Regnskab, selskabsskat, moms og afgifter og selskabsret

Private equity(due diligence, M&A, restrukturering, purchase price allocation, post merger integration og lign.) q IT Management (it-sikkerhed, Busine...

0 downloads 106 Views 8MB Size
Regnskab, selskabsskat, moms og afgifter og selskabsret i overbliksform Overblik s23/ Regnskab s29/ Selskabsskat s537/ Moms og afgifter s641/ Selskabsret s715/ Stikordsregister s805

Danmarks førende regnskabshåndbog i 20 år

Overblik Inspiration Viden Regnskabshåndbogen 2015

www.pwc.dk/rh

Udgiver: Udgiver: PwC,PwC, Strandvejen Strandvejen 44, 2900 44, 2900 Hellerup Hellerup Bestilling: Bestilling: www.pwc.dk/rh www.pwc.dk/rh Website: Website: www.pwc.dk www.pwc.dk Redaktion: Redaktion: Henrik Henrik Steffensen Steffensen (ansv.), (ansv.), Jan Fedders, Jan Fedders, Kim Tang Kim Tang Lassen, Lassen, MetteMette Jensen, Jensen, ClausClaus Nørgaard, Nørgaard, ClausClaus Boldt,Boldt, Sandra Sandra Erichsen, Erichsen, Joan Joan Faurskov Faurskov Cordtz Cordtz og Michael og Michael Troelsgaard. Troelsgaard. Produktion: Produktion: M&CM&C – 0357-14 – 0357-14 Design: Design: Anders Anders Cold/Antistandard Cold/Antistandard Tryk: Tryk: Cool Cool Gray Gray A/S A/S Oplag: Oplag: 7.5007.500 ISBN: ISBN: 87-91837-44-8 87-91837-44-8 ISSN: ISSN: 1602-9933 1602-9933 Redaktionen Redaktionen er afsluttet er afsluttet 1. november 1. november 2014.2014. Regnskabshåndbogen Regnskabshåndbogen 20152015 omhandler omhandler konkrete konkrete emner emner og forhold, og forhold, som vi som harviudvalgt. har udvalgt. Bogens Bogens indhold indhold er derfor er derfor vejledende, vejledende, og konkrete og konkrete forhold forhold kan kræve kan kræve konsultation. konsultation. Denne Denne publikation publikation er udarbejdet er udarbejdet alenealene som en som generel en generel orientering orientering om forhold, om forhold, som måtte som måtte værevære af interesse, af interesse, og gør ogdet gørikke det ud ikke forudprofessionel for professionel rådgivning. rådgivning. Du bør Duikke bør disponere ikke disponere på baggrund på baggrund af af de oplysninger, de oplysninger, der erder indeholdt er indeholdt i denne i denne publikation, publikation, udenuden at indhente at indhente specifik specifik professionel professionel råd­ råd­ givning. givning. Vi afgiver Vi afgiver ingeningen erklæringer erklæringer eller eller garantier garantier (udtrykkeligt (udtrykkeligt eller eller underforstået), underforstået), hvadhvad angårangår nøjagtigheden nøjagtigheden og fuldstændigheden og fuldstændigheden af deaf oplysninger, de oplysninger, der findes der findes i publikationen, i publikationen, og, i det og, omfang i det omfang lovenloven tillader, tillader, accepterer accepterer eller eller påtager påtager PricewaterhouseCoopers PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Statsautoriseret RevisionsRevisionspartnerselskab, partnerselskab, dets aktionærer, dets aktionærer, medarbejdere medarbejdere og repræsentanter og repræsentanter sig ikke sig nogen ikke nogen forpligtelse, forpligtelse, ansvar ansvar eller eller agtpågivenhedspligt agtpågivenhedspligt for eventuelle for eventuelle konsekvenser, konsekvenser, som følger som følger af, ataf, duat eller du eller andreandre handler handler eller eller undlader undlader at handle at handle i tillidi tillid til detil oplysninger, de oplysninger, der findes der findes i publikationen, i publikationen, eller eller for for eventuelle eventuelle beslutninger beslutninger truffet truffet på baggrund på baggrund af publikationen. af publikationen. © 2015 © 2015 PricewaterhouseCoopers PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder Alle rettigheder forbeholdes. forbeholdes. I dette I dette dokument dokument refererer refererer “PwC” “PwC” til PricewaterhouseCoopers til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Revisionspartnerselskab, som er som et er medlemsfirma et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers af PricewaterhouseCoopers International International Limited, Limited, hvor hvor hver hver enkelt enkelt virksomhed virksomhed er ener særskilt en særskilt juridisk juridisk enhed. enhed. Kopiering Kopiering af bogens af bogens materiale materiale kan ske kantilske eget til brug eget brug til undervisning. til undervisning. Erhvervsmæssig Erhvervsmæssig udnyttelse udnyttelse af af materiale materiale i bogen i bogen kræver kræver skriftlig skriftlig tilladelse tilladelse af PwC. af PwC. Enhver Enhver anvendelse anvendelse af materiale af materiale skal tydeligt skal tydeligt angive angive kilde,kilde, samt samt at PwC at PwC har rettighederne har rettighederne til materialet. til materialet.

Overblik Inspiration Viden Regnskabshåndbogen 2015

Introduktion Regnskabshåndbogen 2015 omhandler ændringer og gældende regler vedrørende Regnskab, Selskabsskat, Moms og afgifter og Selskabsret, som har betydning for regnskabsaflæggelsen for 2014. Bogen henvender sig til praktikere og andre, som ønsker overblik. Bogen er delt op i fire hovedafsnit: Regnskab, Selskabsskat, Moms og afgifter og Selskabsret. Ud over en beskrivelse af reglerne indeholder bogen en lang række eksempler inklusive beregninger, som illustrerer anvendelsen af de respektive regler. I afsnittet Overblik får du et overblik over de væsentligste ændringer i 2014 inden for Regn­ skab, Selskabsskat, Moms og afgifter og Selskabsret. Hvert af de fire hovedafsnit i Regnskabs­ håndbogen – Regnskab, Selskabsskat, Moms og afgifter og Selskabsret – indeholder endvidere et indledningskapitel med en omtale af de meste relevante tendenser i forhold til ny lovgivning og udviklingstendenser inden for området. Herefter beskrives de relevante regler på væsent­ lige områder. Regnskabshåndbogen indeholder ingen modelårsrapporter og tjeklister. Disse er i stedet tilgængelige på vores hjemmeside. Du kan på www.pwc.dk/tm finde en oversigtsside med adgang til alle vores regnskabsværktøjer, herunder modelregnskaber og diverse tjeklister. I bogens enkelte kapitler er der henvisninger til relevante, konkrete afsnit, noter eller lignende i modelregnskaberne. I regnskabskapitlet finder du endvidere en oversigt over de væsentligste forskelle i indregning, måling og præsentation mellem ÅRL og IFRS. Har du behov for yderligere litteratur om ÅRL eller IFRS, henviser vi til PwC’s særskilte publikationer om en række aktuelle specialemner. Vi vil i øvrigt anbefale, at du tilmelder dig Dialog fra PwC (via www.pwc.dk/tilmeld). Så modtager du løbende og helt automatisk elektronisk information om netop de emner, du har behov for. Du kan bestille yderligere eksemplarer af Regnskabshåndbogen på www.pwc.dk/rh. Og du kan downloade den fra vores hjemmeside. Det er en interaktiv version med links og søgemuligheder. Herudover kan du via iBooks hente Regnskabshåndbogen i en iPad-udgave. Vi håber, at du får glæde af håndbogen og ønsker dig god læselyst. Hvis du ønsker emner uddybet eller har forslag og kommentarer, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen PwC

Regnskabshåndbogen 2015

5

Indhold Introduktion..............................................................................................

5

Overblik..................................................................................................... Regnskab.............................................................................................................. Selskabsskat......................................................................................................... Moms og afgifter.................................................................................................. Selskabsret...........................................................................................................

23 23 24 25 25

Regnskab 1. Ændringer til årsregnskabsloven i høring............................................. 1.1 Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B................... 1.1.1 Lempelser for mikrovirksomheder..................................................... 1.1.2 Lempelser for dattervirksomheder..................................................... 1.1.3 Forhøjelse af størrelsesgrænser.......................................................... 1.1.4 Særligt for investeringsvirksomheder................................................. 1.1.5 Særligt om immaterielle anlægsaktiver.............................................. 1.1.6 Indregning af hensættelse til omstrukturering................................... 1.1.7 Oplysningskrav for B-virksomheder, som bortfalder........................... 1.1.8 Nye oplysningskrav............................................................................ 1.2 Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C......................... 1.2.1 Lempelser for dattervirksomheder..................................................... 1.2.2 Nye præsentationskrav...................................................................... 1.2.3 Nye oplysningskrav............................................................................ 1.3 Andre ændringer.......................................................................................... 1.4 Ikrafttræden.................................................................................................

29 29 29 30 31 31 32 32 32 33 33 33 33 34 34 35

2. Ændringer til IFRS og årsregnskabsloven.............................................. 2.1 Internationale regnskabsstandarder ............................................................. 2.1.1 Nye IFRS for 2014 ............................................................................. 2.1.2 Nye IFRS’er for 2015 og frem ............................................................ 2.1.3 IFRS i fremtiden................................................................................ 2.2 Ændringer til årsregnskabsloven...................................................................

35 35 35 36 37 38

3. Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven..... 3.1 Generelt (afsnit 4)........................................................................................ 3.2 Aktiver og forpligtelser (afsnit 5).................................................................. 3.3 Resultatopgørelsen (afsnit 6)........................................................................ 3.4 Egenkapital (afsnit 7)................................................................................... 3.5 Pengestrømsopgørelse (afsnit 8)................................................................... 3.6 Koncernregnskabet og koncernetablering (afsnit 10).................................... 3.7 Andre områder (afsnit 11)............................................................................

38 38 39 43 44 44 45 47

Regnskabshåndbogen 2015

7

4. Generelt................................................................................................ 49 4.1 Grundlæggende krav til årsrapporten........................................................... 49 4.1.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 49 4.1.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 51 4.2 Årsrapportens bestanddele........................................................................... 56 4.2.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 56 4.2.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 60 4.2.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 61 4.3 Regnskabsåret.............................................................................................. 62 4.3.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 62 4.3.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 65 4.4 Sammenligningstal....................................................................................... 65 4.4.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 66 4.4.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 69 4.5 Ledelsespåtegning........................................................................................ 70 4.5.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 70 4.5.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 72 4.6 Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning.................................. 72 4.6.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 73 4.6.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 75 4.6.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 81 4.7 Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri................................................ 83 4.7.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 83 4.7.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 89 4.8 Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl.................................... 91 4.8.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 92 4.8.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 94 4.9 Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten............................................ 95 4.9.1 De tidsmæssige rammer for udarbejdelse af årsrapporten.................. 95 4.10 Digital indberetning af årsrapporter.............................................................. 100 5. Aktiver og forpligtelser med tilhørende noteoplysninger....................... 5.1 Generelle bestemmelser om balancen........................................................... 5.1.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.1.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.2 Immaterielle anlægsaktiver........................................................................... 5.2.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.2.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.2.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.3 Materielle anlægsaktiver............................................................................... 5.3.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.3.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.3.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.4 Låneomkostninger ....................................................................................... 5.4.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.4.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.4.3 Fortolkninger og løsninger.................................................................

8

Regnskabshåndbogen 2015

102 103 103 106 109 109 112 120 122 123 128 139 142 142 143 147

5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser . .............................................................. 5.5.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.5.2 Internationale regnskabsstandarder . ................................................ 5.5.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.6 Investeringsejendomme................................................................................ 5.6.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.6.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.6.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.7 Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder ............... 5.7.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.7.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.7.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver (”impairment test”)....................................... 5.8.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.8.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.8.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.9 Varebeholdninger......................................................................................... 5.9.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.9.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.9.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.10 Eventualforpligtelser og eventualaktiver ...................................................... 5.10.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.10.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.10.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.11 Periodeafgrænsningsposter........................................................................... 5.11.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.11.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.12 Hensatte forpligtelser................................................................................... 5.12.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.12.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.12.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 5.13 Medarbejderforpligtelser.............................................................................. 5.13.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 5.13.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 5.13.3 Fortolkninger og løsninger.................................................................

149 150 158 203 205 205 211 218 221 221 227 231 233 233 234 245 246 246 251 254 256 256 258 260 261 261 262 262 263 264 272 275 275 277 288

6. Resultatopgørelsen med tilhørende noteoplysninger............................. 6.1 Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen............................................ 6.1.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 6.1.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 6.2 Indregning af indtægter................................................................................ 6.2.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 6.2.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 6.2.3 Fortolkninger og løsninger.................................................................

290 290 290 295 299 299 300 321

Regnskabshåndbogen 2015

9

6.3 Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter.............. 6.3.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 6.3.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 6.3.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 6.4 Ekstraordinære poster................................................................................... 6.4.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 6.4.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 6.5 Skat i årsregnskabet...................................................................................... 6.5.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 6.5.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 6.5.3 Gradvis nedsættelse af selskabsskatten.............................................. 6.5.4 Fortolkninger og løsninger.................................................................

324 324 328 335 336 336 337 338 338 341 351 353

7. Egenkapital........................................................................................... 7.1 Egenkapitalopgørelsen................................................................................. 7.1.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 7.1.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 7.1.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 7.2 Egne aktier og omkostninger ved emission ................................................... 7.2.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 7.2.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 7.2.3 Fortolkninger og løsninger.................................................................

356 356 356 360 361 361 361 363 364

8. Pengestrømsopgørelse........................................................................... 8.1 Årsregnskabsloven........................................................................................ 8.2 Internationale regnskabsstandarder ............................................................. 8.2.1 Likvider............................................................................................. 8.2.2 Pengestrømme................................................................................... 8.2.3 Driftsaktivitet.................................................................................... 8.2.4 Investeringsaktivitet.......................................................................... 8.2.5 Finansieringsaktivitet........................................................................ 8.2.6 Oplysninger og præsentation i øvrigt................................................. 8.3 Fortolkninger og løsninger............................................................................ 8.3.1 Likvider............................................................................................. 8.3.2 Pengestrømme...................................................................................

365 366 367 368 369 369 371 372 372 374 374 375

9. Ledelsesberetningen.............................................................................. 9.1 Årsregnskabsloven........................................................................................ 9.1.1 Generelt............................................................................................ 9.1.2 Overblik over kravene til ledelsesberetningen i de enkelte regnskabsklasser............................................................. 9.1.3 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar........................................ 9.1.4 Det underrepræsenterede køn i ledelsen............................................ 9.1.5 Særligt om beskrivelse af forhold vedrørende overtagelsesværn m.v. ..... 9.1.6 Særligt om oplysning om virksomhedsledelse m.v.............................. 9.1.7 Tendenser inden for rapportering...................................................... 9.2 Internationale regnskabsstandarder..............................................................

376 376 376

10

Regnskabshåndbogen 2015

377 381 388 390 391 394 396

10. Koncernregnskabet og koncernetablering ........................................... 10.1 Årsregnskabsloven........................................................................................ 10.1.1 Koncernregnskabspligten.................................................................. 10.1.2 Konsolideringens omfang ................................................................. 10.1.3 Konsolidering.................................................................................... 10.1.4 Virksomhedssammenslutninger......................................................... 10.1.5 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i koncernregnskabet.................................................... 10.1.6 Oplysninger og præsentation............................................................. 10.2 Internationale regnskabsstandarder.............................................................. 10.2.1 Koncernregnskabspligten.................................................................. 10.2.2 Konsolideringsomfang....................................................................... 10.2.3 Indregning og måling........................................................................ 10.2.4 Associerede virksomheder og fællesledede virksomheder i koncernregnskabet.................................................... 10.2.5 Fælleskontrollerede arrangementer i koncernregnskabet .................. 10.2.6 Oplysninger og præsentation............................................................. 10.2.7 Nye og ændrede standarder om koncernregnskaber........................... 10.3 Fortolkninger og løsninger............................................................................ 10.3.1 Koncernregnskabspligten.................................................................. 10.3.2 Konsolideringsomfang....................................................................... 10.3.3 Indregning og måling........................................................................

398 399 399 403 404 408

11. Andre områder..................................................................................... 11.1 Segmentoplysninger..................................................................................... 11.1.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.1.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.1.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.2 Ophørte aktiviteter og langfristede aktiver bestemt til salg............................ 11.2.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.2.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.2.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.3 Aktiebaseret aflønning.................................................................................. 11.3.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.3.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.3.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.4 Nærtstående parter....................................................................................... 11.4.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.4.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.4.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.5 Begivenheder efter balancedagen................................................................. 11.5.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.5.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.6 Leasing......................................................................................................... 11.6.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.6.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.6.3 Fortolkninger og løsninger.................................................................

439 439 440 441 449 451 451 453 463 465 465 467 475 477 477 481 490 492 492 493 497 497 498 514

Regnskabshåndbogen 2015

11

412 413 415 417 417 422 431 431 433 434 435 435 436 437

11.7 Offentlig støtte.............................................................................................. 11.7.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.7.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.7.3 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.8 Dagsværdimåling.......................................................................................... 11.8.1 Årsregnskabsloven............................................................................. 11.8.2 Internationale regnskabsstandarder.................................................. 11.8.3 Særligt vedrørende ejendomme......................................................... 11.8.4 Fortolkninger og løsninger................................................................. 11.9 Delårsrapporter............................................................................................ 11.9.1 Delårsrapportens indhold efter delårsrapportbekendtgørelsen.......... 11.9.2 Delårsrapportens indhold efter IAS 34............................................... 11.9.3 Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber................

516 516 516 519 521 521 522 524 526 528 528 530 532

Selskabsskat 1. En praktisk orienteret indgangsvinkel.................................................. 537 2. Ændringer i skattelovgivningen og omtale af væsentlige love................. 537 2.1 Ændringer i skattelovgivningen.................................................................... 537 2.2 Oversigt over væsentlige skattelove............................................................... 540 3. Almindelige regler for opgørelse og selvangivelse af skattepligtig indkomst................................................. 3.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst for 2014 for Industri Norden A/S........... 3.1.1 Opgørelse udskudt skat..................................................................... 3.2 Skatteafstemning.......................................................................................... 3.3 Effektiv skatteprocent................................................................................... 3.4 Indkomståret................................................................................................ 3.4.1 Forlængelse af indkomståret i forbindelse med et selskabs opløsning...... 3.4.2 Omlægning af indkomståret i forbindelse med ind- og udtræden af sambeskatning................................................... 3.5 Acontoskatteordningen................................................................................. 3.6 Selvangivelse og krav til indhold................................................................... 3.6.1 Der er tre typer af oplysningsniveauer................................................ 3.6.2 Skatteregnskabet............................................................................... 3.7 Selvangivelsesfristen..................................................................................... 3.8 Skattepligt til Danmark................................................................................. 4. Permanente forskelle............................................................................ 4.1 Driftsomkostninger....................................................................................... 4.2 Kapitalinteresser........................................................................................... 4.3 Renteudgifter og renteindtægter................................................................... 4.4 Repræsentationsudgifter.............................................................................. 4.5 Udgifter til kapitalfremskaffelse.................................................................... 4.6 Stiftelsesomkostninger ved lånoptagelse etc..................................................

12

Regnskabshåndbogen 2015

541 541 544 546 547 548 548 549 549 550 551 551 553 553 554 554 557 557 557 559 560

4.7 Udgifter i forbindelse med aktieaflønningsordninger m.v................................... 561 4.8 Tab og erstatninger....................................................................................... 562 4.9 Den skattemæssige behandling af udbytter................................................... 563 5. Midlertidige forskelle............................................................................ 5.1 Skattemæssige afskrivninger......................................................................... 5.1.1 Omregning til kontantværdier . ......................................................... 5.1.2 Afskrivning på driftsmidler og skibe.................................................. 5.1.3 Udlejningsaktiver.............................................................................. 5.1.4 Særlige afskrivningssatser på faste anlæg og infrastrukturanlæg........ 5.1.5 Afskrivning på bygninger og installationer......................................... 5.1.6 Afskrivning på kunstnerisk udsmykning............................................ 5.1.7 Indretningsudgifter i lejede lokaler ................................................... 5.1.8 Bygninger på lejet grund.................................................................... 5.1.9 Afskrivning på immaterielle aktiver................................................... 5.2 Hensættelse til ukurans på varebeholdninger................................................ 5.3 Hensættelse til tab på debitorer..................................................................... 5.4 Igangværende serviceleverancer................................................................... 5.5 Intern avance på varelager............................................................................ 5.6 Andre hensatte forpligtelser.......................................................................... 5.6.1 Garantiforpligtelser........................................................................... 5.6.2 Service- og reparationsforpligtelser................................................... 5.7 Fradrag for forudbetalte driftsomkostninger................................................. 5.8 Indirekte produktionsomkostninger.............................................................. 5.9 Skyldige omkostninger................................................................................. 5.10 Hensættelse til feriepengeforpligtelse........................................................... 5.11 Skattemæssige underskud.............................................................................

563 564 564 564 568 568 570 571 572 573 573 574 575 575 576 577 577 577 578 578 579 579 580

6. Særlige skattemæssige forhold.............................................................. 6.1 Beskæring af finansieringsudgifter efter reglerne om tynd kapitalisering, SEL § 11................................................................... 6.1.1 Opgørelse af egenkapital og gæld . .................................................... 6.1.2 Konsolideringsreglen......................................................................... 6.1.3 Tynd kapitalisering – faste driftssteder............................................... 6.1.4 Fradragsbeskæring............................................................................ 6.2 Beskæring af nettofinansieringsudgifter af al gæld, der overstiger renteloft bestemt af skattemæssige værdier, SEL § 11 B................................. 6.2.1 Opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne (SEL § 11 B stk. 4).......... 6.2.2 Opgørelsen af aktiverne (skattemæssig værdi)................................... 6.2.3 Fordeling af en eventuel fradragsbeskæring ved sambeskatning........ 6.3 Beskæring efter EBIT-reglen, SEL § 11 C ....................................................... 6.4 Ejendomsavancebeskatning.......................................................................... 6.4.1 Den skattemæssige anskaffelsessum.................................................. 6.4.2 Udskydelse af avancebeskatningen.................................................... 6.4.3 Modregning af avancer og tab............................................................

581

Regnskabshåndbogen 2015

13

581 582 582 585 586 587 588 589 591 593 594 595 597 597

6.5 Kursgevinst og -tab på fordringer og gæld..................................................... 6.5.1 Mellemværender mellem koncernforbundne og sambeskattede selskaber............................................................... 6.6 Skattefri tilskud............................................................................................ 6.7 Rekonstruktion af selskabskapital................................................................. 6.7.1 Gældsfrigørelse................................................................................. 6.7.2 Koncernforhold m.v........................................................................... 6.7.3 Gældsfrigørelse som led i en samlet ordning...................................... 6.7.4 Konvertering af gæld til aktiekapital.................................................. 6.7.5 Kontant kapitalforhøjelse kombineret med nedbringelse af gæld.......... 6.7.6 Anskaffelsessum for aktier erhvervet ved konvertering eller kontant indskud kombineret med indfrielse af gæld................... 6.8 Fast driftssted i udlandet............................................................................... 6.9 Obligatorisk national sambeskatning............................................................ 6.9.1 Obligatorisk national sambeskatning................................................. 6.9.2 Koncernbegrebet............................................................................... 6.9.3 Kun koncernforbindelse en del af året................................................ 6.9.4 Obligatorisk omlægning af indkomståret........................................... 6.9.5 Administrationsselskabet................................................................... 6.9.6 Opgørelse af sambeskatningsindkomsten........................................... 6.9.7 Underskudsanvendelse...................................................................... 6.9.8 Underskudsbegrænsning................................................................... 6.9.9 Genbeskatning af underskud............................................................. 6.9.10 Løbende genbeskatning..................................................................... 6.9.11 Genbeskatning ud over den løbende genbeskatning........................... 6.10 Frivillig international sambeskatning............................................................ 6.10.1 Genbeskatning af underskud............................................................. 6.10.2 Genbeskatning ved ophør af international sambeskatning................. 6.11 Selskabers aktie- og udbyttebeskatning......................................................... 6.11.1 Definition af datterselskabsaktier...................................................... 6.11.2 Definition af koncernselskabsaktier................................................... 6.11.3 Definition af skattefri porteføljeaktier................................................ 6.11.4 Definition af porteføljeaktier............................................................. 6.11.5 Beskatning af aktieavance................................................................. 6.11.6 Beskatning af udbytte........................................................................ 6.11.7 Mellemholdingregel.......................................................................... 6.11.8 Udlodning af likvidationsprovenu...................................................... 6.11.9 Salg af aktier mellem koncernforbundne parter samt visse omstruktureringer............................................................ 6.11.10 Salg af aktier til det udstedende selskab.................................................. 7. International selskabsbeskatning......................................................... 7.1 CFC-indkomst............................................................................................... 7.1.1 Bestemmende indflydelse og 50 %-kravet.......................................... 7.1.2 Opgørelse af CFC-indkomsten ........................................................... 7.1.3 Aktivtesten – 10 %-kravet.................................................................. 7.1.4 Beskatning af moderselskabet............................................................

14

Regnskabshåndbogen 2015

597 598 599 600 601 602 603 605 606 609 609 611 611 611 613 613 614 616 616 618 619 619 619 620 620 621 621 622 622 622 622 623 623 624 625 625 626 627 627 627 628 628 629

7.2 Transfer pricing............................................................................................ 7.2.1 Definition.......................................................................................... 7.2.2 Hvem er omfattet af armslængdeprincippet?..................................... 7.2.3 Korrektioner til den skattepligtige indkomst...................................... 7.2.4 Oplysnings- og dokumentationsregler............................................... 7.2.5 Bagatelgrænse................................................................................... 7.2.6 Dokumentation m.v........................................................................... 7.2.7 Sanktioner ved utilstrækkelig eller mangelfuld dokumentation......... 7.2.8 Revisorerklæring............................................................................... 7.2.9 Forældelse vedrørende transfer pricing-reguleringer......................... 7.2.10 SKATs værdiansættelsescirkulære...................................................... 7.3 Lempelse for udenlandske skatter................................................................. 7.3.1 Creditlempelse..................................................................................

630 630 630 631 632 633 633 634 635 635 636 636 636

Moms og afgifter 1. Indledning............................................................................................ 641 1.1 Baggrund..................................................................................................... 641 2. Opstart af virksomhed.......................................................................... 2.1 Moms........................................................................................................... 2.1.1 Momspligtig person........................................................................... 2.1.2 Momspligtig transaktion.................................................................... 2.1.3 Hvornår skal en virksomhed momsregistreres?.................................. 2.1.4 Hvordan bliver virksomheden momsregistreret ?............................... 2.2 Afgifter......................................................................................................... 2.2.1 Afgiftspligtig person.......................................................................... 2.2.2 Hvornår skal virksomheden registreres for afgifter?........................... 2.2.3 Afgiftspligtig registrering................................................................... 2.2.4 Hvordan bliver virksomheden registreret for afgifter?........................ 2.3 Opsætning af virksomhedens økonomisystem til korrekt håndtering af moms og afgifter..................................................... 2.3.1 Momskonti og brugen af momskoder................................................. 2.4 Fakturakrav.................................................................................................. 2.4.1 Momsmæssige fakturakrav................................................................ 2.4.2 Afgiftsmæssige fakturakrav................................................................ 2.4.3 Fakturering i anden valuta end DKK.................................................. 2.4.4 Tidspunkt for fakturaudstedelse........................................................ 2.4.5 Hvilket lands regler er gældende?...................................................... 2.4.6 Sælgers pligt ved udstedelse af faktura til andre EU-lande................. 2.4.7 Købers pligt ved modtagelse af faktura.............................................. 2.4.8 Forenklet faktura – beløbsgrænser..................................................... 2.4.9 Elektronisk fakturering......................................................................

642 642 642 642 643 644 645 645 645 645 646

Regnskabshåndbogen 2015

15

646 646 647 648 649 649 649 649 650 650 650 651

3. Virksomhed i drift ................................................................................ 3.1 Momspligtige aktiviteter............................................................................... 3.1.1 Sondring mellem levering af varer og ydelser.................................... 3.1.2 Indenlandsk handel........................................................................... 3.1.3 Handel med udlandet........................................................................ 3.2 Momsgrundlag............................................................................................. 3.2.1 Rabatter............................................................................................ 3.2.2 Tilskud.............................................................................................. 3.3 Afgiftspligtige aktiviteter . ............................................................................ 3.3.1 Afgiftspligtige produkter i Danmark................................................... 3.3.2 Afgiftspligtige aktiviteter i Danmark.................................................. 3.3.3 Betaling af afgifter............................................................................. 3.3.4 Afgiftsregnskab................................................................................. 3.3.5 Eksport til udlandet........................................................................... 3.3.6 Salg uden afgift................................................................................. 3.4 Momsfritagelse og lønsumsafgift.................................................................. 3.4.1 Momsfritagelse efter ML § 13............................................................ 3.4.2 Opgørelse af lønsumsafgift................................................................ 3.4.3 Momsfritagelse efter ML § 34............................................................. 3.5 Afgiftsfritagne aktiviteter ............................................................................. 3.6 Momsfradrag................................................................................................ 3.6.1 Generelt om fradragsret..................................................................... 3.6.2 Særligt om opgørelsen af den delvise fradragsret............................... 3.7 Godtgørelse af energiafgifter........................................................................ 3.7.1 Hvem er berettiget til at få godtgjort energiafgifter?.......................... 3.7.2 Elektricitet......................................................................................... 3.7.3 Brændsler – olie, kul og gas................................................................ 3.7.4 Vand.................................................................................................. 3.8 Særlige momsfradrag.................................................................................... 3.8.1 Biler.................................................................................................. 3.8.2 Repræsentation................................................................................. 3.8.3 Personalerelaterede omkostninger .................................................... 3.8.4 Markedsføring/reklame..................................................................... 3.9 Indberetninger til myndighederne................................................................ 3.9.1 Indberetning til SKAT – momsangivelsen........................................... 3.9.2 Indberetning til SKAT – afgiftsangivelserne....................................... 3.9.3 EU-salg uden moms........................................................................... 3.9.4 Intrastat............................................................................................ 3.9.5 Frist for angivelse af moms og afgifter til SKAT.................................. 3.9.6 Skattekonto.......................................................................................

16

Regnskabshåndbogen 2015

651 651 651 651 652 656 656 656 657 657 658 658 659 659 659 660 660 660 662 663 663 663 665 667 668 669 673 677 678 678 679 680 680 681 681 683 685 686 687 688

3.10 Særlige emner............................................................................................... 3.10.1 Tab på debitorer................................................................................ 3.10.2 Fast ejendom..................................................................................... 3.10.3 Reguleringsforpligtelse...................................................................... 3.10.4 Udlæg og viderefakturering............................................................... 3.10.5 Holdingselskaber............................................................................... 3.10.6 Virksomhedsoverdragelse, herunder omstrukturering ...................... 3.10.7 Gavekort............................................................................................ 3.10.8 Eksportmomsordning........................................................................ 3.11 Byggepladser, godtgørelse af energiafgifter................................................... 3.12 Handlinger til sikring af, at momsen er korrekt............................................. 3.12.1 Sandsynliggørelse af købsmoms........................................................ 3.13 Skal virksomheden have penge tilbage fra SKAT? .........................................

688 689 691 694 696 697 698 701 701 703 703 705 708

4. Ophør af moms- og afgiftspligtige aktiviteter........................................ 4.1 Indsendelse af ophørsblanket........................................................................ 4.2 Varelager, driftsmidler, fast ejendom m.v. .................................................... 4.3 SKAT inaktiverer momsregistreringen...........................................................

709 709 710 710

Selskabsret 1. Selskabslovgivningen aktuelt................................................................ 715 1.1 Vedtagne lovforslag...................................................................................... 715 1.1.1 Særligt om Iværksætterselskaber (IVS).............................................. 716 2. Selskabsloven........................................................................................ 2.1 Stiftelse af et selskab..................................................................................... 2.1.1 Kapitalkrav........................................................................................ 2.1.2 Apportindskud.................................................................................. 2.1.3 Stiftelse til regnskabsmæssige værdier eller dagsværdier.................... 2.1.4 Efterfølgende erhvervelser................................................................. 2.1.5 Anmeldelse....................................................................................... 2.1.6 Stiftelse med tilbagevirkende og fremadrettet kraft............................ 2.2 Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v............................................................... 2.2.1 Ejerbog.............................................................................................. 2.3 Forhøjelse af selskabets kapital .................................................................... 2.3.1 Bemyndigelse til bestyrelsen.............................................................. 2.3.2 Fondsemission................................................................................... 2.3.3 Anmeldelse....................................................................................... 2.3.4 Tidsforløb.......................................................................................... 2.3.5 Indarbejdelse i årsrapporten.............................................................. 2.3.6 Tegningsoptioner............................................................................... 2.3.7 Konvertible eller udbyttegivende gældsbreve .................................... 2.3.8 Efterfølgende erhvervelser.................................................................

717 717 718 721 723 724 725 725 726 727 728 731 732 733 733 734 735 735 736

Regnskabshåndbogen 2015

17

2.4 Nedsættelse af selskabets kapital .................................................................. 2.4.1 Offentliggørelse................................................................................. 2.4.2 Gennemførelse og anmeldelse........................................................... 2.4.3 Tidsforløb.......................................................................................... 2.4.4 Indarbejdelse i årsrapporten.............................................................. 2.5 Egne kapitalandele....................................................................................... 2.5.1 Erhvervelse........................................................................................ 2.5.2 Afhændelse........................................................................................ 2.5.3 Egne kapitalandele i koncernforhold................................................. 2.5.4  Regnskabsmæssig behandling af egne kapitalandele.......................... 2.6 Kapitaltab .................................................................................................... 2.6.1 Retablering af selskabskapitalen........................................................ 2.6.2 Ansvar............................................................................................... 2.7 Selskabets ledelse ........................................................................................ 2.7.1 Direktionens pligter........................................................................... 2.7.2 Bestyrelsens pligter............................................................................ 2.7.3 Tilsynsråd.......................................................................................... 2.7.4 Forretningsorden............................................................................... 2.7.5 Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det centrale ledelsesorgan...................................... 2.7.6 Møder i bestyrelse og tilsynsråd......................................................... 2.7.7 Beslutningsdygtighed i bestyrelsen og tilsynsrådet............................. 2.7.8 Aflønning generelt............................................................................. 2.7.9 Retningslinjer for incitamentsaflønning til ledelsen .......................... 2.7.10 Aftaler indgået med enekapitalejer.................................................... 2.8 Generalforsamling ....................................................................................... 2.8.1 Ordinær generalforsamling................................................................ 2.8.2 Ekstraordinær generalforsamling...................................................... 2.8.3 Indkaldelse til generalforsamling....................................................... 2.8.4 Beslutningskompetence..................................................................... 2.8.5 Sprog................................................................................................ 2.8.6 Ejeraftaler......................................................................................... 2.9 Udbytte......................................................................................................... 2.9.1 Ekstraordinært udbytte...................................................................... 2.9.2 Forsvarlighed i relation til udbytte..................................................... 2.9.3 Udbytte i forlængelse af et offentligt overtagelsestilbud..................... 2.9.4 Tilskud i koncernforhold.................................................................... 2.9.5 Transfer pricing-justeringer...............................................................

18

Regnskabshåndbogen 2015

736 738 739 739 740 740 740 742 742 745 745 746 746 747 748 748 749 750 750 750 751 751 752 753 753 754 754 755 755 756 757 758 761 763 764 764 765

2.10 Økonomisk bistand til moderselskaber, kapitalejere og ledelse m.fl. . ............. 2.10.1 Udlån og sikkerhedsstillelse .............................................................. 2.10.2 Udlån til visse moderselskaber........................................................... 2.10.3 Cash pool-ordninger.......................................................................... 2.10.4 Konsekvenser af ulovlige lån m.v. til aktionærer og ledelse m.fl......... 2.10.5 Ansvar............................................................................................... 2.10.6 Selvfinansiering................................................................................ 2.10.7 Lovlig selvfinansiering....................................................................... 2.10.8 Betingelser for lovlig selvfinansiering................................................ 2.10.9 Generalforsamlingens godkendelse i forbindelse med lovlig selvfinansiering.............................................. 2.11 Fusion og spaltning....................................................................................... 2.11.1 Fusion............................................................................................... 2.11.2 Spaltning .......................................................................................... 2.11.3 Særligt om straksfusion eller straksspaltning af anpartsselskaber......... 2.11.4 Oversigt over muligheder for at fravælge dokumenter ved fusion og spaltning.................................................. 2.11.5 Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for fusioner og spaltninger.... 2.11.6 Tidsforløb og frister ved fusion og spaltning ...................................... 2.11.7 Tilførsel af aktiver.............................................................................. 2.12 Likvidation og opløsning .............................................................................. 2.12.1 Likvidation........................................................................................ 2.12.2 Opløsning ved betalingserklæring...................................................... 2.12.3 Tvangsopløsning................................................................................ 2.13 Filialer.......................................................................................................... 2.14 Koncerner.....................................................................................................

766 766 768 770 770 771 771 772 774 774 775 775 781 785 787 788 790 791 792 792 794 794 795 797

3. Oversigt over væsentlige forskelle mellem aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber............................................... 799

Stikordsregister Stikordsregister......................................................................................... 805

Kontaktoplysninger og gængse forkortelser Kontaktoplysninger................................................................................... 817 Gængse forkortelser................................................................................... 818

Regnskabshåndbogen 2015

19

Overblik

Overblik Regnskabshåndbogen indeholder en gennemgang af nyheder samt gældende regler og prak­ sis inden for områderne Regnskab, Selskabsskat, Moms og afgifter samt Selskabsret. I dette overbliksafsnit har vi gengivet de væsentligste nyheder inden for de nævnte områder, hvilket, vi håber, kan medvirke til at give et hurtigt overblik over udviklingen. En detaljeret gennemgang findes i de respektive afsnit.

Regnskab Årsregnskabsloven står over for den største ændring siden dens tilblivelse i 2001. Ændringerne er først og fremmes drevet af det nye regnskabsdirektiv, men også ud fra et ønske om at tilpasse loven til den udvikling, der har været i IFRS siden lovens tilblivelse. En væsentlig dagsorden for direktivet og dermed lovforslaget er i høj grad administrative lem­ pelser for virksomhederne. Det betyder bl.a., at antallet af notekrav reduceres for klasse B virk­ somheder. Bl.a. udgår kravet om en egenkapitalopgørelse. Ændringerne følger af direktivets maksimumsharmoniseringskoncept, hvilket betyder, at Danmark ikke har mulighed for at stille flere krav end direktivet tilsiger. Af andre væsentlige ændringer foreslås indførelse af et såkaldt mikro-regime, hvorefter meget små virksomheder kan aflægge et forenklet kostprisregnskab, hvor bl.a anvendt regnskabsprak­ sis kan undlades. Endvidere kan datterselskaber når visse betingelser, herunder at moderselska­ bet hæfter for datterselskabets forpligtelser, anvende disse forenklede regler. Muligheden for at investeringsvirksomheder kan måle investeringsaktiver til dagsværdi foreslås ophævet. Til gengæld gives en generel adgang til at måle investeringsejendomme til dagsværdi. Gældsforpligtelser vedr. investeringsaktiver kan ikke længere måles til dagsværdi. Der foreslås som krævet af direktivet indført en såkaldt land for land rapportering på betalinger til det offentlige for visse aktiviteter inden for udvindingsindustrien m.v., ligesom kravene til CSR rapportering for store virksomheder foreslås skærpet. Lovforslag forventes fremsat således at det kan blive vedtaget i indeværende Folketingssamling og med ikrafttræden i 2016. Siden Regnskabshåndbogen 2014 er der vedtaget en enkelte ændring til Årsregnskabsloven. Danske virksomheder har nu – som forventet – fået mulighed for at aflægge en årsrapport udelukkende på engelsk. Det er en betingelse, at muligheden herfor fremgår af vedtægterne. 2014 er til gengæld et lille år i IFRS sammenhæng, hvor kun enkelte mindre justeringer til eksi­ sterende standarder træder i kraft. De virksomheder, der har udskudt ikrafttræden af IFRS 10-12 i henhold til EU godkendelsen vil dog kunne få en vis påvirkning af deres årsrapport for 2014.

Regnskabshåndbogen 2015

23

Fremadrettet vil flere nye standarder kunne påvirke regnskabsaflæggelsen væsentligt. Bl.a. er den nye indtægtsførselsstandard, IFRS 15, nu blevet endelig med ikrafttræden i 2017. Standarden indeholder langt mere vejledning end IAS 18, og alene af den grund vil den kunne påvirke regnskabspraksis for indtægtsførsel. Det vil i praksis være nødvendigt for alle virk­ somheder at forholde sig til, hvilken effekt den nye standard kan få på regnskabsaflæggelsen. Standarden forventes EU godkendt i løbet af 2015. Endvidere er den nye standard om finansielle instrumenter, IFRS 9, blevet endelig. Den træ­ der i kraft i 2018. Standarden indeholder væsentlige ændringer til klassifikation og måling af finansielle aktiver, væsentlige lempelser til bestemmelserne om regnskabsmæssig afdækning og en ny metode for nedskrivning på tilgodehavender og udlån, baseret på forventede tab. EU kommisisonen har endnu ikke tilkendegivet, hvornår godkendelse af standarden kan for­ ventes at ske, men ved redaktionens slutning ser det ud til, at godkendelsesprocessen vil gå i gang, således at standarden kan være godkendt ved udgangen af 2015. Endelig arbejdes der fortsat med en ny leasingstandard hvorefter alle leasingaftaler skal indreg­ nes i balancen på leasingtagersiden. IASB har taget en foreløbig beslutning om, at den sondring, der var lagt op til mellem forskellige typer af leasingaftaler (A- og B) alligevel ikke indføres. I stedet skal alle leasingaftaler behandles på i realiteten samme måde som finansielle leasingaf­ taler behandles efter IAS 17. På leasinggiversiden har IASB taget en foreløbig beslutning om, at den nuværende sondring mellem operationel og finansiel leasing opretholdes. Endelig standard forventes i 2. halvår af 2015.

Selskabsskat Den politiske agenda i 2014 har, ligesom i 2013, været vækst og skabelsen af danske arbejds­ pladser. Regeringen tog derfor initiativ til vedtagelsen af endnu en vækstplan. Til forskel fra for­ rige år var der kun to punkter vedrørende selskabsskat: nemlig særlig fradragsret for investerin­ ger i små unoterede virksomheder samt lempelse af udbyttebeskatningen for porteføljeaktier. Derudover har folketinget vedtaget lovforslaget L81, der strammer reglerne for beskatning af aktieavance og udbytte i forbindelse med visse aktiesalg og omstruktureringer, hvor aktionæ­ ren modtager et kontantvederlag. De vedtagne ændringer vedrører værnsreglerne i LL § 16 A og § 16 B samt SEL § 2 D. Derudover er der også indført en ny værnsregel i fusionsskatteloven, der skal ramme tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattefri omstrukturering mod­ tager kontantvederlag. Fra og med indkomståret 2014 skal selskabers selvangivelser indberettes digitalt. Dette er en del af digitaliseringen af selskabsskatten (DIAS), der blandt andet også medfører, at selskaber skal indberette forskellige andre oplysninger til SKAT digitalt. Dette omfatter blandt andet oplysninger om sambeskatningsforhold, skattefrie omstruktureringer og fremførbare skatte­ mæssige underskud. En række bekendtgørelser om digital indberetning til SKAT er allerede trådt i kraft i 2014.

24

Regnskabshåndbogen 2015

Moms og afgifter I Regnskabshåndbogen 2015 har vi igen inkluderet et afsnit omkring moms og afgifter. Det har vi gjort, fordi virksomhederne i dagligdagen håndterer store pengebeløb vedrørende moms og afgifter, hvor virksomhederne opkræver og indbetaler moms og afgifter til SKAT. Det er derfor vigtigt for regnskabet, at moms og afgifter bliver håndteret og indberettet korrekt. Samtidig er det vigtigt, at virksomheden foretager de nødvendige kontroller af, at der betales de rigtige beløb til SKAT. Selv mindre fejl i den systemmæssige håndtering af moms og afgifter kan betyde, at der enten betales for meget i moms og afgifter, eller at virksomheden betaler for lidt. I begge tilfælde er konsekvensen, at regnskabet ikke er korrekt. Ændringerne på moms- og afgiftsområdet er mange hvert eneste år – også i 2015. Således ind­ føres der i 2015 fuld fradragsret for moms på hotelovernatninger. Samtidig bliver der indført nye regler for salg af elektronisk leverede ydelser, tele- og broadcasting ydelser. Derudover er det vigtigt, at være opmærksom på, at man i løbet af 2014 har indført omvendt betalingspligt på mobiltelefoner, tablets m.v. Herudover er afgiftssatserne og virksomhedernes muligheder for godtgørelse af energiafgif­ ter ændret. Særligt har godtgørelsesreglerne for elektricitet ændret sig markant de seneste år.

Selskabsret Siden Regnskabshåndbogen 2014 er der ikke vedtaget lovændringer til selskabsloven. På nuværende tidspunkt er det dog ikke alle ændringerne, som blev vedtaget i lov nr. 616 af 12. juni 2013, der er trådt i kraft. Enkelte af ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2014, mens andre ændringer først træder i kraft senere. De væsentligste ændringer, som er trådt i kraft 1. januar 2014, omfatter: • • • • •

Muligt at stifte et ”Iværksætterselskab”, som blot kræver en startkapital på DKK 1 Minimumskapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes fra TDKK 80 til TDKK 50 Ikke længere muligt at stifte S.M.B.A.-selskaber Regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted inden for EU/EØS Ændring af reglerne om kapitaltab, således der ikke længere er kapitaltab, når et kapital­ selskabs selskabskapital kommer under TDKK 62,5.

Regnskabshåndbogen 2015

25

Regnskab

Ændringer til årsregnskabsloven i høring

Den 7. november 2014 udsendte Erhvervsstyrelsen et forslag til ændring af ÅRL i høring. Forslaget indeholder den største ændring af ÅRL siden 2001 og har især indflydelse på små virksomheder. Ændringerne til ÅRL skyldes primært, at EU i sommeren 2013 vedtog et nyt regnskabsdirek­ tiv og sekundært et ønske om tilpasning af ÅRL til IFRS.

Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B



1.1

Høringsforslaget indeholder en række forskellige ændringer for B-virksomheder, fordi det nye regnskabsdirektiv implementerer en række lempelser af byrderne for små virksomheder. Det betyder, at enkelte oplysningskrav vil bortfalde, fordi Danmark ikke kan indføre yder­ ligere oplysninger for klasse B-virksomheder end indeholdt i regnskabsdirektivet – såkaldt maksimumharmonisering af noteoplysninger. Herudover indføres specielle regler for mikrovirksomheder og dattervirksomheder. Der vil dog også være enkelte yderligere krav til små virksomheder. Bl.a. genindføres kravet om en ledelsesberetning, hvori virksomhederne skal beskrive deres væsentligste aktiviteter, væsentlige ændringer i aktiviteter og virksomhedens økonomiske forhold.

1.1.1

Lempelser for mikrovirksomheder

For mikrovirksomheder foreslås et specielt regelsæt. Mikrovirksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende år ikke overstiger to af følgende størrelsesgrænser: • • •

Omsætning DKK 5,4 mio. Balancesum DKK 2,7 mio. Gennemsnitligt antal ansatte 10

Derudover må en mikrovirksomhed ikke eje kapitalandele i andre virksomheder og heller ikke drive investeringsvirksomhed. Det er samtidig et krav, at mikrovirksomheden skal måle finansielle aktiver og forpligtelser og investeringsejendomme til kostpris.

Regnskabshåndbogen 2015

Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B

1.

29

En virksomhed, som overholder disse krav, kan undlade en række oplysninger fra årsrap­ porten: • • • • • •

Oplysning om anvendt regnskabspraksis Oplysning om op- og nedskrivninger af aktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi Oplysning om gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancedagen Oplysninger om særlige poster (nyt oplysningskrav) Oplysninger om gennemsnitligt antal ansatte (genindførelse af oplysningskrav) Oplysning om modervirksomheden for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed

Mikrovirksomheder skal fortsat udarbejde en årsrapport, som indeholder ledelsespåteg­ ning (medmindre der kun er ét ledelsesmedlem), ledelsesberetning, resultatopgørelse og balance. Årsrapporten skal fortsat indberettes til Erhvervsstyrelsen. Mikrovirksomheder skal med undtagelse af ovennævnte begrænsning ved måling af finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme følge de almindelige regler for indregning og måling i regnskabsklasse B. Såfremt virksomheden anvender reglerne for mikrovirksomheder helt eller delvist, skal dette oplyses i noterne.

1.1.2

Lempelser for dattervirksomheder

Dattervirksomheder i regnskabsklasse B får mulighed for at aflægge årsrapport efter reg­ lerne for mikrovirksomheder, såfremt følgende betingelser kan overholdes: • • • • •



Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land Koncernregnskabet udarbejdes efter ÅRL eller regnskabsdirektivet og er revideret og of­ fentliggjort Alle virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har ind­ sendt en årsrapport, hvor undtagelsen ikke er anvendt Det oplyses både i dattervirksomhedens årsrapport og i koncernregnskabet, at dattervirk­ somheden har aflagt årsrapport under denne undtagelse

Det betyder, at dattervirksomheder får mulighed for at udarbejde årsrapporter efter mere simple krav og derfor kan undlade en række oplysninger i årsrapporten. Samtidig begrænser det dog dattervirksomhederne, idet de ligesom mikrovirksomhederne skal måle finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme til kostpris. Dattervirksomhederne opnår derved nogle lempelser men kan muligvis ikke aflægge en årsrapport efter samme regnskabspraksis som moderselskabet.

30

Regnskabshåndbogen 2015

Forhøjelse af størrelsesgrænser

I høringsforslaget lægges op til en forhøjelse af størrelsesgrænserne, hvor der anvendes de maksimale størrelsesgrænser i regnskabsdirektiverne. Det betyder for klasse B-virksomheder og C-mellemvirksomheder, at størrelsesgrænserne for omsætning og balancesum forhøjes, men gennemsnitligt antal ansatte holdes konstant.

DKK mio.

Klasse C mellem

Små ­koncerner

Nuværende

Ny

Nuværende

Ny

Nuværende

Ny

Omsætning

72

89

286

313

72

89

Balancesum

36

44

143

156

36

44

Gns. antal ansatte

50

50

250

250

50

50



Klasse B

Forøgelsen af størrelsesgrænserne vil betyde, at flere virksomheder kan aflægge årsrapport som klasse B-virksomhed, ligesom flere koncerner kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Der foretages også ændringer til, hvordan størrelsesgrænserne skal opgøres. Det skyldes, at en række holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder hidtil har kunnet aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, idet deres indtægter ikke har været omfattet af defini­ tionen på nettoomsætning i ÅRL. De har derfor ikke overskredet to af størrelsesgrænserne. Fremadrettet skal indtægter fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter medreg­ nes ved opgørelsen af nettoomsætningen til brug for fastlæggelse af størrelsesgrænserne, såfremt indtægter fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter overstiger virksom­ hedens nettoomsætning. Det vil betyde, at flere virksomheder skal aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse, idet de formodentlig vil overskride størrelsesgrænsen for både nettoomsætning og balancesum. Virksomhedens indtægter kan i resultatopgørelsen præsenteres som hidtil. Det er kun ved opgørelse af nettoomsætningen til brug for fastlæggelse af regnskabsklassen, at nettoomsæt­ ningen skal opgøres anderledes end hidtil.

1.1.4

Særligt for investeringsvirksomheder

Årsregnskabslovens bestemmelse for investeringsvirksomheder har ud over investeringsejen­ domme også omfattet andre investeringsaktiver, fx kapitalandele. Bestemmelsen ændres, således at den alene kan anvendes på investeringsejendomme. Til gengæld vil det ikke være et krav, at investering er virksomhedens hovedaktivitet. Ændringen betyder også, at det ikke længere vil være muligt at måle de tilknyttede gældsforpligtelser til dagsværdi.

Regnskabshåndbogen 2015

Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B

1.1.3

31

1.1.5

Særligt om immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver har hidtil maksimalt kunne afskrives over 20 år. Dette maksimal­ krav ophæves, hvorfor immaterielle anlægsaktiver fremover skal afskrives ligesom materiel­ le anlægsaktiver over brugstiden. Samtidig ophæves kravet om oplysning af en begrundelse, hvis afskrivningsperioden overstiger fem år. Der indføres dog et krav om, at brugstiden for goodwill altid skal beskrives og begrundes. Samtidig præciseres det i loven, at en nedskriv­ ning af goodwill aldrig kan tilbageføres, hvorimod en nedskrivning på andre anlægsaktiver godt kan tilbageføres.

1.1.6

Indregning af hensættelse til omstrukturering

Indregningskriterierne for hensættelser til omstrukturering tilpasses IFRS. Det betyder, at en omstruktureringshensættelse skal indregnes på et senere tidspunkt end under de nuvæ­ rende regler. I dag kan en omstruktureringshensættelse indregnes, når den er besluttet, og der foreligger en overordnet plan. Fremadrettet stilles der krav om, at omstruktureringen skal være besluttet, der er udarbejdet en detaljeret plan, og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt. Alt andet lige vil ændringen betyde, at virksomhederne kan indregne færre omstruktureringshensættelser på balancedagen. Det vil ligeledes betyde, at der kan indregnes færre omstruktureringshensættelser i en virksomhedsovertagelse, idet det vil være stort set umuligt at indregne en omstruktureringshensættelse vedrørende den overtagne virksomhed, fordi der ikke eksisterer en forpligtelse på overtagelsesdagen.

1.1.7

Oplysningskrav for B-virksomheder, som bortfalder

Som følge af regnskabsdirektivets krav om maksimumharmonisering kan Danmark ikke ind­ føre yderligere oplysningskrav end medtaget i regnskabsdirektivet. Det betyder, at en række oplysningskrav i regnskabsklasse B ophæves. Oplysningskravene flyttes dog i stort omfang til regnskabsklasse C, som derfor fortsat skal overholde disse. Bl.a. følgende oplysningskrav ophæves: Paragraf i ÅRL

32

Nuværende oplysningskrav for regnskabsklasse B, som ophæves

56

Egenkapitalopgørelse eller note med bevægelser på egenkapitalen

64

Særskilte oplysninger om sikkerhedsstillelser

64

Særskilte oplysninger om eventualforpligtelser

72

Oplysninger om kapitalandele, herunder navn, hjemsted, retsform, ejerandel m.v.

75

Specifikation af selskabskapitalen

76

Egne kapitalandele – flyttes til ledelsesberetningen

Regnskabshåndbogen 2015

Nye oplysningskrav

Der indføres for B-virksomheder enkelte nye oplysningskrav, idet virksomhederne fremover skal give en række oplysninger om værdiansættelsesmetoder og de forudsætninger, der ligger til grund, såfremt aktiver måles til dagsværdi. Herudover genindføres kravet om oplysning af gennemsnitligt antal ansatte i virksomheden. Der tilføjes samtidig et nyt oplysningskrav om specifikation af de særlige poster, som virksomheden har haft i regnskabsåret. Det er dog alene et oplysningskrav og således ikke en mulighed for særskilt præsentation i resultatopgø­ relsen, som ses hos IFRS-aflæggere.

Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C



1.2

Der foretages enkelte ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C, herunder lempel­ ser for dattervirksomheder og videreførelse af en række af de ophævede oplysningskrav fra regnskabsklasse B. Samtidig forhøjes størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder i klasse C, jf. afsnit 1.1.3 ovenfor.

1.2.1

Lempelser for dattervirksomheder

Dattervirksomheder i regnskabsklasse C får mulighed for at aflægge årsrapport efter regn­ skabsklasse B. Det kræver dog, at betingelserne oplistet i afsnit 1.1.2 overholdes. Det vil betyde, at dattervirksomhederne kan følge lempeligere krav til oplysninger, men også for indregning og måling. En anvendelse af bestemmelsen betyder ligeledes, at dattervirksomhederne får mulighed for at vælge udvidet gennemgang i stedet for revision af årsrapporten.

1.2.2

Nye præsentationskrav

Virksomheder i regnskabsklasse C skal præsentere ophørende aktiviteter på en særskilt post i resultatopgørelsen og specificere posten i noterne. Dette svarer til præsentationen af ophø­ rende aktiviteter i IFRS 5. Hvis virksomheden indregner udviklingsprojekter i balancen, stilles et nyt krav om binding af en reserve under egenkapitalen, som svarer til de aktiverede omkostninger. Reserven kan reduceres med afskrivninger foretaget på udviklingsprojekterne og vil derfor som udgangs­ punkt være lig den regnskabsmæssige værdi af de aktiverede udviklingsprojekter.

Regnskabshåndbogen 2015

Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C

1.1.8

33

1.2.3

Nye oplysningskrav

Når en klasse C-virksomhed enten har indregnet udskudte skatteaktiver eller udviklingsom­ kostninger i balancen, skal der gives oplysninger om de forudsætninger, der ligger til grund for indregningen. Herudover ændres kravet om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter fra ale­ ne at gælde for transaktioner, der ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, til fremover at omfatte alle transaktioner med nærtstående parter. Det betyder, at virksomhederne kommer til at oplyse om flere transaktioner. Men til gengæld slipper virksomheden for at dokumen­ tere, hvorvidt alle transaktioner er indgået på markedsvilkår, hvilket i praksis har vist sig at være byrdefuldt for virksomhederne at opfylde. Redegørelsen for samfundsansvar for store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D bliver udvidet, således den også skal omfatte virksomhedens forretningsmodel. Denne udvidelse af redegørelsen skyldes vedtagelsen af et nyt EU-direktiv men får først ikrafttræ­ den for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Endvidere indføres såkaldt land-for-land-rapportering om betalte skatter til offentlige myn­ digheder. Dette krav gælder alene for store klasse C-virksomheder med aktivitet inden for efterforskning eller udvinding af naturressourcer samt skovbrug. Børsnoterede virksomhe­ der inden for de pågældende brancher skal ligeledes rapportere herom. Der foretages også en udvidelse af oplysningskravet om konvertible gældsbreve, som frem­ over kommer til at omfatte tilsvarende rettigheder udstedt af virksomheden, som kan med­ føre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele. Det betyder, at oplys­ ningskravet også kommer til at omfatte fx udstedelse af warrants eller andre ordninger med aktiebaseret vederlæggelse, som er egenkapitalbaserede. Dette er en væsentlig udvidelse af oplysningskravet i forhold til i dag, hvor der alene skal oplyses om warrantordninger, såfremt de er indgået med selskabets ledelse.

1.3

Andre ændringer

I lighed med forhøjelsen af størrelsesgrænserne for klasse B-virksomheder foretages forhø­ jelse af størrelsesgrænserne for små koncerner, jf. afsnit 1.1.3. Samtidig ændres metoden til at opgøre størrelsesgrænserne for små koncerner, således at der fremover er to muligheder: • •

Der foretages eliminering i forbindelse med opgørelse af nettoomsætning og balancesum Der foretages ikke eliminering i forbindelse med opgørelse af størrelsesgrænserne, men til gengæld foretages en forhøjelse af størrelsesgrænsen for nettoomsætning og balancesum med 20 %.

For koncernregnskaber foretages herudover en ændring vedrørende minoritetsinteresser, som ikke længere er en selvstændig kategori under passiver men derimod en del af egenka­ pitalen. Det betyder ligeledes, at minoriteternes andel af resultatet ikke skal fratrækkes årets resultat i resultatopgørelsen men fordeles i resultatdisponeringen.

34

Regnskabshåndbogen 2015

Indsendelsesfristen for årsrapporter for ikke-børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse B og C forlænges fra fem måneder til seks måneder.

1.4

Ikrafttræden

Loven forventes at blive vedtaget i Folketinget inden sommeren 2015 og få ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Ændringen til redegørelsen for samfundsvar forventes dog først at få ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Der lægges i høringsudkastet op til, at førtidig implementering vil være muligt, hvis virksomhederne har et ønske om at anvende lempelserne tidligere.

2.

Ændringer til IFRS og årsregnskabsloven

2.1

Internationale regnskabsstandarder

2.1.1

Nye IFRS for 2014

2014 er et af de mindre år IFRS-mæssigt bortset fra de virksomheder, som i henhold til EU-godkendelsen har valgt at udskyde implementering af ”konsolideringspakken” bestå­ ende af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12. De væsentligste ændringer omfatter: • • • •

Præcisering af bestemmelserne om modregnet præsentation af finansielle aktiver og for­ pligtelser i IAS 32 Ændring af IFRS 10 vedrørende konsolidering, således at investeringsselskaber fritages for at aflægge koncernregnskab mod i stedet at indregne deres investeringer til dagsværdi. Ændringer til IAS 36 vedrørende oplysninger om grundlag for nedskrivningstest IFRIC 21 vedrørende offentlige afgifter.

Regnskabshåndbogen 2015

35

Ikrafttræden 1.4

Som følge af tilpasningen til IFRS vil der også komme ændringer til, hvordan virksomhedssam­ menslutninger skal behandles under ÅRL. Erhvervsstyrelsen vil udsende en vejledning om, hvilke af bestemmelserne i IFRS 3, der er relevante at anvende under ÅRL. Det betyder ikke, at IFRS 3 skal anvendes fuldt ud under ÅRL, men at vi må forvente, der vil komme tilpasnin­ ger og dermed ændringer til den måde, virksomhedssammenslutninger indregnes på i dag. Derudover vil sammenlægningsmetoden fortsat kunne anvendes på koncerninterne virksom­ hedssammenlægninger. I den forbindelse indføres dog mulighed for, at sammenlægningsme­ toden kan anvendes på overtagelsesdagen, hvilket medfører, at der ikke korrigeres tal forud for overtagelsesdagen, herunder sammenligningstal.

Præciseringerne vedrørende bestemmelserne om modregnet præsentation fastslår, at betin­ gelsen for at præsentere et finansielt aktiv og en finansiel forpligtelse er, at modregnings­ adgangen er til stede såvel i den løbende drift som i misligholdelsessituationer. Endvidere præciseres det, at hvis modregnet præsentation baseres på samtidig afregning og ikke på modregning af betalingerne, skal likviditets- og kreditrisikoen være minimal. I praksis vil dette alene kunne opfyldes ved, at betalingerne foregår via et såkaldt clearing house. Ændringen til IFRS 10 skal anvendes af virksomheder, der opfylder definitionen på at være investeringsvirksomheder. Dermed er en ændring, som branchen længe har ønsket, nu gen­ nemført. Ændringen til IAS 36 fjerner det oplysningskrav, der blev indført i 2013-udgaven af IAS 36 om at oplyse om genindvindingsværdien for hver enkelt pengestrømsgenererende enhed, hvortil der er henført goodwill. Til gengæld skal de væsentligste driftsmæssige forudsætnin­ ger angives. Det er således ikke længere tilstrækkeligt at angive grundlaget for fastsættelse af forudsætningerne. IFRIC 21 fastslår, i overensstemmelse med principperne i IAS 37, at en offentlig afgift ind­ regnes på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver forpligtet til at betale. Er en afgift eksem­ pelvis betinget af, at virksomheden i løbet af et regnskabsår har opnået en given omsætning, indregnes afgiften først på det tidspunkt, hvor omsætningen opnås, uanset hvor sandsynligt det på et tidligere tidspunkt måtte være, at omsætningen nås.

2.1.2

Nye IFRS’er for 2015 og frem

I 2015 træder der alene mindre ændringer til eksisterende standarder i kraft. Disse omfatter årlige forbedringer 2010-2012 og 2011-2013 og en mindre ændring til IAS 19 vedrørende pensionsforpligtelser. Endvidere træder der mindre ændringer vedrørende IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28 i kraft i 2016. I 2017 og 2018 træder der derimod nye standarder i kraft, som vil påvirke langt de fleste virk­ somheder, nemlig IFRS 15 om indtægtsindregning og IFRS 9 om finansielle instrumenter. Den nye standard vedrørende indtægtsførsel omfatter indtægter fra kontrakter med kunder og erstatter IAS 18 om indtægtsførsel, IAS 11 om entreprisekontrakter og IFRIC 15 om salg af fast ejendom, En model, hvor der indtægtsføres i takt med, at virksomhedens leverings­ forpligtelse (performance obligation) afvikles. Det betyder i praksis, at overgang af kontrol­ len over aktivet/ydelsen får stor betydning for tidspunktet for indtægtsførsel. For en række virksomheder vil den nye standard primært medføre behov for at etablere en anden (bedre) dokumentation for indtægtsførsel, uden at det medfører ændringer i nuværende praksis, mens den for andre virksomheder kan medføre ændringer i nuværende praksis. Det kan efter omstændighederne omfatte virksomheder, der opnår indtægter ved salg af licenser, virksom­ heder, der leverer outsourcing, og virksomheder, der indgår bindende aftaler om produktion af aktiver, som ikke er individuelt tilpassede til kunden. EU har indikeret, at standarden kan forventes EU-godkendt medio 2015.

36

Regnskabshåndbogen 2015

• • •

Klassifikation og måling af finansielle aktiver Nedskrivning af tilgodehavender Regnskabsmæssig afdækning.

I den oprindelige udgave af IFRS 9 var der alene to kategorier af finansielle aktiver, nemlig amortiseret kostpris og dagsværdi over resultatopgørelsen. Denne del af standarden blev imidlertid genåbnet, og der er nu indført en 3. kategori for gældsinstrumenter (obligationer m.v.); dagsværdi over anden totalindkomst. Tilgodehavender skal nedskrives på basis af en forventet tabsmodel. For sædvanlige varetil­ godehavender er der indført en bestemmelse om, at det samlede forventede tab skal indreg­ nes straks. Bestemmelserne om regnskabsmæssig afdækning bliver væsentligt forenklet. Således vil en transaktion som udgangspunkt kvalificere til regnskabsmæssig afdækning, hvis den ud fra virksomhedens finansielle risikostyringsstrategi kvalificerer hertil. For en nærmere omtale af IFRS 9 henvises til afsnit 5.5.2.7. EU har p.t. ikke indikeret forventet tidspunkt for EU-godkendelse.

2.1.3

IFRS i fremtiden

IASB arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en ny leasingstandard baseret på de kommenta­ rer, som IASB modtog på 2. udkast, udsendt i 2013. Den helt afgørende ændring i forhold til den nuværende standard, IAS 17, er, at der gøres op med sondringen mellem finansiel og operationel leasing. Dermed skal leasingtager indregne alle leasingaftaler i balancen – dog er leasingaftaler med en maksimal løbetid på ét år i henhold til 2. udkast undtaget. I 2. udkast var der lagt op til en forskellig indregning af forskellige typer leasingaftaler. Forslaget indebar, at leasing af fast ejendom typisk ville påvirke resultatopgørelsen med lige store beløb over leasingperioden, mens leasing af andre aktiver typisk ville have den største resultatindvirkning i begyndelsen grundet faldende renteomkostninger og lineær afskriv­ ning, svarende til effekten af indregning af en finansiel leasingkontrakt efter IAS 17. IASB har efterfølgende besluttet, at den endelige standard – bortset fra, at korte leasing­ kontrakter ikke skal indregnes – ikke skal sondre mellem forskellige typer af leasingaftaler. Dermed skal alle indregnede leasingkontrakter behandles som finansierede køb, hvorved omkostningen vil være størst i begyndelsen. IASB har ikke angivet en dato for, hvornår den endelige standard udsendes.

Regnskabshåndbogen 2015

37

Internationale regnskabsstandarder

Den nye standard vedrørende finansielle instrumenter ændrer grundlæggende ved den regn­ skabsmæssige behandling af finansielle instrumenter på en række områder, nemlig:

2.1

For en nærmere omtale af IFRS 15 henvises til afsnit 6.2.2.4.

2.2

Ændringer til årsregnskabsloven

ÅRL er ændret én gang inden for det seneste år. Det vedrører muligheden for at aflægge årsrapport på engelsk. Det i 2013 fremsatte lovforslag vedrørende muligheden for at aflægge årsrapport på engelsk er vedtaget i 2014. Ønsker man at aflægge årsrapporten på et tredje sprog, skal dette fortsat ske som en flersproget model, hvori enten engelsk eller dansk indgår som ét af sprogene. En virksomhed, der ønsker at aflægge årsrapporten på engelsk, skal beslutte det på generalfor­ samlingen med simpelt flertal. Denne beslutning skal optages i selskabets vedtægter. Det første år, virksomheden vælger at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, er det ikke en betingelse, at det på forhånd står i vedtægterne. Når årsrapporten første gang skal aflægges på engelsk, kan dette ske ved, at det optages som et punkt på dagsordenen, der skal behand­ les, inden punktet om årsrapportens godkendelse kan behandles. Godkendes dette forslag, kan den engelske årsrapport godkendes i umiddelbar forlængelse heraf. I tilfælde af, at generalfor­ samlingen forkaster forslaget om fremover at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk, må den ordinære generalforsamling afbrydes. Herefter må der udarbejdes en årsrapport på dansk. Generalforsamlingen kan herefter genoptages og godkende den årsrapport, der er udarbejdet på dansk. Det medfører formentligt i praksis, at der skal sikres et simpelt flertal for ændringen, inden denne model anvendes. Generalforsamlingen kan til hver en tid beslutte, at årsrapporten atter skal aflægges på dansk.

3.

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Nedenfor angives i summarisk form en række forskelle på indregning og måling mellem IFRS som godkendt af EU og ÅRL. IFRS-standarden for små og mellemstore virksomheder omtales ikke. Tallene i parentes henviser til de konkrete afsnit i regnskabsdelen, hvor emnet er beskrevet detaljeret.

3.1

Generelt (afsnit 4)

Grundlæggende krav til årsrapporten (4.1) Efter IAS 1 kan uvæsentlige poster sammendrages med andre uvæsentlige poster. Efter ÅRL kan poster også sammendrages, men dog således at romertalsposter og hovedposter i resultatopgørelsen og balanceskemaerne ikke sammendrages.

38

Regnskabshåndbogen 2015

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri (4.7) Efter IAS 8 skal en praksisændring, hvorefter immaterielle eller materielle anlægsaktiver fremover måles til omvurderet værdi, jf. IAS 16 og IAS 38, behandles som en omvurdering efter de nævnte standarder. Det betyder, at sammenligningstal ikke tilpasses. Efter ÅRL skal praksisæn­ dringen gennemføres med tilbagevirkende kraft, inkl. tilpasning af sammenligningstal. Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl (4.8) Efter IAS 8 skal fejl vedrørende tidligere år rettes via egenkapitalen, medmindre der er tale om uvæsentlige fejl. Efter ÅRL kan og skal kun fundamentale fejl vedrørende tidligere år rettes via egenkapitalen. Øvrige fejl skal rettes via resultatopgørelsen.

3.2

Aktiver og forpligtelser (afsnit 5)

Generelle bestemmelser om balancen (5.1) Efter IAS 1 skal gæld, hvor virksomheden ikke har en ubetinget ret til at udskyde betaling til senere end et år fra balancedagen, klassificeres som kortfristet. Det medfører, at et i henhold til låneaftalen langfristet lån hos et pengeinstitut, hvor de almindelige forretningsbetingelser giver pengeinstituttet ret til at opsige det med kort varsel, klassificeres som kortfristet. Efter ÅRL klassificeres et sådant lån som langfristet, hvis hensigten er, at det skal afvikles i henhold til aftalen, og pengeinstituttet ikke har indikeret, at det vil opsige lånet. Immaterielle anlægsaktiver (5.2) Efter IAS 38 kan immaterielle anlægsaktiver, for hvilke der eksisterer et aktivt marked, måles til omvurderet værdi. Efter ÅRL kan immaterielle anlægsaktiver ikke opskrives. Efter IAS 38 skal immaterielle aktiver med en ubestemmelig levetid ikke afskrives. De skal i ste­ det underkastes en årlig nedskrivningstest. Efter ÅRL skal immaterielle aktiver altid afskrives. Efter IAS 38 skal immaterielle aktiver med en bestemmelig levetid afskrives over den forven­ tede økonomiske levetid uanset længden heraf. Efter ÅRL skal immaterielle aktiver afskrives over maksimalt 20 år. En afskrivningshorisont længere end 5 år skal begrundes under ÅRL. Efter ÅRL skal virksomheder i regnskabsklasse B og C-mellemstore ikke aktivere udviklings­ omkostninger. Dette er et krav efter reglerne i IAS 38, hvis indregningskriterierne herfor er opfyldt.

Regnskabshåndbogen 2015

39

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Efter IAS 21 er der ikke krav om anvendelse af en bestemt præsentationsvaluta. Efter ÅRL skal årsrapporten præsenteres i DKK, EUR eller en anden relevant valuta.



Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning (4.6) Efter IAS 21 skal virksomheden fastlægge sin funktionelle valuta og benytte denne som målevaluta. Årsrapporten kan præsenteres i en anden valuta end funktionel valuta (præsentationsvaluta). Efter ÅRL skal årsrapporten præsenteres i DKK, EUR eller anden valuta, i det omfang det er relevant. Det forudsættes, at virksomheden præsenterer sin årsrapport i sin målevaluta.

Reklame- og marketingomkostninger skal omkostningsføres, når køber har adgang til rekla­ meartiklen – ikke først ved udsendelse/forbrug af denne. Efter ÅRL er det muligt at udskyde omkostningsførsel af reklame- og marketingomkostninger til udsendelse/forbrug. Materielle anlægsaktiver (5.3) Efter IAS 16 skal restværdien på materielle anlægsaktiver revurderes årligt. Efter ÅRL må restværdien på materielle anlægsaktiver som udgangspunkt ikke opreguleres, medmindre forudsætningerne for den oprindelige vurdering ændrer sig. Opskrivningshenlæggelser tillades opløst via egenkapitalen i takt med afskrivningerne efter IAS 16. En sådan opløsning er ikke mulig efter ÅRL. Den kan først ske på det tidspunkt, hvor aktivet realiseres. Låneomkostninger (5.4) IAS 23 kræver aktivering af låneomkostninger på kvalificerende aktiver, hvilket typisk er aktiver, hvor fremstillingsperioden er længerevarende. Efter reglerne i ÅRL er der ikke krav om aktivering af låneomkostninger på kvalificerende aktiver. Hvis aktivering vælges som praksis, er ÅRL ikke så specifik som IAS 23 med hensyn til, hvilke låneomkostninger der skal aktiveres. ÅRL stiller heller ikke krav om konsekvent aktivering på alle aktiver, der kvalifice­ rer til aktivering af låneomkostninger. Det gør IAS 23. Finansielle aktiver og forpligtelser (5.5) Efter IAS 32 skal finansielle instrumenter samt hertil afledte renter og udbytter klassificeres i overensstemmelse med det reelle økonomiske indhold af aftalen. Efter ÅRL skal instrumen­ terne klassificeres på grundlag af den selskabsretlige afgrænsning mellem egenkapital og forpligtelser. Det kan medføre, at aftaler, der i visse tilfælde klassificeres som egenkapital efter ÅRL, klassificeres som gæld efter IFRS og omvendt. Efter IAS 32 skal instrumenter, der både indeholder et gælds- og et egenkapitalinstrument, regnskabsmæssigt opdeles på gælds- henholdsvis egenkapitalelementet. Efter ÅRL skal kon­ vertible obligationer udelukkende behandles som gældsinstrumenter. Erhvervsstyrelsen har imidlertid anerkendt, at konvertible obligationer kan opdeles i et egenkapital- henholdsvis et gældselement i lighed med IAS 32. Derved er der mulighed for, at konflikten mellem ÅRL og IAS 32 kan undgås. Efter IAS 32 må finansielle aktiver og forpligtelser ikke præsenteres modregnet, hvis der alene eksisterer legal modregningsadgang, men hvor der ikke er modregningshensigt. Efter ÅRL kan der foretages modregning i enhver situation, hvor der er legal modregningsadgang. Efter IAS 39 må virksomheden ikke klassificere finansielle aktiver som ”hold-til-udløb” i to fulde regnskabsår, hvis der har været væsentlige brud på hensigten om at holde til udløb. Det medfører, at aktiverne skal måles til dagsværdi. Efter ÅRL forudsættes klassifikationen af finansielle aktiver at skulle følge den reelle hensigt hos ledelsen. Det vil derfor ud fra den konkrete vurdering af baggrunden for at sælge værdipapirerne være muligt at klassificere en beholdning værdipapirer som ”hold-til-udløb”, selvom virksomheden tidligere har solgt aktiver klassificeret som ”hold-til-udløb” før udløb.

40

Regnskabshåndbogen 2015

Efter IAS 39 skal virksomheden ved dagsværdiafdækning af ikke-finansielle aktiver (varebeholdninger m.v.) justere kostprisen på de sikrede aktiver med et beløb, svarende til den effektive del af værdireguleringen på sikringstransaktionen. Efter ÅRL kan der ikke foretages en sådan justering af kostprisen på indregnede ikke finansielle aktiver. Efter IAS 39 kan en virksomhed vælge at måle et finansielt aktiv uden for handelsbeholdningen til dagsværdi med værdiændringer over resultatopgørelsen, når visse kriterier er opfyldt. Efter ÅRL skal udlån og tilgodehavender, udstedt af virksomheden selv, og finansielle aktiver, der besiddes til udløb, altid måles til amortiseret kostpris. Efter IAS 39 kan en virksomhed vælge at måle en finansiel forpligtelse uden for handelsbeholdningen til dagsværdi over resultatopgørelsen, når visse kriterier er opfyldt. Efter ÅRL skal finansielle forpligtelser knyttet til investeringsaktiver måles til dagsværdi, hvis en investeringsvirksomhed frivilligt vælger at måle sine investeringsaktiver eller kategorier heraf til dagsværdi. Herudover kan og skal kun forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Efter IAS 39 kan tilkøbte fordringer klassificeres som udlån og tilgodehavender. Efter ÅRL kan kun egne udlån og tilgodehavender klassificeres i denne kategori. Investeringsejendomme (5.6) Efter IAS 40 kan en virksomhed vælge at måle investeringsejendomme til dagsværdi med værdireguleringer indregnet i resultatopgørelsen. Efter ÅRL kan investeringsejendomme kun måles til dagsværdi med værdireguleringer indregnet i resultatopgørelsen, i det omfang de hidrører fra virksomhedens hovedaktivitet. Virksomheden kan kun have én hovedaktivi­ tet. Måles investeringsejendomme til dagsværdi efter reglerne i ÅRL, skal gælden også måles til dagsværdi. IAS 40 regulerer ikke måling af gæld, det følger af IAS 39, hvor hovedreglen er måling til amortiseret kostpris. Efter IAS 40 kan en investeringsejendom, der leases under en operationel leasingaftale, behandles som en finansiel leasingaftale, hvis det er virksomhedens praksis at måle investe­ ringsejendomme til dagsværdi. En sådan måling er ikke inden for rammerne af ÅRL. Investeringsejendomme under opførelse er omfattet af IAS 40. Efter ÅRL anses sådanne akti­ ver for at være materielle anlægsaktiver, som dermed ikke kan indregnes til dagsværdi.

Regnskabshåndbogen 2015

41

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Efter IAS 39 kan en virksomhed undlade at klassificere en transaktion som en regnskabs­ mæssig afdækningstransaktion, uanset om betingelserne i øvrigt er opfyldt. Efter ÅRL skal den regnskabsmæssige behandling af afdækning af pengestrømme følges, når transaktionen er indgået med henblik herpå. Efter PwC’s opfattelse forudsættes dog en form for minimumsdokumentation for, at der foreligger en sikringshensigt.



Efter IAS 39 skal dagsværdiregulering af finansielle aktiver, disponible for salg, indregnes i anden totalindkomst. Efter ÅRL skal dagsværdiregulering af finansielle aktiver indregnes i resultatopgørelsen.

Kapitalandele i dattervirksomheder, fællesledede og associerede virksomheder (5.7) Udbytte fra kapitalandele indregnes efter IAS 18 som en indtægt, uanset om betalingen overstiger akkumuleret indtjening i ejerperioden. Efter ÅRL indregnes alene udbytte, der overstiger akkumuleret indtjening i ejerperioden i resultatopgørelsen. Overskydende beløb anses som en reduktion af kostprisen på kapitalandelene, hvis de måles til kostpris. Interesser i fælleskontrollerede virksomheder eller aktiviteter, som klassificeres som joint operations (se nedenfor under Koncernregnskab) skal efter IFRS 11 indregnes i forhold til den økonomiske interesse heri, dvs. i realiteten pro rata i moderselskabsregnskabet. Interesser i joint operations, der udgør selvstændige juridiske enheder, kan efter ÅRL alene indregnes pro rata, hvis investor hæfter for gælden. Efter IFRS 5 skal nettoaktiver i dattervirksomheder henholdsvis kapitalandele i associerede virksomheder, som udelukkende besiddes med henblik på salg, måles til laveste værdi af regnskabsmæssig værdi og forventet salgspris med fradrag af salgsomkostninger i koncernregnskabet. Efter ÅRL skal nettoaktiver i dattervirksomheder måles efter de almindelige regler, og kapitalandele i associerede virksomheder måles til indre værdi, uanset at de besiddes med henblik på salg. Endvidere klassificeres kapitalandelene som en særskilt gruppe kortfristede aktiver efter IFRS 5, mens klassifikationen ikke ændres efter ÅRL. Nedskrivning af anlægsaktiver (”impairment test”) (5.8) Efter IAS 36 må der ikke ved opgørelse af kapitalværdi i forbindelse med en nedskrivningstest tages hensyn til effekten af omstruktureringer, som virksomheden på balancedagen ikke er forpligtet til i henhold til IAS 37. Efter ÅRL skal der i visse tilfælde ske indregning af hensatte forpligtelser til omstrukturering, uanset at omstruktureringsplanen ikke er offentliggjort. Som en konsekvens heraf skal en eventuel kapitalværdiberegning i forbindelse med nedskrivningstest også tage udgangspunkt i de pengestrømme, der knytter sig til omstruktureringen. Efter IAS 36 må nedskrivning af goodwill ikke tilbageføres, uanset at grundlaget for nedskrivningen ikke længere er til stede. Efter ÅRL skal en tidligere foretagen nedskrivning på goodwill tilbageføres, hvis grundlaget for nedskrivningen ikke længere er til stede. Varebeholdninger (5.9) Efter IAS 2 kan modtagne forudbetalinger fra kunder ikke modregnes i værdien af de pågæl­ dende varebeholdninger. Efter ÅRL er der mulighed for, at sådanne forudbetalinger præsen­ teres modregnet i den pågældende varebeholdning, hvis modregningen præsenteres åbent. Efter IAS 2 må varebeholdninger som hovedregel ikke opskrives. Som en frivillig undtagelse til hovedreglen er der mulighed for at måle landbrugsvarer, efter de er høstet, og mineralske produkter til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer over resultatopgørel­ sen. Endvidere kan råvaremæglere måle deres varelager til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer over resultatopgørelsen. Efter ÅRL kan alle varebeholdninger opskri­ ves til genanskaffelsesværdi med indregning af værdireguleringer over egenkapitalen. Der er således en konflikt mellem IFRS og ÅRL i forhold til indregningen af dagsværdireguleringer, som dog kan undgås ved at undlade at måle sådanne varebeholdninger til dagsværdi.

42

Regnskabshåndbogen 2015

Efter IAS 37 må eventualaktiver ikke indregnes i balancen. Kun når det er så godt som sik­ kert, at aktivet vil blive aktualiseret, må forholdet indregnes. Efter ÅRL skal et eventualaktiv indregnes som et aktiv i balancen, når blot det er sandsynligt, at det vil blive aktualiseret. Efter IAS 37 må hensatte forpligtelser til omstrukturering i andre tilfælde end ved virksom­ hedsovertagelser kun indregnes, hvis der på balancedagen foreligger en detaljeret omstruk­ tureringsplan, som er offentliggjort over for dem, som berøres heraf. Efter ÅRL skal der indregnes en hensat forpligtelse til omstrukturering på det tidspunkt, hvor der reelt er taget en irreversibel beslutning, uanset om beslutningen er offentliggjort. Medarbejderforpligtelser (5.14) Efter IAS 19 skal fratrædelsesgodtgørelser, der knytter sig til en omstrukturering, indregnes som forpligtelser, når virksomheden har udarbejdet en detaljeret, formel plan herfor, og virk­ somheden ikke har noget realistisk alternativ til at undgå at gennemføre den. Efter ÅRL indregnes fratrædelsesgodtgørelser, når der reelt er taget en beslutning, uanset om beslutningen har udmøntet sig i en detaljeret, formel plan. Efter IAS 19 skal en virksomhed indregne aktuarmæssige gevinster og tab på pensionsforpligtelser direkte i anden totalindkomst. Efter ÅRL skal aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

3.3

Resultatopgørelsen (afsnit 6)

Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen (6.1) Efter IAS 1 skal årsrapporten indeholde en opgørelse over samlede indtægter og omkostninger (totalindkomstopgørelse). Denne kan præsenteres i forlængelse af selve resultatopgørelsen eller som en separat opgørelse. Efter ÅRL skal årsrapporten ikke indeholde en totalindkomstopgørelse. Indtægter og omkost­ ninger indregnet direkte i egenkapitalen må ikke præsenteres i forlængelse af resultatopgørel­ sen, men skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

43

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Efter IAS 37 skal der ved afgørelse af, om der foreligger en forpligtelse på balancedagen, tages hensyn til lovforslag, der foreligger på balancedagen, hvis det er så godt som sikkert, at lovforslaget vedtages. Efter ÅRL skal der tages hensyn til lovforslag, der foreligger på balan­ cedagen, hvis vedtagelsen blot er sandsynlig.



Hensatte forpligtelser (5.12) Efter IAS 1 skal hensatte forpligtelser opdeles og præsenteres i balancen under kortfristede og langfristede forpligtelser. Efter ÅRL skal hensatte forpligtelser vises som en hovedpost (romertalspost) i balancen.

Efter IAS 1 er det muligt, at udsædvanlige, ordinære poster præsenteres som en selvstændig post i resultatopgørelsen. Efter ÅRL kan posterne i resultatopgørelsen kun underopdeles post for post. Efter ÅRL, regnskabsklasse C og D, skal udbytteforslag vises i tilknytning til resultatopgørel­ sen. Efter IAS 1 skal udbytteforslag vises i noterne og må ikke vises i tilknytning til resultatopgørelsen. Indregning af indtægter (6.2.) Enhver skat eller afgift forbundet med omsætningen skal fragå i omsætningen efter IFRS. Efter ÅRL gælder dette kun omsætningsafhængige afgifter. Det er dog muligt også at fratrække mængdeafhængige afgifter.

3.4

Egenkapital (afsnit 7)

Egenkapitalopgørelsen (7.1) Efter IAS 10 indregnes udbytte som en forpligtelse, når det deklareres. Efter ÅRL er det tilladt, men ikke krævet, at indregne foreslået udbytte som en forpligtelse. Egne aktier og omkostninger ved emission (7.2) Aftaler, der giver virksomheden en pligt til at erhverve egne aktier, indregnes som forpligtel­ ser på indgåelsestidspunktet efter IAS 32. Efter ÅRL indregnes aftaler, der giver modparten en ret, men ikke en pligt, til at tilbagesælge egne aktier som en reduktion af egenkapitalen, når de gennemføres.

3.5

Pengestrømsopgørelse (afsnit 8)

Efter IAS 7 skal en modervirksomhed altid udarbejde en pengestrømsopgørelse. Efter ÅRL kan en modervirksomhed undlade at udarbejde pengestrømsopgørelse, hvis dens pengestrømme indgår i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Endvidere kan en virksomhed i regnskabsklasse B efter reglerne i ÅRL altid undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Efter IAS 7 skal en dattervirksomhed altid udarbejde en pengestrømsopgørelse. Efter ÅRL kan en dattervirksomhed undlade at udarbejde pengestrømsopgørelse, hvis dens pengestrømme indgår i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Efter IAS 7 må alene likvider og meget likvide værdipapirer med en ubetydelig risiko for værdiudsving (i praksis en løbetid på maksimalt tre måneder) klassificeres som likvider i pengestrømsopgørelsen. Efter ÅRL gives der ikke sådanne specifikke begrænsninger.

44

Regnskabshåndbogen 2015

Efter IFRS skal virksomheder, der opfylder definitionen på at være investeringsvirksomhe­ der, ikke aflægge koncernregnskab men i stedet måle deres investeringer i datterselskaber til dagsværdi over resultatopgørelsen. En sådan undtagelse findes ikke efter ÅRL. Efter IFRS 3 skal alle virksomhedssammenslutninger mellem uafhængige virksomheder behandles efter overtagelsesmetoden. Efter ÅRL kan sammenlægningsmetoden benyttes, når en række restriktive kriterier er opfyldt. Efter IFRS 3 skal overtagelsesmetoden anvendes på den reelt overtagne virksomhed uanset den juridiske struktur. Efter ÅRL skal overtagelsesmetoden anvendes på den virksomhed, der i selskabsretlig forstand er den overtagne/ophørende virksomhed. Efter IFRS 3 må der ikke i overtagelsesbalancen indregnes hensatte forpligtelser til omstrukturering baseret på den overtagende virksomheds planer. Efter ÅRL skal der indregnes en hen­ sat forpligtelse til omstrukturering, hvis der på overtagelsestidspunktet er taget en irreversibel beslutning herom. Efter IFRS 3 skal immaterielle aktiver indregnes i overtagelsesbalancen uden hensyntagen til sandsynligheden for de fremtidige økonomiske fordele. Sandsynligheden skal tages i betragtning ved måling af aktivet. Efter ÅRL må kun aktiver, der opfylder definitionen på aktiver – og hvor det er sandsynligt, at de vil være forbundet med fremtidige økonomiske fordele – indregnes. Efter IFRS 3 skal eventualforpligtelser indregnes i overtagelsesbalancen, uanset om definitio­ nen på en forpligtelse er opfyldt. Efter ÅRL må kun forpligtelser, der opfylder definitionen på forpligtelser, indregnes. Efter IFRS 3 skal goodwill ikke afskrives, men i stedet mindst en gang om året underkastes nedskrivningstest. Efter ÅRL skal goodwill afskrives over maksimalt 20 år. Efter IFRS 3 skal negativ goodwill indtægtsføres på tidspunktet for virksomhedssammenslutnin­ gen. Efter ÅRL skal negativ goodwill indtægtsføres på et systematisk grundlag over en årrække. Efter IFRS 3 må overtagelsesbalancen reguleres i 12 måneder fra overtagelsesdagen. Efter ÅRL anses det for muligt at regulere i overtagelsesåret samt i det efterfølgende, fulde regnskabsår. Efter IFRS 10 skal der ved afgørelse af, om der foreligger kontrol, tages hensyn til potentiel­ le stemmerettigheder (optioner, warrants, konvertible obligationer og lignende.). Der skal foretages en helhedsvurdering af, om disse rettigheder i realiteten giver indehaveren kontrol over virksomheden. Det vil være tilfældet, hvis de aktuelt kan udnyttes, og det er økonomisk meningsfyldt at udnytte dem. Efter ÅRL skal der ved afgørelse af, om der foreligger kontrol, tages hensyn til potentielle rettigheder, som kan udnyttes på balancedagen. Der ses alene bort fra sådanne rettigheder, hvis hensigten har været, at de aldrig skulle kunne udnyttes, fx fordi udnyttelseskursen på udstedelsestidspunktet var så langt over værdien af de underliggende aktier, at udnyttelse måtte anses for usandsynlig.

Regnskabshåndbogen 2015

45

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Koncernregnskabet og koncernetablering (afsnit 10)



3.6

Efter IFRS 10 skal minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen præsenteres som en del af egenkapitalen. Efter ÅRL skal minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen præsenteres som en særskilt post mellem egenkapital og hensatte forpligtelser. Efter IAS 1 skal minoritetsinteressernes andel af årets resultat præsenteres som en fordeling af årets resultat. Efter ÅRL skal minoritetsinteressernes andel af årets resultat præsenteres som en særskilt post i resultatopgørelsen. Efter IFRS 10 indregnes en minoritetsinteresse, selv om den er negativ. Efter ÅRL allokeres negative minoritetsinteresser til moderselskabets andel af koncernegenkapitalen. Efter IFRS 10 skal dattervirksomheder, der er erhvervet og alene besiddes med henblik på videresalg, konsolideres – dog således, at aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der opfylder betingelserne i IFRS 5 (afsnit 11.2), præsenteres særskilt i en linje under henholdsvis aktiver og forpligtelser. Efter ÅRL kan disse udeholdes af konsolideringen og præsenteres i et nettobeløb (indre værdi). Efter IFRS 10 skal der altid foretages elimineringer af koncerninterne gevinster og tab i forbin­ delse med konsolideringen. Efter ÅRL kan dette undlades, hvis transaktionerne er foretaget på markedsvilkår i et velfungerende marked, og elimineringen vil indebære uforholdsmæssigt store omkostninger. IFRS 3 tillader, at der indregnes goodwill vedrørende minoritetsinteressen ved en virksom­ hedsovertagelse (fuld goodwill-metoden). ÅRL tillader alene indregning af købt goodwill (par­ tiel goodwill-metoden). IFRS 3 tillader ikke, at købsomkostninger indgår i opgørelsen af købsprisen ved en virksom­ hedsovertagelse. ÅRL kræver, at disse omkostninger indgår i købsprisen. Efter IFRS 3 skal regulering af betinget vederlag som hovedregel indregnes i resultatopgørel­ sen. Efter ÅRL indregnes det tidsubegrænset som en regulering til goodwill. Efter IFRS 3 skal der ved trinvise overtagelser foretages en regulering til dagsværdi af den eksi­ sterende kapitalinteresse på tidspunktet for koncernforholdets etablering. Det samme gælder eksisterende kapitalandele ved etablering af et associeringsforhold. Efter ÅRL kan der ikke foretages en sådan regulering. Efter IFRS 10 skal der ved salg af en så stor del af en investering i en dattervirksomhed, at det medfører opgivelse af kontrol, foretages en regulering til dagsværdi af den tilbageværende kapitalinteresse, også selvom den efter transaktionens gennemførelse udgør en associeret virk­ somhed. En sådan regulering er ikke mulig efter ÅRL, når kapitalinteressen udgør en associeret virksomhed efter delsalget. Fra og med 2016 vil bestemmelsen i IFRS alene være gældende, hvis den tidligere dattervirksomhed udgør en virksomhed som defineret i IFRS 3. Efter IFRS 10 skal transaktioner med minoritetsaktionærer behandles som egenkapitaltransak­ tioner. En forskel mellem vederlaget og den bogførte værdi af de nettoaktiver og den eventuelle goodwill, der kan henføres til de overdragne kapitalandele, indregnes i egenkapitalen. Efter

46

Regnskabshåndbogen 2015

Efter IAS 28 må balancedagen for det regnskab, der danner grundlag for indregning af den associerede virksomhed i koncernregnskabet, ikke afvige med mere end tre måneder fra kon­ cernens balancedag. Efter ÅRL må en associeret virksomhed indregnes på grundlag af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed. Efter IFRS 11 skal investeringer i virksomheder og aktiviteter over hvilke, der er fælles kon­ trol, klassificeres som enten ”joint arrangements” eller ”joint ventures”. Joint arrangements er karakteriseret ved, at investorerne har direkte adgang til aktiver og hæftelse for forpligtelser, mens ”joint ventures” er karakteriseret ved, at investorerne alene har adgang til nettoaktiver­ ne. Joint operations skal indregnes i forhold til den økonomiske interesse heri, dvs. svarende til pro rata-konsolidering. Joint ventures skal indregnes efter indre værdis metode i henhold til IAS 28. Efter ÅRL indregnes fælleskontrollerede virksomheder og aktiviteter enten efter indre værdis metode eller pro rata-konsolideres, afhængig af hvilken praksis virksomheden vælger.

3.7

Andre områder (afsnit 11)

Segmentoplysninger (11.1) Efter IFRS 8 skal opdelingen i segmenter og segmentoplysningerne baseres på den interne ledelsesrapportering og den regnskabspraksis, der benyttes i denne. Efter ÅRL skal opdelingen baseres på en vurdering af risiko og afkast. Segmentoplysningerne skal baseres på den eksterne regnskabspraksis. Ophørte aktiviteter og anlægsaktiver bestemt til salg (11.2) Efter IFRS 5 skal langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg, måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi og dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger. Der skal ikke længere foretages afskrivning. Efter ÅRL skal anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, måles efter de almindelige bestemmelser for anlægsaktiver. Efter IFRS 5 og IAS 1 skal langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg, og hertil hørende forpligtelser præsenteres som en særskilt gruppe under kortfristede aktiver hen­ holdsvis kortfristede forpligtelser. Efter ÅRL skal anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, forblive klassificeret som anlægsaktiver. Kun hvis brugen af aktivet er ophørt, foretages omklassifikation til omsætningsaktiver.

Regnskabshåndbogen 2015

47

Forskelle på indregning og måling mellem IFRS og årsregnskabsloven

Efter IAS 28 skal bestemmelserne i IFRS 3 anvendes ved måling af associerede virksomhe­ der efter equity-metoden i koncernregnskabet. Det betyder bl.a., at goodwill ikke afskri­ ves. Efter ÅRL skal bestemmelserne i denne lov benyttes ved anvendelse af equity-metoden til måling af associerede virksomheder i koncernregnskabet. Det betyder bl.a., at der skal afskrives på goodwill.



ÅRL indregnes gevinst og tab ved salg af minoritetsinteresser som udgangspunkt i resultat­ opgørelsen, ligesom en merpris ved køb af yderligere minoritetsinteresser som udgangspunkt behandles som goodwill.

Efter IFRS 5 skal nettoresultatet af ophørte aktiviteter præsenteres som et nettobeløb i resul­ tatopgørelsen. Efter ÅRL skal præsentation ske under hensyntagen til skemakravene. Den i IFRS 5 foreskrevne præsentation er derfor ikke tilladt. Aktiebaseret aflønning (11.3) Efter IFRS 2 skal aktiebaseret aflønning, der klassificeres som en egenkapitalordning, indreg­ nes med en omkostning i resultatopgørelsen. Efter ÅRL er det ikke krævet, at der indregnes en omkostning i resultatopgørelsen af sådanne ordninger – men det er heller ikke forbudt. Nærtstående parter (11.4) Kravet om oplysning om tilstedeværelsen af nærtstående parter og transaktioner med nærtstående parter gælder alene for virksomheder i klasse C-D, mens kravet i IAS 24 gælder alle virksomheder. Efter reglerne i ÅRL skal der alene oplyses om transaktioner, der ikke er indgået på normale markedsvilkår. Denne undtagelse gælder ikke efter IFRS. I ÅRL gælder en undtagelse i moderselskabsregnskabet omfattende transaktioner med helejede dattervirksomheder. Denne undtagelse gælder ikke efter IFRS. Begivenheder efter balancedagen (11.5) Efter IAS 10 må udbytte for regnskabsåret først indregnes som en forpligtelse på det tids­ punkt, hvor det er deklareret. Efter ÅRL kan – men ikke skal – foreslået udbytte for regnskabsåret indregnes som en forpligtelse. Leasing (11.6) Efter IAS 17 og IAS 40 er det muligt for en leasingtager at behandle operationelle leasingaf­ taler på investeringsejendomme som finansiel leasing (således at de indgår til nutidsværdien af minimumsleasingforpligtelserne), hvis ejendommen måles til dagsværdi under iagttagelse af leasingstagers begrænsede råderet. Efter ÅRL er det ikke tilladt at behandle operationelle leasingaftaler som finansielle leasingaftaler. Efter IAS 17 skal gevinst ved salg og tilbageleasing, der resulterer i en finansiel leasingkontrakt, præsenteres som en periodeafgrænsningspost og indregnes i resultatopgørelsen over leasingkontraktens løbetid. Samtidig skal anlægsaktivet reguleres til salgsprisen. Er realiteten i aftalen et lån, fx hvis ejendomsretten til aktivet automatisk går tilbage til leasingtager ved leasingperiodens udløb, skal aftalen dog behandles som en låneaftale. Efter ÅRL kan et sådant salg og tilbageleasing tillige behandles som en lånetransaktion. Det indebærer, at det modtagne provenu indregnes som en forpligtelse, mens det berørte aktiv ikke påvirkes af transaktionen. Offentlig støtte (11.7) Efter IAS 20 kan tilskud, givet til erhvervelse/opførelse af aktiver, modregnes aktivets værdi. Efter ÅRL er en sådan modregning ikke mulig.

48

Regnskabshåndbogen 2015

Generelt

4.1

Grundlæggende krav til årsrapporten

Grundlæggende krav til årsrapporten er behandlet i ÅRL §§ 11-16, lovens bilag 1, begrebsrammen til de internationale regnskabsstandarder og IAS 1.

Årsregnskabsloven

De grundlæggende krav til årsrapporten skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af denne og er særligt relevante ved løsning af regnskabsproblemer, som ikke er behandlet i eksisterende lovgivning eller standarder. Efter ÅRL skal årsregnskabet give et retvisende billede af virksomhedens og – hvis der er udarbejdet koncernregnskab – koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. ÅRL udtaler sig ikke specifikt om pengestrømsopgørelsen, men det må følge, at i det omfang årsregnskabet indeholder en pengestrømsopgørelse, skal årsregnskabet ligele­ des give et retvisende billede af pengestrømmene. Ledelsesberetningen skal give en retvi­ sende redegørelse for de forhold, som den omhandler. Kravet indebærer, at årsrapporten skal bidrage til regnskabsbrugernes beslutningstagning vedrørende ressourceallokering, forvaltningskontrol og fordeling. Alle årsregnskabets og koncernregnskabets bestanddele − det vil sige fx resultatopgørelse, balance, eventuel pengestrømsopgørelse og noteoplysninger − skal bidrage til det retvisende billede. Hertil kommer, at virksomheden skal udarbejde en ledelsesberetning. Det er ikke et krav, at virk­ somheder i regnskabsklasse A eller B skal udarbejde en ledelsesberetning. Er lovens bestemmelser ikke tilstrækkelige i forhold til at give et retvisende billede af virk­ somhedens, henholdsvis koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet og eventuelt i koncernregnskabet. Supplerende beretninger (fx om viden, miljø, samfundsansvar, etik eller lignende), som ledelsen frivilligt har valgt at medtage i årsrapporten, skal ligeledes give et retvisende bil­ lede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Indeholder en supplerende beretning oplysninger af betydning for det retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, skal disse oplysninger medtages i den lovpligtige del af årsrapporten og må således ikke blot henlægges til den frivillige del. Kravet om et retvisende billede betyder også, at virksomheder skal fravige lovens detailbestemmelser, i de særlige tilfælde hvor anvendelsen af lovens bestemmelser vil stride mod kravet om et retvisende billede. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på virksomhedens, henholdsvis koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Så vidt muligt skal angives den beløbsmæssige indvirkning.

Regnskabshåndbogen 2015

49

4.1

4.1.1

Grundlæggende krav til årsrapporten

4.

Kravet om et retvisende billede opfyldes blandt andet ved iagttagelse af følgende grundlæggende forudsætninger:

Klarhed

Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.

Substans

Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. Indhold frem for formalia indebærer, at det er vigtigere at vise det reelle indhold af et givet forhold frem for alene at henholde sig til de formelle karakteristika.

Væsentlighed

Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ­ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være ­betydelige, skal de medtages i årsrapporten.

Going concern

Driften af en aktivitet formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling, men alene inden for lovens detailregler. Er denne forudsætning ikke opfyldt, skal der i redegørelsen for anvendt regnskabsprak­ sis gives oplysning om, på hvilket grundlag årsrapporten så er udarbejdet.

Neutralitet

Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse.

Periodisering

Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. Det indebærer, at der skal tages hensyn til indtægter og omkostninger vedrørende den regnskabsperiode, som årsrapporten omfatter. Pengestrømsopgørelsen skal dog ikke ud­ arbejdes under hensyntagen til dette princip.

Konsistens

Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet for samme kategori af forhold.

Bruttoværdi

Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. Det betyder, at modregning af aktiv­ og passivposter eller modregning af omkostnings­ og indtægtsposter som altovervejende hovedregel ikke må forekomme i årsrapporten. Eksempelvis må et tilgodehavende hos en debitor ikke uden videre modregnes med en finansiel forpligtelse til den samme virksomhed. Hver enkelt regnskabspost skal i sig selv give udtryk for regnskabspostens værdi.

Formel ­kontinuitet

Balancen primo regnskabsåret skal svare til balancen ultimo det fore­- gående regnskabsår.

Reel kontinuitet

Det kræves, at regnskabsår, opstilling, klassifikation, konsolideringsmetoder, indregningsmetoder og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed ikke må ændres fra år til år. Kravet om reel kontinuitet giver mulig­ hed for at udarbejde regnskabsanalyser for udviklingen i en virksomhed.

Mens det grundlæggende krav om et retvisende billede har forrang for lovens detailbestemmel­ ser, kan detailbestemmelser tilsidesætte de grundlæggende forudsætninger. Det sker fx i ÅRL

50

Regnskabshåndbogen 2015

4.1.2

4.1

I loven defineres tillige årsrapportens delelementer, fx aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Det er udgangspunktet, at begivenheder og transaktioner skal opfylde defi­ nitionen på fx et aktiv, før de kan indregnes som et aktiv i årsrapporten. Detailbestemmelser kan imidlertid gå forud for dette krav. Eksempelvis kan virksomheden uanset definitionen på aktiver og forpligtelser i bilag 1, C, nr. 1 og 5, indregne udbytteforslag som en forplig­ telse, og virksomheder i regnskabsklasse B kan uanset definitionen på aktiver undlade at indregne finansielt leasede aktiver og udviklingsprojekter.

Internationale regnskabsstandarder

4.1.2.1 Begrebsrammen IASB har i tilknytning til de internationale regnskabsstandarder udarbejdet en begrebsram­ me. Begrebsrammen er under opdatering, og den gældende begrebsramme består delvist af de færdiggjorte faser af den nye begrebsramme (conceptual framework) og delvist af den gamle begrebsramme. For information om udvikling af den nye begrebsramme, se afsnittet nedenfor herom. Begrebsrammen er ikke en egentlig standard, men skal blandt andet være til hjælp for IASB ved udviklingen af de internationale regnskabsstandarder. Ligeledes kan begrebsrammen være af betydning ved anvendelsen og fortolkningen af de internationale regnskabsstandarder og ved behandling af emner, som endnu ikke er omfattet af en inter­ national regnskabsstandard. Da begrebsrammen ikke er en egentlig standard, kan der i de internationale regnskabsstandar­ der være fremsat løsninger på regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke er i overensstem­ melse med begrebsrammen. IASB vil dog arbejde for, at fremtidige regnskabsstandarder bliver i overensstemmelse med begrebsrammen. Begrebsrammen tager udgangspunkt i investorernes informationsbehov, da disse behov anses for at være stort set de samme som hos de andre regnskabsbrugere. Dette er en noget mere snæver brugergruppe, end ÅRL lægger op til. Det skyldes blandt andet, at ÅRL også indeholder bestemmelser om supplerende beretninger, som ikke udelukkende retter sig mod investorer. Det angives i begrebsrammen, at formålet med regnskabet også er en forvaltningskontrol af virksomhedens ledelse. I begrebsrammen anses de grundlæggende forudsætninger for at være periodiseringsprincippet og antagelsen om ”going concern”. Begrebsrammen opererer med to fundamentale, kvalitative egenskaber, som gør årsrappor­ tens information nyttig for regnskabsbrugere. Disse egenskaber er: • •

relevans pålidelighed.

Regnskabshåndbogen 2015

Grundlæggende krav til årsrapporten

§ 50, hvor det tillades, at indtægter og omkostninger fra positioner, som er effektivt afdækket, kan modregnes med de tilsvarende indtægter og omkostninger fra afdækningsdispositionen.

51

Herudover nævner begrebsrammen fire kvalitative egenskaber, som skal forøge årsrappor­ tens nytteværdi: • • • •

sammenlignelighed verificerbarhed rettidighed forståelighed.

Information er relevant, hvis den kan påvirke regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger. Relevansen af information er afhængig af dens karakter og væsentlighed. Selvom informatio­ nen ikke umiddelbart synes væsentlig, kan karakteren være relevant for vurderingen af virk­ somhedens fremtidsudsigter. Som eksempel kan nævnes forekomsten af ekstraordinære eller usædvanlige forhold, hvor den blotte tilstedeværelse af posten er relevant – uanset dennes kvantitative omfang. I andre tilfælde er en information kun relevant, hvis den er væsentlig. Væsentlighed afhænger af størrelsen af posten – eller fejlen. Information er væsentlig, hvis udeladelse heraf – eller fejl heri – kan have indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen truffet på grundlag af årsrapporten. For at information kan være relevant, skal den være rettidig. Der kan dog ligge en afvejning mellem dette krav og kravet om pålidelighed. For at være pålidelig skal årsrapporten: • • • •



give en troværdig præsentation af virksomhedens økonomiske forhold angive indhold frem for formalia være neutral være udarbejdet under omhu ved udøvelsen af skøn og ikke ansætte aktiver eller indtægter for højt og forpligtelser eller omkostninger for lavt. Det er dog væsentligt, at forsigtighed ikke resulterer i skjulte reserver være fuldstændig.

Pålidelighed indebærer endvidere, at årsrapportens oplysninger skal være verificerbare. Det betyder, at forskellige uafhængige parter med samme informationsniveau skal kunne nå frem til en vis konsensus om årsrapportens indhold. Begrebsrammen anerkender dog, at fuldstændig enighed ikke kan opnås. Sammenlignelighed indebærer, at årsregnskabets informationer kan sammenlignes fra periode til periode. Informationers forståelighed afhænger delvist af modtageren. I begrebsrammen forudsættes det, at regnskabsbrugere har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu. At information skal være forståelig betyder ikke, at virksomheden kan undlade at oplyse om komplekse forhold.

52

Regnskabshåndbogen 2015

• • •

alle bestemmelser i de relevante standarder og fortolkningsbidrag er overholdt information, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, fremstilles på en måde, som sikrer relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige oplysninger yderligere oplysninger gives, når bestemmelserne i de internationale regnskabsstandar­ der ikke er tilstrækkelige til at sikre, at indtrufne begivenheder bliver hensigtsmæssigt be­ skrevet i årsrapporten. Oplysningerne skal gives, så regnskabsbrugeren kan forstå, hvilken effekt disse begivenheder har haft på virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme.

Regnskabspraksis på områder, hvor der ikke findes nogen standard, fastsættes jf. IAS 8, så det sikres, at årsregnskabet giver informationer, som er: • • •



klare og overskuelige relevante for regnskabsbrugernes beslutningstagning pålidelige, idet de er et troværdigt udtryk for aktiver og forpligtelser, finansiel stilling, re­ sultat og pengestrømme og afspejler den økonomiske realitet bag begivenheder og transaktioner og ikke alene den juridiske form neutrale og upartiske, afspejler behørig omhu, samt i al væsentlighed er fuldstændige.

I IAS 1 er udgangspunktet, at overholdelse af de internationale regnskabsstandarder vil føre til et retvisende billede. I de ”meget sjældne tilfælde”, hvor anvendelsen af en international regnskabsstandard ikke vil give et retvisende billede, skal virksomheden afvige fra standar­ den og oplyse: • • •



at ledelsen har konkluderet, at årsrapporten med fravigelsen giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme at årsrapporten er i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, bortset fra at man har afveget fra en standard for at opnå et retvisende billede hvilken standard virksomheden har fraveget, hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling standarden foreskriver, hvorfor denne behandling ville væ­ re misvisende i det givne tilfælde, og hvilken behandling man i stedet har valgt den beløbsmæssige virkning af afvigelsen på virksomhedens resultat, aktiver, forpligtel­ ser, egenkapital og pengestrømme for hvert af de præsenterede regnskabsår.

Regnskabshåndbogen 2015

53

Grundlæggende krav til årsrapporten

Et retvisende billede kræver ifølge standarden, at:

4.1

IAS 1 Efter IAS 1 er formålet med årsregnskabet at give et retvisende billede af virksomhedens og – hvis der indgår et koncernregnskab – koncernens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finan­ sielle stilling, resultat og pengestrømme. På samme måde som under ÅRL regulerer IFRS også alene regnskabsopstillingerne, inklusiv noter, således at ledelsesberetningen i henhold til IFRS heller ikke er en del af et retvisende billede.

Årsrapporten skal endvidere opfylde en række grundlæggende regnskabsprincipper:

Going concern

Begrebet er forklaret ovenfor ved gennemgangen af ÅRL’s bestemmelser.

Periodisering

Dette begreb er forklaret ovenfor.

Kontinuitet

Dette begreb blev ovenfor opdelt i reel og formel kontinuitet. Standarden angiver, at følgende forhold er de eneste, som kan retfærdiggøre kontinuitetsbrud: • Virksomhedens

aktiviteter er væsentligt ændret, eller ledelsen har konkluderet, at en ændret præsentation vil give en mere hensigtsmæssig præsentation af transaktioner og andre ­begivenheder • En ændret opstillingsform er påkrævet som følge af en ny eller ændret regnskabsstandard. Frekvens

Virksomheden skal aflægge et fuldstændigt regnskab mindst en gang årligt. I situationer hvor regnskabsafslutningen flyttes, skal virksomheden oplyse om grunden hertil, samt at regnskabstallene ikke er sammenlignelige.

Ændring af regn­ skabsposters præsentation og klassifikation

Ændringer i forhold til forrige regnskabsår skal anføres og begrundes i anvendt regnskabspraksis.

Væsentlighed og ­sammendrag af ­regnskabsposter

Alle væsentlige regnskabsposter skal præsenteres særskilt i årsrapporten. Beløb vedrørende uvæsentlige poster kan sammen­ drages med poster af samme art eller funktion.

Modregning

I lighed med ÅRL’s ”bruttoprincip” angives det i IAS 1, at alle væsentlige poster skal præsenteres separat i årsrapporten. Det kræves dog, at uvæsentlige beløb skal sammendrages med poster af ­samme art eller funktion og altså ikke oplyses separat. Aktiver og forpligtelser må kun modregnes, hvis modregning kræves eller tillades i en anden international regnskabsstandard. Indtægter og omkostninger må kun modregnes, hvis: • det

kræves eller tillades i henhold til en anden international regnskabs­ standard • gevinster, tab og tilknyttede omkostninger, som opstår i ­forbindelse med de samme eller lignende transaktioner og ­begivenheder, ikke er væsentlige (jf. ovenfor).

4.1.2.2 Udvikling af ny begrebsramme IASB har tidligere sammen med den amerikanske regnskabsstandardudsteder FASB været i gang med at udarbejde en ny begrebsramme – conceptual framework. Et projekt opdelt i otte faser: Fase A: Fase C: Fase E: Fase G:

54

Objectives and qualitative characteristics Measurement Presentation and disclosure Application to not-for-profit entities

Regnskabshåndbogen 2015

Fase B: Fase D: Fase F: Fase H:

Elements and recognition Reporting entity Purpose and status Remaining issues.

Formålet er fortsat at udvikle en ny begrebsramme, der kan supplere gældende regnskabsstandarder, når der ikke foreligger regulering på et givent område. I stedet for at implementere begrebsrammen i faser vil der ske en samlet implementering. I 2013 er der udsendt et diskussionsoplæg vedrørende følgende emner samt fase A, som allerede er implementeret. Efterfølgende vil der ske en samlet implementering af begrebsrammen. Diskussionsoplægget indeholder følgende:

• • • • •

Definitions of assets and liabilities; Recognition and derecognition of assets and liabilities; Measurement; Equity; Profit or loss and other comprehensive income; og Presentation and disclosure.

4.1



Herudover indeholder oplægget diskussion af forhold som ”business model”, ”unit of account”, ”going concern” og ”capital maintenance”. Der er blot tale om en diskussion af disse områder uden forslag til væsentlige ændringer i den eksisterende begrebsramme. IASB har planer om at udsende Exposure Draft på ovenstående i løbet af 1. kvartal 2015. Grunden til ændringen er, at det for brugerne har været vanskeligt at forholde sig til dele af en fremtidig begrebsramme i de udsendte diskussionsoplæg frem for at se alle afsnit i en sammenhæng. Samtidig ønskes det, at de regnskabsstandarder, der parallelt bliver imple­ menteret, er i tråd med en samlet ny begrebsramme. Ændringsforslag til IAS 1 IASB har udsendt et Exposure Draft (ED) med ændringer til IAS 1. Disse ændringer vedrører følgende:

Væsent­ lighed

Væsentlige regnskabsinformationer må ikke skjules ved at adskille eller sammenlægge disse, fx ved at sammenlægge poster, der har forskellige karakteristika. For væsentlige regnskabsposter skal ledelsen sørge for at fastlægge, hvilke særlige oplysningskrav den relevante standard kræver og at disse oplyses. Herudover skal ledelsen vurdere, om der er behov for yderligere oplysninger for at opfylde regnskabsbrugernes behov.

Mellem­ totaler

Mellemtotaler er ikke eksplicit et krav efter IFRS. Det foreslås nu, at flere af de normalt anvendte mellemtotaler kræves oplyst i resultatopgørelsen, fx ”operating profit” og ”profit before interest and tax”.

Noter

Der stilles krav til, at ledelsen skal overveje den mest hensigtsmæssige rækkefølge af noterne, fx præsentation af de væsentlige noter først i regnskabet.

Regnskabshåndbogen 2015

Grundlæggende krav til årsrapporten

Formålet var at udvikle en begrebsramme som grundlag for fremtidige regnskabsstandarder. Efter at projektet har stået stille i 2011 og 2012, har IASB i 2013 igangsat projektet igen.

55

Regnskabs­ praksis

Udkastet foreslår en præcisering af, hvordan man skal identificere en væsentlig regnskabspraksis ved at fjerne nogle af de ikke repræsentative eksempler i IAS 1.

Anden to­ talindkomst

Poster hidrørende fra investeringer indregnet efter indre værdis metode skal grupperes baseret på om de vil blive recirkuleret til resultatopgørelsen eller ej. Hver gruppe skal være én linje i opgørelsen af ”anden totalindkomst”.

Kommenteringsfristen udløb medio 2014 og endelige standard forventes at foreligge ved udgangen af 2014.

4.2

Årsrapportens bestanddele

ÅRL’s anvendelsesområde, regnskabsklasser og årsrapportens bestanddele er behandlet i ÅRL §§ 1-7, 17, 18, 22, 78 og 102 samt i IAS 1.

4.2.1

Årsregnskabsloven

4.2.1.1 Årsregnskabslovens anvendelsesområde ÅRL regulerer som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder uanset juridisk form eller størrelse. En virksomhed anses i henhold til ÅRL § 1 som værende erhvervsdrivende, hvis denne leverer varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke der almindeligvis modtages et vederlag. Såfremt en virksomhed er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til anden lovgivning, anses en virksomhed altid som erhvervsdri­ vende, uanset om virksomheden helt eller delvist er undtaget for kravene i de nævnte love. Loven gælder dog ikke for erhvervsdrivende virksomheder, som • • •

er omfattet af regnskabsregler, fastsat ved eller i henhold til lov om finansielle virksomheder er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen, eller udelukkende er omfattet af regnskabsregler, fastsat ved eller i henhold til lov om kommu­ nernes styrelse.

4.2.1.2 Regnskabsklasser Loven er bygget op omkring byggeklodsmodellen, hvor hver virksomhed er indplaceret delt i regnskabsklasserne A, B, C eller D, som hver indeholder et sæt regnskabsbestemmelser. Modellen har til sigte at lette læsningen af loven. De største krav stilles til børsnoterede virk­ somheder, klasse D, uanset disses størrelse, mens de mindste krav stilles til regnskabsklasse A-virksomheder, dvs. virksomheder, der frivilligt offentliggør en årsrapport. Opbygningen betyder, at den enkelte virksomhed som minimum skal overholde reglerne i den regnskabs­ klasse, den tilhører, og de underliggende klasser.

56

Regnskabshåndbogen 2015

Tilvælges eksempelvis en målingsbestemmelse fra en højereliggende klasse, skal eventuelle tilhørende oplysningskrav også opfyldes.

Årsrapportens bestanddele

Regnskabsklasse A indeholder kun virksomheder, som ikke er pligtige til at aflægge årsrapport efter ÅRL, men ønsker en ikke-pligtig virksomhed frivilligt at aflægge årsrapport, skal dette (mindst) ske efter reglerne for regnskabsklasse A. På samme måde kan enhver virksomhed altid vælge at følge reglerne for en højereliggende regnskabsklasse i byggeklodsmodellen jf. ÅRL § 7. Den skal dog ikke nødvendigvis følge hele det højere sæt af regler, men skal følge reglerne i den højere klasse på en systematisk og konsekvent måde.

4.2

Loven inddeler virksomhederne i følgende regnskabsklasser:

Klasse D Børsnoterede ­virksomheder

Børsnoterede og statslige aktieselskaber.

Klasse C Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore. Store ­virksomheder Klasse C Mellemstore ­virksomheder

Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på ­balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: • Balancesum

på DKK 143 mio. på DKK 286 mio. • Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. • Nettoomsætning

Klasse B Små virksomheder

Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på ­balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: • Balancesum

på DKK 36 mio. på DKK 72 mio. • Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. • Nettoomsætning

Klasse A

• Virksomheder

med personlig hæftelse. med begrænset hæftelse. • Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk­ somheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og • § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, hvis virksomheden i to på hinanden følgen­ de regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: –– Balancesum på DKK 7 mio. –– Nettoomsætning på DKK 14 mio. –– Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabs- året på 10. Anvender en virksomhed muligheden for undtagelse, skal virksomheden i stedet indsende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen, hvori ledelsen bekræfter, at de opfylder betingelserne for undladelse af udarbejdelse af års­rapport. Undtagelseserklæringen skal indsendes for hvert år. • Virksomheder

Regnskabshåndbogen 2015

57

Kravet om to på hinanden følgende regnskabsår skal hindre, at tilfældige kortvarige ændrin­ ger i aktivitetsomfanget bevirker hyppige ændringer i regnskabsklasse og adgang til at anvende undtagelsesreglerne efter ÅRL § 4. Toårskravet gælder ved såvel ind- som udtræden af den enkelte regnskabsklasse. Ind- og udtræden er uafhængig af, hvilke to af de tre størrelsesgrænser, der ”over- eller understiges”. Det ene år kan det være nettoomsætningen og antal medarbejdere, mens det i det andet år kan være balancesummen og antal medarbejdere. Et nystiftet selskab indplaceres i den regn­ skabsklasse, som svarer til selskabets første regnskabsår. Overskridelsen i to på hinanden følgende år skal være reel. Såfremt en virksomhed i klasse B ændrer regnskabspraksis, som medfører, at virksomheden overskrider størrelsesgrænsen til klasse C, indtræder virksomhe­ den ikke i klasse C i det første år, blot fordi sammenligningstallene også tilpasses. Brugen af nettoomsætning og balancesum indebærer, at regnskabspligtens omfang i rea­ liteten afhænger af virksomhedens valgte regnskabspraksis. Erhvervsstyrelsen har dog udtalt, at der kan skiftes nedad til en lavere regnskabsklasses regnskabspraksis, såfremt virksomheden efter ændringen af regnskabspraksis opfylder størrelsesgrænserne for den nye, lavere regnskabsklasse. Størrelsesgrænserne skal som udgangspunkt beregnes ud fra virksomhedens valgte regnskabspraksis. Balancesummen beregnes som balancesummen på balancedagen, mens omsætningen beregnes på 12-måneders basis. Hvis en regnskabsperiode på seks måneder har en omsætning på DKK 30 mio., er omsætningen i relation til størrelsesgrænserne således DKK 60 mio. Hvis selskabet har været hvilende i de første tre måneder af den seksmåne­ ders regnskabsperiode (fx som skuffeselskab), skal denne hvilende periode ikke medregnes i beregningen. Omsætningen i relation til størrelsesgrænserne er således DKK 120 mio. i dette tilfælde. Hvorvidt en virksomhed er børsnoteret og dermed skal aflægge efter regnskabsklasse D, afhænger dog af virksomhedens status på regnskabsaflæggelsestidspunktet. En virksomhed, der på balancedagen er børsnoteret, men som på regnskabsaflæggelsestidspunktet er blevet afnoteret, skal således ikke aflægge årsrapport efter regnskabsklasse D. Tilsvarende gælder, at såfremt en virksomhed børsnoteres efter balancedagen (og inden regnskabsaf­ læggelsestidspunktet), skal årsrapporten pr. den netop passerede balancedag udarbejdes efter regnskabsklasse D. For information om anvendelse af regnskabspraksis fra højereliggende regnskabsklasser henvises til kapitel 4.7 Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri.

58

Regnskabshåndbogen 2015

Klasse B

Klasse C

Klasse D

X

X

X

X

Revisionspåtegning (se modelregnskab ”Den uafhængige revisors påtegning”)

X*

X

X

Ledelsesberetning (se modelregnskab ”Ledelsesberetning”)

(X)**

X

X

Lovpligtig

Ledelsespåtegning (se modelregnskab ”Ledelsespåtegning”)

Redegørelse for anvendt regnskabspraksis (se modelregnskab ”Regnskabspraksis”)

X

X

X

X

Balance (se modelregnskab ”Balance 31. december”)

X

X

X

X

Resultatopgørelse (se modelregnskab ”Resultatopgørelse 1. januar – 31. december”)

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Egenkapitalopgørelse (se modelregnskab ”Egenkapitalopgørelse”)

(X) ***

Pengestrømsopgørelse (se modelregnskab ”Pengestrømsopgørelse for ­koncernen 1. januar – 31. december”) Noteoplysninger (se modelregnskab ”Noter til årsrapporten”)

X

X

4.2

Klasse A

Årsrapportens indhold

Supplerende beretninger (valgfrit) Frivillig

Videnregnskab Miljøregnskab Socialt regnskab Etisk regnskab Øvrige former for supplerende beretninger * Små virksomheder i regnskabsklasse B kan undlade revision, såfremt virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af disse tre størrelser:



• en balancesum på DKK 4 mio. • en nettoomsætning på DKK 8 mio. • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12. Bestemmelsen gælder ikke for erhvervsdrivende fonde. Ved stiftelse af et selskab kan revisionen fravælges i stiftelsesdokumentet. Overstiges to af grænserne, omfattes selskabet af revisionspligten, uanset om dette er fravalgt i stiftelsesdokumenterne.

** Virksomheder i regnskabsklasse B skal kun udarbejde en ledelsesberetning, når der i regnskabsåret er indtruffet væsentlige ændringer i virksomhedens aktivitet og økonomiske forhold. *** Eventuelt blot summarisk opgørelse.

Regnskabshåndbogen 2015

Årsrapportens bestanddele

4.2.1.3 Årsrapportens bestanddele I tabellen nedenfor ses de elementer, en årsrapport skal indeholde for henholdsvis regn­ skabsklasse A, B, C og D.

59

Loven indeholder en række bestemmelser om rækkefølgen m.v. af de enkelte elementer i årsrapporten: • •



Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt efter de lovpligtige bestanddele. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet, men kan placeres et hvilket som helst sted i den lovpligtige del af årsrapporten, se dog afsnit 4.2.3 Fortolkninger og løsninger. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en særskilt regnskabsop­ stilling eller under noterne.

Udarbejder virksomheden også et koncernregnskab, kan virksomheden: • •

sammendrage ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen, hvis de oplys­ ninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig. undlade at give oplysninger i sit eget årsregnskab, hvis modervirksomhedsoplysningerne er de samme som koncernens oplysninger.

4.2.2

Internationale regnskabsstandarder

Børsnoterede virksomheder i klasse D, som har aktier eller gældsbeviser noteret, skal anven­ de EU-kommissionens godkendte internationale regnskabstandarder (IFRS) ved aflæggelse af koncernregnskab. Såfremt der ikke er tale om en koncern, er dette tillige gældende ved udarbejdelse af moderselskabsregnskab. Såfremt en virksomhed udarbejder et koncernregnskab i henhold til IFRS, er der ved udar­ bejdelse af moderselskabsregnskab valgfrihed med hensyn til, om virksomheden ønsker at aflægge moderselskabsregnskabet efter ÅRL eller IFRS. Ved aflæggelse af årsrapport efter IFRS skal virksomheden tillige iagttage de supplerende krav efter ÅRL, der følger af koncernens henholdsvis moderselskabets størrelse. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse B eller C frivilligt at aflægge regnskab efter IFRS, medfører det alene, at virksomheden skal følge de supplerende krav, der ligger inden for den regnskabsklasse, som virksomheden tilhører. I IAS 1 angives, at en fuldstændig årsrapport skal indeholde bestanddelene: • •

• • •

Balance (se side 10 i IFRS-modelregnskabet) Opgørelse over indregnede indtægter og omkostninger, bestående af resultatopgørelse (se side 1 i IFRS-modelregnskabet) og opgørelse over anden totalindkomst (se side 2 i IFRSmodelregnskabet) Egenkapitalopgørelse (se side 15 i IFRS-modelregnskabet) Pengestrømsopgørelse (se side 18 i IFRS-modelregnskabet) Anvendt regnskabspraksis (se IFRS-modelregnskabet, note 2 – ”Summary of significant accounting policies”) og udvalgte noter (se IFRS-modelregnskabet – ”Notes to the consolidated financial statements”).

60

Regnskabshåndbogen 2015

De internationale regnskabsstandarder kræver ikke, at årsrapporten indeholder en ledel­ sesberetning. IAS 1 anfører dog, at virksomheden kan udarbejde en ledelsesberetning, som forklarer hovedfaktorerne i virksomhedens indtjening og finansielle stilling, samt hvilke usikkerhedsfaktorer der påvirker virksomheden. Den differentiering af krav til årsrapporten, som ÅRL’s byggeklodsmodel medfører, findes – med undtagelse af segmentrapportering, der alene gælder for børsnoterede selskaber og oplysning om indtjening pr. aktie, der alene gælder for selskaber, der har udstedt børsnote­ rede aktier – ikke i IFRS. Det er derimod et krav i IAS 1, at såfremt en årsrapport udarbejdes efter IFRS, skal IFRS følges til fulde. 4.2.2.1 IFRS-vejledning om ledelsesberetningen IASB har udsendt en IFRS-vejledning om ledelsesberetningen (Management commentary). Vejledningen er rettet mod virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, men er ikke obligatorisk. Den udstikker udelukkende generelle retningslinjer for indholdet af ledelses­ beretningen. Formålet med ledelsesberetningen er at give regnskabsbrugerne ledelsens kommentarer til årsrapporten, og den skal dermed supplere og komplimentere årsrapporten. Beretningen skal ikke alene omtale, hvad der er sket, men også give ledelsens vurdering af, hvorfor det er sket. Ledelsesberetningen skal være tydeligt adskilt fra anden finansiel information. Der henvises til afsnit 9.2 om ledelsesberetningen efter internationale regnskabsstandarder.

4.2.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for årsrapportens bestanddele, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lovbestemmelser. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og ÅRL, med­ mindre andet fremgår.

Regnskabshåndbogen 2015

61

Årsrapportens bestanddele

I totalindkomstsopgørelsen skal posterne opdeles i poster, som på et senere tidspunkt tilba­ geføres/recirkuleres til resultatopgørelsen, og poster, som ikke vil blive tilbageført/recirku­ leret gennem resultatopgørelsen.

4.2

Det bemærkes, at egenkapitalopgørelsen efter IFRS alene indeholder transaktioner med ejerne – i modsætning til ÅRL, hvor opgørelsen også indeholder fx opskrivninger af anlægsaktiver, valutakursreguleringer m.v. Den særlige opgørelse over anden totalindkomst inde­ holder således disse øvrige værdireguleringer efter IFRS. Det er imidlertid muligt at indar­ bejde opgørelsen over anden totalindkomst i resultatopgørelsen, så opgørelsen over anden totalindkomst præsenteres i forlængelse af resultatopgørelsen. Derved præsenteres én sam­ let opgørelse over indkomst (”totalindkomstopgørelse”).

Problem­ stilling Placering/ beskrivelse af anvendt regnskabs­ praksis

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed aflægger årsrapport efter ÅRL og påtænker at fordele sin anvendte regnskabspraksis til de relevante noter. Virksomheden påtænker også at udarbejde et indledningsafsnit med generelle bestemmelser om anvendt regnskabspraksis og i den forbindelse også udarbejde en oversigt over, hvilke noter der indeholder anvendt regnskabspraksis.

Erhvervsstyrelsen har udtalt, at den beskrevne fremgangsmåde til at beskrive anvendt regnskabspraksis ikke er i strid med ÅRL § 53.

Efter ÅRL § 53 synes det at fremgå, at anvendt regnskabspraksis skal udformes som ét afsnit, jf. udtrykket ”redegørelsen” i § 53, stk. 2. Kan virksomheden i henhold til ÅRL vælge at fordele sin anvendte regnskabspraksis til de relevante noter og således undlade at placere anvendt regnskabspraksis i ét samlet afsnit?

4.3

Regnskabsåret

Bestemmelser om regnskabsåret findes i ÅRL § 15 og IAS 1 (36-37).

4.3.1

Årsregnskabsloven

Som hovedregel skal regnskabsåret omfatte 12 måneder, og det skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Det næste regnskabsår skal begynde dagen efter det foregående regnskabsårs balancedato. Loven har ingen klart definerede krav til valget af regnskabsår. Regnskabsåret skal dog fastlægges således, at det på retvisende måde fortæller om selskabets økonomiske stilling. Valg af en regnskabsperiode, hvor der på balancedagen forefindes man­ ge uafsluttede transaktioner, kan skabe stor usikkerhed ved opgørelsen af regnskabsårets poster og dermed sløre muligheden for at give et retvisende billede af præsentationerne. For at sikre kontinuitet og sammenlignelighed er det ikke tilladt at ændre regnskabsår ad flere omgange, da dette vil være et brud på ÅRL’s grundlæggende forudsætninger efter ÅRL § 13. Omlægning af regnskabsår forudsætter ændring af virksomhedens vedtægter i aktieselska­ ber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde, men ikke virksomheder omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Ændringen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Forholdet skal endvidere omtales i årsrapporten under anvendt regnskabspraksis, da der er tale om et kontinuitetsbrud vedrørende lovens grundlæggende forudsætning om kontinuitet og sam­ menlignelighed.

62

Regnskabshåndbogen 2015

Når det af de ovennævnte årsager er nødvendigt at ændre regnskabsåret, gælder de samme regler som ved stiftelse af virksomhed. Det vil sige, at omlægningsperioden kan omfatte andet end 12 måneder, men maksimalt 18 måneder. Ved benyttelse af en længere omlæg­ ningsperiode end 12 måneder skal den begivenhed, der har udløst omlægningen, dog finde sted i den lange omlægningsperiode (se eksempler nedenfor). Giver en koncernetablering således ret til en længere omlægningsperiode, skal overtagelsen derfor have fundet sted i den lange omlægningsperiode. Ændres regnskabsåret af andre årsager end de ovennævnte, må omlægningsperioden maksi­ malt udgøre 12 måneder. Det er muligt at ændre første regnskabsår, hvis dette fra starten er fastsat til fx 12 måneder, og det ønskes ændret til fx 18 måneder. Ændring af et regnskabsår kan endda ske efter udløbet af det pågældende regnskabsår. Sker dette, skal beslutning dog vedtages og anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden udløbet af fristen for indsendelse af årsrap­ porten i henhold til det allerede anmeldte regnskabsår. Virksomheder i klasse D skal således anmelde en omlægning senest fire måneder efter regnskabsårets udløb, mens øvrige virk­ somheder skal anmelde en omlægning senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Denne lange frist for at ændre regnskabsåret – op til 5 måneder efter udløbet – gælder både for ændring af første regnskabsår og efterfølgende ændringer af regnskabsåret, hvis man vel at mærke ikke ændrer regnskabsåret, således at 5-månedersfristen springes over for det nye regn­ skabsår. En omlægningsperiode på over 12 måneder indebærer, at det forhold, som begrunder omlægningen, skal være indtruffet i omlægningsperioden. Anvendelse af en omlægningspe­ riode på over 12 måneder kan dog ske på et senere tidspunkt, såfremt det ikke har været muligt at omlægge regnskabsåret i den pågældende periode på grund af forhold, som var ude af virk­ somhedens kontrol. Se dog nedenfor vedrørende lempelsens begrænsede anvendelsesområde. Kravet om, at det forhold, der begrunder omlægningen, skal være indtruffet i omlægningspe­ rioden, var tidligere et absolut krav og fremgik af bemærkningerne til bestemmelsen. Der har i praksis været eksempler, der har søgt at udfordre reglerne om regnskabsår. Således har Erhvervsstyrelsen generelt taget forbehold for koncernetableringer eller omstrukturerin­ ger, som har til formål at forlænge en regnskabsperiode ud over de 12 måneder. Forbeholdet rammer naturligvis ikke almindelige koncernetableringer, som er driftsmæssigt begrundet.

Regnskabshåndbogen 2015

63

4.3

Moder- og dattervirksomheder skal have samme regnskabsår, medmindre dette ikke er muligt på grund af forhold, som er uden for virksomhedernes kontrol. Dette kan nødvendiggøre en ændring af regnskabsåret ved koncerndannelsen. De andre situationer, hvor det kan være nødvendigt at ændre regnskabsåret for at opnå samme regnskabsperiode i en række virksom­ heder, er ved etablering af deltagelse i fælles ledelse af en anden virksomhed samt ved fusion.

Regnskabsåret

Når en virksomhed etableres, kan den første regnskabsperiode dog omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder. Der er ingen undergrænse, men perioden må maksimalt være 18 måneder.

Der har således været eksempler på, at man har forsøgt at udnytte regler, så fx en udenlandsk modervirksomhed til en dansk virksomhed har ønsket at ændre det udenlandske regnskabs­ år og i den forbindelse har ønsket, at det danske selskab benytter en omlægningsperiode på mere end 12 måneder. Det danske selskab har ikke opfyldt “koncernetableringsreglen”, eftersom der ikke er tilkøbt nye virksomheder. Det udenlandske selskab har i den forbindelse etableret et (tomt) dansk søsterselskab til det danske selskab med et afvigende regnskabs­ år. Herefter er der søgt lavet en aftale, hvorefter kontrollen med den danske virksomhed er overgivet til den nye søstervirksomhed – og derved har man påstået “koncernetablering” og ønsket omlægning af regnskabsåret for det danske selskab med en længere omlægningspe­ riode end 12 måneder. En sådan konstruktion anses efter styrelsens opfattelse som omgåelse af reglerne. Det betyder, at en anmeldelse af det nye regnskabsår til Erhvervsstyrelsen efter styrelsens vurdering er ulovlig, og anmelder risikerer derfor en ansvarspådragende handling ved at forestå anmeldelsen af den ugyldige generalforsamlingsbeslutning.

Eksempel • Selskab MS har regnskabsår 1. januar-31. december. • Selskab DS har regnskabsår 1. april-31. marts. • Den 1. marts x5 overtages Selskab DS af Selskab MS. Ét af selskaberne skal omlægge regnskabsåret. Der er herefter følgende muligheder: 1. Selskab MS har følgende muligheder: Omlægningsperiode 1/1 x5-31/3 x5 (3 mdr.), 1/1 x5-31/3 x6 (15 mdr.) eller 1/1 x4-31/3 x5 (15 mdr.) 2. Selskab DS har følgende muligheder: Omlægningsperiode 1/4 x4-31/12 x4 (9 mdr.) eller 1/4 x5-31/12 x5 (9 mdr.) Disse omlægningsperioder sikrer, at koncernetableringen, som sker den 1. marts x5, foregår i den lange omlægningsperiode (hvis en sådan vælges).

Ved omlægning af regnskabsår har det fra tid til anden været diskuteret, om der skal ske tilpasning af sammenligningstal. Det har bl.a. været et spørgsmål om, hvorvidt fx ændring af balancedagen fra 30/9 til 31/12 skal føre til, at man skal udarbejde en pro forma-balance pr. 31/12 året før, således at der er fuld sammenlignelighed mellem det nye regnskabsårs balancedato og den samme balancedag 12 måneder før. Det samme gælder (måske i endnu højere grad) for resultatopgørelsen. Det er imidlertid nu klart, at en sådan tilpasning ikke er påkrævet, hvorfor ændringer i regnskabsår generelt ikke skal føre til tilpasning af sam­ menligningstal. Som sammenlignende balance hhv. resultatopgørelse skal således vises de pågældende tal for den tidligere valgte regnskabsperiode.

64

Regnskabshåndbogen 2015

Internationale regnskabsstandarder

Ifølge IAS 1 består et regnskabsår normalt af en periode på ét år. Standarden accepterer et fastlagt regnskabsår på fx 52 uger – forudsat at dette ikke betyder væsentlige afvigelser fra årsrapporter, som omfatter et år.

4.6

Eksempel En amerikansk koncern med dattervirksomhed i bl.a. Danmark har regnskabsafslutning den sidste fredag i april måned. Det er dén dag, hvor den danske dattervirksomhed skal udarbejde sit regnskab og koncernrapportering til modervirksomheden i USA. Efter ÅRL er et sådant regnskabsår som hovedregel ikke tilladt – her vil regnskabsåret formentlig hedde 1. maj-30. april. Det kan betyde, at virksomheden – afhængig af væsentligheden – må udarbejde to sæt regnskabsdata. Et, der understøtter den koncerninterne regnskabsaflæggelse til modervirksomheden – og et, der svarer til den danske årsrapport.

Det fremgår af IAS 1, at regnskabsåret kun kan omlægges i særlige tilfælde. Det fremgår dog ikke, hvad særlige tilfælde er. Omlægning med henblik på at få ens balancedag i alle koncernvirksomheder anses som et ”særligt tilfælde”. Omlægges et regnskabsår, skal virksomheden – ud over at præsentere det regnskabsår, som årsrapporten dækker – oplyse: • •

årsagen til, at en anden periode end et år er anvendt. at sammenligningstal for resultatopgørelsen, egenkapitalbevægelser, pengestrømme og tilknyttede noter ikke er sammenlignelige.

IAS 1 indeholder ikke krav om, at omlægningsperioden maksimalt må udgøre en given tids­ periode – som fx 18 måneder i ÅRL.

4.4

Sammenligningstal

Bestemmelser om sammenligningstal findes i ÅRL §§ 22, 24, 51, 52, 55, 56, 66, 78, 86, 96, 98 a, 98 b, 101, 132 samt IAS 1IAS 8 og IAS 37.

Regnskabshåndbogen 2015

Sammenligningstal

4.3.2

65

4.4.1

Årsregnskabsloven

ÅRL kræver generelt sammenligningstal, men ikke for alle oplysninger i årsregnskabet. ÅRL indeholder derimod specifik angivelse af de konkrete oplysninger, hvor sammenligningstal er et krav. Disse fremgår af dette skema:

Krav om sammenligningstal

Regnskabs­ klasse B

Regnskabs­ klasse C

Regnskabs­ klasse D

Resultatopgørelse og balance

X

X

X

Ikke krav om pengestrøms­ opgørelse

X

X

Ikke krav om oplysning

X

X

Ikke krav om oplysning

X

X

Personaleomkostninger i form af ­lønninger, pen- Ikke krav om sioner og andre ­om­kostninger til social sikring oplysning

X

X

Vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende med­lemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan

Ikke krav om oplysning

X

X

De samlede forpligtelser til at yde ­pension for medlemmer af ledelsen

Ikke krav om oplysning

X

X

Oplysningen om særlige incitaments­ programmer for medlemmer af ledelsen

Ikke krav om oplysning

X

X

Samlet honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed og dennes dattervirksomheder, som udfører den lov­pligtige revision

Ikke krav om oplysning

X (Store C)

X

Pengestrømsopgørelse

Oplysning om ændringer i selskabs­kapital de seneste fire år Noteoplysninger Gennemsnitligt antal beskæftigede i ­virksomheden

Der er som altovervejende hovedregel ikke krav om sammenligningstal i selskabets stif­ telsesår. Der er derfor ikke noget krav om, at der i årsrapporten er sammenligningstal fra åbningsbalancen. Oplysninger kan dog frivilligt gives, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis selskabet er etableret ved indskud af en virksomhed. Er der tale om koncerninternt indskud af en virksomhed, som regnskabsmæssigt er behandlet efter sammenlægningsmetoden, skal der gives sammenligningstal. Sammenligningstal skal opretholdes, selv om posten ikke er aktuel for indeværende år. Såfremt sammenligningstal for regnskabsposten ikke er sammenligneligt med foregående års poster, skal sammenligningstal så vidt muligt tilpasses. Bortset fra hvad der fremgår af ovenstående oversigt, er der ikke krav om sammenligningstal i noter, ligesom der ikke er krav om sammenligningstal ved talmæssige oplysninger, der gives i ledelsesberetningen.

