fra skatter og afgifter sat i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser. Tabellen viser dette mål for skattetrykket i en række lande fra 1975 til 2010. Dette skattetryksmål kan dog anfægtes af flere grunde. For det første er det meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkelte lands skatte- og indkomstoverførselssystem. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. Netop af denne årsag steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale pensio-

156 Internationale sammenligninger ner blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. For det andet kan to lande med reelt ens beskatningsniveau også statistisk fremvise forskelligt skattetryk, hvis det ene land i højere grad støtter personer eller virksomheder ved at give dem fradrag i skatten i stedet for at yde direkte tilskud. For det tredie er skattetrykket følsomt overfor konjunkturudsving. Eksempelvis vil statens indtægter fra forbrugsafgifter og indkomstskatter automatisk vokse i opgangstider, fordi forbruget og indkomsterne vokser. Derved vil skattetrykket typisk også vokse, uden at der er ændret på nogen afgifts- eller skattesats. For det fjerde kan ændringer i befolkningssammensætningen påvirke skattetrykket selvom skattesystemet og al øvrig lovgivning er uændret. Eksempelvis vil relativt flere unge studerende og pensionister samt færre erhvervsaktive betyde mindre indkomster og dermed også mindre indkomstskatter. Endelig kan en ændret adfærd hos skatteyderne også ændre på skattetrykket. Hvis en større andel af indkomsterne eksempelvis spares op i stedet for at blive brugt, vil det påvirke forbruget og dermed også størrelsen af forbrugsafgifterne – og skattetrykket. Udviklingen i landenes skattetryk

Figur 8.3

Trods disse vanskeligheder med internationale sammenligninger er det traditionelle skattetryk et mål for skattebelastningen, som benyttes meget i den internationale økonomiske og statistiske litteratur. Med rimelig sikkerhed kan det konstateres, at Danmark sammen med bl.a. de øvrige skandinaviske lande ligger i den høje ende med hensyn til skattetryk, jf. figur 8.3. Det hænger sammen med, at Danmark, Sverige og Norge alle har udbyggede skattefinansierede velfærdssystemer. I perioden 1995-2009 har skattetrykket i Danmark svinget i underkanten af 50 pct., mens skattetrykket i Sverige har ligget over Danmarks niveau i starten af perioden, og siden 2003 har ligget under Danmarks niveau. Det norske skattetryk har de sidste mange år befundet sig mellem 40 og 45 pct. For de vesteuropæiske EU-lande – her defineret som EU-15 – har det gennemsnitlige skattetryk været moderat stigende og ligger i dag omkring 40 pct. Som det fremgår af figuren, lå skattetrykket i Danmark midt i 1960erne på samme niveau som Tyskland og tæt på EU-15-gennemsnittet. Omkring 1970 steg det danske skattetryk imidlertid meget voldsomt og i 1980erne skete også en vækst, som bragte det danske skattetryk op på et i international sammenhæng meget højt niveau. Skattebelastningen i udvalgte lande Tax burden i selected countries Danmark

Pct.

Sverige

Norge

Tyskland

EU-15

55 50 45 40 35 30 25 1965

1969

1973

1977

1981

1985

1989

1993

1997

2001

2005

2009

I tabel 8.5 er det samlede beskatningsniveau specificeret på skattearter. Artsgrupperne er – jf. omtalen i kapitel 2 - defineret i relation til skatternes udskrivningsgrundlag,

Internationale sammenligninger 157

se oversigtstabel 8.1. For Danmarks vedkommende er gruppernes indhold illustreret ved reference til de i tabel 2.6 benyttede artsnumre. Oversigtstabel 8.1

Definition af skatteartsgrupperne ved den internationale sammenligning Artsnumre 1. Personlige indkomstskatter 2. Andre indkomstskatter 3. Arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter 4. Skat af formue, ejendom og besiddelse 5. Generelle omsætningsafgifter 6. Told mv. 7. Afgifter af specielle varer og tjenester mv.

1.1 1.2+1.3 2+3 4 5.1 5.2 5.3+5.4+5.5+5.6+6

Anm. Grupperne er ikke de samme som i OECD's gruppering, da der i forhold hertil er foretaget en omgruppering, så der opnås en større lighed med tabel 2.6. Artsnumrene henviser til numrene i tabel 2.6.

8.4 Skatternes fordeling på modtagende delsektorer For 1995 og 2009 er der i tabel 8.3 foretaget en fordeling af de samlede skatter og afgifter på de forskellige dele af den offentlige sektor, der endeligt modtager skatteprovenuet. Tabellens fordeling tager ikke hensyn til overførte skatteprovenuer i form af interne offentlige refusioner og tilskud. Specielt denne internationale sammenligning, med fordelingen på skatteprovenuet på modtagerne, må tages med betydeligt forbehold. De institutionelle forskelle landene imellem er helt afgørende, når de offentlige enheder skal fordeles på niveauer. Forskellene i landenes opbygning af deres offentlige administration betyder, at selv en forholdsvis enkel opdeling som den, der er foretaget i tabel 8.3, ikke præcist kan komme til at dække de samme administrative niveauer og specielt funktioner i de forskellige lande. Tabel 8.3 opererer med en 4-deling af den offentlige sektor: 1. Det overnationale niveau 2. Det centrale niveau 3. De sociale kasser og fonde 4. Det lokale niveau. Tre nationale niveauer og et overnationalt niveau

Den principielle sondring mellem de fire niveauer er følgende: Det overnationale niveau er for de europæiske landes vedkommende Den europæiske Union (EU), der opkræver told og importafgifter. De sociale kasser og fonde afgrænses ved hjælp af deres formål, styring og finansiering. De øvrige offentlige enheder fordeles på det centrale og det lokale niveau efter den geografiske udstrækning af deres kompetenceområder. Er kompetencen udstrakt til hele landet henføres den pågældende enhed til den centrale sektor. Er kompetenceområderne geografisk begrænset henføres enheden til den lokale sektor. I overensstemmelse hermed omfatter det centrale niveau statslige og føderale myndigheder. Ud over de kommunale og regionale myndigheder omfatter det lokale niveau i føderale lande også delstaternes myndigheder. I USA henføres de 50 ”states” således til det lokale niveau. Det samme gælder for Canadas ”provinces”, Tysklands ”länder” og Schweiz's ”cantons”.

8.5 Skattetryk i OECD-landene Tallene for skattetrykket i tabel 8.1 er baseret på OECD’s årspublikation ”Revenue Statistics”. Tallene for det danske skattetryk i OECD-tabellen i perioden 2008 og frem adskiller sig fra de skattetrykstal, der findes i kapitel 2, tabel 2.5, idet tallene i tabel 2.5 efterfølgende er blevet opdateret.

158 Internationale sammenligninger Figur 8.4

Samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene Total taxes and duties as percentage of gross domestic product at market prices in the OECD countries

Danmark Sverige Belgien Italien Frankrig Norge Finland Østrig Slovenien Holland* Ungarn Luxembourg Island Tyskland Storbritannien Estland Tjekkiet Israel Polen* Spanien New Zealand Portugal Grækenland Canada Schweiz Slovakiet Irland Japan* Tyrkiet Australien* Sydkorea USA

2010

Chile

1995

Mexico* 0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50 Pct.

* 2009. Kilde: Tabel 9.1.

Internationale sammenligninger 159

Tabel 8.1

Samlede skatter og afgifter i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene Total taxes and duties as percentage af gross domestic product at market prices in the OECD countries 1975

1985

1990

1995

2000

2005

2007

2008

2009

2010

Danmark1 Finland Island Norge Sverige

38,3 37,0 29,0 39,3 41,2

46,1 40,2 28,2 42,7 47,4

46,8 43,9 31,0 41,0 52,2

49,0 45,7 31,2 40,9 47,5

49,5 47,3 37,2 42,6 51,4

51,0 44,0 40,7 43,5 48,9

49,1 42,9 40,6 43,6 47,4

48,2 42,8 36,7 42,9 46,4

48,2 42,7 33,9 42,9 46,7

48,2 42,2 36,3 42,8 45,8

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland2 Ungarn Østrig

39,5 … 35,6 16,7 40,7 29,2 25,4 30,8 … 21,1 24,4 … … 18,7 34,9 … … 34,3 … 36,8

44,4 … 42,8 25,1 42,4 34,3 33,6 37,6 … 24,2 25,8 … … 27,6 36,9 … … 36,1 … 41,0

41,9 … 42,0 26,1 42,8 32,9 37,8 37,4 … 27,0 25,8 … … 32,5 35,5 … 7,9 34,8 … 39,7

43,5 33,5 43,2 28,7 41,6 32,6 40,1 37,4 36,2 29,2 27,7 41,0 40,4 32,2 34,1 37,5 17,5 37,2 41,5 41,3

44,8 31,8 44,7 34,1 39,6 31,2 42,2 39,1 32,8 30,9 30,0 34,3 36,4 34,8 36,3 35,2 24,1 37,5 39,3 43,2

44,5 31,1 44,2 31,8 38,5 30,4 40,8 37,9 33,0 31,1 29,2 31,7 38,2 36,2 35,7 37,5 24,3 35,0 37,3 42,2

43,7 31,6 43,9 31,8 38,7 31,0 43,4 36,1 34,8 32,5 28,9 29,2 37,2 37,7 36,0 37,3 24,1 36,0 40,3 41,8

44,1 32,3 46,1 31,5 39,2 29,1 43,3 35,9 34,2 32,5 29,1 29,4 37,3 34,0 35,7 36,0 24,2 36,4 40,1 42,8

43,2 35,5 42,7 30,0 38,2 27,7 43,4 38,0 31,8 30,5 29,7 29,0 37,7 31,6 34,3 34,7 24,6 37,3 39,9 42,7

43,8 35,0 42,9 31,0 … 28,0 43,0 37,0 … 31,2 29,8 28,3 38,3 31,7 35,1 34,9 26,0 36,3 37,6 42,0

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

Canada Chile Mexico USA

31,9 … … 25,6

32,5 … 15,6 25,6

35,9 17,5 15,8 27,4

35,6 19,0 15,2 27,8

35,6 19,4 16,9 29,5

33,4 21,6 18,1 27,1

33,0 24,0 17,7 27,9

32,2 22,5 20,9 26,3

32,0 18,4 17,4 24,1

31,0 20,9 … 24,8

Canada Chile Mexico U.S.A.

