SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Vores kunder er personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er), kommuner, stat, regioner og andre offentlige institutioner. Vores skatte- o...

0 downloads 157 Views 4MB Size
SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017 En opslagsbog med skattesatser, beløbsgrænser og regler

FORORD I arbejdet med økonomi, løn, skat eller moms støder du sikkert på spørgsmål om gældende skattesatser, beløbsgrænser og skatte- og momsregler for personalegoder. De spørgsmål kender vi sikkert svaret på. I bogen, du holder i hånden, finder du de vigtigste oplysninger om skat og moms, ligesom reglerne for de mest almindelige former for personalegoder bliver gennemgået. Det er oplysninger, der er gode at have ved hånden i dit daglige arbejde med et kompliceret fagområde. Skatte- og momsområdet er omfattende, og håndbogen er ikke udtømmende. Med andre ord, den erstatter ikke individuel rådgivning, og vi opfordrer jer til at tage kontakt til os i konkrete individuelle sager. BDO er landets fjerdestørste rådgivnings- og revisionsvirksomhed. Vi leverer højt specialiseret viden inden for følgende hovedområder: Rådgivning, revision og regnskab, erklæringer, skat og moms, offentlig service og tilsyn samt administrative services. Vores kunder er personligt ejede små og mellemstore virksomheder (SMV’er), kommuner, stat, regioner og andre offentlige institutioner. Vores skatte- og momsafdeling drives som en selvstændig rådgivningsenhed med højtuddannede eksperter inden for skat og moms. Har du brug for rådgivning, så kontakt os på telefon 89 30 78 00, og læs mere om os på www.bdo.dk. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Redaktionen er afsluttet den 22. december 2016. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens afslutning.

INDHOLDSFORTEGNELSE Den skattepligtige indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Skattesatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Beløbsgrænser - lønmodtagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Beløbsgrænser - erhvervsdrivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ejendomsværdiskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Privatforbrugsposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Skatte- og momsfradrag - udvalgte poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Energiafgifter - satser og godtgørelse 2016 og 2017 . . . . . . . . . . . . . 15 Skattefri godtgørelse 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Gevinst/tab på aktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Kursgevinst/-tab på fordringer og gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Dødsboer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Gaveafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Selvangivelsesfrister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Overskydende skat/restskat mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Personalegoder generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Arbejdsgivers indberetningsforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Personalegoder, alfabetisk: Arbejdstøj/uniform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Avis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Befordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Bonuspoint . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Bredbånd/internet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Broafgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Firmafester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Firmasport og motion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Flytteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Fortæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Helårsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hjemmekontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hjemme-pc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Jubilæumsgratialer/-gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Jule- og lejlighedsgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kantineordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Kreditkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kunstforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kørekort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kørselsgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Lystbåd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Løsøre til hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Motorcykel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Personalelån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Rabatter, prisnedslag mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Sommerbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Sponsorbilletter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning . . . . . . . . . . . . . 77 Syge- og ulykkesforsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Telefon, herunder mobiltelefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Tv-licens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Uddannelses- og kursusudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Vaccination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Oversigt over personalegoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

4

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST Personer Den skattepligtige indkomst er nettoresultatet af den personlige indkomst +/÷ kapitalinkomst og fratrukket ligningsmæssige fradrag. Foruden den skattepligtige indkomst opgøres der aktieindkomst. Som personlig indkomst beskattes som hovedregel alt, hvad der ikke beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst. Personlig indkomst er især lønindtægt og driftsresultat vedrørende erhvervsmæssig virksomhed. Arbejdsmarkedsbidrag (8 %) fragår i personlig indkomst. Kapitalindkomst er fx renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven samt fortjeneste ved salg af fast ejendom. Ligningsmæssige fradrag er bl.a. befordringsfradrag, kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening samt andre udgifter, der er afholdt for at erhverve lønindtægten. Aktieindkomst omfatter aktieudbytte og fortjeneste/tab på aktier. Udenlandsk indkomst skal oplyses på en særlig selvangivelsesblanket. Selskaber Selskaber opgør alene den skattepligtige indkomst. Underskud Personer Underskud, der fremkommer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, kan uden tidsbegrænsning fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Selskaber Ved skattepligtig indkomst over 8.025.000 kr. og ubenyttede underskud til fremførsel over 8.025.000 kr. maksimeres modregningsadgangen til 8.025.000 kr. (2017). Ved modregning herudover kan indkomsten kun reduceres med 60 %. Resterende underskud fremføres til senere år. For sambeskattede selskaber gælder underskudsbegrænsningen for sambeskatningsindkomsten.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Hvis den 10-årige bindingsperiode for international sambeskatning udløb i 2015, skal meddelelse om eventuelt genvalg ske senest samtidig med rettidig selvangivelse for 2016. I modsat fald skal der ske genbeskatning af en eventuel genbeskatningssaldo. Sambeskatning For sambeskattede selskaber udnyttes underskud efter følgende prioriterede rækkefølge: 1. Selskabets egne underskud fra tidligere år udnyttes (særunderskud). 2. Selskabets egne underskud under sambeskatningen udnyttes. 3. Underskud fra samme år fra de andre selskaber udnyttes i sam­ beskatningen. 4. Tidligere års underskud under sambeskatningen fra de andre selskaber. Kildeartsbegrænsede underskud Visse underskud vedrørende aktier, ejendomme og kursgevinstloven er kildeartsbegrænsede. Det betyder, at sådanne underskud alene kan modregnes i gevinster vedrørende samme type aktiver, som underskuddet kommer fra. Uudnyttede underskud kan fremføres til modregning uden tidsbegrænsning. Et kildeartsbegrænset underskud under en sambeskatning kan alene modregnes i samme selskabs gevinster vedrørende samme aktiver.

5

6

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

SKATTESATSER

2016

2017

Selskaber Selskabsskat, betaler acontoskat

22,0 %

22,0 %

Personer Personfradrag 1) - for alle fyldt 18 år - for børn og unge under 18 år

44.000 33.000

45.000 33.800

9,08 %

10,08 %

Bundskat - beregnes af personlig indkomst med - tillæg af positiv nettokapitalindkomst Topskat - beregnes af personlig indkomst 2) Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget - ugifte - ægtepar

15 % 15 % 467.300 479.600

41.900 83.800

42.800 85.600

51,95 % 42,0 %

51,95 % 42,0 %

50.600

51.700

Arbejdsmarkedsbidrag 3)

8 %

8%

Sundhedsbidrag

3 %

2%

Udligningsskat af store pensionsudbetalinger

4 %

3%

379.900

388.200

Skatteloft - personlig indkomst ekskl. kirkeskat - positiv nettokapitalindkomst Aktieindkomst 1) - 27 % af beløb indtil - 42 % af beløb derudover

Bundfradrag for udligningsskat

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Maksimum for overførsel af bundfradrag for udligningsskat fra ægtefælle

2016 126.700

7

2017 129.500

Noter 1) Uudnyttede beløb overføres til ægtefælle. 2) Bundgrænse efter AM-bidrag er fratrukket. 3) Arbejdsmarkedsbidrag betales af personlig indkomst uden fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger. Der betales dog ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger, folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse o.l.

8

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

BELØBSGRÆNSER - LØNMODTAGERE

2016

2017

Pensionsindbetalinger, opfyldningsfradrag

48.200

49.300

Aldersopsparing uden fradragsret

28.900

29.600

52.400

53.500

0 1,99 1,00 1,99

0 1,93 0,97 1,93

Maks. fradrag for indskud på ratepension og ophørende livrenter Befordring, hjem/arbejde 0 - 24 km inkl. 25 - 120 km inkl. over 120 km over 120 km i visse udkantskommuner Indkomstgrænse for tillæg til befordringsfradrag Skattefri befordringsgodtgørelse - kørsel indtil 20.000 km om året - kørsel udover 20.000 km om året

260.400 266.200 3,63 1,99

3,53 1,93

26.200

26.800

Bundgrænse for visse lønmodtagerfradrag

5.800

5.900

Bagatelgrænse for personalegoder stillet til rådighed overvejende af hensyn til arbejdet

5.800

5.900

Skattefri bagatelgrænse for øvrige personalegoder i alt i året

1.100

1.100

Beskatning af fri telefon

2.700

2.700

28.000

30.000

Maks. fradrag for faglige kontingenter. Omfatter ikke kontingenter til A-kasse

6.000

6.000

Bundgrænse for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser

8.000 8.000

Loft over rejsefradrag

Maks. beskæftigelsesfradrag

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Udenlandske forskere mv., minimumsløn pr. måned før fradrag af AM-bidrag Etableringskonto, indskud i % af nettoløn 1) Etableringskonto, minimumsindskud Etableringskonto, dog altid tilladt Etableringsgrænse

2016

9

2017

62.300

63.700

60 % 5.000 250.000 83.800

60 % 5.000 250.000 85.600

Samme regler gælder for indskud på en iværksætterkonto. Indskud på en etableringskonto fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag. Indskud på en iværksætterkonto fratrækkes i personlig indkomst. Note 1) Der kan opnås fradrag for indskud for det indkomstår, hvori etablering finder sted og de nærmeste efterfølgende 4 indkomstår i % af nettolønindtægten eller i % af overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed.

10

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

BELØBSGRÆNSER - ERHVERVSDRIVENDE

2016

2017

Straksfradrag for småaktiver/-saldi

12.900

13.200

Maks. årlig afskrivning på bygninger og installationer

4 %

4%

Maks. årlig afskrivning på driftsmidler (Hovedregel i AL § 5)

25 %

25 %

Maks. årlig afskrivning på driftsmidler med lang levetid (AL § 5 C stk. 1)

15 %

15 %

7 %

7%

225.700

230.600

1 %

1%

Virksomhedsordningen, acontoskat

22,0 %

22,0 %

Maks. kapitalafkast som personlig indkomst

48.200

49.300

Kapitalafkastordning - henlæggelse til konjunkturudligning, maks. - minimumshenlæggelse - konjunkturudligningsskat af henlæggelse

25 % 5.000 22,0 %

25 % 5.000 22,0 %

Min. for køb af aktier eller anparter for anvendelse af særlig kapitalafkastberegning

656.500

670.900

Min. indkomst efter kunstnerindkomstudjævning

184.700

188.800

Maks. henlæggelse til kunstnerindkomstudjævning

615.500

629.000

Maks. årlig afskrivning på visse infrastrukturanlæg (AL § 5 C stk. 2) Inkl. vindmøller over 1 MW anskaffet 1. januar 2013 eller senere Medarbejdende ægtefælle Virksomhedsordningen, kapitalafkastsats

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Maks. pensionsindskud fra virksomhedssalg Bundfradrag ved salg af blandet benyttede ejendomme Erhvervsmæssig kørsel 0 - 20.000 km årligt, kr. pr. km udover 20.000 km årligt, kr. pr. km Beskatning af fri telefon

2016

11

2017

2.625.800 2.683.500 281.300

287.500

3,63 1,99

3,53 1,93

2.700

2.700

12

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

EJENDOMSVÆRDISKAT Ejendomsværdiskat op til beløbsgrænse Ejendomsværdiskat over beløbsgrænse Beløbsgrænse Nedslag 1) For ejendomme erhvervet senest den 1. juli 1998 ydes et nedslag på For visse ejendomme erhvervet senest den 1. juli 1998 ydes yderligere et nedslag på Pensionister ydes et nedslag på 2) Indkomstgrænser for reduktion af pensionistnedslag - enlige - ægtepar - reduktionssats

2016

2017

1 % 1% 3 % 3% 3.040.000 3.040.000

0,2 %

0,2 %

0,4 % dog maks. 1.200

0,4 % dog maks. 1.200

0,4 % 0,4 % dog maks. dog maks. 2.000/6.000 2.000/6.000

182.900 281.300 5 %

186.900 287.500 5%

Noter 1) Nedslaget falder væk ved ejerskifte, bortset fra ved ejerskifte mellem ægtefæller. 2) Fradraget på 2.000 kr. vedrører fritidsboliger, mens fradraget på 6.000 kr. vedrører helårsboliger.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

13

PRIVATFORBRUGSPOSTER Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris o.l. Kød og kødvarer Fisk og fiskevarer Mælk, fløde, ost, æg, smør, olier mv. Frugt, grøntsager og kartofler Kaffe, te, kakao og sukker Andre fødevarer Fødevarer i alt

2016

2017

2.560 2.720 730 2.550 2.480 2.310 480 13.830

2.590 2.670 750 2.510 2.560 2.290 490 13.860

Sodavand o.l. Spiritus og likør Vin, port-, frugt-, hedvin, champagne o.l. Øl Andre drikkevarer Drikkevarer i alt

1.160 350 1.330 830 280 3.950

1.100 350 1.340 820 260 3.870

Rengøringsmidler, pudsemidler og -udstyr Blomster, planter, gødning o.l. Aviser og tidsskrifter Toiletartikler mv. Andet i alt

600 1.040 1.040 1.410 4.090

600 1.040 1.080 1.380 4.100

Tobak Beklædning Fodtøj

3.240 3.250 3.000 2.860 1.090 1.130

Andre varer, der ikke er nævnt, medregnes efter et konkret skøn. Alle tal er ekskl. moms og svarer til 1 forbrugsenhed. Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug opgøres således: •  Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugs­enhed. • Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed. • Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. • Ved drikkevarer indeholdende alkohol medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år. • Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år. Det er alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

14

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

SKATTE- OG MOMSFRADRAG - UDVALGTE POSTER Skattefradrag Rejse- og overnatningsudgifter Personale Danske og udenlandske forretningsforbindelser Bespisning I virksomhedens lokaler

25 % 100 % x

Momsfradrag 0%

25 % 100 % x 1)

0%

25 % 100 %

x

x 1)

25 % 100 %

- personale, herunder fester mv.

x

x

- generalforsamling, bestyrelse mv.

x

x 5)

- forretningsforbindelser

x 4) x

x

x

”Ude i byen” (restaurant, kro mv.) - personale, herunder fester mv.

x

x

- generalforsamling, bestyrelse mv.

x

x

- forretningsforbindelser Receptioner / jubilæer - indbudt kreds I virksomhedens lokaler

x

x

25 % 100 %

- kun personale

x

- kun forretningsforbindelser

x

- blandet deltagelse - primært personale

x

- blandet deltagelse - primært forretningsforb.

x

0%

25 % 100 %

x x

x 2)

x x

”Ude i byen” (restaurant, kro mv.) - kun personale x

- blandet deltagelse - primært personale

x

- blandet deltagelse - primært forretningsforb.

x

Åbent hus-arrangementer - ubestemt kreds I virksomhedens lokaler

x

x

- kun forretningsforbindelser

x x

25 % 100 %

- mindre traktement

x

- egentlig bespisning

x

x

x 2)

x 3)

0%

25 % 100 %

x

x 3)

x

”Ude i byen” (restaurant, kro mv.) - mindre traktement

x

- egentlig bespisning

x

Gaver Til personale Til forretningsforbindelser

25 % 100 % x x

x

x 3)

x 0% x

25 % 100 %

x

Kun overnatning. Adgangen til fradrag er betinget af, at overnatning og evt. bespisning, fx morgenmad, faktureres særskilt. 2) Forholdsmæssig fordeling. 3) Efter en konkret vurdering kan der opnås fuld fradragsret. 4) Der kan opnås fuld fradragsret for bespisning af personale i forbindelse med møder af streng erhvervsmæssig karakter samt i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Der er ikke momsfradrag for sociale arrangementer, fester mv. 5) I henhold til praksis anerkendes der ikke momsfradrag for bespisning i forbindelse med generalforsamlinger i egne lokaler. 1)

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

15

ENERGIAFGIFTER – SATSER OG GODTGØRELSE 2016 OG 2017 Alt energi- og vandforbrug er belagt med afgifter. Størrelsen af disse fremgår af fakturaerne fra de forskellige leverandører. Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort de afgifter, som de har betalt som procesenergi. Nedenfor gennemgår vi hovedreglerne for denne godtgørelse samt de satser, som er gældende for 2016/2017. Betingelser for godtgørelse Der gælder følgende betingelser: 1. At virksomheden har fradrag for momsen af energiudgifterne. 2. At virksomheden selv forbruger energien. 3. At der sker en fordeling mellem energi, der anvendes til proces- formål, og energi, der anvendes til rumvarme/varmt vand eller til komfortkøling. Ad 1. Udgifter, som ikke berettiger til momsfradrag, fx fordi der er tale om naturalaflønning i form af sparede private udgifter, giver heller ikke mulighed for godtgørelse. Herudover betyder betingelsen, at virksomheder med delvist momsfradrag kun er berettiget til godtgørelse i samme omfang - altså med samme procent - som de har momsfradrag. Ad 2. Energien/vandet skal være forbrugt i virksomheden. En virksomhed, som afholder en medarbejders forbrugsudgifter, har derfor ikke fradrag herfor. Er der tale om fx udlejning af bolig til en medarbejder, er arbejdsgiveren ikke berettiget til godtgørelse, når energien og vandet er forbrugt af medarbejderen/lejeren. I blandede ejendomme, hvor virksomheden selv bruger en del af lokalerne, mens resten udlejes, anbefaler vi, at der opsættes bimålere til at måle lejerens forbrug, der ikke kan godtgøres, men skal viderefaktureres til lejer. Ad 3. Fordelingen er nødvendig, fordi der gives næsten fuld godtgørelse for energi, der anvendes til procesformål, mens der - bortset fra elafgift, jf. skemaet nedenfor - ikke er godtgørelse af afgifter på energi til rumvarme/varmt vand eller til komfortkøling. Hvis en energikilde kun anvendes til en af delene, er fordelingen nem at foretage. Anvendes energikilden til både det ene og det andet, kan

16

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

fordelingen enten ske på basis af en konkret måling eller efter en kvadratmeterberegning, der reducerer godtgørelsen med 10 kr. pr. m2 pr. måned. Komfortkøling dækker over køling fra airconditionanlæg i fx butikker og kontorer. Altså køling, der sker af hensyn til kunder og de ansatte. I mange virksomheder sker der køling i lokaler med flere aktiviteter. I disse virksomheder skal man være særligt opmærksomme på målingskravene. Definering af procesenergi kontra komfortkøling sker ud fra en vurdering af formålet med kølingen. Energi til køling af fx frysere og kølediske i supermarkeder er således ikke komfortkøling. Fordelingenkan ske efter måling eller efter m2. Vandafgift Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort deres vandafgift inklusive den særlige drikkevandsbeskyttelsesafgift i samme omfang, som de har fradrag for moms. Sats 2016 og 2017: 6,25 kr./m3. Skematisk oversigt over godtgørelserne Skemaet angiver eksempler på satser og godtgørelse på de mest almindelige energiprodukter. Afgiften opkræves af leverandøren, der skal angive den aktuelle sats på energiproduktet. Godtgørelsen sker via forbrugerens momsangivelse. De nye afgiftssatser for 2017 er indarbejdet i tabellen. Energiprodukt

Afgiftssats Afgiftssats 2016

2017

Procesenergi, godtgørelse

Varme/køling, godtgørelse

2016/2017

2016/2017 50,2 / 50,5

Elafgift øre/kWh

88,5

91,0

88,1 / 90,6

Naturgas øre/Nm3

217,5

218,8

91,81 / 91,85 % 1)

0 2)

302,1

303,9

91,81 / 91,85 %

1)

02)

197,1

198,2

91,81 / 91,85 % 1)

02)

223,3

224,6

91,81 / 91,85 %

1)

02)

54,9

55,3

91,81 / 91,85 % 1)

02)

Dieselolie motordrift øre/L Fyringsolie øre/L Fuelolie øre/kg Stenkul kr./ GJ Fjernvarme

Fjernvarme kan være fremstillet af forskellige brændselstyper, og afgiften er derfor individuelt beregnet af leverandøren.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

17

Der er CO2-afgift, og i mange tilfælde NOx-afgift og svovlafgift, på brændsler. Disse afgifter er der som udgangspunkt ikke godtgørelse af. 1)

Der er ikke godtgørelse af afgift til motordrift – dog er der særlige regler for landbrug, skovbrug, gartnerier og fiskeri m.fl. – hvor der er fradrag for motordrift, med en mindre reduktion.