66

Regnskabshåndbogen 2015

Hvis arabertalsposter er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal der være sammenligningstal i de noter, som specificerer disse poster. Sammenligningstal for de øver­ ste poster i resultatopgørelsen kan – ud over i de ovenfor anførte tilfælde – tillige undla­ des i det første år, hvor virksomheden ikke længere sammendrager disse poster og angiver ”Bruttofortjeneste” eller ”Bruttotab”. Det første år, hvor en modervirksomhed udarbejder koncernregnskab – fordi virksomheden tidligere har været undtaget på grund af størrelse – kræves der sammenligningstal i kon­ cernregnskabet. Der gælder derfor ingen undtagelser hertil, uanset at virksomheden derved kommer til at vise koncerntal for en periode, hvor der ikke var pligt til at udarbejde koncernregnskab. Ved ændring af regnskabspraksis skal sammenligningstal tilpasses. Mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C kan dog undlade at tilpasse beløbene for andet til fjerde foregående regnskabsår i hoved- og nøgletalsoversigten. Der er endvidere en særlig undtagelse vedrø­ rende nettoomsætningen, hvis denne ikke tidligere har været vist, og man fremover skal vise den, fordi virksomheden nu bliver en stor klasse C, hvorved nettoomsætningen skal oplyses – her kan sammenligningstal undlades i det første år, hvor kravet om oplysning sætter ind. Såfremt en virksomhed tidligere har anvendt en anden regnskabsmæssig begrebsramme, fx IFRS, er den ligeledes undtaget for tilpasning af en række sammenligningstal og fem års hoved- og nøgletal. 4.4.1.1 Tilpasning af sammenligningstal ÅRL kræver en tilpasning af sammenligningstal i følgende situationer: • • • •

Ved ændring af klassifikationer af poster Ved ændring af regnskabspraksis Ved rettelse af fundamentale fejl Ved virksomhedssammenslutninger efter sammenlægningsmetoden.

Hvis posterne ikke er direkte sammenlignelige med det foregående regnskabsår, skal sam­ menligningstallene som udgangspunkt tilpasses, jf. ÅRL § 24. Det skal fremgå, at beløbene er tilpasset. Tilpasningen skal begrundes konkret og fyldestgørende. Hvis væsentlige ændringer i virksomhedens aktivitet finder sted, skal disse ændringer i henhold til ÅRL enten beskrives, eller sammenligningstallene skal tilpasses.

Regnskabshåndbogen 2015

67

4.4

Ved vurdering af, om selskabskapitalen er ændret de seneste fire år, jf. skemaet ovenfor, anses bevægelser på fx overkurs ved emission i den forbindelse ikke for at udløse oplysningskravet, fx hvis overkursbeløbet benyttes til at dække et driftsunderskud.

Sammenligningstal

For virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A, skal der ikke vises sam­ menligningstal.

Ved ændring af regnskabsår vil omlægningsperioden være over eller under 12 måneder. Den vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelig med det foregående regnskabsårs tal. ÅRL har tidligere fortolket således, at sammenligningstal tilpasses i sådanne situationer. Det er imidlertid vanskeligt på meningsfyldt vis at foretage en sådan tilpasning, og det er nu Erhvervsstyrelsens opfattelse, at en ændring af regnskabsår ikke skal føre til tilpasning af sammenligningstallene.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at en ændring af virksomhedens aktivitet ikke bør føre til ændring af sammenligningstallene. Det skyldes, at en aktivitetsændring ikke er en formel tilpasning af årsregnskabet men derimod udtryk for ændrede realiteter, der skal afspejles fuldt ud i årsregnskabet. Det gælder særligt, hvis ændringen hidrører fra en virksomhedssammenslutning. Gennemføres en virksomhedssammenslutning ved brug af overtagelsesmetoden, jf. ÅRL §§ 121-123, vil det således også være i strid med ÅRL at tilpasse sammenligningstal. Det er derfor PwC’s opfattelse, at ændringen i koncernens henholdsvis virksomhedens aktiviteter i stedet skal beskrives.

Er det ikke muligt at tilpasse sammenligningstal, fx ved en praksisændring, hvor man mang­ ler tilstrækkelige oplysninger for sammenligningsåret, skal det oplyses konkret og fyldestgø­ rende, at de anførte beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke er sammenlignelige, og forholdet skal begrundes. I så fald skal praksisændringen gennemføres med virkning pri­ mo indeværende regnskabsår. Manglende mulighed for at tilpasse sammenligningstal giver således ikke grundlag for at undlade en praksisændring, som ellers er nødvendig for bedre at give et retvisende billede af virksomhedens og en eventuel koncerns forhold. Overgår en virksomhed fra regnskabsklasse A til B eller C eller fra regnskabsklasse B til C, er det ikke nødvendigt at tilpasse sammenligningstal som følge af ændret regnskabspraksis. Imidlertid skal tilpasning finde sted, når en virksomhed overgår fra regnskabsklasse C til D. Det første år, hvor en virksomhed er omfattet af regnskabsklasse C, efter at have været omfattet af regnskabsklasse A eller B, kan virksomheden undlade tilpasning af hoved- og nøgletal for perioden, der ligger før regnskabsåret, jf. ÅRL § 78, stk. 3. Hoved- og nøgletal for de fire foregående år kan derfor opgøres efter den hidtil anvendte regnskabspraksis. Det skal i tilknytning til hoved- og nøgletalsopgørelsen nævnes, såfremt der ikke er sket tilpasning af hoved- og nøgletallene. Såfremt en virksomhed foretager tilpasning af sammenligningstallene, skal ændringen begrundes konkret og fyldestgørende i årsregnskabet. Ved ændring af regnskabsperiode eller ændring af virksomhedens aktivitet, hvor sammenligningstal ikke tilpasses, skal den manglende sammenlignelighed oplyses.

68

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 1 kræver som altovervejende hovedregel et års sammenligningstal for alle beløbsmæs­ sige informationer i årsregnskabet, jf. IAS 1. Kravet gælder således også fx pengestrømsop­ gørelsen, egenkapitalopgørelsen og noter, som indeholder beløb, herunder alle anlægsnoter. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at der er krav om sammenligningstal for de tal­ mæssige oplysninger i ledelsesberetningen, hvis det er nødvendigt for at give et retvisende billede af virksomhedens udvikling. For ikke-beløbsmæssig information skal der gives beskrivende information om oplysninger i det foregående år, hvis dette er relevant for regnskabsbrugeren. I IAS 1 angives, at dette eksem­ pelvis kan være tilfældet ved beskrivelse af retssager. I det hele taget gælder kravet om sam­ menligningstal, hvis det er relevant for oplysningerne i ledelsesberetningen. I praksis gives der næsten altid sammenligningstal vedrørende beløbsoplysninger i ledelsesberetningen. Der gives i en enkelt standard en specifik tilladelse til at undlade sammenligningstal. Det er tilfældet i IAS 37, der undtager for sammenligningstal til noten, hvor bevægelserne for hver kategori af hensatte forpligtelser i stedet specificeres. Hvis præsentationen eller klassifikationen af poster i årsrapporten ændres, skal sammenlig­ ningstal tilpasses. I denne forbindelse skal virksomheden oplyse om: • • •

Arten Beløbet Årsagen til omklassifikationen.

Er det ikke praktisk muligt at omklassificere sammenligningstal, skal virksomheden oplyse om årsagen hertil samt om arten af de ændringer, som ville være nødvendige, hvis beløbene kunne omklassificeres. IAS 8 kræver tilpasning af sammenligningstal ved ændringer i anvendt regnskabspraksis og ved rettelse af væsentlige fejl. Alle fejl – bortset fra uvæsentlige fejl – skal rettes med tilbagevir­ kende kraft, det vil sige ved indregning på egenkapitalen og tilpasning af sammenligningstal. Det skal bemærkes, at de hoved- og nøgletal for de foregående fire år, som fremgår af ledel­ sesberetningen, ikke betragtes som sammenligningstal i de internationale regnskabsstan­ darder. Derfor skal disse tal ikke tilrettes ved fx overgang til aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. Hvis der frivilligt præsenteres yderligere sammenligningstal end de af IFRS krævede, skal de være i overensstemmelse med IFRS. Endvidere kan en virksomhed vælge at præsentere eksempelvis en totalindkomstopgørelse inkl. tilhørende noter for tre perioder, uden at dette samtidig medfører krav om også at præsentere fx balancer og pengestrømsopgørelser for tre perioder og omvendt.

Regnskabshåndbogen 2015

69

Sammenligningstal

Internationale regnskabsstandarder

4.4

4.4.2

Præsenteres yderligere sammenligningstal for fx totalindkomstsopgørelsen frivilligt, skal tilhørende noter også præsenteres. Vedrørende den åbningsbalance for sammenligningsåret (den 3. balance), som er krævet ved ændring i anvendt regnskabspraksis eller ved tilpasning af regnskabsposter med tilbagevirkende kraft, er det præciseret: • • •

at den 3. balance skal præsenteres for begyndelsen af det krævede sammenligningsår, uanset om der gives sammenligningstal for yderligere perioder at den 3. balance alene skal medtages, hvis praksisændringen/tilpasningen har en væsent­ lig indvirkning på åbningsbalancen for sammenligningsåret at der ikke er krav om noter til den 3. balance.

4.5

Ledelsespåtegning

Bestemmelser om ledelsespåtegningen findes i ÅRL §§ 2, 8, 9, 10, 10 a, 18, 22, 78, 102 og 135 samt IAS 10.

4.5.1

Årsregnskabsloven

Det er et krav efter reglerne i ÅRL § 2 stk. 1, at ledelsen skal afgive en ledelsespåtegning. Dette krav gælder alle virksomheder. Kravet gælder også, når børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber aflægger delårsrapporter. I ledelsespåtegningen skal ledelsen erklære, hvorvidt: • • •

årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav (herunder eventuelt IFRS’erne) samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhe­ dens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat virksomheden opfylder betingelserne for at undlade revision, såfremt dette er fravalgt.

Ledelsen i børsnoterede virksomheder skal endvidere erklære, at: •



ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhe­ dens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, for koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheds­ faktorer, som virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står overfor.

ÅRL stiller ikke krav om, at ledelsespåtegningen for regnskabsklasse B og C skal indeholde et specifikt udsagn om, hvorvidt ledelsesberetningen (for klasse B alene hvis en sådan er inde­ holdt) giver en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omfatter.

70

Regnskabshåndbogen 2015

Ledelsens erklæring er til for at markere ledelsens ansvar for årsrapporten i forhold til revi­ sors ansvar for årsrapporten ved positivt at erklære, at de anser årsrapporten aflagt i overens­ stemmelse med relevant lovgivning som angivet herover. Et eksempel på en ledelsespåtegning kan ses i ÅRL modelregnskabet. Hvis årsrapporten indeholder supplerende beretninger, skal ledelsen også erklære, hvorvidt disse beretninger giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Er virksomheden ikke underlagt revisionspligt efter reglerne i ÅRL § 135, stk. 1 og 2, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, at virksomheden opfylder betingelserne herfor. Ledelsen skal også i tilknytning til ledelsespåtegningen oplyse, hvorvidt generalforsamling eller andet godkendelsesorgan har besluttet, at det kommende års årsrapport ligeledes ikke skal revideres. Det forekommer, at et eller flere ledelsesmedlemmer mener, at årsregnskabet ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav eller ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Uenigheden fritager dog ikke det enkelte medlem fra kravet om underskrift, men uenigheden skal imidlertid angives i til­ knytning til underskriften. Derved vil et ledelsesmedlem kunne tage ”forbehold” for dele af årsrapporten. Det er derimod ikke tilladt for et ledelsesmedlem at undlade at underskrive årsrapporten under henvisning til uenighed med den øvrige ledelse. Det vil heller ikke være tilladt for hele ledelsen at tage forbehold for årsrapporten, eftersom de derved blot kan udar­ bejde en årsrapport, der opfylder lovens krav. Efter Erhvervsstyrelsens praksis skal der altid foreligge et underskrevet eksemplar af årsrap­ porten på virksomhedens kontor. Det eksemplar af årsrapporten, som fremlægges til godken­ delse på generalforsamlingen og efterfølgende indsendes til styrelsen, skal efter styrelsens opfattelse ikke nødvendigvis være underskrevet fysisk af ledelsen. Imidlertid bekræfter diri­ genten ved sin underskrift, at det eksemplar af årsrapporten, der er fremlagt og godkendt på generalforsamlingen, svarer til det eksemplar, der findes i underskrevet form på virksomhe­ dens kontor. Det er endvidere et krav, at revisors underskrift fremgår af påtegningen på det eksemplar, som sendes til styrelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

71

Ledelsespåtegning

Dateringen af ledelsespåtegningen kan være forskellig for de enkelte medlemmer. Det vil i imidlertid være den sidste underskriftsdag, der anses som den gyldige underskriftsdag for det pågældende ledelsesorgan, hvor de har godkendt årsrapporten .

4.5

Det er ledelsen, som er udpeget eller valgt på tidspunktet for underskrivelsen af årsrap­ porten, der skal underskrive ledelsespåtegningen. Således skal ethvert medlem af ledelsen underskrive årsrapporten. I aktie- og anpartsselskaber vil det være direktionen og bestyrel­ sen/tilsynsrådet, mens det i anpartsselskaber alene vil være direktionen, såfremt der ikke findes en bestyrelse eller et tilsynsråd.

PwC’s anbefaling Hvis revision fravælges fra og med næste regnskabsår, er det PwC’s anbefaling, at der efter bestyrelsens underskrifter tilføjes denne sætning: ”Generalforsamlingen har besluttet, at års­ rapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres”. Dirigenten skal stadig på årsrapportens forside skrive under på, at årsrapporten er fremlagt og godkendt på virksomhedens ordinære generalforsamling. I tilknytning til dirigentens underskrift bør fremgå en henvisning til oplysningen i tilknytning til ledelsespåtegningen om, at virksomheden ikke er underlagt revision for det kommende regnskabsår. Dette kunne formuleres således: ”Årsrapporten er fremlagt og godkendt på virksomhedens ordinære generalforsamling, den / 20xx, hvor det blev besluttet, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. ledelsespåtegningen.”

4.5.2

Internationale regnskabsstandarder

De internationale regnskabsstandarder kræver ikke, at årsrapporten indeholder en ledelses­ påtegning. IAS 10 tilkendegiver dog, at tidspunktet for årsrapportens godkendelse til offentliggørelse, og hvilke(n) person(er) der godkendte offentliggørelsen, skal fremgå af årsrapporten. Samtidig skal det fremgå, om virksomhedens ejere eller andre har ret til at ændre i årsrapporten efter udstedelsen. Hos danske aktieselskaber er de personer – eller de organer – der godkender årsrapporter til offentliggørelse, direktionen og bestyrelsen/tilsynsrådet. Årsrapporten skal herefter godkendes af generalforsamlingen. Aflægger en virksomhed årsrapport efter IFRS, skal virksomheden efter ÅRL § 9, stk. 2, samt IFRS-bekendtgørelsens supplerende krav medtage en ledelsespåtegning i henhold til ÅRL §§ 8, 10 og 14. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og – hvis der er udarbejdet koncernregnskab – koncernen står over for.

4.6

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

Bestemmelser om målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning findes i ÅRL §§ 16, 39, 49, 51 og 53 samt IAS 21.

72

Regnskabshåndbogen 2015

ÅRL kræver, at indregning, måling og oplysninger i monetære enheder som udgangspunkt skal præsenteres i DKK eller EUR. En anden relevant valuta kan anvendes såfremt dette er rele­ vant for virksomheden eller virksomhedens koncern. Ved vurdering af om en anden valuta er relevant, lægges i praksis de samme kriterier til grund, som anvendes ved fastlæggelse af den funktionelle valuta under IFRS. ÅRL kræver endvidere, at virksomheden måler sine transaktioner i præsentationsvalutaen, hvorfor ÅRL til forskel fra IFRS ikke tillader, at præsentationsvalutaen er forskellig fra måleva­ lutaen. Således er det ikke muligt for virksomheder, der aflægger regnskab efter ÅRL, at præ­ sentere årsrapporten i en anden valuta, end den der anvendes som målevaluta. Transaktioner, aktiver og forpligtelser, der måles i andre monetære enheder end præsentationsvalutaen, skal derfor omregnes ved udarbejdelse af årsregnskabet. Omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til årsregnskabets præsenta­ tionsvaluta sker til balancedagens valutakurs. Kursdifferencen herfra skal indregnes i resultatopgørelsen. Alle andre poster i balancen og transaktioner skal omregnes ved brug af transakti­ onsdagens valutakurs. Ved regnskabsaflæggelsen opstår der derfor ikke nogen kursregulering fra disse poster. En undtagelse gælder dog for aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskre­ vet. Disse poster skal omregnes med valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. ÅRL skelner mellem integrerede og selvstændige udenlandske enheder ved fastlæggelse af reglerne om valutaomregning datterselskaber m.v. Der gælder følgende regler:



Enhed

Definition

Valutaomregningsmetode

Integreret enhed

Udenlandske ­aktiviteter og virksomheder, hvor ­aktiviteten anses som en ”forlængelse” af den rappor­ terende virksomheds egne aktiviteter.

Monetære aktiver og forpligtelser fra fremmed valuta til års­ rapportens præsentationsvaluta (DKK, EUR eller en anden relevant valuta) omregnes til balancedagens valutakurs. Kursdifferencen herfra skal indregnes i resultatopgørelsen. Alle andre poster i balancen og transaktioner skal omregnes ved brug af transaktionsdagens valutakurs. En undtagelse gælder dog for aktiver og forpligtelser, som er op­ eller nedskrevet. Disse poster skal omregnes med valutakursen på tidspunktet for omvurderingen.

Selvstæn­ dig uden­ landsk enhed

Udenlandske akti­viteter og virksom­heder, hvor aktiviteten anses som uafhængig af den rapporterende ­enhed.

Alle balanceposter omregnes til balancedagens valutakurs. Transaktioner skal omregnes på baggrund af transaktions­ dagens kurs (i praksis en gennemsnitlig kurs). Kursomregningen af primoegenkapitalen og årets resultat til balancedagens kurs indregnes direkte i egenkapitalen.

Regnskabshåndbogen 2015

73

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

Årsregnskabsloven



4.6.1

Hvorvidt en udenlandsk virksomhed er en selvstændig eller en integreret enhed afhænger i realiteten af, om den pågældende virksomheds funktionelle valuta er den samme som modervirksomhedens. Se nærmere om fastlæggelse af den funktionelle valuta i det efterføl­ gende afsnit. ÅRL er derfor på dette punkt i al væsentlighed identisk med IAS 21, der skelner mellem funktionel valuta i de enkelte enheder frem for at benytte ovenstående terminologi med integrerede henholdsvis selvstændige enheder. Skillelinjen mellem selvstændige hen­ holdsvis integrerede enheder i ÅRL svarer derfor i det væsentligste til skillelinjen mellem virksomheder, der har en anden funktionel valuta end modervirksomhedens henholdsvis har samme funktionelle valuta som modervirksomheden. Der findes i ÅRL ingen specifikke bestemmelser om, hvordan skift af funktionel valuta hos en virksomhed skal behandles. Ændring i den funktionelle valuta kan forekomme, hvis den pågældende virksomheds aktivitet ændres i en sådan grad, at pengestrømme, samhandelsva­ luta m.v. ændres. Overgang til præsentation i en anden valuta anses for at være en ændring i anvendt regnskabspraksis. Derfor skal resultatopgørelse og egenkapital opgøres, som om virksomheden hele tiden havde anvendt den pågældende valuta som præsentationsvaluta. Det betyder bl.a., at værdien af anlægsaktiver skal omberegnes med udgangspunkt i valu­ takursen på de respektive anskaffelsestidspunkter. Et sådant krav om tilpasning med tilba­ gevirkende kraft vil dog ikke være gældende, hvis ændringen skyldes, at en anden valuta er blevet relevant. Her foretages ændring med fremadrettet effekt, dvs. at primobalancen omregnes til den nye præsentationsvaluta ved anvendelse af kursen på denne dag. Der kan alene foretages skift i målevaluta ved udløb af et regnskabsår med virkning for det efterfølgende regnskabsår, idet alle transaktioner skal bogføres på grundlag af den valuta, der skal anvendes i virksomheden.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at overgang til præsentation i en anden valuta kan ske ved omregning af balancens poster til balancedagens kurs, når den anden valuta ikke tidligere har været en relevant valuta.

ÅRL indeholder ingen specifikke bestemmelser, der regulerer hyperinflation, og korrektion for hyperinflation er derfor som udgangspunkt ikke tilladt. Såfremt regnskabets retvisende billede ikke ville være opretholdt, kan det være nødvendigt at foretage korrektion af hensyn til det retvisende billede i henhold til ÅRL § 11. Reguleringen kan ske i henhold til IAS 29, hvor fremgangsmåde for korrektion af hyperinflation er reguleret. Metodik er omtalt i afsnit 4.6.2.3 Omregning fra funktionel valuta til en anden præsentationsvaluta. I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal virksomheden beskrive metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed. Anvender virksomheden en anden præsentationsvaluta end DKK eller EUR, skal virksomheden give oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til DKK og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.

74

Regnskabshåndbogen 2015

Den primære internationale regnskabsstandard på dette område er IAS 21, Valutaomregning – dog gælder også IAS 39, Finansielle instrumenter for valutaafdækningstransaktioner. Sidstnævnte regler er beskrevet i afsnit 5.5.2 Finansielle aktiver og forpligtelser. IAS 21 angiver den regnskabsmæssige behandling af: • • •

transaktioner i fremmed valuta omregning af udenlandske virksomheders regnskaber, som er medtaget i virksomhedens årsregnskab ved konsolidering, pro rata-konsolidering eller efter den indre værdis metode omregning af en virksomheds resultatopgørelse og balance fra den funktionelle valuta til præsentationsvalutaen.

Den primære forskel mellem ÅRL og IFRS er, at IFRS skelner mellem funktionel og præsen­ tationsvaluta. Funktionel valuta

Valutaen i det økonomiske miljø, hvori virksomheden primært opererer. Denne fastlægges ud fra standardens bestemmelser.

Præsentationsvaluta

Den valuta, som årsrapporten præsenteres i. Denne vælges af virksomheden selv.

4.6.2.1 Fastlæggelse af den funktionelle valuta Hver enkelt enhed i en koncern (modervirksomheden, dattervirksomheder, associerede virksomheder, filialer m.v.) skal fastlægge sin funktionelle valuta. Det gælder også for fællesledede virksomheder og associerede virksomheder, der i koncernregnskabet skal optages til indre værdi. En enhed er en del af virksomheden, som har en selvstændig funktion og en vis grad af auto­ nomi. Støttefunktioner, som blot ”tilfældigvis” er organiseret som selvstændige juridiske enheder, skal således ikke vurderes selvstændigt, men vurderes sammen med den tilknyt­ tede enhed Det vil fx normalt gælde en treasury-funktion eller mellemliggende holdingsel­ skaber. Sådanne enheder vil derfor som udgangspunkt have samme funktionelle valuta som den virksomhed, de understøtter – i praksis modervirksomheden. Fastlæggelse af en enheds funktionelle valuta sker ud fra en samlet vurdering af følgende primære forhold: • • •

Den valuta, som primært påvirker virksomhedens salgspriser Det lands valuta, hvis konkurrencestyrke og lovgivning m.v. (erhvervsmiljø, skatteregler m.v.) påvirker virksomhedens salgspriser mest Den valuta, som har størst indflydelse på omkostningsniveauet i virksomheden.

Det er ikke afgørende, hvilken valuta virksomheden rent faktisk sælger sine varer i. Derimod er det afgørende, hvad der påvirker salgspriserne.

Regnskabshåndbogen 2015

75

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

Internationale regnskabsstandarder



4.6.2

Eksempel Virksomheder, der køber og sælger varer, hvis verdensmarkedspris bestemmes af kursen på fx USD – eksempelvis virksomheder i oliebranchen – vil ofte have USD som funktionel valuta. Det gælder også hvis de handler i danske kroner, da danske kroner har karakter af en afregningsvaluta snarere end den valuta, som har betydning for prisfastsættelsen.

I praksis vil salgsvalutaen imidlertid ofte indikere, hvilken valuta der påvirker virksomhe­ den. Endvidere kan det forhold, at en virksomhed primært finansierer sig i en bestemt valuta eller primært akkumulerer likviditet i en bestemt valuta, indikere, at denne valuta er den funktionelle valuta. Standarden indeholder en række supplerende forhold, som indikerer, om en udenlandsk enheds funktionelle valuta er den samme som modervirksomhedens. Disse er blandt andet: • • • •

Er aktiviteterne modervirksomhedens ”forlængede arm”, eller udfører den lokale ledelse aktiviteterne med en væsentlig grad af selvstændighed? Udgør omfanget af transaktioner med modervirksomheden en væsentlig del af enhedens samlede transaktioner? Påvirker pengestrømmene fra enheden direkte modervirksomheden? Er de pengestrømme, der genereres i enheden, tilstrækkelige til, at enheden kan indfri sine forpligtelser, i takt med at de forfalder?

Eksempel Den engelske salgsdattervirksomhed, Trading Ltd., sælger udelukkende modervirksomhedens produkter og er i realiteten ledet af salgsdirektøren i den danske modervirksomhed. Trading Ltd.’s varekøb sker i DKK fra modervirksomheden, og virksomheden finansieres af modervirksomheden. Virksomhedens salgspris fastsættes ud fra DKK og omregnes derefter til GBP. Dattervirksomheden har altså samme funktionelle valuta som modervirksomheden. Omvendt afholder den udenlandske produktionsdattervirksomhed, Production AB, en betydelig del af dens omkostninger i SEK, men fastsætter salgspriserne ud fra udviklingen i DKK-kursen. Production AB er selvfinansierende og ledes af en selvstændig svensk ledelse. Ud fra disse oplysninger kan man ikke umiddelbart konkludere, at den funktionelle valuta er SEK. Den endelige konklusion skal fastlægges ud fra en samlet vurdering af de konkrete forhold i den enkelte situation i forhold til standardens primære og supplerende kriterier.

76

Regnskabshåndbogen 2015

• • •

Køb eller salg af varer eller tjenesteydelser i fremmed valuta Optagelse af lån eller udlån af midler, hvor de skyldige eller tilgodehavende beløb er i fremmed valuta Andre erhvervelser eller afhændelser af aktiver eller indgåelser/indfrielser af forpligtelser i fremmed valuta.

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

4.6.2.2 Transaktioner i fremmed valuta En transaktion i fremmed valuta er en transaktion, der finder sted i eller skal afregnes i en anden valuta end den funktionelle valuta. Som eksempel på transaktioner kan nævnes:



Kravene til indregning og efterfølgende måling kan illustreres således:

Måling på datoen for første­gangs­ indregning Ikke-monetære poster, der ­måles til kost­ pris (fx m ­ aterielle anlægsaktiver) Ikke-monetære aktiver, der måles til dags­ værdi (fx investeringsejendomme)

Efterfølgende måling Spotkursen på transaktionsdagen

Spotkursen på transaktions­dagen

Monetære poster (fx ­likvider, lån m.v.)

Spotkursen på ­omvurderings­datoen* Spotkursen på ­balancedagen

* Det vil som oftest være balancedagens kurs. Vær opmærksom på, at kursreguleringen på ikke­monetære poster, der måles til dagsværdi, følger dagsværdireguleringen (resultatopgørelse eller anden totalindkomst).

Monetære poster defineres som ”likvider samt andre aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb”. Hensatte forpligtelser, der er monetære, omfatter fx pensionsforpligtelser. Eksempler på ikke-monetære poster er: • • • • •

Varebeholdninger Materielle aktiver Garantiforpligtelser Periodeafgrænsningsposter (både under aktiver og forpligtelser) Aktie.

Aktier er ikke-monetære poster, da de ikke opfylder kravet om ”fastlagte eller bestemmeli­ ge beløb”. Aktier omregnes dog til balancedagens kurs, eftersom der er tale om et finansielt aktiv, der måles til dagsværdi.

Regnskabshåndbogen 2015

77

Selve klassifikationen af valutakursreguleringer vil være anden totalindkomst eller resultat­ opgørelsen, afhængig af hvilken IAS 39-kategori aktien er henført til:

Resul­ tatopgø­ relsen

Valutakursdifferencer fra transaktioner, hvor valutakursen ændrer sig fra henholdsvis transaktionsdagen til betalingsdagen eller indregningstidspunktet for en transaktion eller sidste periodes balancedato til denne periodes balancedato (relevant for uafslut­ tede transaktioner).

Anden totalind­ komst

Omfatter valutakursdifferencerne fra omregning af et ikke­monetært aktiv, hvor værdireguleringen indregnes i anden totalindkomst. Det gælder fx for opskrivninger og tilbageførsler heraf på materielle anlægsaktiver samt dagsværdireguleringer på en beholdning af aktier, der klassificeres som finansielle aktiver, disponible for salg. Valutakursdifferencer på fx udlån som i realiteten er en del af virksomhedens nettoin­ vestering i en udenlandsk enhed med en anden funktionel valuta end virksomhedens egen, skal i koncernregnskabet behandles, som om de var en del af investeringen (se nedenfor, hvor kriterierne er beskrevet).

Tillæg/fradrag til nettoinvestering i en udenlandsk enhed Mellemværender, der er et tillæg/fradrag til nettoinvesteringen, bliver ofte etableret i de tilfælde, hvor det af skattemæssige eller andre årsager er hensigtsmæssigt at have en lille virk­ somhedskapital i dattervirksomheden. Et sådant mellemværende (monetær post) skal i nogle tilfælde anses som en del af virksomhedens nettoinvestering. Forudsætningen er, at der ikke er planlagt tilbagebetaling, og en sådan heller ikke er sandsynlig inden for en overskuelig fremtid, typisk 10-15 år. En monetær post, som i realiteten er en del af virksomhedens nettoin­ vestering i en udenlandsk enhed med en anden funktionel valuta end modervirksomhedens, skal i koncernregnskabet behandles, som om den var en del af investeringen. Det betyder, at kursreguleringen på mellemværendet (uanset hvilken valuta mellemværendet er i) indregnes direkte i anden totalindkomst, indtil nettoinvesteringen afhændes. På afhændelsestidspunktet skal valutakursdifferencerne indregnes i resultatopgørelsen, jf. afsnit 4.6.2.4. Løbende mellemværender må ikke klassificeres som tillæg/fradrag til nettoinvesteringen. I såvel moder- som dattervirksomhedens enkelte regnskaber skal tab og gevinster i alle tilfælde indregnes i resultatopgørelsen, da mellemværenderne i disse regnskaber klassificeres som monetære poster. I modervirksomhedsregnskabet skyldes det, at kapitalandele i dattervirksomheder efter IFRS ikke må indregnes efter equity-metoden. Se afsnit 5.7 Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder. Regnskabsmæssig afdækning af en nettoinvestering i udenlandske enheder med anden funk­ tionel valuta end modervirksomhedens er omfattet af reglerne i IAS 39 om finansielle instru­ menter. Se herom i afsnit 5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser. Opfyldes betingelserne, indreg­ nes kursreguleringer på fx et lån i anden totalindkomst, indtil nettoinvesteringen afhændes. På afhændelsestidspunktet skal valutakursdifferencerne indregnes i resultatopgørelsen.

78

Regnskabshåndbogen 2015

• •





Balancens tal omregnes til balancedagens kurs Resultatopgørelsen omregnes til transaktionsdagens kurs (eller en tilnærmet gennemsnitskurs) Kursregulering af primoegenkapitalen og kursregulering af resultatopgørelsen fra gennemsnitskurs til balancedagens kurs indregnes i egenkapitalen/anden totalindkomst.

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

4.6.2.3 Omregning fra funktionel valuta til en anden præsentationsvaluta Efter IAS 21 kan årsregnskabet præsenteres i enhver valuta, som virksomheden selv kan fastsætte. Såfremt virksomheden vælger en anden præsentationsvaluta end den funktionelle valuta, skal dette imidlertid begrundes. Omregningen fra den funktionelle valuta til præsen­ tationsvalutaen berører ikke de indre sammenhænge i regnskabet. Regnskabstallene i den funktionelle valuta omregnes til præsentationsvalutaen efter denne metode:

Sammenligningstallene er de tal, der er præsenteret i sidste års årsregnskab for det pågæl­ dende regnskabsår. De skal således ikke omregnes til den seneste balancedags valutakurs. Der gælder særlige regler, hvis enhedens funktionelle valuta er en hyperinflationsvaluta. Forud for omregningen til præsentationsvalutaen skal regnskabet inflationskorrigeres i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 29. De inflationskorrigerede tal justeres herefter således: • •

Alle regnskabets tal – det vil sige såvel resultatopgørelse som balance – omregnes til balancedagens kurs. Sammenligningstal omregnes til balancedagens kurs i det eller de pågældende år.

Hvis præsentationsvalutaen også er en hyperinflationsvaluta, skal den aktuelle balancedags kurs også anvendes på sammenligningstallene. 4.6.2.4 Omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder Der er ikke selvstændige omregningsregler for udenlandske virksomheders regnskaber, da hver enkelt enhed skal fastlægge sin funktionelle valuta. Selvstændige udenlandske enheder vil normalt have den lokale valuta som funktionel valuta – udenlandske enheder, der blot udgør en ”forlænget arm” for modervirksomheden – vil typisk have samme funktionelle valuta som modervirksomheden. Koncernens præsentationsvaluta vil ofte være lig modervirksomhedens funktionelle valuta. Derfor følger omregningen blot de almindelige regler for omregning fra funktionel valuta til præsentationsvaluta. Det betyder, at regnskaber for virksomheder, som har en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, omregnes til koncernens præsenta­ tionsvaluta efter de ovenfor anførte regler. Den kursdifference, der opstår ved omregningen, indregnes i anden totalindkomst. Bemærk, at den regnskabsaflæggende enhed selv kan fastlægge sin præsentationsvaluta, mens den funktionelle valuta i hver enhed fastlægges ud fra ovenstående regler.

Regnskabshåndbogen 2015

79

Den akkumulerede kursregulering skal klassificeres som en særskilt reserve i anden totalindkomst. Når den pågældende enhed bliver solgt, skal kursreguleringen tilbageføres og indregnes i resultatopgørelsen. Se særskilt omtale heraf nedenfor. Goodwill og merværdier, opstået ved en overtagelse af en enhed med en anden funktionel valuta end modervirksomhedens, skal altid behandles, som om disse var en del af den pågæl­ dende enhed. Det betyder, at goodwill og merværdier løbende omregnes til balancedagens kurs, og at kursreguleringerne indregnes i anden totalindkomst. Benyttes modervirksomhedens funktionelle valuta som præsentationsvaluta, skal regnska­ ber for virksomheder, som har samme funktionelle valuta som modervirksomheden, ikke omregnes, eftersom deres regnskab allerede aflægges i den af koncernen valgte præsenta­ tionsvaluta. Det forekommer i praksis, at bogføringen for enheder med samme funktionelle valuta som modervirksomheden – fx på grund af lokale krav – sker i lokal valuta. Dette regnskab skal omregnes til den funktionelle valuta, så det – i det mindste tilnærmelsesvist – afspejler, hvorledes regnskabstallene ville have set ud, hvis bogføringen havde været foretaget i den funk­ tionelle valuta. Dette opnås ved denne omregningsmetode: • • •



Transaktioner omregnes til transaktionsdagens kurs eller en tilnærmet gennemsnitskurs. Monetære poster omregnes til balancedagens kurs. Kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Ikke-monetære aktiver, der omvurderes – fx en beholdning af aktier, disponible for salg, jf. IAS 39 – omregnes til kursen på omvurderingstidspunktet. Kursreguleringer følger værdire­ guleringerne på det underliggende aktiv. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser, der ikke omvurderes, bevares til historisk kurs i ba­ lancen. Omkostninger og indtægter afledt heraf (afskrivninger, vareforbrug, resultatposter afledt af hensatte forpligtelser) indregnes ligeledes i resultatopgørelsen til historisk kurs.

Salg af en udenlandsk enhed Ved salg af en udenlandsk virksomhed med en anden funktionel valuta end modervirksomhedens indregner modervirksomheden den akkumulerede valutakursregulering i resultatopgørelsen sammen med gevinst/tab på investeringen. Det samme gælder for eventuelle akkumulerede kursreguleringer, som kan henføres til et tilgodehavende, der anses som en del af nettoinvesteringen, og som tilbagebetales. Delafståelser kan resultere i en anden klassifikation af investeringen – og dette har betydning for regnskabsmæssig behandling af den akkumulerede kursregulering, indregnet i den særlige reserve i egenkapitalen. Udlodning af udbytte, som overstiger den akkumulerede indtjening i ejerperioden, anses ikke som en delafståelse. Den regnskabsmæssige behandling ved delafståelse fremgår af nedenstående skema:

80

Regnskabshåndbogen 2015

Datter

Datter

Reallokering inden for egenkapitalen – valuta­ omregningsreserve vs. ­minoritetsinteresser

Datter

IAS 39

100 % indregning i resultatopgørelsen

Datter

Associeret

100 % indregning i resultatopgørelsen

Målevaluta, præsentationsvaluta og valutaomregning

Klassifikation EFTER delafståelse

Akkumuleret ­kursregulering

4.6.2.5 Ændring af en enheds funktionelle valuta Ændrede forhold i en virksomhed kan gøre, at dens funktionelle valuta ændrer sig – og en sådan ændring af den funktionelle valuta skal indarbejdes fremadrettet. På ændringstidspunktet omregnes balancen til kursen på dette tidspunkt, hvorefter transaktioner fra og med denne dato registreres i den nye funktionelle valuta. 4.6.2.6 Oplysninger og præsentation Eksempler på oplysninger og præsentation fremgår af note 2.4 og 15 i IFRS-modelregnskabet. Efter IAS 21 skal virksomheden blandt andet oplyse: •



Den beløbsmæssige størrelse af valutakursdifferencer, som er medtaget i årets resultat – bortset fra dem, som kan henføres til omregning af finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen (fx værdipapirer i fremmed valuta). Nettovalutakursdifferencer, der er indregnet direkte i anden totalindkomst som en særskilt post. Der skal ligeledes vises en afstemning af den beløbsmæssige størrelse af sådanne valutakursdifferencer ved begyndelsen og slutningen af regnskabsåret.

Er præsentationsvalutaen forskellig fra den funktionelle valuta, skal årsagen til, at en anden valuta benyttes, oplyses. Årsagen til eventuelle ændringer i den funktionelle valuta skal oplyses.

4.6.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området præsentationsvaluta og valutaomregning, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er gældende for IFRS. Nedenstående fortolkninger (spørgsmål og løsninger), der fastlægger en funktionel valuta, uddyber begrebet ”en relevant valuta” inden for rammerne af ÅRL.

Regnskabshåndbogen 2015

81



Klassifikation FØR delafståelse

4.6.3.1 Indregning og måling Problem­ stilling

Beskrivelse af ­forholdene

Fastlæg­ gelse af funktionel valuta

Virksomhed A sælger computerudstyr i Danmark. Virksomhed A har følgende karakteristika: • Alt

salg sker i DKK er hård pris­ konkur­rence i DKK • Løn og andre omkostnin­ger afholdes i DKK (70 %) • Computerudstyret købes i Fjernøsten og betales i $ (30 %). • Der

Fastlæg­ gelse af funktionel valuta

Virksomhed A, et schweizisk holding­ selskab, ejer en russisk datter­ virksomhed, der besidder investeringsejendomme i Rusland. Datterselskabet har en selvstændig, aktiv ledelse.

Løsning Virksomhedens funktionelle valuta er DKK af følgende grunde: • Virksomhed

A opererer alene i Danmark, og alt salg sker i DKK • Salgspriserne for virksomhed A’s produkter forudsæt­tes derfor primært at være underlagt konkurrencesituationen på det danske marked • Hovedparten af virksomhed A’s omkostninger afholdes i den lokale valuta DKK, og alene 30 % afholdes i USD.

Ved fastlæggelse af funktionel valuta skal der lægges vægt på følgende forhold: Dattervirksomhed (russisk) • Ejendomme i Rusland er sandsynligvis påvirket af ud­ viklingen på det russiske ejendomsmarked • Virksomheden er selvstyrende i form af egen aktiv ­ledelse • Selvom virksomheden genererer indtægter i USD, er den reelle ”driver” for lejeindtægterne det russiske ­ejendomsmarked • Udgifter forudsættes afholdt i rubler. Den funktionelle valuta fastlægges til at være rubler. Holding i Schweiz • Ingen reel aktivitet, kan anses for en nullitet, er alene sat op af skattemæssige årsager og uden aktiv ledelse • Eneste aktivitet er investeringen i dattervirksomheden. Værdien af dattervirksomheden er afhængig af ­udviklingen på det russiske ejendomsmarked • At finansiering sker i USD er derfor som udgangs­punkt ikke af betydning. Funktionel valuta er derfor rubler.

Omreg­ ning til funktionel valuta

Virksomhed A’s (moder­ virksomhed) funktionelle valuta er DKK. Dattervirksomhedens funktionelle valuta er EUR. Præsentationsvalutaen er USD. Hvordan omregnes der til koncernens præsentations­valuta?

82

Regnskabshåndbogen 2015

Man kan foranlediges til først at omregne dattervirksomhedens regnskab til DKK og herefter til USD (trin for trin). Det er imidlertid muligt også at omregne direkte fra dattervirksomhedens funktionelle valuta til modervirksomhedens præsentationsvaluta. Resultat og egenkapital bliver dog det samme. Det skal bemærkes, at allokering af valuta­ omregningsreserven vil være forskellig, afhængig af om der foretages en direkte eller trin for trin­omregning. Det skal bemærkes, at der altid sker omregning til præsentationsvalutaen – der skal derfor ikke omregnes til en fælles ”koncernfunktionel valuta”.

Bestemmelser om anvendt regnskabspraksis og ændringer heri findes i ÅRL §§ 13, 22, 51, 53, 55, 78, 87, 102 og 125 samt IAS 1 og IAS 8.

4.7.1

Årsregnskabsloven

Årsrapporten skal indeholde en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, hvor der redegøres for de indregningsmetoder og det målegrundlag, som er anvendt for alle de forhold i årsrapporten, der er væsentlige for virksomheden. Herudover skal det angives, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter, samt eventuelle tilvalg fra en højere regnskabsklasse som virksomheden har anvendt. Redegørelsen kan placeres samlet i et særskilt afsnit. Alternativt fordeles til de relevante noter jf. udtalelse fra Erhvervsstyrelsen – se afsnit 4.2.3. Efter dansk praksis ses dette afsnit ofte før resultatopgørelse, balance og noter i øvrigt, men afsnittet kan ligeledes placeres som en særskilt note. Såfremt årsrapporten aflægges i en anden valuta end danske kroner eller euro, skal dette begrundes og anføres hvilken kurs der er anvendt på balancedagen. Virksomheden kan frivilligt vælge regler fra en overliggende regnskabsklasse til. En virk­ somhed i klasse B kan fx tilvælge udarbejdelse af en ledelsesberetning, anlægsnote for anlægsaktiver eller fem års hoved- og nøgletal. I sådanne tilfælde skal virksomheden anføre, at den har valgt sådanne regler til. Det vil være tilstrækkeligt at anføre fx: ”Virksomheden aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B med tilvalg af enkelte regler i klasse C”. Det er ikke krævet at omtale, hvilke enkeltbestemmelser der er valgt til, eftersom dette fremgår af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis eller af noterne. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indeholde:

Klasse B Klasse Koncernvirksom­ C og D regn­ hed virksom­ skab 1) hed Indregningsmetoder og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om renter indregnes i kostprisen.

X

X

X

Metoder, samt efter hvilket grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:

X

X

X

• Forudsætningerne

for den valgte beregningsmetode for finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris • Forudsætninger for den valgte beregningsmetode for opgørelse af investeringsaktiver til dagsværdi • Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivnings­ perioden for immaterielle anlægsaktiver fem år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.

Regnskabshåndbogen 2015

83

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri

4.7

4.7

Klasse B Klasse Koncernvirksom­ C og D regn­ hed virksom­ skab 1) hed Metoder for indregning og måling af nettoomsætningen.

X

X

X

Metoder for omregning fra fremmed valuta til den valgte monetære enhed.

X

X

X

Metoder for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser, indregnet i balancen, samt metoder for sikring af fremtidige pengestrømme.

X

X

X

Hvis forslag til udbytte indregnes som en forpligtelse.

X

X

X

Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbage­ betaling til andelshavere.

X

X

X

Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktions­ omkostninger, der indregnes under aktiver.

X

X

Indregningsmetoder og målegrundlag i relation til pengestrømsopgørelsens poster. Herunder skal det oplyses, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse efter bestemmelserne herom (se afsnit 8 om Pengestrømsopgørelsen).

X

X

Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i ­dattervirksomheder og i associerede virksomheder.

X

X

Metoder til opgørelse af nøgletal, som indgår i ledelses­ beretningen.

X

X

Udeladelsen af en koncernvirksomhed fra konsolideringen. ­Begrundelsen herfor skal være konkret og fyldestgørende.

X

Hvis der ved konsolideringen af en dattervirksomhed anvendes en anden balancedag end modervirksomhedens. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, dens finansielle stilling eller resultat, skal dette forklares.

X

Hvis der i koncernregnskabet anvendes andre metoder til indregning og måling end dem, der er anvendt i modervirksomhedens årsrapport, skal dette oplyses og begrundes.

X

Hvis koncernregnskabet indeholder goodwill eller badwill, skal de metoder, der er anvendt ved opgørelsen, oplyses.

X

Manglende elimineringer af transaktioner, som er gennemført på normale vilkår i et velfungerende marked. Dette er alene muligt, hvis elimineringerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

X

1) Aflægger virksomheden koncernregnskab, skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis i koncernregnskabet oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. 2) Som følge af, at bestemmelserne om måling af kapitalandele er identiske for alle regnskabsklasser, synes det at være tale om en fejl, at oplysningskravet ikke som led i den pågældende ændring af ÅRL blev flyttet til klasse B.

I ÅRL-modelregnskabet er der på side 93-117 givet eksempler på anvendt regnskabspraksis.

84

Regnskabshåndbogen 2015



der herved opnås et mere retvisende billede ændringen er nødvendig for at overholde nye regler: –– ved overgang til ny regnskabsklasse –– ved lovændring –– ved forskrifter i henhold til nye standarder, som Erhvervsstyrelsen kræver opfyldt i for­ bindelse med aflæggelse af årsrapporten.

Ændres den anvendte regnskabspraksis, skal ændringen begrundes konkret og fyldestgø­ rende i anvendt regnskabspraksis med oplysning om, hvilken indvirkning – herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning – ændringen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Det anbefales, at omtale af ændringer beskrives indledningsvist i afsnittet for anvendt regnskabspraksis. Ændring af årsrapportens præsentationsvaluta til en anden relevant fremmed valuta betrag­ tes på samme måde som en ændring i anvendt regnskabspraksis. For yderligere omtale henvises til 4.6.1 Målevaluta, præsentationsvaluta, valutaomregninger. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal den ændre de poster i årsregnskabet – herunder sammenligningstal der berøres heraf, så de bliver i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag. Årsregnskabet skal med andre ord udarbejdes, så det fremstår, som om den nye regnskabspraksis altid har været anvendt. Den beløbsmæssige virkning heraf indregnes direkte i egenkapitalen primo sammenligningsåret. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive materielle anlægsaktiver, indregnes den heraf følgende opskrivning primo sammenligningsåret direkte i posten ”Reserver for opskrivning”. Virkningen på udskudt skat af praksisændringen behandles i overensstemmelse med reg­ lerne herom. Der henvises til afsnit 6.4 Skat i årsregnskabet. Vedrørende tilpasning af sammenligningstal i forbindelse med ændring i anvendt regnskabspraksis henvises til afsnit 4.4 Sammenligningstal. Endvidere tilpasses hoved- og nøgletalsoversigten for alle 5 år. Virksomheder i regnskabsklasse C mellemstor kan dog undlade at tilpasse oversigten for de tre år, der ligger forud for sammenligningsåret. Der skal i disse tilfælde gives oplysning om manglende tilpasning i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på virksomhedens sammenligningstal. Nye regnskabsposter, der er opstået i løbet af regnskabsåret, skal i årsregnskabet ikke betrag­ tes som en ændring i regnskabspraksis. Der er således tale om en ny regnskabspost, hvor anvendt regnskabspraksis skal fastlægges.

Regnskabshåndbogen 2015

85

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri



4.7

Ændringer i anvendt regnskabspraksis En af de grundlæggende forudsætninger for udarbejdelse af årsregnskabet er kontinuitet i anvendt regnskabspraksis fra år til år, hvorfor anvendt regnskabspraksis skal være det sam­ me fra regnskabsår til regnskabsår. Anvendt regnskabspraksis må kun ændres, når:

For ændring i regnskabsmæssige skøn henvises til afsnit 4.8 om Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl. Ændringen af anvendt regnskabspraksis i forhold til tidligere år bør omtales indledningsvist i afsnittet for anvendt regnskabspraksis, således regnskabsbrugeren straks bliver opmærksom på ændringen. Såfremt ændringen udelukkende vurderes at have indvirkning på det kom­ mende regnskabsår, skal dette tilllige forklares. Hvis muligt skal der tillige skønnes over den beløbsmæssige indvirkning. For indhold af omtale af ændret regnskabspraksis henvises til 4.6.2. Internationale standarder, Ændring i anvendt regnskabspraksis. Ændringer i anvendt regnskabspraksis ved ændret regnskabsklasse Ved ændring i anvendt regnskabspraksis som følge af ændret regnskabsklasse kan virksomheden benytte sig af en række undtagelser, afhængig af regnskabsklasse. Ved ændring af regnskabsklasse fra A til B kan virksomheden benytte sig af følgende to lempelser: •



Der er en række aktiver, som ikke skulle indregnes under regnskabsklasse A, men som følge af ændringen til regnskabsklasse B nu skal indregnes eller skal indregnes til et andet målegrundlag. I disse tilfælde kan man betragte den værdi, som aktivet har været indreg­ net til i det foregående regnskabsår, som kostprisen på aktivet. Sammenligningstal kræves ikke tilpasset.

Ved ændring af regnskabsklasse fra A eller B til C kan virksomheden benytte sig af følgende fem lempelser: •



• • •

Klasse C-virksomheder skal indregne indirekte produktionsomkostninger, men virksomheden kan nøjes med at gøre dette fra og med det regnskabsår, hvor virksomheden overgår til regnskabsklasse C. En tilsvarende lempelse gælder for indregning af udviklingsomkostninger. Det kan således vælges, at disse først indregnes fra og med det regnskabsår, hvor virksomheden overgår til regnskabsklassen for store C-virksomheder. Finansielt leasede aktiver indregnes på aftaler, indgået fra og med det regnskabsår, hvor virksomheden overgår til regnskabsklasse C. Ligeledes er der alene krav om indregning af igangværende arbejder for fremmed regning efter produktionsmetoden, som er påbegyndt efter overgangen til regnskabsklasse C. I forlængelse af dette kan man undlade at tilpasse sammenligningstal.

Der findes ingen specifikke bestemmelser i ÅRL om, hvordan en virksomhed skal forholde sig, når den rykker fra en højere regnskabsklasse til en lavere. Det er muligt at bibeholde den hidtil anvendte regnskabspraksis efter reglerne om tilvalg af indregningskriterier og målemetoder fra en højere regnskabsklasse. Såfremt denne metode anvendes, skal dette beskrives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Ændres praksis, fx til undladelse af at aktivere udviklingsprojekter, skal dette ske med tilbagevirkende kraft efter de almindelige regler om ændring af anvendt regnskabspraksis.

86

Regnskabshåndbogen 2015

Krav jf. ÅRL

Undtagelse jf. ­bekendtgørelse

PwC’s kommentar

Hoved-­og nøgle­­tals­ oversigt

Det er et krav, at der udarbejdes en 5-års hoved­ og nøgletals­ oversigt for klasse C og D virksomheder

En virksomhed kan undlade at tilpasse hoved­ og nøgletal i femårsoversigten for perioder før tidspunktet for overgang til regn­ skabsaflæggelse efter ÅRL.

Det anbefales, at man i tilknytning til hoved­- og nøgle­talsoversigten markerer de ikke ­tilrettede år med en stjerne. Denne stjernemarkering skal fastholdes, indtil alle år er tilrettet ÅRL’s regler. Undtagelsen giver ikke ret til at undlade tallene i oversig­ten for de ikke­ tilpassede år.

Ophørte aktiviteter

Ophørte aktiviteter kan ikke præsenteres separat i resultatopgørelsen hhv. balancen.

Virksomheder, der ved regnskabs­ aflæggelsen af det senest aflagte års­ eller koncernregnskab har præsenteret resultatet af den ophørte aktivitet som et enkelt beløb i resultatopgørelsen og har præsenteret aktiver og forpligtelser vedrørende den ophørte aktivitet separat i balancen, kan bibeholde denne præsentation. Dette gælder ligeledes for hoved­ og nøgletals­ oversigten.

Virksomheder, som har været undtaget for ÅRL, fx finansielle virksomheder, som ophører med at drive aktivitet omfattet af den finansielle lovgivning og dermed bliver omfattet af ÅRL, kan blot vise dette netto i resultatopgørelsen og balancen, men med en specifikation i noterne for perioderne efter overgangs­- tidspunktet.

Hvis denne undtagelse anvendes, skal resultat, aktiver og forpligtel­ ser vedrørende den ophørte aktivi­ tet specificeres på hovedposterne i noterne for perioderne efter tidspunktet for overgang til regn­ skabsaflæggelse efter ÅRL.

Regnskabshåndbogen 2015

87

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri

Hovedreglen ved overgang til ÅRL er tilretning med fuldt tilbagevirkende kraft – men med mulighed for at benytte nedenstående undtagelser. Hvis én eller flere af bestemmelserne anvendes, skal der i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyses om, hvilke undtagel­ ser der har været anvendt samt gives en overordnet omtale af, hvordan anvendelsen af disse bestemmelser har påvirket virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Såfremt én eller flere af bestemmelserne anvendes, skal ensartede transaktioner indregnes og måles ensartet.

4.7

For virksomheder, der overgår til ÅRL fra en anden regnskabspraksis, fx IFRS, findes en bekendtgørelse om overgang til ÅRL. Tidspunktet for overgang til regnskabsaflæggelse efter ÅRL er begyndelsen på den første periode, for hvilken virksomheden præsenterer sammenligningstal i henhold til ÅRL. Det betyder, at overgangstidspunktet er primo sammenligningsåret. Overgår en virksomhed fra IFRS til ÅRL for årsrapporten for kalenderåret 2013, betyder det, at regnskabspraksis på en række områder blot skal justeres fra og med 1. januar 2012 (starten af sammenligningsåret).

Krav jf. ÅRL Virksom­ hedssammenslutninger

Valutaom­ regning af balance­­­po­ ster – frem­ med valuta til årsrap­portens monetære enhed

Fastlæg­gelse af kostpris for materielle og immateri­ elle anlægsaktiver – efter IFRS er der ikke af­ skrevet på aktiverne

88

Undtagelse jf. ­bekendtgørelse

ÅRL tillader ikke indregning af visse aktiver, som kræves indregnet efter IFRS, herunder igangværende forsknings­- ­pro­jekter, even­tualaktiver og ­forpligtelser.

Virksomheden kan undlade at anvende ÅRL’s bestemmelser om virksomhedssammenslutninger for de virksomhedssammenslutninger, der er gennemført forud for tidspunktet for overgang til regn- skabsaflæggelse efter ÅRL.

Under ÅRL anses præsen­ tationsvalutaen for at være den funktionelle ­va­luta/måle­ valuta.

Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til års­­ rapportens monetære enhed, kan valutakursen på tidspunktet for overgang til regnskabsaflæggelse efter ÅRL anses for den historiske kostpris.

Under IFRS kan der vælges en præsen­ tationsvaluta uafhængigt af den funktionelle valuta.

Denne undtagelse finder alene anvendelse for balanceposter, der tidligere blev omregnet til balance­ dagens kurs, men som efter ÅRL’s bestemmelser skal omregnes til transaktionsdagens kurs.

Anlægsaktiver skal afskrives, herunder også goodwill.

Hvis denne undtagelse anvendes, skal aktiver og forpligtelser, der hidrører fra en virksomhedssam-­ menslutning – men som i henhold til ÅRL’s bestemmelser ikke kan indregnes i balancen på tidspunk-­ tet for overgang til regnskabsaf­- læggelse efter ÅRL – indregnes som en del af goodwill fra virk­- somhedssammenslutningen.

PwC’s kommentar På tidspunktet for overgang til ÅRL bliver det således muligt at omklassificere de aktiver og forpligtelser, der ikke kan indregnes i balancen efter ÅRL til goodwill.

Hvis denne undtagelse anvendes, skal aktiver og forpligtelser, der hidrører fra en virksomhedssam­ menslutning – men som i henhold til ÅRL’s bestemmelser ikke kan indregnes i balancen på tidspunk­ tet for overgang til regnskabsaf­ læggelse efter ÅRL – indregnes som en del af goodwill fra virk­ somhedssammenslutningen.

Regnskabshåndbogen 2015

Undtagelsen er relevant, hvis der efter IFRS har været anvendt en anden præ­sentationsvaluta end den funktionelle valuta, hvorved eksempelvis materielle an­ lægsaktiver erhvervet i den funktionelle valuta omregnes til balancedagens kurs. Hvis man efter ÅRL fastholder IFRS­ præsentationsvalutaen, vil anlægsaktivet være er­hvervet i en fremmed valuta og skal dermed efter lovens almindelige bestemmelser omregnes til transaktions­- dagens kurs. Ved tilvalg af undtagelsen anvendes den bogførte værdi af aktivet og dermed valutakursen på overgangsdatoen som ind­gangsværdi. Det er muligt at undlade at regulere tilbage i tid vedrø­- rende anlægsaktiver, der ikke under IFRS blev afskrevet, således at disse poster blot afskrives fremadrettet.

4.7.2

Immaterielle anlægsaktiver skal indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Investeringsejendomme kan udelukkende måles til dagsværdi, hvis investering er virksomhedens hovedaktivitet.

Virksomheden kan på tidspunktet for overgang til regnskabsaf­ læggelse efter ÅRL fastlægge kostprisen for materielle og im­ materielle anlægsaktiver, der i henhold til virksomhedens hidti­ dige regnskabspraksis blev målt til dagsværdi, som dagsværdien op­ gjort efter virksomhedens hidtidige regnskabspraksis. Uanset undtagelsen skal kost­ prisen opgjort efter den hidtidige regnskabspraksis danne grundlag for opgørelsen af binding af reser­ ver, jf. ÅRL’s § 41, stk. 3.

PwC’s kommentar IFRS giver mulighed for at indregne visse immaterielle aktiver til omvurderet værdi. Endvidere er omvurdering til dagsværdi i visse tilfælde krævet efter Finanstilsynets regnskabsregler. IFRS giver endvidere mulighed for og Finanstilsynets regnskabs-­ regler kræver endvidere, at dagsværdimodellen anven­des på investeringsejendommen – uanset at det ikke er virksomhedens hovedaktivi­tet. Ved tilvalg af lempelsen anvendes dagsværdien på overgangstidspunktet som indgangsværdi.

Internationale regnskabsstandarder

Også i henhold til internationale regnskabsstandarder skal virksomheden i oversigten over væsentlig regnskabspraksis oplyse om det målegrundlag, der er anvendt ved udarbejdelse af årsregnskabet, samt anden anvendt regnskabspraksis, der er relevant for forståelsen af årsregnskabet. Afsnittet er en del af noteapparatet efter IFRS. Det er PwC’s opfattelse, at anvendt regnskabspraksis kan præsenteres adskilt, således at beskrivelsen af anvendt regn­ skabspraksis præsenteres i de noter, hvor der i øvrigt gives oplysninger om de pågældende regnskabsposter. Denne praksis har vundet indpas hos flere børsnoterede virksomheder de seneste år for at forbedre læsevenligheden og forståelsen af årsrapporten. Oplysning om anvendt regnskabspraksis er særlig relevant for regnskabsbrugere, hvis den er valgt blandt flere tilladte alternativer. Nogle standarder kræver direkte, at der oplyses om ledelsens valg mellem flere tilladte alternativer. Det er eksempelvis tilfældet i IAS 16, der kræver oplysning om, hvilket målegrundlag (historisk kostpris eller dagsværdi) der er anvendt for hver kategori af anlægsaktiver, ligesom IFRS 7 kræver angivelse af, om finan­ sielle instrumenter, omfattet af IAS 39, indregnes på handelsdagen eller afviklingsdagen. Anvendt regnskabspraksis kan være væsentlig, selvom beløbene for både indeværende og tidligere regnskabsår er uvæsentlige – afgørelsen af væsentlighed må basere sig på arten af virksomhedens aktiviteter.

Regnskabshåndbogen 2015

89

Anvendt regnskabspraksis og ændringer heri

Fastlæggelse af kostpris for materielle og immateri­ elle anlægs­ aktiver – efter IFRS er akti­ verne målt til dagsværdi.

Undtagelse jf. ­bekendtgørelse

4.7

Krav jf. ÅRL

I afsnittet om anvendt regnskabspraksis eller alternativt i en selvstændig note skal der redegøres for kritisk regnskabspraksis. Ledelsen skal her redegøre for de valg/vurderinger, virk­ somheden har foretaget ved implementeringen af regnskabspraksis, der påvirker det aflagte regnskab væsentligt. Som eksempler på denne type af valg/vurderinger kan nævnes: • • • •

Baggrund for at klassificere finansielle aktiver som ”hold-til-udløb” Valg i forbindelse med afgrænsning af omkostningsbase for IPO Kriterier, efter hvilke virksomheden afgør, om en ejendom er en investeringsejendom, en domicilejendom eller et varelager Kriterier, efter hvilke virksomheden afgør, om udviklingsomkostninger kvalificerer til aktivering.

IFRS-modelregnskabet indeholder i note 2 et eksempel på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Ændringer i anvendt regnskabspraksis IAS 8 indeholder de nærmere bestemmelser om ændring af anvendt regnskabspraksis. Som eksempler på ændringer af anvendt regnskabspraksis kan nævnes: • • • •

Ændring i måling af kostpris for anlægsaktiver henholdsvis varebeholdninger til også at omfatte indregning af finansieringsomkostninger Ændring i måling af kapitalandele fra kostpris til dagsværdi Ændring i måling af investeringsejendomme fra kostpris til dagsværdi Ændring i måling af materielle anlægsaktiver fra kostpris til omvurderet værdi.

En ændring af regnskabspraksis må alene finde sted: • •

hvis årsregnskabet efter ændringen bedre giver et retvisende billede af virksomhedens fi­ nansielle stilling, resultat og pengestrømme, eller hvis ændringen er en følge af en ny international regnskabsstandard eller et nyt fortolk­ ningsbidrag.

Ændres anvendt regnskabspraksis, skal årsregnskabet for det år, hvori en ændring finder sted, udarbejdes i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis. IAS 8’s bestemmelser om ændring af anvendt regnskabspraksis finder anvendelse, i det omfang den standard, som forårsager praksisændringen, ikke indeholder specifikke implementeringsbestemmelser og ved frivillige ændringer. Egenkapitalen, og sammenligningstallene tilpasses, så årsregnskabet fremtræder, som om den nye regnskabspraksis altid har været anvendt. Internationale regnskabsstandarder regulerer ikke ledelsesberetningen og dermed ikke hoved- og nøgletal. Der er derfor ikke krav om tilretning af hoved- og nøgletal i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis. Dette er dog krævet efter ÅRL, jf. afsnit 4.7.1. IAS 1 kræver, at balancen indeholder to års sammenligningstal, når virksomheden foretager ændring af regnskabspraksis, retter fejl eller ændrer klassifikation med tilbagevirkende kraft forudsat den beløbsmæssige indvirkning på den finansielle stilling er væsentlig

90

Regnskabshåndbogen 2015

Er det undtagelsesvist ikke muligt at opgøre effekten fuldt ud med tilbagevirkende kraft, indarbejdes effekten fra og med det tidligste tidspunkt, hvor dette er muligt. Det kan fx være tilfældet, hvis en ny standard kræver dagsværdimåling af et aktiv, der hidtil har været målt til kostpris, og virksomheden ikke har dagsværdiopgørelser tilbage i tid.



Når regnskabspraksis ændres, skal der gives en redegørelse for ændringerne. Redegørelsen skal også gives, hvis ændringen vurderes alene at få væsentlig virkning på virksomhedens aktiver og forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat eller pengestrømme i efterfølgende år.

Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl

Ved opgørelsen og præsentationen af en ændring af anvendt regnskabspraksis skal der tages hensyn til ændringens indvirkning på udskudt skat.

Redegørelsen skal oplyse om ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til forrige regn­ skabsår og skal som minimum omfatte disse punkter pr. praksisændring: • • • • • • •

En omtale af, at den anvendte regnskabspraksis er ændret, herunder angivelse af den stan­ dard eller det fortolkningsbidrag, der ligger til grund for ændringen En beskrivelse af praksisændringen, herunder såvel den hidtidige som den nye praksis En begrundelse for praksisændringen, hvis der er tale om en frivillig ændring Den beløbsmæssige indvirkning, som ændringen har på virksomhedens aktiver, forpligtel­ ser, dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme, angivet pr. regnskabspost Den beløbsmæssige indvirkning på indtjening pr. aktie, hvis denne oplyses Den beløbsmæssige indvirkning på regnskabsperioder forud for den, som præsenteres Begrænsninger med hensyn til muligheden for at indarbejde praksisændringen med tilba­ gevirkende kraft.

Ovennævnte krav kan som udgangspunkt kun fraviges, når de er umulige at opfylde, fordi de nødvendige informationer ikke er til stede. Der skal i så fald oplyses herom og om den manglende sammenlignelighed med tidligere år. Ud over gennemførte ændringer skal der også oplyses om vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag. Herunder skal kendte eller rimeligt sandsynlige effekter på virksomhedens regnskab angives. Der henvises til IFRS’ modelregnskab, note 2.1.2, side 15 for eksempel herpå.

4.8

Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl

Bestemmelser om ændring i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl findes i ÅRL §§ 49, 52, 54 og 95 samt IAS 8.

Regnskabshåndbogen 2015

91

4.8.1

Årsregnskabsloven

4.8.1.1 Ændringer i regnskabsmæssige skøn Regnskabsmæssige skøn er de bedste skøn og vurderinger, som en virksomheds ledelse kan foretage ved opgørelsen af de poster i årsregnskabet, hvorom der på tidspunktet for udarbej­ delse af årsrapporten ikke hersker fuld viden eller sikkerhed for fremtidige begivenheder og virkninger af de indregnede værdier. Et regnskabsmæssigt skøn udøves ud fra den viden, som ledelsen har tilgængelig på skønsud­ øvelsestidspunktet. Ændres disse forudsætninger, ændres skønnet tillige. I tilfælde af, at der laves fejl i forbindelse med udøvelsen af skønnet – fx at en virksomhed har anvendt en forkert afskrivningsprocent eller fejlagtigt ikke har indsat en restværdi på materielle anlægsaktiver – er der derimod tale om en fejl, der skal rettes efter reglerne om fejlrettelser. Hvis en virksomhed på et senere tidspunkt som følge af mere erfaring bliver bedre til at skønne, er dette derimod udtryk for et nyt skøn og ikke en rettelse af fejl. Det kan også forekomme, at man på et senere tidspunkt konstaterer, at fx resultatet af en retssag blev anderledes end tidli­ gere skønnet. I dette tilfælde vil der normalt heller ikke være tale om en fejl, da virksomheden har fået nye oplysninger, som giver mulighed for et bedre skøn. Fejl er således noget, som var fejlagtigt allerede på det tidspunkt, da skønnet blev udøvet, mens et ændret regnskabsmæssigt skøn hidrører fra efterfølgende ændringer i de forudsætninger, som skønnet hvilede på. Vurderingen af, om der er tale om ændring af et regnskabsmæssigt skøn eller ændring i anvendt regnskabspraksis kan være vanskelig. Sondringen er imidlertid vigtig, idet ændrin­ gen skal behandles forskelligt. I lovforarbejderne anføres det, at hvis bruger i enkeltstående tilfælde er i tvivl, skal forholdet behandles som en skønsændring. Se endvidere afsnit 4.8.1.2. Eksempler på regnskabsmæssige skøn er: • • • • • •

Størrelsen af forventede tab vedrørende tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Størrelsen af forventede tab ved nedskrivning af varebeholdninger til nettorealisationsværdi Den forventede brugstid og dermed afskrivningsperioden for materielle og immaterielle anlægsaktiver Valg af afskrivningsmetode for materielle og immaterielle anlægsaktiver Størrelsen af en aktuarmæssigt opgjort pensionsforpligtelse Måling af et udskudt skatteaktiv.

De udøvede regnskabsmæssige skøn skal ændres, når de forhold, der lå til grund for det oprindelige skøn, ændres. Det kan eksempelvis være på grund af større erfaring, yderligere information eller nyindtrufne begivenheder. Ændring af et regnskabsmæssigt skøn behandles på samme måde som det oprindelige skøn. Det betyder, at ændringer af tidligere skøn, der har haft betydning for resultatopgørelsen, også skal indgå i resultatopgørelsen. Er der fx i et tidligere regnskabsår foretaget en nedskrivning, der i indeværende regnskabsår viser sig at være ubegrundet, skal nedskrivningen

92

Regnskabshåndbogen 2015

I det angivne eksempel vil de fremtidige afskrivninger af det pågældende aktiv dermed blive forøget. En forkortelse af afskrivningsperioden kan dog i sig selv være en indikation for, at aktivet er faldet i værdi og dermed skal nedskrives. Se endvidere afsnit 5.8. Ændrede skøn skal forklares. Forklaringen kan placeres i afsnittet om anvendt regnskabspraksis eller i noterne. Den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultat skal så vidt muligt oplyses. 4.8.1.2 Rettelse af fejl En årsrapport fra tidligere år kan indeholde en eller flere fejl. Fejlene kan skyldes forkert anvendelse af den angivne regnskabspraksis, regnefejl eller forglemmelser. Af andre fejl kan nævnes almindelige regnefejl og bevidst eller ubevidst manglende inddragelse af tilgængelig information, fx om hensatte forpligtelser til garantiforpligtelser. Oftest vil sådanne fejl ikke have påvirket det retvisende billede væsentligt. I de tilfælde, hvor fejl er så væsentlige, at regnskabsbruger ville have reageret anderledes, hvis fejlen havde været kendt på et tidligere tidspunkt, medfører, at de aflagte årsrapporter ikke længere kan anses for at have været retvisende. Der vil her være tale om en fundamental fejl. Af lovforarbejderne fremgår, at rettelse af mindre betydende fejl (det vil sige alle andre fejl end fundamentale fejl) skal behandles som ændringer i regnskabsmæssige skøn, hvormed sammenligningstallene for tidligere år ikke skal tilpasses. For fundamentale fejl er en anden behandling imidlertid krævet. Korrektion af en fundamental fejl i årsrapporten for et tidligere regnskabsår, hvor årsregnskabet ikke gav et retvisende billede, skal behandles på samme måde som en ændring af anvendt regnskabspraksis, jf. afsnit 4.7. Det vil sige, at den beløbsmæssige effekt af korrektionen skal indregnes direkte i egenkapitalen primo – og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses. Hvis indregning og måling ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl, skal den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultat så vidt muligt oplyses. Herudover skal virksomheder i regnskabsklasse C og D forklare indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssige skøn.

Regnskabshåndbogen 2015

93

Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl

Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, må ikke tilbageføres. Afskrivningerne i indevæ­ rende og fremtidige regnskabsår skal i stedet tilpasses det ændrede skøn. Vurderes det fx, at brugstiden for et materielt anlægsaktiv er mindre end oprindeligt skønnet, skal afskrivnin­ gerne i indeværende og fremtidige perioder baseres på den ændrede forventede brugstid, således at den regnskabsmæssige værdi ved brugstidens ophør svarer til den forventede. En formindskelse af afskrivningsperioden vil dog samtidig være en indikator for, at der er indtruffet et nedskrivningsbehov.



tilbageføres over resultatopgørelsen. Ændringer af tidligere skøn, der kun har haft betydning for egenkapitalen, skal tilsvarende kun indgå i denne. Ændringen skal tillige klassificeres under den/de poster og funktioner, som den vedrører.

4.8.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 8 omhandler ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. 4.8.2.1 Ændringer i regnskabsmæssige skøn I standarden angives den hovedregel, at de regnskabsmæssige skøn, som udøves i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet, skal udtrykke de mest sandsynlige økonomiske forløb eller udfald af de fremtidige begivenheder baseret på de oplysninger, der er til rådighed frem til tidspunktet, hvor årsrapporten godkendes. I efterfølgende år kan det blive nødvendigt at foretage korrektioner til disse foretagne skøn, fordi der sker ændringer i de forhold, der lå til grund for skønnene i form af indvundne erfarin­ ger, yderligere information eller nyindtrufne begivenheder. Virkningen af ændringer i regnskabsmæssige skøn skal indregnes i den eller de berørte poster i det år, hvor ændringen finder sted. IAS 8 angiver, at et ændret skøn ikke nødvendigvis har indvirkning på resultatopgørelsen, men at det også kan have en balanceeffekt eller egenkapi­ taleffekt. Virkningen af ændringen skal ikke kun indregnes i ændringsåret, men også i efterfølgende år, hvis disse påvirkes. Denne fremadrettede indregning af effekten fra et ændret regnskabsmæssigt skøn er for eksempel relevant, når den skønnede brugstid for et materielt anlægsaktiv ændres. Arten og den beløbsmæssige effekt af ændringer i regnskabsmæssige skøn skal oplyses. 4.8.2.2 Rettelse af fejl Som eksempler på fejl kan nævnes: • • •

Over- eller undervurdering af regnskabsposter, eksempelvis nettoomsætning, som følge af en systematisk fejl i virksomhedens it-systemer eller som følge af besvigelser Afskrivning af materielle anlægsaktiver med en fejlagtig afskrivningsprocent i forhold til fastlagte skøn over brugstiden Manglende indregning af en værdipapirbeholdning som følge af en forglemmelse.