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea

25,1 … 20,8 28,5 14,9

27,6 … 27,1 31,1 16,1

27,7 … 29,0 37,1 19,5

28,1 37,0 26,8 36,1 20,0

30,3 36,8 27,0 33,1 22,6

29,8 35,6 27,4 36,6 24,0

29,4 36,2 28,3 35,0 26,5

27,1 33,8 28,3 33,7 26,5

25,9 31,4 26,9 31,6 25,5

… 32,4 … 31,4 25,1

Australia Israel Japan New Zealand Korea

Norden3 EU-154 EU-215 OECD-Europa6 OECD-Amerika7 OECD-Stillehav8 OECD-total

37,0 32,0 32,0 31,8 28,8 22,4 30,0

40,9 37,3 37,3 36,5 24,6 25,5 33,3

43,0 38,2 38,7 35,7 24,1 28,3 32,9

42,9 41,1 39,6 37,2 24,4 29,6 34,6

45,6 42,6 40,0 38,0 25,4 30,0 35,3

45,6 41,6 39,3 37,6 25,0 30,7 35,1

44,7 41,6 39,4 37,6 25,6 31,1 35,2

43,4 41,4 39,1 37,2 25,5 29,9 34,8

42,9 40,9 38,6 36,7 23,0 28,3 33,8

43,1 40,9 38,8 36,8 25,6 29,6 34,9

Nordic EU-15 EU-20 OECD-Europe OECD-America OECD-Pacific OECD-total

pct.

1

Tallene for 2008 og frem adskiller sig fra tabel 2.5, hvor skattetrykstallene er opdaterede i forhold til tallene i denne tabel. 2 Til og med 1990 kun Vesttyskland. 3 Omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 4 Omfatter de 15 lande, der var medlemmer af EU i 2003. 5 Omfatter EU15 plus Estland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

6

Omfatter de europæiske OECD-lande. Omfatter Canada, Chile, Mexico og USA. 8 Omfatter Australien, New Zealand, Israel, Japan og Sydkorea. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011. 7

160 Internationale sammenligninger Tabel 8.2

Samlede skatter og afgifter i OECD-landene Total taxes and duties in the OECD countries 1975

1985

1990

1995

2000

2005

2007

2008

2009

2010

mia. nationale møntenheder

1. Nationale møntenheder

Billions of national currency units

Danmark Finland Island Norge Sverige

87 7 1 67 132

299 23 34 235 433

394 39 115 302 756

500 44 142 386 859

641 62 255 632 1 165

788 69 417 846 1 353

832 77 532 990 1 480

839 80 544 1 078 1 488

799 74 507 1 000 1 446

840 76 557 1 069 1 514

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

23 … 83 1 44 2 19 1 … 0 37 … … 7 37 … … 189 … 18

56 … 319 5 85 9 145 3 … 6 63 … … 49 134 … 0 355 … 42

70 … 434 11 105 12 265 4 … 15 85 … … 104 202 … 0 455 … 54

90 1 517 26 127 17 380 6 122 26 104 8 4 144 250 551 2 688 2 380 72

113 2 643 46 165 33 503 9 244 39 127 11 7 219 355 772 40 767 5 141 90

135 3 759 62 197 49 583 11 324 48 135 16 11 329 447 1 120 157 779 8 216 103

146 5 828 72 221 59 671 13 409 55 150 18 13 398 506 1 317 203 875 10 077 115

152 5 846 75 233 52 678 14 436 56 159 20 14 369 517 1 330 230 901 10 653 121

146 5 806 71 219 44 660 14 427 52 159 18 13 333 479 1 257 235 886 10 213 117

155 5 829 71 … 43 666 15 … 54 164 19 13 337 510 1 280 287 899 10 062 120

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

Canada Chile Mexico USA

58 … … 415

161 … 9 1 070

244 1 777 128 1 574

290 5 390 306 2 047

390 7 902 1 015 2 922

467 14 265 1 667 3 409

511 20 599 2 003 3 890

512 20 082 2 540 3 745

496 16 595 2 072 3 344

510 21 679 … 3 588

Canada Chile Mexico U.S.A.

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea

21 … 31 916 3 1 565

72 117 149 215 298 349 340 333 … … … 107 187 214 249 245 240 263 89 589 130 823 133 277 136 125 137 859 146 131 139 487 127 633 … 15 27 35 40 59 64 62 60 62 13 766 37 262 82 003 136 295 207 345 258 571 272 201 271 873 294 007

Anm. Angivelserne i nationale møntenheder er omregnet til danske kroner ved hjælp af de af OECD's statistiske kontor benyttede valutakurser, der bygger på de løbende noteringer.

1

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

Australia Israel Japan New Zealand Korea

Til og med 1990 kun Vesttyskland. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011.

Internationale sammenligninger 161

Tabel 8.2

1975

1985

1990

1995

2000

2005

2007

2008

2009

2010

mia. danske kroner

2. Omregnet til danske kroner

Converted to billions of Danish kroner

Danmark Finland Island Norge Sverige

87 61 2 73 183

299 183 9 290 534

394 307 12 298 790

500 321 12 341 675

641 465 26 581 1 029

788 515 40 788 1 086

832 576 45 920 1 192

839 594 31 973 1 150

799 550 22 852 1 013

840 566 24 911 1 060

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

147 … 726 31 218 15 320 6 … 21 82 … … 118 474 … … 863 … 84

445 … 2 553 38 683 69 1 158 21 … 45 272 … … 396 1 818 … 53 2 847 … 338

553 … 3 405 90 820 95 2 081 29 … 116 380 … … 814 2 224 … 163 3 570 … 424

662 7 3 786 189 929 126 2 784 41 282 188 491 57 30 1 053 2 206 116 213 5 040 106 530

841 14 4 795 346 1 233 244 3 750 64 454 293 607 79 52 1 635 4 341 162 522 5 718 147 669

1 005 26 5 656 462 1 469 367 4 344 85 602 357 651 116 83 2 449 4 876 280 704 5 802 247 771

1 091 38 6 176 539 1 651 437 5 003 100 805 410 683 135 97 2 967 5 506 353 850 6 527 299 855

1 134 39 6 305 556 1 740 390 5 058 104 923 417 746 147 103 2 754 4 825 397 904 6 719 315 902

1 090 37 5 998 526 1 628 330 4 911 105 733 384 786 136 98 2 476 4 005 354 813 6 597 271 874

1 150 36 6 167 530 … 321 4 956 110 … 402 810 139 100 2 507 4 264 360 992 6 694 267 894

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

325 … … 2 385

1 246 … 278 11 336

1 294 36 279 9 737

1 184 76 267 11 473

2 125 118 868 23 630

2 310 153 918 20 439

2 591 215 997 21 172

2 444 196 1 161 19 095

2 330 159 822 17 921

2 396 208 … 19 226

160 … 617 24 19

534 … 3 978 80 167

562 … 5 589 101 326

619 199 7 940 128 596

1 005 371 10 210 146 975

1 362 286 7 508 250 1 214

1 589 330 6 754 256 1 514

1 445 348 6 879 223 1 261

1 393 328 7 310 200 1 143

… 359 … 209 1 236

Canada Chile Mexico USA Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea

Canada Chile Mexico U.S.A. Australia Israel Japan New Zealand Korea

162 Internationale sammenligninger Tabel 8.3

Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter modtagende delsektor i OECD-landene Percentage distribution af total taxes and duties by receiving sub-sector in the OECD countries Overnationalt niveau

Det centrale niveau

Sociale kasser og fonde

1995

2009

1995

2009

1995

Danmark Finland Island Norge Sverige

0,5 0,4 · · 0,4

0,4 0,2 · · 0,4

65,6 48,9 79,2 58,4 46,9

71,9 46,1 72,7 86,0 51,0

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

1,0 · 0,4 0,6 1,2 1,5 0,4 0,4 · 0,8 · · · 0,5 1,0 · · 0,6 · 0,0

0,8 0,4 0,2 0,4 0,9 0,4 0,3 0,1 0,3 0,3 · 0,6 0,3 0,4 0,6 0,4 · 0,4 0,3 0,3

60,0 72,0 42,4 66,8 54,2 83,3 62,7 67,1 62,1 73,5 31,4 62,5 51,8 50,4 77,5 57,7 75,1 31,4 63,8 64,7

Canada Chile Mexico USA

· · · ·

· · · ·

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea

· · · · ·

· · · · ·

Det lokale niveau

I alt

2009

1995

2009

1995

2009

2,2 28,4 · 22,0 21,8

2,0 29,8 · · 12,4

31,8 22,3 20,8 19,6 30,9

25,7 23,8 27,3 14,0 36,3

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

55,6 68,9 31,5 64,1 59,4 80,2 53,1 66,1 50,7 67,3 35,9 53,7 50,1 28,8 74,4 54,3 66,7 31,3 62,8 65,9

32,4 14,8 46,3 31,7 41,9 12,8 31,5 26,1 30,4 21,5 27,0 36,2 41,9 35,8 17,8 41,4 12,1 39,0 33,6 29,3

33,5 16,8 55,2 34,8 36,1 16,1 31,7 29,3 35,7 26,8 24,0 42,8 39,6 38,4 19,7 44,0 24,5 38,7 30,3 28,9

6,6 13,1 10,9 0,9 2,7 2,4 5,4 6,4 7,5 4,2 41,6 1,3 6,3 13,3 3,7 0,9 12,8 29,0 2,5 5,9

10,1 13,9 13,1 0,7 3,7 3,2 14,9 4,5 13,2 5,5 40,1 2,9 10,0 32,3 5,3 1,2 8,8 29,5 6,7 4,9

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 … 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

39,1 89,9 64,0 42,0

41,6 86,3 61,4 34,8

14,0 3,6 16,6 24,9

9,5 6,2 16,7 27,2

46,9 6,5 19,3 33,1

48,9 7,5 21,9 38,0

100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0

Canada Chile Mexico U.S.A.

77,5 80,2 41,2 94,7 69,2

80,2 74,8 31,5 92,7 60,5

· 14,0 33,5 · 12,1

· 17,1 40,9 · 22,9

22,5 5,8 25,3 5,3 18,7

19,8 8,1 27,6 7,3 16,6

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Australia Israel Japan New Zealand Korea

Pct.

1

I 1990 kun Vesttyskland. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011.

TRANSLATION - Heading, supranational; central government; social security funds; local government; Total.