2)

Der er som udgangspunkt ikke godtgørelse af afgift på forbrug til opvarmning af rum, varmt vand og komfortkøling – dog er der en begrænset godtgørelse på elafgift til disse formål. I visse situationer kan opvarmning/køling dog anses som procesenergi.

18

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

SKATTEFRI GODTGØRELSE 2017 Befordringsgodtgørelse Ved befordringsgodtgørelse forstås beløb, der udbetales til dækning af lønmodtagerens udgifter til erhvervsmæssig kørsel. Befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, når der er tale om erhvervsmæssig kørsel, og udbetaling sker efter regler fastsat af Skatterådet. Erhvervsmæssig kørsel er: 1) kørsel mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder 2) kørsel mellem arbejdspladser (for samme arbejdsgiver) 3) kørsel inden for samme arbejdsplads. Personligt erhvervsdrivende, som benytter egen bil til erhvervsmæssig kørsel, kan uden dokumentation for udgiftens størrelse fratrække udgiften til erhvervsmæssig kørsel med samme satser, som lønmodtagere kan modtage befordringsgodtgørelse (2017): • kørsel indtil 20.000 km om året: 3,53 kr. pr. km. • kørsel udover 20.000 km om året: 1,93 kr. pr. km. Satsen for brug af egen motorcykel er den samme som for egen bil. Der kan også udbetales skattefri befordringsgodtgørelse ved brug af egen cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel. Godtgørelsen må ikke overstige 0,52 kr. pr. km. 60-dages reglen Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og samme arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Alle arbejdsdage tælles med uanset længde. Det skal bemærkes, at 60-dages reglen kun skal vurderes over 12 måneder mod tidligere 24 måneder. Herudover er der en formodningsregel om, at hvis den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, så anses befordringen for at være erhvervsmæssig. Rejsegodtgørelse Ved rejsegodtgørelse forstås beløb, der udbetales til dækning af lønmodtagerens merudgifter til ophold og fortæring under rejse.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

19

En lønmodtager er på rejse i arbejdsgiverens tjeneste, når rejsen er forbundet med overnatning væk fra bopælen, og rejsen har en varighed på minimum 24 timer. Det er således ikke muligt at udbetale skattefri rejsegodtgørelse for endagsrejser. Godtgørelsessatserne til dækning af fortæring og småfornødenheder udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales en skattefri rejsegodtgørelse for tilsluttede rejsetimer på 1/24 af satsen pr. time. Det er generelt en betingelse for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, at der rejses til en midlertidig arbejdsplads. Satsen til kost og småfornødenheder er 487 kr. pr. døgn ved rejse i Danmark og i udlandet. Der er fastsat en tidsbegrænsning på 12 måneder for udbetaling af skattefrie godtgørelser ved ophold på samme sted. Efter 12 måneders perioden kan eventuelle merudgifter enten refunderes skattefrit af arbejdsgiveren efter dokumentation, eller de dokumenterede merudgifter kan fratrækkes som ligningsmæssige fradrag, hvis der fortsat er tale om en midlertidig arbejdsplads. Maksimum for fradrag for rejseudgifter er 26.800 kr. årligt, og der er ingen bundgrænse for anvendelse af lønmodtagerfradrag. Der er altså fradrag for ”første” krone. Reduktion for fri fortæring sker med 15 %, 30 % og 30 % af satsen for henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Ved rejse med overnatning kan der til logi udbetales 209 kr. pr. døgn. Logigodtgørelsen er ikke omfattet af 12-måneders tidsbegrænsningen, men det er et krav for udbetalingen, at arbejdsstedet er midlertidigt. Logigodtgørelsen udbetales pr. døgn. Der kan derfor først udbetales skattefri logigodtgørelse, når en rejse har varet i mindst 24 timer. Herefter kan logigodtgørelsen kun udbetales pr. fulde døgn - i modsætning til kostgodtgørelse, der også kan udbetales pr. påbegyndt time på tilsluttende rejsedag. Hvis arbejdsgiveren betaler lønmodtagerens udgifter ved rejse i Danmark eller i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren som tillæg til lønnen udbetale indtil 25 % af satsen for kost og småfornødenheder pr. døgn som skattefri godtgørelse, hvilket svarer til 121,75 kr. Der er mulighed for at tage fradrag med 25 %-satsen i det omfang, arbejdsgiveren ikke udbetaler godtgørelsen.

20

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Det er ikke muligt at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, herunder 25 %-godtgørelse mod lønreduktion. Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan foretage fradrag med satserne for skattefri godtgørelse ved rejse med overnatning. Fradraget sker i den personlige indkomst. Idrætsforeninger - skattefri godtgørelse Idrætsforeninger kan udbetale skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand til foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af: 1) at godtgørelsen udbetales for arbejde udført som led i foreningens skattefri virksomhed. 2) at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne. 3) at godtgørelsen ikke overstiger Skatterådets satser. Er betingelserne ikke opfyldt, eller sker der udbetaling til lønnede bestyrelsesmedlemmer eller lønnede medhjælpere, er godtgørelserne som udgangspunkt skattepligtige. Der kan udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb 1):

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017



21

2016

2017

3,63 1,99

3,53 1,93

70

70

Telefonsamtaler, herunder internetforbrug (årligt) 2.350

2.350

Kørsel i egen bil indtil 20.000 km om året Kørsel udover 20.000 km om året Rejsegodtgørelse Se satserne under “Skattefri godtgørelse 2017” på side 18/19 Fortæring ved endagsarrangementer, udenbys kampe, stævner mv. af mindst 5 timers varighed (pr. dag)

Multimedier (telefon, bredbånd eller pc)

Skattefri 2) Skattefri 2)

Andre udgifter - administrative omkostninger, fx kontorartikler, porto og møder (årligt)

1.400

1.400

- til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning, fx sportstøj o.l. (årligt)

1.950

1.950

250 500

250 500

Idrætsdommere kan i stedet for dækning af - “andre udgifter” få udbetalt pr. kamp - dog maks. pr. dag

Noter 1) Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle udbetalte godtgørelser skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og indberetningspligt vil herefter være gældende. For et indkomstår kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse, samtidig med at udgifter refunderes efter regning. Dette gælder for hver af de anførte udgiftstyper. 2)

 vis en ulønnet får stillet telefon, bredbånd eller pc til rådighed i H forbindelse med foreningens skattefri virksomhed, anses vedkommende fortsat som ulønnet og er ikke skattepligtig af de pågældende goder. Der kan ikke samtidigt udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, som vedkommende afholder til tilsvarende ydelser.

22

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

GEVINST/TAB PÅ AKTIER Personer - Hovedregler Gevinst Beskattes som aktieindkomst (27 % / 42 %). Alle aktier uanset ejertid

Tab

Unoterede aktier: Tab fradrages i aktieindkomst. Ved negativ aktieindkomst beregnes en negativ skat, som modregnes i slutskatten. Børsnoterede aktier: Tab kan modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. 

ABL § 19-aktier + beviser i akkumulerende investeringsforeninger

Gevinst Beskattes som kapitalindkomst. /tab

Selskaber - Hovedregler Avance

Tab

Udbytte

Datterselskabsaktier Koncern­ selskabsaktier Egne aktier

Ingen beskatning

Intet fradrag

Ingen beskatning

Børsnoterede portefølje­aktier

Beskatning efter lager­ princippet

Fradrag efter lagerprincippet

Beskatning

Unoterede portefølje­aktier

Ingen beskatning Intet fradrag

Næringsaktier

Beskatning efter lagerprincippet

Fradrag efter lagerprincippet

Beskatning

ABL § 19-aktier + beviser i akkumulerende investeringsforeninger

Beskatning efter lagerprincippet

Fradrag efter lagerprincippet

Beskatning

Beskatning Kun 70 % af udlodninger fra 1/1 2015

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

23

UDBYTTE Personer Personers beskatning af aktieudbytte: Personlig indkomst Aktieindkomst Udbytte af aktier erhvervet som led i næringsvirksomhed samt visse personalegoder til hovedaktionærer

Kapitalindkomst

Udbytte af danske og ABL § 19-aktier udenlandske aktier, (investeringsselskaber) bortset fra udbytte af ABL § 19-aktier

Personers beskatning af aktieindkomst: 2017 27 %

0 - 51.700 kr.

42 %

Udover 51.700 kr.

Lempelse for udenlandsk skat Ved erhvervelse af indtægter fra udlandet, herunder udenlandske udbytter, sker der som hovedregel lempelse - nedsættelse - af den danske skat efter en af følgende metoder: Lempelsesmetode

Kildeland (udland)

Bopælsland (Danmark)

Credit (ifølge skatteaftale eller efter lignings­ lovens § 33)

Beskatter helt eller delvist

Lemper for det mindste beløb af den udenlandske eller den danske skat af indtægten

Matching credit (ifølge skatteaftale)

Gør ikke brug af sin fulde beskatningsret

Lemper for den skat, kildelandet kunne have opkrævet af indtægten

Exemption (ifølge skatteaftale)

Beskatter helt eller delvist

Lemper for den skat, som forholdsmæssigt vedrører den udenlandske indtægt - medfører reelt, at indtægten er skattefri

24

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

KURSGEVINST/-TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Kursgevinstloven er kendt for sine mange overgangsregler. Derfor er det vanskeligt i skemaform at give et fuldstændigt overblik over lovens regler. Nedenfor har vi i 5 skemaer anført lovens hovedregler. Vi anbefaler, at der ikke foretages dispositioner alene på grundlag af nedenstående skemaer. Det skal bemærkes, at der skete væsentlige ændringer for personers beskatning af kursgevinst/-tab på fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Tilsvarende skete der mindre ændringer for ­selskabers fradrag for kurstab på gæld optaget den 27. januar 2010 eller senere. Skemaerne nedenfor beskriver kun reglerne for fordringer og gæld erhvervet/optaget den 27. januar 2010 eller senere. FORDRINGER Kursgevinster

Personer

Selskaber

Obligationer

Skattepligt, men bagatelgrænse på 2.000 kr.

Skattepligt

Gældsbreve Valutafordringer Koncernforbundne selskaber Præmieobligationer

Er ikke omfattet af kursgevinstloven

Konvertible obligationer

Beskattes efter reglerne i aktieavance­ beskatningsloven

FORDRINGER Kurstab

Personer

Selskaber

Obligationer

Fradrag. Dog ikke fradrag for kurstab på fordringer på hovedaktionærselskaber eller til nærtstående familiemedlemmer. Bagatelgrænse på 2.000 kr.

Fradrag

Gældsbreve Indekserede fordringer Valutafordringer

Fradrag

Koncernforbundne selskaber

Ikke fradrag

Erhvervsmæssige Fradrag fordringer eller erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssig drift

Fradrag

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

GÆLD Kursgevinster

Personer

Selskaber

Obligationslån

Skattefri

Skattepligt

25

Gældsbreve Kontantlån

Skattepligt, dog ikke i forbindelse med ejerskifte af ejendom

Valutagæld

Skattepligt inkl. valutaSkattepligt inkl. kursændringer, men baga- valutakursændringer telgrænse på 2.000 kr.

Koncernforbundne selskaber

Skattepligt, dog skattefri, hvis kreditorselskabet ikke har fradrag for det modsvarende tab

GÆLD Kurstab

Personer

Selskaber

Obligationslån

Ikke fradrag

Fradrag

Fradrag inkl. valutakursændringer, men bagatelgrænse på 2.000 kr.

Fradrag

Gældsbreve Kontantlån og pari-pari-lån Valutagæld

Koncernforbundne selskaber

Løbetid på 2 år eller mere

Løbetid under 2 år

LÅNEOMKOSTNINGER

Fradrag Personer

Selskaber

Låneomkostninger

Omkostninger ved sikkerhedsstillelse

Kontantlån og pari-pari-lån

Fradrag

Ikke fradrag Fradrag

Fradrag

Obligationslån

Fradrag

Ikke fradrag Fradrag

Fradrag

Valutalån

Fradrag

Ikke fradrag Fradrag

Fradrag

Kontantlån og pari-pari-lån

Ikke fradrag Ikke fradrag Fradrag

Fradrag

Obligationslån

Ikke fradrag Ikke fradrag Fradrag

Fradrag

Valutalån

Fradrag

Fradrag

Fradrag

LåneomOmkostkostninger ninger ved sikkerhedsstillelse

Fradrag

26

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

DØDSBOER

2016

Beløbsgrænser for dødsboers skattefrihed - boets aktiver ved boafslutning 2) - boets nettoformue ved boafslutning

2017

1)

2.717.100 2.776.800 2.717.100 2.776.800

Grænse for medregning af virksomhedsog konjunkturopsparing

159.400

162.900

Bundgrænse for opkrævning af restskat

34.300

35.000

Grænse for udbetaling af overskydende skat Mellemperiodefradrag, fradrag i skat pr. mdr.

3.000

3.000

2.000

2.100

Bofradrag, fradrag i skat pr. mdr.

5.500

5.600

Bofradrag ved skifte af uskiftet bo

65.300

66.700

Boafgift Boafgiften påhviler dødsboet. Størrelsen af boafgiften afhænger af, hvem der skal arve. Boafgiften beregnes under ét af de værdier, som afdøde efterlader sig. Arving

Boafgift - 2017

Ægtefælle Almennyttige fonde (efter ansøgning)

Ingen

Børn, stedbørn og disses afkom Forældre Barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle Fælles bopæl med afdød i 2 år Fraskilt/frasepareret ægtefælle Visse plejebørn

15 % af beløb over 282.600 kr. (2016: 276.600 kr.)

Alle andre

15 % af beløb over 282.600 kr. (2016: 276.600 kr.) + tillægsafgift på 25 % efter fradrag af boafgift, dvs. maksimalt 36,25 %

Noter 1) Længstlevende ægtefælles boslod medregnes ikke. 2) Heri medregnes ikke fast ejendom, der kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

27

GAVEAFGIFT Gaveafgiften er på 15 % af årlige gaver udover det afgiftsfrie beløb på 62.900 kr. i 2017. Ægtefæller anses for to selvstændige givere og modtagere. Det vil sige, at de i 2017 hver kan give et barn 62.900 kr. afgiftsfrit, eller i alt 125.800 kr. Et svigerbarn kan afgiftsfrit få 22.000 kr. fra hver af svigerforældrene (2017). Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfrie. Gaver og arveforskud til personer, som ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne bl.a. gaver til søskende1), er indkomstskattepligtige. Modtager

Afgiftsfrit pr. år - 2017

Afgiftssats

Ægtefælle

-

0%

Børn, stedbørn og deres afkom Forældre Afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle Fælles bopæl med gavegiver i 2 år 1) Visse plejebørn 1)

62.900

15 %

Stedforældre Bedsteforældre

62.900

36,25 %

Svigerbørn i øvrigt

22.000

15 %

Alle andre

Intet

Indkomstskat

Note 1) Visse ugifte samlevende og visse plejebørn er ligestillede med andre nærtstående i afgiftsmæssig henseende.

28

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

SELVANGIVELSESFRISTER Personer For indkomståret 2016 modtager ikke-erhvervsdrivende skatteydere i marts/april 2017 en årsopgørelse med de oplysninger, som SKAT allerede er i besiddelse af. Hvis man kan acceptere årsopgørelsen med de anførte oplysninger, behøver man ikke at foretage sig noget. Hvis man har rettelser eller tilføjelser til de anførte oplysninger, har man pligt til at indsende selvangivelse senest den 1. maj 2017. Personer, der får tilsendt en årsopgørelse, kan senest den 1. maj 2017 fravælge denne ordning ved en skriftlig anmodning til SKAT. Selvangivelsesfristen udskydes herefter til den 2. juli 2017. Bogførings- og regnskabspligtige personer skal indgive selvangivelse senest den 2. juli 2017. Ægtefæller har samme selvangivelsesfrist - dvs. den seneste frist gælder for begge. Foreligger en selvangivelse ikke rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende skal indgive selvangivelsen digitalt. Pligten til at indgive selvangivelsen digitalt omfatter dog ikke: 1) Selvangivelsespligtige, der er eller i løbet af indkomståret har været begrænset skattepligtige efter kildeskatteloven. 2) Selvangivelsespligtige, der i løbet af indkomståret indtræder eller udtræder af skattepligten efter kildeskatteloven § 1. 3) Selvangivelsespligtige efter kildeskattelovens § 1, der har skattemæssigt hjemsted i udlandet eller i løbet af indkomståret får skattemæssigt hjemsted i udlandet og for det pågældende ind komstår ønsker at blive beskattet efter reglerne om grænsegængere. 4) Selvangivelsespligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab af fordringer efter reglerne om næring i kursgevinstloven. 5) Selvangivelsespligtige, der efter regler fastsat af skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 1-3, har pligt til at indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

29

6) Selvangivelsespligtige, der har omdannet virksomheden til selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse og sammen med selvangivelsen indsender de selskabsretlige dokumenter, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 7) Selvangivelsespligtige, der i løbet af indkomståret overdrager virksomhed efter kildeskattelovens regler om skattemæssig succession. 8)

Selvangivelsespligtige, der har modtaget erstatnings- eller forsikringssum og efter ejendomsavancebeskatningsloven skal indsende meddelelse om genopførelse af fast ejendom sammen med indkomstårets selvangivelse.