I modsætning til ændringer i regnskabsmæssige skøn, som er ændringer i vurderinger af et i øvrigt ikke fejlagtigt opgjort forhold, er fejl konstaterbare fejl og forglemmelser. Rettelse af væsentlige fejl skal altid indregnes i egenkapitalen, ligesom sammenligningstal skal tilpasses. Rettelse af fejl skal derfor korrigeres bagudrettet på samme måde som en ændring af anvendt regnskabspraksis. IAS 8 skelner ikke mellem væsentlige og fundamen­ tale fejl. Væsentlige fejl skal derfor korrigeres bagudrettet, selvom der ikke er tale om en fundamental fejl. Er det ikke muligt fuldt ud at rette med tilbagevirkende kraft, eksempelvis fordi datagrund­ laget mangler, rettes så langt tilbage i tid, som det er muligt.

94

Regnskabshåndbogen 2015

• • • •

En beskrivelse af de rettede fejl Den beløbsmæssige indvirkning, specificeret pr. regnskabspost for alle de regnskabsår, der er medtaget i årsregnskabet Indvirkningen på indtjening pr. aktie, hvis virksomheden oplyser dette nøgletal Den beløbsmæssige andel af korrektionen, som vedrører regnskabsår, der ligger forud for de regnskabsår, sammenligningstallene omfatter Begrænsninger i muligheden for at rette fejl fuldt ud med tilbagevirkende kraft.

Uvæsentlige fejl rettes på samme måde som et ændret regnskabsmæssigt skøn og rettes således kun i det år, hvor fejlen opdages, samt i de efterfølgende år.

PwC’s opfattelse Afsløring af besvigelser vil ofte have en negativ indvirkning på vurdering af en virksomheds finansielle stilling og dermed en negativ effekt på aktiekursen for en børsnoteret virksomhed. Afsløres en sådan besvigelse efter balancedagen, er spørgsmålet, hvorledes dette skal behandles hos en virksomhed, der har købt aktier i den pågældende virksomhed og dermed kan siges at have opgjort dagsværdien for højt på balancedagen. Det er PwC’s opfattelse, at afsløring af besvigelser skal behandles som en efterfølgende begivenhed. På balancedagen har den handlede kurs været udtryk for det bedste bud på værdien af virksomheden, idet der i markedet må antages at være handlet på grundlag af offentliggjort information.

4.9

Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten

De tidsmæssige rammer for aflæggelse og offentliggørelse af årsrapporten er behandlet i ÅRL §§ 138-158 samt indsendelsesbekendtgørelsen.

4.9.1

De tidsmæssige rammer for udarbejdelse af årsrapporten

I Danmark sker offentliggørelse af årsrapporter ved indsendelse eller digitalindberetning til Erhvervsstyrelsen. Tidsfristerne for digital indberetning følger de almindelige tidsfrister ved indsendelse af regnskaber. For nærmere beskrivelse af krav til digital indberetning, se afsnit 4.9.2.

Regnskabshåndbogen 2015

95

Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten





Ved opgørelsen og præsentationen skal der tages hensyn til skatteeffekten af korrektionen. I forbindelse med rettelse af fejl skal følgende oplyses:

Årsrapporten skal indsendes eller indberettes digitalt uden ugrundet ophold efter godken­ delse og senest, så den er modtaget fem måneder efter udløbet af regnskabsåret. For børs­ noterede og statslige aktieselskaber (klasse D) er indsendelsesfristen imidlertid kun fire måneder. Ved ugrundet ophold forstås alene de ekspeditionsdage, der er nødvendige efter årsrapportens godkendelse. Indsendelsesfristerne for forskellige udvalgte regnskabsår fremgår af efterfølgende tabel. Der tages hensyn til, om fristerne udløber på en søndag/helligdag og derved udskydes til den kommende hverdag.

Frist for modtagelse af årsrapport i Erhvervsstyrelsen Regnskabsår

Regnskabsklasse B og C

Regnskabsklasse D

01.10.13-30.09.14

28.02.15

31.01.15

01.01.14-31.12.14

02.06.15

30.04.15

01.02.14-31.03.15

01.09.15

31.07.15

01.07.14-30.06.15

01.12.15

31.10.15

Virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virk­ somheder for regnskabsklasse A, og som frivilligt vælger at udarbejde og indsende en årsrap­ port, er tillige underlagt en indsendelsesfrist på fem måneder. Inden årsrapporten kan indsendes eller indberettes, skal den godkendes på generalforsamlin­ gen. Efter selskabsloven skal denne godkendelse ske i så god tid, at tidsfristen for indsendelse eller indberetning til Erhvervsstyrelsen kan opfyldes. Efter selskabsloven skal årsrapporten i kapitalselskaber være tilgængelig senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. For børsnoterede virksomheder gælder det, at årsrapporten skal være tilgængelig senest tre uger inden generalforsamlingen. I ikke-børsnoterede kapitalselskaber kan kapitalejerne imidler­ tid i enighed træffe beslutning om fravigelse af to-ugers-reglen. Det er virksomhedens ledelse, der er ansvarlig for, at årsrapporter fremsendes og modtages i Erhvervsstyrelsen, uanset om årsrapporten fremsendes på papir eller indberettes digitalt. Den fremsendte årsrapport skal være forsynet med dokumentation for, at den er udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med loven. Ved indsendelse på papir – hvilket efterhånden ikke gælder for så mange virksomheder læn­ gere – skal årsrapporten som minimum være forsynet med dirigentens underskrift, hvorved dirigenten bekræfter, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ledelsesorganer og i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægterne. Revisor skal tillige have underskrevet årsrapporten, såfremt årsrapporten er forsynet med en af revisor underskrevet erklæring.

96

Regnskabshåndbogen 2015

Overskrides fristen på otte dage fra Erhvervsstyrelsens påkrav, ifalder de enkelte medlemmer af virksomhedens øverste ledelse (typisk bestyrelsen) en afgift. Afgiftens størrelse afhænger af fristoverskridelsens omfang. Afgiften beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, dvs. fra 5 måneder efter regnskabsårets afslutning (4 måneder for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder). Afgiften pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse (henholdsvis hver filialbestyrer). Afgiften udgør pr. ledelsesmedlem: • • •

DKK 500 for 1. påbegyndte måned DKK 2.000 i alt for 2. påbegyndte måned, og DKK 3.000 i alt for 3. påbegyndte måned.

Afgiften kan højst udgøre DKK 3.000 pr. ledelsesmedlem. Virksomheder, som er under likvi­ dation, skal fortsætte med at indsende årsrapporten efter ovennævnte retningslinjer, indtil likvidationen er afsluttet ved opløsning af virksomheden. Afgiftssatserne skal forstås, så den maksimale sats udgør DKK 3.000 pr. ledelsesmedlem pr. selskab. Det betyder, at i en større koncern, hvor mange selskaber indsender årsrapport for sent til Erhvervsstyrelsen, risikeres det, at ledelsesmedlemmerne påføres store omkostnin­ ger, såfremt ledelsesmedlemmerne går igen i mange selskaber. For virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter konkursloven, gælder ovennævnte bestemmelser som udgangspunkt også. Erhvervsstyrelsen kan dog tillade, at årsrap­ porten først indsendes, så den modtages i styrelsen senest en måned efter rekonstruktionsbe­ handlingens ophør. Virksomheder, som er under konkursbehandling, skal ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for den manglende periode eller indsende en revideret åbningsbalance pr. datoen for kon­ kursbehandlingens ophør, så årsrapporterne eller åbningsbalancen er modtaget senest en måned efter konkursbehandlingens ophør.

Regnskabshåndbogen 2015

97

Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten

Overskrides fristerne, udsender Erhvervsstyrelsen et påkrav, hvori der rykkes for årsrap­ porten. Virksomheden får heri en frist på otte hverdage fra påkravets datering. Modtages årsrapporten inden for denne frist, undgår virksomhedens ledelse at få pålagt afgift ved for sen indsendelse. Modtages årsrapporten ikke inden for fire uger fra påkravets datering, kan Erhvervsstyrelsen oversende virksomheden til skifteretten med henblik på tvangsopløsning.



For krav til underskrifter for digitale årsrapporter se afsnit 4.9.2. Uanset om årsrapporten indsendes på papir eller indberettes digitalt, skal virksomheden opbevare et fuldt underskre­ vet eksemplar af årsrapporten.

Er en virksomhed opløst i årets løb, fx ved likvidation eller frivillig, formløs opløsning, skal der ikke udarbejdes årsrapport for den del af regnskabsåret, hvor virksomheden var i aktivi­ tet. Er virksomheden opløst efter udløbet af et regnskabsår, fritages man også for at indlevere årsrapporten for det regnskabsår, der er udløbet. Hvis opløsningen er sket ved en formel likvidation efter selskabsloven, skal likvidator udarbejde og indsende et likvidationsregn­ skab, der skal udarbejdes i overensstemmelse med ÅRL’s regler. I tilfælde, hvor virksomhe­ den er opløst ved likvidation efter udløbet af et regnskabsår, er det især vigtigt, at likvida­ tionsregnskabet indsendes rettidigt, da virksomheden ellers ikke vil være undtaget fra at udarbejde og indsende en årsrapport. Foruden ovennævnte tilfælde med virksomheder under likvidation, rekonstruktionsbehand­ ling eller frivillig opløsning kan der som udgangspunkt ikke indhentes dispensation i forhold til angivne tidsfrister. Såfremt en dansk modervirksomhed undlader at indsende koncernregnskab under henvis­ ning til § 112, skal denne sammen med sin egen årsrapport bl.a. indsende koncernregnska­ bet for den modervirksomhed, hvori den underliggende virksomhed indgår, på papir. Såfremt loven tillader, at informationer, som skal gives i årsrapporten, men som alternativt kan placeres i andre dokumenter end årsrapporten, skal disse oplysninger eller redegørelser være tilgængelige for regnskabsbrugerne på samme tidspunkt, som årsrapporten offentliggøres. Dette gælder fx redegørelse for samfundsansvar, jf. ÅRL § 99 a, redegørelse for det underrepræsenterede køn, jf. ÅRL § 99 b samt redegørelse for virksomhedsledelse, jf. ÅRL § 107 b og c. 4.9.1.1 Regnskaber for filialer Filialbestyrerne for en filial, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen som filial af en uden­ landsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under. Årsrapporten for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virk­ somheden. Det betyder samtidig, at hvis man fx indsender årsrapporten for et amerikansk ejerselskab af filialen til Erhvervsstyrelsen, skal en sådan årsrapport altid være revideret af personer, som er autoriseret til at foretage revision i det pågældende land. Filialens egen årsrapport hverken kan eller skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Afgiftsbestemmelserne gældende for danske selskaber finder ligeledes anvendelse ved for sen indsendelse af udenlandske virksomheders regnskaber. I praksis kan der opstå vanskeligheder i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet for ejer­ virksomheden. Det skyldes, at indsendelsesfristerne for det pågældende årsregnskab i hjem­ landet ofte er længere end de fem måneder, som er fristen for indsendelse af årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen. Årsregnskabsloven indeholder ingen dispensationsmuligheder, så hvis

98

Regnskabshåndbogen 2015

Sprogkrav Årsrapport, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal som altovervejende hovedregel udarbejdes på dansk. Det er imidlertid blevet muligt for danske selskaber at aflægge årsrap­ porten på engelsk, hvis det vel at mærke besluttes af generalforsamlingen og indarbejdes i vedtægterne. Sker det ikke, er sprogkravet fortsat dansk.



Virksomhederne kan altid udarbejde en tosproget årsrapport, hvor det valgte sprog – dansk eller engelsk – altid skal være det ene sprog. Det valgte sprog vil i tvivlstilfælde altid være den gældende version.

Indsendelse og offentliggørelse af årsrapporten

dette krav kun vanskeligt kan opfyldes, bør det overvejes, om filialen skal omdannes til et sel­ skab. I så fald er den danske ledelse selv herre over færdiggørelsen af selskabets årsregnskab.

Kravet om dansk (eller engelsk) affattelse gælder dog ikke for følgende dokumenter, som kan indsendes på et hvilket som helst sprog: • • •

Udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber, som indsendes til styrelsen i henhold til ÅRL’s § 112 (udenlandske moderkoncerner). Udenlandske virksomheders årsrapporter, som indsendes til styrelsen i henhold til ÅRL’s § 143 (filialer). Udenlandske årsrapporter m.v., som indsendes til styrelsen sammen med undtagelseser­ klæringer

Uanfægtet ovenstående undtagelser kan Erhvervsstyrelsen altid efterfølgende forlange, at ovenstående årsrapporter indsendes i bekræftet oversættelse (typisk til engelsk, dansk eller et nordisk sprog). For børsnoterede virksomheder afhænger sprogkravene af de krav, som forefindes i det land, den pågældende virksomhed har noteret aktier/gældsinstrumenter. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller fle­ re EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter og andre dokumenter, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen efter ÅRL, på et eller flere sprog. Virksomheder, som både har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked her i landet og i et eller flere andre EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter m.v. på dansk (eller engelsk, hvis det er valgt som årsrapportsprog). Endvidere skal disse virksomheder indsende årsrapporter m.v. på et sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande. Virksomheder, som alene har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere andre EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter m.v. på engelsk eller på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande. Indsendes årsrap­ porter m.v. efter 1. pkt. på et andet sprog end engelsk, skal disse virksomheder endvidere indsende årsrapporter m.v. på dansk eller engelsk.

Regnskabshåndbogen 2015

99

Virksomheder, som har gældsinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/ EØS-land med en pålydende værdi, der udgør mindst EUR 50.000 pr. enhed, skal indsende årsrapporter m.v. på engelsk eller på dansk, hvis dansk accepteres af den kompetente myn­ dighed i det eller de pågældende lande

4.10

Digital indberetning af årsrapporter

Langt de fleste danske selskaber skal i dag indberette deres årsrapport digitalt. Det er således allerede i dag et krav for virksomheder i regnskabsklasse B og C, at de skal ind­ berette årsrapporten digitalt. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D og virksomheder, som aflægger årsregnskabet efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, skal foretage digital indberetning af årsrapporter, der har balancedato efter den 31. december 2013, dvs. fra årsrapporten for 2013/14 eller 2014. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C, som har aflagt årsrapport efter IFRS, og dermed har været undtaget fra kravet om digital indberetning, vil også skulle foretage digital indberetning fra og med årsrapporten for 2013/14 eller 2014. To indberetningsløsninger – Regnskab Basis og Regnskab Special Erhvervsstyrelsen stiller via det såkaldte Regnskab 2.0 to løsninger til rådighed: Regnskab Basis og Regnskab Special. Regnskab Basis kan som udgangspunkt kun anvendes af virksomheder i regnskabsklasse B og er en simpel indtastningsløsning, hvor man på virk.dk indtaster tal og tekster til årsrapporten. Virksomheder, som ikke bruger Regnskab Basis, skal i stedet bruge Regnskab Special. Sidstnævnte kræver, at man har et system, som kan generere årsrapporten i XBRL-format. Hvis man anvender denne løsning, skal der afleveres en pdf-fil med årsrapporten i læsbart format samt en XBRL-fil, hvor årsrapporten udtrykkes i XBRL-sprog. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Regnskab Basis ikke kan anvendes, hvis virksomheden selv ønsker at udarbejde sit regnskab i Excel eller Word. Dette skyldes, at Regnskab Basis ikke giver mulighed for at indberette en pdf-fil særskilt, idet pdf-fil og XBRL-fil genereres automatisk ud fra de indtastede regnskabsoplysninger. Taksonomien Der stilles med indførelsen af digitale regnskaber ikke ændrede krav til indholdet af regnskabet. Det handler alene om et nyt format. Erhvervsstyrelsen har udviklet og vedligeholder en takso­ nomi for årsrapporter, som udarbejdes efter ÅRL. Taksonomien er selve rapporteringsstrukturen. Den indeholder de dataelementer, der indgår i en indberetning, og er altså en slags indholdsfortegnelse eller skabelon til finansiel rapporte­ ring. Taksonomien angiver de oplysninger, som kan være med i en digital årsrapport.

100

Regnskabshåndbogen 2015

Aflægger virksomheden koncernregnskabet efter IFRS og moderselskabsregnskabet efter ÅRL, er der kun krav om at opmærke koncernregnskabet i XBRL-filen. Det skal bemærkes, at Erhvervsstyrelsen ikke stiller en indtastningsløsning til rådighed ved indberetning af IFRS-regnskaber, som tilfældet er ved klasse B- og C-regnskaber. Delårsrapporter Virksomheder, som er omfattet af krav om udarbejdelse og indsendelse af delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen, er fra og med den første delårsrapport efter årsrapporten for 2013/14 eller 2014 omfattet af krav om digital indberetning af delårsrapporter. En børsnoteret virksomhed med kalenderåret som regnskabsår, skal således fra første kvartal 2015 foretage digital indbe­ retning af delårsrapporten til Erhvervsstyrelsen i form af en pdf-fil og en XBRL-fil. Særlig regel for modervirksomheder i underkoncerner Indsendelsesbekendtgørelsen, som bl.a. regulerer digital indberetning, indeholder i § 9, stk. 7, en undtagelsesregel. Modervirksomheder, der udnytter muligheden i ÅRL § 112 for at indsende en højere modervirksomheds koncernregnskab sammen med sit eget årsregnskab, skal ind­ sende årsregnskabet sammen med det pågældende koncernregnskab på papir med almindelig post. Koncernårsrapporten kan nemlig på nuværende tidspunkt ikke indberettes sammen med pdf-fil og XBRL-fil med dattervirksomhedens årsrapport. Derfor kræver Erhvervsstyrelsen, at begge de to regnskaber indsendes på papir. Underskriftsforhold Der stilles ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter, hvis årsrapporten indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Den, der indberetter årsrapporten, indestår over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og en eventuel revisor. Erhvervsstyrelsen kan indtil tre år fra modtagelsen af årsrapporten kræve, at virksomheden indsender et eksemplar af årsrapporten i læsbar skrift, som er underskrevet af dirigenten for generalforsamlingen, en eventuel revisor, og som er underskrevet af alle ledelsesmedlemmer af de ledelsesorganer, som er ansvarlige for at aflægge årsrapporten efter ÅRL.

Regnskabshåndbogen 2015

101

Digital indberetning af årsrapporter

IFRS Erhvervsstyrelsen har ligeledes udviklet en taksonomi til IFRS-årsrapporter. IFRS-taksonomien er baseret på IFRS Taxonomy og Common Practice Concept udgivet af IFRS Foundation, sup­ pleret med yderligere danske krav. IFRS-taksonomien er væsentlig mere kompleks end ÅRLtaksonomien, bl.a. som følge af, at IFRS ikke har skemakrav. Det er derfor muligt at udvide IFRS-taksonomien med virksomhedsspecifikke taksonomielementer. Til gengæld er der kun krav om at opmærke totalindkomstopgørelsen, balancen, pengestrømsopgørelsen og revisors erklæring. Der er ikke krav om opmærkning af noter og regnskabspraksis.

4.10

Taksonomien følger lovens bestemmelser, herunder skemakravene i ÅRL, og det er principielt alle oplysninger i årsrapporten, som skal opmærkes. Det vil derfor være nødvendigt med dispen­ sation fra kravet om at indberette til en XBRL-instans.

Mulighed for dispensation I visse tilfælde kan virksomheder, som aflægger regnskab efter ÅRL, ikke anvende taksono­ mien. Dette gælder, når regnskabet indeholder meget specielle poster, som ikke kan rummes inden for ÅRL taksonomien, hvilket i praksis vil sige inden for ÅRL’s skemakrav. Det kan eksempelvis være i de sjældne tilfælde, hvor virksomheden har været nødt til at afvige fra skemaerne for at opnå det retvisende billede, at man ikke vil kunne anvende ÅRL taksono­ mien i den nuværende form. I sådanne tilfælde kan der søges om dispensation fra digital indberetning. Foreløbige erfaringer peger på, at erhvervsdrivende fonde i nogle situationer vil kunne opnå dispensation. I praksis er Erhvervsstyrelsen dog restriktiv med at give dispensation, særligt i takt med, at ÅRL-taksonomien er blevet opdateret, hvorfor man ikke skal forvente, at almin­ delige virksomheder får dispensation. Ansøgning om dispensation sker ved brug af formular på virk.dk. Udgangspunktet er, at der hvert år skal søges på baggrund af den generalforsamlingsgodkendte årsrapport. Hvis Erhvervsstyrelsen finder, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for fritagelse for digi­ tal indberetning, vil virksomheden blive anmodet om at indberette årsrapporten digitalt. Indsendelse af ansøgning om fritagelse for digital indberetning udskyder ikke indsendelses­ fristen i ÅRL. Imødekommes ansøgningen ikke, kan der derfor pålægges afgift, hvis fristen for indberetning af årsrapporten er udløbet, når den digitale indberetning modtages. Der kan på nuværende tidspunkt ikke søges om dispensation for digital indberetning af års­ rapporter baseret på IFRS, idet virksomheden selv har mulighed for at udvide taksonomien, hvis der er behov herfor. Virksomheder under likvidation Virksomheder, som er under likvidation, skal indsende afsluttende likvidationsregnskab på papir med almindelig post til Erhvervsstyrelsen.

5.

Aktiver og forpligtelser med tilhørende noteoplysninger

Såvel ÅRL som de internationale regnskabsstandarder tager udgangspunkt i indregning og måling af balancens poster. Balancen er behandlet i ÅRL §§ 18-20, 22-27, 33-48, 58-67, 75-76, 78-79, 82-83 a, 88-93, 102, 106 a, 115, 118-120, 122 og lovens bilag 1 og 2 samt IFRS 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9 og IAS 1, 2, 11, 12, 16, 17, 19, 20, 21, 23, 26, 27, 28, 31, 32, 36, 37, 38, 39, 40.

102

Regnskabshåndbogen 2015

5.1.1

Årsregnskabsloven

En virksomhed skal udarbejde en balance, indeholdende indregnede aktiver og passiver, uanset om den er omfattet af regnskabsklasse A, B, C eller D. Passiverne består af forpligtelser og egenkapital. Aktiver og passiver skal præsenteres hver for sig i balancen og må ikke modregnes, medmindre der er særskilt hjemmel til modregning. Stigninger i aktiver eller fald i forpligtelser indregnes normalt som indtægter i resultatopgørelsen, mens fald i aktiver og stigninger i forpligtelser normalt indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. I nogle tilfælde er det et krav at indregne bevægelser i balancens poster direkte i egenkapitalen. Balancen skal præsenteres i overensstemmelse med skemaerne i ÅRL’s bilag 2, hvor aktiverne er fordelt på hovedgrupperne anlægsaktiver og omsætningsaktiver, mens passiverne er fordelt på hovedgrupperne kort- og langfristede forpligtelser, hensatte forpligtelser samt egenkapital. Balancen kan præsenteres enten i kontoform eller i beretningsform. 5.1.1.1 Balancens elementer Balancens elementer defineres i ÅRL, bilag 1.

Definitioner Aktiver

Ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Anlægsaktiver

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.

Omsætnings­ aktiver

Aktiver, der ikke er anlægsaktiver

Finansielle aktiver

Finansielle aktiver er aktiver i form af: • Likvider • Aftalt

ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige • Ret over egenkapital i en anden virksomhed. • Aftalt

Forpligtelser

Eksisterende pligter for virksomheden, opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.

Regnskabshåndbogen 2015

103

Generelle bestemmelser om balancen

Generelle bestemmelser om balancen

5.1

5.1

Definitioner Finansielle ­forpligtelser

Forpligtelser i form af: • Aftalt

pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.

• Aftalt

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

Egenkapital

Forskellen mellem indregnede aktiver og forpligtelser.

For hver relevant arabertalspost kan sådanne anlægsaktiver præsenteres særskilt som anlægsaktiv, jf. ÅRL § 26. Alternativt kan der i noten gives oplysninger om den langfristede andel af de relevante omsætningsaktiver. Reglerne i ÅRL om indregning og måling tager normalt udgangspunkt i, hvilken type aktiv eller forpligtelse der er tale om. Minoritetsinteresser er ikke direkte nævnt i lovens skemaer. Der er imidlertid tale om en post, der anføres uden for egenkapitalen – i modsætning til under IFRS. Posten opføres således som en særskilt post i forlængelse af egenkapitalen og før posten ”Hensatte forpligtelser”. 5.1.1.2 Målegrundlag Der er forskellige metoder til måling af balancens elementer, alt efter typen af aktiv eller forpligtelse. Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb 3) fradrag af nedskrivninger. Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles, eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der på balancedagen skal betales for at erhver­ ve et tilsvarende aktiv på et frit marked. Genindvindingsværdien for et aktiv er den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien, fratrukket forventede omkostninger ved et salg.

104

Regnskabshåndbogen 2015

For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtel­ sens levetid. 5.1.1.3 Klassifikation af kort- og langfristede forpligtelser Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år fra balancedagen, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Af IAS 1, jf. afsnit 5.1.2 nedenfor, beskrives reglerne for IFRS’ klas­ sifikation af et aktiv eller en forpligtelse som kortfristet. I modsætning til IFRS skal anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, forblive klassificeret som anlægsaktiver efter ÅRL, indtil de er solgt, eller indtil brugen af aktiverne ophører, og de sættes til salg/udrangeres. Det er ikke usædvanligt, at låneaftaler indeholder en klausul om, at långiver kan opsige et langfristet lån med kort varsel. Det fremgår ikke af ÅRL, hvilken indvirkning långivers adgang til at opsige lånet med et varsel på mindre end et år skal have på klassifikationen af lån, der har en kontraktlig løbetid på over et år.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at klassifikationen efter ÅRL skal afgøres ud fra långivers hensigt med udgangspunkt i substansen i aftalen. For virksomheder, der har en stabil og god indtjening, må hensigten antages at være, at lånet afvikles i overensstemmelse med den i låneaftalen aftalte afvikling. Derfor klassificeres et sådant lån som langfristet. Kun hvis der er specifikke forhold, der tilsiger, at långiver vil udnytte sin ret til at opsige lånet, vil klassifikation som kortfristet gæld være relevant.

Regnskabshåndbogen 2015

105

Generelle bestemmelser om balancen

For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset om det er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.

5.1

For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.

PwC’s opfattelse Er virksomhedens indtjening og likviditet under pres, er der større risiko for, at långiver vil benytte sin kontraktlige ret til at kræve lånet indfriet. Har virksomheden ikke fået indikationer fra långiver om, at denne vil overveje at kræve lånet indfriet, vil lånet fortsat kunne klassificeres som langfristet, forudsat at det vurderes, at der ikke er væsentlig usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift. Er der væsentlig tvivl om virksomhedens fortsatte drift, må det – afhængig af de drøftelser, der har været med långiver – konkret vurderes, om der er grundlag for at opretholde klassifikationen af lånet som langfristet.

Tilstedeværelsen af en sådan opsigelsesklausul vil efter omstændighederne udgøre en særlig finansiel risiko, som skal beskrives i årsrapporten. Lån med specifikke lånebetingelser, der ikke er brudt på balancedagen, klassificeres som langfristede lån. Et brud efter balancedagen er en efterfølgende begivenhed, som ikke i selv har betydning for klassifikationen, men vil naturligvis give anledning til going concern-overvejelser. Lån, hvorpå betingelserne er brudt på balancedagen på en sådan måde, at långiver har ret til at opsige lånet, er som udgangspunkt kortfristede. Har en forhandling med långiver efter balancedagen, men før tidspunktet for godkendelse af årsrapporten, resulteret i, at långiver har accepteret, at lånet fortsætter på de oprindelige vilkår, vil det dog næppe være i strid med ÅRL at klassificere lånet som langfristet. Baggrunden for valg af klassifikation skal dog beskrives.

5.1.2

Internationale regnskabsstandarder

Efter IAS 1 skal aktiver og forpligtelser klassificeres i balancen ud fra en kort/langfristet sondring, jf. IAS 1.60, medmindre en præsentation efter likviditetsorden må anses for at give mere relevant information. Dette antages først og fremmest at være aktuelt for finansielle virksomheder. Brug af likviditetsorden ses stort set også kun anvendt af sådanne virksomhe­ der. Opstillingen ved brug af likviditetsorden har været noget omdiskuteret, eftersom man i praksis har vanskeligt ved præcist at rangordne de enkelte poster på en entydig måde. Mange poster – fx materielle anlægsaktiver – rummer jo aktiver med vidt forskellig brugstid, mens der i posten med værdipapirer tilsvarende kan være aktiver, som først udløber om længere tid. Nogle af problemerne med den entydige klassifikation rettes op via IAS 1, der kræver, at balanceposter, der indeholder såvel kort- som langfristede elementer skal opdeles i noterne. Endvidere kræver IFRS 7 en forfaldsanalyse for de finansielle forpligtelser og visse finan­ sielle aktiver.

106

Regnskabshåndbogen 2015

• • •

aktivet forventes realiseret, solgt eller forbrugt i virksomhedens normale forretningscyklus aktivet besiddes primært med henblik på handel (trading) aktivet forventes afhændet inden for 12 måneder efter regnskabsårets udløb aktivet er likvider, jf. IAS 7, medmindre aktivet er undergivet restriktioner eller er øremærket til at indfri en bestemt forpligtelse senere end 12 måneder efter regnskabsårets udløb.

Alle andre aktiver er langfristede aktiver (non-current assets). Det har i praksis været diskuteret, hvad der forstås ved ”virksomhedens normale forretningscyklus”. Det fremgår ikke nærmere af IAS 1, hvad der menes hermed. Ved forretnings­ cyklus forstås den ”normalperiode”, som varer fra tidspunktet, hvor der indkøbes råvarer og frem til tidspunktet for kundens betaling. I mange tilfælde er denne periode under 12 måne­ der, hvorfor det er unødvendigt at tage hensyn til den ved klassificeringen, eftersom aktiver, som ligger inden for 12 måneder, i alle tilfælde er kortfristede aktiver. Alene i de tilfælde, hvor den normale forretningscyklus overstiger 12 måneder, er fastlæggelsen af betydning for klassifikationen af virksomhedens aktiver. Som kortfristede aktiver anses bl.a. varebeholdninger, den kortfristede del af finansielle aktiver (det vil sige den del, man forventer at realisere inden for 12 måneder eller virksomhedens forretningscyklus), herunder debitorer. Materielle og immaterielle aktiver vil normalt være langfristede aktiver, og der sker ikke nogen opdeling af disse poster i en kortfristet og langfristet del. Forpligtelser skal efter IAS 1 klassificeres som en kortfristet forpligtelse (current liability), når: • • • •

forpligtelsen forventes indfriet i virksomhedens normale forretningscyklus forpligtelsen besiddes primært med henblik på handel (trading) forpligtelsen forventes indfriet inden for 12 måneder efter regnskabsårets udløb virksomheden ikke har en ubetinget ret til at udskyde indfrielse til senere end 12 måneder efter regnskabsårets udløb.

Alle andre forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser (non-current liabilities). Begrebet ”ubetinget ret til at udskyde indfrielse til senere end 12 måneder” i sidste punkt medfører, at virksomheden – uden at långiver skal kunne modsætte sig det – skal kunne væl­ ge at udskyde indfrielsen. En kassekredit indeholder eksempelvis normalt en frist, hvorefter banken kan opsige aftalen, medmindre der på dette senere tidspunkt aftales en forlængelse. Denne kan ikke anses som en ubetinget ret for virksomheden til at udskyde indfrielsen, eftersom banken har ret til at lade gældsforholdet ophøre. Det samme gælder, hvis långiver har en ubetinget ret til at kræve indfrielse af et lån, der i henhold til aftalen er langfristet. Omvendt medfører det, at hvis virksomheden på balancedagen har en forpligtelse til at indfri et lån inden for de næste 12 måneder, anses det alligevel for langsigtet, hvis virksomheden ubetinget kan vælge at forlænge det og samtidig har til hensigt at gøre det.

Regnskabshåndbogen 2015

107

Generelle bestemmelser om balancen



5.1

Et aktiv skal efter IAS 1.66 klassificeres som et kortfristet aktiv (current asset), når:

Denne ret skal være gældende på balancedagen, hvorfor en udskydelse af indfrielsen, der er aftalt med virksomhedens pengeinstitut efter balancedagen, ikke skal tages med i betragtning. En virksomheds ret til at konvertere et lån til et nyt lån i henhold til et på balancedagen modtaget lånetilbud er heller ikke en ubetinget ret til at udskyde betaling, eftersom der er tale om et nyt lån, ligesom udbetalingen af lånet afhænger af de betingelser, der er opstillet i lånetilbuddet. En ret hos modparten til at ophæve en låneaftale, hvis virksomheden misligholder lånebetingelserne, er alene relevant, hvis virksomheden på balancedagen har misligholdt låneaftalen. Forventer virksomheden, at den bryder lånebetingelserne inden for de næste 12 måneder fra balancedagen, har dette ikke betydning for klassifikationen på balancedagen, men det kan imidlertid være et forhold, der skal beskrives i årsrapporten. De såkaldte flexlån – det vil sige lån, hvor der årligt udstedes nye obligationer af kreditforeningen til finansieringen af lånet – er ikke kortfristede lån, eftersom låntager – bortset fra ved misligholdelse – har en ubetinget ret til at opretholde lånet over 10, 20 eller 30 år. Det er således alene den bagvedliggende finansiering, der omlægges årligt. Det afgørende for klassifikationen af konvertible obligationer er, hvorvidt virksomheden har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen ved betaling af likvider i mere end 12 måneder. En indehavers ret til at kræve konvertering til egenkapital inden for 12 måneder medfører derimod ikke klassifikation som kortfristet gæld. Hvis der før balancedagen sker et sådant brud på lånebetingelserne, at lånet forfalder til betaling, skal lånet klassificeres som kortfristet, uanset at betingelserne genforhandles efter balancedagen, således at lånebetingelserne ikke længere er brudt. Endvidere skal der oplyses herom i noterne. Brydes lånebetingelserne på et langfristet lån efter balancedagen, således at det forfalder til betaling, skal der oplyses herom i noterne, men klassifikationen som langfristet gæld bevares. Reglerne om kort- og langfristede forpligtelser indebærer, at hensatte forpligtelser på lige fod med finansielle forpligtelser skal opdeles i en kort- og en langfristet del. Forpligtelser, som efter IFRS 5 er bestemt til salg, anses altid som kortfristede, eftersom det er en forudsætning i IFRS 5, at ledelsen forventer at afhænde aktivgruppen/aktiviteten inden for 12 måneder. Også poster som udskudte indtægter, periodeafgrænsningsposter og anden gæld skal opdeles på kort- og langfristede forpligtelser. IAS 1 kræver, at følgende poster altid anføres separat i balancen: (a) Materielle anlægsaktiver (b) Investeringsejendomme (c) Immaterielle aktiver (d) Finansielle aktiver (med undtagelse af beløb, vist under (e), (h) og (i)) (e) Investeringer, behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode (f) Biologiske aktiver (g) Varebeholdninger (h) Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender (i) Likvider (j) Aktiver i midlertidig besiddelse

108

Regnskabshåndbogen 2015

5.2

Ud over ovenstående kræves visse poster præsenteret særskilt i henhold til specifikke stan­ darder, fx nettotilgodehavender fra entreprisekontrakter efter IAS 11. Minoritetsinteresser indgår i egenkapitalen.

5.2

Immaterielle anlægsaktiver

Bestemmelser om immaterielle anlægsaktiver findes i ÅRL §§ 33, 36, 40-43, 49, 53, 58, 59, 78 og 83 og IAS 38, IFRIC 12, SIC 29 samt SIC 32. Koncerngoodwill er ikke omtalt i nærværende afsnit, men derimod i afsnit 10 Koncernregnskabet og koncernetablering. Derudover er indretning af lejede lokaler og depo­ sita ikke omtalt i dette kapitel. Indretning af lejede lokaler er et materielt anlægsaktiv – hvis det i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indregnes som et aktiv. Deposita anses derimod som et finansielt aktiv. Anlægsaktiver defineres som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksom­ heden. ÅRL definerer ikke immaterielle aktiver, hvorfor der henvises til beskrivelsen i IAS 38. IAS 38 definerer immaterielle aktiver som ikke-monetære aktiver uden fysisk substans. Eksempler på immaterielle aktiver er erhvervede rettigheder i form af patenter, licenser, varemærker, software m.v. samt internt oparbejdede immaterielle aktiver i form af udvik­ lingsprojekter.

5.2.1

Årsregnskabsloven

5.2.1.1 Indregning Aktiver skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Det betyder i praksis, at alle erhvervede immaterielle aktiver skal indregnes som aktiver, mens internt oparbejdede imma­ terielle anlægsaktiver, der kan indregnes, er udviklingsprojekter og rettigheder, der er skabt som en del af et udviklingsprojekt. Virksomheder i regnskabsklasse stor C og D har pligt til – og virksomheder i regnskabsklasse B og mellem C har mulighed for – som et valg af regnskabspraksis at indregne udviklingspro­ jekter og dertil knyttede internt skabte rettigheder, såfremt betingelserne herfor er opfyldte.

Regnskabshåndbogen 2015

Immaterielle anlægsaktiver

(k) Leverandørforpligtelser og andre forpligtelser (l) Hensatte forpligtelser (m) Finansielle forpligtelser (med undtagelse af beløb, vist under (k) og (l)) (n) Aktuelle skatteaktiver og skatteforpligtelser, som defineret i IAS 12 (o) Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som defineret i IAS 12 (p) Forpligtelser vedr. aktiver i midlertidig besiddelse (q) Minoritetsinteresser, præsenteret som en del af egenkapitalen (r) Udstedt selskabskapital og reserver, der kan henføres til ejerne.

109

Ved overgang fra klasse B eller mellem C til stor C skal virksomheden alene indregne imma­ terielle aktiver i form af udviklingsprojekter, der opstår fra og med det første regnskabsår i regnskabsklasse stor C. Det er kun udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen, der kan indregnes som aktiver. Der er i øvrigt en række dokumentationskrav til indregning af udviklingsprojekter. Der henvises til afsnit 5.2.2.1 Internationale regnskabsstandarder – indregning. Udvikling må ikke forveksles med forskning, der består af mere grundlæggende undersøgelser med det formål at opnå ny videnskabelig og/eller teknisk viden og indsigt. Forskningsprojekter må ikke indregnes som aktiver. Andre internt oparbejdede immaterielle rettigheder, herunder internt oparbejdet goodwill, må ikke indregnes som aktiver. 5.2.1.2 Måling Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Ved erhver­ vede immaterielle aktiver omfatter det købsprisen med tillæg af de omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen, frem til det immaterielle aktiv er klar til at blive taget i brug. Ved internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver er der for virksomheder i regnskabsklasse C og D pligt til – og for virksomheder i regnskabsklasse B mulighed for – at indregne indi­ rekte omkostninger i kostprisen. Det omfatter fx fællesomkostninger i en udviklingsfunktion, såfremt disse kan opgøres og måles pålideligt. Alle virksomheder kan frit vælge, om også finansieringsomkostninger vedrørende udviklingsprojekterne skal indregnes som en del af aktivets kostpris. Kostprisen skal løbende formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over brugstiden. Afskrivningsperioden må aldrig overstige 20 år. Afskrivning påbegyndes på det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For udviklingsprojekter påbegyndes afskrivning på det tidspunkt, hvor udviklingen er afsluttet. Afskrivning begynder, uanset om aktivet rent faktisk tages i brug på tidspunktet, hvor dette er klar til at blive taget i brug. Afskrivningerne skal indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver må ikke opskrives. Derimod er der nedskrivningspligt. Hvis genindvindingsværdien er lavere end den bogførte værdi af det immaterielle aktiv, skal aktivet nedskrives til denne lavere genindvindingsværdi. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte immaterielle aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvin­ dingsværdi. Nedskrivningen på denne gruppe af aktiver fordeles herefter systematisk på de enkelte aktiver i gruppen. Nedskrivninger skal indregnes i resultatopgørelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver.

110

Regnskabshåndbogen 2015

• • • •

Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lig­ nende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker og lignende rettigheder Goodwill Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver.

I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal omtalen af immaterielle anlægsaktiver som minimum indeholde: • •

Indregningsmetoder og målegrundlag for de enkelte kategorier af immaterielle anlægsak­ tiver, herunder hvorvidt renter er indregnet i kostprisen. Efter hvilke metoder der af- og nedskrives. Herunder skal skøn over brugstid angives. Overstiger afskrivningsperioden fem år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende. En begrundelse kan fx være, at der er tale om en juridisk beskyttet rettighed med en løbetid, der overstiger fem år, i det omfang den rent faktisk forventes udnyttet over hele den længere periode.

Kun for virksomheder i regnskabsklasse C og D er der krav om en anlægsnote på immateri­ elle anlægsaktiver. Anlægsnoten i årsrapporten skal oplyse om (se i øvrigt ÅRL’s modelregn­ skab, note 7): •

Kostpris, af- og nedskrivninger: 1. Kostpris: `` Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- og nedskrivninger `` Tilgang i årets løb `` Afgang i årets løb `` Overførsler i årets løb til andre poster `` Den samlede kostpris på balancetidspunktet 2. Af- og nedskrivninger: `` Af- og nedskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning `` Årets afskrivninger `` Årets nedskrivninger `` Årets af- og nedskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver `` Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften `` De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

Uanset regnskabsklasse skal alle virksomheder oplyse om eventuelle renteomkostninger, der er indregnet i kostprisen. Der skal oplyses med det beløb, der er tilbage efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger på kostprisen skal derimod ikke fragå i oplysningerne om det rentebeløb, der er indregnet.

Regnskabshåndbogen 2015

111

Immaterielle anlægsaktiver

De specificeres herunder i:

5.2

5.2.1.3 Oplysninger og præsentation Immaterielle anlægsaktiver opføres i balancen under romertalspost I, som vist i ÅRL’s model­ regnskab, side 35.

I ledelsesberetningen skal virksomheder i regnskabsklasse C og D oplyse om forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden. Endvidere skal der oplyses om videnressour­ cer, i det omfang disse har særlig betydning for den fremtidige indtjening. Der henvises til afsnit 9. Ledelsesberetningen.

5.2.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 38 omfatter den regnskabsmæssige behandling af immaterielle aktiver. I standarden defi­ neres et immaterielt aktiv som et identificerbart ikke-monetært aktiv uden fysisk substans. Sådanne aktiver vil typisk blive benyttet af virksomheden i forbindelse med produktion eller levering af varer eller tjenesteydelser, til udlejning til tredjepart eller til administrative formål. Et immaterielt aktiv er identificerbart, hvis det enten er separerbart – det vil sige, at det kan sælges uafhængigt af andre aktiver i virksomheden – eller hvis det hidrører fra kontraktmæs­ sige eller juridiske rettigheder – uanset om aktivet kan sælges separat. Følgende er eksempler på immaterielle aktiver, der opfylder definitionen: • • • •

Patenter Rettigheder, fx broadcast-rettigheder Licenser, fx spiritusbevilling Internetdomænenavne.

IAS 17 omfatter ikke leasingaftaler vedrørende film, manuskripter, copyrights og patentrettigheder. Derfor er disse leasingaftaler omfattet af IAS 38 såvel for leasingtager som for leasinggiver. Der er visse immaterielle aktiver, der ikke er omfattet af IAS 38. Det gælder blandt andet: • • • • • •

Immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på salg som led i virksomhedens normale aktivitet – disse klassificeres som varebeholdninger, jf. IAS 2 Rettigheder til mineraler, olie, naturgas og tilsvarende ressourcer, der ikke gendannes, og omkostninger i forbindelse hermed Akkvisitionsomkostninger og de immaterielle aktiver, der opstår i forsikringsvirksomhe­ der fra de kontrakter, som indgås med forsikringstagerne Immaterielle aktiver hidrørende fra en finansiel leasingkontrakt, omfattet af IAS 17 om leasing Immaterielle aktiver, der besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5 Goodwill.

112

Regnskabshåndbogen 2015

SIC 32 regulerer den regnskabsmæssige behandling af websiteomkostninger. Efter SIC 32 skal sådanne omkostninger indregnes som aktiver, hvis de opfylder kriterierne for at være udviklingsprojekter. Hvis ikke betingelserne er opfyldt – fx fordi websitet er et rent reklamesite, eller fordi der er tale om omkostninger afholdt i forbindelse med indledende kravspeci­ fikationer – skal de afholdte omkostninger indregnes i resultatopgørelsen. 5.2.2.1 Indregning Betingelserne for at kunne indregne et immaterielt aktiv efter IAS 38 svarer overordnet til bestemmelserne i ÅRL. Et immaterielt aktiv indregnes kun, når det er sandsynligt, at aktivet vil tilføre fremtidige økonomiske fordele til virksomheden, og hvis kostprisen kan opgøres pålideligt. Alle erhvervede immaterielle anlægsaktiver skal indregnes. I forbindelse med virksomhedssammenslutninger findes dog særlige regler. Disse fremgår af afsnit 10.2.3 Overtagelsesmetoden – indregning og måling. Internt oparbejdet goodwill, varemærker, titler og kundelister må aldrig indregnes som immaterielle aktiver. Årsagen hertil er, at omkostningerne i praksis ikke kan opgøres påli­ deligt, ligesom udviklingen af sådanne aktiver vanskeligt kan adskilles fra udviklingen af virksomheden som helhed. Det er endvidere ikke tilladt at indregne omkostninger forbundet med fx: • • • •

Opstart af en virksomhed Uddannelse af medarbejdere Reklame og salgsfremmende foranstaltninger Flytning og reorganisering af hele eller dele af virksomheden.

Disse omkostninger kan ikke indregnes, da der ikke er opstået et aktiv, som virksomheden har kontrol over. Omkostningerne hertil skal således indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. IAS 38 præciserer endvidere, at reklameomkostninger skal omkostningsføres, i takt med at ydelsen modtages fra leverandøren. Det er altså ikke muligt at udskyde omkostningsføring af eksempelvis reklamekataloger til udsendelsestidspunktet.

Regnskabshåndbogen 2015

113

Immaterielle anlægsaktiver

Koncessionsrettigheder er beskrevet nærmere i IFRIC 12 og SIC 29. Efter IFRIC 12 skal det således vurderes nøje, hvorvidt en koncessionsrettighed udgør et immaterielt aktiv, omfattet af IAS 38, eller et finansielt aktiv/tilgodehavende, omfattet af IAS 39.

5.2

Nogle immaterielle aktiver kan være indeholdt i en fysisk form. Det gælder fx computersoft­ ware. Ved bedømmelse af, om aktivet samlet skal behandles som et materielt aktiv efter IAS 16 eller et immaterielt aktiv efter IAS 38, skal det vurderes, om det er det materielle eller immaterielle element, der er det væsentligste. Når software ikke er en integreret del af den tilhørende hardware, skal denne betragtes som et immaterielt aktiv. Derimod skal software i en computer, der ikke kan fungere uden den givne software, indgå som en del af det samlede materielle aktiv. Det gælder fx for en computers operativsystem.

Også IFRS sondrer mellem forskningsomkostninger og udviklingsprojekter, hvor kun sidstnævnte må indregnes på balancen. Som eksempler på henholdsvis forskningsaktiviteter og udviklingsaktiviteter anfører IAS 38:

Eksempler på forskningsaktiviteter

Eksempler på udviklingsaktiviteter

Aktiviteter, som har til formål at indhente ny viden.

Design, opførelse og testning af prototyper og ­modeller før produktion og anvendelse.

Søgen efter og evaluering samt endelig udvælgelse af forskningsresultaters og anden videns anvendelsesmuligheder.

Design af værktøj, opspændingsværktøj, støbeforme og stempler, der indebærer ny teknologi.

Søgen efter alternative materialer, anordninger, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Design, opførelse og drift af et forsøgs­produktion­ sanlæg, hvis størrelsesorden ikke er økonomisk ­rentabel for erhvervsmæssig produktion.

Udformning, design, evaluering og endelig Design, opførelse og testning af et valgt ­alternativ udvælgelse af mulige alternativer til nye eller til nye eller forbedrede materialer, anordninger, forbedrede materialer, anordninger, produkter, ­produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. processer, systemer eller tjenesteydelser.

En helt central forudsætning for indregning af et udviklingsprojekt er, at der foreligger en projektbeskrivelse med en tilhørende økonomisk vurdering (”business case”). Denne skal dokumentere, at nutidsværdien af de forventede indtægter som minimum svarer til de akti­ verede omkostninger med tillæg af de forventede yderligere omkostninger til at færdiggøre projektet. I henhold til IAS 38 skal virksomhedens egne udviklingsprojekter indregnes, hvis virksomhe­ den kan dokumentere, at følgende kriterier er opfyldt: • • •

• •

at det er teknisk muligt at færdiggøre aktivet, så de processer, produkter eller ydelser, som er et resultat af udviklingsprojektet, kan benyttes eller sælges. at det er intentionen at færdiggøre aktivet og benytte eller sælge det eller de processer, produkter eller ydelser, som er et resultat af udviklingsprojektet. Hvorledes aktivet forventes at frembringe fremtidige økonomiske fordele. Virksomheden skal blandt andet påvise, at der findes et marked for det immaterielle aktiv eller for de produkter, der er et resultat af aktivet. at der er tilstrækkelige finansielle, tekniske og andre ressourcer til rådighed til at færdig­ gøre projektet og til at benytte eller sælge det. at de omkostninger, som kan henføres til projektet, kan identificeres særskilt.

I praksis vil intern udvikling af software også anses som et udviklingsprojekt og vil sædvan­ ligvis opfylde indregningskriterierne, hvis der fx er tale om udvikling af produktionsstyringsog administrative systemer. Endvidere vil udvikling af intranet- og internetsites opfylde kri­ terierne, hvis de rent faktisk indgår i virksomhedens drift. Modsat kan virksomheden ikke indregne udviklingsomkostninger til internetsites, der er rene præsentations-/reklamesites. Som anført, omhandler SIC 32 omkostninger til udvikling af websites.

114

Regnskabshåndbogen 2015

5.2.2.2 Måling Immaterielle aktiver måles til kostprisen på erhvervelsestidspunktet. I kostprisen indgår selve købsprisen, afgifter, ikke-refunderbare købsskatter samt alle omkostninger, der kan henføres direkte til at forberede aktivet til dets planlagte brug. De direkte omkostninger inkluderer fx omkostninger til juridisk bistand. Rabatter skal fratrækkes ved beregningen af omkostningerne. Omkostninger, der påløber, hvis betalingen for immaterielle aktiver udskydes ud over normale kreditvilkår, må ikke medregnes – de skal behandles som renteomkostninger. Med andre ord skal det immaterielle aktiv indregnes til kontantprisen. Hvis det immaterielle aktiv erhverves for et symbolsk beløb eller helt gratis gennem et offent­ ligt tilskud, kan virksomheden vælge enten: • •

at måle det immaterielle aktiv til dagsværdi og samtidig indregne tilskuddet til dagsværdi som en periodeafgrænsningspost, jf. IAS 20, eller at måle det immaterielle aktiv til det beløb, der faktisk betales, plus omkostninger forbundet med at forberede aktivet til dets planlagte brug (tilskud modregnet i anskaffelsesprisen).

Kostprisen for internt oparbejdede immaterielle aktiver er summen af de omkostninger, der er afholdt fra og med det tidspunkt, hvor det immaterielle aktiv opfyldte indregningskriteri­ erne. Omkostninger, der er indregnet i resultatopgørelsen på et tidspunkt, hvor indregningskriterierne ikke er opfyldt, kan ikke efterfølgende aktiveres. Omkostningerne for internt oparbejdede immaterielle aktiver – det vil i praksis sige udvik­ lingsprojekter – skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres direkte til fremstillingen eller forberedelse af aktivet til dets planmæssige anvendelse, eller som kan henføres hertil på et rimeligt og konsistent grundlag. Omkostningerne inkluderer typisk: • • •

Omkostninger til materialer og serviceydelser, benyttet eller brugt i fremstillingen af det immaterielle aktiv. Løn og andre personalerelaterede omkostninger for medarbejdere, der er direkte involve­ ret i fremstillingen af aktivet. Omkostninger, der er direkte forbundet med at sikre aktivets eksistens, såsom omkostnin­ ger i forbindelse med at få registreret en juridisk beskyttet rettighed.

Regnskabshåndbogen 2015

115

Immaterielle anlægsaktiver

Se i øvrigt afsnit 10. Koncernregnskabet og koncernetablering, der nærmere beskriver reg­ lerne vedrørende behandling af immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedssam­ menslutninger.

5.2

Medmindre der er tale om forbedringer af det oprindelige immaterielle aktiv, skal efterføl­ gende omkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Definition af en forbedring kræver, at virksomhedens økonomiske fordele fra aktivet bliver forøget. Det gælder fx forøgelse af funktionaliteten i eksisterende software.

Renteomkostninger skal medregnes, når opførelsen af aktivet løber over en længere periode, og de øvrige betingelser for indregning af renteomkostninger i IAS 23 er opfyldt. For en nærmere beskrivelse af disse regler henvises til afsnit 5.4 Låneomkostninger. Indregning af omkostninger, der ikke kan henføres direkte til det enkelte udviklingsprojekt, forudsætter, at der er etableret en egentlig udviklingsafdeling. Det indebærer, at der i realite­ ten alene kan indregnes omkostninger, som må anses som direkte henførbare omkostninger i forhold til udviklingsprojekterne Salgs-, administrations- og andre faste omkostninger må ikke indregnes som en del af det immaterielle aktiv. Måling efter første indregning af aktiver med bestemmelig brugstid IAS 38 skelner mellem immaterielle aktiver med bestemmelig brugstid henholdsvis ube­ stemmelig brugstid. Efter første indregning skal aktiver med en bestemmelig brugstid som hovedregel måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. I særlige tilfælde er det tilladt at anvende omvurderingsmodellen, se nærmere herom senere. Immaterielle aktiver med bestemmelig brugstid skal afskrives over brugstiden, og afskrivningen skal påbegyndes, når aktivet er klar til brug. Alt sammen i lighed med ÅRL’s regler. Er et immaterielt aktiv knyttet til en juridisk beskyttet rettighed, må aktivet ikke afskrives over en længere periode end beskyttelsesperioden – medmindre denne uden videre kan forlænges ved udløb, og det er så godt som sikkert, at perioden rent faktisk forlænges. Ved opgørelsen af et immaterielt aktivs brugstid skal en række forhold tages i betragtning, herunder: • • • • • •

• •

Virksomhedens forventede anvendelse af aktivet, og hvorvidt aktivet kan anvendes effek­ tivt af en anden ledelse Aktivets typiske produktlivscyklus og offentligt tilgængelige oplysninger om skøn over brugstiden for tilsvarende typer aktiver, der anvendes på tilsvarende måde Teknisk, teknologisk, handelsmæssig eller anden form for forældelse Stabiliteten i den branche, hvor aktivet anvendes, og ændringer i efterspørgslen efter pro­ ducerede enheder eller tjenesteydelser fra aktivet Konkurrenters eller potentielle konkurrenters forventede handlinger Niveauet af vedligeholdelsesomkostninger, der er nødvendige for at opnå de forventede fremtidige økonomiske fordele fra aktivet, og virksomhedens evne og hensigt med hensyn til at nå et sådant niveau Perioden, hvor virksomheden har kontrol over aktivet, og juridiske og lignende begræns­ ninger af aktivets anvendelse, eksempelvis udløbsdatoen på tilknyttede leasingkontrakter Hvorvidt aktivets brugstid er afhængig af brugstiden for andre aktiver i virksomheden. Hvis virksomheden senere konstaterer, at den skønnede brugstid ikke længere er rimelig, skal afskrivningsperioden ændres. Ændringen er en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Det vil sige, at afskrivningerne alene skal ændres fremadrettet.

116

Regnskabshåndbogen 2015



en tredjepart har forpligtet sig til at købe aktivet, når brugstiden er udløbet der findes et aktivt marked for den pågældende type aktiv, og det er sandsynligt, at et sådant marked også vil eksistere, når brugstiden for aktivet er udløbet.

Måling efter første indregning af aktiver med ubestemmelig brugstid Hvis virksomheden ud fra den nuværende viden ikke kan forudse nogen tidsbegrænsning i nytten af de immaterielle aktiver, falder aktivet i kategorien ”aktiver med ubestemmelig brugstid”. Det indebærer, at aktiverne alene skal undergå en årlig nedskrivningstest, jf. nedenfor – derfor sker der ingen kontinuerlig afskrivning af aktivet. Det er undtagelsen, at et aktiv ikke har en bestemmelig brugstid. I praksis forekommer det primært ved overtagne navne- og varemærkerettigheder. Måling efter omvurderingsmodellen – tilladt alternativ i særlige tilfælde Er der undtagelsesvist tale om et immaterielt aktiv, hvor dagsværdien fastsættes i et aktivt marked, er det som en regnskabspraksis tilladt at måle dette aktiv til dagsværdi, fratrukket efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Hvis den regnskabsmæssige værdi forøges efter omvurderingsmodellen, skal forøgelsen indregnes direkte i anden totalindkomst. Den praktiske betydning af bestemmelsen er begrænset, da der stort set ikke eksisterer immaterielle aktiver, hvis dagsværdi fastsættes i et aktivt marked. Der vil typisk være tale om eksport- og importkvo­ ter samt produktionskvoter, hvis disse kan handles. Endvidere kan CO2-kvoter, afhængig af det pågældende markeds likviditet, tilhøre denne kategori, i takt med at markedet for handel her­ med er blevet mere likvidt. Om immaterielle aktiver, der er erhvervet som led i en virksomheds­ sammenslutning, henvises til afsnit 10.2 Koncernetablering. Nedskrivning af immaterielle aktiver Immaterielle anlægsaktiver skal efter IAS 38 nedskrives efter bestemmelserne i IAS 36. Det indebærer, at aktivet skal nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af salgspris med fradrag af afhændelsesomkostninger (nettosalgsværdi) og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettobetalingsstrømme – kapitalværdien – relateret til det pågældende aktiv. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen på samme vis som afskrivninger. I mange tilfælde vil det ikke være muligt at bestemme genindvindingsværdien for et enkelt immaterielt aktiv grundet manglende pålidelig måling af salgsprisen. Under sådanne forhold skal virksomheden opgøre genindvindingsværdien for den pengestrømsfrembringende enhed ”Cash Generating Unit” (CGU), som aktivet tilhører. Genindvindingsværdien for et enkelt aktiv kan ikke findes, hvis aktivet ikke genererer indbetalinger ved fortsat anvendelse, der er uafhængige af pengestrømme, der stammer fra andre aktiver. For en yderligere gennemgang af nedskrivningsprocessen henvises til afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver.

Regnskabshåndbogen 2015

117

Immaterielle anlægsaktiver



5.2

Den valgte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvorefter aktivets økonomiske fordele forbruges. Hvis dette mønster ikke kan fastlægges pålideligt, skal aktivet afskrives lineært. Restværdien (scrapværdien) for et immaterielt aktiv skal fastsættes til nul, medmindre:

For immaterielle aktiver, der endnu ikke er klar til brug (udviklingsprojekter) eller har en ubestemmelig brugstid (varemærker etc.), skal genindvindingsværdien beregnes årligt, uan­ set om der er indikationer på en værdiforringelse. Udledningskvoter (CO2-kvoter) Tilbage i december 2004 udsendte IFRIC et fortolkningsbidrag om udledningskvoter, IFRIC 3, Emission Rights. Fortolkningsbidraget blev efter massiv kritik, blandt andet fra EU, truk­ ket tilbage i juni 2005. Det er dog stadig IASB’s opfattelse, at anvendelse af de i fortolkningsbidraget foreskrevne regler er i overensstemmelse med de relevante standarder, og at virk­ somhederne derfor kan vælge frivilligt at benytte reglerne. Fortolkningsbidraget foreskriver følgende regnskabsmæssige behandling: • • •

• • •

Modtagelse af en udledningskvote behandles som modtagelse af et immaterielt aktiv ved statstilskud Udledningskvoten og statstilskuddet måles ved første indregning til dagsværdi Restværdien antages initialt at være lig dagsværdien, idet kvoten enten vil blive tilbageleveret som følge af udledning eller solgt i markedet, hvorfor aktivet anses at blive handlet i et marked, der er aktivt Statstilskuddet indtægtsføres over løbetiden for kvoten Der indregnes en hensat forpligtelse i takt med udledningen. Forpligtelsen måles til det beløb, som skal betales for det antal kvoter, det er nødvendigt at erhverve for at indfri forpligtelsen Tilbagelevering af kvoten som følge af udledningen anses som en indfrielse af den hensatte forpligtelse, der er opbygget.

Andre modeller vil være tilladte, herunder indregning af kvoten til DKK 0 ved tildeling, jf. IAS 20’s mulighed herfor. Anvendes denne model, indregnes der ingen hensat forpligtelse, før virksomheden har udledt en større mængde, end de tildelte kvoter giver ret til. Omvendt indregnes den gevinst, som en virksomhed opnår, når der udledes mindre end de tildelte kvoter først, når de overskydende kvoter sælges. 5.2.2.3 Oplysninger og præsentation Der kan henvises til IFRS-modelregnskabets note 2.6 og note 17 for henholdsvis anvendt regnskabspraksis og anlægsnote. Som eksempler på grupper af immaterielle aktiver nævner IAS 38 varemærker, software, licenser, franchiserettigheder og udviklingsprojekter.

118

Regnskabshåndbogen 2015

Brugstiden eller afskrivningsprocenten.

I øvrige noter

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle anlægsaktiver med en ubestemmelig brugstid.

Begrundelse for, hvorfor immaterielle anlægsaktivers brugstid er ubestemmelig og med angivelse af de faktorer, der har størst betydning ved vurdering heraf. Den anvendte afskrivningsmetode for immaterielle aktiver med bestemmelig brugstid. Angivelse af, i hvilken eller hvilke poster i resultatopgørelsen afskrivningerne er indeholdt.

Bruttoværdien og akkumulerede afskrivninger (inklusive nedskrivninger) ved periodens begyndelse og slutning. En afstemning af den regnskabsmæssige værdi fra primo til ultimo perioden (anlægsnote). Tilgange, hidrørende fra internt oparbejdede immaterielle aktiver og fra virksomhedssammenslutninger, samt afgange ved salg af virksomheder og ved overførsel til kategorien anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, skal præsenteres særskilt. Endvidere skal valutakursomregning fremgå af anlægsnoten. I modsætning til ÅRL’s krav skal anlægsnoten være forsynet med sammenligningstal. Størrelsen af de i året omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger. En beskrivelse af immaterielle aktiver, der individuelt er væsentlige for virksomheden som helhed. Beskrivelsen skal indeholde angivelse af det pågældende aktivs regnskabs­ mæssige værdi samt den tilbageværende afskrivningsperiode. For immaterielle aktiver, der er erhvervet med offentligt tilskud og indregnet første gang til dagsværdi, skal oplyses om: Dagsværdien ved den første indregning af aktivet, den regnskabsmæssige værdi, og om de efter den første indregning fortsat måles til en ­omvurderet værdi. Om der foreligger begrænsninger i ejendomsretten for nogle af de immaterielle aktiver og den regnskabsmæssige værdi af immaterielle aktiver, stillet til sikkerhed for gæld. Forpligtelser til at erhverve immaterielle aktiver. For aktiver, der måles til omvurderet værdi, skal der for hver kategori af disse oplyses om: Tidspunktet for omvurderingen, den regnskabsmæssige værdi af aktiverne og den ­regnskabsmæssige værdi, såfremt aktiverne i stedet blev målt til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Herudover skal opskrivningshenlæggelser ved årets begyndelse og slutning oplyses, ­ligesom ændringer i løbet af regnskabsåret skal oplyses. Endvidere skal eventuelle ­udbytteudlodningsrestriktioner, relateret til denne reserve, oplyses.



Regnskabshåndbogen 2015

119

5.2

I afsnit­ tet om anvendt regn­ skabs­ praksis

Immaterielle anlægsaktiver

For hver gruppe af immaterielle aktiver skal der gives følgende oplysninger:

5.2.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området immate­ rielle aktiver, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår. 5.2.3.1 Indregning af immaterielle anlægsaktiver Problem­ stilling Eksternt udviklet ­it-system

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En produktionsvirksomhed anmoder en it-virksomhed om assistance med udvikling af nyt it-system for produktionsvirksomheden. Produktionsvirksomheden og it-leverandøren holder løbende møder, hvor virksomheden fremlægger sine behov og krav til systemet. Systemet er specialudviklet til virksomheden og skal tilegnes produktionsvirksomhedens daglige behov. It-systemet er købt eksternt og udviklet specielt til brug for virksomheden.

Der er tale om et eksternt projekt, der skal aktiveres. Virksomheden skal aktivere de løbende afholdte omkostninger til ekstern udvikling som immaterielt aktiv.

Hvorledes skal dette projekt indregnes regnskabsmæssigt? Tilbagekøb af distributørs salgsrettig­ heder

En producent har givet en forhandler eksklusiv ret til at sælge producentens varer på et specifikt marked. Producenten ønsker nu selv at overtage salget på det pågældende marked og kan i henhold til aftalen med forhandleren opsige eksklusivretten med 24 måneders varsel. I stedet for at vente herpå ønsker producenten at overtage markedet ved at tilbagekøbe rettighederne nu. Man forventer en øget indtjening ved selv direkte at have markedet. Forhandleren accepterer tilbuddet fra producenten. Hvorledes skal tilbagekøbet behandles regnskabsmæssigt?

120

Regnskabshåndbogen 2015

Producentens tilbagekøb af rettighederne skal aktiveres som immaterielt aktiv og afskrives, da der er økonomiske fordele ved at overtage markedet nu frem for at lade kontrakten opsige. Det er dog altid vigtigt at være kritisk i forhold til, om aftalen hænger sammen med en kompensation til forhandleren i forbindelse med dennes fratræden. Aktivet skal afskrives over den forventede brugstid, som må forventes at være de 24 måneder, da man herefter ville have modtaget kontrakten automatisk ved at opsige aftalen, og man derfor ikke vil betale for den del, der ligger over to år.

Løsning

En virksomhed i telekommunikationsbranchen har et betydeligt distributionsnetværk, som kræver vedligeholdelse. Ledelsen har kort over distributionsnetværket i hard copy, som gør, at virksomheden kan identificere aktivet, som former systemet. Virksomheden har afholdt betydelige omkostninger til udvikling af disse kort. De kan i praksis ikke sælges, da de alene har værdi for virksomheden.

Selvom kortene ikke er separerbare, har ledelsen kontrol over den immaterielle rettighed, som kortene repræsenterer. Hvis en tredjepart anvender kortene uden tilladelse fra ledelsen, vil tredjeparten overtræde ophavsretten. Den immaterielle ret er dermed baseret på en juridisk ret. Økonomiske fordele skabes som følge af besparelser i den vedligeholdelse, som virksomheden vil have som følge af adgangen til kortene. De omkostninger, som virksomheden har til udvikling af kortene, skal således aktiveres som et internt oparbejdet immaterielt aktiv.

Virksomheden ønsker at indregne et aktiv som følge af den forventede fremtidige indtjening fra kortene.

Kundeloyali­ tetsprogram

En stor supermarkedskæde er udsat for betydeligt øget konkurrence på markedet. Som følge af den skærpede konkurrence udbyder supermarkedskæden et loyalitetsprogram for at fastholde deres markedsandel. Kunder, som tilmelder sig kundeloyalitetsprogrammet, modtager loyalitetskort, som de kan bruge til at optjene bonuspoint til fremtidige køb etc.

Kundeloyalitetsprogrammet er internt oparbejdet og kan ikke ­aktiveres som et immaterielt aktiv, idet omkostninger til loyalitets­ programmet ikke kan udskilles fra omkostninger relateret til markedsføring af supermarkedskæden som helhed.

Supermarkedskæden ønsker at aktivere omkostningerne forbundet med etableringen af loyalitetsprogrammet som et immaterielt aktiv. Betaling i ­forbindelse med over­ tagelse af lejemål (Key money)

En detailvirksomhed ønsker at åbne en butik på Strøget i København. Virksomheden har undersøgt mulighederne og har fundet et egnet lejemål. For at virksomheden kan overtage lejemålet, er den nuværende lejer berettiget til at kræve en betaling, såkaldte ”key money”, på DKK 1 mio. Herefter kan lejemålet overdrages til virksomheden. Virksomheden har iflg. lejekontrakten mulighed for at forlænge lejemålet, og udlejer kan kun opsige lejekontrakten ved lejers misligholdelse.

Betaling af key money er et ­immaterielt aktiv. Virksomheden aktiverer derfor key money som et immaterielt aktiv og afskriver det over den forventede brugstid under hensyntagen til muligheden for at forlænge lejemålet.

Ved en eventuel fraflytning af butikken forventer virksomheden at kunne opnå en tilsvarende betaling hos den næste lejer. Hvordan skal betalingen på DKK 1 mio. til den nuværende lejer af lejemålet ­behandles?

Regnskabshåndbogen 2015

121

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielt aktiv baseret på juridisk beskyttet ret

Beskrivelse af forholdene

5.2

Problem­ stilling

5.2.3.2 Måling af immaterielle anlægsaktiver Problem­ stilling Afskrivningsmetode på udviklings­ projekter

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed er begyndt at producere og markedsføre et produkt, som netop er blevet godkendt. Udviklingsomkostningerne for produktet er aktiveret. Patentet for produktet løber i 10 år, og ledelsen budgetterer ikke noget væsentligt salg efter tidspunktet for patentets udløb.

Virksomheden skal amortisere de aktiverede udviklingsomkostninger lineært over patentets løbetid, medmindre forretningsplanen for produktet indikerer en kortere periode. Forventes produktet at leve over en kortere periode, skal aktivet afskrives over denne kortere periode. Såfremt perioden, for hvilket patentet vurderes at generere økonomiske fordele, formindskes, skal virksomheden foretage nedskrivningstest og klarlægge en praksis for systematisk afskrivning over den resterende forventede levetid.

Hvordan skal virksomheden afskrive udviklingsomkostningerne? Fastsættelse af levetid – bestemmelig eller ube­ stemmelig

En virksomhed har købt en licensrettighed til tv-transmissioner. Aftalen udløber om 5 år. Licensrettigheden kan forlænges for et ubetydeligt beløb. Rettigheden har to gange tidligere været forlænget og der er ikke noget der tyder på, at dette ikke skulle ske igen. Licensen er vurderet til at kunne bidrage til et positivt cashflow på ubestemmelig tid.

Licensrettigheden skal behandles som et aktiv med ubestemmelig levetid. Et immaterielt anlægsaktiv under en begrænset tidsmæssig aftale kan anses som et aktiv med ubestemmelig levetid, såfremt aftalen kan forlænges uden væsentlige omkostninger. En betingelse for dette er, at der fortsat genereres positive cashflows.

Hvorledes skal virksomheden­ indregne og måle licens­ rettigheden?

5.3

Materielle anlægsaktiver

Bestemmelser om materielle anlægsaktiver findes i ÅRL’s §§ 33, 36, 40-43, 49, 53, 58-60, 64, 82, 83 a, 87-88, 90 a, 94 og 101 samt IAS 16. Biologiske aktiver, mineraler, olie, naturgas m.v. omtales ikke i det følgende. Se de særskilte afsnit 5.6 Investeringsejendomme, afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver samt afsnit 11.7 Leasing.

122

Regnskabshåndbogen 2015

Aktiver

Ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden*.

Anlægsaktiver

Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.

Materielle anlægsaktiver

Årsregnskabsloven

Materielle anlægsaktiver

Loven definerer ikke materielle anlægsaktiver. Af balanceskemaerne fremgår det, at materielle anlægsaktiver omfatter fysiske aktiver som grunde, bygninger, produktionsanlæg, maskiner, andre anlæg, driftsmateriel, inventar og lignende aktiver.

5.3

5.3.1

Definitioner

*) Det er kontrollen snarere end det formelle ejerskab, der er afgørende for, om der foreligger et aktiv for virksom­ heden. Det indebærer, at materielle anlægsaktiver som hovedregel indregnes i balancen, hvis virksomheden råder over aktivet i medfør af finansielle leasingkontrakter (se afsnit 11.7 Leasing).