Internationale sammenligninger 163

Tabel 8.4

Samlede skatter og afgifter pr. indbygger i OECD-landene Total taxes and duties pr. capita in the OECD countries 1975

1985

1990

1995

2000

Danmark Finland Island Norge Sverige

17,3 13,0 11,0 18,3 22,3

58,5 37,3 36,3 69,9 63,9

76,1 61,5 47,8 70,3 92,3

95,2 62,9 45,8 78,2 76,5

119,7 89,9 92,9 129,3 116,0

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

15,0 … 13,5 3,3 16,0 4,8 5,8 16,2 … 2,3 12,9 … … 3,3 8,4 … … 14,0 … 11,0

45,1 … 46,2 3,8 47,1 19,4 20,5 57,6 … 4,4 42,0 … … 10,3 32,1 … 2,2 36,6 … 44,7

55,5 … 60,1 8,9 54,9 27,2 36,7 77,0 … 11,7 56,6 … … 21,0 38,9 … 3,4 45,0 … 55,3

65,3 5,1 65,0 17,8 60,1 35,1 49,0 100,5 7,4 18,8 69,7 10,6 15,0 26,7 38,0 11,3 3,6 61,7 10,3 66,6

Canada Chile Mexico USA

14,1 … … 11,0

48,2 … 3,7 47,6

46,7 2,7 3,3 39,0

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea

11,5 … 5,5 7,7 0,5

33,9 … 32,9 24,1 4,1

Norden2 EU-153 EU-214 OECD-Europa5 OECD-Amerika6 OECD-Stillehav7 OECD-total

16,4 11,1 11,1 11,6 12,5 6,3 10,8

53,2 35,2 35,3 35,7 33,2 23,7 33,6

2005

2007

2008

2009

2010

145,0 98,2 134,5 170,4 120,3

151,9 108,9 145,1 195,4 130,3

152,4 111,7 98,6 204,1 124,8

144,3 103,0 68,9 176,5 108,9

151,5 105,5 76,0 186,2 113,0

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

82,0 10,4 80,7 31,7 77,4 64,5 65,9 147,1 11,9 28,6 84,5 14,7 26,0 39,9 73,8 15,7 8,1 69,5 14,4 83,5

96,0 19,0 92,3 41,6 90,1 88,8 74,2 182,3 15,8 33,8 87,6 21,5 41,3 55,8 82,1 27,4 10,3 70,4 24,5 93,6

102,6 28,1 99,1 48,1 100,7 100,7 84,2 207,4 21,1 38,6 90,4 25,0 48,3 65,1 91,6 34,2 12,1 79,3 29,7 102,7

105,9 28,8 100,7 49,5 105,8 88,2 84,5 215,7 24,2 39,2 97,5 27,2 51,1 59,3 79,7 38,1 12,6 81,8 31,4 108,1

101,0 27,6 95,1 46,6 98,5 74,1 81,6 212,3 19,2 36,1 101,4 25,1 48,6 52,4 65,7 33,7 11,2 80,6 27,0 104,4

106,5 27,2 98,5 47,0 … 71,8 82,3 223,0 … 37,8 103,6 25,6 49,4 54,4 69,5 34,2 13,6 81,7 26,7 106,6

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenien Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

40,4 5,3 2,9 43,1

69,3 7,7 8,8 83,7

71,7 9,4 8,8 69,1

78,7 12,9 9,4 70,2

73,4 11,7 10,9 62,8

69,1 9,4 7,6 58,4

70,2 12,2 … 62,2

Canada Chile Mexico U.S.A.

32,9 … 45,2 29,9 7,6

34,3 35,9 63,2 34,7 13,2

52,5 59,1 80,4 37,8 20,7

66,8 41,3 58,8 60,6 25,2

75,6 45,9 52,9 60,6 31,2

67,2 47,7 53,9 52,1 25,9

63,4 43,8 57,3 46,3 23,4

… 47,1 … 47,9 24,5

Australia Israel Japan New Zealand Korea

69,6 48,1 48,3 47,4 22,9 28,9 41,0

71,7 56,3 43,0 43,9 22,9 36,3 40,3

109,5 78,7 60,5 63,1 42,4 50,1 58,8

133,7 92,2 72,6 76,7 39,8 50,5 68,5

146,3 102,6 81,4 85,6 42,8 53,2 75,8

138,3 102,4 81,9 84,8 39,7 49,4 74,3

120,3 95,5 76,0 77,8 36,1 46,9 68,3

126,4 98,3 80,3 82,2 48,2 39,8 74,3

Nordic EU-15 EU-20 OECD-Europe OECD-America OECD-Pacific OECD-total

1.000 danske kroner

Anm. Vedrørende omregning til danske kroner, se anm. til tabel 8.2. 1 Til og med 1990 kun Vesttyskland. 2 Omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 3 Omfatter de 15 lande, der var medlemmer af EU i 2003. 4 Omfatter EU15 plus Estland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

5

Omfatter de europæiske OECD-lande. Omfatter Canada, Chile, Mexico og USA. 7 Omfatter Australien, New Zealand, Israel Japan og Sydkorea. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011. 6

164 Internationale sammenligninger Tabel 8.5

Samlede skatter og afgifter fordelt efter skatteart og angivet i pct. af bruttonationalproduktet i markedspriser i OECD-landene Tax type revenues as percentage of gross domestic product at market prices in the OECD countries Personlige indkomstskatter

Andre indkomstskatter

1995

2009

1995

Danmark Finland Island Norge Sverige

26,3 14,2 9,7 10,6 15,9

26,5 13,3 12,8 10,4 13,5

4,0 2,3 0,9 3,8 2,8

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

14,2 7,8 4,9 3,5 7,8 10,0 10,4 8,1 8,3 5,4 10,1 3,7 6,1 7,6 9,8 4,8 3,8 10,2 6,7 8,6

12,1 5,6 7,4 5,1 8,7 7,6 11,7 7,9 4,6 5,7 9,5 2,4 5,9 6,8 10,5 3,6 4,0 9,4 7,5 9,5

Canada Chile Mexico USA

13,4 1,0 · 9,9

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea Norden2 EU-153 EU-214 OECD-Europa5 OECD-Amerika6 OECD-Stillehav7 OECD-total

Arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter 2009

Skat af formue, ejendom og besiddelse

1995

2009

1995

2009

3,0 2,0 3,2 9,3 3,0

1,1 14,1 2,5 9,6 13,1

1,0 12,7 3,1 10,1 11,4

1,8 1,0 3,0 1,8 1,3

2,2 1,2 2,7 1,6 1,3

2,4 2,2 2,1 2,9 3,1 2,8 3,7 6,6 2,8 2,3 1,8 6,8 0,7 1,8 2,8 4,6 1,2 1,0 2,0 2,2

2,5 1,8 1,5 2,5 2,0 2,4 2,5 5,6 2,3 2,9 4,5 2,8 1,9 2,5 2,8 3,7 1,9 1,3 2,3 2,4

14,3 11,3 18,6 9,3 17,4 4,7 12,6 9,9 11,0 7,7 7,5 15,3 17,3 11,6 6,1 15,5 2,1 14,5 14,8 14,9

14,4 13,0 16,8 10,3 13,8 5,6 13,7 11,4 11,4 8,9 7,1 12,6 15,1 12,4 6,8 15,3 6,0 14,5 12,5 14,9

1,5 0,6 2,8 1,0 2,3 1,6 1,9 2,2 1,3 0,7 2,1 1,4 0,8 1,8 3,7 1,2 0,3 1,2 0,6 1,0

2,7 0,8 3,3 1,4 2,3 1,7 2,3 2,4 1,7 1,0 2,4 1,0 1,1 1,7 4,2 0,9 0,7 1,0 0,8 1,0

11,4 1,4 2,4 8,1

3,2 3,8 3,8 2,9

3,8 4,3 2,6 1,7

5,0 1,2 2,5 6,9

5,0 1,5 2,9 6,6

4,3 1,2 0,4 3,8

3,9 1,4 0,4 4,1

11,4 10,0 6,0 16,3 3,6

9,7 6,3 5,4 12,9 3,6

4,1 3,2 4,3 5,9 2,4

4,8 3,1 2,6 5,0 3,7

· 5,2 9,0 · 2,4

· 5,4 11,0 · 5,8

3,0 3,6 3,2 2,5 1,4

2,1 3,5 3,0 2,9 1,3

15,3 11,0 9,4 9,1 8,1 9,5 9,1

15,3 10,8 9,0 8,9 5,8 7,6 8,3

2,7 3,0 3,0 2,8 3,4 4,0 3,0

4,1 2,7 2,6 2,9 3,1 3,8 3,1

8,1 12,1 12,2 11,1 3,9 5,5 9,7

7,7 12,1 12,1 11,0 4,0 7,4 9,8

1,8 1,8 1,5 1,6 2,4 2,7 1,8

1,8 2,0 1,7 1,7 2,4 2,6 1,9

pct. af BNP

1 2 3 4 5 6 7

Til og med 1990 kun Vesttyskland. Omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Omfatter de 15 lande, der var medlemmer af EU i 2003. Omfatter EU15 plus Estland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Omfatter de europæiske OECD-lande. Omfatter Canada, Chile, Mexico og USA. Omfatter Australien, New Zealand, Israel, Japan og Sydkorea.

Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011. TRANSLATION - Heading, personal income taxes; other income and profits taxes, etc.; labour market contributions and subscriptions; taxes on wealth, real property, etc.; general sales taxes; customs duties, etc.; duties on specific goods and services; compulsory fees, etc.; total.

Internationale sammenligninger 165

Tabel 8.5

Told mv.

Generelle omsætningsafgifter 1995

2009

1995

9,4 7,9 9,9 8,7 9,2

10,2 8,6 8,0 8,0 9,8

0,2 0,2 0,4 0,3 0,3

6,7 8,9 7,6 6,6 6,5 6,9 5,5 5,2 6,2 6,9 3,3 8,5 11,9 5,1 6,5 6,2 5,4 6,5 8,1 7,7

7,0 9,0 7,2 6,7 7,0 6,4 5,7 6,5 7,3 7,1 3,7 6,7 8,5 4,1 5,7 7,1 4,9 7,5 11,2 8,1

5,0 7,7 2,6 2,2

Afgifter på specielle varer og tjenester mv. 2009

I alt

1995

2009

1995

2009

0,2 0,1 0,4 0,1 0,2

6,3 5,9 4,8 6,2 4,9

5,2 4,7 3,7 3,4 7,5

49,0 45,7 31,2 40,9 47,5

48,2 42,7 33,9 42,9 46,7

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

0,4 0,0 0,1 0,2 0,5 0,5 0,1 0,1 2,7 0,2 0,3 1,5 3,1 0,3 0,3 1,2 0,6 0,2 4,4 0,2

0,3 0,1 0,1 0,1 0,3 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 0,3 0,2 0,1 0,1

4,0 2,6 7,0 5,3 3,9 6,1 5,7 5,2 4,0 6,0 2,6 3,8 0,5 3,9 4,9 4,0 4,1 3,5 5,0 6,8

4,1 5,2 6,5 3,9 4,1 3,9 7,4 4,3 4,4 4,8 2,3 3,3 5,1 3,8 4,2 4,0 6,8 3,4 5,5 6,7

43,5 33,5 43,2 28,7 41,6 32,6 40,1 37,4 36,2 29,2 27,7 41,0 40,4 32,2 34,1 37,5 17,5 37,2 41,5 41,3

43,2 35,5 42,7 30,0 38,2 27,7 43,4 38,0 31,8 30,5 29,7 29,0 37,7 31,6 34,3 34,7 24,6 37,3 39,9 42,7

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

4,3 7,8 3,4 2,0

0,4 1,9 0,6 0,3

0,2 0,2 0,3 0,2

4,4 2,2 5,4 1,8

3,4 1,7 5,5 1,5

35,6 19,0 15,2 27,8

32,0 18,4 17,4 24,1

Canada Chile Mexico U.S.A.