9) Selvangivelsespligtige, der efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, har opgjort et tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter, og som kun ønsker at bruge en del af det opgjorte tab. Selskaber Selskaber skal indberette selvangivelsen digitalt via TastSelv Selskabsskat senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden den 1. februar til den 31. marts 2017, skal der selvangives senest den 1. august 2017.

30

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

OVERSKYDENDE SKAT/RESTSKAT MV. Personer Anmodning om udbetaling af overskydende skat (§ 55-udbetaling) skal for 2017 være fremsat over for skattemyndighederne senest den 29. december 2017. Der ydes ikke renter af sådanne tilbagebetalinger. Overskydende skat for 2016 tilbagebetales i perioden 1. marts 1. september 2017 med et skattefrit rentetillæg på 0,5 %. For helt at undgå rentetillæg skal restskatten indbetales inden årets udgang. Betaling af restskat efter årets udgang og indtil den 1. juli pålægges en dag-til-dag rente, som for 2016 er fastsat til 2,0 % pro anno. Ved betaling efter den 1. juli bliver restskatten for 2016 pålagt et rentetillæg på 4,0 %. Restskat for 2016, som ikke overstiger 19.200 kr. (2017: 19.600 kr.), overføres til opkrævning sammen med forskudsskatten for 2018. Der skal betales et ikke-fradragsberettiget procenttillæg på 4,0 %. Restskat for 2016 udover 19.200 kr. (2017: 19.600 kr.) opkræves sammen med et ikke-fradragsberettiget procenttillæg på 4,0 % i 3 rater i august, september og oktober 2017. Ændringer til forskudsopgørelsen 2017 (TastSelv) Ændringer til forskudsopgørelsen kan indtastes via internettet eller telefon indtil udgangen af 2017. Selskaber Indbetaling af acontoskat for 2017 senest den 20. marts 2017 godskrives et procenttillæg, og indbetalinger efter den 20. marts 2017, men senest den 20. november 2017 fratrækkes et procenttillæg. Derudover kan selskabet i perioden 21. november 2017 - 1. februar 2018 foretage frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2017 , hvoraf der skal betales et tillæg. Alle disse tillæg offentliggøres senest den 15. december 2017. Overskydende skat for 2017 tillægges en skattefri godtgørelse (satsen offentliggøres senest 15. december 2017) og modregnes som hovedregel i den ordinære acontoskat til betaling senest den 20. november 2018. Restskat for 2017 opkræves med et ikke-fradragsberettiget tillæg den 20. november 2018.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

31

PERSONALEGODER GENERELT Reglerne om beskatning af personalegoder findes i ligningslovens ­ § 16. Goderne kan være alt fra naturalier, sparet privatforbrug og adgang til at benytte arbejdsgiverens ejendele. Reglerne gælder for lønmodtagere og som udgangspunkt for honorar­m odtagere, bestyrelsesmedlemmer og visse konsulenter. Som hovedregel fastsættes det skattepligtige beløb på grundlag af markedsværdien. Det vil sige, at den skattemæssige værdi udgør det beløb, som det må antages at koste den ansatte at erhverve eller leje et tilsvarende gode. Den ansattes egenbetaling med beskattede midler til arbejdsgiveren fratrækkes i den skattepligtige værdi. Bruttotrækordninger Skattemæssigt anerkendes det, at en arbejdsgiver og en arbejdstager kan aftale en lavere bruttoløn. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse påtage sig udgifter, som egentlig vedrører medarbejderens privatsfære - såkaldte bruttotrækordninger. Godet betales dermed ved, at medarbejderen trækkes i løn før beregning af skat og sociale bidrag. Fordelen ved bruttotrækmodellen er, at medarbejderen konverterer højt beskattet løn på op til ca. 56 % til et personalegode, der er meget lempeligere eller måske slet ikke beskattet. Bruttotrækordninger er kun attraktive vedrørende skattefrie personalegoder eller goder, der er lempeligere beskattet end almindelig pengeløn. Aftaler om pc-ordninger kan ikke finansieres som bruttotræk uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Efter praksis stilles følgende betingelser for, at en aftale om brutto­ lønnedgang skattemæssigt accepteres: • Aftalen om omlægning af lønnen skal være civilretlig gyldig. • Overenskomster, som parterne er bundet af, skal fx kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. • Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. • Den aftalte lønomlægning skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder. • Som udgangspunkt skal både ind- og udtræden af en ordning ske ved et sædvanligt aftaletidspunkt. Kravet er ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske ekstraordinære forhandlinger om lønnen.

32

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

• Den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af godet eller af de løbende omkostninger, arbejdsgiveren har ved at stille godet til rådighed. • Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktpart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Bagatelgrænsen Personalegoder til en samlet årlig værdi op til 5.900 kr. (2017) er skattefrie efter bagatelgrænsereglerne, hvis personalegodet er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Hvis den ansatte har flere arbejdsgivere, sker der sammenlægning. Hvis beløbsgrænsen overskrides, er den samlede værdi af personalegoderne skattepligtig. I SKATs juridiske vejledning er nævnt en række typiske eksempler på personalegoder, der omfattes af bagatelgrænsen: • Vaccination af medarbejdere • Mad og drikke ved overarbejde • Fri avis til brug for arbejdet • Ferie i forlængelse af tjenesterejser, fx når det medfører besparelser for arbejdsgiveren • Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af reglerne om fri bil (fx en kranbil), når kørslen sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel • Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter • Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges i forbindelse med arbejdets udførelse • Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring • Kreditkortordninger • Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren - evt. med arbejdsgiverens logo. Der skal som nævnt være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Personalegoder, som udelukkende eller overvejende opfylder private formål, er ikke omfattet. Som eksempel på et gode, der falder uden for reglen, nævnes en frirejse, der ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

33

Bagatelgrænsen på 1.100 kr. Med bagatelgrænsereglen er det muligt for en arbejdsgiver at give skattefrie personalegoder for 1.100 kr. pr. år til den enkelte medarbejder. Hvis bagatelgrænsen på 1.100 kr. overskrides, er medarbejderen skattepligtig af hele beløbet og ikke kun den overskydende del. Der gælder særlige regler for julegaver, se side 63. En række goder omfattes ikke af bagatelgrænsereglerne, selv om værdien ikke overstiger 1.100 kr. Men værdien af disse goder skal omvendt heller ikke tælles med ved opgørelsen af, om grænsen er overskredet. Goderne, der ikke omfattes, er: • Personalegoder med fast værdiansættelse (fx fri bil og fri telefon) • Personalelån • Radio- og tv-licens • Goder omfattet af bagatelgrænsereglerne på 5.900 kr. (arbejds­relaterede goder) • Skattefrie lejlighedsgaver (fx gave i anledning af rund fødselsdag) • Skattefrie goder i øvrigt • Goder, som anses som skattefri personalepleje, fx kaffe- og frugtordning på arbejdspladsen. Momsmæssig behandling af personalegoder Vi beskriver den momsmæssige behandling af de enkelte typer af personalegoder under hvert afsnit. Generelle fradragsregler Afholdelse af udgifter til personalet berettiger i princippet til momsfradrag på lige fod med alle andre momsbelagte omkostninger, som virksomheden afholder. Generelt kan fradragsretten inddeles i tre kategorier: • Fuld fradragsret • Delvis fradragsret • Ingen fradragsret. Fradragsretten for personalegoder kan falde ind under alle tre kategorier, derfor en kort beskrivelse: Fuld fradragsret Når virksomheden er momsregistreret, er der adgang til fuldt momsfradrag, når udgifterne kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter.

34

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Den fulde fradragsret gælder som udgangspunkt også, når indkøbet kommer personalet til gode. Det gælder fx indkøb af skriveborde, stole, kuglepenne, pc’er mv., som bruges i virksomheden. Delvis fradragsret Hvis indkøb af varer og ydelser ikke udelukkende anvendes til den momspligtige virksomhed, men anvendes både erhvervsmæssigt og privat, kan virksomheden ikke fradrage momsen fuldt ud. Dette er meget ofte relevant ved indkøb af varer og ydelser til personalet. Som eksempler på indkøb, der ofte anvendes blandet, kan nævnes udgifter til mobiltelefoner, hjemme-pc’er mv. For indkøb af varer og ydelser, som anvendes blandet, er der kun mulighed for delvist momsfradrag. Hvor stor en del af momsen, der kan fradrages, afhænger af, hvilken type omkostning der er tale om, idet momsloven har fastsat forskellige regler for forskellige typer af omkostninger. Hovedreglen er, at der skal foretages et skøn over anvendelsen, når en vare eller ydelse anvendes både erhvervsmæssigt og privat. Skønnet skal være baseret på de konkrete omstændigheder og kan baseres enten på det enkelte indkøb, på en gruppe af medarbejdere eller på alle medarbejdere tilsammen. Det er imidlertid vigtigt, at virksomheden kan dokumentere, at der er foretaget et konkret skøn, og hvilke faktorer der er lagt til grund for skønnet. Ingen fradragsret I momsloven er der en lang række indkøb, hvor der ikke kan tages fradrag, selv om indkøbet faktisk kun bruges i den momspligtige virksomhed. Det gælder fx udgifter til goder, som har karakter af naturalieaflønning for medarbejderne. Ved vurdering heraf indgår først og fremmest, om godet medfører skattepligt for den pågældende medarbejder. Den momsmæssige behandling af personalegoder er også afhængig af, hvordan aftalerne mellem virksomheden og medarbejderne sammensættes. Som eksempel kan nævnes, at moms af udgifter til mad og drikkevarer til personalet normalt ikke kan fratrækkes. Denne begrænsning bortfalder imidlertid, hvis medarbejderne betaler for maden. Virksomheden skal så i stedet afregne salgsmoms af medarbejdernes betaling. Dette gælder, selv om medarbejdernes betaling ikke dækker virksomhedens omkostninger til indkøb af maden. Hvis betalingen ikke dækker virksomhedens omkostninger, skal der betales et højere beløb i salgsmoms, kaldet ”kantinemoms”, se side 64.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

35

Ved gennemgang af de enkelte typer af personalegoder beskrives de forskellige muligheder for den momsmæssige behandling. Lønsumsafgiftsmæssig behandling af personalegoder Virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal som udgangspunkt medregne den skattepligtige værdi af personalegoder til lønsumsafgiftsgrundlaget. Om værdien af naturalieaflønningen skal indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget, bestemmes af, om goderne berettiger til feriegodtgørelse. Goderne skal indgå i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, når de er indkomstskattepligtige. Værdien af fri kost og logi, fri bil, telefon, sommerhus, lystbåd mv. skal derfor indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgift. Skatte- og momsmæssig behandling af udvalgte personalegoder I det følgende gennemgår vi den skatte- og momsmæssige behandling af de mest almindelige typer af personalegoder, som virksomhederne tilbyder deres personale. Ved gennemgangen beskriver vi beskatningen af medarbejderen, bidragspligten, værdiansættelsen af godet samt virksomhedens momsmæssige behandling af godet. Ved den momsmæssige gennemgang af de enkelte typer af personalegoder har vi valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, der udelukkende har momspligtig omsætning, så virksomheden - som udgangspunkt - har adgang til at fratrække momsen fuldt ud. Virksomheder, som er begrænset i sin fradragsret, som følge af momsfrie aktiviteter, skal ved fastsættelsen af fradragsretten for personalegoder yderligere begrænses i forhold til virksomhedens omsætningsfordeling (fradragsprocent).  

ARBEJDSGIVERS INDBERETNINGSFORPLIGTELSER Arbejdsgivere har ikke indberetningspligt for personalegoder, når værdien af det enkelte gode ikke overstiger 1.100 kr. Endvidere skal arbejdsgiver ikke holde regnskab med, hvor mange personale­goder den enkelte medarbejder modtager, eller om den skattefrie bagatelgrænse overskrides for den enkelte medarbejder. Der er således kun indberetningspligt for skattepligtige goder, hvor værdien af det enkelte gode overstiger 1.100 kr. Det er fortsat relevant for arbejdsgiver at få værdiansat de skattepligtige goder korrekt, ligesom det er relevant at tage stilling til, om der er

36

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

tale om ét enkelt gode, eller om godet anses som ydet i sammenhæng med andre goder, og hvor den samlede værdi overstiger 1.100 kr. Følgende goder er undtaget fra indberetningspligten: • Goder omfattet af den gamle bagatelgrænse (arbejdsbetingede personalegoder med værdi op til 5.900 kr. pr. år). Der skal ikke ­foretages indberetning af godets samlede værdi, uanset om ­værdien overskrider bagatelgrænsen på 5.900 kr. • Goder omfattet af den nye bagatelgrænse (mindre skattepligtige goder med værdi på op til 1.100 kr. pr. gode) • Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelover­ natninger mv. • Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed • Privat lejlighedsvis benyttelse af arbejdsredskaber mv. • Privat benyttelse af goder, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet • Parkering ved arbejdspladsen • Fri avis leveret på bopælen tildelt uden lønnedgang. Indberetningen skal foretages ved angivelse af personalegodets skattepligtige værdi, med undtagelse af frikort til offentlig befordring, der kun angives ved en krydsmarkering. Værdien skal indberettes mindst en gang månedligt. Hvis godet/fordelen skattemæssigt vedrører en lønperiode, der ikke er en kalendermåned, eller hvis personalegodet vedrører flere perioder, opgøres værdien forholdsmæssigt til den periode, som indberetningen vedrører. For følgende rubrikker i indberetningen er der dog særlige regler for værdiansættelsen: Rubrik 19 - Fri bil Rubrik 20 - Værdi af fri telefon Rubrik 21 - Værdi af fri kost og logi Rubrik 50 - Værdi af fri helårsbolig Rubrik 51 - Værdi af fri sommerbolig Rubrik 52 - Værdi af fri lystbåd Rubrik 53 - Værdi af fri medie-/radiolicens.

PERSONALEGODER ALFABETISK

38

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Personalegoder, alfabetisk

A ARBEJDSTØJ/UNIFORM Arbejdstøj/uniform stillet til rådighed beskattes ikke - forudsat at beklædningen er passende for det pågældende arbejde. Men også arbejdsgiverbetalt beklædning i form af habitter, skjorter og trøjer er som udgangspunkt skattefri, hvis følgende to betingelser er opfyldt: • Tøjet skal i overvejende grad været anskaffet i arbejdsgiverens interesse. Det betyder, at der skal være firmalogo eller lignende på tøjet. • Udgiften til tøj må årligt ikke - sammen med værdien af andre goder, der er omfattet af den særlige bagatelgrænse for visse personalegoder - overstige 5.900 kr. (2017). Almindelige beklædningsgenstande falder ind under bagatelgrænsen, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og arbejdets udførelse. Bagatelgrænsen kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, idet der i så fald ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde. Hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, er der normalt ikke grundlag for beskatning, hvis tøjet efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj. For at være nogenlunde sikker på ikke at blive beskattet af en tøjordning er det derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder vælger tøj, som naturligt kan benyttes af den pågældende i arbejdstiden. Samtidig er det en forudsætning for skattefriheden, at tøjet er påført synligt navn eller logo. Er disse betingelser overholdt, er der som altovervejende hovedregel ikke grundlag for at beskatte medarbejderne af tøjets værdi. Momsmæssig behandling af arbejdstøj Moms vedrørende arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet i arbejdstiden, kan fradrages 100 %. Det er en forudsætning, at virksomheden afholder udgiften til køb af arbejdstøj mv., samt at virksomheden ejer arbejdstøjet.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

39

Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips mv., som medarbejderen skal bære, når denne repræsenterer virksomheden. Det er en forudsætning, at tøjet tilhører virksomheden, og at tøjet er forsynet med synligt logo eller navn. Hvis en virksomhed indkøber beklædningsgenstande, som foræres til medarbejderne, kan der ikke fratrækkes moms, heller ikke selv om der er tale om arbejdstøj, som i øvrigt opfylder ovenstående betingelser. Sportsbeklædning Hvis virksomheden stiller sportstøj til rådighed for sine medarbejdere, kan virksomheden fratrække momsen, hvis medarbejderne er forpligtede til at levere tøjet tilbage, når de ikke længere er ansat i virksomheden.

AVIS Mange lønmodtagere får leveret en eller flere arbejdsgiverbetalte aviser på deres privatadresse. Fri avis er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, men under visse forudsætninger kan beskatningen undgås. Skattepligten afhænger dels af, om medarbejderen selv holder avis i øvrigt, og dels af om medarbejderen har indgået aftale om bruttotræk med arbejdsgiveren. Reglerne kan i korte træk beskrives således: Medarbejderen har fået avisen betalt uden lønnedgang: 1. Hvis husstanden selv holder en daglig avis, anses den arbejdsgiverbetalte avis - altså avis nummer to - for modtaget af arbejdsmæssige årsager. Arbejdsgiveren skal ikke indberette godet, og det skal ikke tælles med i forhold til bagatelgrænsen på 5.900 kr., der gælder for goder, der i overvejende grad er ydet i arbejdsgiverens interesse. Altså 100 % skattefri. 2. Hvis husstanden ikke selv holder avis, skal godet tælles med ved opgørelsen af, om grænsen på de 5.900 kr. er overskredet. Er det tilfældet, skal medarbejderen betale skat af godet og har selv ansvaret for, at det kommer med på selvangivelsen. Avisen er helt eller delvist finansieret af medarbejderen selv via lønnedgang: 1. Hvis der foreligger erklæring eller anden dokumentation fra arbejdsgiveren om, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, gælder der samme regler, som hvis avisen er betalt uden lønnedgang, jf. ovenfor.