5.3.1.1 Indregning Efter lovens generelle bestemmelser indregnes et materielt anlægsaktiv i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. I praksis vil det være sammenfaldende med leveringstidspunktet og for ejendomme overdragelsesdatoen – dog forudsat, at aktivet er klar til ibrugtagning. Det skal tillige vurderes, hvorvidt virksomheden har fået overdraget de fordele og risici, der er forbundet med ejerskabet af aktivet. Ved indregning af materielle anlægsaktiver i balancen skal et anlægsaktivs bestanddele behandles som et særskilt aktiv, hvis enkeltelementers brugstid afviger fra hinanden. Se afsnit 5.3.2.1 Indregning om den såkaldte ”component approach”. Det ses til tider, at virksomheder i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis angiver en beløbsgrænse for aktivering af materielle anlægsaktiver. Det er PwC’s opfattelse, at en sådan oplysning ikke er af regnskabsmæssig karakter, men en udøvelse af en væsentlighedsvurde­ ring, hvorfor denne specifikke oplysning skal udelades. 5.3.1.2 Måling Materielle anlægsaktiver skal ved første indregning måles til kostpris. ÅRL’s bestemmelser om opgørelse af kostpris er relativt summariske, mens reglerne i IAS 16 om opgørelse af kostprisen er meget detaljerede. Disse udgør derfor et væsentligt fortolkningsbidrag til ÅRL’s regler. Se beskrivelsen heraf under afsnit 5.3.2 Internationale regnskabsstandarder (IAS 16). Modsat IFRS er indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen på egenfremstillede aktiver ikke et krav, men en regnskabspraksis som virksomheden kan tilvælge.

Regnskabshåndbogen 2015

123

Krav til måling af materielle anlægsaktiver Første ­indregning til kostpris

Kostprisen skal indeholde alle direkte henførbare omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, indtil det tidspunkt, hvor aktivet kan tages i brug. Retableringsforpligtelser skal også indgå i aktivets kostpris, se afsnit 5.3.2.2 Måling herom. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal herudover indregne indirekte produktionsomkostninger, som kan henføres til egenfremstillede anlægsaktiver. For virksomheder i regnskabsklasse B er dette valgfrit. Er fremstillingen af et materielt anlægsaktiv finansieret ved optagelse af lån, har virksomheder i alle regnskabsklasser mulighed for – men ikke pligt til – at indregne renteomkostninger, som vedrører fremstillingsperioden, i kostprisen. For en yderligere beskrivelse af låneomkostninger henvises til afsnit 5.4 Låneomkostninger.

Afskrivning

Der er afskrivningspligt fra det tidspunkt, hvor aktivet er klar til ibrugtagning. Afskrivning skal ske på en systematisk måde over aktivets forventede brugstid. Afskrivningsgrundlaget skal reduceres af en forventet restværdi ved udløbet af brugstiden.

Opskrivning

Opskrivning af materielle anlægsaktiver over egenkapitalen uden om resultatopgørelsen er en valgfri regnskabspraksis for alle virksomheder. Opskrivning sker til dagsværdi, jf. ÅRL § 41, og skal bindes på egenkapitalen efter fradrag af eventuelt udskudt skat herpå. Opskrivningen skal præsenteres som en bunden reserve under regnskabsposten Reserve for opskrivning. Opskrivninger kan ikke føres i resultatopgørelsen, hverken i selve opskrivningsåret eller i det år, hvori opskrivningen realiseres i form af et salg. Opskrivningsmodellen skal anvendes for samtlige aktiver inden for samme kategori og baseres på systematisk grundlag.

Nedskriv­ ning

Der er nedskrivningspligt på materielle anlægsaktiver jf. ÅRL § 42, hvis der er indikationer på værdiforringelse, og hvis aktivets genindvindingsværdi er lavere end den bogførte værdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdien henholdsvis salgsværdien, fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal nedskrivningsbehovet vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver (såkaldte CGU = Cash Generating Units), hvor der ved en samlet vurdering kan fastsæt­ tes en pålidelig genindvindingsværdi. Nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles herefter systematisk på de enkelte aktiver. En nedskrivning skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen, med­ mindre der er tale om tilbageførsel af en opskrivning, jf. Opskrivning ovenfor. En nedskrivning eller tilbageførsel af en tidligere nedskrivning vil i sagens natur påvirke de fremtidige afskrivninger.

124

Regnskabshåndbogen 2015

Hvis et aktivs væsentlige bestanddele har væsentlig forskellig brugstid, skal aktivet opde­ les i disse bestanddele og afskrives over de for bestanddelene konkrete brugstider – under hensyntagen til konkret vurderede restværdier. Se i øvrigt afsnit 5.3.2.1 Indregning om den såkaldte ”component approach” efter IFRS. Afskrivningerne skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi (scrapværdi), jf. ÅRL § 43 stk. 2 på tidspunktet, hvor aktivet ikke længere ønskes anvendt. Restværdien opgøres til den værdi, som virksomheden på tidspunktet for fastsættelse heraf forventer at kunne få for et tilsvarende aktiv, der har samme alder, som det erhvervede aktiv har ved brugstidens afslutning. Der må således ikke tages hensyn til prisudvikling m.v. i brugsperioden. I modsætning til IAS 16 tillader ÅRL ikke en årlig revurdering af restværdi. Dog skal restvær­ dien reguleres, hvis de oprindelige forudsætninger for skønnet ændres, fx med hensyn til: • • • •

Vedligeholdelsesprogram, Teknologisk holdbarhed, Fysisk forringelse, og Ændring af brugstid.

ÅRL tillader således ikke – i modsætning til IAS 16 – ændringer i restværdien som følge af prisstigninger i markedet.

PwC’s opfattelse I de særlige tilfælde, hvor muligheden for opskrivning af materielle anlægsaktiver tilvælges efter reglerne i ÅRL § 41, er det PwC’s opfattelse, at hvis aktivet opskrives, skal restværdien tillige reguleres, så der fortsat er en sammenhæng mellem aktivets værdi og afskrivnings- grundlaget. Den revurderede restværdi skal opgøres ud fra forholdene på balancedagen, det vil sige, at der fortsat ikke må tages hensyn til forventede prisstigninger frem til ophøret af brugstiden.

Overstiger den revurderede restværdi den bogførte værdi, er det ikke tilladt at ophøre med afskrivning.

Regnskabshåndbogen 2015

125

Materielle anlægsaktiver

Er anlægsaktiverne op- eller nedskrevet, skal afskrivningerne basere sig på de op- eller nedskrevne værdier.

5.3

Afskrivning Kostprisen for materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over brugstiden. Afskrivninger er en fordeling af kostprisen på det materielle anlægsaktiv som udtryk for forbruget af aktivet.

Eksempel En virksomhed ejer en kontorejendom på en god adresse i København. Virksomhedens ledelse hævder, at det er helt oplagt, at den pågældende ejendom holder prisen, eller at den endda stiger – det siger alle historiske erfaringer. Virksomheden kan imidlertid ikke undlade at afskrive på bygningen med henvisning til, at restværdien må forventes mindst at svare til den bogførte værdi. Det skyldes, at restværdien ikke må indeholde forventede prisstigninger på ejendommen hen over brugstiden. Endvidere kræver ÅRL, at der foretages afskrivning i hele brugstiden.

Væsentlige efterfølgende ændringer til restværdien skal behandles som ændring af regnskabsmæssige skøn, hvorved en ændring i skønnet over restværdien alene har fremadrettet virkning. Der henvises til afsnit 4.8 Ændring i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl. Opskrivning Som nævnt er det frivilligt, hvorvidt virksomheden som regnskabspraksis vil opskrive materi­ elle anlægsaktiver til dagsværdi, der fastlægges ud fra følgende prioriterede rækkefølge: 1. Udgangspunktet er den pris, aktivet på balancedagen kan sælges til på et velfungerende marked (salgsværdien) 2. Kan salgsværdien ikke konstateres på et velfungerende marked, måles dagsværdien ud fra salgsværdien af aktivets enkelte bestanddele 3. Er dette heller ikke muligt, kan en tilnærmet salgsværdi i form af aktivets kapitalværdi benyttes – dog kun i det omfang, der findes almindeligt accepterede værdiansættelses­ modeller og -teknikker herfor 4. Er det ikke muligt at opgøre en tilnærmet salgsværdi, kan genanskaffelsesværdien eller nettorealisationsværdien anvendes. Opskrivningen med fradrag af udskudt skat indregnes i posten ”Reserve for opskrivning” under egenkapitalen. Reserven opløses, når aktivet sælges eller udgår af driften. I bemærk­ ningerne til lovforslaget fremgår det, at opskrivningshenlæggelsen overføres direkte til egenkapitalens frie reserver ved realisering af aktivet. Begrundelsen for ikke at tillade indregning af opskrivningshenlæggelsen i resultatopgørelsen er, at realiseringen ikke i sig selv skaber nogen indtægt i opskrivningsøjeblikket. Indtægten opstår i perioden, inden opskrivningen bliver foretaget – blot må denne ikke indregnes i resultatopgørelsen. Reserven bliver også opløst helt eller delvist, hvis der indtræffer et fald i aktivets dagsværdi, som ikke modsvares af afskrivninger. Her er der tale om tilbageførsel af en opskrivning.

126

Regnskabshåndbogen 2015

Opskrivning er en del af den anvendte regnskabspraksis. Det betyder, at virksomheden fremadrettet skal omvurdere de pågældende aktiver med jævne mellemrum. Engangsopskrivninger er således ikke tilladte. Det er dog muligt på et systematisk grundlag at vælge opskrivning alene for en enkelt eller enkelte kategorier af materielle anlægsaktiver, fx kontorejendomme. Ønsker en virksomhed at overgå til at opskrive materielle anlægsaktiver, skal dette ifølge loven behandles som en ændring i anvendt regnskabspraksis. Der henvises til afsnit 4.7 Ændring i anvendt regnskabspraksis for en beskrivelse af betydningen heraf. Nedskrivning Der henvises til afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver. 5.3.1.3 Oplysninger og præsentation Eksempel på oplysninger og præsentation fremgår af side 35 og 107 samt note 8 i ÅRL’s modelregnskab. I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal oplyses om: • •

Indregningsmetoderne og målegrundlag for materielle anlægsaktiver, herunder hvorvidt renter indregnes i kostprisen Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivninger.

Materielle anlægsaktiver skal i balancen præsenteres i disse poster: • • • •

Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver.

Benævnelse af de anførte poster skal tilpasses, hvis virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet. Eksempler på andre kategorier af materielle anlægsaktiver er skibe og fly. Notekravene fremgår af nedenstående oversigt. Efter ÅRL er der ikke krav om sammenlig­ ningstal.

Regnskabshåndbogen 2015

127

5.3

I henhold til reglerne i selskabsloven kan opskrivningshenlæggelsen benyttes til fondsaktier og -anparter, men ikke til fx dækning af underskud.

Materielle anlægsaktiver

Opskrivningshenlæggelsen reduceres ikke af de foretagne merafskrivninger.

Krav til noteoplysninger • Renter,

indregnet i hver enkelt aktivpost, hvis virksomheden indregner renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver. • Hvilke indregnede aktiver, der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet (finansielt leasede aktiver). • Stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, herunder det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi. • Såfremt opskrivningsmodellen anvendes, skal der jf. ÅRL § 58 i noterne oplyses om forskellene mellem de enkelte posters faktiske regnskabsmæssige værdi og den regnskabsmæssige værdi, som aktiverne ville have haft, hvis ikke der havde været foretaget en opskrivning.

Omfattet regnskabs­ klasse Alle

Anlægsnote C+D • Kostpris, af- og nedskrivninger oplyses således: –– Kostpris: `` Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden ned­ og afskrivninger `` Tilgang i årets løb `` Afgang i årets løb `` Overførsler i årets løb til andre poste `` Den samlede kostpris på balancetidspunktet. –– Af- og nedskrivninger: `` Af­ og nedskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning `` Årets nedskrivninger `` Årets afskrivninger `` Årets af­ og nedskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver `` Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften `` De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet. • Pantsætninger

og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

5.3.2

C+D

Internationale regnskabsstandarder

IAS 16 regulerer den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Standarden omfatter ikke: • • • • •

Investeringsejendomme, der måles til dagsværdi i henhold til IAS 40. Materielle anlægsaktiver, der har form som varebeholdninger, som fx handelsejendomme. Disse er omfattet af IAS 2. Langfristede aktiver, der udelukkende besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5. Biologiske aktiver relateret til landbrugsaktiviteter. Disse er omfattet af IAS 41. Forekomster, efterforskning og udvinding af mineraler, olie, naturgas og andre tilsvaren­ de naturressourcer, der ikke gendannes. Disse er omfattet af IFRS 6.

128

Regnskabshåndbogen 2015

Aktiver

Ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden*.

Materielle anlægsaktiver

Virksomhedens fysiske aktiver, der forventes anvendt i mere end ét regnskabsår, og som er anskaffet til brug af virksomheden til handel med varer og tjenesteydelser, produktion, udlejning eller administrative formål.

*) Det er kontrollen snarere end det formelle ejerskab, der er afgørende for, om der foreligger et aktiv for virksomheden. Det indebærer, at materielle anlægsaktiver som hovedregel indregnes i balancen, hvis virksomheden råder over aktivet i medfør af finansielle leasingkontrakter (se afsnit 11.7 Leasing).

Materielle anlægsaktiver skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilfalde selskabet, og kostprisen kan måles pålideligt. Opfyldelsen af kravet om sandsynlige fremtidige økonomiske fordele nødvendiggør normalt, at selskabet erhverver aktivet, jf. dog IAS 17 om leasing. Tidspunktet vil sædvanligvis være sammenfaldende med tidspunktet for ejendomsrettens overgang henholdsvis levering af akti­ vet, når der er tale om et leaset aktiv eller indretning af lejede lokaler. Ved erhvervelse af visse aktiver – eksempelvis fast ejendom – påtager køber sig nogle risici allerede på tidspunktet for indgåelse af en bindende købsaftale. Der er imidlertid ikke tale om, at køber i al væsentlighed har de fordele, der er knyttet til at besidde det pågældende aktiv, og det skal derfor først indregnes i balancen fra og med overtagelsesdagen. Det er først tilfældet, når køber har adgang til at bruge aktivet. Indtil da vil der være tale om en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, der ikke skal indregnes i årsregnskabet, medmindre kontrakten er tabsgivende, jf. IAS 37.

PwC’s opfattelse IAS 16.74c foreskriver, at beløbet for kontraktlige forpligtelser for fremtidige an­lægsinvesteringer oplyses. ÅRL indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men det er PwC’s opfattelse, at købsaftalen ligeledes bør noteoplyses som en kontraktslig forpligtelse ved brug af ÅRL, såfremt købet er væsentligt i forhold til vurderingen af virksomhedens likviditet.

Regnskabshåndbogen 2015

129

5.3

Definitioner

Materielle anlægsaktiver

5.3.2.1 Indregning

IAS 16 fastslår, at det i visse tilfælde kan være påkrævet at opdele kostprisen for et aktiv i fle­ re enkeltkomponenter og afskrive disse komponenter hver for sig (components approach). Det er tilfældet, når levetiden for de enkelte komponenter må formodes at være forskellig, og opdelingen i de enkelte bestanddele i det pågældende år fører til en væsentlig forskellig indregning af afskrivninger i resultatopgørelsen. Som eksempler herpå kan nævnes fly og flymotorer, bygninger og installationer samt skibe og skibskedler. Men der kan også være tale om store produktionsanlæg, robotter m.v. Hver enkelt bestanddel tildeles en andel af kostprisen og en fastsat brugstid. Dekomponering har således betydning for måling og indregning, men ikke for oplysningskravene i årsregnskabet. Anskaffelse af materielle anlægsaktiver eller ombygning af eksisterende materielle anlægs­ aktiver af sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager forøger muligvis ikke direkte de fremtidige økonomiske fordele af eksisterende anlægsaktiver. Disse materielle anlægsaktiver skal imidlertid indregnes i balancen, hvis de er nødvendige for, at virksomheden kan opnå fremtidige økonomiske fordele fra de tilhørende aktiver. Det vil fx være tilfældet, hvis kon­ sekvensen ved ikke at investere er, at virksomheden ikke længere må producere. Indregning er dog betinget af, at den samlede regnskabsmæssige værdi for det oprindelige aktiv samt det aktiv, der er påkrævet som følge af sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager, ikke overstiger den samlede genindvindingsværdi. Forventede retableringsomkostninger eller omkostninger til fjernelse af et aktiv ved ophøret af dets brugsperiode skal indregnes som en del af aktivets kostpris, i det omfang retablerings­ forpligtelsen indregnes som en hensat forpligtelse efter IAS 37. Det vil fx være tilfældet, når virksomheden ved indflytning har ombygget lejede lokaler og har en pligt til at retablere dis­ se, så de ved fraflytning fremstår i deres oprindelige form. I det omfang der blot er tale om en pligt til at vedligeholde lejede lokaler, så det ved lejemålets udløb fremstår i dets oprindelige stand, vil omkostningerne til vedligeholdelse ikke opfylde definitionen på et aktiv og vil derfor ikke kunne indregnes som en del af kostprisen af lejede lokaler. I stedet indregnes der løbende en vedligeholdelsesomkostning og en tilsvarende forpligtelse, som afspejler årets slid på de lejede lokaler, hvis der ikke løbende foretages tilstrækkelig vedligehold af de lejede lokaler. Reservedele, standby- og serviceudstyr skal indregnes efter samme regler som øvrige materi­ elle anlægsaktiver, hvis de falder ind under definitionen på materielle anlægsaktiver. Såfremt virksomheden forventer at anvende disse i mere end én regnskabsperiode, skal de således klassificeres som anlægsaktiver. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal reservedele, standby- og serviceudstyr klassificeres som varebeholdninger. 5.3.2.2 Måling IAS 16 indeholder de samme målingsbestemmelser som ÅRL. IAS 16 indeholder dog mere detaljerede bestemmelser for, hvorledes kostprisen opgøres.

130

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 16 indeholder de samme målingsbestemmelser som ÅRL. IAS 16 indeholder dog mere detaljerede bestemmelser for, hvorledes kostprisen opgøres.

Direkte om­­kost­­ ninger (indtil aktivet er klar til brug)

• Omkostninger

til at klargøre stedet, hvor aktivet skal installeres

• Leveringsomkostninger • Installationsomkostninger • Honorarer

til arkitekter, ingeniører m.v. retableringsomkostninger, jf. afsnit 5.12 Hensatte forpligtelser.

• Estimerede

Hvis betaling for aktivet udskydes længere end normale kreditvilkår, skal aktivets kostpris svare til en kontantpris. Forskellen mellem kontantprisen og den samlede betaling indregnes som en renteomkostning over kreditperioden (det vil sige ved amortisering af forpligtelsen, medmindre den for kvalificerende aktiver skal aktiveres i overensstemmelse med reglerne i IAS 23). Se afsnit 5.4 Låneomkostninger. Endvidere fremgår det, at indtægter, der opnås, inden aktivet tages endeligt i brug – fx ved en prøveproduktion – skal modregnes i kostprisen.

Indirekte produk­­ tions­om­ kost­ninger

Hvis virksomheden helt eller delvist selv fremstiller et materielt anlægsaktiv, ­omfatter kostprisen også de indirekte omkostninger, der er medgået i fremstillingsperioden, og som kan henføres til det pågældende aktiv. Bestemmelsen om indregning af indirekte produktionsomkostninger skal forstås restriktivt, og omkostningerne kan kun indregnes, når der er tale om en egentlig funktion, der understøtter fremstillingen. Det vil være tilfældet, hvis aktivet frem­ stilles ved processer, der i forvejen findes i virksomheden til produktion af varer til videresalg.

Låne­om­ kost­ninger

Indregning af finansieringsomkostninger i kostprisen på kvalificerende aktiver er et krav, jf. reglerne i IAS 23 om låneomkostninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt et aktiv leveres på kredit, og betalingsbetingelserne går ud over de normale kreditbetingelser, indeholder vederlaget i realiteten et renteelement, som skal udskilles fra kostprisen. For en nærmere beskrivelse af disse regler henvises til afsnit 5.4 Låneomkostninger.

Vær opmærksom på, at IAS 16 nævner en række omkostninger, som ikke må henføres som en del af kostprisen. Det er omkostninger til: • • • •

at starte en ny fabrik eller afdeling at markedsføre nye produkter og serviceydelser at drive virksomhed på en helt ny lokation med nye kunder, herunder træning og oplæring af personale administrations- og generelle faste omkostninger.

Regnskabshåndbogen 2015

131

5.3

Direkte købspris

Materielle anlægsaktiver

Kostpris på materielle anlægsaktiver

IAS 16 anfører, at når et anlægsaktiv er installeret og fungerer som forudsat (det vil sige, at alle nødvendige tilpasninger og indstillinger er foretaget), er kostprisen fastlagt. Efterfølgende ændringer i installation, placering m.v. må derfor ikke uden videre indregnes som en del af kostprisen. Det gælder: 1. omkostninger, der påløber, indtil anlægsaktivet når op på fuld kapacitet 2. driftstab, som opstår, fordi efterspørgslen efter produktet endnu ikke er på det forventede niveau 3. omkostninger, forbundet med at flytte anlægsaktivet til en ny placering, fx som led i en omorganisering eller omstrukturering. Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvornår driftsomkostninger er omfattet af pkt. 1. Er der fx tale om etablering af ny produktionslinje, kan det være svært præcist at angive, hvornår aktivet er klar til brug, således at den efterfølgende periode må anses som en indkø­ ringsperiode, hvor omkostningerne ikke kan aktiveres. Hvis aktivet er i en testfase, hvor der produceres varer, skal indtægterne fra disse varer fragå i kostprisen. Er der tale om indtægter, der opnås som led i en proces, der ikke er nødvendig for at bringe aktivet i produktionsklar stand, indregnes indtægterne efter de sædvanlige indtægtsindreg­ ningskriterier. Som et eksempel nævnes udlejning af en grund til parkeringspladser under opførelse af et byggeri på grunden. Ved »indtægter« ovenfor, som fragår i kostprisen, må antageligt forstås dækningsbidraget, således at direkte henførbare udgifter til fx råvarer fragår i den indtægt, der ellers fradrages i anlægsaktivets værdi. Flytning af et anlægsaktiv fra én fabrik til en anden, hvorefter aktivet muligvis bliver i stand til at producere mere som følge af et bedre produktionsmiljø, må ikke påvirke aktivets kostpris. Omkostninger til nedpakning, transport, nyinstallation af aktivet m.v. skal således indregnes i resultatopgørelsen. Derved udelukker IAS 16, at et aktivs kostpris kan påvirkes af fx installationsomkostninger flere gange i aktivets levetid. Spild og svind, foranlediget af mindre erfaring i fremstillingen eller forlænget fremstillingstid for det pågældende aktiv, må ikke indregnes i kostprisen. Det samme gælder indkøringsomkostninger med undtagelse af den del heraf, der eventuelt er nødvendig for at bringe aktivet i produktionsklar stand. Efterfølgende ændringer af værdien af retableringsforpligtelser har forskellig indvirkning Se nedenstående eksempel, der bl.a. baserer sig på IFRIC 1.

132

Regnskabshåndbogen 2015

Den hensatte forpligtelse til retablering forøges.

Efter to år konstaterer virksomheden, at hensættelsen til retableringsforpligtelsen er alt for lav. Omkostningerne bliver ca. det dobbelte.

Ændringen indregnes som en justering af kost­ prisen på anlægsaktivet og dermed også afskrivningsgrundlaget samt justering af den hensatte forpligtelse.

Den hensatte forpligtelse bliver nu større som følge af, at diskonteringsfaktoren falder (hvor­ ved effekten af diskonteringen reduceres).

Ændringen indregnes som en justering af kost­ prisen på anlægsaktivet og dermed også afskrivningsgrundlaget samt justering af den hensatte forpligtelse.

Ændringen indregnes i resultatopgørelsen som finansiel omkostning.

Er et aktiv erhvervet helt eller delvist ved bytning med et andet aktiv, hvor vederlaget ikke er kontant betaling, anses det som udgangspunkt også som en transaktion, jf. IAS 16.24. Det betyder, at kostprisen for det erhvervede aktiv måles til dagsværdien for det bortbyttede aktiv med tillæg eller fradrag af betalte eller modtagne likvider. En eventuel gevinst eller tab skal indregnes i resultatopgørelsen. Forudsætningen for, at byttetransaktionen kan indregnes, er, at transaktionen har et forretningsmæssigt indhold – det vil sige, hvor der i realiteten ikke byttes helt identiske aktiver, og hvor transaktionen kan forventes at påvirke virksomhedens pengestrømme. Afskrivninger Afskrivningsgrundlaget er kostprisen fratrukket restværdien. Afskrivningsgrundlaget skal tillægges forbedringer og reguleres for op- eller nedskrivninger, tilbageførsler af sådanne og for ændringer i restværdien. Afskrivninger skal påbegyndes, når aktivet er klar til at blive taget i brug. Der skal således ikke afskrives på materielle anlægsaktiver under udførelse. Afskrivningerne skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre de indgår i kostprisen for et andet aktiv, fx som indirekte produktionsomkostninger på varebeholdninger. Restværdien skal fastsættes på ibrugtagningstidspunktet til det beløb, som virksomheden på det aktuelle tidspunkt kan få for et tilsvarende aktiv, der har den alder, som det erhvervede aktiv har ved afslutningen af brugstiden. I modsætning til ÅRL skal restværdien på aktivet løbende omvurderes, så den til stadighed afspejler værdien af et tilsvarende aktiv med den alder, aktivet har ved slutningen af brugstiden. En løbende ændring af restværdien indebærer dermed, at inflationen får betydning for de fremtidige afskrivninger. Det skyldes, at en værdiregulering af restværdien med inflationstakten – og andre faktorer – kan reducere (eller forøge) de fremtidige afskrivninger. Allerede foretagne afskrivninger skal ikke korrigeres, det vil sige, at en ændring af restværdien kun har fremadrettet betydning, da der er tale om en ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Virksomheden skal være opmærksom på, at forhøjelse af restværdien på ejendomme i mange tilfælde i væsentligt omfang skal henføres til grunden, som ikke skal afskrives.

Regnskabshåndbogen 2015

133

5.3

Et år efter er virksomheden tættere på, at retableringsforpligtelsen skal indfries. ­Forpligtelsen vokser derfor i værdi som følge af en diskonteringseffekt (diskonteringsfaktor er uændret).

Materielle anlægsaktiver

Eksempler på ændringer i retableringsforpligtelsen

Brugstiden Defini­ tion

Brugstiden defineres på en af disse to måder: • Den

periode, hvori et materielt anlægsaktiv forventes anvendt i virksomheden, eller samlede produktionsvolumen, som et materielt anlægsaktiv forventes at producere for virksomheden.

• Det

Brugstiden skal fastsættes på ibrugtagningstidspunktet på baggrund af de informationer, som er tilgængelige på dette tidspunkt. IAS 16 anfører, at følgende forhold blandt andet skal tages i betragtning: • Aktivets

kapacitet og den forventede produktion slitage under hensyntagen til brugen (antal skift m.v.) og virksomhedens reparations­ og vedligeholdelsesprogram • Teknisk forældelse • Begrænsninger i aktivets anvendelse, foranlediget af fx juridiske forhold eller myndighedsforskrifter. • Forventet

Revur­ dering

Brugstiden skal løbende revurderes. I henhold til IAS 16 vil ændringer i brugstiden kunne forekomme ved: • Forbedring

af et aktiv ud over dets oprindelige standard af nye substituerende aktiver, baseret på ny teknologi • Ændring i afsætningsmulighederne for de produkter, aktivet producerer • Ændring i virksomhedens reparations­ og vedligeholdelsesprogram. • Udvikling

IAS 16 præciserer, at brugstiden ikke nødvendigvis er sammenfaldende med aktivets økonomiske levetid, for eksempel hvis det er virksomhedens praksis at udskifte aktivet på et tidligere tidspunkt end ved udløbet af den økonomiske levetid. Ændres skønnet over den forventede brugstid, skal det ændrede skøn danne grundlag for de fremtidige afskrivninger, så aktivet afskrives over den revurderede resterende brugstid. Ændringen har således kun fremadrettet virkning. Afskrivningsmetoden skal fastlægges, så den bedst muligt afspejler det mønster, hvorefter virksomheden forbruger det materielle anlægsaktiv. Disse eksempler nævnes som metoder, der kan benyttes: • • •

Lineær afskrivning, Degressiv afskrivning, Produktionsintensitetsmetode.

Er det mønster, hvorefter et materielt anlægsaktiv forbruges, ændret væsentligt i forhold til tid­ ligere, kan det medføre, at den valgte afskrivningsmetode skal ændres. En ændring af afskriv­ ningsmetode er en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, der alene har fremadrettet indvirkning. Se nærmere herom i afsnit 4.8 Ændring af regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl. For bygninger gælder det, at de altid anses for at have en begrænset brugstid og derfor skal afskrives over brugstiden – uanset om bygningerne anvendes til produktion, administration

134

Regnskabshåndbogen 2015

Forbedringer, reparation og vedligeholdelse Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af et materielt anlægsaktiv skal omkost­ ningsføres i resultatopgørelsen. Forbedringer skal derimod indregnes som en del af aktivets værdi. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger afholdes eksempelvis for at forhindre, at et aktivs nytteværdi falder hurtigere end forventet. Der er tale om forbedringer, når der tilføres nye eller forbedrede egenskaber til et eksiste­ rende aktiv, eller aktivets nytteværdi på anden måde forøges. Effekten af en forbedring er derfor, at det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele ved det pågældende materielle anlægsaktivs anvendelse vil forøges ud over det oprindeligt vurde­ rede. Derfor er det ikke arten af de afholdte omkostninger, der afgør den regnskabsmæssige behandling. Som et eksempel nævner IAS 16, at en (indkalkuleret) renovering af en nyerhver­ vet ejendom med henblik på at få den i en for virksomheden nødvendig stand er en forbedring.

Eksempel Typiske eksempler på forbedringer er afholdelse af omkostninger, som forlænger aktivets brugstid og/eller produktionsvolumen, forbedrer produktionskvaliteten eller reducerer fremtidige omkostninger.

IAS 16 angiver, hvornår omkostninger til hovedreparationer skal indregnes som et aktiv. I den forbindelse skal følgende forhold alle være opfyldt: •

• •

Virksomheden har identificeret et beløb til større eftersyn eller hovedreparation som en separat del af aktivet og har allerede foretaget afskrivninger på denne del for at afspejle forbruget af fordele, som erstattes eller genoprettes ved det efterfølgende større eftersyn eller hovedreparation (components approach). Det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele forbundet med aktivet vil tilgå virksomheden. Virksomhedens omkostninger til det større eftersyn eller hovedreparation kan måles pålideligt.

Når forholdene er opfyldt, skal reparationsomkostningen indregnes som en del af det/de relaterede aktiv(er) og afskrives som en separat del af aktivet/aktiverne, således at den er fuldt afskrevet på det forventede tidspunkt for næste hovedreparation.

Regnskabshåndbogen 2015

135

Materielle anlægsaktiver

Levetiden for grunde antages normalt at være uendelig. Grunde udskilles derfor fra bygnings­ delen på fast ejendom, og der afskrives ikke herpå.

5.3

eller i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser. Der skal således afskrives over brugstiden for at afspejle virksomhedens brug af den pågældende bygning, uanset om det vur­ deres, at bygningen ved løbende vedligeholdelse – og forventede prisstigninger – kan opret­ holde sin værdi.

Er betingelserne ikke opfyldt, skal omkostningerne indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. Opskrivning Materielle anlægsaktiver kan frivilligt omvurderes til dagsværdi. Brugen af opskrivningsmo­ dellen indebærer, at aktiverne skal opgøres til dagsværdi fratrukket akkumulerende af- og nedskrivninger. Den løbende omvurdering fritager således ikke fra kravet om afskrivning. Hvis virksomheden vælger at omvurdere til dagsværdi, skal denne metode benyttes konsekvent og kontinuerligt. IAS 16 præciserer, at hvis et aktiv omvurderes, skal samtlige aktiver inden for samme kategori af materielle anlægsaktiver omvurderes. Der skal foretages en regelmæssig værdiregulering, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. Principielt skal aktiverne inden for hver enkelt kategori omvurderes på samme tidspunkt. Dog anfører IAS 16, at en regelmæssig vurdering af de forskellige aktiver – det vil sige, hvor alle aktiver fx omvurderes inden for en treårig periode – kan accepteres, hvis det sikres, at den samlede dagsværdi ikke dermed kommer til at afvige væsentligt fra den regnskabsmæssige værdi. Opskrivning er en ikke-realiseret værdiforøgelse og må ikke indregnes i resultatopgørel­ sen. Opskrivninger skal derfor indregnes direkte i anden totalindkomst. Efterfølgende fald i dagsværdien, som medfører, at opskrivningen ikke kan opretholdes, tilbageføres tilsvarende direkte i anden totalindkomst. Tilbageførsler kan ikke overstige beløbet under reserver for opskrivning af samme aktiv. Opskrivninger øger aktivets afskrivningsgrundlag, og de fremtidige afskrivninger skal baseres på den opskrevne værdi. En opskrivning medfører derfor – alt andet lige – at afskrivningerne over den resterende brugstid forøges. I modsætning til ÅRL tillader IAS 16, at en del af opskrivningsreserven anses for realiseret, i takt med at aktivet anvendes af virksomheden. IAS 16 foreskriver, at den del af opskrivningen, der kan antages at være realiseret, er forskellen mellem de faktiske afskrivninger og afskrivningerne på den oprindelige kostpris. Denne løbende realisering af opskrivningen overføres direkte fra opskrivningshenlæggelsen til overført overskud og må således ikke indregnes i resultatopgørelsen. Overgang til måling af materielle anlægsaktiver til dagsværdi, i stedet for til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger, er en ændring i anvendt regnskabspraksis. Der er dog ikke krav om tilpasning af sammenligningstal. Nedskrivning Er der indikationer på, at genindvindingsværdien af materielle anlægsaktiver er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der foretages en beregning af genindvindingsværdien. Er den beregnede genindvindingsværdi lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der nedskrives til denne lavere værdi. Reglerne om nedskrivning fremgår af IAS 36. For en yderligere gennemgang af dette regelsæt henvises til afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver.

136

Regnskabshåndbogen 2015

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller udrangering skal opgøres som forskellen mellem salgspris, reduceret med salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på afhændelses­ tidspunktet. Gevinst og tab skal opgøres aktiv for aktiv. Indtægter fra salg af et anlægsaktiv må som udgangspunkt ikke klassificeres som nettoom­ sætning. Derimod skal fortjeneste indregnes under andre driftsindtægter og tab under andre driftsomkostninger. Hvis virksomhedens forretningsmodel er at skabe indtægter ved dels løbende udlejning af materielle anlægsaktiver, dels at opnå gevinster ved efterfølgende salg, skal den opnåede salgspris dog klassificeres som nettoomsætning, ligesom den regnskabsmæs­ sige værdi af aktivet på salgstidspunktet klassificeres som vareforbrug. Når virksomheden har planer om at afhænde et aktiv eller allerede har indgået en salgsaftale om en fremtidig overdragelse, vil det i mange tilfælde være relevant at iagttage bestemmel­ serne i IFRS 5 om langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 11.2 Ophørte aktiviteter og anlægsaktiver bestemt til salg. IAS 16 tager stilling til den situation, hvor en virksomhed modtager en godtgørelse fra en tredjepart for værdiforringelse eller ved tab af materielle anlægsaktiver, fx en forsikringser­ statning. Sådanne transaktioner skal behandles som tre særskilte transaktioner: • • •

Værdiforringelse eller tab af materielle anlægsaktiver Krav på betaling af godtgørelse Et eventuelt efterfølgende køb eller opførelse af erstatningsaktiver.

Værdiforringelsen eller udrangeringen/afhændelsen skal behandles efter bestemmelserne om nedskrivning i IAS 36 (se afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver), henholdsvis bestem­ melserne om udrangering/afhændelse i IAS 16. Godtgørelsen fra tredjeparten skal indregnes som en salgssum, når der erhverves ret hertil. Kostprisen for efterfølgende køb eller opførelse af erstatningsaktiver skal indregnes som erhver­ velse af anlægsaktiver i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 16. Det betyder i praksis, at effekten af, at en fabrik brænder – og virksomheden modtager en fuld- og nyværdierstatning herfor – er, at der indregnes en nettogevinst lig forskellen mellem erstatningssummen og den regnskabsmæssige værdi af fabrikken umiddelbart forud for branden. Virksomheden bliver imidlertid efterfølgende belastet af merafskrivninger på de nye bygninger.

Regnskabshåndbogen 2015

137

Materielle anlægsaktiver

Aktivet udgår endvidere på det tidspunkt, hvor det ikke længere benyttes og ikke har nogen salgsværdi, uanset om det er fuldt afskrevet.

5.3

Afhændelse Et materielt anlægsaktiv skal udgå af balancen ved afhændelse. Dette er lig den dag, hvor betingelserne for et varesalg i henhold til IAS 18 ville være opfyldt. Det er sædvanligvis overdragelsesdatoen, dvs. den dato, hvor virksomheden ikke længere råder over aktivet. Ved salg af ejendomme er det derfor ikke tilstrækkeligt, at salgsaftalen er underskrevet. I de fleste tilfælde har virksomheden ikke afgivet råderetten over ejendommen ved underskrift af salgsaftalen.

Eksempel En ejendom har en regnskabsmæssig værdi på DKK 100 mio. Ejendommen brænder ned til grunden, og forsikringsselskabet udbetaler en forsikringssum på DKK 150 mio. svarerende til kostprisen for at opføre en ny ejendom. Der ses i eksemplet bort fra værdien af selve grunden. Nettoeffekten bliver en regnskabsmæssig gevinst på DKK 50 mio. og – alt andet lige – en forøgelse af det fremtidige afskrivningsgrundlag med et tilsvarende beløb.

5.3.2.3 Oplysninger og præsentation Bestemmelserne om præsentationen af materielle anlægsaktiver i balancen svarer i al væsentlighed til bestemmelserne i ÅRL. For eksempel på præsentation og oplysning henvises til note 2.5 og note 16 i IFRS-modelregnskabet.

Placering i ­års­rapporten

Krav til indhold

Regnskabs­ praksis

• Hvorledes

Noter

• Oplysning

– anlægsnote

138

afskrivningsgrundlaget er opgjort anvendte afskrivningsmetode og brugstiden • Regnskabspraksis for indregning af retableringsomkostninger i kostprisen. • Den

om den akkumulerede kostpris og de akkumulerede af­ og nedskrivninger primo og ultimo året • En afstemning mellem den regnskabsmæssige værdi primo og ultimo, omfattende: –– Tilgange –– Afgange –– Tilgang ved virksomhedssammenslutninger –– Afgang ved salg af virksomheder –– Overførsel til kategorien anlægsaktiver, der besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5 –– Omvurderinger –– Nedskrivninger og tilbageførsler heraf –– Afskrivninger –– Valutakursdifferencer. I modsætning til ÅRL skal anlægsnoten i lighed med andre noter indeholde sammenligningstal.

Regnskabshåndbogen 2015

Krav til indhold

– øvrige op­ lysninger

• Begrænsninger

i ejendomsretten, omfanget af pantsætninger eller andre sikkerhedsstillelser samt den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der er stillet til sikkerhed. Oplysningerne skal gives for hver post under materielle anlægsaktiver. • Kontraktlige forpligtelser til at erhverve materielle anlægsaktiver. • Udgifter afholdt på anlægsaktiver under udførelse. For opskrevne materielle anlægsaktiver skal oplyses: • Grundlaget

for opskrivningen for opskrivningen • Om der ved vurderingen er anvendt ekstern vurderingsmand • Forskelsbeløbet mellem den foretagne måling og det beløb, som aktivet ville være målt til, hvis opskrivning ikke var foretaget.

Materielle anlægsaktiver

Placering i ­års­rapporten

5.3

• Tidspunktet

Oplysning om størrelsen af opskrivningshenlæggelser og årets bevægelser herpå. Størrelsen af finansieringsomkostninger, som er indregnet som en del af kostprisen for kvalificerende aktiver i perioden. Oplysning om restriktioner for udlodning af udbytte af opskrivningshenlæggelser.



5.3.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området materi­ elle anlægsaktiver, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstan­ dard eller lovbestemmelse.

Regnskabshåndbogen 2015

139

5.3.3.1 Indregning af materielle anlægsaktiver Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Dekompone­ ring af indkøbte fly

En virksomhed har købt et fly til transport af selskabets medarbejde-­ re. Købesummen beløber sig samlet til DKK 50 mio. og udgøres af væsentlige bestanddele med forskellig brugstid, som skal dekomponeres.

Købesummen kan opgøres i følgende bestanddele med hver sin brugstid:

Skal der foretages dekomponering, og hvordan kan en sådan foretages?

• Flyskrog

og elektronik og stel • Motorer • Sæder og inventar • Lovpligtigt serviceeftersyn Dekomponeringen og afskrivningshorisonten fastsættes på ibrugtagningstids­ punktet på baggrund af de oplysninger, der på dette tidspunkt er tilgængelige. • Hjul

I ovenstående tilfælde er det værd at bemærke, at omkostninger til lovpligtigt eftersyn over en treårig periode lige­ ledes er aktiveret med købesummen. Omkostninger til dette afskrives hen over perioden, indtil næste eftersyn foretages. Aktivering af aktiver uden fremtidig øko­ nomisk indtje­ ning

En virksomhed har som et krav fra de offentlige myndigheder investeret i aktiver, der bekæmper forurening, for at virksomheden kan opfylde landets miljølovgivning. Det pågæl-­ dende aktiv genererer ikke i sig selv fremtidige økonomiske fordele.

Virksomhedens øvrige aktiver, som genererer fremtidige økonomisk fordele, vil ikke kunne virke uden disse miljømæssige aktiver. Disse aktiver skal således aktiveres, da aktiverne skal ses i sammenhæng med de øvrige aktiver.

Skal der ske aktivering af disse ­inve­steringer? Klassifikation af modtaget tilskud til køb eller opførelse af anlægsaktiv

I forbindelse med køb af en ­maskine til mere miljøvenlig ­produktion modtager virksom- heden et tilskud fra det offentlige. Hvordan skal dette tilskud ­klassificeres?

Tilskuddet skal indregnes som en periodeafgræsningspost under gældsforpligtelserne. Beløbet indtægtsføres i takt med afskrivninger på maskinen. Kostpris for maskinen og dermed også afskrivningsgrundlaget er således upåvirket af det modtagne tilskud. Ifølge IFRS er der som alternativ mulighed for at fratrække tilskuddet i maskinens kostpris (nettometoden), hvilket dermed reducerer afskrivningsgrundlaget. Dette er ikke tilladt ifølge ÅRL på grund af det generelle modregningsforbud.

140

Regnskabshåndbogen 2015

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Adskillelse af produktionsfa­ ciliteter og for­ retninger

Virksomhed A ejer en række ejendomme, hvori virksomhedens produktion foregår. Virksomheden ejer samtidig en række forretninger, hvorfra virksomhedens varer sælges. Herudover ejes en række administrationsejendomme. Virksomheden ønsker at foretage løbende måling af ejendommene til henholdsvis kostpris og dagsværdi.

Såfremt hver af de enkelte klasser af ejendomme kan adskilles fra de øvrige på baggrund af funktion, de­res anvendelse og fysisk placering, er det tilladt at anvende forskellige målemetoder.

Kan/skal virksomheden anvende forskelligt målegrundlag for de enkelte klasser af ejendomme?

Efter første indregning er det inden for samme klasse således ikke tilladt at anvende forskellige målemetoder. Ved præsentation af ejendommene i balancen og noterne skal hver klasse præsenteres særskilt.

5.3.3.3 Præsentation og oplysninger vedr. materielle anlægsaktiver Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Oplysning om sikkerheds­ stillelser og kontraktlige forpligtelser

For at kunne opnå finansiering af nye lån har Virksomhed A stillet sikkerhed i sine anlægsaktiver.

Der skal oplyses om den regn­ skabsmæssige værdi af de aktiver, der er stillet til sikkerhed, og størrelsen af pantet.

Derudover har Virksomhed A for­ pligtet sig ved etablering af opførsel af nyt domicil. Hvilke oplysninger skal angives i ­noterne?

IAS 16.74c foreskriver endvidere, at beløbet for kontraktlige forpligtelser for fremtidige an­lægsinvesteringer oplyses.

Regnskabshåndbogen 2015

141

5.3

Problem­stilling

Materielle anlægsaktiver

5.3.3.2 Måling af materielle anlægsaktiver

Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Klassifikation af ejendom, der er sat til salg.

Virksomhed A er flyttet i nye lokaler. Den gamle ejendom anvendes ikke længere og er sat til salg.

ÅRL: Ejendommen skal overføres til omsætningsaktiver til den regnskabsmæssige værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske brug af ejendommen ophører. Fra dette tidspunkt skal der ikke længere foretages afskrivninger.

Hvordan skal den gamle ejendom klassificeres i årsrapporten, når ejendommen ikke længere er til vedvarende eje eller brug for virksomheden?

I den situation, hvor ejendommen fortsat anvendes af virksomhed A frem til salgstidspunktet, skal aktivet forblive som et materielt anlægsaktiv, og afskrivningerne fortsættes frem til den endelige afhændelse. Hvis der er tale om væsentlige anlægsaktiver, bør der oprettes en ny arabertalspost inden for de materielle anlægsaktiver, som eksempelvis benævnes ”Ejendomme bestemt for salg”. Beslutningen om at sætte ejendommen til salg er en indikation på værdiforringelse, og ejendommen skal derfor vurderes for et nedskrivningsbehov. IFRS: Ejendommen skal behandles efter bestemmelserne i IFRS 5 (se afsnit 11.2.2 Ophørte aktiviteter og langfristede aktiver bestemt for salg).

5.4

Låneomkostninger

Låne-/finansieringsomkostninger er behandlet i ÅRL §§ 40, 44, 53 og 59 og IAS 23.

5.4.1

Årsregnskabsloven

I henhold til ÅRL skal låne-/finansieringsomkostninger som hovedregel indregnes i resultat­ opgørelsen i den periode, de vedrører. Men der er for alle regnskabsklasser mulighed for, at renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af henholdsvis anlægs- eller omsæt­ ningsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen for disse aktiver. ÅRL angiver ikke tydeligt omfanget af de poster, der kan indgå i låne-/finansieringsomkost­ ninger, og der er heller ikke angivet en specifik model for beregning af låne-/finansieringsomkostninger i de tilfælde, hvor et lån ikke knytter sig specifikt til fremstillingen af et aktiv. På denne baggrund må der hentes vejledning i IAS 23. For de relevante poster skal det i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis fremgå, hvor­ vidt renter indregnes i kostprisen.

142

Regnskabshåndbogen 2015

Internationale regnskabsstandarder

IAS 23 regulerer den regnskabsmæssige behandling af låne-/finansieringsomkostninger. 5.4.2.1 Indregning Finansieringsomkostninger, der kan henføres til opførelsen af et kvalificerende aktiv, skal indregnes som en del af kostprisen på dette aktiv. Et kvalificerende aktiv er et aktiv, som nød­ vendigvis kræver en væsentlig tidsperiode for at blive klar til planlagt anvendelse eller salg. Som eksempler på kvalificerende aktiver nævner IAS 23 bl.a.: • • • •

Varebeholdninger, som kræver en væsentlig tidsperiode for at blive bragt i salgbar stand Produktionsanlæg Udviklingsprojekter Investeringsejendomme.

Det er ikke afgørende, om aktivet fremstilles af virksomheden selv eller af en tredjemand for virksomhedens regning. Forudbetalinger til hel eller delvis betaling af et aktiv, der fremstilles af tredjemand for virksomhedens regning, udgør dermed en del af grundlaget for opgørelse af finansieringsomkostninger, der skal indgå i kostprisen. Varer, som produceres rutinemæssigt eller serieproduceres – samt aktiver, der ved anskaf­ felsen er klar til deres planlagte anvendelse eller salg – er ikke-kvalificerende aktiver. Finansieringsomkostninger vedrørende disse aktiver skal således indregnes som omkostnin­ ger i det regnskabsår, hvori de er afholdt. IAS 23 definerer ikke, hvad der skal forstås ved en væsentlig tidsperiode.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at et aktiv, der tager længere tid end et år at opføre, sædvanligvis altid betragtes som et kvalificerende aktiv.

IAS 23 kræves ikke anvendt på kvalificerende aktiver, der måles til dagsværdi. Det er fx rele­ vant for biologiske aktiver eller investeringsejendomme, i det omfang virksomheden har som praksis at måle dem til dagsværdi, idet også investeringsejendomme under opførelse skal måles til dagsværdi. Tilvalg af kapitalisering vil alene have betydning for klassifikation af renteomkostninger vs. dagsværdireguleringen, da dagsværdien ikke vil blive påvirket.

Regnskabshåndbogen 2015

143

5.4

5.4.2

Låneomkostninger

Vælger virksomheden at indregne finansieringsomkostninger i kostprisen for ovennævnte akti­ ver, skal det indregnede beløb oplyses for hver post. Det skal oplyses med det regnskabsmæs­ sige beløb, der er tilbage efter afskrivninger (nedskrivninger skal derimod ikke fradrages).

Rutediagram – aktivering af låneomkostninger iht. IAS 23

Aktivér låneomkostningerne iht. IAS 23 Ja Er finansi- Modregn renteindtægter eringen fuldt fra en midlertidig Nej placering af låneprovenu udnyttet? Er der optaget specifik finansiering? Ja

Har selskabet nettorente- udgifter? Er der et ­ valificerende k ­aktiv iht IAS 23?

Ja Nej

Nej Ingen aktivering iht. IAS 23

Ja Nej Er der ­optaget generel ­finansiering?

Ja

Nej

Beregn de indirekte ­ enførbare låneomkosth ninger på grundlag af den vægtede gennemsnitlige effektive rentesats på fremmedkapitalen henover fremstillings­ perioden iht. IAS 23 *)

Ingen aktivering iht. IAS 23



Ingen aktivering iht. IAS 23



*) Det aktiverede beløb kan maksimalt udgør periodens faktiske renteomkostninger

5.4.2.2 Måling De finansieringsomkostninger, som er direkte knyttet til anskaffelsen og opførelsen af et kvalificerende aktiv, skal indregnes som en del af aktivets kostpris. Låne-/finansieringsomkostninger er bredt defineret i IAS 23 og omfatter: • • •

Den effektive rente på lån, opgjort efter IAS 39 Beregnede renter på leasingforpligtelser Valutakursreguleringer på lån, i det omfang de er udtryk for kompensation af renteforskellen mellem virksomhedens funktionelle valuta og lånevalutaen.

Enkelte elementer af finansieringsomkostninger, fx dagsværdireguleringer på lån, der måles til dagsværdi, må ikke indgå, jf. dog nedenfor. IAS 23 angiver ikke specifikt, hvorledes den kursregulering, der er udtryk for kompensation af renteforskellen, opgøres. En relevant metode synes at være opgørelse af beløbet med udgangs­ punkt i terminskurserne på det tidspunkt, hvor lånet indgås. Denne metode er illustreret nedenfor med et eksempel. En anden metode kunne være at sammenligne med renten på et tilsvarende lån i den lokale valuta.

144

Regnskabshåndbogen 2015

Indgåelse 500 I/A

(TDKK) Faktisk kurstab Maksimalt kurstab, der kan kapitaliseres Kurstab, der kapitaliseres

År 1 520 510

År 2 512 5151

År 3 530 5201

2.000 1.000 1.000

-800 500 0

1.800 500 500

1) Der offentliggøres normalt ikke terminskurser for kontrakter med så lange løbe­tider, men kurserne kan udledes af de respektive valutaers swaprentekurver.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at resultateffekten af en pengestrømsafdækning af et variabelt forrentet lån indgår som en del af finansieringsomkostningerne. Dermed indgår den faste rente, som der ved afdækningen er lagt om til, som renteomkostning. Tilsvarende gælder ved dagsværdiafdækning af et fastforrentet lån, at det er den variable rente, som der ved afdækningen er lagt om til, som indgår. Henføres afdækningsinstrumentet ikke til regnskabsmæssig afdækning, vil hele dagsværdireguleringen skulle holdes uden for opgørelse af renteomkostningerne.

I det omfang midler lånes specifikt med henblik på at anskaffe eller fremstille et kvalifice­ rende aktiv, skal de faktiske afholdte finansieringsomkostninger i regnskabsåret ved denne låntagning indregnes i aktivets kostpris. Finansieringsomkostningerne skal beregnes med fradrag af eventuelle investeringsafkast fra midlertidige investeringer af provenuet fra disse lån. Er der optaget et eller flere lån til generelt at finansiere anskaffelse eller fremstilling af kvalifi­ cerende aktiver, skal virksomheden beregne en vejet gennemsnitsrente ud fra regnskabsårets finansieringsomkostninger. Finansieringsomkostningerne indregnes herefter i kostprisen for de enkelte kvalificerende aktiver ved at tillægge en beregnet finansieringsomkostning til de medgåede omkostninger på det pågældende aktiv.

Regnskabshåndbogen 2015

Låneomkostninger

Faktisk kurs Terminskurs ved indgåelsen

5.4

Eksempel – opgørelse af valutakursreguleringen på grundlag af terminskurserne ved optagelsen af lånet En virksomhed optager et 3-årigt lån på 10 mio. USD. Virksomhedens funktionelle valuta er danske kroner

145

Den beregnede finansieringsomkostning kan beregnes ud fra gennemsnitsrenten og det kvalificerende aktivs gennemsnitlige regnskabsmæssige værdi i regnskabsåret. De finan­ sieringsomkostninger, som indregnes i kostprisen, må ikke overstige de faktiske finansie­ ringsomkostninger for den pågældende periode. Har virksomheden midlertidigt placeret et provenu fra en generel lånoptagelse, er spørgsmålet, om sådanne renteindtægter skal fragå på samme måde som ved en specifik lånoptagelse. IAS 23 regulerer ikke dette forhold, men det er PwC’s opfattelse, at en sådan regulering ikke er mulig, fordi det ikke kan påvises, hvor midlerne hidrører fra. En virksomhed kan ikke forudsætte, at en generel lånoptagelse forlods anvendes til finansiering af arbejdskapitalen. Generel lånoptagelse henføres derfor til kvalificerende aktiver, inden den henføres til finansiering af arbejdskapitalen. Lånoptagelse, der entydigt finansierer arbejdska­ pital, fx en debitorbelåningskredit, kan omvendt ikke anses som generel lånoptagelse. I praksis er der ofte problemer med afgrænsningen af, hvilke finansieringskilder som skal indgå i finansieringen som generel eller specifik lånoptagelse. Der henvises til afsnit 5.4.3 Fortolkninger og løsninger for eksempler herpå. Aktivering af finansieringsomkostninger skal påbegyndes, når: • • •

afholdelse af omkostningerne på det kvalificerende aktiv påbegyndes finansieringsomkostningerne afholdes aktiviteter, som er nødvendige for at forberede det kvalificerende aktiv til dets planlagte anvendelse eller salg, er i gang. Disse aktiviteter omfatter teknisk og administrativt ar­ bejde før påbegyndelsen af den fysiske opførelse.

Overstiger den regnskabsmæssige værdi eller den forventede endelige kostpris for et kvalifi­ cerende aktiv genindvindingsværdien eller nettorealisationsværdien, skal aktivet nedskrives efter de almindelige bestemmelser herom. Det angives i IAS 23, at indregning af finansie­ ringsomkostninger i kostprisen skal fortsætte under sådanne forhold, men at aktivets regnskabsmæssige værdi skal nedskrives med henblik på at afspejle en værdiforringelse. Aktiviteter, som er nødvendige til forberedelse af et kvalificerende aktiv til dets planlagte anvendelse, kan bringes til midlertidigt ophør. I så fald skal aktivering af finansieringsom­ kostninger også bringes til midlertidigt ophør. Til midlertidigt ophør af aktiviteter henregnes ikke tilfælde, hvor ophøret er en nødvendig/forventet del af klargøringsprocessen, eller hvis der i perioden udføres væsentligt teknisk eller administrativt arbejde. Indregning af låne-/finansieringsomkostninger i kostprisen for et kvalificerende aktiv skal ophøre, når praktisk talt alle aktiviteter, som er nødvendige for at forberede aktivet til dets planlagte anvendelse eller salg, er færdiggjort. Hvis aktivet kan opdeles i flere dele, og hvis disse enkelte dele kan anvendes separat, mens opførelsen fortsætter på andre dele, skal indregning af finansieringsomkostninger på de færdigopførte dele ophøre.

146

Regnskabshåndbogen 2015



Størrelsen af låne-/finansieringsomkostninger, som er indregnet som en del af kostprisen for kvalificerende aktiver i perioden Den anvendte kapitaliseringssats ved beregning af kapitaliserede låne-/finansieringsom­ kostninger, hidrørende fra lån optaget til at finansiere fremstillingen generelt.

5.4.3

Fortolkninger og løsninger

5.4



Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området låne-/finan­ sieringsomkostninger, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for IFRS, men vil også være relevante efter ÅRL, hvis det er virksomhedens praksis at aktivere låneomkostninger. 5.4.3.1 Aktivering af låneomkostninger Problem­ stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Hvornår ophæves aktivering af påløbne låneomkost­ ninger?

Et selskab køber en kontorejendom pr. 1. januar X1 for lånte midler. Selskabet tager først ejendommen i brug pr. 1. april X2. I perioden 1. januar X1 til 1. april X2 foretages der indretning af ­ lokalerne i den købte ejendom.

Alene låneomkostninger, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som ved­ rører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen. Låneomkostninger, der rela­- terer sig til finansieringen af indretningen af lokalerne i perioden 1. januar X1 til 1. april X2, skal derfor aktiveres som en del af indretning af lejede lokaler.

Skal de påløbne låneomkostninger aktiveres? Hvornår ophører aktivering af påløbne låneomkost­ ninger?

Låneomkostninger

5.4.2.3 Oplysninger og præsentation Eksempler på præsentation og oplysninger fremgår af IFRS-modelregnskabet, note 2.19. Følgende skal oplyses:

Et selskab køber en kontorejendom pr. 1. januar X1 for lånte midler. Selskabet tager først ejendommen i brug pr. 1. april X2, da de først skal fraflytte den eksisterende ejendom.

Nej. Aktivering af låneomkostninger omfatter ikke ”færdige aktiver”, der er­ hverves eksternt. I nærværende tilfælde er ejendommen et færdigt aktiv, der ikke skal opføres af selskabet.

Skal de påløbne låneomkostninger for perioden 1. januar X1 til 1. april X2 indregnes som en del af ejendommens kostpris?

Tages ejendommen ikke i brug fra det tidspunkt, hvor den forventelig var klart til brug, kan omkostningsbeløb, der knytter sig til tomgangsperioden, ikke medregnes i kostprisen, men skal omkostningsføres straks, eftersom aktivet som sådant er klart til brug og ikke skal tilpasses yderligere.

Regnskabshåndbogen 2015

147

5.4.3.2 Aktivering af generel og specifik finansiering Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Overgang fra specifik til generel finansiering – ­færdiggørelse af udviklings­ projekt

Et lån er optaget til finansiering af et udviklingsprojekt, som nu er færdig­ gjort. Forbliver lånet i dette tilfælde henført til dette projekt, eller skal lånet nu indgå som en del af den generelle finansiering? Dette har betydning for, hvorvidt låne­/finansieringsomkostningerne indregnes i resultatop­gørelsen eller eventuelt aktiveres på nye ­kvalificerende aktiver.

Det vil være op til den enkelte virksomhed at foretage et valg af regn­ skabspraksis.

Overgang fra specifik til generel finan­ siering ved fær­ diggørelse af udviklingspro­ jekt – ejendom

Et lån optages med sikkerhed i fast ejendom til brug for finansiering af et udviklingsprojekt. Er der her tale om en specifik låneoptagelse?

I det konkrete tilfælde vil det være op til den enkelte virksomhed at foretage et valg af regnskabspraksis. Lånet kan ikke entydigt henføres til udviklingsprojektet, men omvendt er der en klar årsagssammenhæng mellem låneoptagelsen og udviklingsprojektet. Hvis ikke det henfører til udviklings­ projektet, indgår det som en del af den generelle finansiering.

Lånet skal enten forblive knyttet til det oprindelige projekt, hvorved låne­/ finansieringsomkostningerne indregnes i resultatopgørelsen, eller også skal lånet løsrives fra det oprindelige projekt, når det er færdigt. Derved an­ ses lånet som en del af den generelle låntagning – og låne­/finansierings­ omkostningerne aktiveres dermed fremadrettet på andre kvalificerede aktiver. Hvis ikke det henfører til ud­ viklingsprojektet, indgår det som en del af den generelle finansiering.

5.4.3.3 Aktivering af låne-/finansieringsomkostninger i koncernforhold Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Koncernintern finansiering af opførelse af kvalificerende aktiver i hen­ hold til IAS 23

Virksomhed ABC, som er datter­ selskab til modervirksomhed DEF, har besluttet at opføre sin egen domicilejendom (kvalificerende aktiv i henhold til IAS 23). Virksomhed ABC overvejer to mulige måder, hvorpå de kan finansiere opførelsen af ejendommen:

Finansiering af domicilejendommen via kapitaltilskud fra moderselskaber medfører ikke en låneomkostning, der skal aktiveres i henhold til IAS 23. Idet Virksomhed ABC ikke påføres en låneomkostning, er der ikke noget at aktivere.

1) Kapitaltilskud fra moderselskab 2) Lån fra moderselskab Skal låne­/finansieringsomkostningerne forbundet med de to finansieringsmuligheder aktiveres i henhold til IAS 23?

148

Regnskabshåndbogen 2015

Finansiering af domicilejendommen ved lån fra moderselskab medfører en låneomkostning, som skal aktiveres i regnskabet for Virksomhed ABC. Hvorledes dette skal behandles i koncern­ regnskabet afhænger af, hvorvidt moder­ selskabet har optaget ekstern finansiering til at finansiere Virksomhed ABC’s opførelse af domicilejendommen.

Løsning

Hvilken kapi­ taliseringssats skal anvendes ved aktive­ ring af låne-/ finansierings­ omkostninger i koncernfor­ hold?

Dattervirksomhed ABC finansierer sin opførsel af en ny domicilejendom ved optagelse af lån hos moderselskabet DEC. I henhold til IAS 23 skal låne­/finansierings­ omkostningerne på denne finansiering aktiveres.

Som udgangspunkt nej.

Til brug for denne aktivering med­ deler DEC­koncernen en koncernintern rentesats, der er beregnet for DEC­koncernen som helhed.

Rentesatsen skal afspejle den virksomheds­specifikke risiko. Hvis risikoprofilen for dattervirksomhed ABC afviger væsentligt fra DEC­koncernen som helhed, skal rentesatsen justeres. Der gælder et ”laveste værdis princip”, hvorved der maksimalt kan aktiveres låne­/ finansieringsomkostninger, der modsvarer de faktisk afholdte omkostninger.

Kan datterselskabet anvende denne rentesats i sit regnskab?

De ovenfor anførte løsninger er de samme under ÅRL, hvis det er selskabets regnskabspraksis at aktivere låneomkostninger.

5.5

Finansielle aktiver og forpligtelser

Finansielle aktiver og forpligtelser omfatter både såkaldte primære finansielle instrumenter, såsom tilgodehavender, likvider og lån, og afledte finansielle instrumenter, såsom terminsforretninger, optioner og rente- og valutaswaps. Primære finansielle instrumenter er ofte væsentlige i relation til en virksomheds årsregnskab, idet disse typisk knytter sig til virksomhedens hovedaktivitet i form af salg af varer og tjenesteydelser samt leverandørforpligtelser. Endvidere er mange virksomheder i vidt omfang lånefinansierede. Samtidig anvendes afledte finansielle instrumenter blandt andet i forbindelse med afdækning af positioner i fremmed valuta, renterisici, råvarer m.v. Kapitalandele i dattervirksomheder, fællesledede og associerede virksomheder er finansielle aktiver. Disse er omtalt særskilt i afsnit 5.7 Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder. Tilsvarende gælder for leasingtilgodehavender og -forpligtelser, der er behandlet i afsnit 11.6 Leasing. Egne kapitalandele anses ikke som finansielle instrumenter, og behandlingen heraf er derfor ikke medtaget i dette afsnit. De er i stedet omtalt i afsnit 7.2 Egne aktier og omkostninger ved emission. Gældende bestemmelser om finansielle aktiver og forpligtelser findes i ÅRL §§ 26, 33, 36-38 48-50, 53, 63, 73, 88 og 92-93 samt IFRS 7, IAS 1, IAS 32, IAS 39, IFRIC 2, IFRIC 9, IFRIC 10, IFRIC 12, IFRIC 16 og IFRIC 19. Bestemmelser om værdiansættelse af finansielle instrumen­ ter er indeholdt i IFRS 13. Der henvises til afsnit 11.8.

Regnskabshåndbogen 2015

149

Finansielle aktiver og forpligtelser

Beskrivelse af forholdene

5.5

Problem­stilling

5.5.1

Årsregnskabsloven

ÅRL definerer finansielle aktiver og forpligtelser således:

Finansielle aktiver

Finansielle forpligtelser

Likvider

En aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand

En aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand

En aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige

En aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige En ret over egenkapital i en anden virksomhed

Immaterielle aktiver såsom patenter og varemærker er ikke finansielle aktiver. Kontrol over sådanne aktiver giver mulighed for fremtidige indbetalinger men giver ikke en kontraktlig ret til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver. Forudbetalinger, der alene medfører rettigheden til at modtage varer eller tjenesteydel­ ser – og ikke til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver, er ikke-finansielle aktiver. Det samme gælder forudmodtagne indtægter. De er ikke finansielle forpligtelser, medmindre kunden har ret til at kræve kontant tilbagebetaling frem for levering af varerne. Garantiforpligtelser er ikke-finansielle forpligtelser, idet de fremtidige forpligtelser er knyt­ tet til levering eller udbedring af allerede leverede varer og tjenesteydelser. Der er i stedet tale om en hensat forpligtelse. Aktiver og forpligtelser, som ikke er aftalemæssige, fx skatte- og afgiftsmellemværender, opfylder ikke kriterierne til at være finansielle aktiver og forpligtelser. ÅRL skelner mellem disse kategorier af finansielle aktiver og forpligtelser: • • • • •

Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter Finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, som holdes til udløb Andre finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter, der er aktiver Finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, og afledte finansielle instru­ menter, der er forpligtelser Andre gældsforpligtelser.

Gruppen finansielle aktiver, der holdes til udløb, kan kun omfatte investeringer i værdipa­ pirer med et fast udløbstidspunkt og tilkøbte tilgodehavender og udlån med fast udløbstidspunkt. Finansielle aktiver, der holdes til udløb, kan ikke omfatte aktier eller investeringsfor­ eningsbeviser, eftersom disse ikke har noget fastsat udløbstidspunkt.

150

Regnskabshåndbogen 2015

Som hovedregel skal indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes. Det gælder som udgangspunkt også værdistigninger og -fald på finansielle aktiver og forplig­ telser, der måles til dagsværdi. Der gælder dog særlige regler for finansielle instrumenter, der benyttes til regnskabsmæssig afdækning. Se afsnit 5.5.1.3 Regnskabsmæssig afdækning (finansielle aktiver og forpligtelser). Det fremgår eksplicit af ÅRL, at selvom en virksomheds forslag til udbytte ikke opfylder defi­ nitionen på en finansiel forpligtelse, kan dette indregnes som en forpligtelse under posten ”Forslag til udbytte for regnskabsåret”. 5.5.1.2 Måling I denne oversigt er vist, hvordan finansielle aktiver og forpligtelser måles.

Efterfølgende indregning

Måling

Første indregning

Aktiver

Finansielle aktiver generelt

Kostpris

Dagsværdi

Afledte finansielle instrumenter

Kostpris

Dagsværdi

Udlån og til­gode­ha­ vender hidrørende fra virksom­he­ders egne aktiviteter

Kostpris

Amortiseret kostpris

Årets amortisering indtægtsføres

Finansielle aktiver, der holdes til udløb

Kostpris

Amortiseret kostpris

Årets amortisering indtægtsføres

Finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning

Kostpris

Amortiseret kostpris

Årets amortisering omkostningsføres

Finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning

Kostpris

Dagsværdi

Resultatføres

Forpligtelser

Løbende værdi­ ændringer Resultatføres

Dagsværdi

Resultatføres*

*) Der gælder særlige regler ved regnskabsmæssig afdækning, jf. afsnit 5.5.1.3. Regnskabsmæssig afdækning (finansielle aktiver og forpligtelser)

Regnskabshåndbogen 2015

151

Finansielle aktiver og forpligtelser

5.5.1.1 Indregning Finansielle aktiver og forpligtelser skal indregnes efter ÅRL’s almindelige indregningskriterier. Det betyder, at de skal indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor virksomheden opnår en rettighed – henholdsvis påtager sig en forpligtelse. Er det finansielle aktiv/forpligtelse knyt­ tet til en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, fx hvor der er indgået aftale om et fremtidigt varesalg eller et varekøb, indregnes det først på tidspunktet for levering af ydelsen (varen).

5.5

ÅRL definerer ikke, hvad et afledt finansielt instrument er. I praksis benyttes definitionen i IAS 39 (se herom nedenfor).

Som det fremgår af oversigten, skal finansielle aktiver og forpligtelser måles til kostpris ved første indregning. For aktiver er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, mens kostprisen for forpligtelser er det beløb, der er modtaget som vederlag for at påtage sig forpligtelsen. Transaktionsomkostninger indgår således i kostprisen som hhv. et tillæg (aktiver) og et fra­ drag (forpligtelser). Kursgevinst og -tab i forhold til den nominelle værdi indgår ligeledes. Ved den efterfølgende måling skal finansielle aktiver som hovedregel måles til dagsværdi. Det betyder, at eventuelle transaktionsomkostninger ved førstkommende balancedag indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. Dagsværdien er den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forplig­ telser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres, skal akti­ verne eller forpligtelserne måles til markedets salgsværdier for aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet måles til kostpris. At afledte finansielle instrumenter løbende skal måles til dagsværdi kan indebære, at instrumentet i nogle perioder skal klassificeres som et aktiv, mens det i andre perioder skal klassificeres som en forpligtelse. Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, skal efter første indregning løbende reguleres til amortiseret kostpris, jf. ovenstående oversigt. Hvis virksomheden har købt en portefølje af udlån eller tilgodehavender fra andre virksomheder, er det ikke efter ÅRL muligt at kategorisere disse i denne kategori. De skal i stedet indgå i en af de andre kategorier, eksempelvis hold til udløb, hvis virksomheden har til hensigt – og mulig­ hed for – at holde investeringerne til udløb.

Definition: Amortiseret kostpris Ifølge ÅRL er amortiseret kostpris værdien, som det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse blev målt til ved første indregning med: • • •

152

fradrag af afdrag, tillæg eller fradrag af den samlede amortisering af forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, fradrag af eventuelle nedskrivninger for aktivers vedkommende.

Regnskabshåndbogen 2015

Eksempel Anvendelse af den effektive rentes metode.

5.5

En virksomhed optager et lån med en hovedstol på DKK 100, som forrentes med 5 % p.a. og løber i fem år. Ved lånoptagelsen modtager virksomheden DKK 90 og skal betale DKK 5 i lånoptagelsesomkostninger. Pengestrømmene bliver derfor: 85

År 0

5

5

5

5 105

Den effektive rente findes herefter ved at bestemme, hvilken rente der tilbagediskonterer alle udbetalingerne til en værdi på 85. I dette tilfælde bliver den effektive rente 8,84 %. Årets renteomkostning beregnes herefter på baggrund af den effektive rente og den heraf følgende restgæld. Årets renteomkostning samt restgæld bliver derfor i de fem år: År

Gæld primo

Rente

Betaling

Gæld ultimo

1

85,00

7,51

5,00

87,51

2

87,51

7,74

5,00

90,25

3

90,25

7,98

5,00

93,23

4

93,23

8,24

5,00

96,47

5

96,47

8,53

105,00

0,00

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Amortiseringen beregnes på grundlag af den effektive rente på erhvervelsestidspunktet. Omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af finansielle aktiver eller påtagelsen af finan­ sielle forpligtelser, der efterfølgende skal måles til amortiseret kostpris, indgår som anført i kostprisen på erhvervelsestidspunktet og fordeles på den måde over aktivets henholdsvis forpligtelsens løbetid.