2,4 11,1 1,5 8,2 3,6

3,7 9,4 2,6 8,7 4,4

0,6 0,3 0,2 0,9 1,2

0,4 0,3 0,2 1,0 0,9

6,5 3,7 2,7 2,4 5,5

5,1 3,4 2,2 1,1 5,7

28,1 37,0 26,8 36,1 20,0

25,9 31,4 26,9 31,6 25,5

Australia Israel Japan New Zealand Korea

9,0 7,5 7,6 7,3 4,4 5,4 6,6

8,9 7,8 7,7 7,3 4,4 5,8 6,7

0,3 0,3 0,8 0,7 0,8 0,6 0,7

0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,6 0,2

5,6 5,5 4,9 4,7 3,5 4,2 4,5

4,9 5,3 5,2 4,7 3,0 3,5 4,3

42,9 41,1 39,6 37,2 24,4 29,6 34,6

42,9 40,9 38,6 36,7 23,0 28,3 33,8

Nordic EU-15 EU-20 OECD-Europe OECD-America OECD-Pacific OECD-total

pct. af BNP

166 Internationale sammenligninger Tabel 8.6

Samlede skatter og afgifter relativt fordelt efter skatteart i OECD-landene Tax type revenues as percentage of total taxes and duties in the OECD countries Personlige indkomstskatter

Andre indkomstskatter

Arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter

1995

2009

1995

2009

Danmark Finland Island Norge Sverige

53,7 31,1 31,1 25,9 33,5

55,0 31,2 37,9 24,1 28,9

8,1 5,0 3,0 9,2 5,8

Belgien Estland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxembourg Polen Portugal Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland1 Ungarn Østrig

32,6 23,3 11,4 12,0 18,9 30,7 26,0 21,7 22,9 18,4 36,3 8,9 15,0 23,6 28,8 12,8 21,6 27,5 16,1 20,9

28,0 15,9 17,2 17,0 22,8 27,6 27,0 20,7 14,6 18,8 32,1 8,4 15,7 21,7 30,5 10,3 16,4 25,3 18,9 22,3

Canada Chile Mexico USA

37,5 5,2 … 35,7

Australien Israel Japan New Zealand Sydkorea Norden2 EU-153 EU-214 OECD-Europa5 OECD-Amerika6 OECD-Stillehav7 OECD-total

Skat af formue, ejendom og besiddelse

1995

2009

1995

2009

6,2 4,7 9,4 21,7 6,4

2,2 30,8 8,1 23,5 27,6

2,1 29,9 9,0 23,4 24,5

3,7 2,2 9,5 4,3 2,8

4,6 2,8 8,1 3,8 2,9

5,4 6,7 4,9 10,2 7,5 8,5 9,3 17,7 7,7 7,8 6,6 16,7 1,7 5,6 8,1 12,2 6,7 2,8 4,8 5,4

5,9 5,2 3,5 8,3 5,3 8,8 5,8 14,7 7,2 9,4 15,1 9,5 5,0 8,0 8,1 10,6 7,7 3,6 5,7 5,6

32,9 33,9 43,0 32,4 41,9 14,4 31,5 26,5 30,4 26,5 27,0 37,3 42,8 36,2 17,8 41,4 12,1 39,0 35,6 36,0

33,4 36,6 39,3 34,2 36,1 20,1 31,7 30,0 35,7 29,3 24,0 43,6 40,0 39,4 19,7 44,0 24,5 38,7 31,3 34,9

3,6 1,8 6,5 3,5 5,6 4,9 4,8 5,8 3,5 2,3 7,6 3,3 1,9 5,7 11,0 3,3 1,7 3,3 1,6 2,3

6,2 2,2 7,7 4,8 6,1 6,2 5,2 6,2 5,3 3,3 8,1 3,6 2,9 5,5 12,2 2,5 2,9 2,7 2,0 2,3

35,5 7,5 13,5 33,6

8,9 20,0 24,9 10,3

11,8 23,6 15,0 6,9

14,0 6,5 16,6 24,9

15,6 8,3 16,7 27,2

12,2 6,2 2,5 13,5

12,2 7,7 2,2 16,8

40,6 27,1 22,4 45,0 18,1

37,4 20,1 20,0 41,0 14,2

14,8 8,5 15,9 16,2 12,0

18,7 9,7 9,6 15,7 14,4

… 14,0 33,5 … 12,1

… 17,1 40,9 … 22,9

10,5 9,6 11,8 6,8 6,8

8,1 11,1 11,2 9,1 5,2

35,1 27,6 24,4 24,2 26,2 30,6 25,3

35,4 27,3 23,5 23,5 22,6 26,6 23,9

6,2 7,9 8,0 7,5 16,0 13,5 9,4

9,7 7,3 7,4 8,0 14,3 13,6 9,6

18,4 31,5 32,0 29,2 15,5 19,9 26,6

17,8 32,0 33,3 30,2 16,9 27,0 28,3

4,5 4,6 4,0 4,3 8,6 9,1 5,5

4,4 5,4 4,8 4,8 9,7 9,0 6,0

pct.

1 2 3 4 5

Til og med 1990 kun Vesttyskland. Omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Omfatter de 15 lande, der var medlemmer af EU i 2003. Omfatter EU15 plus Estland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Omfatter de europæiske OECD-lande.

6

Omfatter Canada, Chile, Mexico og USA. Omfatter Australien, New Zealand, Israel, Japan og Sydkorea. Kilde: OECD; Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2010, Paris 2011. TRANSLATION – Heading, see table 8.5.

7

Internationale sammenligninger 167

Tabel 8.6 Generelle omsætningsafgifter

Told mv.

Afgifter på specielle varer og tjenester mv.

1995

2009

1995

2009

19,3 17,4 31,7 21,2 19,4

21,1 20,2 23,7 18,7 21,0

0,4 0,5 1,2 0,7 0,6

15,4 26,5 17,6 23,0 15,6 21,2 13,8 14,0 17,1 23,6 12,0 20,7 29,5 15,9 19,0 16,6 31,1 17,4 19,4 18,6

16,3 25,3 16,8 22,2 18,3 23,0 13,1 17,0 22,9 23,2 12,3 23,1 22,5 13,0 16,6 20,6 20,0 20,1 28,0 18,9

14,0 40,6 16,9 8,0

I alt

1995

2009

1995

2009

0,3 0,2 1,0 0,2 0,3

12,7 13,0 15,3 15,2 10,3

10,8 10,9 10,8 8,0 16,1

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Denmark Finland Iceland Norway Sweden

0,9 0,1 0,3 0,6 1,2 1,5 0,4 0,4 7,4 0,8 1,2 3,8 7,8 1,1 1,0 3,2 3,4 0,5 10,5 0,5

0,8 0,4 0,2 0,4 0,7 0,4 0,3 0,1 0,4 0,3 0,6 0,6 0,4 0,4 0,6 0,4 1,1 0,4 0,3 0,3

9,2 7,8 16,3 18,3 9,4 18,8 14,3 14,0 11,0 20,5 9,4 9,3 1,3 12,0 14,3 10,5 23,5 9,4 11,9 16,4

9,5 14,5 15,2 12,9 10,7 14,0 17,0 11,2 13,8 15,8 7,8 11,2 13,6 11,9 12,3 11,5 27,4 9,2 13,8 15,7

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 … 100,0 100,0 … 100,0 100,0 100,0 … 100,0 100,0 … 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Belgium Estonia France Greece Netherlands Ireland Italy Luxembourg Poland Portugal Switzerland Slovak Republic Slovenia Spain U.K. Czech Republic Turkey Germany Hungary Austria

13,4 42,5 19,7 8,4

1,0 9,9 3,7 1,0

0,7 1,0 1,5 0,7

12,4 11,6 35,4 6,5

10,7 9,4 31,4 6,3

100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0

Canada Chile Mexico U.S.A.

8,7 29,9 5,4 22,8 17,8

14,3 29,9 9,6 27,6 17,3

2,1 0,9 0,8 2,4 5,8

1,7 1,0 0,6 3,1 3,5

23,3 10,0 10,2 6,8 27,3

19,7 10,9 8,2 3,4 22,5

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Australia Israel Japan New Zealand Korea

21,8 19,9 20,6 19,9 19,9 16,9 19,5

20,9 20,4 21,1 19,9 21,0 19,7 20,0

0,7 0,7 2,2 2,0 3,9 2,4 2,3

0,4 0,4 0,4 0,5 1,0 2,0 0,7

13,3 14,4 13,5 13,0 16,5 15,5 13,8

11,3 13,8 14,2 13,0 14,5 12,9 13,2

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Nordic EU-15 EU-20 OECD-Europe OECD-America OECD-Pacific OECD-total

pct.

Bilag

171

Summary in English Introduction High tax incidence and substantial differences in tax structure

Chart 9.1

Denmark accounts for one of the highest tax incidences in the world. Furthermore, there are also substantial differences in the Danish tax structure compared to all other European countries. In an international context, contributions to social security funds only constitute a very small share of total taxation in Denmark, i.e. only about 2.5 per cent. In contrast, income taxes in Denmark account for a very high share, i.e. just over 60 per cent. It appears from the chart below that among OECD countries, only New Zealand and Australia have a tax structure which is, to some extent, similar to that of Denmark. Tax structure in Denmark and other selected countries. 2009 Pct. 100

Other

90 80 70 60 50

Goods and services Property

40 30

Payroll

20 10 0

Social security Income and profits

Social security contributions are typically higher when income taxes are low

It is traditional that income taxes account for a particularly high share of total taxation in countries like Denmark, where social security contributions only constitute a an execeptionally small share – and reversely. Contributions to social security funds in countries such as Germany, the Netherlands, France, Poland and Japan constitute a particularly high share of total taxation. In contrast, income taxes in the same countries account for a relatively modest share of total taxation. If we look at the share of total taxation accounted for by income taxes and social contributions as a whole, Denmark’s share falls more or less within the average of OECD, see the above figure.

USA, UK and Japan account for the highest wealth and property taxes

Danish taxes on wealth and property make up nearly 4 per cent of total taxation, while this type of taxation has a far greater signifiance in, e.g., USA, UK and Japan. In these countries, the share of total taxation is as high as 10-12 per cent. Wealth and property taxes in countries such as Hungary, Germany, Austria, Finland and Norway account for a particularly moderate share of total taxation.