40

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

2. Foreligger der ikke en erklæring fra arbejdsgiveren, taler dette for, at avisen kun er et privat anliggende. I så fald er værdien skattepligtig, og det gælder, uanset hvor mange andre goder medarbejderen i øvrigt modtager. Momsmæssig behandling af avis Der er ikke moms på aviser, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag for udgifter til aviser, som tilbydes medarbejdere. Hvis medarbejderen yder en egenbetaling til virksomheden, skal der ikke afregnes moms af videresalget af avisen. Momsfritagelsen påvirker ikke virksomhedens momsfradragsret.

B BEFORDRING Medarbejdere beskattes ikke af værdien af arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde, forudsat medarbejderen ikke selvangiver befordringsfradrag for strækningen. Dette gælder dog ikke ved kørsel i egen bil, hvor der i visse situationer kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Reglen om skattefrihed for arbejdsgiverbe­talt befordring finder ligeledes anvendelse, selv om medarbejderen ikke er berettiget til befordringsfradrag på grund af 24 km-grænsen. Skattefriheden for arbejdsgiverbetalt befordring finder også anvendelse, selv om den frie befordring ydes i form af periodekort, som kan benyttes til privat transport udover kørsel mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiverens udgift til ordningen kan evt. dækkes ved en aftale om lønomlægning (bruttotræk) med et tilsvarende beløb. Momsmæssig behandling af befordring Offentlig persontransport er ikke momsbelagt, hvorfor der ikke kan opnås momsfradrag for udgifter afholdt til medarbejderes befordring mellem hjem og arbejde med offentlige transportmidler.

BILER Næst efter boligudgifter er bilen den største faste udgift for mange familier. Det er derfor naturligt at overveje at lade firmaet betale udgifterne til bilen mod, at man til gengæld betaler skat af fri bil.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

41

Ved fri firmabil forstås en bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for medarbejderen til privat kørsel. Arbejdsgiveren har enten købt eller leaset bilen. Det afgørende er, at det er arbejdsgiveren, der stiller bilen til rådighed for medarbejderen. Det er uden betydning, hvor meget eller hvor lidt medarbejderen kører privat i bilen. Det er arbejdsgiveren, der afholder alle de ordinære driftsudgifter, såsom udgifter til forsikring, vægtafgift, benzin, olie, sprinklervæske, vask samt udgifter til reparationer og vedligeholdelse. Alle disse udgifter er således medregnet i den skattepligtige værdi, som medarbejderen beskattes af. Udgifter til garage, parkeringsplads, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, broafgift, biltog og motorvejsafgifter anses derimod ikke for at være af driftsmæssig karakter. De er derfor ikke medregnet i den skattemæssige værdi af fri firmabil. I det omfang arbejdsgiveren betaler disse udgifter for medarbejderen, skal skatten beregnes særskilt. Betaler arbejdsgiveren færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med medarbejderens erhvervsmæssige kørsel, er det skattefrit for medarbejderen, hvorimod betalingen er skattepligtig for medarbejderen, hvis udgiften afholdes i forbindelse med medarbejderens private kørsel. Medarbejderens beskatning Medarbejderen beskattes med 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst 160.000 kr. Værdien af fri firmabil beskattes ligesom løn, altså som personlig indkomst. Der skal desuden beregnes arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi af fri firmabil. Der tillægges et miljøtillæg til nævnte skattepligtige værdi svarende til den årlige ejerafgift for bilen tillagt 50%. For biler, indregistreret før den 1. juli 1997, udgør miljøtillægget et beløb svarende til vægtafgiften. Miljøtillægget udgør den årlige afgift ekskl. udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. På SKATs opkrævninger er det beløb, der skal medregnes i den skattepligtige værdi af fri bil, benævnt ”grøn ejerafgift” og eventuelt partikelfilterafgift. Beløb, anført som ”grøn udligningsafgift”, skal ikke medregnes. Værdien af fri firmabil er A-indkomst, og arbejdsgiveren skal derfor sørge for at indeholde A-skat og AM-bidrag i forbindelse med lønudbetalingen.

42

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Værdien af nye biler For nye biler og biler, der på anskaffelsestidspunktet er under tre år gamle, sættes bilens værdi til nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. Nyvognsprisen er den pris, forhandleren benytter ved berigtigelsen af registreringsafgiften inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Det er kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal medregnes i grundlaget. Værdien af brugte biler For en brugt bil, der på anskaffelsestidspunktet er mere end tre år (36 mdr.) gammel, er beregningsgrundlaget arbejdsgiverens købspris for bilen inkl. udgifter til istandsættelse og forbedringer i forbindelse med anskaffelsen. Der sker ikke efterfølgende nedsættelse af dette beregningsgrundlag. Minimumsværdien på 160.000 kr. gælder også for brugte biler. Sale and lease back For biler, som er ældre end 36 mdr., kan beregningsgrundlaget nedsættes ved at sælge bilen til et koncernselskab eller til et leasingselskab og derefter lease bilen. Fremover udgør beregningsgrundlaget bilens værdi på leasingtidspunktet. Det er en forudsætning, at der er realitet i overdragelsen og leasingkontrakten, og at handlerne gennemføres på markedsmæssige vilkår. Egenbetaling Hvis medarbejderen betaler et beløb til arbejdsgiveren for at have firmabilen til rådighed, skal den skattepligtige værdi reduceres med det betalte beløb. Arbejdsgiveren skal indtægtsføre medarbejderens betalinger. Specialkøretøjer Der er visse køretøjer, som ikke umiddelbart er omfattet af reglerne om fri firmabil. Det gælder fx lastvogne og andre specialkøretøjer, hvor indretningen gør bilen uegnet eller meget lidt egnet til privat benyttelse. Er der tale om en lukket kassevogn med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning, anses vognen normalt som en specialindrettet værkstedsvogn. Benyttes en sådan vogn til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, medfører det ikke beskatning af bil til rådighed, men befordringsfradraget bortfalder naturligvis.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

43

Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel i specialkøretøjer beskattes med en kilometertakst svarende til satsen for skattefri befordringsgodtgørelse (3,53 kr. pr. km i 2017), hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Øvrig privat kørsel i et specialkøretøj beskattes med et beløb, der svarer til det, det ville koste den ansatte at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder. Gulpladebiler Der sker ikke beskatning af fri firmabil, hvis arbejdsgiveren har fratrukket moms ved køb af bilen, og kørslen i bilen er lovlig efter momsreglerne. I den forbindelse accepteres lejlighedsvis kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted. Der sker heller ikke beskatning, hvis der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter reglerne i vægtafgiftsloven. Hvis der alligevel køres privat i bilen, sker der beskatning, ligesom der kan være overtrædelse af moms- og afgiftsreglerne. Deleleasing Ideen bag konceptet om deleleasing er, at et firma og en medarbejder hver indgår en leasingaftale vedrørende samme bil, hvorved omkostningerne ved at have bil deles mellem arbejdsgiver og medarbejder. Der etableres to identiske leasingkontrakter, henholdsvis en mellem arbejdsgiver og leasingselskab samt en mellem medarbejder og leasingselskab. De to kontrakter sikrer, at de samlede omkostninger til leasingselskabet fordeles mellem arbejdsgiver og medarbejder med præcis den del, som vedrører deres andel af den samlede kørsel. Fordelingen af udgifterne indebærer, at medarbejderen udelukkende betaler for de privat kørte kilometer i bilen, og arbejdsgiveren betaler udelukkende for den erhvervsmæssige kørsel. Samtidig slipper medarbejderen for beskatning af fri firmabil, fordi det er leasingselskabet og ikke arbejdsgiveren, der stiller bilen til rådighed. For at kunne foretage og dokumentere den eksakte kørselsfordeling skal der føres fuldt kørselsregnskab. Deleleasingbiler monteres derfor normalt med en elektronisk kørebog, som registrerer al kørsel. Herudover skal en række andre krav overholdes. Momsmæssig behandling af biler For de mest almindelige motorkøretøjer gælder følgende regler for momsfradrag:

44

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Personbiler Motor­køretøjets art Personbiler, indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, og motorcykler

Fradragsret ved Køb

Leje

Ingen Intet fradrag, hvis leje­p erioden er under 6 måneder.

Drift Ingen

Moms ved salg Ingen

Hvis leje­p erioden er over 6 måneder, kan der gives fradrag efter særlige regler.

Der er ikke momsfradrag for udgifter til køb og drift af personbil (hvidpladebil), motorcykel eller autocamper. Dette gælder uanset formålet med købet. Broafgift, parkeringsafgift og betaling for færgeoverfart anses som udgifter til bilens drift og giver derfor ikke ret til momsfradrag. Momsen af udgifter til passage af Øresundsbroen kan dog fratrækkes fuldt ud. Det gælder både for det danske og det svenske momsbeløb. Som hovedregel kan der ikke opnås momsfradrag for leje af personbiler. Der er dog indført begrænset momsfradrag for leasing af personbiler og motorcykler i Danmark. For at opnå momsfradrag efter disse regler er der to forudsætninger, som skal være opfyldt: 1. Leasingkontrakten skal løbe i en uafbrudt periode på mere end seks måneder. 2. Bilen/motorcyklen skal benyttes mindst 10 % til momspligtige aktiviteter. Fradragsretten bliver udregnet efter særlige regler, afhængig af køre­ tøjets alder. De første tre år efter køretøjets første indregistrering beregnes fradragsgrundlaget som 2 % pr. måned af registreringsafgiften ved første indregistrering. De efterfølgende år er fradragsgrundlaget 1 % pr. måned af registreringsafgiften ved første indregistrering. Den fradragsberettigede moms udgør momsen af leasingydelsen, dog maksimalt 25 % af fradragsgrundlaget. Leasingfirmaet skal enten oplyse det maksimale fradragsberettigede momsbeløb eller de oplysninger, der ligger til grund for beregningen heraf.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

45

Leasing af personbiler i udlandet Danske virksomheder har mulighed for at lease personbiler i udlandet. Der skelnes momsmæssigt mellem leasing og korttidsudleje, hvor korttidsudleje dækker over udlejning i en periode på højst 30 dage. Leasing over 30 dage Virksomheder, der leaser biler i et andet EU-land, fx Tyskland, vil modtage en faktura for leasingydelsen uden tillæg af moms efter reglerne om reverse charge (omvendt betalingspligt). Den danske virksomhed skal herefter selv beregne dansk moms af fakturaens værdi. Dette sker i praksis ved, at virksomheden beregner 25 % moms af fakturaens værdi og angiver denne moms i feltet ”moms af ydelseskøb i udlandet” på momsangivelsen. Endvidere skal fakturabeløbet angives i rubrik A-ydelser. Virksomheden kan fratrække en andel af den beregnede moms som købsmoms. Den fradragsberettigede moms beregnes som 25 % af 2 % af registreringsafgiften pr. påbegyndt måned i bilens første tre leveår, herefter 25 % af 1 % af registreringsafgiften pr. påbegyndt måned i resten af bilens levetid. Beregningen kræver, at virksomheden får de nødvendige tal stillet til rådighed af leasinggiver. Alternativt kan leasinggiver oplyse den fradragsberettigede danske moms på fakturaen. I det omfang virksomheden ikke kan indhente de fornødne oplysninger, afskæres virksomheden fra momsfradrag for den beregnede erhvervelsesmoms. Det skal bemærkes, at reglerne om beregning af ”reverse charge”moms omfatter alle virksomheder, herunder også momsfrie virksomheder, kommuner mv., som ikke i dag er momsregistrerede. En momsfri virksomhed, som leaser personbiler i fx Tyskland, skal således også modtage en faktura uden moms med pligt til at beregne ”reverse charge”-moms. Virksomheden skal derfor rette henvendelse til SKAT for at blive momsregistreret med henblik på at afregne ”reverse charge”-moms af leasingydelsen, og virksomheden skal oplyse momsnummeret til det udenlandske leasingselskab. Korttidsudlejning på højst 30 dage Danske, momsregistrerede virksomheder, der lejer personbiler i et andet EU-land og får bilen stillet til rådighed i udlandet, fx Tyskland, vil få en faktura på leje af bilen med det pågældende lands momssats. Virksomheden har herefter ret til momsrefusion efter det pågældende lands bestemmelser om momsfradrag for biler.

46

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Hvis en dansk, momsregistreret virksomhed lejer en bil i fx Tyskland, opkræves lejen med tysk moms. Opkrævning af tysk moms er betinget af, at bilen faktisk stilles til rådighed i Tyskland. Fordelen ved at leje en personbil i Tyskland er, at de tyske myndigheder tillader fuldt momsfradrag for leje af personbiler, hvorved der også ydes fuld momsrefusion til danske virksomheder, som lejer biler i Tyskland i en periode på højst 30 dage. Anmodning om momsrefusion i andre EU-lande skal ske elektronisk via SKATs hjemmeside. Se mere under Rejser side 74. Hvis en dansk virksomhed lejer bil i andre EU-lande, og bilen rent faktisk stilles til rådighed her i landet, skal der afregnes dansk moms af lejebeløbet. Det er som udgangspunkt den danske virksomhed, der afregner momsen. Hvis bilen lejes i et land uden for EU, fx Norge, og bilen faktisk benyttes her i landet, skal der i alle tilfælde afregnes dansk moms af lejebeløbet. Det er som udgangspunkt den danske virksomhed, som leasingtager, der skal afregne den danske moms. Varebiler Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3 tons Motor­køretøjets art

Fradragsret ved Køb

Leje

Drift

Bruges bilen Fuld kun i den momspligtige virksomhed - kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel.

Fuld

Fuld

Moms ved salg

Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt ikke over 3 tons:

Stilles bilen til rådighed for en medarbejder

Ingen 1/3 fradrag for momsen af lejen, hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er over 50.000 kr. om året

Moms af den fulde salgspris

Fuldt fradrag, Ingen hvis virksomhedens salg af momspligtige varer og ydelser er over 50.000 kr. om året

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

47

Betingelsen for at opnå momsfradrag for anskaffelsen af varebiler under 3 tons er, at bilen kun anvendes til momspligtige aktiviteter. Hvis en varebil under 3 tons stilles til rådighed for en medarbejder, kan der ikke opnås momsfradrag for anskaffelsen. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som hovedregel for at være privat kørsel. Kørsel mellem hjem og arbejde i tilknytning til en vagtordning, kørsel mellem skiftende arbejdssteder eller kørsel i specialindrettede køretøjer anses på visse betingelser for erhvervsmæssig kørsel. Se nedenfor. For varebiler med en totalvægt under 3 tons er der fuld fradragsret for moms vedrørende driften. Dette gælder, uanset om bilen anvendes fuldt erhvervsmæssigt eller til både erhvervsmæssig og privat kørsel. Varebiler med en totalvægt på over 3 tons Adgangen til momsfradrag for anskaffelse af varebiler over 3 tons afhænger af bilens anvendelse. For varebiler over 3 tons, som stilles til rådighed for en medarbejder, skal fradragsretten for anskaffelsen og driften opgøres efter et skøn. Motor­køretøjets art

Fradragsret ved Køb

Leje

Drift

Bruges bilen kun i den momspligtige Fuld virksomhed - kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel.

Fuld

Fuld

Moms ved salg

Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt over 3 tons, busser mv.:

Stilles bilen til rådighed for en medarbejder.

Moms af den fulde salgspris

Delvis Delvis Delvis Moms af den fulde salgspris

Der kan opnås momsfradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt kan henføres til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis der føres kørebog, og den skønsmæssige fordeling af momsen foretages ud fra kørselsregnskabet, sker der normalt ikke tilsidesættelse af virksomhedens skøn. For varebiler med en tilladt totalvægt op til 4 tons, anses følgende som erhvervsmæssig kørsel: Specialindrettede køretøjer Momsreglerne omfatter begrebet specialindrettede køretøjer. Definiti­ onen for specialindrettede varebiler er ens skatte- og momsmæssigt.

48

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Med begrebet forstås varevogne op til 4 tons, som er indrettet med fastmonterede hylder eller lignende fast udstyr til erhvervsmæssig brug, og som derfor ikke er egnede til privat kørsel. Det er endvidere et krav, at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for udførelsen af arbejdet. En specialindrettet varevogn kan anvendes til kørsel mellem brugerens private bolig og det faste arbejdssted uden begrænsning i momsfradragsretten. Det vil også være tilladt for brugeren af en specialindrettet varevogn at foretage private ærinder, fx indkøb eller afhentning af børn, så længe dette sker i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og ikke kræver en afvigelse fra den erhvervsbetingede rute. Hvis de private ærinder kræver afvigelse fra den erhvervsbetingede rute, må denne kørsel ikke overstige 1.000 km/år. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, medregnes ikke til de 1.000 km/år. Kørsel i ikke-specialindrettede køretøjer Kørsel mellem hjem og arbejde i ikke-specialindrettede køretøjer anses som privat kørsel. Der redegøres i det nedenstående for, hvad der accepteres som erhvervsmæssig kørsel. Medmindre andet angives, gælder retningslinjerne både for kørsel i specialindrettede og ikke-specialindrettede køretøjer. Kørsel mellem hjem og arbejde er tilladt op til 25 gange om året. Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder) anses ikke som privat kørsel, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange (dagen før den erhvervsmæssige kørsel og dagen efter den erhvervsmæssige kørsel medregnes). Begrænsningen på de 25 gange om året knytter sig til den enkelte medarbejder, som tager en bil med hjem. Afsætning/afhentning af kolleger I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/ afsættes kolleger, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation. Afhentning af mad i arbejdstiden Kørsel til spisning eller afhentning af mad i specialindrettede køre­tøjer anses ikke som privat kørsel, når kørslen sker i arbejdstiden.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

49

Skiftende arbejdssteder Kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder i ikke-specialindrettede køretøjer anses ikke for at være privat kørsel under følgende forudsætninger: • At der er tale om en vare- eller lastbil, som er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl • At kørsel til virksomhedens faste adresse kun finder sted und­ tagelsesvis (1-2 gange om ugen) og kun for at supplere bilens lager af værktøj mv. • At der reelt er tale om kørsel til midlertidige arbejdspladser, fx byggepladser og lignende. Der må ikke foretages svinkeærinder i tilknytning til kørslen. Vagtordning Kørsel mellem hjem og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på følgende betingelser: • Kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov • Køretøjet er udstyret med værktøj eller lignende, som de fore­ kommende reparationer kan udføres med • Brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat • Der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv. • Det kan konstateres, hvilket køretøj der er brugt til de enkelte vagter • Antallet af køretøjer står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang • Den vagthavende skal være i tjeneste hele vagtperioden. Medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, kan deltage i familiefester og lignende lejlighedsvise arrangementer inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Kørsel til fx ugentlig sportstræning og lignende anses derimod som privat benyttelse af køretøjet. Der må ikke foretages svinkeærinder i forbindelse med kørslen, medmindre der køres i et specialindrettet køretøj. Dagsbeviser Virksomheder har ved køb af såkaldte dagsbeviser mulighed for at frikøbe en varebil til privat brug, uden at dette får betydning for bilens skatte- og afgiftsmæssige status som 100 % erhvervsmæssig. Muligheden for køb af dagsbeviser gælder for varebiler op til 4 tons. Der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. For varebiler op til 3.000 kg koster et dagsbevis 225 kr. pr. dag, hvor 40 kr. dækker momsmæssige krav mod virksomheden.