153

Finansielle aktiver og forpligtelser der ikke er omfattet af ÅRL’s bestemmelser om finansielle instrumenter I bekendtgørelsen om undtagelser fra ÅRL tillades det, at en række finansielle aktiver og forpligtelser på trods af ovennævnte bestemmelser måles til en anden værdi end dagsværdi. Ved denne måling anvendes der blandt andet eksisterende vejledning under IFRS. Målingen vil afhænge af regnskabspostens art: • • • • • • •

Kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning Kontrakter om betaling, der afhænger af fysiske eller klimatiske faktorer, der er variable En arbejdsgivers finansielle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsordninger og andre velfærdsordninger for virksomhedens beskæftigede Forsikringskontrakter Leasingaftaler Finansielle garantikontrakter, der skal sikre betaling i tilfælde af, at debitor misligholder sin betalingspligt Råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som: –– er indgået for at sikre, og fortsat sikrer, virksomhedens forventede behov med hensyn til køb, salg eller anvendelse –– fra første færd blev indgået med henblik herpå og forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.

5.5.1.3 Regnskabsmæssig afdækning ÅRL indeholder særlige bestemmelser om regnskabsmæssig afdækning. Efter disse bestemmelser skal værdireguleringer, hidrørende fra finansielle aktiver og for­ pligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at afdække værdien af aktiver og for­ pligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig (afdækning af fremtidige pengestrømme, også kaldet cash flow hedge) – indregnes direkte i egenkapitalen. Beløbene tilbageføres fra egenkapitalen på det tidspunkt, hvor den afdækkede transaktion – eksempelvis et valutaafdækket varesalg – gennemføres.

154

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser 5.5

PwC’s opfattelse ÅRL kræver, at den regnskabsmæssige behandling skal afspejle substansen i en transaktion. Det betyder, at en transaktion, der er indgået til afdækning af en finansiel risiko, som udgangspunkt skal behandles som en regnskabsmæssig afdækningstransaktion. Det er derfor PwC’s holdning, at anvendelse af reglerne ikke er betinget af, at der foreligger en formel dokumentation i overensstemmelse med IAS 39 (se nedenfor). Det vil dog være nødvendigt, at der foreligger dokumentation for, at afdækningsinstrumenterne er erhvervet med henblik på at afdække en specifik finansiel risiko. Det kan eksempelvis være i form af procedurer, der sikrer, at der kun kan erhverves afledte finansielle instrumenter af en bestemt type, hvis formålet er at afdække en specifik finansiel risiko.

Undtagelsen om indregning på egenkapitalen må kun anvendes til afdækning af pengestrømme. Bestemmelsen kan således ikke anvendes, når værdien af et allerede indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse afdækkes (dagsværdiafdækning). Dog accepteres det, at afdækning af valutakursrisikoen på nettoinvesteringer i udenlandske enheder også behandles som en pengestrømsafdækning. Værdireguleringer, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden benytter til at afdække værdien af allerede indregnede aktiver og forpligtelser (dagsværdiafdækning), skal indregnes i resultatopgørelsen. Afdækningsinstrumentet skal måles efter ÅRL’s normale målingsbestemmelser, jf. oversigten i afsnit 5.5.1.2 Måling (finansielle aktiver og forpligtelser), hvilket vil sige dagsværdi, når der er tale om et afledt finansielt instrument. Er der tale om et lån, der afdækker en valutakursrisiko på en nettoinvestering i en udenlandsk enhed, måles det til amortiseret kostpris. Bekendtgørelsen om undtagelser fra ÅRL tillader, at aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf, hvis værdi er afdækket effektivt af et afdækningsinstrument, kan måles til dagsværdi, selvom de efter ÅRL’s hovedregel skulle måles til amortiseret kostpris. Det praktiske anvendelsesområde er afdækning af fastforrentede finansielle instrumenter mod værdiudsving som følge af renteændringer. Det vil typisk være i form af en renteswap, hvor den fasterente på et lån konverteres til variabel rente. Ved anvendelse af denne undtagelsesbestemmelse undgås det, at et afdækningsinstrument måles til dagsværdi, mens det afdækkede måles til amortiseret kostpris efter lovens almindelige bestemmelser.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at bestemmelserne om dagsværdiafdækning tilsvarende kan anvendes på afdækning af risikoen for værdiudsving på bindende aftaler om køb eller salg af varer til en fast pris, eksempelvis afdækning af en fastpris-råvarekontrakt.

Regnskabshåndbogen 2015

155

5.5.1.4 Oplysninger og præsentation I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indregningsmetoderne og målegrundlag for finansielle aktiver og forpligtelser angives. For de poster, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. Der skal endvidere redegøres for metoderne anvendt til sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden har påtaget sig henholdsvis modtaget. Herudover skal det i redegørelsen fremgå, hvis forslag til udbytte indregnes som en forplig­ telse (ikke aktuelt i ÅRL-modelregnskabet). Indtægter og omkostninger fra finansielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres særskilt i resultatopgørelsen som henholdsvis finansielle indtægter og omkostninger (se ÅRL- model­ regnskabet, Resultatopgørelse 1. januar-31. december, side 33). Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt afdækket af andre aktiver og forpligtelser, kan – uanset det generelle modregningsforbud – modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra afdækningsdispositionerne. Det omfatter fx kursregulering af tilgodehavender i fremmed valuta og den modsatrettede kursre­ gulering af de valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af disse tilgodehavender. Bestemmelsen vedrører kun præsentationen i resultatopgørelsen. I balancen kan værdien af afdækningsinstrumentet således ikke modregnes i værdien af det afdækkede. Finansielle indtægter skal specificeres på (se ÅRL-modelregnskabet, note 4): • • •

indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder andre finansielle indtægter.

Finansielle omkostninger skal specificeres på (se ÅRL–modelregnskabet, note 5): • •

nedskrivning af finansielle aktiver øvrige finansielle omkostninger, herunder finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder, samt andre finansielle omkostninger

PwC’s opfattelse ÅRL tager ikke stilling til, hvordan tilbageførsel af kursregulering vedrørende pengestrømsafdækning fra egenkapitalen skal klassificeres. Det er PwC’s opfattelse, at den skal indregnes sammen med den afdækkede post, fx en omsætning i fremmed valuta eller et materielt anlægsaktiv, købt i fremmed valuta.

156

Regnskabshåndbogen 2015

Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

5.5

En forpligtelse kan være opdelt i en lang- og en kortfristet del. I disse tilfælde anføres det i lovforarbejderne, at det skal oplyses, hvis det ikke fremgår af postbenævnelsen, at der er tale om den samme forpligtelse. Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal oplyse om: • •

Den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet (se ÅRL-modelregnskabet, note 21). Eventuelle tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen, modervirksomhedens ledelse og nærtstående personer til denne kreds. I oplysningen skal angives summen af disse tilgo­ dehavender, væsentlige vilkår – herunder rentefod – samt de beløb, der er tilbagebetalt i året. Oplysningerne skal fordeles på hver ledelseskategori. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal endvidere oplyse om: • • •





For finansielle anlægsaktiver en anlægsnote, svarende til den, der skal laves for materielle og immaterielle anlægsaktiver (se ÅRL–modelregnskabet, note 7-8). For hver post under gældsforpligtelser den del, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet (se ÅRL–modelregnskabet, note 21). For konvertible gældsbreve, som virksomheden har udstedt: –– Udestående beløb. –– Ombytningskursen. –– Den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. For eventuelle optagne lån, hvor renten helt eller delvist er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer – eller af årets overskud: –– Det udestående beløb. –– Den aftalte forrentning for hvert lån. En kreditors tilkendegivelse af at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning af deres tilgodehavender i virksomheden: Oplysnin­ gen skal gives for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen. Der skal oplyses om det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbage­ trædelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver araber­ talspost, medmindre oplysningerne i stedet gives i noterne.

157

5.5.2

Internationale regnskabsstandarder

Blandt de gældende internationale regnskabsstandarder er det IAS 32, IAS 39 og IFRS 7, som behandler den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. IFRS 13 indehol­ der oplysninger om dagsværdimåling. Herudover indeholder IAS 1 krav om oplysninger om kapitalforhold. Endvidere vedrører IFRIC 2, IFRIC 9, IFRIC 10, IFRIC 12, IFRIC 16 og IFRIC 19 finansielle instrumenter. IAS 39 indeholder indregnings- og målingsbestemmelserne. IAS 32 indeholder præsenta­ tionsbestemmelser samt bestemmelser for udsteders klassifikation af instrumenter mellem gældsforpligtelser og egenkapital. IFRS 7 indeholder oplysningskravene. Vejledning vedrø­ rende opgørelse af dagsværdier at finde i IFRS 13. Denne indeholder også oplysningskrav vedrørende dagsværdimåling. Finansielle instrumenter omfatter enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et udstedt egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Et finansielt aktiv er den kontraktlige ret til at modtage likvider eller andre finansielle instrumenter eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. En finansiel forpligtelse er en kontraktlig forpligtelse til at betale likvider eller andre finansielle aktiver. Finansielle instrumenter omfatter både primære finansielle instrumenter såsom tilgodeha­ vender, likvider og forpligtelser, samt afledte finansielle instrumenter såsom terminskon­ trakter, optioner, swaps m.v. Afledte finansielle instrumenter indbygget i andre aftaler vil også i visse tilfælde være omfattet. Virksomheden skal klassificere sine finansielle instrumenter i overensstemmelse med ind­ holdet af den kontraktlige aftale. Dette krav er særligt relevant for instrumenter, der juridisk klassificeres som egenkapital, men som udgør en pligt til at betale likvider og dermed er en finansiel forpligtelse eller omvendt. Overordnet kan det siges, at instrumenter kun skal klas­ sificeres som egenkapital, hvis det er fuldt ud under virksomhedens kontrol, om indehaveren skal have udbetalt likvider. Det vil eksempelvis sige, at hvis virksomheden er forpligtet til at tilbagekøbe instrumentet – bortset fra i nogle specifikke undtagelsestilfælde – eller udlodde alt fremtidigt overskud, er der tale om en finansiel forpligtelse og ikke egenkapital. Endvidere skal instrumenter, der indeholder såvel gælds- som egenkapitalelementer, opdeles på de respektive elementer. Det er eksempelvis relevant ved udstedelse af konvertible obligationer. IFRIC 2 indeholder en præcisering af, hvorledes virksomheder, der har en betinget pligt til at indløse indehaverne af dets kapitalandele, fx krav om en minimumskapital, skal klassificere dem. Det har bl.a. betydning i andelsvirksomheder.

158

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Det følger af ovenstående, at et selskabs pligt til at indløse egne kapitalandele etablerer en finansiel forpligtelse. IAS 32 indeholder imidlertid en undtagelsesbestemmelse vedrørende kapitalandele med indløsningspligt, således at de i visse tilfælde klassificeres som egenkapi­ tal, selvom de udgør en pligt til at betale likvider. Undtagelsen kan være relevant for eksem­ pelvis investeringsforeninger, andelsselskaber og visse interessentskaber. Betingelserne for egenkapitalklassifikation er bl.a. følgende: • •

Kapitalandelene indløses til dagsværdi eller regnskabsmæssig indre værdi Kapitalandelene udgør den lavest rangerende klasse af egenkapitalinstrumenter, og alle instrumenter inden for kategorien har samme rettigheder.

Undtagelsen gælder ikke for minoritetsinteresser med indløsningspligt i koncernregnskabet. Der skal altså, uanset at de klassificeres som egenkapital i det pågældende selskab, indregnes en gældsforpligtelse i koncernregnskabet som følge af indløsningspligten. 5.5.2.1 Klassifikation af finansielle instrumenter Generelt Definitionerne af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser er i al væsentlighed sammenfaldende med ÅRL’s definitioner. Som det fremgår af ovenstående, vil udstedte egenkapital­ instrumenter dog i visse tilfælde skulle klassificeres som gældsforpligtelser efter IFRS, lige­ som instrumenter, der indeholder såvel et gælds- som et egenkapitalelement, skal opdeles. Endvidere indeholder IAS 32 mere uddybende definitioner vedrørende afledte finansielle instrumenter med virksomhedens egne kapitalandele (aktier) som det underliggende.

Regnskabshåndbogen 2015

159

5.5

Eksempel En virksomhed har udstedt, hvad den benævner som aktier. Virksomheden er vedtægtsmæssigt forpligtet til at udbetale et minimumsudbytte på 3 % på disse aktier. Er der en selskabsretlig hindring for at udbetale beløbet, akkumuleres det til udbetaling på et senere tidspunkt, hvor det selskabsretligt er muligt at udbetale beløbet. Pligten til at udbetale udbytte udgør en finansiel forpligtelse.

IAS 39 opdeler finansielle aktiver i fire grupper: Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi over resultat­ opgørelsen, omfattende:

Handelsbeholdninger Til denne kategori hører de instrumenter, der blev erhvervet eller optaget med det formål at opnå en fortjeneste gennem værdiudsving på kort sigt. Afledte finansielle instrumenter indgår altid i en handelsbeholdning, medmindre de opfylder betingelserne for at være et afdækningsinstrument. Aktiver, der ved første indregning henføres til denne kategori Et finansielt aktiv kan ved første indregning henføres til kategorien, hvis et af disse tre forhold er opfyldt: • Klassifikationen

eliminerer eller reducerer i væsentlig grad en målemæssig inkonsistens (accounting mismatch), som ellers ville opstå. Målemæssig inkonsistens kan opstå i de tilfælde, hvor finansielle forpligtelser, der finansierer erhvervelsen af finansielle aktiver, måles på et andet grundlag end de erhvervede finansielle aktiver. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis de erhvervede aktiver skal klassificeres som disponible for salg og dermed skal måles til dagsværdi direkte over anden totalindkomst, mens forpligtelserne skal måles til amortiseret kostpris. Måling til dagsværdi over resultatopgørelsen af aktivet og forpligtelsen vil eliminere denne inkonsistens. Muligheden kan kun anvendes, når der er en klar sammenhæng mellem aktiverne og forpligtelserne. • En gruppe af finansielle aktiver og/eller forpligtelser styres og vurderes på grundlag af ændringer i dagsværdien i overensstemmelse med en dokumenteret finansiel risikostyringsstrategi. Formålet med denne bestemmelse er, at virksomheder, der har en egentlig investeringsaktivitet, kan indregne dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen. Det er ikke arten af de finansielle instrumenter, men måden hvorpå de styres, der er afgørende. Vurderer ledelsen således ikke afkastet på grundlag af ændringer i dagsværdien, kan muligheden ikke anvendes. • Et primært finansielt instrument indeholder et afledt finansielt instrument. Med muligheden undgås den teknisk komplicerede opgørelse af dagsværdien af det afledte finansielle instrument. Muligheden kan kun anvendes, når det indbyggede afledte finansielle instrument alternativt skulle have været udskilt efter de almindelige regler, jf. afsnit herom nedenfor under ”Afledte finansielle instrumenter”. Udlån og tilgode­ havender

Til denne kategori hører tilgodehavender med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke handles i et aktivt marked. Finansielle aktiver af denne type, som det er hensigten at afhænde straks eller snarligt med henblik på at opnå en fortjeneste, skal dog klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i en handelsbeholdning. Endvidere er det muligt på erhvervelsestidspunktet at klassificere udlån og tilgodehavender som aktiver, disponible for salg frem for i kategorien ”udlån og tilgodehavender”.

Finansielle aktiver, der holdes til udløb

Til denne kategori hører finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og et fast udløbstidspunkt, hvis virksomheden har intention om – og mulighed for rent faktisk – at beholde aktivet til udløb. Egenkapitalinstrumenter, såsom aktier, kan ikke være omfattet af denne gruppe, da de ikke har et fastsat udløbstidspunkt. Der gælder restriktive bestemmelser for, hvornår denne kategori kan anvendes. Disse beskrives nedenfor.

Finansielle­ aktiver ­disponible for salg

Til denne kategori hører finansielle aktiver, der ikke kan henføres til en af ovenstående kategorier. Som finansielle aktiver, der er disponible for salg, klassificeres blandt andet egenkapitalinvesteringer – eksempelvis aktieinvesteringer, der hverken indgår i en handelsbeholdning eller kan henføres til kategorien ”Dagsværdi over resultatopgørelsen”.

160

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi over resultat­ opgørelsen, omfattende

Handelsbeholdninger Til denne kategori hører korte positioner, det vil sige, hvor virksomheden har solgt et værdipapir uden at eje dette, samt en eventuel negativ dagsværdi på afledte finansielle instrumenter.

Øvrige ­finansielle forpligtelser

Til denne kategori hører finansielle forpligtelser, som ikke indgår i den ovennævnte kategori.

5.5

Forpligtelser, der ved første indregning henføres til denne kategori Der gælder de samme regler herfor, som omtalt ovenfor under finansielle aktiver.

Finansielle aktiver og forpligtelser

IAS 39 opdeler i lighed med ÅRL finansielle forpligtelser i to grupper:

Bortset fra tvungne omklassificeringer ud af hold til udløb-kategorien (se nedenfor) kan et finansielt instrument efter første indregning som hovedregel ikke omklassificeres. Der gælder følgende undtagelser: • •

Udlån og tilgodehavender tilhørende handelsbeholdning kan omklassificeres til katego­ rien udlån og tilgodehavender, hvis handelshensigten er opgivet. Andre aktiver i handelskategorien – eksempelvis aktier og børsnoterede obligationer – kan overføres til en anden kategori i “særlige tilfælde”, når handelshensigten er opgivet. Med denne ordlyd er der tænkt på kreditkrisen, der var på sit højeste i efteråret 2008. Denne undtagelse er primært relevant for finansielle virksomheder.

Særligt om hold til udløb-kategorien Der er restriktive kriterier for, hvornår et finansielt aktiv regnskabsmæssigt kan anses for at være besiddet med henblik på at holde det til udløb. Det er således ikke tilstrækkeligt, at virk­ somheden har en intention om at beholde aktivet i en ikke nærmere defineret periode. Det er blandt andet også en forudsætning, at der foreligger en realistisk mulighed herfor. Virksomheden kan ikke anses for at have mulighed for at holde aktivet til udløb, hvis: • •

virksomheden ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at kunne holde investerin­ gen frem til udløb virksomheden er underlagt en juridisk eller anden begrænsning, der kan forhindre pla­ nerne om at holde aktivet til udløb (fx krav om en minimumssoliditet).

Aktivet kan heller ikke indgå i kategorien, hvis: •



virksomheden er villig til at sælge aktivet som følge af ændringer i markedsrenten eller risi­ koen i instrumentet, likviditetsbehov, ændringer i tilgængeligheden og afkastet af alterna­ tive investeringer, ændring i finansieringskilder og -betingelser eller ændringer i valutarisici debitor har ret til at indfri fordringen til et beløb, der er væsentligt under den regnskabsmæs­ sige værdi.

Regnskabshåndbogen 2015

161

En debitors ret til at indfri før udløb medfører ikke nødvendigvis, at aktivet ikke kan klas­ sificeres som et, der holdes til udløb. Det er dog en forudsætning, at indehaveren stort set får dækket den regnskabsmæssige værdi ved en sådan førtidig indfrielse. Kategorisering som hold til udløb ophører, når virksomheden ved dens handlinger har indi­ keret, at den ikke længere har hensigt – eller har evnen – til at holde aktiverne til udløb. Alle virksomhedens finansielle aktiver, der er klassificeret som aktiver, som virksomheden holder til udløb, skal i sådanne tilfælde omklassificeres som finansielle aktiver, disponible for salg. Hensigten om at holde til udløb anses for brudt, når virksomheden sælger mere end en ubety­ delig del af aktiverne inden udløb, medmindre der er tale om: • • •

et salg, der finder sted så tæt på udløbs- eller det mulige indfrielsestidspunkt, at ændringer i markedsrenten ikke kan have væsentlig indvirkning på aktivets dagsværdi at salget finder sted, efter at virksomheden i det væsentligste har fået tilbagebetalt hovedstolen gennem de kontraktlige betalinger eller førtidsindfrielser at salget sker som en følge af en isoleret begivenhed, som er uden for virksomhedens kon­ trol, og som ikke med rimelighed kunne have været forudset. Som eksempler på sådanne begivenheder er bl.a.: –– et væsentligt fald i udstederens kreditværdighed –– ændringer i skattelovgivningen, der i væsentlig grad øger beskatning af afkastet fra de pågældende aktiver.

Aktiver kan først igen klassificeres som aktiver, der holdes til udløb, når virksomheden igen har kunnet godtgøre, at intentionen og muligheden for at holde de pågældende aktiver til udløb er til stede. Denne anses som påvist ved udgangen af det andet regnskabsår efter det for tidlige salg. De berørte aktiver vil fra denne dato igen kunne behandles som finansielle aktiver, der holdes til udløb. Afledte finansielle instrumenter Foruden de ovennævnte klassificerede primære finansielle instrumenter omhandler IAS 39 den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter. I IAS 39 defineres et afledt finansielt instrument som et instrument: • • • •

hvis værdi ændres i takt med ændringer i en ”underliggende” pris eller et indeks såfremt den underliggende variabel er en ikke-finansiel variabel, må den ikke vedrøre en af parterne specifikt, eksempelvis et regnskabsmæssigt overskud hos en af parterne som ikke kræver nogen – eller kun en begrænset – investering i forhold til et primært in­ strument med samme eksponering for værdiudsving der afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

Både forwardbaserede (hvor begge parter er forpligtet til at opfylde aftalen) og optionsbaserede kontrakter (hvor en part kan vælge, om kontrakten skal opfyldes) er således omfattet. Optionsaftaler, der kan resultere i en virksomhedsovertagelse, skal behandles som afledte finansielle instrumenter. Det betyder eksempelvis, at den ene parts ret til at købe den anden part ud i en fællesledet virksomhed til et andet beløb end dagsværdien på et fremtidigt tidspunkt, skal værdiansættes som en finansiel option. Er der derimod tale om en bindende

162

Regnskabshåndbogen 2015

Nettoafvikling (IAS 39.5 / IAS 39.6 (a) til (d))

Er der praksis for ”afvikling netto” Nej af til­svarende ­kontrakter? (IAS 39.6 (b)) Ja

Levering på tilsvarende ­kontrakter med efterfølgende salg kort efter? (IAS 39.6 (c)) Ja

Afledt finansielt i­ nstrument (eller behandles som et sådant) omfattet af IAS 39

Nej

Kontrakten ­tillader, at en af parterne kan nettoafvikle? (IAS 39.6 (a)) Ja

Ja

Nej

Ikke-finansiel post, som ­umiddelbart kan konverteres til likvider? (IAS 39.6 (d)) Ja

Nej

Er kontrakten en skreven option? (IAS 39.7) Nej

Nej

”Undtagelse for eget forbrug?” (IAS 39.5)

Uden for IAS 39

Undtagelse for eget forbrug ”Kontrakter, som indgås og fortsat besiddes med henblik på modtagelse eller overdragelse af det ikke-finansielle aktiv i overensstemmelse med virksomhedens forventede behov for køb, salg eller forbrug”. Undtagelse for eget forbrug er baseret på faktuelle forhold og forventninger. Der er ikke tale om et regnskabspraksisvalg. Det er således ikke muligt blot at sige, at virksomheder anvender henholdsvis ikke anvender denne undtagelsesbestemmelse.

Regnskabshåndbogen 2015

163

Finansielle aktiver og forpligtelser

Råvarebaserede kontrakter, der giver den ene eller begge parter ret til kontant differenceafregning – hvor aftalen forventes opfyldt ved levering af de underliggende varer, og som indgås med det formål at tilgodese virksomhedens behov for at anvende eller levere de fysi­ ske varer – skal som udgangspunkt ikke behandles som et afledt finansielt instrument efter reglerne i IAS 39. Forventes nettoafregning – hvilket også omfatter videresalg umiddelbart efter levering med henblik på at opnå spekulationsgevinst – klassificeres instrumentet derimod som et afledt finansielt instrument og skal indregnes efter IAS 39’s bestemmelser her­ for. Bestemmelserne er illustreret herunder:

5.5

aftale om køb af en virksomhed på et fremtidigt tidspunkt, behandles den som en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, hvis løbetiden ikke overstiger den tid, der normalt er nødven­ dig for at gennemføre den pågældende type transaktion (opnåelse af myndighedsgodkendel­ ser m.v.). Er løbetiden længere, end hvad der er sædvanligt og nødvendigt, behandles den som en terminskontrakt på køb af en aktie.

Forpligtelser ifølge earn out-aftaler (betingede vederlag) ved virksomhedssammenslutnin­ ger er finansielle forpligtelser og skal måles til dagsværdi og værdireguleres over resultat­ opgørelsen. For virksomhedssammenslutninger omfattet af den tidligere udgave af IFRS 3, dvs. virksomhedssammenslutninger gennemført forud for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere, gælder de regler, der fremgik af denne standard (se afsnit 10 Koncernregnskabet og koncernetablering). For aftaler med afregning i aktier er det afgørende, hvorvidt antallet af aktier er variabelt eller fast henholdsvis bestemmeligt, det vil sige reguleres med en på forhånd fastsat procent. Kun hvis såvel antal aktier som kursen er bestemmeligt, klassificeres et afledt finansielt instrument med egne aktier som det underliggende som et egenkapitalinstrument. I alle andre tilfælde klassificeres kontrakten som et afledt finansielt instrument og behandles efter IAS 39. Et afledt finansielt instrument med virksomhedens egne aktier som det underliggende og som kan afvikles ved kontant differenceafregning (nettoafregning), klassificeres altid som et finansielt instrument. Det gælder, uanset om der er tale om et instrument på køb eller salg – og uanset om det er virksomheden, der har solgt eller købt instrumentet. Det betyder, at optionspræmien initialt indregnes i balancen med den modtagne eller betalte præmie. Efterfølgende dagsværdireguleres kontrakten efter bestemmelserne i IAS 39. Udstedes instrumentet i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, anses ”fast for fast”-betingelsen ikke som opfyldt, da det beløb, udsteder skal betale eller modtage målt i den funktionelle valuta, vil variere. Der gælder en undtagelse for udstedte tegningsretter, der tilbydes forholdsmæssigt til alle eksisterende ejere af den samme aktieklasse. I dette tilfælde skal instrumentet klassificeres som egenkapitalinstrument uanset valuta. Afledte finansielle instrumenter kategoriseres altid som en del af handelsbeholdningen, hvor en ændring i dagsværdien føres direkte i resultatopgørelsen, medmindre de er desig­ neret som afdækningsinstrumenter i en regnskabsmæssig afdækning. Det forekommer, at et afledt finansielt instrument er indbygget i en kommerciel aftale eller i et primært finansielt instrument. Sådanne indbyggede, afledte finansielle instrumenter skal i visse tilfælde udskilles og behandles, som om de var selvstændige afledte finansielle instrumenter. Efter IFRIC 9 skal vurdering af, om et sådant skal udskilles efter reglerne herom, foretages på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver part i kontrakten – og på det senere tidspunkt, hvor aftalen måtte blive ændret væsentligt. Det indbyggede, afledte finansielle instrument skal separeres fra ”hovedkontrakten”, når følgende forhold alle er opfyldt: • • •

Det afledte finansielle instruments økonomiske karakteristika og risici er ikke nært forbundet med de økonomiske karakteristika og risici i ”hovedkontrakten” Et instrument, svarende til det instrument, der eventuelt skal udskilles fra den øvrige aftale, vil opfylde definitionen på et afledt finansielt instrument Det samlede instrument måles ikke i forvejen til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.

164

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

En aftale om køb af varer fra en anden virksomhed, hvor betalingen skal erlægges i en valuta, som ikke er nogen af parternes funktionelle valuta, anses i visse tilfælde som et indbygget afledt finansielt instrument (en valutaterminskontrakt) i en kommerciel aftale. Det er tilfældet, hvis der indgås en købs- eller salgsaftale i en valuta, der hverken er køber ellers sælgers funktionelle valuta. Her anses valutaelementet som en valutaterminskontrakt, der skal udskilles og indregnes som en valutaterminskontrakt. Valutaelementet skal dog ikke udskilles, hvis der er tale om en valuta, der sædvanligvis benyttes ved handel med de pågældende varer (fx USD ved råolie), eller når den pågældende valuta sædvanligvis benyttes til at indgå aftaler i den pågældende økonomi (fx en ”hård valuta” i et højinflationsland eller en ”stor” valuta i et lille land).

5.5

Nedenstående tabel er eksempler på sædvanligt benyttede valutaer i de respektive lande.

Lande

Valuta

Albanien, Montenegro

EUR

Bermuda, Brasilien, Cambodia, Kina, ­Indonesien, Laos, Malaysia, Peru

USD

Azerbaijan, Bulgarien, Kazakhstan, Letland, Polen, Rusland

USD og EUR

En ”gearet” prisreguleringsklausul i en købs- eller en salgsaftale – eksempelvis en aftale om, at hvis prisen på en komponent, der indgår i en vare, stiger med 10 %, stiger prisen på varen med 20 % – anses altid for ikke at være nært knyttet til hovedkontrakten. Hvis en låneaftale giver mulighed for førtidig indfrielse, skal optionen til førtidsindfrielse udskilles, medmindre udnyttelse af den på ethvert tidspunkt, hvor den kan udnyttes, kun vil resultere i en uvæsentlig fortjeneste eller et uvæsentligt tab i forhold til den regnskabsmæssige værdi. 5.5.2.2 Indregning En virksomhed skal indregne et finansielt aktiv eller forpligtelse, når – og kun når – den indtræder i en aftale om det finansielle instrument. For ”almindeligt” køb eller salg af finansielle aktiver – det vil sige værdipapirhandler på sædvanlige markedsvilkår, hvor levering sker umiddelbart efter aftalens indgåelse – fastslår IAS 39, at virksomheden som en regnskabspraksis kan vælge enten at indregne instrumen­ tet på aftaledatoen (valørdato) eller på leveringsdatoen (afregningsdato). Den anvendte praksis skal dog være konsistent inden for den enkelte kategori af finansielle aktiver. Kategoriinddelingen refererer til de forskellige kategorier af finansielle aktiver, jf. afsnit 5.5.2.1. Klassifikation af finansielle instrumenter.

Regnskabshåndbogen 2015

165

Har virksomheden indgået en aftale om at købe eller sælge et bestemt finansielt instrument på et fremtidigt tidspunkt til en fastlagt pris, skal denne aftale altid indregnes på aftaletidspunktet, og ikke først når udvekslingen finder sted. I perioden indtil levering vil der nemlig være tale om et afledt finansielt instrument. Her afviger reglerne fra bestemmelserne om indregning af materielle og immaterielle aktiver, som først skal indregnes på det fremtidige tidspunkt, hvor levering sker. En virksomhed skal indregne finansielle aktiver, så længe de økonomiske fordele ved akti­ verne tilfalder virksomheden. Indregning ophører, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømmene enten ophører, eller når virksomheden overdrager aktivet, og virksomheden ved denne overdragelse overfører alle væsentlige risici og fordele knyttet til det finansielle instrument. Ved en overdragelse forstås, at virksomheden enten overfører de kontraktlige rettigheder til modparten, eller at virksomheden bevarer de kontraktlige rettigheder til at modtage pen­ gestrømmene, men er forpligtet til straks at sende dem videre til modparten (pass througharrangementer). Ved en overdragelse af alle væsentlige fordele og risici knyttet til det finansielle instrument forstås, at virksomheden nu kun i et ubetydeligt omfang er eksponeret for ændringer i disse pengestrømme. Overdrager vil normalt fortsat være eksponeret for ændringer i pengestrøm mene, hvis: • • •

overdrager bevarer kreditrisikoen overdrager bevarer risikoen for forsinket betaling af uforrentede fordringer erhverver har en ret til at tilbagesælge aktivet til en værdi, der overstiger markedsprisen, eller overdrager har en ret til at tilbagekøbe aktivet til en værdi, der er lavere end markeds­ prisen.

I de tilfælde, hvor overdrageren hverken bevarer eller overfører alle væsentlige risici og fordele (fx ved at bevare en væsentlig risiko, men overdrage en anden, eller ved at begge parter tager en del af kreditrisikoen), ophører indregning, overdrageren har opgivet kontrollen med aktivet. Har erhververen mulighed for at sælge aktivet til tredjemand, og det i øvrigt i praksis er muligt at gøre dette, anses kontrollen for opgivet. I sådanne tilfælde ophører overdra­ geren med at indregne aktivet. Er kontrollen ikke overført, indregner overdrageren, hvad der svarer til hans fortsatte interesse i aktivet, fx den beløbsmæssige størrelse af en afgiven begrænset garanti.

166

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Konsolidér alle dattervirksomheder (herunder evt. strukturerede enheder) IAS 39.16

Afgør, hvorvidt nedenstående principper for ophør af indregning anvendes på dele af eller et helt aktiv (eller gruppe af ensartede aktiver) IAS 39.16

Er rettighederne til pengestrømme fra aktiver udløbet? IAS 39.17(a)

Ja

Indregning af aktivet ophører

Nej Har virksom­heden overdraget sine ­ rettigheder til at modtage pengestrømme fra aktiver? IAS 39.18(a) Nej

Ja

Har virksom­heden påtaget sig en forpligtelse til at betale pengestrømme fra aktivet (IAS 39.18(b)), som opfylder betingelserne i IAS 39.19?

Nej

Indregning af aktivet fortsætter

Ja Har virksom­heden overdraget alle ­væsentlige risici og afkast? IAS 39.20(a)

Ja

Indregning af aktivet ophører

Nej Har virksom­heden bibeholdt alle ­væsentlige risici og afkast? IAS 39.20(b)

Ja

Indregning af aktivet fortsætter

Nej Har virksom­heden bibeholdt kontrollen med aktivet? IAS 39.20(c)

Nej

Indregning af aktivet ophører

Ja

Indregning af aktivet fortsætter i forhold til virksomhedens ­fortsatte engagement

Regnskabshåndbogen 2015

167

5.5

Ophør af indregning af et finansielt aktiv

Når et finansielt aktiv ikke længere indregnes i balancen, skal et eventuelt tab eller eventuel gevinst ved afhændelsen indregnes i resultatopgørelsen. Herunder tilbageføres den akku­ mulerede kursregulering på aktiver, disponible for salg, der er indregnet direkte i anden totalindkomst. Tilbageførslen sker over resultatopgørelsen, således at de akkumulerede tab og gevinster på aktivet indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelsen. Kvalificerer transaktionen ikke til ophør med indregning, indregnes der ikke nogen afhæn­ delsesgevinst/tab. I stedet udgør betalinger indtil fordringernes udløb renter. En finansiel forpligtelse skal indregnes, indtil den er betalt, eller indtil virksomheden som følge af lovgivningen eller aftale med kreditor er blevet frigjort for forpligtelsen. Gevinst eller tab i forhold til den regnskabsmæssige værdi indregnes i resultatopgørelsen. Genforhandles en låneaftale med den samme kreditor, skal der skelnes mellem, om der foreligger: • •

en afvikling af den gamle gæld og optagelse af ny eller omlægning af den eksisterende gæld.

Hvis nutidsværdien for nettoudbetalingerne inklusive transaktionsomkostninger under de nye forhold afviger 10 % eller mere fra nutidsværdien af de resterende nettoudbetalinger på den gamle forpligtelse, opgjort på grundlag af den effektive rente på det oprindelige lån, betragtes forholdet som en afvikling af den gamle gæld og optagelse af en ny. I modsat fald er der tale om en omlægning af det eksisterende lån. Gæld DKK

}

+ 10 % Såfremt nutidsværdien af betalingerne i det ”nye” lån diskonteret med renten i det gamle - 10 % lån ligger i dette interval, kan forholdet muligvis betragtes som en omlægning

Såfremt nutidsværdien af betalingerne i det ”nye” lån diskonteret med renten i det gamle lån ligger uden for intervallet, betragtes forholdet som afvikling af gammel gæld og optagelse af ny

168

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

PwC’s opfattelse Hvis nutidsværdien af den ændrede låneaftale ligger uden for +/- 10 %-grænsen, skal forholdet betragtes som en afvikling af det eksisterende lån og optagelse af et nyt. Det er imidlertid PwC’s opfattelse, at man som et regnskabspraksisvalg kan vælge også at inddrage de kvalitative forhold ved vurderingen, selvom nutidsværdien af de nye betalingsstrømme ligger inden for +/- 10 %-grænsen. Hvis de kvalitative forhold i den ændrede aftale afviger væsentligt fra forholdene i den oprindelige aftale, kan det altså betragtes som en indfrielse af den oprindelige låneaftale og optagelse af et nyt lån. De forhold, som skal tages i betragtning, er blandt andet:

• • •

Valutaen, lånene er optaget i Fast versus variabel rente Konverteringsmuligheder Lånebetingelser i øvrigt, eksempelvis sikkerhedsstillelser.

5.5



Følgende eksempel illustrerer principperne.

Eksempel Oprindeligt lån

År

1

2

3

4

5

6

1.150

1.150

1.150

7

8

2.250 2.250 52.250

Låneydelser Hovedstol Kuponrente Effektiv rente

50.000 5% 4,91 %

Bogført værdi/nutidsværdi af betalinger ved låneomlægning

49.276

Indfrielsesbeløb, kurs 115 57.500 Nyt lån Udbetaling/ydelser Hovedstol Kuponrente

57.500 1.150 1.150

1.150

1.150 58.650

57.500 2,00 %

Nutidsværdi af ændre­de betalinger ved oprindelig effektiv rente 46.655 Ændring i nutidsværdi i procent af oprindeligt 5,60 % låns bogførte værdi

Regnskabshåndbogen 2015

169

Kvalificerer transaktionen til at være en låneomlægning, beregnes et nyt amortiseringsforløb opgjort på grundlag af de nye ydelser og med lånets regnskabsmæssige værdi på omlæg­ ningstidspunktet med fradrag af omkostninger ved omlægningen. Konsekvensen heraf er, at resultatopgørelsen ikke påvirkes på transaktionstidspunktet. Er betingelserne for, at der er tale om en låneomlægning, ikke opfyldt, skal der beregnes tab/ gevinst ved indfrielse af den gamle forpligtelse. Denne udgøres af forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelsen – dvs. efter fradrag af uamortiserede låneomkost­ ninger og det beløb, der erlægges ved indfrielsen plus eventuelle indfrielsesomkostninger. Tabet/gevinsten indregnes i resultatopgørelsen. Det nye lån behandles efter de almindelige bestemmelser for lån. Herunder amortiseres eventuelle transaktionsomkostninger og kurs­ tab på det nye lån som en del af renteomkostningerne. IFRIC 19 omhandler transaktioner, hvor debitor og kreditor indgår en aftale om, at en finansiel forpligtelse indfries, ved, at debitor udsteder egne egenkapitalinstrumenter. Fortolkningen fastslår, at debitor skal anse gælden for indfriet til kursværdien af de egenkapitalinstrumen­ ter, der udstedes. Gevinst eller tab i forhold til gældens bogførte værdi indregnes i resultat­ opgørelsen. Hvis dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne ikke kan opgøres pålideligt, anvendes dagsværdien af gælden som grundlag for beregning af indfrielsesbeløbet. 5.5.2.3 Måling Finansielle instrumenter skal ved første indregning måles til kostpris, hvilket sædvanligvis vil svare til det beløb, der rent faktisk er betalt ved erhvervelse af et finansielt aktiv, eller det provenu, der er modtaget ved påtagelse af en finansiel forpligtelse. Afviger dagsværdien fra den betalte pris, skal det indledningsvist vurderes, om transaktionen indeholder andre ele­ menter end overdragelse af eller etablering af det finansielle instrument. Har et datterselskab fx modtaget et rentefrit lån fra dets moderselskab, kan en lavere dagsværdi henføres til, at lånet er modtaget fra et moderselskab, hvorved forskellen mellem det modtagne provenu og dagsværdi opgjort ud fra en relevant lånerente udgør et ejerindskud. Indeholder transaktio­ nen ikke andre elementer, kan en eventuel forskel kun indregnes straks i resultatopgørelsen, hvis der er tale om et finansielt instrument, der handles i et aktivt marked, eller hvis dagsværdi opgøres udelukkende på basis af observerbare markedsdata. Hvis ikke, skal forskellen amor­ tiseres over instrumentets løbetid. Der vil således ikke kunne indregnes en ”dag 1-gevinst” på ikke noterede værdipapirer, eksempelvis en pantebrevsbeholdning. Skal instrumentet måles til amortiseret kostpris, eller klassificeres instrumentet som ”disponi­ belt for salg”, jf. nedenfor, indregnes endvidere de direkte henførbare transaktionsomkostnin­ ger. Det vil sædvanligvis kun omfatte eksterne omkostninger. Afledte finansielle instrumenter, der er forwardbaserede (det vil sige, at begge parter har en pligt i henhold til kontrakten), eksempelvis valutaterminskontrakter, har en dagsværdi på nul, hvis de er indgået på markedsvilkår. Er aftalen optionsbaseret (det vil sige, at den ene part kan vælge, om aftalen i kontrakten skal gøres gældende eller ej), erlægges der en præmie fra den part, der har valgmuligheden. Er aftalen indgået på markedsvilkår, er den betalte præmie lig dagsværdien af det finansielle instrument. Efterfølgende marginbetalinger er et tillæg eller fradrag til den regnskabsmæssige værdi – eller et separat finansielt instrument, afhængig af arrangementet.

170

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Klassifikation og måling af finansielle aktiver: Måling

Aktiver

Dagsværdi over ­resultat­opgørelsen

Handel Designeret

Dagsværdi (Ændring over resultat­opgørelsen)

Udlån og tilgodehavender

Amortiseret kostpris (effektiv rentemetode)

Hold til udløb

Amortiseret kostpris (effektiv rentemetode)

Disponibel for salg

Dagsværdi (Ændringer i anden totalindkomst)

5.5

Kategori

Efter første indregning skal udlån, tilgodehavender og finansielle aktiver, der holdes til udløb, måles til amortiseret kostpris. Det samme gælder finansielle forpligtelser, der ikke indgår i en handelsbeholdning, og som på erhvervelsestidspunktet ikke er henført til kate­ gorien ”dagsværdi over resultatopgørelsen”. Eftersom transaktionsomkostninger indgår i kostprisen, bliver disse indregnet i resultatopgørelsen over instrumenternes løbetid, som en del af den effektive rente. Finansielle aktiver og forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning, og finansielle instru­ menter, der henføres til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørel­ sen, skal efter første indregning måles til dagsværdi. Værdireguleringer skal løbende indreg­ nes i resultatopgørelsen. I modsætning til ÅRL indeholder IAS 39 kategorien ”aktiver disponible for salg”. Aktiver i denne gruppe skal efter første indregning måles til dagsværdi. Dagsværdiændringerne skal indregnes i anden totalindkomst. På fordringer, der er henført til denne kategori, skal der indregnes en rente i resultatopgørelsen, opgjort efter den effektive rentes metode. På disse fordringer vil periodens dagsværdiregulering skyldes: • • •

renteændringer ændringer i udsteders kreditværdighed ændringer i likviditetsrisikoen i instrumentet.

Den del af periodens dagsværdiregulering, der er udtryk for forrentningen, indregnes i resul­ tatopgørelsen. Det samme gælder effekten af revurdering af pengestrømme på en fordring med variable betalinger, fx et udlån hvis forrentning er afhængig af afkastet på et underlig­ gende aktiv, eksempelvis en ejendom. Resultateffekten er dermed uafhængig af, om en for­ dring klassificeres i en kategori, der måles til amortiseret kostpris, eller om den klassificeres i kategorien disponibel for salg.

Regnskabshåndbogen 2015

171

Den akkumulerede kursregulering skal tilbageføres fra anden totalindkomst og indregnes i resultatopgørelsen på det tidspunkt, hvor aktivet sælges, eller hvis aktivet har været udsat for værdifald, jf. nedenfor. Klassifikation og måling af finansielle forpligtelser

Forpligtelser

Kategori Dagsværdi over ­resultat­opgørelsen Andre finansielle forpligtelser

Måling Handel Designeret

Dagsværdi (Ændring over resultat­opgørelsen) Amortiseret kostpris (effektiv rentemetode)

IAS 39’s helt klare udgangspunkt er, at dagsværdien vil kunne findes/estimeres for alle finansielle aktiver. IAS 39 accepterer dog, at det kan være umuligt at finde en dagsværdi eller en tilnærmet dagsværdi for kapitalandele i ikke-børsnoterede virksomheder og afledte finansielle instrumenter, der skal opfyldes ved levering af sådanne aktier (fx optioner med de pågældende aktier som det underliggende). I disse tilfælde skal aktivet måles til kostpris. Har aktivet tidligere været målt til dagsværdi, anses denne som kostpris på overgangstidspunktet. Bliver det igen muligt at finde en pålidelig dagsværdi, skal forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien indregnes efter bestemmelserne for ændringer i dagsværdi for den kategori, aktivet tilhører. For aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og aktiver indregnet til kostpris, og aktiver disponible for salg, skal det på balancetidspunktet vurderes, om der er objektiv indikation på, at aktivet eller gruppen af aktiver har været udsat for værdiforringelse. Blandt de faktorer, der skal inddrages i denne vurdering, og som kan indikere, at aktivet skal nedskrives, er: • • • •

En væsentlig forværrelse af debitors kreditværdighed Aftalebrud ved fx manglende betaling af ydelser Stor sandsynlighed for konkurs – eller andre tegn på væsentlige økonomiske problemer Ophør af et aktivt marked for aktivet grundet finansielle problemer.

Et fald i markedsværdien eller ophør af et aktivt marked er ikke nødvendigvis tegn på, at der skal nedskrives, medmindre fx kreditværdigheden hos debitor også samtidig er forværret. For egenkapitalinstrumenter fastslår IAS 39 dog, at der foreligger et værdifald, når der er indtruffet et væsentligt eller langvarigt værdifald, uanset årsagen hertil. Behandlingen af en eventuel nedskrivning afhænger af, om aktivet måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

172

Regnskabshåndbogen 2015

Som anført i afsnit 5.5.2.1 Klassifikation af finansielle instrumenter, kan virksomheder for en periode miste retten til at kunne klassificere finansielle aktiver som aktiver, der holdes til udløb. I de situationer skal de finansielle aktiver i stedet henføres til ”disponibel for salg”-kategorien og dermed måles til dagsværdi. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi (amortiseret kostpris) og dagsværdien skal på overgangstidspunktet indregnes i anden totalindkomst. Når de omhandlede finansielle aktiver igen må behandles som aktiver, der holdes til udløb, skal aktiverne måles til amortiseret kostpris. Indgangsværdien på dette tidspunkt er lig dagsværdien. De akkumulerede kursreguleringer, der er indregnet i anden totalindkomst, skal ikke tilbageføres og overføres til resultatopgørelsen straks. Kursreguleringen skal i stedet amortiseres over det finansielle instruments restløbetid på grundlag af den effektive rente på overgangstidspunktet. Afledte finansielle instrumenter skal måles til dagsværdi. Dagsværdiændringerne skal løbende indregnes i resultatopgørelsen. Det gælder dog ikke, når kriterierne for at betragte instrumentet som et afdækningsinstrument er opfyldt. Se nærmere herom i afsnit 5.5.2.4 Regnskabsmæssig afdækning (finansielle instrumenter). Som tidligere anført, skal instrumenter med såvel et gælds- som et egenkapitalelement opdeles i de respektive bestanddele. Et eksempel herpå er et konvertibelt obligationslån. Opdelingen foretages ved, at dagsværdien af låneelementet beregnes på grundlag af den effektive rente på tilsvarende lån (løbetid, sikkerhed) uden en sådan option. Den resterende del henføres herefter til optionselementet. Lånedelen måles efterfølgende til amortiseret kostpris (medmindre låneelementet henføres til kategorien dagsværdi over resultatopgørelsen), mens optionselementet klassificeres som et egenkapitalinstrument. Udgør konverteringsoptionen et afledt finansielt instrument som følge af, at konverterings­ kursen ikke er fast eller bestemmelig, finder bestemmelserne om indbyggede afledte finan­ sielle instrumenter anvendelse. Konverteringsoptionen skal derfor udskilles og behandles som et afledt finansielt instrument, medmindre virksomheden vælger at henføre instrumen­ tet som helhed til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

173

Finansielle aktiver og forpligtelser

For aktiver disponible for salg er der allerede ved dagsværdiopgørelsen taget hensyn til, at akti­ vet er faldet i værdi. Effekten af en nedskrivning er herefter, at den akkumulerede dagsværdiregulering tilbageføres fra anden totalindkomst og indregnes i resultatopgørelsen. Er der tale om et egenkapitalinstrument, kan en allerede indregnet nedskrivning ikke senere tilbageføres over resultatopgørelsen. En efterfølgende værdistigning indregnes derfor i anden totalind­ komst. Den indregnes derfor først i resultatopgørelsen, når egenkapitalinstrumentet sælges. Er der tale om fordringer, tilbageføres nedskrivninger over resultatopgørelsen.

5.5

For aktiver, der måles til amortiseret kostpris, er tabet forskellen mellem den regnskabsmæs­ sige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme fra aktivet, tilba­ gediskonteret med aktivets oprindelige effektive rente. Tabet indregnes i resultatopgørelsen.

Gevinster og tab ved afståelse af finansielle aktiver måles som forskellen mellem salgsprovenuet og aktivets regnskabsmæssige værdi. Eventuelle dagsværdijusteringer, der er indregnet direkte i anden totalindkomst, skal på dette tidspunkt samtidig indregnes i resultatopgørelsen. Gevinst og tab ved indfrielse af finansielle forpligtelser indregnes altid i resultatopgørelsen. 5.5.2.4 Regnskabsmæssig afdækning IAS 39 giver mulighed for at benytte et særligt regnskabsmæssigt regelsæt, der har til formål at afspejle, at en virksomhed har foretaget finansielafdækning af finansielle risici, såkaldt regnskabsmæssig afdækning. Det, der afdækkes, er sædvanligvis risici knyttet til finansielle instrumenter eller forventede pengestrømme, men IAS 39 giver også i begrænset omfang mulighed for at anvende regnskabsmæssig afdækning på risici, relateret til ikke-finansielle aktiver, fx risikoen for værdiudsving på en varebeholdning. I IAS 39 opregnes tre former for afdækning: •

• •

Afdækning af dagsværdi, hvor den risiko, der afdækkes, er risikoen for ændringer i dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, som vil påvirke resulta­ tet. Det er underordnet, om virkningen på resultatet efter de almindelige regler indregnes med det samme eller i senere perioder. Afdækning af pengestrømme, hvor den risiko, der afdækkes, er risikoen for ændringer i fremtidige pengestrømme, som vil påvirke resultatet. Afdækning af nettoinvesteringer i en udenlandsk enhed. I relation til IAS 39 anses en sådan investering som et enkeltaktiv og ikke som de respektive aktiver og forpligtelser, der indgår i den udenlandske virksomheds balance.

IAS 39 indeholder restriktive betingelser for, at poster i balancen og fremtidige transaktioner regnskabsmæssigt kan behandles som afdækkede positioner: •

• • • •

Der skal ved indgåelsen af aftalen foreligge en formel dokumentation for afdækningsforhol­ det, virksomhedens risikostyring og strategien, der ligger til grund for afdækningen. Doku­ mentationen skal indeholde en identifikation af afdækningsinstrumentet, det afdækkede, risikoen der afdækkes, og hvorledes virksomheden vil opgøre effektiviteten af afdækningen. Afdækningen skal forventes at være meget effektiv til at udligne værdiudsving/ændringer i pengestrømme, i overensstemmelse risikostyringsstrategien. Effektiviteten af afdækningen skal kunne måles pålideligt. Afdækningen skal vurderes løbende og rent faktisk være meget effektiv i hele regnskabspe­ rioden. Ved afdækning af fremtidige pengestrømme skal disse fremtidige pengestrømme være meget sandsynlige.

174

Regnskabshåndbogen 2015

Det kræves ikke, at en afdækning skal være 100 % effektiv, men det kræves, at: • •

afdækningen på indgåelsestidspunktet må forventes at være meget effektiv med hensyn til at udligne værdiudsving på dagsværdier eller pengestrømme den faktiske effektivitet i afdækningsperioden ligger inden for 80-125 %.

Det betyder altså, at værdiudsvinget på afdækningsinstrumentet skal ligge på mellem 80 og 125 % af værdiudsvinget på det afdækkede. IAS 39 kræver, at der løbende foretages opgørelse af effektiviteten af afdækningen. Det bety­ der som minimum, at effektiviteten skal vurderes på balancedagen for årsregnskabet og i for­ bindelse med andre regnskabsrapporteringer, fx halvårsregnskaber, kvartalsregnskaber m.v. Metoden, der anvendes til at teste afdækningens effektivitet, skal være dokumenteret i over­ ensstemmelse med virksomhedens procedurer for risikostyring og skal anvendes konsistent på alle afdækningstransaktioner af den pågældende type. Som anført, skal den faktiske effektivitet ligge i intervallet 80-125 % i afdækningens løbetid. Falder effektiviteten til under 80-125 % på et givent opgørelsestidspunkt, falder afdækningsforretningen i den pågældende periode. Den falder derimod ikke nødvendigvis fremadrettet. Kan virksomheden sandsynliggøre, at effektiviteten som helhed vil falde inden for 80-125 %, kan afdækningen fortsætte fremadrettet. Jo flere perioder afdækningen falder uden for intervallet 80-125 %, jo større er sandsynligheden for, at forretningen ikke vil være effektiv for den samlede periode.

Regnskabshåndbogen 2015

175

Finansielle aktiver og forpligtelser

Som udgangspunkt kan kun koncerneksterne transaktioner afdækkes. Koncerninterne transaktioner kan dog afdækkes, i det omfang transaktionen som helhed udsætter koncernen for en valutarisk risiko. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en koncerns danske produktionsvirksomhed har DKK som funktionel valuta og sælger varer til en amerikansk salgsdattervirksomhed, og denne dattervirksomhed sælger varerne videre til koncerneksterne parter i USD. En ændret valutakurs vil i dette tilfælde påvirke koncernresultatet, eftersom produktionsom­ kostningerne er i DKK og salgsindtægterne i USD. Der er derimod ikke tale om nogen reel valutaeksponering ved en koncernintern udbytteudlodning. Det samme gør sig sædvanligvis gældende ved koncerninterne royaltytransaktioner, medmindre de knytter sig til betalinger til en ekstern part. Koncernresultatet vil nemlig i sig selv ikke kunne blive påvirket som følge af valutakursudsving. Sådanne transaktioner kan derfor ikke afdækkes.

5.5

I relation til afdækningsreglerne er valutarisiko en risiko, der opstår som følge af positio­ ner eller transaktioner i en valuta, der er forskellig fra den pågældende enheds funktionelle valuta. En udenlandsk dattervirksomheds positioner eller transaktioner i egen funktionel valuta er derimod ikke en valutarisiko, der kan afdækkes. Her er alene tale om en såkaldt omregningsrisiko. Se nærmere om omregning af regnskaber for koncernselskaber med en anden funktionel valuta end koncernens præsentation i afsnit 4.6. Denne risiko kan dog afdækkes efter bestemmelserne om afdækning af nettoinvesteringer i udenlandske enheder.

Afledte finansielle instrumenter kan benyttes til afdækning af alle typer finansielle risici. Et primært finansielt instrument, eksempelvis et lån, kan derimod alene anvendes til valutakursafdækning. For såvel afledte finansielle instrumenter som lån gælder det, at afdækningen skal omfatte hele instrumentets løbetid. De første to års afdrag på et femårigt valutalån kan således ikke benyttes som afdækning af et forventet salg i fremmed valuta i de kommende to år. Afdækningsinstrumenter indregnes efter de sædvanlige regler for indregning af finansielle instrumenter i balancen. Oftest vil afdækningsinstrumentet være et afledt finansielt instru­ ment, der således indregnes i balancen til dagsværdi. Som hovedregel skal samtlige pengestrømme fra et sådant afledt finansielt instrument indgå i afdækningen og dermed effektivi­ tetstesten. Der er to undtagelser: • •

Terminspræmien på en terminskontrakt kan udskilles og indtægts-/omkostningsføres hen over kontraktens løbetid (på grundlag af ændringer i dagsværdien) Optionspræmien på en option kan udskilles og omkostningsføres hen over kontraktens løbetid (på grundlag af ændringer i dagsværdien).

Indregning i resultatopgørelsen afhænger af, hvilken form for afdækning der er tale om. Ved en afdækning af dagsværdi skal: • •

tab og gevinster ved ændringer i dagsværdien af afdækningsinstrumentet straks indregnes i resultatopgørelsen den regnskabsmæssige værdi af det afdækkede justeres for værdireguleringer, der kan henføres til den afdækkede risiko. Disse ændringer indregnes straks i resultatopgørelsen, selvom ændringer i dagsværdien for aktivet ellers indregnes i anden totalindkomst (ak­ tiver, disponible for salg) eller slet ikke dagsværdireguleres efter de almindelige regler (kostpris eller amortiseret kostpris).

Ved en afdækning af fremtidige pengestrømme skal den effektive del af dagsværdiændrin­ gerne af afdækningsinstrumentet indregnes direkte i anden totalindkomst. En ineffektiv del indregnes i resultatopgørelsen, dog således at hvis dagsværdireguleringen på sikringsinstru­ mentet er lavere end værdiændringen på det sikrede, indregnes den fulde dagsværdiregule­ ring i anden totalindkomst. Falder afdækningen uden for effektivitetsbåndet, indregnes hele dagsværdireguleringen i resultatopgørelsen. Foretages en ensidet afdækning af risikoen knyttet til et ikke-finansielt instrument – fx risikoen for kursfald på salg i fremmed valuta ved hjælp af en valutaoption – kan det ved opgørelse af ændringen i dagsværdien af det afdækkede ikke forudsættes, at der er et skrevet optionsele­ ment indbygget heri. Det betyder med andre ord, at ændringer i tidsværdien på en option ikke kan indgå i afdækningsforholdet, uden at der opstår ineffektivitet. For at undgå ineffektivitet og dermed risiko for, at afdækningen ikke kan opretholdes, vil det være nødvendigt at adskille tidsværdien af optionen og omkostningsføre denne løbende hen over optionens løbetid.

176

Regnskabshåndbogen 2015

Havde virksomheden i stedet indgået en terminskontrakt, hvor den var forpligtet til at købe den pågældende valuta, selvom det ville være ufordelagtigt, havde den ikke skullet betale en præmie i forbindelse med indgåelsen af afdækningen. De fulde udsving i dagsværdien på terminskontrakterne skulle derfor indregnes direkte i anden totalindkomst, medmindre virksomheden havde valgt at udskille terminstillæg/fradrag, hvis de øvrige betingelser for at kunne anvende regnskabsmæssige afdækning var opfyldt.

Behandlingen af den akkumulerede dagsværdiregulering indregnet i afdækningsreserven i egenkapitalen på det tidspunkt, hvor den afdækkede transaktion indtræffer, afhænger af typen af det afdækkede. Nedenstående figur illustrerer reglerne:

Indregning som en del af kostprisen på aktivet eller ­forpligtelsen Det afdækkede er et ikke finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse

X – regnskabs- praksisvalg

Indregning i ­resultatopgørelsen, i takt med at det afdækkede påvirker resultatet X – regnskabs- praksisvalg

Det afdækkede er en post, der ikke ­resulterer i indregning af et aktiv eller en forpligtelse

X

Det afdækkede er et finansielt aktiv eller en finansiel ­forpligtelse

X

Eksempler

Køb af et varelager Forudmodtaget ­indtægt Omsætning i fremmed valuta

Fastforrentet lån, hvor udbetalingskursen ­afhænger af renten

Regnskabshåndbogen 2015

177

Finansielle aktiver og forpligtelser 5.5

Eksempel En virksomhed afdækker valutakursrisikoen på et fremtidigt varekøb i en fremmed valuta. Afdækningen sker via en option til at købe den udenlandske valuta til en fastsat kurs. Hvis kursen på den fremmede valuta stiger, vil virksomheden derfor benytte optionen. Falder kursen derimod, vil virksomheden ikke anvende optionen, da varerne så kan erhverves billigere til den gældende kurs. Virksomheden betaler en præmie for valutaoptionen. For at undgå risikoen for stor ineffektivitet skal efterfølgende udsving i dagsværdien af optionen, som kan tilskrives ændringer i optionspræmien (tidsværdien), indregnes i resultatopgørelsen, mens den øvrige del af værdiændringen – dvs. den del, der skyldes valutakursændringer over udnyttelseskursen – indregnes direkte i anden totalindkomst.

Eksempel En virksomhed har afdækket købet af et nyt produktionsanlæg i fremmed valuta ved indgåelse af en terminskontrakt i denne fremmede valuta. Kursen på den fremmede valuta er steget i løbet af året, og terminskontrakten har derfor en positiv værdi på 10, som er indregnet direkte i anden totalindkomst. Kostprisen for produktionsanlægget er 210 opgjort efter kursen på købstidspunktet for produktionsanlægget. Der er tale om afdækning af et ikke-finansielt aktiv. Virksomheden kan derfor vælge én af følgende to modeller som sin regnskabspraksis: • •

at modregne dagsværdiændringerne i kostprisen for aktivet. Derved bliver kostprisen for aktivet 210-10 = 200. at indregne dagsværdiændringerne i takt med afskrivning af produktionsanlægget. Afskrives produktionsanlægget over 10 år, indregnes således årligt en indtægt på 1 i resultatopgørelsen i form af en tilbageførsel fra egenkapitalreserven/anden totalindkomst.

Afdækning af en bindende aftale om køb eller salg af et aktiv til en fast pris klassificeres som en dagsværdiafdækning. Det kan eksempelvis være afdækning af et køb af varer med en noteret markedspris med fremtidig levering til en fast pris ved indgåelse af en swap, hvor der modtages en fast pris og betales en variabel pris. Det betyder, at dagsværdiændringer af den bindende aftale, som kan henføres til afdækningen, skal indregnes i resultatopgørelsen og balancen. IAS 39 giver mulighed for – som et alternativ – at vælge at klassificere valutaele­ mentet i en bindende aftale som pengestrømsafdækning. Valutakursafdækning af nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske enheder følger ovennævnte indregningsbestemmelser for afdækning af pengestrømme. Den akkumulerede dagsværdiregulering tilbageføres fra anden totalindkomst og indregnes i resultatopgørelsen, når investeringen afhændes. IFRIC 16 indeholder nærmere bestemmelser om sådanne afdækninger af nettoinvesteringer. Fortolkningen fastslår, at den risiko, der kan afdækkes, er risikoen mellem den udenlandske enheds funktionelle valuta og modervirksomhedens funktionelle valuta. Det er altså ikke muligt at afdække risikoen i forhold til en eventuel anden præsentationsvaluta. Først fra det tidspunkt, hvor alle betingelser er opfyldt, kan en position regnskabsmæssigt behandles som en afdækket position. Finansielle instrumenter, der allerede er indregnet i balancen, kan i den forbindelse indgå i en position, der regnskabsmæssigt behandles som en afdækket position. Viser det sig, at en afdækning ikke er tilstrækkelig effektiv, kan afdækningstransaktionen ikke længere regnskabsmæssigt behandles som en sådan. Viser det sig, at en afdækning må forventes at være effektiv på længere sigt, men ikke på kort sigt, skal ineffektiviteten indregnes i resultatopgørelsen, jf. ovenfor. Fremadrettet kan afdækningen dog opretholdes.

178

Regnskabshåndbogen 2015

• •

betingelserne for at anse positionen som afdækning ikke længere er til stede – fx fordi den ikke længere kan anses som effektiv (jf. ovenstående), eller fordi den afdækkede transaktion er en forventet transaktion, som ikke længere anses som meget sandsynlig ledelsen beslutter, at forholdet ikke længere skal anses som en regnskabsmæssig afdækning afdækningsinstrumentet er afhændet, udløbet eller udnyttet.

Dagsværdireguleringen, indregnet i anden totalindkomst på ophørstidspunktet, tilbageføres efter de sædvanlige regler på det tidspunkt, hvor den afdækkede transaktion gennemføres. Forventer virksomheden ikke længere, at en afdækket transaktion vil finde sted, ophører den regnskabsmæssige behandling som afdækning ligeledes. I dette tilfælde tilbageføres de akkumulerede dagsværdireguleringer indregnet i anden totalindkomst dog straks i resultatopgørelsen.

Grundlag for ophør af en regnskabs­ mæssig afdækning

Betingelserne for afdækning ikke længere er til stede, men den afdækkede transaktion forven­ tes gennemført

Afdækket trans­ aktion forventes ikke længere at finde sted.

Afdæknings­ instrumentet ­indfries eller over­ går til at afdække en anden position

Regnskabsmæssig behandling.

Fremadrettet ophør med behandling som regnskabsmæssig af­ dækning. Dagsværdi­ reguleringer, der er indregnet i anden totalindkomst på ændringstidspunktet, tilbageføres på tidspunktet for gennemførelse af den afdækkede transaktion.

Ophør med behandling som regnskabsmæssig afdækning. Akkumulerede dagsværdireguleringer, som er indregnet i anden totalindkomst, tilbageføres straks til resultatopgørelsen.

Ophør med behand­- ling som regnskabs­- mæssig afdækning. Akkumulerede dags­ værdiregulerin­ger, som er indregnet i anden totalindkomst, tilbageføres på tidspunktet for gennemførelse af den afdækkede transaktion.

5.5.2.5 Præsentation af finansielle instrumenter Hverken IAS 32 eller IAS 39 indeholder specifikke bestemmelser for præsentation af finansielle instrumenter. Af IFRS 7 fremgår det, at den regnskabsmæssige værdi af de forskellige kategorier af finansielle instrumenter (se afsnit 5.5.2.1 Klassifikation af finansielle instrumenter) skal oplyses, enten direkte i balancen eller i noterne.

Regnskabshåndbogen 2015

179

Finansielle aktiver og forpligtelser



5.5

Den regnskabsmæssige behandling af en position som en afdækning skal ophøre med fremadrettet virkning, når:

Af IAS 1 fremgår det, at finansielle aktiver og langfristede, rentebærende gældsforpligtelser skal præsenteres særskilt i balancen. Endvidere finder IAS 1’s sædvanlige klassifikationsbe­ stemmelser i relation til, om en post er kort- eller langfristet, anvendelse. IAS 32 anfører, at finansielle aktiver kan præsenteres modregnet i finansielle forpligtelser, når og kun når: • •

der er legal modregningsadgang virksomheden har til hensigt enten at afregne netto eller afregne aktivet og forpligtelsen samtidig.

Juridisk modregningsadgang skal være gældende i enhver situation, dvs. såvel fortsat drift som egen eller modpartens konkurs. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den alene gælder ved kon­ kurs, eller at den gælder ved fortsat drift, men ikke i konkurs. Samtidig afregning skal foregå på en sådan måde, at likviditets- og kreditrisikoen er mini­ mal. Dette vil i praksis kun kunne opfyldes, når afregningen mellem parterne foregår via et clearinghouse. Ovenstående medfører, at modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser kun er mulig i begrænset omfang. Eksempelvis kan indestående i og forpligtelse til samme pengeinstitut ikke præsenteres modregnet, medmindre virksomheden har til hensigt – og mulighed for – at afregne forpligtelser og indeståender samtidig. Det samme gælder ved indgåelse af en række afledte finansielle instrumenter med forskellige afregningsdatoer. Deponeringer eller modtagne beløb på marginkonti vil sædvanligvis heller ikke kunne præ­ senteres modregnet. Det forekommer, at der sker daglige marginafregninger af den fulde værdiændring på futures, der handles på en børs. Sådanne marginafregninger vil sædvan­ ligvis opfylde betingelserne for modregnet præsentation. 5.5.2.6 Oplysninger om finansielle instrumenter Oplysningskrav om finansielle instrumenter findes i IFRS 7. Oplysningskravene omfatter finansielle leasingaftaler, men ikke operationelle leasingaftaler, når bortses fra de beløb i en operationel leasingaftale, som er forfaldne. Tilgodehavende beløb fra en entreprisekontrakt (omkostninger plus avancetillæg, fratrukket acontobetalinger) er også omfattet af IFRS 7. Dette gælder også acontofaktureringer til kunder. Egentlige forudbetalinger fra kunder (forpligtelse for virksomheden til at udføre arbejde) er ikke finansielle forpligtelser og dermed ikke omfattet af IFRS 7. IFRS 7 kræver, at en række oplysninger gives for hver klasse af finansielle instrumenter. Det er virksomheden, som ud fra oplysningskravene fastlægger, hvorledes opdelingen på klasser skal foretages. IFRS 7 kræver, at virksomheden dog som minimum skal: • •

separere de finansielle instrumenter, som måles til amortiseret kostpris fra dem, som måles til dagsværdi behandle de finansielle instrumenter, som ikke falder ind under IFRS 7 – eksempelvis kapitalandele i associerede virksomheder – som separate klasser.

180

Regnskabshåndbogen 2015

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at opdelingen i klasser sædvanligvis skal foregå på et mere detaljeret niveau end opdelingen i IAS 39-kategorier. Der skal altså som udgangspunkt være flere klasser end kategorier. Detaljeringsniveauet vil imidlertid være forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

• •

5.5

For pengeinstitutter vil vi forvente, at kategorien ”udlån og tilgodehavender” består af mere end én klasse, medmindre udlånene har samme karakteristika. Det vil eksempelvis være passende at opdele i klasse på baggrund af: typen af kunder (eksempelvis virksomheder eller private) typen af udlånstyper (eksempelvis virksomheder kort, lån uden sikkerhed og kassekreditter).

Der kan forekomme situationer, hvor ”udlån til kunder” kan være en klasse. Dette er tilfældet, når alle udlån har samme karakter (hvis eksempelvis en sparekasse kun tilbyder én type udlån til private).

Foruden begrebet ”klasser” opererer IFRS 7 med betegnelsen ”kategorier”. Disse kategorier svarer til IAS 39’s målemæssige kategorier. IFRS 7 kræver således, at der enten i noterne eller i selve balancen gives oplysninger om den regnskabsmæssige værdi for kategorierne (se IFRS-modelregnskabet, note 18.1): • • • • • • • •

Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (handelsbe­ holdninger) Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (henført til ka­ tegorien ved første indregning) Hold til udløb-investeringer Udlån og tilgodehavender Finansielle aktiver disponible for salg Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (handelsbeholdninger) Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (henført til kategorien ved første indregning) Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris.

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Virksomheden skal lave en afstemning – eller give tilstrækkelige informationer, så regn­ skabsbrugeren kan lave en afstemning – mellem disse klasser og beløbene i balancen.

181

I resultatopgørelsen eller i noterne skal virksomheden oplyse om: •





• •

nettogevinster eller nettotab hidrørende fra: –– Finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiændringer i re­ sultatopgørelsen med separat præsentation af gevinster eller tab, hidrørende fra finan­ sielle aktiver eller finansielle forpligtelser, der er henført til denne kategori ved første indregning, og gevinster eller tab, hidrørende fra finansielle aktiver og finansielle for­ pligtelser fra en handelsbeholdning (se IFRS-modelregnskabet, note 23). –– Finansielle aktiver, disponible for salg, med separat præsentation af den beløbsmæssige størrelse af gevinst eller tab, som er indregnet direkte i anden totalindkomst i regnskabsåret, og det beløb, som er fjernet fra anden totalindkomst og indregnet i årets resultat (se IFRS-modelregnskabet, Consolidated statement of comprehensive income samt note 19). –– Hold til udløb-investeringer (se IFRS-modelregnskabet). –– Lån og tilgodehavender (realisationsgevinst/tab + omvurdering som følge af ændringer i estimerede pengestrømme). –– Finansielle forpligtelser, målt til amortiseret kostpris (realisationsgevinst/tab). Samlede renteindtægter og samlede renteomkostninger (beregnet ved anvendelse af den effektive rentemetode) for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som ikke tilhører kategorien dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen (se IFRS-modelregnskabet, note 29). Indtægter fra og omkostninger ved provisioner og gebyrer (bortset fra de beløb, der indgår i opgørelsen af den effektive rente), hidrørende fra: –– Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som ikke tilhører kategorien dagsværdi med værdiændringer i resultatopgørelsen. –– Forvaltningsaktiviteter og andre betroede aktiviteter, som indebærer forvaltning eller investering af aktiver på vegne af andre. Renteindtægter, som er indregnet på værdiforringede finansielle aktiver. Den beløbsmæssige størrelse af eventuelle tab ved værdiforringelser for hver klasse af fi­ nansielle aktiver (se IFRS-modelregnskabet, note 23).