Duties dominate in Iceland, Ireland, Hungary and Mexico

In Denmark, duties on goods and services make up about 33 per cent of total tax receipts which is equivalent to the average of OECD countries. Duties in Mexico, Ireland, Iceland and Hungary make up a particularly high share of total tax receipts, i.e. more than 40 per cent, while duties in USA and Japan account for a relatively modest percentage of total taxes, i.e. only 18-20 per cent.

172 Summary

1. Definitions, concepts and compilation methods Definition of taxes

Throughout this publication, Danish taxes and duties are defined as a) compulsory transfers b) to the general government sector c) without any link between the payment and acquisition of services. This traditional definition is used without exception, which gives the publication a somewhat wider scope, but at the same time a higher degree of consistency, compared with other tax statistics, e.g. those published by the OECD and the IMF. a) Compulsory transfers are amounts levied by public authorities. b) The general government sector is delimited according to the principles adopted for the national accounts statistics and comprises the following institutional units: 1. Institutions and similar units (except public quasi-corporations) integrated in central or local government accounts. 2. Government institutions having their own independent accounts. 3. Quasi-government institutions.

Sectors of general government

The following sub-sectors of general government are specified: 1. Central government 2. Social security funds 3. Counties 4. Municipalities. Sub-sectors 3 and 4 are also known as local government. As a main rule, taxes to »supranational government«, such as the European Economic Communities, are included in central government taxation. A transfer to the general government sector is not regarded as a tax or duty payment if it generates a c) concurrent and equivalent counterpart. In this chapter the statistical units employed are as specifically defined as possible, thus enabling alternative groupings and analyses. The units are defined in summary table 1. Aggregate figures for the receipts and disbursements of the general government sector are given in table 1.1, which is based on the accrual principle, in analogy with the national accounts presentations of taxes and duties in Chapter 2. Otherwise, the periodisation in this publication relates either to the period when the taxable event occurs (Chapter 4) or to the registration period (Chapter 7).

2. National accounts presentation of taxes and duties Taxation is dominated by income taxes and duties

In 2011 total taxes and duties amounted to DKK 861 bn., corresponding to 48.3 per cent of GDP. Income taxes account for the largest proportion of total taxation, i.e. just over 61 per cent. This applies especially to personal income taxes and corporation taxes. The second-largest type of taxation is constituted by duties on goods and services accounting for about 32 per cent of total tax receipts. In this respect, VAT accounts, by far, for the largest duty making up about 2/3 of total receipts from duties. Labour market contributions only account for 2 per cent of total taxation, while taxes on wealth, property and ownership make up the approximately 5 per cent of remaining total tax receipts. Chart 2.1 shows the percentage distribution of total taxation by type of taxes.

Summary 173 Annual growth in taxes

Chart 2.2 shows the annual increase in taxes and, to enable comparisons, also the annual increase in consumer prices. Throughout the 1960’s the annual rate of increase in total taxes was comparatively high in conjunction with a rising trend. At the same time, the rate of increase in prices was considerably lower, implying that there was a significant real growth in taxes. In 1970, when tax at the source and the system of pay-as-you-earn were introduced, growth in total taxes reached more than 25 per cent, but as late as 1974 there was a double-digit annual rate of increase. Since 1986, we have seen a single-digit growth in taxes. In 2009 for the first time we saw a negative growth in taxes of 5 per cent.

Accrual principle

The national accounts presentation of Danish taxation comprises all taxes and duties, whereas the subsequent Chapters 3 through 7 deal with specific groups of taxes and duties. The periodisation in Chapter 2 is based on the accrual principle. For taxes related to flows of goods or services, the periods refer to the dates in the production or turnover process when the tax is levied. For other tax types the periods refer to the dates when taxes become due for payment without penal charges for late payment. A detailed specification of total Danish taxation is given in table 2.6, where the various taxes and duties are analysed by type (in terms of tax base) and by receiving subsector. Code numbers are written for sub-sectors in the first column and for tax types in the second column of the table. The distribution by receiving sector is summarized in table 2.2 and chart 2.3. Table 2.1 indicates the various taxes and duties to the European Economic Communities. Otherwise these taxes and duties are included in the central government sector. The distribution by tax type is summarized in table 2.3 and charts 2.4-2.8.

National account groups

In table 2.4 and chart 2.9, the taxes and duties are analysed by national accounts groups, i.e. 1) taxes on production and import, 2) current taxes on income, wealth etc., 3) capital taxes, and the tax-like group of 4) obligatory social security contributions. These four groups and their total are expressed as percentages of GDP at market prices in table 2.5 and charts 2.10-2.11, for the purpose of indicating the level of taxation in Denmark. Chapter 2 covers the period 1947 to 2011. However, attention is focussed on the latest ten years.

3. Overdue tax Overdue tax means tax, which has been levied and has fallen due, but which remains unpaid at the time of compiling the taxes. The figures exclude amounts written off as bad debt or cancellation of debt by the Danish tax authorities. Figures on total overdue tax are therefore easily affected by the established practice of the Danish tax authorities, with respect to cancellation, writing-off of debt and due dates. Writing-off of irrecoverable overdue tax

In cases where overdue amounts of tax underpayment cannot be collected they are classified according to the rules governing irrecoverable (provisions for expected losses) or lost tax amounts (booked losses) and are charged to the writing-off account. Reasons for the writing-off may be, e.g. insolvent estates of deceased persons, business closures and bankruptcies. Another reason is the expiration of time (limitation). For example, if a personal tax debt (liability) is charged to revenue, it is transferred to a register of legally binding liabilities in the form of payables charged to revenue, where the extinction of a debt does not occur until payment is made, (cancellation), expiration of time, or the death of the person liable for the debt. In cases of expiration of time or death of the person liable for the debt, the tax claim is no longer legally binding and is written off as a loss (finally written off).

174 Summary Payments of previously overdue amounts of tax underpayment charged to revenue are incorporated into the accounts as extraordinary revenue. Writing-off and cancellation in the National Accounts

In the context of national accounts, the taxation concepts are based on taxes evidenced by tax assessments (accrual principle), but which are never paid. Henceforth, the tax claims can no longer be collected (irrecoverable/expiration of time), and this written-off is recorded in the other changes in the volume of assets accounts of the defaulting debtor. The cancellation of the debt by mutual agreement (debt rescheduling or composition) between the creditor (general government) and debtor (person or business) is treated as a capital transfer from creditor to debtor.

4. Personal taxation 4.1 The basis of taxation The various elements of personal taxation

Personal taxation comprises those taxes that are linked to the self-assessment tax form and final tax assessment. This concerns central government income tax, county income tax and municipal tax, church tax, tax on shares, property value tax, corporation tax, labour market contributions and the Special Pension Savings. The distribution of the elements of personal taxation appears from chart 4.1 showing trends in personal taxation since implementation of the income tax reform which came into effect in 1987.

Increase in the share of municipal taxation

It appears from chart 4.1 that central government tax constituted just over 44 per cent of all personal taxes in 1987. This percentage declined to only about 13 per cent in 2010 – or 30 per cent, if labour market contributions, which were introduced in 1994, are included. Municipal income tax has risen from 37 per cent in 1987 to almost 47 per cent of total personal income taxes. There has also been an increase in county income tax from 15 per cent in 1987 to more than 18 per cent of total personal income taxes in 2006. County income tax has been abolished from 2007.

Income concepts

According to Danish tax legislation the taxable income consists of the taxable person's gross income, excluding expenses paid in order to acquire this income. Danish tax legislation is based on a net income principle, where the taxable income comprises the current factor incomes and transfers, but excludes capital gains and losses. Any income is subject to taxation, whether it is income in cash or payment in kind, or if derived from, e.g. abroad. According to Danish tax legislation, taxation as from 1987 is not only calculated on the basis of the taxable income, but in various combinations of the taxable income, personal income and capital income, and as from 1991 also of share income. The Danish income tax system comprises various income concepts:

Personal income

Personal income comprises, e.g. wages and salaries, fees, income from self-employment, etc. When taxable income is finally assessed the expenses paid in order to acquire, ensure and maintain income in connection with self-employment, except for interest payments, exchange losses, commitment fees, negative capital yield, cf. the corporation tax act and unrequited transfers are deductible.

Capital income

Capital income comprises, e.g. interest received and interest paid, capital yields from the corporation tax scheme. Costs involved in acquiring, ensuring and maintaining capital income during the year are deductible.

Income deductions

The items unemployment insurance contributions and amounts per km for transport between home and workplace can be deducted from personal income.

Share income

This item comprises share dividends.

Summary 175 Corporation tax scheme

Since 1987 it has been possible for self-employed persons to effect an assessment of taxes in accordance with the corporation tax act, instead of the personal tax legislation. The scheme is voluntary and most businesses can use the rules. Business owners have to decide for each income year whether they want to make use of the corporation scheme. If the corporation scheme is used, all taxable receipts and expenses are included in the taxable income of the business.

Major structural reform of municipalities from 1 January 2007

A major structural reform of the Danish municipal system was implemented with effect from 1 January 2007. The structural reform implied that the number of Danish municipalities was reduced to only 98. Simultaneously, the 13 counties in Denmark were abolished and replaced by 5 regions, which are not, unlike the former counties, entitled to levy taxes. However, a special health contribution of 8 per cent has been introduced. This implies that direct comparisons between tax collection rates of municipalities and counties are hampered in 2006 and 2007. The municipalities that were united in connection with the structural reform appear, e.g. from table 4.4.

4.2 Tax assessment The assessment of total income tax to the central government, municipality, county and any church tax is shown below. The tax assessment for an average municipality. 2010 1) income tax of 24.90 per cent of taxable income to the municipality minus personal allowance of DKK 42,900 + 2) income tax of 0.88 per cent of taxable income to the National Church minus personal allowance of DKK 42,900 + 3) healthcare contribution of 8 per cent of taxable income to central government minus personal allowance of DKK 42,900 + 4) lower limit income tax of 3.67 per cent of the taxable income (negative capital income and allowances for expenses cannot be deducted) minus personal allowance of DKK 42,900 to central government + 5) upper limit for income tax of 15 per cent of personal income (deposits in capital pension schemes are not deductible) exceeding DKK 389,900 to central government

4.3 Types and rates of taxation The rules governing personal tax assessment are laid down in the personal tax legislation. The tax assessment is based on a division of the taxable income into personal income and capital income. Central government tax

Since the middle of the 1990’s, central government tax has consisted of ordinary tax, lower limit, additional income tax, intermediate level and additional income tax, upper limit. Today, ordinary tax, lower limit is 3.67 per cent, additional income tax, medium limit is 6 per cent (abolished from 2010) and additional income tax, upper limit is 15 per cent, see the diagram above.