50

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

For varebiler mellem 3.001 kg og 4.000 kg koster et dagsbevis 185 kr. pr. dag. For disse biler skal momsen i stedet betales af kostprisen af den private brug (bogføres som salgsmoms). Vær opmærksom på, at reguleringen af momsen for den private anvendelse af sådanne varebiler kan blive bekostelig. Derfor anbefaler vi, at de momsmæssige konsekvenser ved anvendelse af dagsbeviser gennemregnes, inden dagsbeviset anvendes. Dagsbeviset skal købes senest en time før, bilen bruges privat via SKATs TastSelv-service eller i SKATs app, og skal medbringes under kørsel den pågældende dag. Dagsbeviset gælder 1 døgn regnet fra kl. 00.00 til kl. 23.59. Hvis en bil skal anvendes fra kl. 14 lørdag til kl. 12 søndag, skal der derfor købes 2 dagsbeviser. Det er ikke muligt at købe dagsbeviser med tilbagevirkende kraft. En arbejdsgivers betaling af dagsbeviser betragtes som et skattepligtigt personalegode for den ansatte. Privat benyttelse af varebil Medmindre der udstedes dagsbeviser, må en varebil kun benyttes til privat kørsel, når der er betalt privatbenyttelsesafgift. Under visse omstændigheder kan virksomheden nøjes med at betale halvdelen af privatbenyttelsesafgiften. Varebiler under 4 tons totalvægt, der er registreret efter 2. juni 1998, og som må anvendes til privat kørsel, skal derfor være forsynet enten med et k­ listermærke med teksten ”Bilen må bruges privat” eller papegøje­plader (biler indregistreret efter 1. januar 2009). En varebil bliver brugt privat, når den bruges til: • Andet end arbejdsmæssige formål • Kørsel mellem arbejde og bopæl • Fritidsformål. Bøde Hvis en varebil, omfattet af klistermærkeordningen, anvendes privat, uden at klistermærket er brugt korrekt, udløser forseelsen en bøde på 800 kr. Bliver klistermærket sat på en bil, der ikke er registreret til privat eller blandet brug, pålægges en bøde, som fastsættes af domstolene. Herudover opkræves der moms og privatbenyttelsesafgift, og der vil ske beskatning af fri bil hos brugeren af bilen. Bil - udenlandsk arbejdsgiver Når en person bosiddende i Danmark har en fri bil stillet til rådighed for privat kørsel af sin udenlandske arbejdsgiver, skal den skattepligtige værdi af den frie bil opgøres efter helt samme regler, som hvis det

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

51

havde været en dansk arbejdsgiver. Er bilen indregistreret på udenlandske nummerplader, opgøres beregningsgrundlaget for firmabilbeskatning, som om der var betalt danske afgifter. Registreringsafgiftsmæssig behandling af fri bil stillet til rådighed af udenlandsk arbejdsgiver Hvis en udenlandsk arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en person, som er bosiddende i Danmark, er den momsmæssige behandling af udgifter i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne, beskrevet under afsnittet Biler. Når en udenlandsk arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat, som er bosiddende i Danmark, kan arbejdsgiveren undgå at betale dansk registreringsafgift af bilen, når følgende betingelser er opfyldt: • Den udenlandske arbejdsgiver skal have hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, og der skal være tale om et faktisk og reelt ansættelsesforhold hos den udenlandske arbejdsgiver • Bilen må højst køre 183 dage i en 12-måneders periode i Danmark • Bilen skal have kørt flere erhvervsmæssige kilometer i udlandet end den samlede erhvervsmæssige og private kørsel i Danmark i en 12-måneders periode. Hvis en af de to sidste betingelser er opfyldt, skal der ikke betales dansk registreringsafgift.

BONUSPOINT Point optjent i forbindelse med arbejdsgiverbetalte flyrejser og hotelovernatninger er skattepligtige, hvis den ansatte bruger dem privat. Der skal betales skat af værdien af frirejsen/overnatningen, det vil sige det beløb, den ansatte skulle have betalt til flyselskab/rejsebureau eller hotel, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Der er tale om B-indkomst, hvor arbejdsgiveren ikke skal indeholde AM-bidrag og A-skat af frirejsens værdi. Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt. Momsmæssig behandling af bonuspoint Medarbejderes anvendelse af eventuelle optjente bonuspoint til fx hotelovernatninger påvirker ikke virksomhedens momsfradragsret for de udgifter, der er afholdt i tilknytning til momspligtige aktiviteter.

52

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

BREDBÅND/INTERNET Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse (fx internet) beskattes ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes med­ arbejderen som af fri telefon, se side 78. Der sker kun beskatning af én gang fri telefon, uanset at medarbejderen både har frit internet og fri telefon. Momsmæssig behandling af bredbånd Hvis virksomheden afholder udgifter til en internetforbindelse, som er installeret i en medarbejders hjem, har virksomheden delvist momsfradrag efter et skøn af den private/erhvervsmæssige anvendelse. Det anbefales, at der hvert år laves og dokumenteres et konkret skøn over den private/erhvervsmæssige anvendelse, som opbevares i virksomhedens materiale. Hvis internetforbindelsen er etableret i tilknytning til en hjemme­ arbejdsplads, og medarbejderen ikke har adgang til at anvende forbindelsen til private formål, kan momsen fratrækkes fuldt ud. Bruttoløntræk Arbejdsgiveradministrerede multimedieordninger, der stilles til rådighed i en lønpakke, finansieret gennem et bruttoløntræk, betragtes ikke momsmæssigt som et salg til medarbejderen. Der skal således ikke afregnes moms af medarbejderens betaling.

BROAFGIFTER Hvis en medarbejder får betalt en brobizz i forbindelse med kørsel i egen bil mellem hjem og arbejde, bortfalder medarbejderens mulighed for at tage det særlige brofradrag på 50 kr. pr. overfart for Øresund og 110 kr. pr. overfart for Storebælt. Medarbejderen har derimod ret til det almindelige befordringsfradrag for strækningen herunder for selve brostrækningen.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

53

Ansatte, der har fri bil, kan få fradrag for broafgift med hhv. 50 kr. og 110 kr., jf. ovenfor, for kørsel mellem hjem og arbejde, hvis den ansatte har betalt broafgiften selv. En medarbejder med fri bil, der får brobizz betalt af arbejdsgiveren for kørsel mellem bopæl og arbejde, beskattes ikke. Hvis medarbejderens kørsel er rent erhvervsmæssig, fx hvis der køres mellem virksomhedsadressen og en kunde, kan medarbejderen altid få betalt sine udgifter til brobizz uden skattemæssige konsekvenser. Er kørslen derimod privat - fx familiebesøg i weekenden - er medarbejderen altid skattepligtig af arbejdsgiverens udgift til brobizz. Det gælder, uanset om der køres i egen bil eller i firmabil. Momsmæssig behandling af broafgifter Ved kørsel over Storebæltsbroen anses broafgiften som en driftsudgift for køretøjet, og den momsmæssige behandling af udgiften er derfor afhængig af, om kørslen foretages i personbil eller i en vareeller lastbil. Fradragsretten er således: Motorkøretøjets art

Fradragsret

Personbiler

Ingen

Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt under 3 tons

Fuld

Vare- og lastbiler med tilladt totalvægt over 3 tons: 1) Bruges bilen kun i den momspligtige virksomhed - kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste adresse er privat kørsel

Fuld

2) Stilles bilen til rådighed for en medarbejder

Delvis

54

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

F FIRMAFESTER Deltagelse i firmafester beskattes - efter praksis - ikke. Momsmæssig behandling af firmafester Hvis en firmafest holdes ”ude i byen” på en restaurant, kan der fratrækkes 25 % af den betalte moms. Det gælder også i de tilfælde, hvor medarbejderne er inviteret med ægtefælle på restaurant. I de tilfælde, hvor firmafesten bliver holdt på virksomhedens adresse, kan der ikke opnås momsfradrag for udgifter til mad, uanset om maden serveres fra virksomhedens egen kantine eller leveres udefra. Virksomheden har ret til momsfradrag for udgifter til transport mv. i forbindelse med firmafester. Det er udelukkende bespisningen, der er begrænsninger for. Til illustration af momslovens bestemmelser har vi udarbejdet nedenstående eksempel: • • • • • •

Medarbejderne køres i bus til arrangementet Ved ankomsten serveres der morgenmad på hotellet Om formiddagen og eftermiddagen er der teambuilding Om aftenen er der middag på hotellet Under spisningen er der underholdning og efterfølgende musik Medarbejderne køres hjem til virksomheden.

Hvis virksomheden selv har stået for arrangementet og dermed er blevet faktureret for udgifterne fra de forskellige leverandører, skal virksomheden vurdere, hvilken kategori de forskellige udgifter kan henføres under. Bustransport Når virksomheden modtager en faktura på bustransport, er denne faktura tillagt moms. Moms på leje af bus i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel til fx medarbejderarrangementer, firmafester, kurser mv. er fuldt fradragsberettiget. Hotelregning Fakturaen fra hotellet til dækning af mad, lokaleleje mv., anses for hotel- og restaurationsydelser. Udgifter til hotelovernatning er fuldt fradragsberettiget. Fradrag for udgifter til restaurant er 25 %. Fradragsretten er betinget af, at regninger fra hoteller er specificeret med en pris på henholdsvis overnatning og øvrige ydelser.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

55

Teambuilding Fakturaen fra eventfirmaet, som har stået for teambuildingen, anses for at være en erhvervsmæssig omkostning, hvorfor der er fuldt momsfradrag for udgiften hertil. Underholdning og musik Der er ikke momsfradrag på indkøb af underholdningsydelser af nogen art.

FIRMASPORT OG MOTION En arbejdsgiver kan skattefrit stille sports- og motionsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen. Skattefriheden for medarbejderne er dog betinget af, at tilbuddet omfatter samtlige medarbejdere. Ligeledes er arbejdsgiverens betaling af udgifter til firmaidræt normalt skattefri for de deltagende medarbejdere. Deltagelse i fx DHL-stafetten er normalt skattefri for medarbejdere. Skattefriheden omfatter de situationer, hvor alle medarbejdere opfordres til at deltage, hvor disciplinen/distancerne anses at være af en sådan længde, at en bred kreds af medarbejdere har forudsætning for at deltage, samt at det pågældende arrangement egner sig som socialt arrangement. Afholder arbejdsgiveren medarbejderens private udgifter til fitness eller andre kontingenter, er værdien heraf skattepligtig for medarbejderen. Momsmæssig behandling af firmasport Indretning af motionsrum Virksomheder, der indretter motionsrum, som stilles til rådighed for medarbejderne, kan fratrække momsen vedrørende udgifter til indretning, herunder anskaffelse af motionsredskaber mv. Adgang til fitnesscentre Der findes ingen afgørelser, der specifikt går på adgang til motionscentre. Det afgørende for den momsmæssige behandling er, om adgangskortene er udtryk for en fradragsberettiget personaleudgift, eller om der er tale om naturalieaflønning af personalet. Højesteret har bekræftet, at fodboldbilletter, som et bryggeri havde modtaget som led i et sponsorat, og som var uddelt til bryggeriets personale, havde karakter af naturalieaflønning.

56

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

På baggrund af højesteretsdommen er det vores vurdering, at adgangskortene er ikke fradragsberettiget naturalieaflønning, hvis de uddeles til de ansatte personligt. Adgang til fitnesscentre med delvis egenbetaling Mange virksomheder vælger at opkræve hel/delvis betaling hos medarbejdere for adgang til motions- og fitnesscentre. Virksomhederne har i disse tilfælde fradragsret for købet, og der skal afregnes salgsmoms af salget. Motions- og fitnesscentres salg af adgangskort skal ved fakturering opdeles i hhv. momspligtig adgang til styrketræning og momsfri adgang til holdtræning. Ved salg af træningskort til virksomheden opkræves der således kun delvis moms på fakturaen. Hvis virksomheden delvist finansierer ordningen, vil ordningen være omfattet af de særlige regler omkring salg til interesseforbundne parter. Der henvises til afsnittet omkring Rabatter og prisnedslag s. 72.

FLYTTEUDGIFTER Der kan ske skattefri dækning af flytteudgifter ved koncerninterne flytninger, dvs. flytninger, der er begrundet i skift af arbejdssted for samme arbejdsgiver. Omkostninger ved flytninger, der skyldes nyansættelse, kan således ikke dækkes skattefrit af arbejdsgiveren. Medarbejdere, som forflyttes koncerninternt, kan skattefrit få dækket udgifter til følgende formål, når udgifterne er dokumenteret gennem eksterne bilag: • Flytning af indbo • Rejseudgifter for husstanden - herunder evt. kæledyr • Udgifter til nødvendige installationer • Huslejetab. Herudover kan arbejdsgiveren afholde udgifter til istandsættelse af en lejlighed, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte. Vedrørende flytning af indbo skal der netop være tale om flytning af indbo. En arbejdsgivers udgifter til opmagasinering af den ansattes møbler er ikke skattefri for medarbejderen. Momsmæssig behandling af flytteudgifter Momsbelagte udgifter til flytning af en medarbejders private bohave kan fratrækkes i virksomhedens momsregnskab, hvis der er tale om koncerninterne flytninger. Der er derimod ikke momsfradrag for flytteudgifter, som en arbejdsgiver afholder i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

57

FORTÆRING Værdien af arbejdsgiverbetalt mad og drikke i forbindelse med overarbejde er skattepligtig. Værdien indgår dog ved opgørelsen af bagatelgrænsen på 5.900 kr. (2017). Udgifter til bespisning på restaurant i forbindelse med interne møder er ikke skattepligtig under forudsætning af, at anledningen er erhvervsmæssig. Momsmæssig behandling af fortæring Der kan opnås momsfradrag for 25 % af momsen, når bespisningen af personalet foregår ”ude i byen”. Fradragsretten omfatter virksomhedens udgifter til restaurationsbesøg, bespisning på kro, cafeteria, pølsevogn mv. Virksomheden kan ligeledes opnå momsfradrag for 25 % af momsen, hvis der betales for mad og drikkevarer i en kantine, som tilhører en anden virksomhed. Hvis virksomheden dagligt afholder udgifter til bespisning af sit personale i en andens kantine eller lignende, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag, idet daglig bespisning ikke anses som en strengt erhvervsmæssig udgift. Fortæring i egne lokaler En virksomheds udgifter til servering af måltider for eget personale i tilknytning til møder i virksomhedens egne lokaler er fradragsberettigede som en generalomkostning. Det er en betingelse, at serveringen er begrundet i virksomhedens behov, herunder eksempelvis hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af møder i virksomhedens lokaler. SKAT godkender fradrag for udgifter til mad og drikkevarer, der serveres for forretningsforbindelser og til personalemøder. Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende): • Møder med forretningsforbindelser • Bestyrelsesmøder • Interne møder i virksomheden med fagligt indhold • Interne kursusaktiviteter • Konkret, uvarslet, beordret overarbejde.

58

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Landsskatteretten har i sin praksis slået fast, at der ved ”konkret uvarslet overarbejde” skal forstås overarbejde, der er beordret af selskabet og er varslet samme dag, som overarbejdet finder sted, således at den ansatte ikke har mulighed for at indrette sig herpå. Virksomheder, som hidtil ikke har taget momsfradrag for ovenstående udgifter, kan få moms tilbagebetalt for 3 år. Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende): • Daglig bespisning af medarbejdere • Gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne • Sociale arrangementer (personalefest, julefrokost o. lign.) • Markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv. • Generalforsamlinger.

FRATRÆDELSESGODTGØRELSE Fratrædelsesgodtgørelse beskattes kun i det omfang, godtgørelsen overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. Der skal ligeledes kun betales AM-bidrag af det beløb, hvormed godtgørelsen overstiger bundgrænsen på 8.000 kr. Det er imidlertid en betingelse for anvendelse af bundgrænsereglerne, at personen, der modtager godtgørelsen, fuldstændigt ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Erstatter beløbet, hvad modtageren ville have modtaget i indtægt fra stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, hvor modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, er fratrædelsesgodtgørelsen ikke skattefri. Bundgrænsereglerne gælder som nævnt kun ved fuldstændig fratræden. Reglerne gælder således ikke for godtgørelser, der udbetales i følgende tilfælde: • Ved overgang til en stilling, der er omfattet af et andet overenskomstgrundlag. • Godtgørelser, der ydes ved overgang til anden ansættelse, hvor funktionærlovens regler finder anvendelse. • Godtgørelser, der ydes ved overgang til fleksjob mv., når arbejdsgiveren før og efter er den samme. • Godtgørelse, der ydes i forlængelse af en åremålsansættelse. Det er ligeledes en betingelse, at den ansatte rent faktisk når at

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

59

bestride stillingen. Beløbet, der er ydet som erstatning for manglende opfyldelse af kontrakt, er ikke omfattet af skattefritagelsen. Momsmæssig behandling af fratrædelsesgodtgørelse Der er ingen moms på fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag for udgifter til udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, der fratræder i virksomheden. Lønsumsafgiftsmæssig behandling af fratrædelsesgodtgørelse Fratrædelsesgodtgørelse skal ikke medregnes til lønsummen.