Renteindtægter og -omkostninger samt udbytte fra finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, kan enten indgå som en del af det samlede afkast eller som henholdsvis renteindtægter og -omkostninger samt udbytte. Den valgte regnskabspraksis skal dog anvendes konsekvent. Det vil være muligt at anvende en regnskabspraksis for renteindtægter og -omkostninger og en anden for udbytte. Hvis udbytte præsenteres som en del af nettogevinst/nettotab, skal beløbet dog efter IAS 18 oplyses særskilt i noterne, hvis beløbet er væsentligt. Hvis renteindtægter og -omkostninger fra instrumenter, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, præsenteres som renteindtægter og -omkostninger, skal beløbet opgøres ved anvendelse af den effektive rentemetode. Har virksomheden valgt at henføre udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser til kategorien finansielle aktiver henholdsvis forpligtelser til dagsværdi med værdiændrin­ ger gennem resultatopgørelsen, skal den give oplysninger om den beløbsmæssige ændring i dagsværdien i løbet af regnskabsåret og den akkumulerede dagsværdiændring, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen, opgjort enten:

182

Regnskabshåndbogen 2015

Ændringer i markedsforhold, som giver anledning til markedsrisiko, omfatter først og fremmest ændringer i en toneangivende rente og valutakurser, men kan også omfatte andre finansielle risici, fx aktiekurs- eller råvarerisici. Metoderne, der anvendes til at opgøre ovennævnte, skal angives. Hvis virksomheden mener, at de oplysninger, der er givet for at opfylde oplysningskravet, ikke giver et troværdigt billede af ændringerne i dagsværdien, som skyldes ændringer i kreditrisikoen, skal årsagen hertil angives tillige med de faktorer, virksomheden finder relevant. For finansielle forpligtelser, henført til kategorien, skal tillige oplyses om forskellen mellem det finansielle instruments regnskabsmæssige værdi og det beløb, virksomheden i henhold til kontrakten ville skulle betale ved kontraktens udløb til kreditor. For udlån og tilgodehavender, der er henført til kategorien, skal tillige oplyses om: • • •

den maksimale kreditrisiko for udlånet eller tilgodehavendet/gruppe af udlån og tilgode­ havender pr. balancedagen det beløb, hvormed et afledt finansielt instrument eller tilsvarende instrument (kreditde­ rivat) nedsætter den maksimale kreditrisiko den beløbsmæssige størrelse af ændringen i dagsværdien for alle tilknyttede kreditderiva­ ter eller lignende instrumenter i løbet af regnskabsåret og akkumuleret, siden lånet eller tilgodehavendets indgåelse.

Bemærk, at ovennævnte oplysningskrav kun gælder for udlån og tilgodehavender. Har virksom­ heden investeret i børsnoterede obligationer, er disse derfor ikke omfattet af oplysningskravet, idet disse ikke kan tilhøre kategorien udlån og tilgodehavender efter definitionen i IAS 39. Hvis virksomheden har omklassificeret et finansielt aktiv fra handelsbeholdningen, skal der gives en række oplysninger. De omfatter bl.a.: • • • •

Beløb, klassificeret ind og ud af hver enkelt kategori Gevinst/tab, indregnet i resultatopgørelsen indtil omklassifikationen Proformaoplysninger om resultat og egenkapital, hvis klassifikationen som handelsbeholdning var bibeholdt for hver regnskabsperiode, indtil aktivet ophører med at være indregnet Begrundelse for, hvilke sjældne omstændigheder der berettiger til omklassifikation fra handelsbeholdning til disponibel for salg eller hold til udløb.

Regnskabshåndbogen 2015

183

Finansielle aktiver og forpligtelser



som den beløbsmæssige størrelse af den ændring i dagsværdien, som ikke kan henføres til ændringer i markedsforhold, der giver anledning til markedsrisiko ved brug af en anden metode, som efter virksomhedens opfattelse giver et mere korrekt billede af den beløbsmæssige størrelse af den ændring i dagsværdien, som kan henføres til ændringer i den kreditrisiko, der er forbundet med tilgodehavendet/forpligtelsen.

5.5



Hvis virksomheden har omklassificeret et finansielt aktivt som et aktiv, målt • •

til kostpris eller amortiseret kostpris frem for til dagsværdi – eller til dagsværdi frem for til kostpris eller amortiseret kostpris,

skal den oplyse det omklassificerede beløb til eller fra hver kategori og årsagen til omklassifi­ kationen. Modregningsadgang Der skal i henhold til IFRS 7 gives visse oplysninger vedrørende modregning mellem finansiel­ le aktiver og forpligtelser. Dette omfatter for modregnede beløb (se IFRS-modelregnskabet, note 3.4): • • •

Bruttobeløb før modregning Størrelsen af modregnede beløb Nettobeløb efter modregning.

For beløb, der kan modregnes i visse tilfælde, men som ikke opfylder betingelserne for modreg­ net præsentation, skal der oplyses følgende: • • •

Beløb indregnet i balancen Effekten af aftaler, der medfører modregning, herunder finansielle instrumenter og sikkerheder i visse tilfælde Nettobeløb.

Der kan fx være tale om beløb, der vil kunne modregnes i henhold til en ”master netting agreement” omfattende afledte finansielle instrumenter (fx i en konkurssituation), men som ikke opfylder modregningsbetingelserne som følge af, at der ikke er aktuel modregningsadgang. Disse aftaler skal beskrives. Overdragelse af finansielle aktiver Har virksomheden overdraget finansielle aktiver på en sådan måde, at de ikke eller kun delvist opfylder kriterierne for ophør af indregning, skal for hver klasse af sådanne finansielle aktiver oplyses om: • • •

arten af de risici og fordele, knyttet til ejendomsretten, virksomheden stadig er eksponeret for den regnskabsmæssige værdi af aktiverne og de dermed forbundne forpligtelser, hvis de fort­ sat indregnes fuldt ud hvis den fortsætter med at indregne aktiverne, i det omfang den fortsat har et engagement: –– de oprindelige aktivers samlede regnskabsmæssige værdi. –– værdien af de aktiver, virksomheden fortsætter med at indregne. –– den regnskabsmæssige værdi af de dertil knyttede forpligtelser.

Ud over ovenstående oplysninger skal der for hver klasse af finansielle aktiver, som er overdraget – men fortsat indregnes helt eller delvist – gives en beskrivelse af arten af sammenhæng mellem det overdragne aktiv og tilhørende forpligtelser, herunder restriktioner opstået ved overdragelse af den rapporterende virksomheds anvendelse af aktivet.

184

Regnskabshåndbogen 2015



• •

det beløb, som bedst repræsenterer virksomhedens maksimale tabsrisiko, samt hvorledes beløbet er opgjort de udiskonterede pengestrømme, som er eller vil være nødvendige for at tilbagekøbe det finansielle aktiv eller andre beløb, som skal betales til erhververen i forbindelse med det overdragne aktiv. Ved variable pengestrømme gives oplysningen på baggrund forudsætningerne på balancedagen en forfaldsanalyse af de udiskonterede pengestrømme eller andre beløb med angivelse af de resterende kontraktfastsatte løbetider for virksomhedens fortsatte engagement kvalitativ information til understøttelse og forklaring af de angivne beløb.

For alle overdragne finansielle aktiver oplyses endvidere om: • • •

tab eller gevinst indregnet på tidspunktet for overdragelse af aktivet indregnede indtægter og omkostninger, både periodens og akkumuleret, i relation til virksomhedens fortsatte engagement i det overdragne aktiv hvis det samlede provenu som følge af overdragelsesaktivitet (som opfylder betingelserne for ophør af indregning) ikke er jævnt fordelt over regnskabsperioden.

Oplysninger om sikkerhedsstillelser Om afgivne sikkerhedsstillelser skal virksomheden oplyse (se IFRS-modelregnskabet, note 31): •



den regnskabsmæssige værdi af finansielle aktiver, der er stillet som sikkerhed for for­ pligtelser eller betingede forpligtelser, herunder beløb, som er præsenteret separat som følge af, at erhverver har retten til at sælge eller genpantsætte den modtagne sikkerheds­ stillelse (jf. IAS 39.37(a)) vilkår, der er knyttet til sikkerhedsstillelsen.

Endvidere skal modtagne sikkerhedsstillelser for tilgodehavender oplyses pr. klasse af til­ godehavender. Har virksomheden modtaget pant i form af finansielle eller ikke-finansielle aktiver, som den kan sælge eller genpantsætte, uanset misligholdelse fra pantets indehaver, skal virksomheden oplyse: • • •

dagsværdien af det modtagne pant dagsværdien af pant, som virksomheden på denne måde har solgt eller genpantsat, og hvorvidt virksomheden er forpligtet til at levere det tilbage vilkår, der er knyttet til anvendelsen af pantet.

Afstemning af konto for hensættelser til nedskrivninger på tilgodehavender Hvis virksomheden nedskriver tilgodehavender m.v. på en separat konto (eksempelvis en hensættelseskonto til registrering af individuelle værdiforringelser) frem for direkte at reducere tilgodehavendets regnskabsmæssige værdi, skal virksomheden præsentere en afstemning af ændringer i løbet af regnskabsåret på den pågældende konto for hver klasse af finansielle aktiver (se IFRS-modelregnskabet, note 21).

Regnskabshåndbogen 2015

185

Finansielle aktiver og forpligtelser



5.5

For finansielle aktiver, som er overdraget, og som ikke længere indregnes, skal for hver klasse af sådanne finansielle aktiver oplyses:

Oplysning om visse indbyggede afledte finansielle instrumenter Hvis en virksomhed har udstedt et instrument, som både indeholder et forpligtelses- og et egenkapitalelement, og instrumentet omfatter flere indbyggede afledte finansielle instrumenter med indbyrdes afhængige værdier (fx et konvertibelt gældsinstrument, som kan før­ tidsindfries), skal virksomheden oplyse om tilstedeværelsen af disse elementer. Oplysninger om misligholdelser af låneaftaler Har virksomheden misligholdt lån, der er indregnet på balancedagen, skal virksomheden give følgende oplysninger: • • •

Detaljer vedrørende eventuel misligholdelse i regnskabsåret af hovedstol, renter, indløsningsbestemmelser m.v. Den regnskabsmæssige værdi på balancedagen af misligholdte lån Hvorvidt misligholdelsen er udbedret eller lånebetingelserne genforhandlet forud for tidspunktet for årsregnskabets godkendelse til offentliggørelse.

Har der i regnskabsåret fundet anden misligholdelse af låneaftaler sted end de ovennævnte, skal virksomheden give de tilsvarende oplysninger for disse, hvis misligholdelsen gjorde det muligt for långiver at kræve tilbagebetaling af lånet. Dette gælder dog ikke, hvis misligholdelsen blev udbedret eller lånebetingelserne genforhandlet på eller forud for balancedagen. Oplysninger om anvendt regnskabspraksis Virksomheden skal i afsnittet om anvendt regnskabspraksis i oversigten over væsent­ lig anvendt regnskabspraksis oplyse de(t) ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvendte målingsgrundlag og anden anvendt regnskabspraksis, som er relevant for forståelsen af års­ regnskabet. Oplysningerne omfatter bl.a.: • • •

Grundlag for at henføre finansielle aktiver eller -forpligtelser til kategorien dagsværdi over resultatopgørelsen, og arten af aktiver/forpligtelser, der er henført til kategorien Indregningstidspunkt for finansielle aktiver (handelsdag eller afviklingsdag) Kriterier for, hvornår der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse (se IFRSmodelregnskabet, note 2.11).

Oplysninger om regnskabsmæssig afdækning Virksomheden skal for hver type af regnskabsmæssig afdækning (det vil sige regnskabsmæs­ sig afdækning af dagsværdi, afdækning af pengestrømme og afdækning af nettoinvesteringer i udenlandske virksomheder) separat give: • • •

en beskrivelse af afdækningen (se IFRS-modelregnskabet, note 20) en beskrivelse af de finansielle instrumenter, der er klassificeret som afdækningsinstru­ menter, og deres dagsværdi på balancedagen (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1 og 20) en beskrivelse af arten af de afdækkede risici (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1.).

186

Regnskabshåndbogen 2015

• • •





i hvilke regnskabsår pengestrømmene forventes at finde sted, og hvornår de forventes at påvirke resultatet (se IFRS-modelregnskabet, note 20) forventede transaktioner, som tidligere har været regnskabsmæssigt behandlet som afdækning, men som ikke længere forventes at finde sted det beløb, som er indregnet i anden totalindkomst i regnskabsåret (se IFRS-modelregnskabet, Consolidated statement of comprehensive income samt note 29) det beløb, som er fjernet fra anden totalindkomst og medtaget i årets resultat med angivelse af det beløb, der er medtaget i hver enkelt post i resultatopgørelsen (se IFRSmodelregnskabet, note 29) det beløb, der er fjernet fra anden totalindkomst i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for et ikke-finansielt aktiv eller en ikke-finansiel forpligtelse (se IFRS-modelregnskabet, note 29) ineffektivitet, som indregnes i resultatet (se IFRS-modelregnskabet, note 8).

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at hvis en virksomhed vælger at behandle afdækningspositioner, som indgås og realiseres i samme regnskabsperiode, som regnskabsmæssig afdækning, skal disse medtages ved angivelsen af det beløb, som er indregnet på anden totalindkomst og fjernet igen i løbet af perioden.

Ved afdækning af dagsværdier skal virksomheden oplyse om • •

gevinster eller tab på afdækningsinstrumentet (se IFRS-modelregnskabet, note 31) de gevinster eller tab på den afdækkede post, som kan henføres til den afdækkede risiko (se IFRS-modelregnskabet, note 31).

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at de gevinster og tab på afdækningsinstrumentet i en dagsværdiafdækning, der skal oplyses, er periodens gevinster og tab og ikke-akkumulerede gevinster og tab siden indgåelse af afdækningen.

Ved afdækning af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed skal virksomheden oplyse om ineffektivitet, som indregnes i resultatet.

Regnskabshåndbogen 2015

187

Finansielle aktiver og forpligtelser



5.5

Ved afdækning af pengestrømme skal virksomheden oplyse om:

Oplysninger om dagsværdi Ifølge IFRS 7 skal dagsværdien for finansielle aktiver og forpligtelser oplyses, medmindre der er tale om kortfristede tilgodehavender og gæld, hvor det med rimelighed kan antages, at dagsværdien stort set svarer til den bogførte værdi. IFRS 13 angiver, hvilke oplysninger der skal gives for aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, hhv. hvis dagsværdi oply­ ses. De centrale oplysningskrav vedrørende finansielle aktiver og forpligtelser er beskrevet i det følgende. Virksomheden skal for hver klasse af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser oplyse dagsværdien af den pågældende klasse af aktiver og forpligtelser på en måde, som gør det muligt at sammenligne den med den regnskabsmæssige værdi (se IFRS-modelregnskabet, note 21 og 31). Oplysninger om dagsværdi skal dog ikke gives: •





hvis den regnskabsmæssige værdi udgør en rimelig tilnærmelse af dagsværdien, eksem­ pelvis for finansielle instrumenter, såsom kortfristede tilgodehavender fra salg og tjene­ steydelser og leverandørforpligtelser for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke handles i et aktivt marked, eller dermed forbundne afledte finansielle instrumenter, som måles til kostpris i overensstem­ melse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt for kontrakter med diskretionær deltagelse (som beskrevet i IFRS 4), hvis dagsværdien af dette element ikke kan måles pålideligt

Endvidere skal de anvendte metoder beskrives, og hvis der er anvendt en værdiansættel­ sesmodel, skal de forudsætninger, der er lagt til grund ved opgørelsen af dagsværdien af hver klasse af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser angives. Eksempelvis skal en virksomhed oplyse om de forudsætninger, der knytter sig til førtidige indfrielser, skønnede kredittab samt rente- og diskonteringssatser (se IFRS-modelregnskabet, note 3.3, 4.1.c., 19, 21 og 31). Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, enten gennem resultatet eller anden totalindkomst (disponibel for salg), eller hvis dagsværdi oplyses, opdeles efter følgende hierarki for måling af dagsværdien: 1. Noterede priser 2. Værdiansættelse, baseret på observerbare priser, enten direkte (et sammenligneligt instrument) eller indirekte (observerbare priser, eksempelvis valutakurser og rentesatser) 3. Værdiansættelse primært baseret på ikke observerbare input. Endvidere skal der for finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi oplyses om: • •

Overførsler mellem kategorier For niveau 3 (ikke-observerbart input) skal der oplyses om følgende: –– Indregnede gevinster og tab i regnskabsperioden, herunder indregnede gevinster og tab på instrumenter i behold på balancedagen –– Periodens køb og salg.

188

Regnskabshåndbogen 2015

Eksempler på kategorisering i dagsværdihierarkiet Instrumentets ­karakteristika

Niveau

Kommentar

Børsnoteret aktie, der handles i et aktivt marked

1

Er handlen med instrumentet tynd, må det konkret vurderes, om de noterede priser giver et rimeligt udtryk for dagsværdien på balancedagen. Er handlerne sjældne, eller varierer priserne væsentligt, tilhører instrumentet niveau 2 eller 3.

En tiårig renteswap. Værdi­ansættelsen baseres på offentliggjorte swap-renter

2

Er løbetiden længere end den periode, for hvilken der ­offentliggøres renter, vil instrumentet tilhøre niveau 3, hvis anvendelsen af de ikke offentliggjorte renter har væsentlig betydning for værdiansættelsen.

En obligation med en debitor, som har en officiel credit rating

2

Det er muligt at observere såvel den risikofri rente som credit spreads på de officielle rating­klasser.

Et pantebrev

2 eller 3

I visse tilfælde vil det være muligt at observere salgs­ priser for sammenlignelige pantebreve. I andre tilfælde vil der ­være et så væsentligt element af kreditrisiko tilknyttet værdi­­ansættelsen, at instrumentet vil tilhøre niveau 3.

Hvis markedet for et finansielt instrument ikke er aktivt, fastsætter virksomheden dagsvær­ dien ved anvendelse af en værdiansættelsesmetode. Den bedste indikation af dagsværdien ved første indregning er transaktionsprisen (det vil sige dagsværdien af det betalte eller mod­ tagne vederlag), medmindre instrumentet handles i et aktivt marked eller værdiansættes i henhold til en værdiansættelsesmodel, der udelukkende er baseret på observerbare mar­ kedsdata. Det betyder, at der kan være en forskel mellem det beløb, som er betalt, og den opgjorte dagsværdi pr. samme dag ved anvendelse af værdiansættelsesmetoden. Hvis der består en sådan forskel, som ikke kan indregnes straks som følge af, at dagsværdien ikke udelukkende kan opgøres med baggrund i observerbare markedsdata, skal virksomheden for hver kategori af finansielle instrumenter oplyse om: • •

regnskabspraksis for indregning af denne forskel i resultatet for at afspejle en ændring i fakto­ rer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen den samlede forskel, der i fremtiden skal indregnes i resultatet ved regnskabsårets begyn­ delse og slutning, og en afstemning af ændringer i denne forskel.

Regnskabshåndbogen 2015

189

Finansielle aktiver og forpligtelser



Angivelse af, om en rimelig sandsynlig alternativ forudsætning ville føre til en væsentlig anden værdi og en kvantificering heraf for niveau 3-instrumenter. Denne oplysning skal ligeledes gives for finansielle aktiver og forpligtelser der ikke måles til dagsværdi, men hvis dagsværdi oplyses. Proces for opgørelse af dagsværdi for niveau 3-målinger, se IFRS-modelregnskabet note 3.3.

5.5



I de tilfælde, hvor virksomheden kan undlade at oplyse om dagsværdien, fordi denne ikke har kunnet måles pålideligt, eller fordi der er tale om en forsikringskontrakt med en diskre­ tionær deltagelsesmulighed, skal virksomheden give oplysninger, som skal gøre det muligt for brugere af årsregnskabet selv at bedømme, om der er forskel på den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien af de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser, herunder: • • • • •

det forhold, at dagsværdien ikke er oplyst for disse instrumenter, fordi den ikke kan måles pålideligt en beskrivelse af de finansielle instrumenter, deres regnskabsmæssige værdi og en redegø­ relse for, hvorfor deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt oplysning om markedet for de pågældende instrumenter oplysning om, hvorvidt og hvordan virksomheden påtænker at afhænde de finansielle in­ strumenter det forhold, at indregning af finansielle instrumenter, hvis dagsværdi tidligere ikke kunne måles pålideligt, men nu kan måles pålideligt, dagsværdien på dette tidspunkt, og den beløbsmæssige størrelse af den indregnede gevinst eller det indregnede tab.

For konvertible gældsbreve vil kravet om oplysning af dagsværdi kun gælde for gældselemen­ tet, idet egenkapitalinstrumentet ikke er omfattet af oplysningskravet. Oplysninger om risici knyttet til finansielle instrumenter Virksomheden skal give oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsregnskab at bedømme arten og omfanget af virksomhedens risici, hidrørende fra finansielle instru­ menter på balancedagen. Disse risici omfatter kreditrisiko, likviditetsrisiko og markedsrisiko:

Kreditrisiko

Likviditetsrisiko

Markedsrisiko

Kreditrisikoen er risikoen for, at modparten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.

Likviditetsrisiko er risikoen for, at virksomheden ikke kan indfri sine finansielle forpligtelser.

Markedsrisiko er risikoen for, at dagsværdien eller de fremtidige pengestrømme for et finansielt instrument ændres som følge af ændringer i markedskurser. Markedsrisiko omfatter tre typer af risici: valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko.

Virksomheden skal for hver type risiko give følgende kvalitative oplysninger: • • •

De risici, virksomheden er udsat for, og hvordan de opstår (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1) Virksomhedens målsætninger, strategier og procedurer for styring af risikoen og de metoder, der anvendes til at måle risikoen (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1) Ændringer i ovenstående forhold siden sidste regnskabsperiode.

190

Regnskabshåndbogen 2015



de oplysninger, der kræves i henhold til nedenstående oplysningskrav om risici, hvis de ikke er givet i medfør af ovennævnte, medmindre risikoen ikke er væsentlig (vedrørende begrebet ”væsentlighed” henvises til IAS 1) oplysninger om koncentrationer af risici, hvis de ikke fremgår af ovennævnte.

5.5



PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse at væsentligheden af en risiko skal vurderes selvstændigt for hver type af finansielt instrument. Har en virksomhed eksempelvis investeret i udenlandske obligationer – og samtidig afdækket valutakursrisikoen ved indgåelse af en terminskontrakt – skal valutakursrisikoen på obligationerne vurderes uden hensyntagen til terminskontrakten.

Hvis de kvantitative data, der er oplyst på balancedagen, ikke giver et repræsentativt billede af virksomhedens risici i regnskabsåret, skal virksomheden give yderligere oplysninger, som giver et repræsentativt billede.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s fortolkning, at en virksomhed skal give de kvalitative oplysninger (se ovenfor) for hvert forretningsområde, hvis den styrer risiciene forskelligt i disse forretningsområder. Dette kan også gøres for de specifikke kvantitative oplysninger, der skal gives.

Specifikt krævede oplysninger om kreditrisici Virksomheden skal for hver klasse af finansielle instrumenter, hvortil der er knyttet kreditrisici, dvs. tilgodehavender, lånetilsagn og afgivne finansielle garantier, give følgende oplysninger: •





Det beløb, der bedst udtrykker virksomhedens maksimale kreditrisiko på balancedagen uden hensyntagen til eventuel sikkerhedsstillelse eller andre udvidelser af kreditværdigheden (fx modregningsaftaler, der ikke opfylder kriterierne for modregning i henhold til IAS 32) (se IFRS-modelregnskabet, note 19, 20 og 21). Beløbet kræves ikke oplyst, hvis den maksimale kreditrisiko svarer til den bogførte værdi. I forbindelse med det ovennævnte oplyste beløb skal der gives en beskrivelse af sikker­ hedsstillelser og andre udvidelser af kreditværdigheden (modtagne garantier m.v.) og den finansielle effekt heraf. Oplysning om kreditkvaliteten af finansielle aktiver, som hverken er forfaldne eller værdiforringede (se IFRS-modelregnskabet, note 18.2).

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Virksomheden skal for hver type risiko, hidrørende fra finansielle instrumenter, give sam­ menfattende kvantitative oplysninger om den pågældende risiko for virksomheden på balan­ cedagen. Disse oplysninger skal være baseret på den information, der rapporteres internt til virksomhedens ledelse. Der skal dog altid som minimum gives:

191

Eksempel En virksomhed producerer såsæd til landbruget. Såsæden anvendes primært i foråret. 75 % af virksomhedens kunder er placeret på den nordlige halvkugle og 25 % på den sydlige. Virksomhedens tilgodehavender fra salg er ca. DKK 4 mia. i juni og DKK 1 mia. i december. Virksomheden har balancedag den 31. december. Virksomheden skal derfor give yderligere oplysninger om dens eksponering for kreditrisici, som er repræsentativ for dens eksponering for denne risiko gennem året. Oplysningen kan gives som beløbsangivelse af, hvorledes virksomhedens eksponering svinger i løbet af året eller en angivelse af den gennemsnitlige eller højeste eksponering i løbet af året.

For finansielle aktiver, som er enten forfaldne eller værdiforringede, skal virksomheden for hver klasse af finansielle aktiver give følgende oplysninger: •



En aldersfordeling (antal dage, tilgodehavenderne har været forfaldne) på finansielle aktiver, som er forfaldne på balancedagen, men ikke værdiforringede (se IFRS-modelregnskabet, note 21) En analyse af individuelt værdiforringede finansielle aktiver på balancedagen, herunder hvilke faktorer virksomheden tog i betragtning ved vurdering af, om der var indtruffet værdiforringelse (se IFRS-modelregnskabet, note 21).

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at aldersfordelingen/analysen af alderen på finansielle aktiver, som er overforfaldne, men ikke værdiforringede på balancedagen, skal angive beløbet for hele det pågældende mellemværende. Er der eksempelvis tale om et udlån, som skal tilbagebetales i afdrag, er det ikke kun størrelsen af det overforfaldne afdrag, der skal angives, men hele udlånets størrelse. De ikke forfaldne afdrag klassificeres som uforfaldne. Har virksomheden derimod flere forskellige udlån til den samme debitor, er det kun beløbet for det lån, hvor afdraget ikke er betalt til tiden, der skal angives.

192

Regnskabshåndbogen 2015

Finansielle aktiver og forpligtelser

Eksempel Eksempel til illustration af, hvilke finansielle aktiver der hver for sig er opgjort som værdiforringede. En virksomhed har tilgodehavender på DKK 300 mio.





Tilgodehavender for DKK 100 mio. er individuelt vurderet og efter bestemmelserne i IAS 39 vurderet at være værdiforringede. Mange mindre tilgodehavender for i alt DKK 100 mio., som alle er vurderet at være værdiforringede, men hvor nedskrivningsbehovet ud fra en praktisk tilgang bestemmes ud fra den samlede værdi på DKK 100 mio. Tilgodehavender for DKK 100 mio., som tilhører en portefølje af aktiver, hvorfra der er objektive indikationer på, at de fremtidige pengestrømme for porteføljen er faldende (gruppevis nedskrivning). Imidlertid kan faldet ikke henføres til specifikke tilgodehavender.

5.5



Analysen af finansielle aktiver, der hver for sig er opgjort som værdiforringede, skal kun gives for de værdiforringelser, der sker for de to første grupper af tilgodehavender. For den sidste gruppe gælder kravet om, at nedskrivninger for hver klasse af finansielle aktiver enten skal gives i resultatopgørelsen eller i noterne imidlertid også (se først i afsnit 5.5.2.6 Oplysninger om finansielle instrumenter).

Modsat de øvrige krav knyttet til kreditrisici vil beskrivelsen af individuelt værdiforringede finansielle aktiver også være relevant for egenkapitalinstrumenter, som tilhører kategorien ”disponible-for-salg”. Se afsnit 5.5.2.5 Præsentation af finansielle instrumenter. Hvis virksomheden kommer i besiddelse af finansielle eller ikke-finansielle aktiver i regnskabsåret ved at gøre udlæg i modtaget sikkerhed eller gøre brug af andre udvidelser af kre­ ditværdigheden (eksempelvis garantier), og disse aktiver opfylder kriterierne i andre stan­ darder for indregning, skal virksomheden give følgende oplysninger: • •

Arten og den regnskabsmæssige værdi af de modtagne aktiver Hvis aktiverne ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, virksomhedens strategi for afhændelse af sådanne aktiver eller anvendelse af dem i forbindelse med sine aktiviteter.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at en bindende aftale, som indregnes, fordi dagsværdirisikoen afdækkes (se ovenfor under afsnit 5.5.2.4 Regnskabsmæssig afdækning), ikke udsætter virksomheden for en kreditrisiko, der skal oplyses efter ovennævnte bestemmelser.

Regnskabshåndbogen 2015

193

Oplysninger om kreditrisici omfatter også kreditrisici, relateret til afgivne finansielle garantier. Specifikt krævede oplysninger om likviditetsrisiko Der skal gives følgende oplysninger om likviditetsrisici: • •



En forfaldsanalyse af ikke-afledte finansielle forpligtelser, baseret på de kontraktlige restløbetider (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1). En forfaldsanalyse af afledte finansielle instrumenter, baseret på kontraktlige restløbeti­ der, i det omfang de styres på dette grundlag. Styres de på basis af de forventede forfaldstidspunkter, anvendes disse i stedet. En beskrivelse af, hvordan virksomheden styrer den likviditetsrisiko, der er forbundet med de i ovennævnte oplyste løbetider (IFRS-modelregnskabet, note 3.1). Det indbefatter bl.a. en forfaldsanalyse af finansielle aktiver, der indgår i likviditetsstyringen, i det omfang det er nødvendigt for at forstå likviditetsrisikoen.

Forfaldsanalysen skal indeholde de udiskonterede beløb, det vil sige beløb inklusive fremtidige rentebetalinger. Der hverken kan eller skal derfor laves en afstemning til posterne i balancen. Oplysningskravet betyder samtidig, at instrumenter, hvor de relaterede pengestrømme falder på forskellige tidspunkter, opdeles, hvis pengestrømmene relateret til instrumentet forfalder på forskellige tidspunkter. Oplysningen gælder også for forpligtelser, relateret til finansielle leasingaftaler, men her vil kravet i praksis ofte være opfyldt ved angivelse af minimumsleasin­ gydelserne efter IAS 17. Oplysningskravet gælder kun for afledte finansielle instrumenter, hvis de har en negativ dagsværdi eller er bruttoafregnede kontrakter for køb af finansielle aktiver for kontanter. Sædvanlige valutaterminskontrakter vil normalt være bruttoafregnede. Afledte finansielle instrumenter med en positiv dagsværdi vil dog ofte indgå i likviditetsstyringen, hvorfor der i praksis ofte skal oplyses herom alligevel. I de tilfælde, hvor kreditor har et valg med hensyn til tidspunktet for virksomhedens betaling, skal betalingen præsenteres i forfaldsanalysen på det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden vil kunne blive afkrævet betaling. Afgivne finansielle garantier eller kredittilsagn indgår med det maksimale beløb i den tidligste periode, hvor de kan kræves betalt. De indgår uanset sandsynligheden for træk. PwC’s opfattelse Ved angivelse af udiskonterede beløb i forfaldsanalysen for variabelt forrentede forpligtelser samt forpligtelser i udenlandsk valuta er det PwC’s opfattelse, at dette bedst gøres ved anvendelse af terminsrenten (forwardrente) henholdsvis terminskursen på balancedagen. Det vil dog også være acceptabelt at anvende den aktuelle rente henholdsvis valutakurs på balancedagen.

194

Regnskabshåndbogen 2015



• •

præsentere en følsomhedsanalyse for hver type markedsrisiko, virksomheden er udsat for på balancedagen, med angivelse af, hvordan resultatet og egenkapitalen ville være blevet påvirket af ændringer i den relevante risikovariabel, som var rimeligt sandsynlige på det tidspunkt (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1.). beskrive de metoder og forudsætninger, der er lagt til grund for følsomhedsanalysen (se IFRS-modelregnskabet, note 3.1.). beskrive ændringer i disse metoder og forudsætninger i forhold til det foregående regnskabsår og årsagerne til sådanne ændringer.

Uafdækkede positioner, eksempelvis en valutaposition, vil påvirke resultat og egenkapital med samme beløb. Positioner, der er regnskabsmæssigt afdækket, vil derimod ikke påvirke resultatet. Derimod vil egenkapitalen/anden totalindkomst blive påvirket ved pengestrømsafdækning som følge af, at værdien af afdækningsinstrumentet ændrer sig. Nedenstående figur viser effekten af ovenstående på udvalgte positioner i fremmed valuta i et koncernregnskab.

Resultat

Resultat og ­ genkapital e

Effektiv afdækning af forventet transaktion i fremmed valuta Mellemværende med datterselskab med anden funktionel valuta end moderselskabets Uafdækket mellemværende i ­fremmed valuta med ekstern part

Egenkapital

X

X*

X

*) Årsagen til, at der ingen egenkapitalpåvirkning er, er at mellemværendet elimineres i balancen og dermed modsvares af en valutakursomregning af denne post som en del af valutaomregning af nettoinvesteringen i den udenlandske enhed.

Regnskabshåndbogen 2015

195

Finansielle aktiver og forpligtelser 5.5

Specifikt krævede oplysninger om markedsrisici Markedsrisici omfatter renterisiko, valutarisiko og andre prisrisici. Renterisici omfatter såvel risikoen for ændringer i dagsværdien på fastforrentede finansielle instrumenter som følge af renteændringer som risikoen for ændring i rentebetalingerne på variabelt forrentede instru­ menter som følge af renteændringer. Valutarisiko omfatter den risiko, der opstår som følge af, at virksomheden har en monetær post i en anden valuta end sin funktionelle valuta. En inter­ national koncern vil således ofte have en række forskellige valutaeksponeringer som følge af, at de enkelte enheder har forskellig funktionel valuta. Prisrisikoen omfatter aktiekursrisiko, råvareprisrisiko m.v., knyttet til finansielle instrumenter. Virksomheden skal:

Hvis virksomheden internt anvender en følsomhedsanalyse, fx value-at-risk, der afspejler den indbyrdes afhængighed mellem risikovariabler (fx rentesatser og valutakurser), kan denne følsomhedsanalyse dog i stedet anvendes og præsenteres. Virksomheden skal i så fald desuden give følgende oplysninger: • •

En redegørelse for den anvendte metode og de vigtigste parametre og forudsætninger, der er lagt til grund for de oplyste data En redegørelse for formålet med den anvendte metode og for begrænsninger ved metoden, der kan betyde, at oplysningerne ikke fuldt ud afspejler dagsværdien af de pågældende aktiver og forpligtelser.

Udarbejder virksomheden en value-at-risk eller anden følsomhedsanalyse, som afspejler den indbyrdes afhængighed mellem risikovariable for nogle finansielle instrumenter, men ikke for alle, kan den udarbejdede følsomhedsanalyse anvendes for de omfattede finansielle instrumenter, mens de almindelige oplysninger gives for de øvrige finansielle instrumenter.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at udlån, der er et tillæg til en nettoinvestering i en udenlandsk enhed, ikke skal medtages ved udarbejdelse af følsomhedsanalyser for valutakursudsving. Risikoen, forbundet med omregning af dattervirksomheders årsregnskaber til præsentationsvalutaen, skal heller ikke medtages i følsomhedsanalysen, da omregningsrisikoen ikke er en valutarisiko i henhold til IFRS 7.

Som det angives ovenfor, skal følsomhedsanalysen udarbejdes med udgangspunkt i ændringer, der er rimeligt sandsynlige. Den skal således ikke udarbejdes som en ”worst case scenario”.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at de sammenligningstal, som skal gives i relation til de følsomhedsanalyser, der gives for markedsrisici, skal baseres på de relevante forhold på de tidligere balancedatoer. En virksomhed skal eksempelvis ikke angive effekten af, hvad en pr. balancedagen sandsynlig ændring i en relevant risikovariabel vil have på tidligere perioders resultat og egenkapital. Derimod skal angives, hvilken effekt en rimelig sandsynlig ændring pr. sammenligningsbalancedagen ville have haft.

196

Regnskabshåndbogen 2015





• • •

Kvalitative oplysninger om virksomhedens mål, praksis og processer for kapitalstyringen, herunder (men ikke begrænset til): –– En beskrivelse af, hvad den styrer som kapital –– Hvis en virksomhed er underkastet eksternt pålagte kapitalkrav, karakteren af disse krav, og hvordan disse krav er inkorporeret i styringen af kapitalen –– Hvordan den opfylder målene for kapitalstyringen. Sammenfattende kvantitative data om, hvad virksomheden anser som kapital. Nogle virk­ somheder betragter visse finansielle forpligtelser (fx visse former for efterstillet gæld) som en del af kapitalen. Andre virksomheder betragter ikke visse egenkapitalkomponenter (fx pengestrømsafdækningsreserven) som kapital. Ændringer til ovenstående to punkter i forhold til den foregående periode. Om virksomheden i perioden opfyldte de eksternt pålagte kapitalkrav, den er underkastet. Hvis virksomheden ikke har overholdt sådanne eksternt pålagte kapitalkrav, skal der oplyses om konsekvenserne af en sådan manglende overholdelse.

Eksternt pålagte kapitalkrav omfatter ikke kapitalbetingelser, fastsat i låneaftaler, da der her er tale om forhandlede og ikke-pålagte betingelser. Det vil dog efter omstændighederne være nødvendigt at oplyse herom under likviditetsrisici. Ovennævnte oplysninger skal baseres på de oplysninger, der gives internt til virksomhedens ledelse. En virksomhed kan styre kapitalen på en række måder og være underkastet en række forskellige kapitalkrav. Fx kan et konglomerat omfatte virksomheder, der udøver forsikrings- og bankaktiviteter, og disse virksomheder kan også operere inden for flere jurisdiktioner. Hvis aggregerede oplysninger om kapitalkrav og om, hvordan kapitalen styres, ikke indeholder nyttige informationer – eller medfører, at en bruger af årsregnskabet risikerer at få et fordrejet billede af en virksomheds kapitalressourcer – skal virksomheden give særskilte oplysnin­ ger om hvert enkelt kapitalkrav, som virksomheden er underlagt. IAS 1 indeholder særlige oplysningskrav vedrørende indløselige aktier, klassificeret som egenkapital (se afsnit 5.5.2.1 Klassifikation af finansielle instrumenter). De omfatter ud over de generelle oplysninger, jf. ovenfor, krav om oplysning om forventede pengestrømme, knyt­ tet til indløsningerne, og oplysninger om, hvorledes disse er fastlagt.

Regnskabshåndbogen 2015

197

Finansielle aktiver og forpligtelser

Oplysninger om kapitalforhold Virksomheden skal efter IAS 1 give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugeren at vurdere mål, praksis og processer for kapitalstyringen. Det kræver, at virksomheden giver følgende oplysninger:

5.5

Hvis den følsomhedsanalyse, virksomheden kan præsentere efter ovenstående bestem­ melser, ikke er repræsentativ for den risiko, der er forbundet med et finansielt instrument (eksempelvis fordi eksponeringen på balancedagen er væsentligt anderledes end i løbet af året), skal virksomheden oplyse herom og begrunde, hvorfor den mener, følsomhedsana­ lysen ikke er repræsentativ. I sådanne situationer bør der medtages en angivelse af, hvad følsomheden typisk vil være, fx i form af angivelse af den gennemsnitlige følsomhed.

5.5.2.7 Ændringer af de internationale regnskabs standarder om finansielle instrumenter Den nye standard om finansielle instrumenter, IFRS 9, er sendt ud i endelig form i 2014, idet bestemmelserne om klassifikation og måling og nedskrivning på tilgodehavender nu er ble­ vet endelige. Det var oprindeligt tanken, at de tidligere faser skulle træde i kraft i 2015, men IASB har besluttet, at standarden i sin helhed træder i kraft i 2018. Den vil kunne anvendes, når den er EU-godkendt. Standarden indeholder følgende hovedområder: 1. Indregning og ophør med indregning 2. Klassifikation og måling 3. Nedskrivning 4. Regnskabsmæssig afdækning. Bestemmelserne om indregning og ophør med indregning videreføres uændret fra IAS 39. På de tre andre områder er bestemmelserne derimod ændret væsentligt. Klassifikation og måling Antallet af kategorier for finansielle aktiver ændres til tre, omfattende instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, dagsværdi over anden totalindkomst og dagsværdi over resul­ tatopgørelsen. Instrumenter, der opfylder følgende betingelser, måles til amortiseret kostpris: • •

De besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at opnå de kontraktlige pengestrømme over instrumenternes løbetid De kontraktlige pengestrømme er udelukkende udtryk for renter og tilbagebetaling af ho­ vedstol.

Instrumenter der både besiddes med henblik på at opnå de kontraktlige pengestrømme og salg, og hvis kontraktlige pengestrømme udelukkende omfatter renter og tilbagebetaling af hoved­ stol, klassificeres som dagsværdi over anden totalindkomst. Det svarer til IAS 39-kategorien disponibel for salg. Akkumuleret gevinst eller tab indregnet i anden totalindkomst tilbagefø­ res derfor til resultatopgørelsen ved realisation. Disse to kategorier kan i sagens natur alene omfatte gældsinstrumenter, fx udlån og obligationer. Alle andre finansielle instrumenter måles til dagsværdi over resultatopgørelsen; dog kan egen­ kapitalinvesteringer, der ikke udgør en del af handelsbeholdningen, klassificeres som dagsvær­ di over anden totalindkomst. I modsætning til gældsinstrumenter tilbageføres akkumuleret værdiregulering ved salg ikke til resultatopgørelsen. Endvidere ophæves nedskrivningsbestem­ melserne for denne kategori. Det vil sige, at der ikke skal ske tilbageførsel til resultatopgørelsen ved et værdifald, der efter de nuværende regler ville blive betragtet som en nedskrivning. Hvis forretningsmodellen inden for hvilken en gruppe af finansielle aktiver ændres, skal klas­ sifikationen revurderes.

198

Regnskabshåndbogen 2015

Herudover bibeholdes en dagsværdioption ved første indregning vedrørende ”Accounting mismatch”. Muligheden for at anvende dagsværdioptionen på instrumenter, der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag, er ikke medtaget, da disse instrumenter jo i forvejen, jf. krav til forretningsmodellen, skal måles til dagsværdi.

Er formålet at besidde ­aktiverne med henblik på at modtage de Nej kontraktlige ­pengestrømme?

Ja

Nej

Omfatter de kontraktlige ­pengestrømme alene betaling af hovedstol og renter? Ja

Ja

Anvender virksomheden dagsværdioptionen med henblik på at reducere eller eliminere en regnskabsmæssig inkonsistens? Nej

5.5

Klassifikationsmodellen kan illustreres således:

Besiddes de ­finansielle ­ aktiver både med henblik ­ på at modtage de kontraktlige pengestrømme og med henblik på salg?

Nej

Ja Omfatter de kontraktlige Nej ­pengestrømme alene betaling af hovedstol og renter?

Dagsværdi over resultatopgørelsen

Ja Omfatter de kontraktlige Ja ­pengestrømme alene betaling af hovedstol og renter? Nej

Amortiseret kostpris

Finansielle aktiver og forpligtelser

Bestemmelserne om udskillelse af indbyggede afledte finansielle instrumenter udgår. Dette skal ses i lyset af, at hensigten med instrumentkarakteristika-konceptet er, at kun gældsinstru­ menter (obligationer, tilgodehavender) uden ”fremmedelementer” i form af bestemmelser, der kan ændre afkastprofilen væk fra afkastprofilen på et sædvanligt gældsinstrument, kan indgå i kategorierne amortiseret kostpris og dagsværdi over anden totalindkomst.

Dagsværdi over anden totalindkomst

Kontraktlige betingelser, som giver ret til betalinger, der er udtryk for tilbagebetaling af hovedstol og rentebetalinger, er først og fremmest faste eller variabelt forrentede lån. Et renteloft eller en rentebund vil sædvanligvis ikke diskvalificere, ligesom en førtidsindfrielsesoption, der i al væsentlighed kompenserer långiver for renter og hovedstol, også opfylder betingelserne. Er renten derimod baseret på ”fremmedelementer” i form af eksempelvis en anden rentebase, end hvad der svarer til lånets betalinger – fx en rente, der konstant udgør en femårsrente, mens lånets restløbetid reduceres – er betingelserne ikke opfyldt.

Regnskabshåndbogen 2015

199

Hvorvidt Investeringer i strukturer (CDO’er) med forskellige trancher kvalificerer, er bl.a. betin­ get af, at investor er stillet mindst lige så godt som den gennemsnitlige investor i strukturen kreditrisikomæssigt, ligesom de underliggende pengestrømme i strukturen udelukkende må være betaling af renter og hovedstol. Instrumenter, hvor betalingen er knyttet til en underliggende performance, fx en ejendoms­ obligation med gevinstdeling, indeholder ikke udelukkende tilbagebetaling af hovedstol og renter og kan derfor ikke klassificeres som amortiseret kostpris eller dagsværdi over anden totalindkomst. Instrumenter, der udelukkende har sikkerhed i det underliggende aktiv, men hvor debitor ikke hæfter personligt (non recourse-lån), vil i visse tilfælde kunne opfylde betingelserne for at blive målt til amortiseret kostpris. Er långiver imidlertid reelt eksponeret over for ændrin­ ger i værdien af det underliggende aktiv – snarere end over for debitors kreditrisiko, anses betingelsen ikke for opfyldt. Betingelserne for at undlade at måle ikke-børsnoterede aktier til dagsværdi på grund af mang­ lende pålidelighed ved målingen skærpes. Det skal dokumenteres, at der ikke foreligger tilstrækkelig nyere information til at foretage værdiansættelsen, eller det skal dokumenteres, at der er en betydelig spredning på de mulige udfald, og at kostprisen er det bedste bud på vær­ dien. Det er forudsat, at investeringsvirksomheder altid er i stand til at opgøre en dagsværdi. Ændringen af bestemmelserne om klassifikation og måling af finansielle forpligtelser påvirker kun de virksomheder, der frivilligt har valgt at opgøre visse finansielle forpligtelser til dagsværdi over resultatopgørelsen. Et sådant valg er alene muligt, når mindst en af tre specifikke betingelser (regnskabsmæssig inkonsistens (accounting mismatch), styring og evaluering af gælden på et dagsværdigrundlag, indbygget afledt finansielt instrument) er opfyldt og skal foretages ved første indregning. Den del af dagsværdiændringen, som kan henføres til ændring i egen kreditrisiko, indregnes i anden totalindkomst og ikke i resultatopgørelsen. Et oplysningskrav om størrelsen heraf findes allerede i IFRS 7. Ved indfrielse af gælden forbliver kreditrisikoelementet indregnet i anden totalindkomst. IASB har – bl.a. på baggrund af pres fra den danske realkreditsektor – indsat en bestemmelse om, at hvis indregning af ændring i egen kreditrisiko i anden totalindkomst vil medføre ”accounting mismatch”, skal værdiændringen, hidrørende fra ændring i egen kreditrisiko, indregnes i resul­ tatopgørelsen. Dette medfører, at realkreditinstitutterne kan undgå den asymmetri, der ellers ville være ved, at de skulle indregne ændring i egen kreditrisiko på udstedte obligationer i anden totalindkomst og ændring i kreditrisikoen på udlånene i resultatopgørelsen.

200

Regnskabshåndbogen 2015

Nye bestemelser om nedskrivning på udlån – modellen i overblik

Ændring i kreditrisiko efter første indregning

Finansielle aktiver og forpligtelser

Nedskrivning af tilgodehavender Der etableres en ny nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Modellen er en relativ model, dvs. det er ændringer i kreditkvaliteten, der medfører nedskrivninger eller tilbage­ førsler heraf. Den kan illustreres således:

12 måneders forventet tab

Samlet forventet tab

5.5

Indregning af forventede kredittab Samlet forventet tab

Renteindtægter Effektiv rente baseret på ­bruttoudlånet

Effektiv rente baseret på ­bruttoudlånet

Effektiv rente baseret på ­nedskrevet værdi

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Første indregning *

Udlån med væsentligt ­forøget kreditrisiko siden første indregning *

Udlån udsat for OIV

*) Bortset fra lån, der var udsat for OIV allerede ved første indregning

Alle udlån, bortset fra erhvervede og udstedte udlån, der allerede ved erhvervelsen/udstedel­ sen er udsat for værdifald, klassificeres i kategori I. I kategori I indregnes det samlede tab fra tabsbegivenheder, der forventes at indtræffe inden for de næste 12 måneder. Lån, der efterfølgende udsættes for en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, overgår til kategori II, hvorefter det samlede tab fra tabsbegivenheder, der forventes at indtræffe over lånets løbetid, indregnes. I praksis vil det stort set svare til den tabsopgørelse, der laves på lån, der er udsat for værdiforringelse efter de nuværende bestemmelser, men med den væsent­ lige forskel, at nedskrivningen registreres på et tidligere tidspunkt. Forbedres kreditkvaliteten efterfølgende, går udlånene tilbage til kategori I. Lån, der udsættes for OIV svarende til de nuværende bestemmelser, overgår til kategori III, hvor det fulde tab indregnes. Renteindtægter indregnes efter den effektive rentes metode i lighed med IAS 39. Såfremt der opstår objektiv indikation på værdiforringelse – efter samme kriterier som opstillet i den nuvæ­ rende IAS 39 – skal renteberegningen dog ændres, så den foretages med udgangspunkt i udlå­ nets nedskrevne værdi. Renteindtægten bliver dermed reduceret, mens fremtidige nedskriv­ ninger alt andet lige bliver mindre (eller tilbageførsler større).

Regnskabshåndbogen 2015

201

Virksomheder, der alene har almindelige kortfristede tilgodehavender – dvs. langt de fleste ikke finansielle virksomheder – skal anvende en forsimplet model, hvor hele det forventede tab indregnes på det tidspunkt, hvor tilgodehavendet opstår. Den forsimplede model tillades endvidere anvendt på langfristede tilgodehavender og leasingtilgodehavender. Regnskabsmæssig afdækning Bestemmelserne om regnskabsmæssig afdækning ændres væsentligt. Kravene til, hvornår regnskabsmæssig afdækning kan benyttes, lempes, således at det i høje­ re grad svarer til den måde, virksomhederne rent faktisk styrer deres finansielle risici på. En afdækningsrelation kvalificerer således, hvis der er en økonomisk sammenhæng mellem det afdækkede og afdækningsinstrumentet – dvs. et værdiudsving på det afdækkede skal i rimeligt omfang udlignes af en værdistigning på afdækningsinstrumentet og omvendt – og kreditrisi­ koen må ikke være dominerende i afdækningsinstrumentet. Der skal alene laves en fremadrettet effektivitetstest. Kravet om en bagudrettet test – og der­ med 80-125 %-reglen – ophæves. Effektiviteten kan, afhængig af afdækningens karakteristika, dokumenteres enten kvalitativt eller kvantitativt. For en simpel afdækning, hvor alle kritiske betingelser i afdækningsforholdet stemmer overens, vil en beskrivelse af effektiviteten være tilstrækkelig, hvorimod der ved komplekse afdækninger vil være behov for kvantitative test. Afdækningens ineffektivitet skal fortsat måles og indregnes i resultatopgørelsen. Det betyder, at hvis en afdækning ikke er perfekt, skal der laves beregninger svarende til den nuværende bagudrettede effektivitetstest. De nye bestemmelser indeholder ændringer til, hvilke regnskabsposter der kan afdækkes. Som det væsentligste fjernes de restriktioner, som der i dag er vedrørende afdækning af risici i ikke-finansielle instrumenter, fx råvareafdækninger. I dag kan de kun afdækkes i deres helhed, mens den nye standard tillader, at elementer heraf afdækkes, fx råolieelementet i et raffineret olieprodukt. Tidsværdien af optioner kan nu vælges klassificeret som en ”cost of hedge” i en pengestrøms­ afdækning, således at indregning udskydes, indtil den sikrede transaktion gennemføres. Efter de nuværende bestemmelser indregnes ændring i tidsværdien løbende i resultatopgørelsen hen over afdækningens løbetid. Endvidere kan basisrisikoen i en valutaswap udskilles over amortiseres hen over afdækningens løbetid. Det vil medføre, at den ineffektivitet, der i dag vil opstå ved en dagsværdiafdækning af et lån i fremmed valuta (omlægning af et fastforrentet lån i fremmed valuta til et variabelt forrentet lån i lokal valuta) kan indgås. Endvidere kan ikke-afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, kan anvendes som afdækningsinstrumenter. Andre ændringer IFRS 9 introducerer en dagsværdioption for råvarekontrakter, der kan nettoafregnes, men som er erhvervet med henblik på eget brug. Efter IAS 39 behandles disse som almindelige købsog salgsaftaler. Se afsnit 5.5.2.1. Det betyder, at det er muligt at måle sådanne kontrakter til dagsværdi, hvis eksempelvis kontrakten giver mulighed for nettoafregning, eller den underlig­ gende vare umiddelbart kan omsættes til likvider. Energiprodukter (el, olie, gas) og metaller

202

Regnskabshåndbogen 2015

5.5.3

Fortolkninger og løsninger

5.5

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området finansielle aktiver og forpligtelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår. 5.5.3.1 Sondring mellem gæld og egenkapital Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Konvertibel ­obligation

En virksomhed med DKK som funktionel valuta har udstedt obligationer for DKK 10 mio. med fem års løbetid og en rente på 6 % p.a., som giver indehaveren ret til at konvertere obligationerne til 100 aktier i selskabet. Markedsrenten er 8 % for et tilsvarende lån uden en ret til konvertering. Hvordan skal virksomheden præsentere det konvertible obligationslån i årsregn­skabet?

Efter IFRS skal det konvertible obligationslån opdeles i en egenkapitaldel og en forpligtelsesdel. Først måles dagsværdien af forpligtelsen, hvorefter den resterende værdi udgør egenkapitalelementet.

En virksomhed med DKK som funktionel valuta har udstedt obligationer for USD 10 mio. med fem års løbetid og en rente på 6 % p.a., som giver indehaveren ret til at konvertere obligationerne til 100 aktier

En konverteringsoption i en konvertibel obligation klassificeres kun som egenkapital, hvis den medfører konvertering af et fast gældsbeløb mod et fast eller bestemmeligt antal aktier. Som følge af, at obligationen ud­stedes i fremmed valuta, er der ikke tale et fast gældsbeløb, da modværdien ændrer sig i takt med ændringer i valutakursen. Konverteringsoptionen udgør derfor et indbygget afledt finansielt instrument, der skal udskilles fra lånet, medmindre hele lånet henføres til dagsværdi over resultatopgørelsen.

IFRS

Konvertibel obligation IFRS

i selskabet. Markedsrenten er 8 % for et tilsvarende lån uden en ret til konvertering. Hvordan skal virksomheden præsentere det konvertible obligationslån i årsregn­ skabet?

Udstedt ­tegningsret i fremmed valuta IFRS

En virksomhed med DKK som funktionel valuta har sin aktiekapital denomineret i EUR. Som led i en kapitaludvidelse udsteder den tegningsretter til de eksisterende aktionærer, som giver dem ret til at tegne aktier til EUR 10 pr. aktie. Skal de udstedte tegningsretter klassificeres som egenkapitalinstrumenter eller afledte finansielle instrumenter?

Finansielle aktiver og forpligtelser

(guld, aluminium, kobber m.v.) vil typisk være at anse for sådanne varer. Denne dagsværdiop­ tion er relevant for bl.a. energivirksomheder, der ofte styrer porteføljen af kontrakter på et dagsværdigrundlag.

Efter ÅRL vil en sådan opdeling være tilladt men ikke krævet.

Som følge af, at tegningsrettigheder er udstedt i fremmed valuta, er betalingen for aktierne variabel. IAS 32 indeholder imidlertid en undtagelse for tegningsrettigheder, hvorefter tegningsretter, hvor der betales et fast beløb i fremmed valuta mod levering af et fast antal aktier, på trods af variabiliteten i betalingen klassificeres som egenkapitalinstrumenter.

Regnskabshåndbogen 2015

203

5.5.3.2 Indregning og ophør med indregning Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Lånetilsagn

En virksomhed har fået bevilget et fastforrentet lån af en bank. Tilsagnet skal udnyttes i løbet af de næste 12 måneder, ellers bortfalder den uden nogen betaling hverken til eller fra banken. Hvordan skal virksomheden indregne dette lånetilsagn, så længe intet er udbetalt?

Aftalen er et lånetilsagn, som ikke kan nettoafregnes. Derfor falder det uden for IAS 39. Der skal derfor intet indregnes, heller ikke den værdi som lånetilsagnet måtte få som følge af renteændringer.

IFRS

5.5.3.3 Regnskabsmæssig afdækning Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Anvendelse af renteswap med en kortere løbetid end det afdækkede lån

En virksomhed har indgået en ”betal fast” og ”modtag variabel” renteswap med udløb om fem år. Rente­swap­ pen afdækker renterisikoen på et variabelt forrentet lån med udløb om 10 år. Virksomheden har dokumenteret afdækningsforretningen i overensstemmelse med IAS 39’s krav hertil.

Selvom løbetiden på renteswappen er kortere end lånet, kan virksomheden afdække renterisi­ koen de første fem år af lånets løbetid.

Må virksomheden benytte sig af IAS 39’s regler om regnskabsmæssig afdækning, eftersom lånet har længere løbetid end renteswappen? Koncernintern afdækning

Modervirksomhed med funktionel valuta i DKK – og produktionsomkostninger i DKK – foretager et koncerninternt salg af varer på USD 100 til dattervirksomhed med USD som funktionel valuta. Dattervirksomheden foretager dernæst et koncerneksternt salg af varerne på USD 120. Koncernen ønsker at anse salget på USD 100 fra modervirksomheden til dattervirksomheden som værende en afdækningskontrakt. Er dette muligt?

I dette tilfælde er det muligt at klassificere salget fra modervirksomheden til dattervirksomheden som en koncernintern afdækning, da begge betingelser er opfyldt.

Betingelser for koncerninterne afdækninger er: • de

afdækkede transaktioner skal udsætte koncernen som helhed for en valutarisiko (koncernresultatet). • der skal være en direkte sammenhæng til en ekstern transaktion. Dagsværdiaf­ dækning af lån fastforrentet lån I fremmed valuta IFRS

204

Et selskab optager et fastforrentet lån i fremmed valuta og omlægger det til variabel rente i selskabets funktionelle valuta. Alle kritiske betingelser er identiske, og selskabet designerer derfor swappen som en afdækning af rente- og valutarisikoen på et fastforrentet lån i fremmed valuta. Valutabasisrisikoen i swappen gør, at dagsværdiændringerne ikke fuldt ud modsvarer de dagsværdiændringer, der kan opgøres på lånet baseret på rente- og valutaudviklingen. Kan selskabet lægge til grund, at der også er en valutabasisrisiko i lånet, således at ineffektivitet undgås?

Regnskabshåndbogen 2015

Nej, valutabasisrisikoen indgår ikke ved markedets værdiansættelse af et fastforrentet lån i fremmed valuta. Derfor kan den ikke indgå, og der vil som følge heraf opstå ineffektivitet, som om alle kritiske betingelser er identiske.

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Inflations­ regulering af leasing­ydelse

En virksomhed har indgået en leasingaftale, hvor leasingydelsen efter fem år reguleres med forbrugerprisindekset. Leasingaftalen er i DKK, som også er virksomhedens funktionelle valuta. Skal inflationsreguleringen udskilles fra låneaftalen og regnskabsmæssigt behandles som et indbygget afledt finansielt instrument?

Inflationsjusteringen er nært forbundet med selve leasing­ aftalen (værtskontrakten), fordi indekseringen følger den valuta, som aftalen er indgået i. Derfor skal denne inflationskorrektion ikke udskilles.

Gearet inflations­ regulering

En virksomhed har indgået en leasing­ aftale, hvor leasingydelsen efter fem år reguleres med 1,5 * forbrugerprisindekset. Leasingaftalen er i DKK, som også er virksomhedens funktionelle valuta. Skal reguleringen af leasingydelsen på 1,5 * forbrugerprisindekset udskilles fra leasingaftalen og regnskabsmæssigt behandles som et indbygget afledt finansielt i instrument?

Da inflationsjusteringen er gea­ ret, idet ændringen i forbruger­ prisindekset multipliceres med 1,5, kan denne del af aftalen ikke anses som nært forbundet med selve leasingaftalen (værts­ kontrakten). Derfor skal inflationskorrektionsdelen udskilles og behandles som en del af et finansielt instrument.

Strafrente ved brud på låne­ betingelser

En virksomhed har en låneaftale på DKK 100 mio. med deres pengeinstitut. Låneaftalen indeholder en række lånebetingelser. En af lånebetingelserne er, at hvis låntagers kreditværdighed bliver nedgraderet med én ”notch”, skal virksomheden betale en yderligere rente på 1 % p.a., så længe denne nedgradering varer ved. Udgør dette element af aftalen et indbygget afledt finansielt instrument, som skal udskilles fra låneaftalen og regnskabsmæssigt behandles som et afledt finansielt i instrument?

I dette tilfælde anses den om­ talte lånebetingelse for værende en betaling/kompensation for långivers kreditrisici. Lånebetingelsen anses derfor for værende nært tilknyttet låneaftalen (hovedkontrakten), hvorfor låne­ betingelsen regnskabsmæssigt ikke skal udskilles og behandles som et indbygget afledt finansielt instrument.

5.6

Investeringsejendomme

Bestemmelser om investeringsejendomme findes i ÅRL §§ 33, 36-38, 49, 53 og 88 samt i IAS 40.

5.6.1

Årsregnskabsloven

Efter ÅRL skal investeringsejendomme som hovedregel behandles efter reglerne om materi­ elle anlægsaktiver. Der henvises til afsnit 5.3 Materielle anlægsaktiver. ÅRL indeholder ingen definition af investeringsejendomme, men lovbemærkningerne henvi­ ser til den dagældende IAS 40. Ifølge denne defineres investeringsejendomme som investe­ ring i grunde og bygninger med det formål at opnå afkast af den investerede kapital i form af lejeindtægter og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

Regnskabshåndbogen 2015

205

5.6

Problem­stilling

Investeringsejendomme

5.5.3.4 Indbyggede afledte finansielle instrumenter

Ejendomme, der benyttes af virksomheden selv, anses ikke som investeringsejendomme, men som domicilejendomme. Ejendomme, der besiddes med salg for øje som led i virksomhedens normale aktivitet, behandles heller ikke som investeringsejendomme, men som varebehold­ ninger. Modsat IFRS er en ejendom under opførelse ikke en investeringsejendom efter ÅRL uanset hensigterne, når ejendommen er færdigopført. Klassifikation og måling Nedenstående beslutningstræ kan anvendes til vurdering af klassifikation og princip for måling i henhold til ÅRL:

Er ejendommen er- Anvendes ejendommen Er formålet at opnå et Nej hvervet med salg for øje Nej i et væsentligt omfang i Nej afkast i form af indsom led i ­virksomhedens ­virksomheden til ­ tjening fra ud­lejnings­normale ­aktivitet (dvs. administration, virksomhed og eventuelt salg inden for få år)? produktion m.v.? ­kapitalgevinst ved salg? Ja

Handels­ejendom Omsætningsaktiv. Indregnes og måles som varebeholdninger

Ja

Genovervej formålet/ anvendelsen

Ja

Domicilejendom Materielt anlægsaktiv. Indregnes og måles som øvrige materielle anlægsaktiver

Er ejendommen under opførelse?

Nej

Ja

Ejendom under opførelse

Investeringsejendom

Materielt anlægsaktiv. Indregnes og måles til kostpris

Materielt anlægsaktiv

Er selskabets hovedaktivitet investerings- virksomhed? (Et selskab kan kun have én hovedaktivitet) Ja Investerings- ejendommen kan måles til dagsværdi eller til kostpris med fradrag af ­ned- og ­afskrivninger

Nej Investerings- ejendommen måles til kostpris med fradrag af ned- og ­afskrivninger

Reguleringen til dagsværdi er udelukkende tilladt for virksomheder, der driver investeringsak­ tivitet som hovedaktivitet. Det er underordnet, hvilken form for investeringsaktivitet der udfø­ res, og virksomheden kan have forskellige typer af investeringer (værdipapirer, ejendomme og råvarer). Virksomheder, der ikke driver investeringsaktivitet som hovedaktivitet – og som

206

Regnskabshåndbogen 2015

Erhvervsstyrelsen har generelt udtalt, at en ændring af regnskabspraksis fra dagsværdi til kostprisprincippet normalt ikke kan anses for at give et mere retvisende billede. Det vil der­ for som hovedregel ikke være muligt at skifte til kostprisprincippet, hvis først virksomheden frivilligt har valgt at måle investeringsejendomme til dagsværdi. Reguleringen til dagsværdi er udelukkende tilladt for virksomheder, der driver investeringsaktivitet som hovedaktivitet. Det er underordnet, hvilken form for investeringsaktivitet der udfø­ res, og virksomheden kan have forskellige typer af investeringer (værdipapirer, ejendomme og råvarer). Det tidligere Fondsråd (nu Det Finansielle Råd) har tilkendegivet, at en virksomhed kun kan have én hovedaktivitet. Det er dog ikke et krav, at dette skal være virksomhedens eneste aktivitet, men investeringsaktiviteten skal udgøre den væsentligste del af selskabets aktiviteter Reglerne om hovedaktivitet gælder tillige for koncernregnskabet. Investeringsaktiviteten i enkelte koncernvirksomheder anses ikke nødvendigvis som hovedaktivitet på koncern­ niveau. I disse tilfælde skalregnskabspraksis for ejendommen i koncernregnskab omarbej­ des til de ”almindelige” principper for et materielt anlægsaktiv som omtalt i afsnit 5.3.1 Materielle anlægsaktiver. Et datterselskab, der udelukkende eller i det væsentligste besidder investeringsejendomme, kan fortsat vælge at måle investeringsejendomme til dagsværdi i sit eget årsregnskab. Det gælder også, selv om udlejningen er koncernintern. ÅRL definerer ikke, hvad der skal forstås ved investeringsejendomme, men henviser ifølge bemærkningerne i lovforslaget til de mere detaljerede regler i IFRS – her IAS 40. Der henvises til afsnit 5.6.2 Internationale regnskabsstandarder (Investeringsejendomme). I modsætning til IFRS skal investeringsejendomme under opførelse behandles som et mate­ rielt anlægsaktiv under ÅRL indtil det tidspunkt, hvor ejendommen er færdigopført. Dette betyder, at sådanne ejendomme under ÅRL skal måles efter reglerne omtalt i afsnit 5.3.1 Materielle anlægsaktiver. 5.6.1.1 Indregning Investeringsejendomme indregnes i balancen efter de almindelige bestemmelser for indreg­ ning af aktiver. Investeringsejendomme skal indregnes, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske for­ dele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. I praksis er dette normalt sammenfaldende med overtagelsestidspunktet – og ikke datoen for underskrift af købsaftalen.

Regnskabshåndbogen 2015

207

Investeringsejendomme

Virksomheder, der som hovedaktivitet driver investeringsvirksomhed, kan frivilligt efter første indregning løbende regulere investeringsejendomme og tilhørende forpligtelser til dagsværdi. Reguleringerne indregnes i resultatopgørelsen. En eventuel nettoopregulering er en fri reserve, der kan udloddes som udbytte.

5.6

derfor ikke kan benytte ÅRL’s regler om dagsværdi – vil dog kunne være omfattet af bestem­ melserne i IAS 40. Det tidligere Fondsråd (nu Det Finansielle Råd) har tidligere tilkendegivet, at en virksomhed kun kan have én hovedaktivitet. Det er dog ikke et krav, at dette skal være virksomhedens eneste aktivitet. ÅRL § 38 om investeringsaktivitet kan derfor ikke benyttes, hvis virksomheden driver anden form for væsentlig virksomhed end investering.

Værdireguleringerne (se nedenfor) skal indregnes i resultatopgørelsen. En ejendom kan – på grund af ændret anvendelse – hen over tid skifte karakter. Dette kan skitseres således:

Ejendommens ­karakter

Kategori­ skift

Indregning i resultatopgørelse

Ejendom­ men skal nu ­bruges af sel­ skabet selv

Investerings­ ejendom4 domicil­ ejendom1

Ingen resultateffekt

Ejendom­ men skal nu bruges til investerings­ formål

Domicil­ Akkumuleret opskrivning på tids­punkt ejendom4 for praksisændringen ind­regnes via investerings- egenkapitalen. ejendom Nedskrivninger indregnes i resultat­- opgørelsen, medmindre det udgør en tilbageførsel af en tidligere op­skrivning.

ÅRL §

Kommentar

§ 38 overgår til § 40 hhv. § 41

Dagsværdi pr. ændrings­- datoen = ny kostpris

§ 40 overgår til § 38

Overførsel sker til dagsværdi pr. ændringsdatoen

Efterfølgende reguleringer til dagsværdi indregnes i resultatopgø­relsen. Regulering af den tilhørende ud­skudte skat indregnes samme sted, som op-­ og nedskrivningen vedrører, det vil sige enten i resultatopgørelsen eller i egenkapitalen. Binding på egenkapitalen på bag-­ grund af foretaget opskrivning efter § 41 forud for ændringen forbliver bundet. Ejendommen overgår til planlagt salg i selskabets or­ dinære drift2

Investerings­ Ingen resultateffekt ejendom4 varebeholdninger

§ 38 overgår til § 45 hhv. § 46

Dagsværdi pr. ændringsdatoen = ny kostpris

Ønsker igen at benytte ejendommen til investe­ ringsformål

Varebe­ holdninger4 investeringsejendom

§ 45 hhv. § 46 overgår til § 38

Først opgøres genanskaffelsesværdien og derpå dagsværdi pr. ændringsdato = ny dagsværdi

Se omtalen nedenfor. Opskrivning til genanskaffelsesværdi, jf. § 46, bin­- des på egenkapitalen, og en eventuel regulering til dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen. Regulering af den tilhørende ud­skudte skat følger indregningen af ændringen i den bogførte værdi, det vil sige enten som skat i resultatopgørelsen eller i egenkapitalen.

1) Domicilejendomme måles efter reglerne i afsnit 5.3.1 Materielle anlægsaktiver. 2) Kræver, at ejendommen rent fysisk udvikles for salg, fx i form af nedrivning/opsætning af vægge eller lignende Sættes ejendommen til salg i nuværende stand, er det stadig en investeringsejendom.

208

Regnskabshåndbogen 2015

Hvis varebeholdningerne derimod hidtil har været målt til genanskaffelsespris (§ 46), skal der på tidspunktet for kategoriskiftet foretages en værdiregulering til genanskaffelsespris efter principperne for varebeholdninger, og denne værdi udgør herefter kostprisen for inve­ steringsejendommen. En eventuel merværdi i forhold til kostpris med fradrag af den tilhø­ rende udskudte skat på tidspunktet for kategoriskiftet skal bindes på egenkapitalen. I begge situationer sker efterfølgende reguleringer til dagsværdi (§ 38) over resultatopgørel­ sen og er en fri reserve. 5.6.1.2 Måling Ved første indregning måles investeringsejendomme til kostpris, som består af købsprisen og de omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen, fx advokatsalær, tinglysningsaf­ gifter og lignende. Efter første indregning skal investeringsejendommene for virksomheder, der tilvælger dagsværdimodellen i § 38, løbende reguleres til dagsværdi. Der skal ikke fore­ tages afskrivninger på ejendommene. Ved måling af dagsværdi finder de generelle bestemmelser i ÅRL anvendelse. Det indebærer, at dagsværdien af ejendommene måles til den salgsværdi, der kan konstateres for sammenlignelige ejendomme på et velfungerende marked. Hvis der ikke eksisterer salgspriser på sammenlignelige ejendomme, opgøres dagsværdien så vidt muligt til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet relevante kapitalværdi. Det er et krav, at kapitalværdien kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Det vil i praksis sige afkastbaserede værdiansættelsesmodeller (se afsnit 11.8.3 Dagsværdimåling – Særligt vedrørende ejendomme). Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal ejen­ dommen måles til kostpris. I modsætning til IFRS kræver ÅRL, at også de til ejendommen hørende forpligtelser, fx realkreditlån, måles til dagsværdi. Undlader en virksomhed at anvende § 38, eller er investering ikke virksomhedens hovedaktivitet, finder de almindelige bestemmelser for materielle anlægsaktiver anvendelse (se afsnit 5.3 Materielle anlægsaktiver). Det vil sige, at ejendommene afskrives over brugstiden, ligesom gæld måles til amortiseret kostpris.

Regnskabshåndbogen 2015

209

Investeringsejendomme

Principperne for ændring fra varebeholdninger til investeringsejendomme er p.t. ikke klar. Det er PwC’s holdning, at såfremt varebeholdninger hidtil har været målt til kostpris, skal ejendommene overføres til investeringsejendomme til dagsværdi på tidspunktet for katego­ riskiftet, og denne værdi udgør herefter kostprisen for investeringsejendommen.

5.6

Da det er frivilligt at anvende dagsværdimodellen i § 38, har nogle virksomheder i ste­ det opskrevet deres investeringsejendomme i henhold til ÅRL § 41. Denne opskrivning er modsat dagsværdiregulering efter § 38 bundet på egenkapitalen, jf. ÅRL § 49, stk. 2. Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at ændres regnskabspraksis på investeringsejendomme fra at anvende opskrivning efter § 41 til at anvende dagsværdimodellen i § 38, frigives den bundne reserve vedrørende opskrivning af ejendommen. Ændres anvendelsen derimod fra domicilejendom til investeringsejendom, forbliver den tidligere foretagne opskrivning fort­ sat bundet på egenkapitalen, da den alene frigives ved realisation.