Municipal tax

Municipal tax is proportional, and each municipality decides the size of its own tax rate. The national average tax rates and county rates are given in table 4.4.

County tax

County tax was introduced with effect from 1972. The levy base is the same as for a municipality. County taxes were abolished simultaneously with the abolition of counties as from 1 January 2007.

Healthcare contribution

Healthcare contribution of 8 per cent was introduced in 2007 as a consequence of the major structural reform of the Danish municipal system.

176 Summary Church tax

Church tax is levied on members of the National Church of Denmark, i.e. about 83 per cent of all taxpayers. Church tax is divided into two parts: national church tax and local church tax. The church tax rates are fixed by the municipalities.

Tax ceiling

In order to avoid that tax paid on "the last krone" - the marginal tax rate - is too high, the personal taxation legislation provides that the tax rate levied on income or wealth should, in some cases, be reduced. As from 1987, it is a rule that if a taxpayer's income tax to the central government, county and municipality, (but not the church) on "the last krone" exceeds 51.5 per cent from 2010, the central government (upper limit) tax is reduced to the extent of the excess amount.

4.4 Provisional tax - final tax Tax at source

Tax deducted at source in Denmark is collected according to the Pay-As-You-EarnSystem, i.e. tax is paid currently with the acquisition of income. As the tax paid is, generally, not final but provisional, the so-called annual assessment is effected at the end of the income year. Hereafter, the final taxation is calculated and the result of the income and tax assessment is forwarded to the taxpayer in March through September of the year following the income year.

Provisional tax

Data concerning provisional taxes for the income years 2001-2010 are given in table 4.5, chapter B. A-tax is the tax withheld of the A-income (i.e. wages and salaries, pensions, etc.). If Atax is not withheld, or if the amount withheld is too small, the taxpayer has to effect payments to the Central Customs and Tax Administration. B-tax is provisional tax levied on the taxpayers. These taxpayers only earn or primarily earn B-income, mainly income from self-employment and interest received. Dividend tax is levied at the rate of 28 per cent on dividends paid on shares in limited companies. Voluntary payments are made by taxpayers of their own accord. If payment is made before 1st July of the year following the income year, the taxpayer is exempted from paying (the balance due to tax underpayment) and the additional amount added to the balance. The so-called section 55 payments are in principle refunds of surplus tax effected according to the Danish Tax at Source Act, which provides that if it can be assumed that the provisional tax already paid will substantially exceed the final tax, the tax overpayment can be immediately refunded to the taxpayer, who does not then have to wait the ordinary time for refund of surplus tax. Underpaid tax from previous years, item C.1 in table 4.5 constitutes tax underpayment during the income year 2 years earlier, which has been collected via the provisional tax system together with the actual provisional taxes. Recipients of share dividends are entitled to dividend tax relieves, item C.2 in table 4.5. The tax relieves are included in the taxable income and in connection with the tax assessment. The tax relieves constitute 28 per cent of the dividend received.

Final assessment

Incomes and taxes in connection with the final assessment appear from table 4.5 in chapters D and E.

The primary data used for the statistics

Figures in tables 4.5-4.12 are compiled on the basis of registers operated by the Central Customs and Tax Administration.

Summary 177

Corrections are continually made as some tax cases are not concluded until several years after the end of the income year. Statistics Denmark has decided, though, that corrections are only made concerning the last two years and thereby consider other years as final.

5. Taxation of corporations Substantial increase in proceeds from corporation tax since 1990

In 2010 corporation taxes only amounted to DKK 40.6 bn., corresponding to 4.8 per cent of total taxes and duties. Corporation tax is levied on resident corporations such as joint-stock companies and co-operatives, and on foreign corporations earning profits, property income or dividends in Denmark. Central and local governmental institutions and private non-profit institutions are exempt of tax. The tax base is the corporate profits as defined in the general provisions of the tax legislation, apart from the fact that special income is included in ordinary income. For production, marketing and purchasing co-operatives, however, the taxable profits are calculated with reference to the size of their net assets. In 1990 the rate of corporation taxation was reduced from its maximum rate of 50 per cent to 40 per cent, and since then the rate has been reduced severel times. The rate was 25 per cent from 2007. In 1993 a new system similar to pay-as-you-earn was introduced. According to this system, tax is paid by corporations on account in the income year. Corporation tax consists of 2 rates, which is, in total, fixed at 50 per cent of the average of income tax during the last 3 years. Furthermore, corporations may also make voluntary payments of income tax. The rates must be paid not later than 20 March and 20 November. Assessment and settlement of excess tax or residual tax are effected in November of the following year.

6. Taxation of real property Real property taxes only account for a few percentages of total taxation

In 2011 real property taxes only amounted to DKK 25.0 bn., corresponding to 2.9 per cent of total taxes and duties. Previously, real property taxes accounted for a considerably higher share of total taxation. In the 1950’s real property taxes accounted for between 7 and 8 per cent of all public tax revenues. Taxation of land, “grundskyld” has always been the dominant type among real property taxes as far as proceeds are concerned, see chart 7.1. Today, land taxes account for more than 84 per cent of real property taxation. The remaining percentages are due to reimbursement duties. From 2003 ordinary assessment of property values is effected every second year. In uneven years, owner-occupied dwellings are assessed and other properties are assessed in even years. The ordinary assessment is based on prices for sales of properties in ordinary free trade in the area under survey.

Land tax

By far the largest part of the tax revenues consist of land tax (»grundskyld«) levied by local governments. The municipalities are free to fix their own land tax rates individually, but not less than 16 per mille and not higher than 34 per mille. In addition to land tax, the local governments levy reimbursement duty (»dækningsafgift«) on land and buildings values of public properties and on buildings values of business properties. The real property taxes are collected by the municipalities in a varying number of instalments over the year.

178 Summary

7. Customs and excise duties VAT

Total customs and consumer duties amounted to DKK 270 bn. in 2011 and are distributed to a wide range of different types of duties. The general duty VAT is, by far, the largest duty, which is levied on most goods and services, and today VAT accounts for almost 2/3 of proceeds from taxes and duties. It appears from chart 7.1 that VAT accounted for a sharply increasing share of total proceeds from duties during the 1960’s and 1970’s. VAT was originally introduced in July 1967, when it replaced another general duty known as “oms”, which had come into effect in 1962. Denmark has a single-rate VAT. Since 1 January 1992 the VAT rate is 25 per cent.

Excise duties

In addition to this, selective excise duties are levied on a large number of products. The significance of the different excise duties in terms of proceeds, i.e. duties exclusive of VAT, is shown in chart 7.2. The largest group among excise duties is energy taxes, which accounted for 44 per cent of all excise duties in 2011. The group comprises, among others, duties on petrol and electricity and duties on certain petrol products, gas, natural gas and carbon dioxide. Another group accounting for nearly a similar share is duties on motor vehicles, which comprises, among others, vehicle registration duty, motor vehicle weight duty and duty on third party liability insurance. In total, energy taxes and motor vechicle duties account for 72 per cent of all excise duties. Together with tobacco duties the above-mentioned duties make up just over 80 per cent of total proceeds from excise duties.

Developments in exicse duties

Proceeds from customs duties constituted 6-7 per cent of total proceeds from duties in the middle of the 1960’s. Today, proceeds from customs duties have fallen to 1-2 per cent. In the same period, duties on beer, wine and spirits have seen a fall from 17 per cent to under 2 per cent of total duties. The share of tobacco duties has also experienced a sharp fall in the period, i.e. from 20 per cent to under 3 per cent. In contrast, energy taxes have steadily increased, while duties on motor vehicles have more or less maintained its share of total proceeds from duties throughout the last 40 years. Chapter 7 outlines the levied amounts when recorded by the Central Customs and Tax Administration. The time reference is between the time of turnover and the time of duty payment, as the turnover dates precede the dates of recording levied duty, which, in turn, precede the date of duty payment. There are great differences in the rules for reporting and duty payment among the different types of duty. The chapter contains summaries of the development in the rates of different types of duty. The chapter includes payments to the European Communities of different levies and duties collected.

8. International comparisons It was stated in the introduction to the present summary in English that taxation in Denmark differs widely from all other European countries. In Denmark, contributions to social security schemes only make up a few percentages of total taxation, whereas income taxes account for more than 60 per cent. It appears from chart 8.1 that among OECD countries, only New Zealand and Australia have a tax structure which is, to some extent, similar to that of Denmark. The two most important types of income tax in Denmark are personal income tax and corporation tax. Personal income tax accounts, by far, for the largest proceeds, i.e. about 50 per cent of all taxes and duties in Denmark. In an international context, this share beats all records. During the last 20 years the share of personal income taxes of total taxation has remained around 50 per cent in Denmark, whereas the development in other European countries typically shows that the share of income taxes of

Summary 179

total taxation has fallen. Chart 8.2 shows developments in this area for Denmark and surrounding countries. In chapter 8, the tax burden in selected countries is compared and monitored on the basis of the traditional measurement for the tax incidence, i.e. total proceeds from taxes and duties in relation to gross domestic product (GDP), see chart 8.4. Although this measurement for the tax incidence is questionable in several respects, it can with reasonable certainty be concluded that Denmark, together with the other Scandinavian countries, is at the top of the table with respect to the tax incidence, see figure 8.3. The reason for this is the comprehensive tax-funded welfare systems, which are characteristic of Denmark, Sweden and Norway. During the period 1995-2010, the Danish tax incidence ranged at just under 50 per cent, wheras the Swedish tax incidence ranged at a slightly higher level. For many years the Norwegian tax incidence ranged between 40 and 45 per cent. For the West European EU countries – here defined as EU15 – the average tax incidence has increased slightly and ranges around 40 per cent today. It appears from chart 9.3 that the Danish tax incidence was at the same level as that of Germany and close to the average of EU 15 in the middle of the 1960’s. However, around 1970 there was a very sharp increase in the Danish tax incidence and during the 1980’s there was also a very high economic growth, which implied that the Danish tax incidence reached a high level seen in an international context. The international comparisons in chapter 8 are derived from OECD tax statistics published annually in Revenue Statistics of OECD Member Countries. For the present publication, the OECD's tax groupings have been slightly rearranged, to achieve greater similarity with those of table 2.6. The definitions of the tax type groups in the international comparisons are outlined in summary table 8.1. The tables of Chapter 8 generally cover the period 1975-2010. Where 2010 is included, the figures for that year are provisional.