H HELÅRSBOLIG Beskatning af fri helårsbolig sker på baggrund af boligens markedsværdi. Hvis arbejdsgiveren selv er lejer af boligen, der stilles til rådighed for den ansatte, anvendes denne leje, forudsat at der er tale om et lejeforhold mellem uafhængige parter (reel markedsleje). Hvis den ansatte selv betaler en andel af lejen, reducerer dette beskatningsgrundlaget. Hvis arbejdsgiveren ikke selv afholder en lejeudgift, skal markeds­ lejen findes, fx ved at se på lejen i lignende boliger i det pågældende område. Arbejdsgiveren skal således til brug for beskatningen af den ansatte foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi. Den ansatte skal beskattes, hvis den ansatte betaler en leje, der ligger under markedslejen. Den ansatte skal i så fald beskattes af forskellen mellem boligens udlejningsværdi (markedslejen) og den fastsatte leje. Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 % i værdien. Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumbeløb svarende til 15 % af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af AM-bidrag og A-skat samt eventuelt eget pensionsbidrag). Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bo i, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 % i værdien. For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform samt hovedaktionærer/anpartshavere sættes den skat-

60

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

tepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Hertil lægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter. Der gælder særlige regler, hvis hovedaktionæren mv. er omfattet af en lovgivningsmæssig fastlagt bopælspligt på ejendommen. Hvis arbejdsgiveren udover fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme, havemand og rengøring, skal udgiften hertil beskattes. Beskatningsgrundlaget er arbejdsgiverens faktiske udgifter til de nævnte goder. Momsmæssig behandling af boliger Virksomheder, der stiller en bolig til rådighed for en medarbejder, kan ikke fratrække momsen på de udgifter, der knytter sig til køb og indretning. I praksis er det kun køb af en permanent bolig, der ikke giver ret til momsfradrag. Som permanent bolig anses som hovedregel den bopæl, hvor en person har sin faste adresse. Derimod kan virksomheden fratrække moms ved anskaffelse af campingvogne, skurvogne eller lignende, der anvendes som midlertidig bopæl for medarbejdere, fx i forbindelse med større entreprenørarbejder.

HJEMMEKONTOR Når arbejdsgiveren stiller kontorstol, bord, lampe mv. til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes af rådigheden over inventaret. Det er formentlig en betingelse for at undgå beskatning, at inventar i såvel fremtonings- som indretningsmæssig henseende svarer til det inventar, som arbejdsgiveren stiller til rådighed på arbejdspladsen. Momsmæssig behandling af hjemmekontor Hvis en virksomhed afholder udgifter til indretning af et hjemmekontor hos en medarbejder, kan virksomheden fratrække momsen vedrørende indretning mv. af det lokale, som medarbejderen skal anvende som hjemmearbejdsplads. Det er en forudsætning for fuld fradragsret, at lokalet udelukkende anvendes i virksomhedens tjeneste.

HJEMME-PC En hjemme-pc (herunder tablets) beskattes ikke, hvis den er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Ifølge SKATs praksis skal der ikke meget til for at opfylde kravet om arbejdsmæssigt behov. Reglerne omfatter

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

61

både stationære og bærbare pc’er. Endvidere omfattes sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssig brug af pc’en. Ved sædvanligt udstyr forstås almindeligt forekommende tilbehør såsom skærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Skattefritagelsen for pc-ordninger gælder kun i de tilfælde, hvor pc’en ikke er finansieret ved lønomlægning (bruttotræk). For pc-ordninger, finansieret helt eller delvist ved lønomlægning, bliver konsekvensen, at medarbejderen årligt beskattes af et beløb svarende til 50 % af pc’ens nypris. Denne beskatning finder sted for hvert år, pc’en stilles til medarbejderens rådighed. Momsmæssig behandling af hjemme-pc-ordninger Momsfradrag i forbindelse med ordninger, hvor en arbejdsgiver stiller computerudstyr til rådighed for medarbejdere på deres private adresse, afhænger af den faktiske anvendelse af computerudstyret. Hvis pc’en udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, er der fuld fradragsret for købsmomsen. Når en medarbejder anvender en pc såvel privat som erhvervsmæssigt, kan virksomheden kun opnå delvist momsfradrag, som beregnes efter et skøn. Det anbefales, at der hvert år laves og dokumenteres et konkret skøn over den private/erhvervsmæssige anvendelse, som opbevares i virksomhedens materiale. Landsskatteretten har i to kendelser taget stilling til spørgsmålet om fradragsret for hjemme-pc’ere, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt. I begge sager slår retten fast, at fradragsretten skal baseres på et skøn over den faktiske anvendelse af pc’erne, og at dette skøn skal anlægges af virksomheden. Kun hvis et skøn er åbenlyst forkert, kan myndighederne tilsidesætte dette. En eventuel medarbejderbetaling kan indgå ved vurdering af skønnet, men kan ikke lægges til grund som det eneste eller væsentligste kriterium. I sagerne blev der godkendt momsfradrag på henholdsvis 40 % og 50 % af momsen vedrørende anskaffelse af pc’erne. Pr. 1. juli 2014 er der indført omvendt betalingspligt på landeinterne salg af visse typer af it-udstyr, herunder bærbare computere, tablets og mobiltelefoner samt løst tilbehør hertil. Reglerne betyder, at virksomheder, som i overvejende grad sælger disse typer af it-udstyr til andre virksomheder, skal udstede en faktura uden moms ved dette salg. Køber skal herefter selv beregne og angive momsen til SKAT.

62

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Modtagelse af en faktura med omvendt betalingspligt ændrer ikke på, at virksomheden kun har skønsmæssigt fradrag for den beregnede moms. Virksomheder, som i overvejende grad sælger de omhandlede typer af it-udstyr til private, er ikke omfattet af reglerne og skal i alle tilfælde udstede faktura med moms, herunder også ved salg til virksomheder. Se også bredbånd/internet side 52. Delvis egenbetaling med beskattede midler Skal medarbejderen betale en del af pc’en med beskattede midler, skal der efter skatteministerens udtalelse ikke betales moms af denne egenbetaling. Det betyder, at virksomheden alene kan opnå delvis momsfradrag for indkøbet efter et skøn som ved en bruttolønnedgang. Sælges pc’en efterfølgende til medarbejderen, skal virksomheden opkræve moms af salgsprisen.

J JUBILÆUMSGRATIALER/-GAVER For gaver eller gratialer fra arbejdsgiveren i anledning af den ansattes eller virksomhedens jubilæum findes en skattefri bundgrænse på 8.000 kr. Der skal heller ikke betales AM-bidrag af jubilæumsgratialer inden for den skattefrie bundgrænse. Beløb udover bundgrænsen er fuldt skatte- og AM-bidragspligtige. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i forbindelse med den ansattes jubilæum, at ansættelsen har varet i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Hvis den virksomhed, hvor arbejdstageren er eller har været ansat, har bestået i et antal år, der er deleligt med 25, er gaver, gratialer og lignende fra den pågældende arbejdsgiver ligeledes omfattet af den skattefrie bundgrænse på 8.000 kr. Bestemmelsen omfatter også udbetalte jubilæumsgratialer fra en virksomhed, som siden starten har skiftet ejer, når blot der før og efter ejerskiftet er rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde. Det er endvidere en forudsætning for skattefriheden i forbindelse med virksomhedens jubilæum, at arbejdsgiveren beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

63

Momsmæssig behandling af jubilæumsgratialer Jubilæumsgratialer kan i princippet sidestilles med udbetaling af løn, hvorfor der ikke er nogen momsmæssige konsekvenser heraf. Der kan ikke opnås momsfradrag for indkøb af jubilæumsgaver til en virksomheds personale.

JULE- OG LEJLIGHEDSGAVER Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger den særlige bagatelgrænse på 1.100 kr. (2017). Hvis grænsen på de 1.100 kr. overskrides, beskattes hele værdien og ikke blot den overskydende del. Julegaver i form af naturalier beskattes dog ikke uanset overskridelse af den nævnte grænse på 1.100 kr., så længe værdien af julegaven ikke overstiger 800 kr. (2017). Når lønmodtagere skal opgøre den samlede værdi af de modtagne personalegoder, skal værdien af julegaven fra arbejdsgiveren altså medregnes, men der skal ikke betales skat af julegaven, selv om den samlede værdi kommer over de 1.100 kr. Modtages goder til en samlet værdi af 900 kr. på et år, skal der altså ikke betales skat af nogle af goderne. Modtages dels en julegave til en værdi af 700 kr. samt yderligere et gode til en værdi af 500 kr., skal der betales skat af sidstnævnte, fordi den samlede værdi over­ stiger 1.100 kr. Efter almindelig praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver, hvilket vil sige gaver, der ydes i anledning af fødselsdag, bryllup, sølvbryllup og lignende. En forudsætning for skattefriheden er dog, at gaveniveauet holder sig inden for, hvad der må anses for almindeligt på området. Denne praksis gælder også for gaver fra en arbejdsgiver til medarbejdere. Gaver i form af kontanter og gavekort beskattes altid. Momsmæssig behandling af gaver Der kan ikke opnås momsfradrag for indkøb af gaver til en virksomheds personale. Der er ingen momsfradrag, uanset om der er tale om indkøb af julegaver eller lejlighedsgaver til personalet.

64

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

K KANTINEORDNINGER Fri frokost i arbejdsgiverens kantine beskattes af et beløb svarende til besparelsen i den almindelige private udgift. SKAT har fastsat en vejledende sats for måltider i personalekantiner. Den lyder på 20 kr. pr. dag for et såkaldt standardmåltid med drikkevarer og 15 kr. uden drikkevarer. De vejledende værdier kan ikke anvendes som udgangspunkt for beregningen af den skattepligtige værdi, hvis medarbejderne betaler mindre beløb for et standardmåltid end de vejledende satser. Medarbejdere, der opkræves en egenbetaling af denne størrelse, skal ikke beskattes af værdien af kantinegodet, og arbejdsgiveren skal ikke indberette dette til SKAT. Heller ikke selv om den faktiske værdi af godet er større. Er der tale om luksusmad, kan de vejledende satser ikke anvendes. Det er SKATs opfattelse, at der normalt er sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det angår luksusmad. Reglerne gælder for arbejdspladser, hvor medarbejderne kan købe tilberedt mad og drikke fra en skranke/buffet. Det er uden betydning, om maden er tilberedt af eget køkkenpersonale, om driften er udliciteret, eller om maden er leveret af den lokale slagter. Værdi af kaffe, te og frugt på arbejdspladsen beskattes ikke. Momsmæssig behandling af kantineordninger Hvis virksomheden stiller fri kost til rådighed for virksomhedens personale, er der ingen fradragsret for momsen. Se dog afsnit om fortæring og servering af måltider til personale i forbindelse med møder mv. side 57. Er der adgang til at købe mad i kantinen, er kantinedriften en almindelig momspligtig aktivitet. Hvis kantinen drives af virksomheden, og der sælges mad og drikkevarer mv. til medarbejderne, skal der beregnes moms af medarbejdernes betaling for maden. Omvendt er der fuldt momsfradrag vedrørende indkøb af råvarer mv. Når der sælges kantinemad, skal der som minimum afregnes moms af indkøbsprisen. Hvis maden tilberedes, skal der afregnes moms af en beregnet fremstillingspris, hvor alle udgifter, der medgår til og kan henføres til indkøb, fremstilling og salg af mad og drikkevarer, skal

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

65

indgå. SKAT har i denne forbindelse præciseret, at udgifter til rengøring i forbindelse med og efter tilberedningen af maden, fx rengøring af køkkenredskaber og køkkenborde mv., skal indgå i den beregnede fremstillingspris. Som eksempler på disse udgifter kan nævnes: • Indkøb og transport af varer • Lokaleudgifter • Driftsudgifter, som fx vand, varme og elektricitet • Anskaffelse/afskrivning af driftsmidler og inventar m.m. • Svind i forbindelse med fremstilling • Løn og feriepenge til ansatte • Køb af arbejdsydelser, fx vikarer • Udgifter til diverse sociale ydelser og pensioner • Øvrige personalerelaterede sundhedsbehandlinger fx rygeafvænning, alkoholbehandling og kiropraktorbehandling • Andre personaleudgifter, fx uddannelse og bøger hertil. Udgifter, der derimod kan henføres til spiselokalet/frokoststuen skal ikke indgå i beregningen, fx: • Udgifter til løn mv. til afrydning og rengøring af service (opvask) • Rengøring af spiselokale/frokoststue • Drift (varme og elektricitet) vedrørende spiselokale/frokoststue • Reparation og vedligeholdelse af inventar og lokaler, der anvendes • til spiselokale/frokoststue • Rengøring af det service, som medarbejderne har brugt i forbindelse med indtagelsen af deres måltid. Det er uden betydning for momspligten, om virksomheden selv ansætter personale til kantinen, eller om kantinedriften udliciteres til tredjemand, hvis det reelt er virksomheden selv, der forestår salget til medarbejderne. Eksempel på opgørelse efter disse regler (egenproduktion): Kr. pr. person om måneden Indkøb af mad- og drikkevarer, inkl. moms Tillæg lønandel, inddirekte produktionsomkostninger mv. (beregnet)

1.250 Momsfradrag for virksom­heden på 250 kr. 500

Kalkuleret kostpris

1.500 Virksomheden skal afregne 375 kr. i salgsmoms

Tilskud fra virksomheden

1.000

Udgift, medarbejder

875

66

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Forenklede ordninger Virksomheder, der er berørt af reglerne, kan som alternativ til foranstående udregning fastsætte momsgrundlaget på baggrund af en af de to nedenfor angivne forenklede beregningsmetoder. Ordning 1 - Virksomheder, der ikke indkøber en samlet ydelse fra en underleverandør Momsgrundlaget opgøres som: Indkøb af råvarer ekskl. moms + 5 % (til dækning af køb/slitage af køkkenmaskiner og øvrige inddirekte produktionsomkostninger) + Indkøbspris af ekstern arbejdskraft til indkøb, tilberedning og salg i kantinen + L ønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen med fradrag af 25 % (der anses at udgøre lønninger til afrydning mv., som er en generel omkostning for virksomheden). Hvis virksomheden opgør den faktiske andel af lønudgiften til eget personale, der vedrører afrydning mv., kontra indkøb, tilberedning og salg i kantinen, kan virksomheden anvende denne konkrete fordeling i stedet for ”75/25”-fordelingen. SKAT har præciseret, at ordning 1 kun kan anvendes i de situationer, hvor virksomheden selv varetager driften af kantinen. Hvis kantinen drives af en ekstern operatør, kan ordning 1 ikke anvendes. Ordning 2 - Virksomheder, hvor kantineydelsen indkøbes som samlet ydelse fra en underleverandør Virksomhedskantiner, der fra en underleverandør indkøber en samlet ydelse, der består af råvarer, arbejdskraft, køkkenmaskiner mv., skal beregne momsgrundlaget på baggrund af: Den samlede indkøbspris for mad- og drikkevarerne (ekskl. moms) + L ønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen med fradrag af 25 %. Virksomheder, som køber mad fra en underleverandør og ikke beskæftiger personale med anretning, afrydning mv. af denne mad, skal ikke indregne lønninger i momsgrundlaget. I disse tilfælde vil den samlede indkøbspris fra leverandøren udgøre kostprisen. SKAT har præciseret, at ordning 2 kan anvendes, uanset at virksomheden stiller køkkenfaciliteter til rådighed for operatøren. SKAT har i ikke-offentliggjort materiale meddelt, at virksomhedens omkostninger til drift og vedligeholdelse af køkkenfaciliteter i sådanne tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af kantinemoms. SKAT arbejder ved redaktionens afslutning på et tillæg til ordning 2, hvorefter virksomheder, i stedet for at udregne omkostningerne til drift og vedligeholdelse af køkkenfaciliteterne, kan tillægge en fast procentsats til det samlede indkøb fra operatøren.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

67

Virksomheder, der skal beregne kantinemoms, er, uanset beregningsmetoden, fortsat omfattet af de almindelige regler for udtagning til ikke-fradragsberettigede formål, fx repræsentation. Mulighed for reduktion Der skal ikke ske begrænsning i fradragsretten/beregnes udtagningsmoms ved gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder. Det er et krav, at måltiderne serveres med henblik på formål af streng erhvervsmæssig karakter. Virksomheder, der beregner moms i henhold til en af de to forenklede ordninger, kan således foretage en reduktion i momsgrundlaget, opgjort som andelen af gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder. Reduktionen kan for indeværende år ske med samme andel, som virksomheden i det forudgående år leverede gratis kantineydelser for til nævnte formål. Hvis virksomheden i 2016 anvendte 10 % af virksomhedens kantine­ leverancer til gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med arbejdsmøder, kan virksomheden i 2017 beregne salgsmoms (”kantinemoms”) af 90 % af det beregnede momsgrundlag. Nystartede virksomheder kan anvende et velbegrundet skøn. I det følgende regnskabsårs første momsafregningsperiode skal virksomheden regulere momsgrundlaget for 2017 i overensstemmelse med årets (2017) faktiske andel af gratis leverede kantineydelser til formål, for hvilke der ikke skal betales udtagningsmoms. Der skal ikke ske nogen regulering, hvis udsvinget er mindre end 5 procentpoint. Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre en faktisk procentandel, kan anvende en reduktionsprocent på 3, der dog så ikke kan efterreguleres. Virksomheder med delvis fradragsret Pengeinstitutter og andre momsfrie virksomheder med delvis fradragsret kan også anvende de forenklede ordninger, som beskrevet ovenfor. Disse virksomheder har dog ikke fuld fradragsret for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser i kantinen og personale under møder i arbejdet, idet disse udgifter anses for at være generalomkostninger for virksomheden. Vælger virksomheden at anvende en af de forenklede ordninger til opgørelse af momsgrundlaget for virksomhedens salg af kantineydelser, kan virksomheden i stedet for at opgøre fradragsretten efter momslovens almindelige regler vælge at anvende en metode, hvor der tages fuldt fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til salg samt tage delvist fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder.

68

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Momsfrie virksomheder kan alene opnå delvist momsfradrag for omkostninger til opførelse og ombygning af kantinelokaler. Årsagen til, at der ikke kan opnås fuldt momsfradrag er, at lokalerne også anvendes til medarbejdere, som selv har mad med. Kantinelokalerne bliver således anvendt til at opfylde kravene i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning af spisepladser til personalet.

KREDITKORT Arbejdsgivers udgift til kreditkort til erhvervsmæssig anvendelse er skattefri. Arbejdsgiverens udgift til udstedelse/fornyelse af privatkort er skattepligtig, medmindre den kan rummes inden for bagatelgrænsen. Det forudsætter dog, at privatkortet også anvendes erhvervsmæssigt. Momsmæssig behandling af kreditkort Udgifter til udstedelse af kreditkort er momsfri, hvorfor der ikke kan opnås fradrag, uanset om kortet skal anvendes erhvervsmæssigt eller privat.

KUNSTFORENING Giver arbejdsgiveren tilskud til en kunstforening på arbejdspladsen, er tilskuddet skattefrit for medarbejderne. Udloddede gevinster fra foreningen er dog skattepligtige for medarbejderne, men det er muligt for medarbejderen at fratrække et eventuelt eget bidrag i indkomståret. Den skattemæssige værdiansættelse af udloddede kunstværker afhænger af, om arbejdsgiveren har væsentlig indflydelse i kunstforeningen. Momsmæssig behandling af kunst Virksomheder, som indkøber kunstværker, der anvendes til udsmykning af virksomhedens lokaler, kan som hovedregel fratrække momsen vedrørende købet. Det er en forudsætning, at købet indeholder moms. Hvis virksomheden yder tilskud til en kunstforening, er der ikke moms på tilskuddet, idet virksomheden ikke modtager en modydelse for det betalte tilskud. Indkøb af kunstværker via kunstforeningen er ikke fradragsberettigede, idet kunstforeningen ikke har momspligtige aktiviteter.

KØREKORT Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, kan omfattes af bagatelgrænsereglerne.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

69

For nogle uddannelser, fx mekanikeruddannelsen, gælder, at der som et lovpligtigt element i uddannelsen indgår erhvervelsen af kørekort til almindelig bil. I sådanne særlige situationer, hvor arbejdsgiveren har pligt til at afholde udgiften til kørekort for sine medarbejdere, vil udgiften være omfattet af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte uddannelser. Momsmæssig behandling af kørekort Der er fuldt fradrag for moms, hvis virksomheden har interesse i at sikre, at en eller flere medarbejdere får kørekort. Det kan fx være kørekort til mekanikerlærlingen eller en medarbejders kørekort til trailer, hvis dette kræves for arbejdets udførelse.

KØRSELSGODTGØRELSE Når en lønmodtager kører i sin egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, påfører han sig selv en udgift. Når arbejdsgiveren skal dække denne udgift, er der kun én vej, hvis det skal være skattefrit. Det skal være med en fast kilometersats, og en række betingelser skal være opfyldt. Efter Skatterådets 2017-satser kan der udbetales en godtgørelse på 3,53 kr. pr. km for kørsel op til 20.000 km årligt og 1,93 kr. pr. km for kørsel udover 20.000 km. Momsmæssig behandling af kørselsgodtgørelse Udbetaling af kørselsgodtgørelse efter Skatterådets satser er ikke pålagt moms. Der er dermed ikke mulighed for at fratrække moms af de godtgørelser, som udbetales til medarbejdere.

L LYSTBÅD Det skattepligtige beløb af lystbåd til privat rådighed udgør 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. En lejet/leaset båd beskattes med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren skulle have betalt, hvis båden var købt. Ved rådighed mindre end en uge foretages der forholdsvis tilpasning dog beskattes der for mindst et døgn. Lystbåd - hovedaktionær m.fl. For hovedaktionærer m.fl. gælder en formodningsregel, hvorefter lystbåden anses for at være til rådighed hele året. Den ansatte

70

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

hovedaktionær m.fl. beskattes ligeledes af 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Båden anses - i modsætning til, hvad der gælder for en personalelystbåd - for at være til rådighed, selv om den er lagt på land en del af året. Formodningsreglen indebærer, at såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, udgør den årlige skattepligtige værdi 104 % af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Hovedaktionæren kan slippe for beskatning, hvis der er tale om en personalelystbåd. Formodningen om, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder nemlig ikke anvendelse, hvis lystbåden stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de ikke må være nærtstående. Hvis lystbåden udlejes til andre, og der kan fremlægges dokumentation for dette, kan hovedaktionæren få nedsat beskatningen med antallet af dage/uger, hvor båden er udlejet. Der kan dog ikke ske nedsættelse af beskatningen i tilfælde, hvor båden har været udlejet til en nærtstående af hovedaktionæren. Stilles båden til rådighed for flere hovedaktionærer m.fl., skal den skattemæssige værdi fordeles ligeligt mellem disse. Momsmæssig behandling af lystbåd Hvis en virksomhed anskaffer en lystbåd, der er til rådighed for medarbejdernes private brug, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag, idet båden anses for at være naturalieaflønning. Hvis medarbejderen skal betale for leje af båden, skal der beregnes moms af lejen. Lejen skal som minimum fastsættes på baggrund af en markedsværdi/normalværdi. Tilsvarende opnår virksomheden momsfradrag for anskaffelsen og driften af båden. Se rabatter, prisnedslag mv. side 72.

LØSØRE TIL HJEMMET En ansats rådighed over løsøre, som tilhører arbejdsgiveren, beskattes på grundlag af en værdi svarende til, hvad godet kan lejes til på det frie

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

71

marked. Fra praksis vedr. kunst kan nævnes, at hovedaktionærer typisk beskattes af 6 % af investeringsbeløbet. Momsmæssig behandling af løsøre i hjemmet Løsøre, der er stillet til privat rådighed for en medarbejder, anses for naturalieaflønning, hvorfor der ikke er fradrag for moms af udgifter hertil.

M

MOTORCYKEL Medarbejdere, der får en fri motorcykel stillet til rådighed for privat kørsel, skal beskattes af markedsværdien efter et skøn af den værdi, som motorcyklen kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. Momsmæssig behandling af motorcykel Fradragsretten for motorcykler følger reglerne for personbiler. Se mere om biler på side 44. Motorkøretøjets art Motorcykel

Fradragsret ved Køb

Leje

Drift

Ingen Intet fradrag, hvis Ingen lejeperioden er under 6 måneder

Moms ved salg Ingen

Hvis lejeperioden er over 6 måneder, kan der gives fradrag efter særlige regler

P PARKERING En medarbejder kan skattefrit få betalt en parkeringsplads eller et parkeringskort, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdspladsen. Det har ikke betydning for skattefriheden, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af parkometerafgift. Ligeledes er det uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet. Derimod sker der som udgangspunkt beskatning, hvis arbejdsgiveren betaler en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl.

72

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Momsmæssig behandling af parkering Den momsmæssige behandling af parkeringspladser er afhængig af, om det udelukkende er personalet, der anvender parkeringspladsen, og om personalet kører i biler på hvide eller gule plader. Har virksomheden parkeringspladser, som udelukkende bliver anvendt til kunder, har virksomheden fuldt momsfradrag til leje og drift af disse parkeringspladser under forudsætning af, at virksomheden udelukkende har momspligtige aktiviteter. Det er underordnet, om kunderne kører i biler på hvide eller gule plader. Hvis parkeringspladserne udelukkende bliver anvendt til parkering af firmaets egne eller ansattes personbiler på hvide plader, er der ikke momsfradrag for udgifter til leje eller drift af parkeringspladserne. Parkeringspladser, som anvendes til firmaets egne eller ansattes varebiler på gule plader, giver ret til fuldt momsfradrag.

PERSONALELÅN Personalelån er kun skattepligtigt, hvis renten på lånet er lavere end markedsrenten. Beskatningen sker i givet fald af forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten (personlig indkomst). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst). Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, beskattes dog i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet. Momsmæssig behandling af personalelån Renteindtægter i forbindelse med udstedelse af personalelån er en momsfri transaktion. Dette medfører, at virksomheder ikke kan opnå momsfradrag for udgifter, der direkte kan henføres til oprettelse af personalelån, ligesom momsfradrag for udgifter til administrationen bliver begrænset efter en omsætningsfordeling mellem virksomhedens momspligtige og samlede indtægter.

R RABATTER, PRISNEDSLAG MV. Rabatter på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, beskattes kun i det omfang, rabatten overstiger avancen hos

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

73

arbejdsgiveren. Der skal med andre ord ske beskatning ved salgspriser under virksomhedens omkostninger ved at producere varen eller tjenesteydelsen inkl. afgifter samt ved salgspris under virksomhedens købspris. Momsmæssig behandling af rabatter, prisnedslag mv. Der gælder særlige regler, når der er et interessefællesskab mellem leverandør og modtager. Der anses at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i følgende tilfælde: • Parterne er nært forbundne gennem familie eller andre nære personlige bindinger • Parterne er nært forbundne gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger • En af parterne har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom. I praksis betyder reglerne, at virksomheder, ved salg af varer eller ydelser til deres medarbejdere, ikke længere kan nøjes med at afregne moms af salgsprisen, når salget sker til en pris, som ligger under indkøbs- eller fremstillingsprisen. Virksomheden skal i stedet afregne moms af leverancens normalværdi. Ved normalværdien forstås markedsprisen over for 3. mand, inkl. sædvanlig avance. Kun i tilfælde, hvor der ikke findes en sammenlignelig leverance, vil afgiftsgrundlaget være kostprisen (virksomhedens indkøbspris) uden tillæg af sædvanlig avance. Dette gælder bl.a. for kantineordninger. Se kantineordninger side 64. Eksempel 1: En ansat i en tøjbutik kan købe en bluse til 100 kr. Indkøbsprisen er 150 kr. Salgsprisen til kunderne er 500 kr. Der skal afregnes moms af normalværdien, som er 500 kr. Eksempel 2: En ansat i en tøjbutik kan købe en bluse til 100 kr. Indkøbsprisen er 150 kr. Salgsprisen til kunderne er normalt 500 kr., men blusen sælges på udsalg til 100 kr. Der skal afregnes moms af 100 kr., idet markedsprisen på blusen er faldet til 100 kr. Eksempel 3: En ansat i en tøjbutik kan købe et par bukser til 150 kr. Indkøbsprisen er 125 kr. Salgsprisen til kunderne er 500 kr. Der skal afregnes moms af de 150 kr., da salgsprisen til den ansatte ligger over indkøbsprisen. Eksempel 4: En ansat ønsker at leje virksomhedens lystbåd. Der er aftalt en pris på 1.000 kr. for en uge. Undersøgelser viser, at professionelle udlejningsvirksomheder udlejer samme båd til 5.000 kr. pr. uge. Der skal afregnes moms af 5.000 kr., da dette er normalprisen på det frie marked.

74

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

REJSER Deltagelse i rejser/arrangementer, der har en direkte og konkret sammen­­­ hæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet, beskattes ikke. Når ægtefællens deltagelse i rejsen er klart forretningsmæssigt begrundet, sker der ikke beskatning af nogen værdi heraf. Den forretningsmæssige begrundelse vil imidlertid kun undtagelsesvist være opfyldt, når ægtefællen ikke er ansat i virksomheden. Deltagelse i studierejser beskattes ikke i de tilfælde, hvor det forretningsmæssige formål med rejsen ikke har underordnet betydning i forhold til det selskabelige. Medarbejdere beskattes af rene ferierejser, der er uden direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter. Det samme er tilfældet, hvis der afholdes ferie i tilknytning til en ren forretningsrejse. Den skattepligtige værdi fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med ferierejsen. I visse tilfælde kan ferierejser i tilknytning til forretningsrejser være omfattet af bagatelgrænsereglerne. Momsrefusion i udlandet Fradragsretten for moms er afhængig af rejsens karakter. Er der tale om rejser, som den ansatte skal beskattes af, kan virksomheden ikke opnå momsfradrag. Dette skyldes, at der ikke er fradrag for moms af udgifter til goder, som har karakter af naturalieaflønning for medarbejderne. Er der tale om forretningsrejser, er den momsmæssige behandling afhængig af typen af omkostninger. Udgifter til taxi, fly og lignende er ikke momsbelagte, hvorfor der ikke kan opnås momsfradrag herfor. Har virksomheden eventuelt lejet en turistbus i forbindelse med en forretningsrejse eller et personalearrangement, er der momsfradrag for disse udgifter. For restaurationsudgifter i forbindelse med erhvervsrejser kan virksomheden fratrække 25 % af momsen. Vedrører udgiften hotelovernatninger er denne fuldt fradragsberettiget. Muligheden for momsgodtgørelse vedrørende udgifter, der er afholdt i udlandet, afhænger af det enkelte lands momsregler. Både momssatsen og muligheden for momsfradrag kan variere fra land til land. Flere lande, herunder Tyskland, giver således mulighed for 100 % fradrag for udgifter til overnatninger og restaurationsbesøg. Tilbagesøgningen af moms i andre EU-lande skal ske elektronisk via TastSelv Erhverv på SKATs hjemmeside. SKAT ”godkender” virksomhe-

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

75

dens ansøgning og sender denne videre til tilbagesøgningslandet. Der skal som udgangspunkt kun medsendes udgiftsbilag, hvis tilbagesøgningslandet kræver dette. Udover generelle oplysninger om virksomheden skal der endvidere gives oplysninger om: • • • • • • •

Leverandørens navn og adresse Leverandørens momsnummer Fakturadato og -nummer Fakturabeløb og momsbeløb i lokal valuta Det godtgørelsesberettigede momsbeløb Virksomhedens pro rata-sats Vareart beskrevet med koder (fra 1-10).

Angivelsen af virksomhedens pro rata-sats har den betydning, at virksomheder med delvist momsfradrag (virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter) kun delvist vil få momsen refunderet i udlandet. Det godtgørelsesberettigede momsbeløb skal således reduceres i forhold til virksomhedens pro rata-sats. Fristen for ansøgning er den 30. september i kalenderåret efter, udgiften er afholdt. For udgifter afholdt i 2016 er fristen for tilbagesøgning senest den 30. september 2017. Tilbagesøgningslandet skal behandle ansøgningen i løbet af 4 måneder, medmindre der anmodes om yderligere oplysninger, fx udgiftsbilag. Når tilbagesøgningslandet accepterer en ansøgning, skal momsen udbetales i løbet af 10 arbejdsdage.

S SOMMERBOLIG En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 0,5 % pr. uge af ejen­­­doms­værdien. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 0,25 pr. uge. Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med ud­­gangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. oktober året før rådighedsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, fastsættes ejendomsværdien efter et skøn ud fra den værdi, der ville være gældende, hvis boligen var vurderet efter danske regler. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi. Værdiansættelsen sker dog for mindst et døgn.

76

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Det er en forudsætning for beskatning, at boligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Reglerne finder dog også anvendelse på sommerboliger, der stilles til rådighed af fx en feriefond eller en medarbejderforening, hvori arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvist dækker udgifterne til. Der er særlige regler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform samt hovedaktionærer/anpartshavere. De pågældende anses for at have sommerboligerne til rådighed hele året, medmindre der sker udlejning til andre ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller ansatte, som ikke er nærtstående. Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus, har den ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed hele året. Deciderede personalesommerhuse er således fritaget fra denne formodningsregel. Der er tale om et personalesommerhus, når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år (heraf mindst 8 uger i højsæsonen - dvs. i ugerne 22-34) er stillet til rådighed for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er nærtstående til den ansatte hovedaktionær m.fl. Når lejeren er en anden ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, tæller denne udlejning derimod ikke med i de 13 (8) uger. Momsmæssig behandling af sommerbolig Virksomheder, der stiller en sommerbolig til rådighed for en medarbejder, kan ikke fratrække momsen på udgifter, der knytter sig til køb og indretning. Udlejning af sommerhuse er også fritaget for moms, hvorfor der ved opkrævning af leje hos medarbejderne ikke skal afregnes moms.

SPONSORBILLETTER En arbejdsgiver kan skattefrit give sine medarbejdere fribilletter til private formål til et kulturelt eller sportsligt arrangement, når arbejdsgiver er sponsor af arrangementet. Det er en forudsætning, at de ansatte får fribilletterne af deres arbejdsgiver, som samtidig er sponsor af det sportslige eller kulturelle arrangement. Det er også en forudsætning, at fribilletterne ikke udgør hovedydelsen i sponsorkontrakten. Det forudsættes, at hovedydelsen udgør reklameydelser - eksempelvis i form af, at virksomheden får sit navn og/eller logo på bannerreklamer, hjemmesider, programmer mv.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

77

Skattefriheden for fribilletter omfatter også de tilfælde, hvor sponsorvirksomheder får sæson- eller årskort, som videregives til de ansatte. Skattefriheden omfatter også mad og drikke, som serveres som led i arrangementet, hvorimod der ikke er skattefrihed for transport- eller rejseudgifter. Momsmæssig behandling af sponsorbilletter En virksomhed, der giver sponsorbilletter til sine ansatte, har ikke momsmæssigt fradrag for udgiften til billetter, idet udgiften anses for at være naturalieaflønning.

SUNDHEDSBEHANDLING, ALKOHOL- OG RYGEAFVÆNNING Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning. Derimod er skattefriheden for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor, ophævet med virkning fra 2012. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggende behandling og præmien for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Ydelserne undtages fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder. De er derfor skattepligtige, selv om de sammen med andre goder fra arbejdsgiveren ikke overstiger 1.100 kr. En række betingelser skal være opfyldt, for at der er skattefrihed for medarbejderne af arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug af medicin, alkohol og rygeafvænning mv.: Led i generel personalepolitik Udgifterne skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere. Lægeerklæring Ved behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det nødvendigt med en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Arbejdsrelaterede skader Der vil fortsat være skattefrihed for forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Massageordninger og lignende på arbejdspladsen vil derfor fortsat være skattefrie, når der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

78

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Momsmæssig behandling af sundhedsbehandlinger Sundhedsbehandlinger er som udgangspunkt fritaget for moms, hvorfor der ikke kan opnås momsfradrag for sådanne udgifter. Flere virksomheder tilbyder sine medarbejdere behandlinger af massører eller andre alternative behandlere, der i visse tilfælde driver momspligtig virksomhed. Hvis virksomheden har momsbelagte udgifter til fx en massør, kan virksomheden opnå momsfradrag herfor, når ordningen tilbydes alle personalegrupper.