Alfabetisk lovoversigt 181

Alfabetisk oversigt over afgiftslove I parentes nævnes nummeret på den/de love eller lovbekendtgørelser, der var gældende i 2010 og 2011. Sidst nævnes nummeret på den aktuelle lov/lovbekendtgørelse. Affalds- og råstofafgiftsloven

Batteriafgiftsloven

Bekæmpelsesmiddelafgiftsloven

Brændstofforbrugsafgiftsloven

CFC-afgiftsloven

Chokoladeafgiftsloven

CO2-afgiftsloven

Elafgiftsloven

Emballageafgiftsloven

Lov om afgift af affald og råstoffer (LBK nr. 1165 af 27/11/06) LBK nr. 311 af 01/04/2011 Gældende Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (LBK nr. 1251 af 06/12/06) LBK nr. 1251 af 06/12/2006 Gældende Lov om afgift af bekæmpelsesmidler (LBK nr. 57 af 30/01/08) LBK nr. 57 af 30/01/2008 Gældende Lov om afgift efter brændstofforbrug mv. for visse person- og varebiler (LBK nr. 835 af 01/07/11, LBK nr. 1049 af 02/09/10) LBK nr. 637 af 20/06/2012 Gældende Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser (LBK nr. 599 af 11/06/07) LBK nr. 599 af 11/06/2007 Gældende Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (LBK nr. 567 af 03/08/98) LBK nr. 567 af 03/08/1998 Gældende Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (LBK nr. 889 af 17/08/06) LBK nr. 321 af 04/04/2011 Gældende Lov om afgift af elektricitet (LBK nr. 421 af 03/05/06) LBK nr. 310 af 01/04/2011 Gældende Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (LBK nr. 101 af 13/02/01) LBK nr. 101 af 13/02/2001 Gældende

Fedtafgiftsloven

Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (træder i kraft 1/10/11) LOV nr. 247 af 30/03/2011 Gældende

Foderfosfatafgiftsloven

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat (LBK nr. 469 af 09/06/04) LOV nr. 469 af 09/06/2004 Gældende

Forbrugsafgiftsloven

Færdselsloven

Lov om forskellige forbrugsafgifter (LBK nr. 56 af 29/01/08) LBK nr. 56 af 29/01/2008 Gældende Færdselsloven - nummerpladeregistrering (LBK nr. 1320 af 28/11/10, LBK nr. 1058 af 4/11/08) LBK nr. 1047 af 24/10/2011 Gældende

182 Alfabetisk lovoversigt Gasafgiftsloven

Gevinstafgiftsloven

Isafgiftsloven

Kasinoafgiftsloven

Klasselotteriloven

Kulafgiftsloven

Kvælstofafgiftsloven

Lov om afgift af naturgas og bygas (LBK nr. 298 af 03/04/06) LBK nr. 312 af 01/04/2011 Gældende Lov om afgift af gevinster ved lotterispil mv. (LBK nr. 1146 02/12/05) LBK nr. 1146 af 02/12/2005 er ophævet 01/01/2012 ved ikrafttræden af lov nr. 698 af 25/06/2010 om afgifter af spil, jf. §36 Lov om afgift af konsum-is (LBK nr. 888 af 17/08/06) LBK nr. 115 af 31/01/2012 Gældende Lov om afgift af spillekasinoer (LBK nr. 1145 af 02/12/05) LBK nr. 1145 af 02/12/2005 er ophævet 01/01/2012 ved ikrafttræden af lov nr. 698 af 25/06/2010 om afgifter af spil, jf. §36 Lov om Det Danske Klasselotteri A/S (LBK nr. 901 af 12/11/03) LBK nr. 901 af 12/11/2003 Gældende Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. (LBK nr. 1068 af 30/10/06) LBK nr. 1292 af 17/11/2010 Gældende Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (LBK nr. 418 af 26/06/98) LOV nr. 418 af 26/06/1998 Gældende

Kvælstofoxiderafgiftsloven

Lov om afgift af kvælstofoxider (LBK nr. 472 af 09/10/08) LOV nr. 472 af 17/06/2008 Gældende

Køretøjsregistreringsloven

Lov om registrering af køretøjer. (LBK nr. 309 af 19/4/06) LBK nr. 580 af 07/06/2011 Gældende

Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

Lønsumsafgiftsloven

Mineralolieafgiftsloven

Momsloven

Motoransvarsforsikringsafgiftsloven

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (LBK nr. 1082 af 10/11/05) LBK nr. 1082 af 10/11/2005 Gældende Lov om afgift af lønsum mv. (LBK nr. 466 af 22/05/06) LBK nr. 466 af 22/05/2006 Gældende Lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. (LBK nr. 297 af 03/04/06) LBK nr. 313 af 01/04/2011 Gældende Lov om merværdiafgift (momsloven) (LBK nr. 966 af 14/10/05) LBK nr. 287 af 28/03/2011 Gældende Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. (LBK nr. 216 af 12/03/07) LBK nr. 216 af 12/03/2007 Gældende

Alfabetisk lovoversigt 183 Opløsningsmiddelafgiftsloven

PVC-afgiftsloven

Registreringsafgiftsloven

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler (LBK nr. 1252 af 06/12/06) LBK nr. 1252 af 06/12/2006 Gældende Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (LBK nr. 253 af 19/03/07) LBK nr. 253 af 19/03/2007 Gældende Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (LBK nr. 836 af 01/07/11, LBK nr. 1112 af 21/09/10, LBK nr. 631 af 25/06/08) LBK nr. 615 af 07/06/2012 Gældende

Sodavandsafgiftsloven

Lov om afgift af mineralvand mv. (LBK nr. 109 af 22/01/07) LBK nr. 419 af 07/05/2012 Gældende

Spildevandsafgiftsloven

Lov om afgift af spildevand (LBK nr. 636 af 21/08/98) LBK nr. 636 af 21/08/1998 Gældende

Spilleafgiftsloven

Spilleautomatloven

Spilleloven

Lov om afgifter af spil (Trådt i kraft 01/01/2012, jf. BEK nr. 1129 af 01/12/11 om ikrafttræden af lov om afgifter af spil) LOV nr. 698 af 25/06/2010 Gældende Lov om gevinstgivende spilleautomater (LBK nr. 820 af 26/06/06) LBK nr. 820 af 26/06/2006 er ophævet 01/01/2012 ved ikrafttræden af lov nr. 848 af 01/07/2010 om spil, jf. §67 Lov om spil (Trådt i kraft 01/01/2012, jf. BEK nr. 1112 af 01/12/11) LOV nr. 848 af 01/07/2010 Gældende

Spiritusafgiftsloven

Lov om afgift af spiritus m.m. (LBK nr. 1239 af 22/10/07) LBK nr. 1239 af 22/10/2007 Gældende

Stempelafgiftsloven

Lov om stempelafgift (LBK nr. 1209 af 28/11/06) LBK nr. 1209 af 28/11/2006 Gældende

Svovlafgiftsloven

Tinglysningsafgiftsloven

Lov om afgift af svovl (LBK nr. 78 af 08/02/06) LBK nr. 78 af 08/02/2006 Gældende Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. (LBK nr. 462 af 14/05/07) LBK nr. 462 af 14/05/2007 Gældende

Tips- og lottoloven

Lov om visse spil, lotterier og væddemål (LBK nr. 273 af 17/04/08) LBK nr. 273 af 17/04/2008 er ophævet 01/01/2012 ved ikrafttræden af lov nr. 848 af 01/07/2010 om spil, jf. §67

Tobaksafgiftsloven

Lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven) (LBK nr. 635 af 21/08/98) LBK nr. 635 af 21/08/1998 Gældende

184 Alfabetisk lovoversigt Toldloven

Totalisatorafgiftsloven

Toldloven (LBK nr. 867 af 13/09/05) LBK nr. 867 af 13/09/2005 Gældende Lov om lokale totalisatorspil (LBK nr. 22 af 16/01/06) LBK nr. 22 af 16/01/2006 Gældende

Vandafgiftsloven

Lov om afgift af ledningsført vand (LBK nr. 639 af 21/08/98) LBK nr. 639 af 21/08/1998 Gældende

Vejbenyttelsesafgiftsloven

Lov om afgift af vejbenyttelse (LBK nr. 11 af 08/01/06) LBK nr. 896 af 15/08/2011 Gældende

Vægtafgiftsloven

Vækstfremmerafgiftsloven

Øl- og vinafgiftsloven

Lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. (LBK nr. 837 af 01/07/11, LBK nr. 1051 af 02/09/10, LBK nr. 931 af 18/09/08) LBK nr. 788 af 02/07/2012 Gældende Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (LBK nr. 416 af 26/06/98) LOV nr. 416 af 26/06/1998 Gældende Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (LBK nr. 890 af 17/08/06) LBK nr. 890 af 17/08/2006 Gældende

Stikordsregister 185

Stikordsregister A A-skat ................................................................................... 78 Acontoskat ......................................................................... 103 Administration af selskabsskatten ............................. 104 Afgift af -, affald ................................................................................ 141 -, ansvarsforsikringer ...................................................... 135 -, arv og gave ................................................................. 37,38 -, batterier .......................................................................... 141 -, bekæmpelsesmidler .................................................... 140 -, benzin .............................................................................. 136 -, CFC ................................................................................... 141 -, chokolade- og sukkervarer ........................................ 144 -, cigarer, cerutter og cigarillos ................................... 146 -, cigaretpapir ................................................................... 145 -, cigaretter og røgtobak m.m. ..................................... 145 -, cigarettobak (til hjemmerulning) ........................... 145 -, CO2 ................................................................................... 139 -, dækningsafgift af chokolade mv. ............................ 144 -, elektricitet ...................................................................... 137 -, emballage ....................................................................... 140 -, engangsservice ............................................................. 140 -, gas ..................................................................................... 138 -, gevinstgivende spilleautomater .............................. 147 -, glødelamper, elektriske sikringer mv. ................... 146 -, ikke-alkoholiske drikke .............................................. 143 -, kaffe ................................................................................. 143 -, klorerede opløsningsmidler ...................................... 141 -, konsum-is ....................................................................... 145 -, kuldioxid (CO2) ............................................................ 139 -, kvælstof ........................................................................... 142 -, kvælstofoxider (NOx) .................................................. 140 -, ledningsført vand ......................................................... 146 -, lystfartøjsforsikringer ................................................. 146 -, mineralvand .................................................................. 144 -, mineralsk fosfor ........................................................... 142 -, motorkøretøjer ............................................................. 135 -, mættet fedt .................................................................... 145 -, naturgas .......................................................................... 139 -, olieprodukter ................................................................ 136 -, passagerer ...................................................................... 146 -, poser af papir eller plast mv. .................................... 140 -, PVC-folie ......................................................................... 142 -, PVC og ftalater .............................................................. 142 -, råstof af chokolade mv. .............................................. 144 -, råstofmaterialer ............................................................ 146 -, spildevand ...................................................................... 141 -, spilleautomater ............................................................ 147 -, spillekasinoer ................................................................ 147 -, spiritus ............................................................................. 142 -, stenkul mv. .................................................................... 138 -, større fritidsfartøjer ..................................................... 146 -, svovl og svovldioxid (SO2) ....................................... 139 -, te ....................................................................................... 144 -, tobak ................................................................................ 145 -, vejbenyttelse ................................................................. 135