SYGE- OG ULYKKESFORSIKRINGER Arbejdsgiverbetalt syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden, beskattes ikke. Medarbejderen beskattes heller ikke i tilfælde, hvor forsikringen også dækker i fritiden, men hvor forsikringssummen højst udgør 500.000 kr. Overstiger forsikringssummen 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, så den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skattepligtig. Momsmæssig behandling af syge- og ulykkesforsikringer Der er ikke moms på forsikringer, hvorfor virksomheden ikke kan opnå momsfradrag herfor.

T TELEFON, HERUNDER MOBILTELEFON Medarbejdere, der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed af sin arbejdsgiver for privat benyttelse (fri telefon), beskattes af et beløb på 2.700 kr. årligt (2017). For ægtefæller gives skatterabat, så det skattepligtige beløb på 2.700 kr. reduceres med 25 % for begge ægtefæller, når begge beskattes. Det betyder, at hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige værdi med 675 kr. og dermed beskattes af 2.025 kr. årligt, hvis begge ægtefæller er skattepligtige af fri telefon i hele indkomståret. Det er en betingelse for at opnå nedsættelse, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon udgør 3.600 kr. (2017).

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

79

Værdi af fri telefon er A-indkomst, og der skal således løbende foretages beskatning af 225 kr. hver måned. Der skal ligeledes indeholdes AM-bidrag. Det er ikke muligt at modregne egne telefonudgifter i værdien af fri telefon. Det er heller ikke muligt at fratrække eventuelle betalinger til arbejdsgiveren for rådigheden over en telefon. Ved en fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, såsom PDA’er, smartphones og lignende. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer medarbejderens telefon­ udgifter eller en procentdel heraf. Fri telefon dækker både oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt sædvanlige telefonserviceydelser såsom telefonvækning, telefonsvarerfunktion, ”vis nummer-funktion” og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet, men derimod ikke for fx indsamlingsbidrag eller andre private udgifter, der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve telefonapparatet omfattet - hvad enten det drejer sig om en fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til rådighed til privat benyttelse. Det er rådigheden over en fri telefon, der beskattes. Det er således ikke afgørende, om medarbejderen faktisk benytter den fri telefon privat. I praksis betyder rådighedsbegrebet, at hvis medarbejderen tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er en formodning om privat rådighed. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på arbejdstagerens bopæl vil således altid udløse beskatning. Der er tillige en formodning om privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem. Afkræftelse af formodning og arbejdsgivers pligter Formodningen om privat rådighed over en telefon kan afkræftes, selvom telefonen tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet. For at afkræfte denne formodning skal der være indgået en tro og loveerklæring mellem medarbejder og arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon, som kun anvendes erhvervsmæssigt. Enkeltstående private opkald til og fra telefonen vil dog modsat tidligere ikke udløse beskatning.

80

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

Det påhviler arbejdsgiveren at føre en vis kontrol med, at aftalen overholdes. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt kun foretage en overordnet kontrol af, om medarbejderne overholder den indgåede aftale. Kun hvis arbejdsgiveren konstaterer, at der for en medarbejder pludseligt sker væsentlige afvigelser fra det ”sædvanlige samtalemønster” uden nogen arbejdsmæssig grund, eller hvis det konstateres, at en medarbejder via indholdstakserede sms’er har doneret penge til indsamlinger, deltaget i sms-konkurrencer eller afholdt andre private udgifter via telefonen, vil der skulle foretages en kontrol af, om den konkrete medarbejder har anvendt arbejdsmobiltelefonen i strid med aftalen. En måde at kontrollere dette på vil fx være at undersøge, om den konkrete medarbejder uden arbejdsmæssig grund har anvendt arbejdsmobiltelefonen i forbindelse med ferie. Det er ikke længere nødvendigt at foretage en kontrol af telefonlister for et forholdsmæssigt antal arbejdsmobiltelefoner i virksomheden for en afregningsperiode på en måned. Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis telefonen helt eller delvist er finansieret af medarbejderen ved bruttotræk. Momsmæssig behandling af telefon Hvis en medarbejder får stillet en stationær telefon til rådighed på sin privatadresse, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen, uanset omfanget af henholdsvis privat og erhvervsmæssig anvendelse. Det er en forudsætning, at faktura vedrørende abonnement og samtaler er udstedt til virksomheden. Hvis medarbejderen selv afholder en del af telefonudgiften, kan fradraget ikke overstige momsen af virksomhedens faktiske udgift. Mobiltelefon Er der tale om en mobiltelefon, som stilles til rådighed for en medarbejder, afhænger momsfradragsretten af den faktiske anvendelse. Hvis mobiltelefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan momsen fratrækkes fuldt ud. I praksis anerkendes enkeltstående opkald af privat karakter, uden at fradragsretten begrænses. Vurderingen af, om mobiltelefonen kan anses som udelukkende anvendt erhvervsmæssigt, skal ses i sammenhæng med, om medarbejderen beskattes af fri telefon eller ej. Hvis en medarbejder beskattes af fri telefon, kan telefonen ikke anses som udelukkende anvendt erhvervsmæssigt.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

81

Anvendes mobiltelefonen såvel privat som erhvervsmæssigt, er der alene adgang til delvist momsfradrag, som baseres på et skøn. Skønnet skal udøves af virksomheden og skal tage hensyn til den faktiske anvendelse af telefonen. Det anbefales, at der hvert år laves og dokumenteres et konkret skøn over den private/erhvervsmæssige anvendelse, som opbevares i virksomhedens materiale. Pr. 1. juli 2014 er der indført omvendt betalingspligt på landeinterne salg af visse typer af it-udstyr, herunder bærbare computere, tablets og mobiltelefoner, samt løst tilbehør hertil. Reglerne betyder, at virksomheder, som i overvejende grad sælger disse typer af it-udstyr til andre virksomheder, skal udstede en faktura uden moms ved dette salg. Køber skal herefter selv beregne og angive momsen til SKAT. Modtagelse af en faktura med omvendt betalingspligt ændrer ikke på, at virksomheden kun har skønsmæssigt fradrag for den beregnede moms, hvis det indkøbte anvendes delvist privat. Virksomheder, som i overvejende grad sælger de omhandlede typer af it-udstyr til private, er ikke omfattet af reglerne og skal i alle tilfælde udstede faktura med moms, herunder også ved salg til virksomheder.

TV-LICENS Den ansatte er skattepligtig af et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift - herunder abonnementsudgift til betalingskanaler. Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den faktiske udgift. Momsmæssig behandling af tv-licens Hvis en virksomhed afholder udgifter til en medarbejders tv-licens, anses godet for naturalieaflønning, hvorfor der ikke er momsfradrag for udgifter hertil.

82

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

U UDDANNELSES- OG KURSUSUDGIFTER Arbejdsgiverens betaling af uddannelsesudgifter - herunder transport og anskaffelse af bøger - beskattes ikke. Det gælder, uanset om der er tale om grund-, efter- eller videreuddannelse. Eneste krav er, at uddannelsen eller kurset ikke er af privat karakter for medarbejderen. Deltagelse i kurser er ligeledes skattefrit, når det sker på arbejdsgiverens foranledning og med henblik på arbejdet i dennes tjeneste. Momsmæssig behandling af uddannelsesudgifter Virksomhedens momsbelagte udgifter til uddannelse, herunder videreuddannelse af sine medarbejdere, berettiger som hovedregel til momsfradrag, hvis kurset i et vist omfang har relevans for den eller de pågældende medarbejdere. Der er ligeledes fuldt momsfradrag på indkøb af lærebøger og andet undervisningsmateriale, som er belagt med moms. Også kurser i livsplanlægning (den 3. alder), som betales af virksomheden, berettiger til momsfradrag. Fradragsretten gælder kun for udgifter til virksomhedens medarbejdere. Der kan ikke opnås momsfradrag for udgifter til medarbejderens ægtefælle.

V VACCINATION Arbejdsgiverbetalt vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning, omfattes af bagatelgrænsereglerne. Momsmæssig behandling af vaccinationer Virksomheder, der afholder momsbelagte udgifter til indkøb af vaccine, der skal anvendes ved vaccination af personalet, kan opnå momsfradrag.

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017

OVERSIGT OVER PERSONALEGODER

83

Almindeligt tøj ønsket af arbejdsgiveren med tydeligt logo

Kedeldragter, kitler Normalt og sikkerhedssko mv. skattefrit

Til brug for arbejdet

Privat brug af flyselskabers bonuspoint Til brug for arbejde og opkobling til arbejdsgivers netværk

Kørsel hjem/arbejde Nej eller erhvervsmæssig kørsel

Arbejdstøj/ uniform

Arbejdstøj/ uniform

Avis

Bonuspoint

Broafgifter

Bredbånd

Nej

Generel ordning

Alkohol- og rygeafvænning

Ingen

Værdiansættelse

Nej

Ja

Ingen

Ingen

Markedsværdi

Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift bagatelgrænsen

Ingen

Nej, hvis Arbejdsgivers udgift omfattet af bagatelgrænsen

Skattepligtig B-indkomst

Personalegoder Beskrivelse af godet

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Indeholde Bagatel- Arbejdsgivers A-skat og grænsen indberetning AM-bidrag 5.900 kr.

Nej - se firmabil, driftsomkostninger Øresund: Ja

Ja, efter et skøn over erhvervsmæssig benyttelse. Faktura skal stiles til arbejdsgiver.

Nej, momsfri

Nej, momsfri

Ja, dog skal tøjet tilhøre virksomheden

Ja, dog skal tøjet tilhøre virksomheden, og det må ikke bruges privat

Nej, ingen moms. Hvis momsbelagt: Ja, hvis ordningen tilbydes alle

Momsfradrag

Ingen

Arbejdsgivers udgift

Nej

Nej

Nej

Ja

Til privat rådighed

På arbejdspladsen

Til rådighed på arbejdet Private fitnesskort o.l. hos eksterne

Anses for en privat udgift

Forflyttelse - betalt Nej af arbejdsgiver efter regning

Firmafester

Firmasport og motion Firmasport/ motionsfaciliteter

Fitness-/ golfkontingent

Flytte- og rejseudgifter

Ja

Ja

Ingen

Arbejdsgivers udgift Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, rubrik 55

Ja, rubrik 55

Nej

Ja, rubrik 13 og 19. For hovedaktionærer kode 61 i rubrik 68. Visse direktører kode 60 i rubrik 68. Udbytte rubrik 36 + kode 61 i rubrik 68 Nej

Ja, rubrik 13

Indeholde Bagatel- Arbejdsgivers A-skat og grænsen indberetning AM-bidrag 5.900 kr.

Ny: 25 % af nyvognspris Ja mindre end 300.000 kr. og 20 % af resten + miljøtillæg. Fra 4. kalenderår reduceres beregningsgrundlaget med 25 %. Købsprisen anvendes for brugt bil over 36 mdr. dog altid minimum 160.000 kr. Normalt skattefri Nej

Arbejdsgivers udgift

Firmabil

Nej

Arbejdsgiverbetaling af private bøder

Værdiansættelse

Bøder

Skattepligtig B-indkomst

Beskrivelse af godet

Personalegoder

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Personbil: Anskaffelse: Nej (særlige regler ved leasing) Drift: Nej Varevogn <3 tons: Anskaffelse: Nej (leasing 1/3) Drift: Ja. Varevogn >3 tons: Anskaffelse: delvis (leasing delvis) Drift: delvis

Nej, momsfri

Momsfradrag

Ja

Nej

Fri sommerbolig For medarbejdere

Telefon til privat rådighed

Årlige naturaliegaver Nej, hvis max til jul eller nytår 800 kr.

Fri telefon

Gaver jul/nytår

Ingen

1/2 % af ejd. vurdering i ugerne 22 - 34 og 1/4 % i resten af ugerne 2.700 kr.

Nej, hvis der Ingen ikke tages befordringsfradrag.

Fri befordring

Beløb ud over 8.000 kr.

Nej

Fratrædelsesgodtgørelse

Frikort mv. til offentlig transport

Gratis mad og drikke Nej, hvis under Arbejdsgivers udgift ved overarbejde bagatelgrænsen

Fortæring ved overarbejde

Arbejdsgivers udgift

Nej

Privat flytning

Flytteudgifter

Værdiansættelse

Skattepligtig B-indkomst

Personalegoder Beskrivelse af godet

Nej

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Indeholde A-skat og AM-bidrag Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Ja, rubrik 13 + 20

Ja, rubrik 51

Ja, afkrydsning i rubrik 63

Ja, rubrik 69 + rubrik 71, hvis det er en tingsgave

Nej

Bagatel- Arbejdsgivers grænsen indberetning 5.900 kr. Nej Ja, rubrik 13

Nej

Ja. Mobiltelefon: Efter et skøn over erhvervsmæssig benyttelse. Fastnet: 50 %. Faktura skal stiles til arbejdsgiver.

Nej

Nej, momsfri

Nej, momsfri

Bespisning ude i byen: ¼. På arbejdsplads: Ja, ved konkret, uvarslet, beordret overarbejde. Ellers nej.

Nej

Momsfradrag

Private indkøb

Aftaler indgået af Nej arbejdsgiver uden udgift for arbejdsgiver

Betaling af jagtret

Indkøb hos arbejdsgiver med rabat

Indkøbsordninger hos andre firmaer

Jagt

Ja

Nej

Nej

Egenbetaling fra Nej medarbejder for normal mad efter SKATs minimumssatser 15/20 kr.

Kontingenter til Kontingent betales af loger mv. arbejdsgiver

Kantineordning

JubilæumsgraGodtgørelse/gaver tialer/-gaver (25, ved medarbejders 35 år eller større jubilæum deleligt med 5)

Ja

For almindelige medarbejdere

Helårsbolig

Nej

Skattepligtig B-indkomst

Personalegoder Beskrivelse af godet

Arbejdsgivers udgift

Ingen

Beløb med fradrag af 8.000 kr.

Arbejdsgivers udgift

Ingen

Skattefri, hvis købspris ikke er lavere end arbejdsgivers kostpris

Markedsværdi

Værdiansættelse

Ja

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Indeholde BagatelA-skat og grænsen AM-bidrag 5.900 kr.

Ja, rubrik 13

Nej

Ja, rubrik 69 + rubrik 71, hvis det er en tingsgave

Ja, rubrik 55

Nej

Nej

Ja, rubrik 50

Arbejdsgivers indberetning

Nej, momsfri

Ja + moms på salg, min. salgsmoms af indkøbs-/ fremstillingspris

Nej

Nej

Ikke relevant

Ja + moms på salg. Dog min. moms af indkøbs-/ fremstillingspris

Nej

Momsfradrag

Løsøre til rådig- For medarbejdere hed i hjemmet Motorcykel Til privat kørsel

Lystbåd

Ingen

Markedsværdi for leje

Ja

Ingen

Arbejdsgivers udgift

2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering Markedsværdi for leje

Ja

Nej

Indeholde A-skat og AM-bidrag Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

Markedsværdi fratrukket Nej eget bidrag

Arbejdsgivers udgift

Ja

Nej

Erhvervsmæssig kørsel op til Skatterådets satser For medarbejdere

Kørselsgodtgørelse

Nej

Erhvervskørekort

Benzintilskud eller Nej faste månedlige tilskud

Ja

Gevinst

Kunstforening

Kørekort

Gebyr ved udstedelse Ja samt fornyelse

Kreditkort

Kørselstilskud til egen bil

Nej

For visse personalegrupper, landbrug og sygehuspersonale

Kost og logi

Skatterådets satser

Skattepligtig Værdiansættelse B-indkomst

Personalegoder Beskrivelse af godet Nej

Momsfradrag

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja, rubrik 55

Ja, rubrik 55

Ja, rubrik 52

Ja, rubrik 48

Ja, rubrik 13

Nej

Ja, rubrik 55

Nej

Nej

Nej

Nej, ingen moms

Nej

Nej, momsfri

Nej, momsfri

Ja, forud- Ja, rubrik 55, hvis ikke Nej, momsfri sat til omfattet af bagatelbrug for grænsen arbejdet

Bagatel- Arbejdsgivers grænsen indberetning 5.900 kr. Nej Ja, rubrik 13

Ingen

Nej

Nej

Personalelån

Arbejdsgivers udgift Nej

Ingen

Arbejdsgivers udgift Nej

Ja

Nej

Nej, hvis under bagatelgrænsen

Nej

Arbejdsgivers udgift Ja

Nej Nej

Nej

På medarbejderens bopæl UddannelsesMedarbejderens og kursusudgifter grund-, efter- eller videreuddannelse Vaccination Generel ordning

Normalt skattefrie Ingen Nej Ingen

Arbejdsgivers udgift Nej

Ja

Tyverialarm

Begrundet i arbejdet Heltidsdækning - sum mindre end 500.000 kr.

Arbejdsgivers udgift Nej

Ja

Nej

Nej

Indeholde A-skat og AM-bidrag Nej

Radio/tv-/ medielicens Rejser - ferier belønning Skærmbriller Syge- og ulykkesforsikringer Tøjtilskud

Ingen

Ingen

Nej

Parkeringsplads Parkering ved arbejdspladsen Pc-ordning Uden bruttotræk

Rente lig med eller højere end markedsrenten Anses for en privat udgift Ikke erhvervsmæssig

Værdiansættelse

Personalegoder Beskrivelse af godet Skattepligtig B-indkomst

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja Nej, ingen moms

Nej

Nej

Personbil: Nej Varebil: Ja Ja, efter et skøn over erhvervsmæssig benyttelse Nej, ingen moms

Momsfradrag

Nej. Kun diæter og Ja kørselsgodtgørelse i rubrik 48 Nej Ja

Ja, rubrik 55

Ja, rubrik 13

Nej Nej

Ja, rubrik 55

Ja, rubrik 53

Nej

Nej

Bagatel- Arbejdsgivers grænsen indberetning kr. 5.900 Nej Nej

SKAT, MOMS OG PERSONALEGODER 2017 Copyright © BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Januar 2017 Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager sig ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO’s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.

Januar 2017

KONTAKT Du er altid velkommen til at kontakte os. Find det nærmeste BDO-kontor på www.bdo.dk. BDO ONLINE Du finder også Skat, moms og personalegoder 2017 i BDO Online app’en på App Store.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivningsog revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 68.000 medarbejdere i 158 lande.