-, vin ..................................................................................... 142 -, visse detailsalgspakninger ........................................ 140 -, visse flyrejser ................................................................. 146 -, visse olieprodukter ...................................................... 136 -, øl ....................................................................................... 143 Afgifter af varer og tjenester .............................. 31,34,37 Afregning til EU af told mv. .......................................... 147 Aktieskat ............................................................................. 74 Alkoholdsodavand, tillægsafgift af ............................ 143 Amtskommunal forvaltning og service ...................... 19 Amtskommuneskat .......................................................... 73 Andre arbejdsmarkedsbidrag ................................... 31,33 -, betalt af arbejdsgivere ................................................. 37 -, betalt af arbejdstagere ................................................. 37 Andre produktionsskatter ................................... 31,35,37 Ansvarsforsikringer, afgift af ....................................... 135 Arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) ........................... 74 Arve- og gaveafgift ....................................................... 37,38 B B-skat .................................................................................... 78 Batterier, afgift af ............................................................ 141 Begrænset skattepligt ...................................................... 63 Beholdningsstørrelse ....................................................... 17 Bekæmpelsesmidler, afgift af ...................................... 140 Benzin, afgift af ................................................................ 136 Bogføringstidspunktet .................................................... 24 Bruttoprincippet ............................................................... 29 Bundskatten ....................................................................... 72 Børn ...................................................................................... 64 C CFC, afgift af ..................................................................... Chokolade- og sukkervarer, afgift af ......................... Cigarer, cerutter og cigarillos, afgift af ..................... Cigaretpapir, afgift af ..................................................... Cigaretter og røgtobak, afgift af ................................. Cigarettobak (til hjemmerulning) .............................. CO2, afgift af .....................................................................

141 144 146 145 145 145 139

D Delte skatter ....................................................................... 22 Det skrå skatteloft ........................................................... 77 Detailsalgspakninger, afgift af visse .......................... 140 Dobbeltbeskatning ........................................................... 64 Dækningsafgift, forretningsejendomme .................. 117 Dækningsafgift, offentlige ejendomme .................... 118 E Efterbetalinger af afgiftsbeløb ..................................... 147 Ejendomsbeskatning ................................................ 37,113 Ejendomsværdi ................................................................ 114 Ejendomsværdiskat ......................................................... 74 Elektricitet, afgift af ........................................................ 137 Emballageafgift ................................................................ 140 Energiskatter ..................................................................... 136

186 Stikordsregister Engangsservice, afgift af ............................................... 140 EU-afregninger ................................................................. 147 EU-skatter ...................................................................... 20,30 F Faktorskattetryk ................................................................ 39 Fondsskat ......................................................................... 106 Formueskat ......................................................................... 37 Forskelsværdi .................................................................... 114 Forskudsregistrering ....................................................... 78 Forskudsskat ...................................................................... 78 Forureningsskatter .......................................................... 140 Forvaltning og service -, amtskommunal .............................................................. 19 -, kommunal ....................................................................... 19 -, offentlig ........................................................................... 18 -, statslig .............................................................................. 19 Fradrag i grundværdien for forbedringer ................ 114 Frivillige indbetalinger ................................................... 78 Fuld skattepligt ................................................................. 63 Fysiske personer ............................................................... 17 Færøerne ............................................................................. 19 G Gas, afgift af ...................................................................... 138 Generelle skatter ............................................................... 34 Glødelamper, elektriske sikringer, afgift af ............. 146 Grundskyld ........................................................................ 116 Grundværdi ....................................................................... 114 Grøn ejerafgift .................................................................. 135 Grønland ............................................................................. 19 I Ikke-alkoholiske drikke, afgift af ................................ 143 ikke indbetalte skatter .................................................... 58 Ikke-integrerede offentlige institutioner ................... 18 Ikke-markedsbestemte offentlige ydelser ................. 18 Import- og eksportafgifter ............................................ 133 Importmoms ..................................................................... 134 Indbetalingstidspunkt ..................................................... 24 Indenlandsk moms .......................................................... 133 Indkomst- og formueskat, løbende ............................. 36 Indkomstbegreber ............................................................ 64 Indkomstopgørelse for selskaber ................................ 102 Indkomstsiden ................................................................... 36 Indkomstskatter ............................................................ 31,37 Indkomststatistikregistret .............................................. 80 Integrerede offentlige institutioner ............................ 18 J Juridiske personer ............................................................ 17 K Kaffe, afgift af ................................................................... 143 Kapitalafkastordningen .................................................. 69 Kapitalindkomst ................................................................ 66 Kapitalsiden i NR .............................................................. 36 Kapitalskatter ..................................................................... 36 Kildeskat .............................................................................. 78 Kirkeskat ............................................................................. 73

Klorerede opløsningsmidler, afgift af ....................... 141 Kommunal forvaltning og service ............................... 19 Kommunalreform ...................................................... 69,115 Kommuneskat .................................................................... 73 Konsum-is, afgift af ......................................................... 145 Korrigeret skattetryk ....................................................... 39 Kuldioxid (CO2), afgift af ............................................. 139 Kvasi-offentlige institutioner ........................................ 18 Kvælstof, afgift af ............................................................. 142 Kvælstofoxider (NO2), afgift af ................................... 140 L Ledningsført vand, afgift af .......................................... 146 Ligning ................................................................................. 64 Ligningsmæssige fradrag ............................................... 66 Lystfartøjsforsikringer, afgift af .................................. 146 Løbende indkomst- og formueskatter ........................ 36 Lønsumsafgift ................................................................... 134 M Medlemsbidrag ................................................................. 20 Mellemskatten ................................................................... 72 Merværdiafgift ........................................................... 34,133 Mineralvand, afgift af .................................................... 144 Mineralsk fosfor, afgift af .............................................. 142 Modificeret skattetryk ..................................................... 40 Modydelse .......................................................................... 20 Moms ............................................................................. 34,133 Momsrefusion ................................................................... 134 Motorkøretøjer, afgift af ................................................ 134 Mættet fedt, afgift af ....................................................... 145 N Naturgas, afgift af ............................................................ 139 Nedslag, lempelser og tillæg mv. ................................ 102 O Objektskatter ..................................................................... 17 Obligatoriske bidrag til sociale ordninger ............ 31,33 Obligatoriske ydelser ...................................................... 17 Offentlig forvaltning og service ................................... 18 Omperiodisering ............................................................... 29 Opløsningsmidler, afgift af klorerede ....................... 141 Optjeningstidspunkt ........................................................ 24 Overskydende skat ........................................................... 79 P Paragraf 55-beløb ............................................................. 79 Passagerer, afgift af ........................................................ 146 Periodisering ...................................................................... 24 Personlig indkomst .......................................................... 65 Poser af papir eller plase mv. ....................................... 140 Produktion af offentlige ydelser .................................. 18 Produktions- og importskatter ................................. 36,37 Promillegrænser .............................................................. 116 Punktafgifter ...................................................................... 34 PVC-folie, afgift af ........................................................... 142 PVC og ftalater, afgift af ................................................ 142 R

Stikordsregister 187

Reale side, den .................................................................. 36 Registreringsafgift ........................................................... 135 Registreringsprincipper .................................................. 29 Reguleret overskydende skat/restskat ...................... 79 Reguleringsordninger ..................................................... 77 Restancer ............................................................................ 57 Restskat .............................................................................. 79 Røgtobak, afgift af ........................................................... 146 Råstofmaterialer, afgift af ............................................. 146 S Sammenkoblede skatter ................................................. 22 Sammensatte skatter ....................................................... 22 Selskabsbeskatning .......................................................... 99 Selskabslignende offentlige virksomheder ............... 18 Selskabsskat ....................................................................... 99 Selvstændige skatter ........................................................ 22 Skat af fonde mv. ............................................................ 106 Skat af formue, ejendom og besiddelse ................. 31,33 Skattearter .......................................................................... 72 Skattegrundlag .................................................................. 63 Skattekommune ................................................................ 80 Skatteloft, det skrå ........................................................... 77 Skattepligt .......................................................................... 17 -, begrænset ........................................................................ 63 -, fuld .................................................................................... 63 -, undtaget fra .................................................................... 64 Skattepligtig indkomst .................................................... 65 Skatterestancer ................................................................. 57 Skattetryk -, faktor ................................................................................ 39 -, korrigeret ......................................................................... 39 -, modificeret ...................................................................... 40 -, traditionelt ...................................................................... 39 Skråt skatteloft .................................................................. 77 Slutligningskommune ..................................................... 80 Slutskat ........................................................................... 78,79 Sociale kasser og fonde .............................................. 18,19 Specielle skatter ................................................................ 34 Spildevand, afgift af ........................................................ 141 Spilleautomater, afgift af .............................................. 147 Spillekasinoer, afgift af .................................................. 147 Spiritus, afgift af .............................................................. 142 Statslig forvaltning og service ...................................... 19 Statsskat .............................................................................. 72 Stenkul, afgift af .............................................................. 138 Strømstørrelse ................................................................... 17 Større fritidsfartøjer, afgift af ...................................... 146 Sundhedsbidrag ................................................................ 74 Svovl, afgift af ................................................................... 139 Supranational myndighed EU ................................. 20,30 Særlig Pensionsopsparing .............................................. 75 T Te, afgift af ......................................................................... 144 Tillægsafgift af alkoholdsodavand ............................. 143 Tilsvarstidspunkt .............................................................. 24 Tobaksafgifter .................................................................. 145 Told ...................................................................................... 133 Topskatten .......................................................................... 72

Traditionelt skattetryk

....................................................

39

U Udbytteindkomst .......................................................... 64,66 Udskrivningsgrundlag .................................................... 17 Udskrivningsprocenter ................................................... 72 Udskrivningsregler ........................................................... 17 Undtaget fra skattepligt .................................................. 64 V Vejbenyttelse, afgift af ................................................... 135 Vin, afgift af ....................................................................... 142 Virksomhedsskatteordning ........................................... 66 Visse detailsalgspakninger, afgift af .......................... 140 Visse flyrejser, afgift af ................................................... 146 Visse olieprodukter, afgift af ........................................ 136 Vurderinger ....................................................................... 114 Vægtafgift på motorkøretøjer ................................ 37,135 -, anvendt i husholdningen ............................................ 37 -, anvendt i produktionen .............................................. 37 Værdiskatter ....................................................................... 17 Y Ydelse

...................................................................................

20

Æ Ægtefællebeskatning ....................................................... 77 Ø Øl, afgift af ......................................................................... 143