5.6.1.3 Præsentation og oplysninger Reglerne for præsentation og oplysninger, der gælder for øvrige materielle anlægsaktiver, gælder også for investeringsejendomme. Disse bestemmelser er behandlet i afsnit 5.3 Materielle anlægsaktiver. Det kan dog være nødvendigt at foretage visse justeringer, der tager højde for, at investeringsejendomme behandles anderledes end almindelige anlægsaktiver. Eksempelvis kan det være nødvendigt at ændre eller tilføje en særlig post under hovedgrup­ pen materielle anlægsaktiver i balancen til investeringsejendomme. Virksomheder i regnskabsklasse C og D har pligt til at udarbejde en anlægsnote over anlægsaktiver, herunder investeringsejendomme. I resultatopgørelsen vises dagsværdireguleringerne af ejendomme ofte i en særskilt linje, fx i forlængelse af opgørelsen af ejendommens realiserede bruttofortjeneste. I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal de anvendte forudsætninger for opgø­ relse af dagsværdien beskrives. Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at der skal gives fyl­ destgørende oplysninger om, hvilken metode virksomheden har anvendt til at beregne dagsværdien og de væsentligste forudsætninger herfor. Dette omfatter fx hvilken værdi­ ansættelsesmodel, der er anvendt, og centrale elementer heri, og det bør oplyses, hvorvidt virksomheden har anvendt en ekstern valuar. Disse oplysninger præsenteres ofte som en generel beskrivelse i afsnittet om anvendt regnskabspraksis, suppleret med oplysninger om mere specifikke forudsætninger i en note. I tillæg til kravet om redegørelse for de anvendte forudsætninger kan uddybende information om forudsætningerne, fx spænd for forrentningskrav, forventet tomgang m.v. være værdi­ fulde for regnskabslæser. I praksis ses sådanne oplysninger ofte præsenteret i ledelsesberet­ ningen eller i en note. For investeringsejendomme, målt til dagsværdi, vil det være relevant at give oplysninger om usikkerhed ved målingen og følsomhed over for ændringer i forudsætningerne. Ud over at beskrive typen af investeringsejendomme vil det sædvanligvis være relevant at præsentere information om porteføljen, fx som følger:

Dagsværdi i DKK mio. Andel af porteføljen Med afkastkrav 8 % Med afkastkrav 7 % Med afkastkrav 5 %

Ændring i værdi ved ændring i afkast­krav på +1 %

20 100 80

10 % 50 % 40 %

-2,2 -12,5 -13,3

200

100 %

-28,5

En sådan opdeling viser porteføljens sammensætning i grupper af ejendomme med forskellige afkastkrav, og regnskabsbruger har hermed mulighed for at vurdere effekten af en ændring i afkastkravet for en given type ejendom.

210

Regnskabshåndbogen 2015

Andel af ­porteføljen

Gennemsnit­ ligt ­afkastkrav

Boligejendomme

300

60 %

5,0 %

-50

Kontorejendomme

100

20 %

6,0 %

-14

Industri- og logistik­ ejendomme

60

12 %

10,0 %

-6

Grunde

40

8%

-

-

500

100 %

5,9 %

-70

Investerings­ ejendomme i alt

En tilsvarende oversigt kan eksempelvis udarbejdes i forhold til den geografiske beliggenhed af ejendommene.

5.6.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 40 regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme. I henhold til IAS 40 kan virksomhederne enten måle investeringsejendomme til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger efter reglerne i IAS 16, jf. afsnit 5.3. Materielle anlægsaktiver eller til dagsværdi. IFRS 13 fastsætter en metodik for, hvorledes dagsværdi skal opgøres. Den valgte metode skal anvendes på alle virksomhedens investeringsejendomme – og den må kun ændres, hvis ændringen vil resultere i, at årsregnskabet bedre fører til et retvisende billede. IAS 40 angiver, at det må anses som usandsynligt, at en ændring fra måling til dagsværdi til måling til kostpris vil give et mere retvisende billede. Investeringsejendomme defineres som investering i grunde og bygninger med det formål at opnå afkast af den investerede kapital i form af lejeindtægter og/eller kapitalgevinst ved videresalg. I modsætning til ÅRL kræver IAS 40 ikke, at virksomhedens hovedaktivitet er investeringsaktivitet. Under IFRS er det derfor muligt for en produktions- eller handelsvirksomhed at måle en enkeltstående investeringsejendom til dagsværdi, til trods for at virksomhedens hovedaktivitet eksempelvis er mejeriproduktion.

Regnskabshåndbogen 2015

211

Investeringsejendomme

Ændring i værdi ­ ved ændring i afkastkrav på +1 %

Dagsværdi i DKK mio.

5.6

Alternativt kan det være relevant at oplyse fordelingen af de forskellige ejendomstyper, som fremgår af balancen, herunder det gennemsnitlige afkastkrav, som er anvendt på de respek­ tive ejendomsgrupper. Endvidere vil en indikation på følsomhed ved ændring af afkastkravet ofte være relevant for regnskabslæsere. En sådan oversigt kunne se således ud:

IAS 40 giver følgende eksempler på investeringsejendomme: • •

• •

Grunde, der besiddes med langsigtet kapitalgevinst for øje snarere end for salg som led i virksomhedens normale drift. Grunde, der besiddes for en endnu ikke bestemt fremtidig anvendelse. Har virksomheden ikke bestemt, at den vil benytte grunden i sin egen drift eller umiddelbart videresalg som led i virksomhedens normale forretning, anses grunden som erhvervet med langsigtet ka­ pitalgevinst for øje. Bygninger, der lejes ud under aftaler, som klassificeres som operationel leasing. Bygninger, der står tomme, men som besiddes med udlejningsformål for øje.

Ejendomme, der benyttes af virksomheden selv eller besiddes med salg for øje som led i virksomhedens normale aktivitet, er ikke investeringsejendomme. Investeringsejendomme under opførelse behandles også efter reglerne om investeringsejen­ domme i IAS 40. I praksis kan det skabe visse udfordringer for virksomheder at værdiansætte deres investeringsejendomme under opførelse til dagsværdi, da det kan være vanskeligt at finde et pålideligt grundlag for opgørelse af dagsværdien, hvis der hersker betydelig usikker­ hed om færdiggørelsesomkostningerne og/eller de fremtidige lejeindtægter (se mere herom under afsnit 5.6.2.2 Måling (investeringsejendomme)). Klassifikation og måling Nedenstående beslutningstræ kan anvendes til vurdering af klassifikation og princip for måling i henhold til IFRS.

Er ejendommen er- Anvendes ejendommen Er formålet at opnå et Nej hvervet med salg for øje Nej i et væsentligt omfang i Nej afkast i form af indsom led i ­virksomhedens ­virksomheden til ­ tjening fra ud­lejnings­normale ­aktivitet (dvs. administration, virksomhed og eventuelt salg inden for få år)? produktion m.v.? ­kapitalgevinst ved salg? Ja

Handels­ejendom Omsætningsaktiv. Indregnes og måles som varebeholdninger

212

Ja

Domicilejendom Materielt anlægsaktiv. Indregnes og måles som øvrige materielle anlægsaktiver

Regnskabshåndbogen 2015

Ja

Investeringsejendom Materielt anlægsaktiv. Kan måles til dagsværdi eller til kostpris med fradrag af ­ned- og ­afskrivninger

Genovervej formålet/ anvendelsen

Ejendomme, der udelukkende besiddes med henblik på videresalg, er handelsejendomme og behandles som varebeholdninger i henhold til IAS 2. En ejendom skal ikke længere behandles som en investeringsejendom, når: • •

virksomheden selv begynder at anvende bygningen (i mere end en uvæsentlig grad). Ejen­ dommen overgår her til øvrige materielle anlægsaktiver i form af en domicilejendom. virksomheden begynder at træffe foranstaltninger med henblik på at gøre ejendommen salgsklar. Ejendommen overgår her til varebeholdninger, der behandles efter reglerne i IAS 2. Der skal være tale om egentlige konstruktive ændringer.

En oversigt over reglerne om ændring af brug af en investeringsejendom fremgår i afsnit 5.6.2.1 Indregning (investeringsejendomme).

Regnskabshåndbogen 2015

213

Investeringsejendomme

Virksomheder, der besidder ejendomme, som på den ene eller anden måde udlejes, kan i større eller mindre omfang tilbyde ydelser til lejerne. Når ydelsesdelen udgør en væsent­ lig del af udlejningsaftalen, vil ejendommen ikke regnskabsmæssigt kunne behandles som en investeringsejendom. Et eksempel herpå er en virksomhed, der ejer og driver et hotel. Udlejer kan dog godt tilbyde mindre væsentlige ydelser som viceværtydelser og samtidig behandle bygningen som en investeringsejendom.

5.6

Nogle bygninger benyttes både til udlejning og af virksomheden selv. Hvis disse to dele kan sælges separat, eller hver især udlejes på en finansiel leasingaftale, skal virksomheden behandle den del af bygningen, der lejes ud, som en investeringsejendom. Når det ikke er muligt at sælge de forskellige dele af bygningen separat eller leje dem ud på en finansiel lease, klassificeres ejendommen udelukkende som en investeringsejendom, hvis det kun er en uvæsentlig del af ejendommen, der benyttes af virksomheden selv.

5.6.2.1 Indregning Kriterierne for at kunne indregne en investeringsejendom i balancen svarer til kriterierne i ÅRL. Efterfølgende og ved skift af kategori kan den regnskabsmæssige behandling illustreres således:

Ejendommens karakter

Indregning Kategoriskift i resultatopgørelse

IASstandard Kommentar

Ejendommen skal nu bruges af virksomhe­ den selv

Investerings­ ejendom4 domicil­ ejendom

Ingen resultateffekt.

IAS 16 (IAS 40.60)

Dagsværdi pr. ændrings­ datoen = ny kostpris

Ejendommen skal nu bruges til investeringsformål

Domicil­ ejendom4 investeringsejendom

Akkumuleret opskrivning indregnes via anden totalindkomst som opskrivningsreserve på egenkapitalen efter IAS 16.39. I det omfang opskrivningen er en tilbageførsel af en tidligere nedskrivning, indregnes denne del i resultatopgørelsen.

IAS 40.61

Overfør­ sel sker til dagsværdi pr. ændrings­- datoen

Nedskrivninger indregnes i resultat­ opgørelsen, medmindre der sker tilbageførsel af en opskrivningsreserve. Efterfølgende reguleringer til dags­ værdi indregnes i resultatopgørelsen. Regulering af udskudt skat følger i værdireguleringerne, det vil sige en­ ten i anden totalindkomst eller resultatopgørelsen. Ejendommen overgår til planlagt salg i selskabets or­ dinære drift1

Investerings-­ ejendom4 varebeholdninger

Ingen resultateffekt.

IAS 2 (IAS 40.60)

Dagsværdi pr. ændringsdatoen = ny kostpris

Der indgås salgsaftale med overtagelse om højst 12 måne­ der, eller betin­ gelserne i IFRS 5 er på anden måde opfyldt

Investe­ringsejen­dom, der måles til kostpris efter IAS 16 4vare­ beholdninger

Ingen resultateffekt.

IFRS 5

Se også ­afsnit 11.2

Ønsker igen at benytte ejendommen til investeringsformål

Varebe­ holdninger4 investeringsejendom

Forskellen mellem bogført værdi og dagsværdi indtægtsføres.

IAS 40.63

Dagsværdi pr. ændringsdato = ny dagsværdi

Regulering af udskudt skat ind­ regnes i resultatopgørelsen.

1) Kræver, at ejendommen udvikles for salg. Sættes ejendommen til salg i nuværende stand, er det stadig en investeringsejendom, som dog kan være omfattet af IFRS 5 om langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg.

214

Regnskabshåndbogen 2015



de afholdte omkostninger forventes at medføre en forøgelse af investeringsejendommens dagsværdi og omkostningerne kan måles pålideligt.

Under visse betingelser er det tilladt at benytte IAS 40’s regler om investeringsejendomme på ejendomme, som virksomheden leaser på operationelle leasingaftaler. Betingelserne er: • •

at ejendommen – bortset fra kriterierne om at besidde denne som led i en finansiel lea­ singkontrakt – i øvrigt opfylder betingelserne for at være en investeringsejendom at virksomheden behandler leasingkontrakten som en finansiel leasingkontrakt i henhold til IAS 17.

Dagsværdien må alene afspejle værdien over leasingkontraktens løbetid, således at der er sammenhæng til den opgjorte leasingforpligtelse. Der vil således ikke være tale om en fuld dagsværdimåling. Brug af denne bestemmelse medfører endvidere, at virksomheden i øvrigt skal benytte dagsværdimodellen for alle sine investeringsejendomme, der opfylder ovenstående krite­ rier. Dette kan synes i modstrid med de normale konventioner om at behandle en operationel leasingaftale på samme måde, som hvis virksomheden har den reelle økonomiske rådighed over ejendommen. 5.6.2.2 Måling Hvis virksomheden vælger at indregne investeringsejendomme til dagsværdi, skal reglerne om opgørelse af dagsværdi i IFRS 13 følges. IAS 40 præciserer, at dagsværdien af investe­ ringsejendomme skal afspejle den aktuelle markedssituation og forholdene på balanceda­ gen. Det betyder, at ejendommen skal værdiansættes inklusive nuværende lejekontrakt(er) og forventninger til fremtidige lejekontrakter. IFRS 13 fokuserer på de input, der anvendes til opgørelsen af dagsværdien. Der skal således gøres maksimal brug af observerbare data samt minimal anvendelse af ikke-observerbare data. IFRS 13 foreskriver generelt tre tilgange til opgørelse af dagsværdi: • • •

Markedstilgang Afkastbaseret tilgang Omkostningsbaseret tilgang.

Ledelsen skal anvende den eller de valgte værdiansættelsestilgange konsistent for alle inve­ steringsejendomme, der indregnes til dagsværdi. IFRS 13 anbefaler, om muligt, anvendelse af flere tilgange til dagsværdiansættelsen. Ved opgørelsen af dagsværdi skal ledelsen identificere det marked, hvori en transaktion af investeringsejendommen forventes at ske.

Regnskabshåndbogen 2015

215

5.6



Investeringsejendomme

Omkostninger til arbejder på en investeringsejendom skal tillægges ejendommens regnskabsmæssige værdi, når

Dagsværdien for en investeringsejendom vil normalt være baseret på en ”stand alone”-basis. I sjældne tilfælde vil der kunne argumenteres for inddragelse af synergieffekter, såfremt de er opnåelige for den typiske markedsdeltager. IAS 40 tager udgangspunkt i en forhåndsformodning om, at en virksomhed vil være i stand til løbende at opgøre sine investeringsejendomme og investeringsejendomme under opførelse til dagsværdi. IFRS 13 indeholder ikke nogen specifik angivelse af værdiansættelsesmodeller, men fokuserer primært på anvendelsen af observerbare data til brug for opgørelsen af dagsværdien. Foreligger der imidlertid ikke salgspriser på et aktivt marked, kan værdiansættelsen dog fortsat inden for rammerne af IFRS 13 foretages ud fra anerkendte værdiansættelsesmodeller på baggrund af tilbagediskonterede pengestrømme. I praksis anvendes ofte cashflow-baserede modeller, der er karakteriseret ved, at de fremtidige pengestrømme ved at besidde en investeringsejendom kapi­ taliseres ved anvendelse af en diskonteringsfaktor. Diskonteringsfaktoren fastsættes baseret på et markedsbaseret forrentningskrav for den enkelte investeringsejendom. Ved fastsættelse af de fremtidige pengestrømme foretages der et skøn over størrelsen af og tidspunktet for de forventede fremtidige ind- og udbetalinger – herunder skøn over størrelsen og tidspunktet for lejeindbetalinger, genudlejning af ikke-udlejede arealer, afholdelse af repara­ tions- og vedligeholdelsesarbejder samt afholdelse af andre omkostninger forbundet med at besidde investeringsejendomme. I nogle tilfælde vil forskellige værdiansættelsesmetoder nå frem til forskellige dagsværdier af investeringsejendommen. Standarden fastslår, at disse for­ skelle skal undersøges med henblik på at nå frem til det mest pålidelige skøn over dagsværdien. For de virksomheder, der har som regnskabspraksis at måle investeringsejendomme til dagsvær­ di, anbefales det, men kræves ikke, at virksomheden benytter ekstern ekspertise til vurderingen. Se afsnit 11.8.3 Dagsværdimåling – Særligt vedrørende ejendomme med efterfølgende fortolk­ ninger og løsninger for nærmere omtale af metoder for måling til dagsværdi. I enkelte tilfælde kan det forudses, at virksomheden ikke vil være i stand til løbende at måle en investeringsejendom til dagsværdi på pålidelig måde. En sådan situation opstår kun, når markedstransaktioner – på et for bygningen tilsvarende marked – er sjældne, og alternative opgørelsesmetoder ikke er mulige. I så fald skal ejendommen måles i overensstemmelse med IAS 16 (se afsnit 5.3 Materielle anlægsaktiver). Selvom virksomheden er nødsaget til at måle en enkelt investeringsejendom efter IAS 16, når der ikke kan findes en pålidelig dagsværdi herfor, skal virksomhedens øvrige investeringsejendomme stadigvæk måles til dagsværdi. 5.6.2.3 Oplysninger og præsentation Investeringsejendomme skal i henhold til IAS 1 præsenteres på en særskilt linje i balancen under langfristede aktiver.

216

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 40 kræver en række oplysninger, blandt andet: • • •



Når det er vanskeligt at vurdere, om en given ejendom er en investeringsejendom. Tillige skal de retningslinjer, virksomheden anvender ved klassifikation af ejendomme, beskrives. Hvorvidt der ved måling til dagsværdi anvendes en ekstern vurderingsmand. Beløb, indregnet i resultatopgørelsen: –– Lejeindtægter –– Direkte omkostninger på ejendomme, der har været udlejet i regnskabsperioden –– Direkte omkostninger på ejendomme, der ikke har været udlejet i regnskabsperioden. En anlægsnote, omfattende: –– Værdien primo –– Periodens tilgang, fordelt på egenopførte investeringsejendomme, købte investeringsejendomme, forbedringer og investeringsejendomme overtaget ved virksomhedsovertagelser –– Afgang, herunder overførsel til kategorien aktiver, der besiddes med henblik på salg, jf. IFRS 5 –– Dagsværdireguleringer netto –– Valutaomregningsdifferencer –– Overførsler til og fra handelsejendomme og domicilejendomme –– Værdien ultimo.

I modsætning til ÅRL skal anlægsnoten indeholde sammenligningstal. Endvidere skal der oplyses om: • • •

Begrænsninger i ejendomsretten m.v. Kontraktlige forpligtelser til erhvervelse eller opførelse af investeringsejendomme eller til reparations-, vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder Hvis investeringsejendomme og investeringsejendomme under opførelse måles til kostpris efter reglerne i IAS 16: –– Anvendt afskrivningsmetode –– Brugstiden eller afskrivningssatsen –– Den akkumulerede anskaffelsessum og de akkumulerede afskrivninger –– En afstemning af den regnskabsmæssige værdi (tilgange, afgange, afskrivninger, nedskrivninger, overførsler m.v.) –– Valutaomregningsdifferencer –– Oplysning om dagsværdien.

Regnskabshåndbogen 2015

217

5.6

Investeringsejendomme

PwC’s opfattelse IAS 1 kræver som udgangspunkt ikke, at dagsværdireguleringer præsenteres på en særskilt linje i resultatopgørelsen, medmindre at særskilt præsentation er væsentlig for forståelse af virksomhedens resultat. Det er PwC’s opfattelse, at dagsværdireguleringer bør præsenteres i en særskilt linje og indgå i virksomhedens driftsresultat, medmindre disse er ubetydelige.

I de særlige situationer, hvor dagsværdien for en investeringsejendom ikke kan findes (gælder også, når det er oplysningskravet ved måling til kostpris, der ikke kan opfyldes): •

En beskrivelse af investeringsejendommen –– En beskrivelse af investeringsejendommen –– En forklaring på, hvorfor dagsværdien ikke kan måles pålideligt –– Hvis det er muligt: Intervallet inden for hvilket dagsværdien sandsynligvis vil ligge.

Hvis det er virksomhedens praksis at måle investeringsejendomme til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, skal dagsværdien oplyses. I tillæg hertil finder oplysningskra­ vene i IAS 17 anvendelse, fx ved udlejning af investerings- ejendomme. Der henvises til afsnit 11.6.2.7 Oplysninger og præsentation (leasing). IFRS 13 kræver en række oplysninger vedrørende investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, bl.a.: •

• •



Metoder og de væsentligste forudsætninger anvendt ved fastlæggelse af dagsværdien af investeringsejendomme, herunder angivelse af, om dagsværdierne primært er baseret på sammenlignelige markedstransaktioner eller i højere grad på basis af andre faktorer. Information om aktiver til dagsværdi, som ikke anvendes til ”highest and best use”1 Information om, hvilket niveau investeringsejendommene indgår i i dagsværdihierakiet (Niveau 1,2 og 3) –– Niveau 1-input – Værdiansættelse baseret på noterede priser i et aktivt marked, hvor prisen anvendes direkte – ikke relevant for ejendomme –– Niveau 2-input – Værdiansættelse baseret på observerbare priser i et aktivt marked, hvor prisen er direkte eller indirekte observerbar – relevant for ejendomme –– Niveau 3-input – Værdiansættelse baseret på ikke observerbare input, hvor input er ba­ seret på antagelser, som en normal markedsdeltager vil gøre sig i forbindelse med vær­ diansættelse af aktivet – relevant for ejendomme Proces for opgørelse af niveau 3-dagsværdimålinger.

Hvis dagsværdien alene oplyses, skal der gives enkelte oplysninger, bl.a. angivelse af niveau i dagsværdihierarkiet.

5.6.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for investeringsejendomme, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

1. Det skal lægges til grund, at aktivet udnyttes bedst muligt, når der henses til, hvad der er fysisk, juridisk og finansielt muligt. Det vil som udgangspunkt være den nuværende anvendelse, men kan også være en alternativ anvendelse, fx ombygning af en erhvervsejendom til lejligheder.

218

Regnskabshåndbogen 2015

Sondring ­mellem investe­ ringsejen­ dom og varelager

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Virksomhed A er involveret i udvikling af fast ejendom. Virksomheden har købt en grund i London gennem udnyttelse af en købsoption erhvervet for nogle år siden. Købsprisen var DKK 10 mio., og den vurderede dagsværdi, som er fastsat af en uafhængig vurderingsmand, er DKK 23,7 mio. Virksomheden er uafklaret med, om grunden skal udvikles til salg, men vil fastlægge anvendelsen inden for den næste regnskabsperiode.

Grunden klassificeres som en investeringsejendom, da anvendelsen endnu ikke bestemt. Det skyldes, at ejendomme, som virksomheden ikke har besluttet, om skal indgå i egen drift eller skal sælges videre som led i virksomhedens normale forretning, anses for at være investeringsejendomme.

5.6

Problem­ stilling

Hvordan skal ledelsen indregne grunden, når den fremtidige anvendelse aktuelt ikke er fastlagt? Koncer­ nintern anvendel­ se af en ejendom

Virksomhed A ejer et hotel. Virksomhed B, en søstervirksomhed til virksomhed A, forvalter en kæde af hoteller og modtager management fees for at drive sin kæde. Virksomhed A’s hotel er udlejet til virksomhed B for DKK 2 mio. om måneden for en periode på fem år. Fortjeneste eller tab fra driften i virksomhed A’s hotel ligger hos virksomhed B. Hotellet, som virksomhed A ejer, har en anslået resterende brugstid på 40 år. Hvorledes skal hotellet klassificeres i koncernregnskabet?

Investeringsejendomme

5.6.3.1 Indregning af investeringsejendomme

I koncernregnskabet skal hotellet klassificeres som en domicilejendom, da det både er ejet og ledet af koncernen som led i dens levering af varer eller tjenesteydelser. I de enkelte virksomheders regnskaber er der tale om en operationel leasingkontrakt, som i virksomhed A’s regnskab skal klassificeres som en investeringsejendom, hvorimod virksomhed B skal behandle aftalen som en operationel leasingaftale i sit regnskab og dermed indregne lejen i resultatopgørelsen over leasingperioden. Løsningen er den samme efter ÅRL, for­ udsat at virksomhed A’s hovedaktivitet er investeringsaktivitet. Hvis situationen i stedet er, at en koncern­ virksomhed udlejer hotellet til en associeret virksomhed, som indregnes efter indre værdis metode, skal ejendommen indregnes som en investeringsejendom i koncernregn­ skabet, da joint venturet ikke konsolideres ind i koncernregnskabet.

Regnskabshåndbogen 2015

219

5.6.3.2 Måling af investeringsejendomme Problem­ stilling Skal man ved måling af investerings­ ejendomme tage højde for alternativ anvendelse?

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed har et grundareal, som anvendes til industrielt formål, og som fremadrettet som følge af en lokalplansændring kan anvendes til boligformål.

I henhold til IFRS 13 skal man ved dagsværdivurderingen bruge den højeste værdi af følgende: • Værdien

af grunden ved den aktuelle anvendelse (grunden anvendes sammen med andre aktiver, fx fabrik eller andre aktiver og forpligtelser). • Anvendes til boligformål Ved den alternative anvendelse til boligformål skal fragå omkostninger til fjernelse af fabrik og andre nødvendige om­ kostninger for at ændre anvendelsen. Dette værdiansættelses­ grundlag er alene relevant, i det omfang markedsdeltagerne i almindelighed vil se denne alternative anvendelsesmulighed som realistisk, ligesom værdiansættelsen skal afspejle, hvad markedsdeltagere i almindelighed vil betale for denne værdi. Den risiko, der er forbundet med at realisere den alternative an­ vendelse, skal således afspejles i værdiansættelsen. Endvidere skal der oplyses om, hvilke aktiver der ikke udnyttes bedst muligt (highest and best use), når der henses til, hvad der er fysisk, juridisk og finansielt muligt.

Efterføl­ gende salg af ejen­ dom under ­opførelse.

Virksomhed A har i februar 20x2 færdigopført et ejendomsprojekt, som består af 50 lejligheder. Ejendommen er opført med henblik på at beholde denne til udlejning. Den samlede kostpris udgør DKK 50 mio. Selskabet har pr. 31. december 20x1 indgået bindende aftale om salg af to af lejlighederne med en avance på TDKK 500 pr. stk. Overdragelsesdatoen på de solgte lejligheder er 1. marts 20x2. Kan avancen på 2 * TDKK 500 indregnes i årsregnskabet for 20x1?

220

Regnskabshåndbogen 2015

Idet overdragelsesdatoen er i 20x2, kan der ikke indregnes en realiseret avance i årsregnskabet for 20x1. Hvorvidt der kan indregnes en værdiregulering i årsregnskabet for 20x1 afhænger af, om denne aflægges efter ÅRL eller IFRS. Efter ÅRL: En ejendom under opførelse er ikke en investeringsejendom. Det betyder, at ejendommen skal måles efter kostprisprincippet pr. balancedagen, og det er således ikke muligt at omvurdere ejendommen til dagsværdi via resultatopgørelsen – heller ikke på den del, som er solgt i starten af det nye år. Efter IFRS: En ejendom under opførelse, hvor formålet er udlejning, er en investeringsejendom og kan derfor måles til dagsværdi. Det betyder, at et efterfølgende salg af lejlighederne kan anvendes som grundlag for værdiansættelsen. Ud fra en konkret vurdering kan salget af de to lejligheder derfor resultere i en værdiregulering af hele ejendommen i årsregnskabet for 20x1.

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder, fælleskontrollerede virksomheder og associerede virksomheder behandles i ÅRL §§ 34, 36, 37, 41, 43 a, 49, 58, 72, 76 og 87 samt IAS 27, IAS 28, IFRS 11 og IFRS 12.



Dette afsnit omhandler alene modervirksomhedens regnskabsmæssige behandling af kapitalandele. Den regnskabsmæssige behandling i koncernregnskabet fremgår særskilt af kapitel 10 Koncernregnskabet og koncernetablering. De omtalte bestemmelser gælder ligeledes for virksomheder, der ikke er koncerner, men som har investeringer i associerede virksomheder og/eller fælleskontrollerede virksomheder.

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

5.7

For en behandling af andre finansielle aktiver henvises til afsnit 5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser.

5.7.1

Årsregnskabsloven

Efter ÅRL kan alle virksomheder, uanset regnskabsklasse, måle kapitalandele i dattervirk­ somheder og associerede virksomheder til kostpris i modervirksomhedsregnskabet. Andre metoder kan tilvælges. Se afsnit 5.7.1.2 Måling. Dette skema er en oversigt over de enkelte typer af kapitalandele, deres karakteristika og kravene til indregning og måling i modervirksomhedsregnskabet.

Joint venture (fælleskontrollerede virksomheder)

ÅRL for moderselskabet

Datter­ virksomheder

Associerede virksomheder

Definition (se uddybende kommentarer ­nedenfor)

En virksomhed, der er underlagt en anden virksomheds kontrol (dens modervirksomhed)

En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder ud­ øver betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse

En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder.

Grad af ­indflydelse

Bestemmende Indflydelse

Betydelig indflydelse

Fælleskontrolleret

Stemme­andel (vej­ledende grænse)

Mere end 50 %

Mellem 20 – 50 %

Alle deltagere ­besidder samme stemme­ rettigheder

Regnskabshåndbogen 2015

221

Den efterfølgende tabel indeholder ÅRL’s definitioner af de tre typer af kapitalandele. Datter­ virksom­ hed

ÅRL definerer en dattervirksomhed som en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. • Bestemmende

indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. En sådan indflydelse foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en anden virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. • Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis modervirksomheden har: 1. råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer. 2. beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale. 3. beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse i virksomheden. 4. råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. • Eksistensen

og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købs­optioner af kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har beføjelse til at styre en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. • Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder. På baggrund af ovenstående definition kan en dattervirksomhed kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne, er det alene den virksomhed, som faktisk kan udøve den bestemmende indflydelse til at styre virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være en modervirksomhed. Definitionen svarer til IAS 27’s definition. Denne afviger på enkelte punkter fra den nye IFRS, IFRS 10. Associe­ ret virk­ somhed

En associeret virksomhed defineres som en virksomhed, der ikke er en datter­ virksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder udøver betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne. Definition svarer til IFRS’ definition på en associeret virksomhed.

Joint ­venture

Joint ventures er ikke direkte defineret i ÅRL – den anser dog et joint venture som: • en

virksomhed, der ledes sammen med én eller flere andre virksomheder. aftale virksomhederne imellem er en fælleskontrolleret aktivitet eller lignende. • en virksomhed, hvor ingen af deltagerne hver for sig har bestemmende indflydelse, men den bestemmende indflydelse udøves af deltagerne i fællesskab. • ved

Definitionen påvirkes ikke af, hvilken selskabsretlig form joint venturet drives i. Den selskabsretlige form har derimod indflydelse på mulighederne for regnskabsmæssig behandling i modervirksomhedsregnskabet.

222

Regnskabshåndbogen 2015

• •

det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og værdien af andelene kan måles pålideligt.

Dette er normalt sammenfaldende med overtagelsesdagen.



Ved første indregning måles kapitalandelen til kostpris. Kostprisen skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, fx udgifter til rådgivere. Det er ikke tilladt at indregne interne omkostninger, løn til medarbejdere m.v., der har medvirket i købsprocessen.

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

5.7.1.1 Indregning For kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures gælder de generelle krav om indregning. Det vil sige, at kapitalandelene skal indregnes i balancen, når:

5.7.1.2 Måling Der eksisterer fem muligheder for modervirksomhedens måling af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder. Disse er: 1. Måling til kostpris eller lavere genindvindingsværdi 2. Indre værdis metode 3. Måling til dagsværdi via resultatopgørelsen – kan kun anvendes af virksomheder med investering som hovedaktivitet, jf. § 38 4. Måling efter de almindelige opskrivningsregler i § 41, hvor opskrivningen bindes på egen­ kapitalen. 5. Pro rata-konsolidering – tilladt for investeringer i virksomheder, der er joint ventures, og hvor investor hæfter fuldt ud eller forholdsmæssigt for joint venturets gæld. Hver af disse metoder er beskrevet nedenfor. Ad 1) Kostpris eller lavere genindvindingsværdi Alle virksomheder, uanset regnskabsklasse, kan vælge at måle kapitalandele i dattervirk­ somheder og associerede virksomheder til kostpris. Konsekvenserne af, at modervirksomheden efter første indregning vælger at måle sine kapi­ talandele til kostpris, er: • •

ingen kontinuerlig værdiregulering af kapitalandelene. De fastholdes til oprindelig kostpris, medmindre kapitalandelene har været udsat for værdifald. at modervirksomheden som udgangspunkt skal indregne modtaget udbytte fra dattervirk­ somheder og associerede virksomheder i resultatopgørelsen. Udbyttet indregnes på det tids­ punkt, hvor det deklareres i dattervirksomheden henholdsvis den associerede virksomhed.

Udloddet udbytte fra dattervirksomheden til modervirksomheden indregnes dog kun i resultatopgørelsen hos modervirksomheden, hvis udlodningen hidrører fra indtjening, der er opnået, efter at modervirksomheden købte dattervirksomheden. Er dette ikke tilfældet, reduceres kostprisen på dattervirksomheden med den del af udbyttet, der stammer fra ind­ tjening, før modervirksomheden købte dattervirksomheden. Det skyldes, at udlodningen reelt er udtryk for hel eller delvis tilbagebetaling af investeringen.

Regnskabshåndbogen 2015

223

Det har stor betydning, om det modtagne udbytte kan indtægtsføres hos modervirksomheden, eller om det i stedet skal reducere kostprisen på investeringen. I førstnævnte tilfælde forøges de frie reserver i modervirksomheden, mens de forbliver uændrede, hvis kostprisen blot reduceres. Ad 2) Indre værdis metode Det er valgfrit for virksomheder i alle regnskabsklasser, om de efter første indregning til kostpris efterfølgende vil måle kapitalandelene efter indre værdis metode. Valget gælder for samtlige kapitalandele i den konkrete kategori, dvs. dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder. Virksomheden kan dog undlade at anvende den indre værdis metode for enkeltstående kapitalandele i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. De resterende kapitalandele i associerede virksomheder skal fortsat måles i henhold til den valgte regnskabspraksis. Den indre værdi svarer til den forholdsmæssige ejerandel af disse virksomheders egenkapi­ tal, som den kan opgøres ved brug af ejervirksomhedens regnskabspraksis og efter eliminering af interne avancer og regulering for goodwill m.v. Ved beregning af den indre værdi finder de fleste materielle bestemmelser vedrørende udar­ bejdelse af koncernregnskab tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at: • • • • •

regnskaber fra dattervirksomheder og associerede virksomheder, der ligger til grund for be­ regningen af indre værdi, skal opgøres efter de samme metoder, som anvendes af investor reglerne om virksomhedsovertagelser finder tilsvarende anvendelse på opgørelse af ind­ gangsværdierne og dermed også goodwill koncerninterne gevinster og tab skal elimineres forholdsmæssigt ud fra ejerandelen det regnskab, der ligger til grund for indregningen, må ikke have en balancedag, der ligger mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag Ved opgørelse af den indre værdi kan en associeret virksomheds seneste årsrapport benyttes, uanset om balancedagen ligger mere end tre måneder forud for balancedagen.

Det anføres i ÅRL, at hvis en dattervirksomhed udarbejder et koncernregnskab, skal dette benyttes som grundlag ved målingen. Indregner en dattervirksomhed sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier på tilsvarende vis anvendes. Ved anvendelse af indre værdis metode op- og nedskrives værdien af kapitalandelene med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhederne og de associerede virksomheders resul­ tat efter skat. Dette beløb indgår samtidig i resultatopgørelsen. Endvidere reguleres værdien af kapitalandelene med bevægelser i den regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Det resultat, der skal anvendes ved op- og nedskrivningen, er resultatet efter eventuelle elimineringer af koncerninterne avancer og tab på immaterielle anlægsaktiver og materielle aktiver og varebeholdninger samt eventuel afskrivning på koncerngoodwill og merværdier knyttet til kapitalandelene. Modtages der udbytte i året fra en dattervirksom­ hed, en associeret virksomhed eller joint venture skal dette ligeledes fragå den regnskabs­ mæssige værdi af kapitalandele.

224

Regnskabshåndbogen 2015

Ad 3) Dagsværdi over resultatopgørelsen Hvis modervirksomheden er en investeringsvirksomhed, kan kapitalandelen måles til dagsværdi over resultatopgørelsen efter § 38. Ved investeringsvirksomhed forstås virksom­ heder, der har investering som hovedaktivitet. Dette kan eksempelvis være investeringer i råvarer, aktier, obligationer eller investeringsejendomme. Almindelige holdingselskaber er ikke omfattet af definitionen. Det skal fremhæves, at det er valgfrit for ledelsen i investeringsvirksomheden, om man ønsker at indregne kapitalandelene og eventuelt tilhørende forpligtelser til dagsværdi. Ad 4) Opskrivning efter de almindelige opskrivningsbestemmelser Alle modervirksomheder kan som et regnskabspraksisvalg vælge at opskrive kapitalandele efter de almindelige opskrivningsbestemmelser i § 41. Forskellene mellem de to metoder fremgår af dette skema:

Moderselskabet er ikke en ­investeringsvirksomhed

Moderselskabet er en investeringsvirksomhed

Dagsværdien stiger (opskrivning)

Direkte på egenkapitalen efter fradrag af ­eventuel udskudt skat herpå

Direkte i resultat­ opgørelsen

Dagsværdien falder (nedskrivning)

Tilbageførsel af tidligere opskrivning ­direkte Direkte i resultat­ på egenkapitalen. Hvis ned­skrivning > opgørelsen tidligere opskrivning, så føres det overskydende beløb direkte i resultatopgørelsen

Krav om binding på egen­kapitalen som særskilt ­reserve

Ja Nej Reserve for opskrivning af anlægsaktiver jf. § 41

Måling af finansielle Måles efter de almindelige regler ­forpligtelser, der finansierer investeringen

Måles til dagsværdi

For overvejelser om opgørelse af dagsværdi henvises til afsnit 11.8 Opgørelse af dagsværdi.

Regnskabshåndbogen 2015

225

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

Reserven kan elimineres med virksomhedens eller andre dattervirksomheders/associere­ de virksomheders underskud, men kan i øvrigt ikke formindskes på anden måde, end i det omfang de opskrevne kapitalandele realiseres, eller opskrivningen tilbageføres på grund af et ændret regnskabsmæssigt skøn.



Et beløb, svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, skal indregnes i posten ”Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode” under egenkapitalen. Nettonedskrivninger skal fragå heri, så længe værdien af reserven er positiv. Reserven må ikke blive negativ. Et eventuelt overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som dermed reduceres.

Ad 5) Pro rata-konsolidering af visse joint ventures Fælleskontrollerede virksomheder, for hvilke investor hæfter fuldt ud eller forholdsmæs­ sigt for gælden, kan pro rata-konsolideres. Det omfatter eksempelvis interessentskaber og partrederier. Hvis en virksomhed vælger at anvende pro rata-konsolidering, skal virksomheden måle posterne i den fælleskontrollerede virksomhed efter sin egen regnskabspraksis. Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at det er væsentligt, at aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i den fælleskontrollerede virksomhed indregnes og måles i forhold til den rapporterende virksomheds regnskabspraksis, således som det også gælder ved almindelig konsolidering i et koncernregnskab. Er dette i væsentligt omfang ikke muligt, må pro rata-konsolidering, ifølge bemærkningerne til lovforslaget, ikke benyttes. 5.7.1.3 Præsentation og oplysninger Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indeholde en beskrivelse af, hvilke metoder og grundlag der benyttes til at foretage op- og nedskrivninger på kapitalandele.

Klassifikation af indtægter fra kapitalandele Kapitalandelene er ­indregnet til kostpris

Indtægter i form af udbytte fra kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal indregnes som særskilte poster i resultatopgørelsen. Eventuelle nedskrivninger klassificeres som en særskilt post i resul­ tatopgørelsen benævnt ”Nedskrivning af finansielle aktiver”.

Kapitalandelene er ­indregnet til indre værdi

Resultatandele fra dattervirksomheder henholdsvis associerede ­virksomheder skal klassificeres som to særskilte poster i resultatopgørelsen, henholdsvis ”Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder” og ”Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder”.

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder klassificeres som udgangspunkt som anlægsaktiver. ÅRL har dog forudsat, at kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder også kan være omsætningsaktiver. Dette er relevant, når kapi­ talandele er erhvervet udelukkende med henblik på videresalg. I henhold til ÅRL skal kapitalinteresser i tilknyttede virksomheder præsenteres som en sær­ skilt post i balancen. Tilknyttede virksomheder omfatter ud over dattervirksomheder også kapitalandele i modervirksomheder og søstervirksomheder. Kapitalandele i associerede virksomheder skal ligeledes præsenteres som en særskilt post i balancen.

226

Regnskabshåndbogen 2015

Virksomheder, der aflægger regnskab efter klasse C og D, skal medtage en anlægsnote med oplysning om kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder samt interes­ sent- og kommanditselskaber. Oplysningskravene fremgår af nedenstående oversigt:

Krav om oplysning for ­kapitalandelene i datter- og associerede virksomheder?

Regnskabsklasse B

Regnskabsklasse C og D

Særskilt post i balancen for ­kapitalandelene?

Ja

Ja

Navn, hjemsted og retsform

Ja

Ja

Ejerandel, egenkapital og ­resultat

Ja

Ja

Anlægsnote om ­kapital­andelene

Nej

Ja

5.7.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 27 regulerer den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures i modervirksomhedsregnskabet. Derimod findes definitionerne på associerede virksomheder og joint ventures i henholdsvis IAS 28, IFRS 10 og IFRS 11, ligesom disse foreskriver den regnskabsmæssige behandling i koncernregnskabet. IFRS 11 angiver den regnskabsmæssige behandling af joint operations i såvel moderselskabsregnskabet som koncernregnskabet.

Regnskabshåndbogen 2015

227

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

For hver dattervirksomhed og associeret virksomhed suppleres oplysningerne endvide­ re med ejerandel samt egenkapital og resultat i henhold til sidste godkendte årsrapport. Oplysningerne om egenkapital og resultat kan udelades, såfremt datter- eller associerede virksomheder ikke har pligt til at aflægge årsrapport, og virksomheden ejer mindre en 50 % af egenkapitalen, eller virksomheden indgår i virksomhedens koncernregnskab ved konsoli­ dering. Det samme gælder, hvis kapitalandelen indregnes efter indre værdis metode.



Virksomheden skal oplyse om navn, hjemsted og retsform (fx ApS eller A/S) for hver af virk­ somhederne, som virksomheden har kapitalandel i. Oplysningerne kan udelades, såfremt de kan volde betydelig skade for virksomheden, eksempelvis af konkurrencemæssige hensyn. Udeladelsen af denne oplysning skal nævnes i noten.

IFRS for moder­ selskabet Definition (se uddybende ­kommen­­- tarer ­nedenfor)

Datter­ virksomheder

Associerede virksomheder

Joint Venture Joint operations (fælleskontrollerede (fælles­kontrollerede virksomheder) aktiviteter)

En virksomhed, der er underlagt investors bestemmende indflydelse

En virksomhed, som er underlagt investors betydelige indflydelse

En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder.

En virksomhed, som virksom­heden leder sammen med en eller flere andre virksomheder.

Parterne har adgang til nettoaktiverne i arrangementet og nettoresultatet heraf.

Parterne har direkte adgang til aktiverne i arrangementet og er forpligtede i forhold til gælden i arrangementet.

Grad af­ indflydelse

Bestemmende Indflydelse

Betydelig ­indflydelse

Stemme­ andel (vej­ le­den­de grænse)

Mere end 50 %

Mellem 20-50 %

Ingen bestemt ­ejerandel

Afgøres ud fra realia inklusive ­ otentielle stemmerettigheder p

Måling ved 1. indregning Efterfølgen­ de måling

Fælleskontrolleret

Afgøres ud fra aftalens indhold

Kostpris Kostpris eller dagsværdi

Indregning af andel af aktiver og forpligtelser

Den efterfølgende tabel indeholder IFRS definitioner af de tre typer af kapitalandele.

228

Regnskabshåndbogen 2015

Nedenstående tre forhold skal være til stede, for at der er tale om et moder-/datterselskabsforhold og der dermed er tale om kontrol: 1. Investor har bestemmende indflydelse over virksomheden. Dvs., at investor har mulighed for at styre de aktiviteter, som har størst indvirkning på de økonomiske resultater i virksomheden. 2. Eksponering over for eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra investors involvering i virksomheden. Dette betyder, at investors afkast i et ikke ubetydeligt omfang kan variere som følge af virksomhedens finansielle præstationer.

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

Dattervirk­ somhed ­ (IAS 27)

3. Muligheden for direkte at udnytte den bestemmende indflydelse til at påvirke størrelsen af investors afkast. En virksomhed, som investor kan udøve betydelig indflydelse over. Dette forstås som mulighe­ den for at deltage i de økonomiske og driftsmæssige beslutninger med henblik på at opnå øko­nomiske fordele herfra.



Associeret virksom­ hed (IAS 28)

Joint arran­ Fælleskontrollerede aktiviteter (»joint arrangements«) opdeles i enten fælleskongements trollerede aktiviteter (»joint operations«) eller fælleskontrollerede virksomheder (IFRS 11) (»joint ventures«). Joint arrangements er et kontraktligt samarbejde, hvorved to eller flere parter i fællesskab har kontrol over en aktivitet eller en virksomhed. Der henvises til ovenstående tre betingelser (jf. IFRS 10) for definition af kontrol.

5.7.2.1 Indregning og måling I modsætning til ÅRL er det ikke tilladt at benytte indre værdis metode i modervirksomhedens årsregnskab1. Der kan således alene anvendes kostpris eller dagsværdi efter IFRS. I praksis måler modervirksomhederne oftest deres kapitalandele til kostpris, da det kan være vanskeligt at opgøre en dagsværdi på kapitalandelene, når der er tale om ikke-børsnoterede kapitalandele. Kostpris opgøres inklusive transaktionsomkostninger. Ved måling til dagsværdi finder de almindelige bestemmelser i IAS 39 anvendelse. Det betyder, at dagsværdireguleringer som hovedregel skal indregnes i anden totalindkomst (klassifikation som ”disponibel for salg”). Styres og evalueres investeringerne på et dagsværdigrundlag – hvil­ ket typisk vil være tilfældet i investeringsvirksomheder – kan dagsværdireguleringer indreg­ nes i resultatopgørelsen (klassifikation som ”dagsværdi over resultatopgørelsen”). Bemærk i øvrigt, at ændringer til IAS 27 betyder, at investeringsvirksomheder fra 1. januar 2014 ikke skal konsolidere investeringer og dermed kan undlade koncernregnskabet. Se mere herom under afsnit 10.2 Koncernregnskabet og konsolidering – internationale standarder. IAS 36 om nedskrivning af anlægsaktiver finder også anvendelse for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der måles til kostpris. Der henvises til afsnit 5.8 Nedskrivning af anlægsaktiver samt nedenstående afsnit.

1. IAS 27 er ændret, således at det fra 1. januar 2016 vil blive muligt at anvende indre værdis metode i modervirksomhedens regnskab for kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures.

Regnskabshåndbogen 2015

229

En eventuel nedskrivning skal ikke henføres til en beregningsmæssig goodwill. Det betyder, at en nedskrivning senere kan tilbageføres. Det er modsat, hvad der gælder for goodwill i kon­ cernregnskabet. Tab i den virksomhed, der er investeret i, er en klar indikator på, at også even­ tuelle lån til virksomheden er udsat for værdiforringelse. En sådan værdiforringelse behandles og klassificeres efter reglerne i IAS 39. Hvis kapitalandelene opfylder betingelserne for at være langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg efter IFRS 5, klassificeres de som sådanne i balancen og måles til den laveste værdi af bogført værdi og dagsværdi med fradrag af estimerede salgsomkostninger. Kapitalandele, der måles til dagsværdi, skal dog fortsat måles til dagsværdi efter de almindelige regler herom og ikke efter de særlige regler i IFRS 5. Der henvises til afsnit 11.2 Aktiver i midlertidig besiddelse og ophørte aktiviteter. Andele i fælleskontrollerede aktiviteter og aktiver indregnes på samme måde som i koncernregnskabet, det vil sige i forhold til investors interesse heri. Udbytte fra en dattervirksomhed, en associeret virksomhed eller et joint venture indregnes som en indtægt på deklareringstidspunktet. Udbytte, der overstiger investors akkumulerede resultatandel i virksomheden, udgør ikke en reduktion af kostprisen. Overstiger udbyttet årets indtjening, skal der foretages nedskrivningstest efter IAS 36. Det samme gælder, hvis den bogførte værdi af nettoaktiverne i den pågældende virksomhed er lavere i koncernregnskabet end den bogførte værdi af kapitalandelen. IAS 27 har specifikke regler omkring omstruktureringer, hvor en modervirksomhed etable­ rer en ny overliggende modervirksomhed. Såfremt omstruktureringen i øvrigt ikke medfører ændringer i værdierne i koncernen, og ejerstrukturen forbliver uændret, skal den nye moder­ virksomhed indregne kapitalandelen i den ”gamle” modervirksomhed til den regnskabs­ mæssige værdi af dette selskabs nettoaktiver på tidspunktet for omstruktureringen. 5.7.2.2 Oplysninger og præsentation Ifølge IAS 1 er kapitalandele i datter- og associerede virksomheder som udgangspunkt langfristede aktiver. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der besid­ des med henblik på salg, skal dog præsenteres som separate kortfristede aktiver i balancen. Gevinst/tab ved værdiregulering/salg skal vises som en særskilt post i resultatopgørelsen. IFRS 12 kræver følgende oplysninger i modervirksomhedens årsregnskab for såvel dattersom associerede virksomheder: • •

Anvendt regnskabspraksis i form af anvendt metode til måling af kapitalandelene Oversigt over væsentlige investeringer i datter- og associerede virksomheder, herunder: –– navn –– hjemsted –– ejerandel og stemmeandel (hvis forskellig fra ejerandel).

Herudover skal man være opmærksom på oplysningskravene omkring transaktioner med nærtstående parter i henhold til IAS 24, hvor transaktioner med datter- og associerede sel­ skaber kan være relevant. Der henvises til afsnit 11.4 Nærtstående parter.

230

Regnskabshåndbogen 2015

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælleskontrollerede virksomheder, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår. 5.7.3.1 Indregning af kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

Overgang fra associeret virksomhed til andre ka­ pitalandele ÅRL

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed ejer kapitalandele i en associeret virksomhed, optaget til indre værdi efter ÅRL § 43 a. Nu ændres virksomhedens ejerandel, eftersom en af de øvrige aktionærer i virksomheden øger sin ejerandel. Den regnskabs­ aflæggende virksomheds ejerandel ­reduceres derfor, så der ikke længere er tale om en associeret virksomhed.

Aktiebesiddelser i virksomheder, som hverken er dattervirksomheder eller associerede virksomheder, indregnes til dagsværdi. Kan en pålidelig dagsværdi ikke estimeres, anvendes kostprisen i stedet. Når der ikke længere er tale om en associeret virksomhed, anvendes den hidtidige indre værdi som kostpris ved denne første indregning som andre kapitalandele. Overgang fra indre værdi til dagsværdi fører derfor ikke i sig selv til en regulering af kapitalandelenes værdi på tidspunktet for overgangen. I umiddelbar forlængelse af, at den indre værdi er blevet aktiernes nye kostpris, foretages en dagsværdiregulering efter § 37. Denne regulering skal foretages efter de sædvanlige regler, det vil sige via resultatopgørelsen som en værdiregulering af finansielle aktiver efter § 37, og den del af indre værdis reserve, der kan henføres til den pågældende kapitalandel opløses i forbindelse med overgangen.

Med hvilken værdi skal indregning foretages, når der ikke længere er tale om en associeret virksomhed?

Indregning af udbytter ved virk­ somheds­ køb i året IFRS

I januar 20x2 køber modervirksomhed en ny virksomhed. På generalforsamlingen den 1. marts 20x2 (virksomheden har kalenderårsregnskab) vedtages en udbytteudlodning på TDKK 6.000. Endvidere bemyndiger generalforsamlingen bestyrelsen til at udlodde ekstra­ ordinært udbytte på maksimalt TDKK 7.500 pr. år. Den 16. oktober 20x2 vedtager bestyrelsen inden for bemyndigelsen og lovens rammer at udbetale TDKK 5.000 i ekstraordinært udbytte.



Problem­ stilling

I denne situation anses bestyrelsens vedtagelse som deklarering, og moder-­ virksomheden skal derfor indregne i alt TDKK 11.000 i udbytte i deres årsregn­- skab for 20x2. Overstiger udbyttet årets overskud ­eller overstiger den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelen nettoaktiverne i koncernregnskabet, foretages en ­ned­skrivningstest.

Hvordan skal udbyttet behandles i ­modervirksomheden?

Regnskabshåndbogen 2015

Kapitalandele i datter-, fællesledede og associerede virksomheder

5.7.3

231

Problem­ stilling Indregning af udbytter ved virk­ somheds­ køb i året ÅRL

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Virksomhed A køber Virksomhed B den 1. juli 20x1. Virksomhed B har ­underliggende dattervirksomheder, som i august 20x1 har udloddet DKK 10 mio. til Virksomhed B som ekstraordinært udbytte. Det antages, at Virksomhed B kan indtægtsføre hele beløbet, idet dette vedrører perioden, efter Virksomhed B har købt de underliggende virksomheder. Virksomhed B udlodder de DKK 10 mio. videre til Virksomhed A i september 20x1 via et ekstraordinært udbytte.

Det er PwC’s opfattelse, at begge ­metoder kan anvendes, forudsat at dette sker konsekvent. Baggrunden for, at hele beløbet derved tillades indtægtsført hos Virksomhed A, er, at der påviseligt er kommet en indtægt i den virksomhed – Virksomhed B – som ­Virksomhed A har købt, og denne ­indtægt er opstået efter købet.

Virksomhed B-­koncernen har tjent DKK 1 mio. i perioden efter købet den 1. juli 20x1 og frem til udlodningen i september 20x1. Hvor meget kan Virksomhed A ­indtægtsføre? Må der kun indtægtsføres DKK 1 mio., svarende til Virksomhed B­-koncernens indtjening efter Virksomhed A’s overtagelse, eller kan hele udbyttet indtægtsføres, idet det er muligt at indtægtsføre dette fuldt ud hos Virksomhed B? Måling af fælleskon­ trollerede virksom­ heder og associerede virksom­ heder efter forskellige regler i mo­ dervirksom­ heden

En virksomhed har investeret i flere virksomheder, som falder under kategorien fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures) samt associerede virksomheder. Virksomheden ønsker at indregne de fælleskontrollerede virksomheder efter indre værdis metode, mens de associerede virksomheder ønskes målt til kostpris. Er dette muligt?

ÅRL

Associerede virksomheder indregnes som udgangspunkt til kostpris, jf. § 36, og kan efterfølgende reguleres til indre værdi, jf. § 43 a. Fælleskontrollerede virksomheder er ikke klart defineret i ÅRL, men vil i praksis være omfattet af begrebet betydelig indflydelse, som omfatter de associerede virksomheder. Lovteknisk anses fælleskontrollerede virksomheder således som en del af de associerede virksomheder. ÅRL har ikke forudset, at fællesledede virksomheder skal behandles anderledes end associerede virksomheder, bortset fra muligheden for at pro rata­konsolidere, når den regnskabsaflæggende virksomhed hæfter for gælden. På baggrund heraf er det ikke muligt at måle de to typer investeringer forskelligt. Den regnskabsmæssige behandling ved investering i virksomheder, der er fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures) samt associerede virksomheder, skal således være sammenfaldende.

232

Regnskabshåndbogen 2015

Indre værdis metode og salg til un­ derliggende selskab

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Virksomhed M ejer 50 % af virksom­ hed D og indregner denne efter indre værdis metode. M sælger et patent til D med en avance på 20. Hvorledes påvirker denne transaktion M’s indregnede værdi af kapitalandelene i D?

Når indre værdis metode anvendes, skal avance ved salg til denne underliggende enhed elimineres forholds­mæssigt. I dette tilfælde vil M’s indre værdi af D ­således blive påvirket med ­10 som udtryk for en forholdsmæssig reduktion af værdien af patentrettigheden.

ÅRL

Nedskrivning af anlægsaktiver (”impairment test”)

5.8

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

Problem­ stilling

Nedskrivning af anlægsaktiver er behandlet i ÅRL §§ 42, 49, 53 og 88 samt IAS 36.

5.8.1

Årsregnskabsloven

Efter ÅRL skal anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi nedskrives til genindvindingsvær­ dien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi, aktivet står opført til. Det er ikke i sig selv nødvendigt, at værdifaldet skal anses som vedvarende. Det ligger dog implicit i bestem­ melserne, eftersom grundlaget for nedskrivningen sædvanligvis er kapitalværdien. Følgende anlægsaktiver skal underkastes en nedskrivningstest: • • • •

Alle poster under ”Immaterielle anlægsaktiver”, inklusive goodwill Poster under ”Materielle anlægsaktiver”, der ikke måles til dagsværdi Finansielle anlægsaktiver, som opgøres til amortiseret kostpris Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Hovedprincipperne kan anskueliggøres således:

Er der en ekstern/intern indikation på et nedskrivningsbehov?

Ja

Nej

Foretag vurdering af genindvindingsværdi

Der foretages ikke yderligere

Den højeste af

Kapitalværdien

Nettosalgspris

}

Hvis den højeste af disse er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der indregnes en nedskrivning svarende til forskellen

Regnskabshåndbogen 2015

233

Genindvindingsværdien for et aktiv er den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien med fradrag af omkostninger ved et salg. Kapitalværdien er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Af bemærkningerne til lovforslaget til ÅRL fremgår det, at kapitalværdien altid skal fastsættes konkret og så vidt muligt ud fra aktivets forventede bidrag til nettopengestrømmene. Nettosalgsprisen er den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen med fradrag af forven­ tede salgsomkostninger. Nedskrivningstesten skal som udgangspunkt gennemføres for hvert enkelt pengestrøms­ frembringende aktiv. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der samlet kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. Endvidere fremgår det, at en nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver skal fordeles systematisk på de enkelte aktiver. Selvom der ved vurderingen af, om der skal foretages nedskrivning, principielt også skal tages hensyn til midlertidige udsving i salgsværdien, vil sådanne udsving normalt ikke få væsentlig betydning for målingen. Det skyldes, at mindre udsving ikke nødvendigvis er et udtryk for, at kapitalværdien ændres. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget til ÅRL vil mere varige fald i aktivets salgsværdi imidlertid normalt føre til, at virksomheden før eller siden skal nedskrive aktivet, da der ofte er en sammenhæng mellem salgsværdien og kapitalværdien. Ændres grundlaget for en nedskrivning, så de forudsætninger og karakteristika, som førte til nedskrivningen, ikke længere er til stede, skal nedskrivningen tilbageføres. Dette gælder også for goodwill og andre immaterielle aktiver, og tilbageførelsen skal ske efter reglerne om ændring i et regnskabsmæssigt skøn. Der henvises til afsnit 4.8 Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl. ÅRL indeholder ingen detailbestemmelser om gennemførelse af nedskrivningstests. Regler­ne udfyldes af de detaljerede bestemmelser i IAS 36.

5.8.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 36 indeholder bestemmelser om nedskrivning af aktiver. En række aktiver, som behandles særskilt i andre standarder, er ikke omfattet af IAS 36. Det gælder blandt andet for varelagre, som behandles i IAS 2, entreprisekontrakter, som behandles i IAS 11 og finansielle aktiver som behandles i IAS 39. De omfattede aktiver svarer i al væsentlighed til aktiverne, omfattet af ÅRL’s bestemmelser om nedskrivning. De overordnede bestemmelser i IAS 36 svarer til ÅRL. IAS 36 er dog langt mere detaljeret og mere restriktiv for så vidt angår goodwill.

234

Regnskabshåndbogen 2015

Krav til nedskrivningstest

Aktivgrupper

Krav om årlig egentlig nedskrivningstest, uanset om der er indikationer for nedskrivningsbehov

• Goodwill

Krav om årlig (på balance­ datoen) vurdering af, om der er indikationer på nedskrivningsbehov ­eller ­behov for tilbageførsel heraf

• Alle

• Immaterielle • Immaterielle

aktiver med ubestemmelig brugstid aktiver, der ikke er færdige til brug (udviklingsprojekter).

øvrige poster under ”Immaterielle anlægsaktiver” under ”Materielle anlægsaktiver”, der ikke skal måles til dagsværdi • Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der måles til kostpris.

Ved den årlige vurdering af nedskrivningsbehov skal virksomheden som minimum overveje disse eksterne og interne indikationer:





• • •



Væsentlige fald i det pågældende aktivs (eller gruppe af aktivers) markedsværdi ud over den planlagte afskrivning ved brug af aktivet. Væsentlige ændringer, der har en negativ effekt på virksomheden, inden for teknologi, markedsforhold samt det økonomiske og lovgivningsmæssige område, i hvilket virksomheden opererer, eller som aktivet tilhører. En stigning i det generelle renteniveau eller andre markedsafkast, som formodes at have en væsentlig afsmittende virkning på virksomhedens diskonteringsfaktor og dermed akti­ vets beregnede kapitalværdi. En virksomheds regnskabsmæssige indre værdi overstiger dens markedsværdi. Aktivet er fysisk beskadiget eller forældet. Anvendelsen af aktivet ændres eller vil blive ændret væsentligt med negativ økonomisk betydning for virksomheden. Disse ændringer kan være forårsaget af planer om at afvikle eller omstrukturere et forretningsområde, hvortil aktivet kan henføres. Det fremgår af den interne regnskabsrapportering, at et aktiv har eller vil få en lavere ydeevne end forventet.

Udlodning af udbytte fra dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, der overstiger årets resultat, er yderligere en indikation på, at der i modervirksomhedsregn­ skabet kan være et nedskrivningsbehov på værdien af kapitalandelene i sådanne virksomhe­ der. Tilsvarende gælder, hvis den regnskabsmæssige værdi af den pågældende virksomheds nettoaktiver er lavere i koncernregnskabet end den bogførte værdi af datterselskabets aktiver.

Regnskabshåndbogen 2015

235



• Poster

I lighed med bestemmelserne i ÅRL skal aktivet nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.



Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

5.8.2.1 Identifikation af nedskrivningsbehov IAS 36 skelner mellem to aktivgrupper i relation til nedskrivning.

IAS 36 foreskriver, at der ved vurdering af eventuelle indikationer skal tages højde for væsentlighed, således at tilstedeværelsen af indikationer på værdifald ikke nødvendigvis fører til nedskrivning. Dette kan være tilfælde, hvor tidligere nedskrivningstest har vist en væsentlig merværdi i forhold til den bogførte værdi, eller i tilfælde hvor tidligere test har vist, at værdien på aktivet ikke er påvirket af den pågældende indikation på værdifald. 5.8.2.2 Måling af genindvindingsværdien I lighed med ÅRL er genindvindingsværdien den højeste værdi af salgsværdien med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdien. Salgsværdien med fradrag af salgsomkostninger Salgsværdien opgøres i overensstemmelse med vejledningen i IFRS 13. Der henvises til afsnit 11.8. Dagsværdimåling. Meget få aktiver, som testes for nedskrivningsbehov, bliver handlet i et aktivt marked og klassificeres derfor ikke som Niveau 1 i dagsværdihierakiet. En opgørelse af dagsværdien ved anvendelse af flere anerkendte værdiansættelsesmetoder vil derfor være relevant. Salgsomkostninger omfatter: • • •

Omkostninger til juridisk bistand m.v. Stempelomkostninger Omkostninger til at nedtage aktivet og sætte det i salgbar tilstand.

Kapitalværdien Kapitalværdien skal efter IAS 36 beregnes således: • •

Først estimeres de fremtidige betalingsstrømme ved fortsat brug af aktivet og efterfølgende afhændelse. Herefter tilbagediskonteres disse betalinger med den relevante diskonteringsfaktor.

Ved estimeringen af de fremtidige pengestrømme skal der tages udgangspunkt i virksomhedens budgetter og prognoser over de forventede ind- og udbetalinger fra de pågældende aktiver i brugsperioden. Endvidere indgår aktivernes eventuelle residualværdier ved udløbet af de fastlagte brugsperioder. Ind- og udbetalingerne skal opgøres før finansieringsomkostninger og skat. De anvendte budgetter og prognoser skal være udarbejdet på baggrund af realistiske og veldo­ kumenterede forudsætninger og skal repræsentere ledelsens bedste skøn over den fremtidige udvikling. Budgettet skal være godkendt af den øverste ledelse.

236

Regnskabshåndbogen 2015

Ved opgørelsen af pengestrømmene må der ikke tages hensyn til virkningen af fremtidige forventede omstruktureringer, medmindre virksomheden har forpligtet sig til at foretage omstruk­ tureringen regnskabsmæssigt. Der henvises til afsnit 5.12 Hensatte forpligtelser, som angiver, hvornår en virksomhed kan anses at have forpligtet sig til at foretage en omstrukturering. Det beløb, virksomheden forventer at modtage, når den afhænder aktivet ved brugstidens ophør, skal indregnes. Modsat skal omkostninger ved afhændelsen fratrækkes. Til fastlæggelse af det forventede afhændelsesbeløb skal virksomheden tage udgangspunkt i den aktuelle pris for tilsvarende aktiver med ”opbrugt” brugstid, der har været benyttet under de samme forhold, som det pågældende aktiv forventes at skulle være underlagt. De aktuelle priser skal justeres for effekten af fremtidige prisstigninger som følge af inflation og mere specifikke prisstigninger. Tages der ved fastlæggelse af diskonteringsfaktoren højde for denne prisudvikling, skal de dog ikke indregnes i pengestrømmene, da man i så fald vil indregne dem dobbelt. Er de forventede pengestrømme opgjort i en fremmed valuta, skal disse omregnes ved anvendelse af spotkursen på balancedatoen. Diskonteringsfaktoren skal tage hensyn til de specifikke risici, som markedet må antages at tillægge en investering i det pågældende aktiv. Diskonteringsfaktoren skal ikke afspejle risici, der er taget højde for ved vurderingen af de fremtidige pengestrømme. Når en aktivspecifik diskonteringsfaktor ikke kan aflæses ud fra et marked, skal virksomheden anvende en tilnærmet metode til bestemmelse heraf. Virksomheden vil typisk anvende WACC som diskonteringsrente.

Regnskabshåndbogen 2015

237

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

Budgettet og prognoserne over de fremtidige pengestrømme skal udtrykke virksomhedens forsatte brug af aktivet i dets nuværende stand. Det indebærer, at hvis der efter erhvervelsen af aktivet er sket væsentlige forbedringer, og disse forbedringer udmønter sig i forøgede pen­ gestrømme, skal der også tages hensyn hertil ved beregning af kapitalværdien af aktivet. Derimod må effekten af planlagte forbedringer ikke indgå i budgetterne. Det er heller ikke tilladt at indregne effekten af pengestrømmene af fremtidige forventede investeringer, som virksomheden endnu ikke er forpligtet til at gennemføre. I de forventede pengestrømme skal vedligeholdelsesomkostninger, der er nødvendige for at holde aktivet i en sådan stand, at det kan bibringe de forventede pengestrømme, derimod indregnes.



De anvendte prognoser og budgetter må ikke overstige fem år, medmindre en længere periode kan forsvares. Det skyldes, at der ofte vil være knyttet for stor usikkerhed til de skøn, der ligger ud over fem år. Prognoser for pengestrømme ud over de fem år – det vil sige for den resterende del af brugsperioden – skal derfor normalt estimeres ved at ekstrapolere det seneste prognoseår med en fastsat vækstfaktor. Ved fastlæggelsen af denne vækstfaktor skal der tages hensyn til væksten inden for den pågældende branche og det marked, hvor den pågældende aktivitet udøves. Der må kun benyttes en konstant eller faldende vækstrate, medmindre det konkret kan påvises, at vækstraterne i den pågældende branche må forventes at være højere.

WACC

Vægtet afkastkrav til egenkapital + vægtet afkastkrav til fremmedkapital

Vægtet afkastkrav til egenkapitalen

Egenkapitalandel × (risikofri rente + (markedsrisikopræmie × gearet beta))

Vægtet afkastkrav til fremmedkapitalen

Fremmedkapitalandel × (fremmedkapitalens afkastkrav × (1 ÷ effektiv skattesats))

Risikofri rente

Den risikofrie rente afspejler afkastet for en langsigtet risikofri investering. Denne antages ofte at svare til den effektive rente på en 10-årig eller 20-årig statsobligation.

Markedsrisiko­ præmie

Markedsrisikopræmien afspejler det merafkast, som investorerne kræver for at påtage sig en risiko svarende til markedsporteføljen (fx indeks over OMX Copenhagen).

Ugearet beta

Den ugearede beta er et udtryk for en virksomheds driftsmæssige risiko og bør estimeres ud fra sammenlignelige børsnoterede virksomheder. En virksomhed med driftsmæssig risiko svarende til aktiemarkedets gennemsnitlige risiko vil have en ugearet beta på omkring 0,85-0,90.

Gearet beta

Ugearet beta er udtryk for fuld egenkapitalfinansiering. Investor kan geare investeringen ved finansiering med gæld, hvilket forøger den finansielle risiko. Fx medfører 50 % gældsfinansiering, at gearet beta udgør 2 × ugearet beta.

Ved beregningen af kapitalværdien skal der fastlægges en diskonteringsfaktor, som ifølge IAS 36 skal opgøres før skat. Dette har været meget omdiskuteret, idet diskonteringsfaktoren før skat vanskeligt lader sig fastsætte. Der kan findes vejledning i IAS 36.BCZ85, som indehol­ der et eksempel, der viser beregningen af før skat-diskonteringsfaktoren. Som det fremgår af eksemplet, foretages der en efter skat-beregning af kapitalværdien, hvor de faktiske skatteud­ betalinger indgår i pengestrømmene, og diskonteringsfaktoren er efter skat. Herefter findes den diskonteringsfaktorer, som – anvendt på pengestrømmene før skat – giver samme kapi­ talværdi. Ved beregning af nettosalgsprisen ved brug af en discounted cash flow-model skal diskonteringsfaktoren derimod være efter skat. Cash Generating Unit I mange tilfælde vil det ikke være muligt hverken at bestemme salgsværdi eller kapitalværdi for et enkelt aktiv. Det vil være tilfældet i de situationer, hvor aktivet ikke genererer indbetalinger, der i al væsentlighed er uafhængige af de pengestrømme, der stammer fra andre aktiver. Under sådanne forhold skal virksomheden bestemme genindvindingsværdien (den højeste af salgsværdi og kapitalværdi) for den pengestrømsfrembringende enhed, Cash Generating Unit, som aktivet tilhører. IAS 36 definerer Cash Generating Units som den mindste gruppe af aktiver, hvori det pågæl­ dende aktiv indgår, og som i det væsentligste genererer indgående pengestrømme, der er uaf­ hængige af andre aktiver eller grupper af aktiver.

238

Regnskabshåndbogen 2015

Eksisterer der et aktivt marked for de produkter, der produceres af et aktiv eller en gruppe af aktiver, skal disse aktiver identificeres som en Cash Generating Unit. Dette er tilfældet, selvom en del af produktionen helt eller delvist benyttes internt i virksomheden. Er den interne handel sket til andre priser end hvad der ville kunne opnås i markedet, justeres til markedsprisen.

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

Enkeltaktiver, hvor det er muligt at opgøre en selvstændig genindvindingsværdi, skal altid nedskrives hertil, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Denne nedskrivning skal altid foretages, inden aktivet indgår i en eventuel nedskrivningsvurdering af en Cash Generating Unit.



Når en virksomhed én gang har fastlagt en Cash Generating Unit, må denne alene ændres, hvis brugen af aktiverne ændres væsentligt, eksempelvis som led i en omstrukturering. Den regnskabsmæssige værdi af en Cash Generating Unit består af den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der direkte eller ved anvendelse af en rimelig fordeling kan henføres til den pågældende Cash Generating Unit. Alle de medtagne aktiver skal indgå i fastlæggelsen af de forventede fremtidige pengestrømme fra den pågældende Cash Generating Unit. Den regnskabsmæssige værdi af en Cash Generating Unit består ikke af indregnede forplig­ telser, medmindre genindvindingsværdien af den pågældende Cash Generating Unit ikke kan bestemmes uden hensyntagen hertil. Det kan fx omfatte retableringsforpligtelser m.v., jf. afsnit 5.3 Materielle anlægsaktiver. Ved beregning af den pågældende Cash Generating Units fremtidige pengestrømme må der ikke tages hensyn til indbetalinger, der hidrører fra finansielle aktiver, herunder tilgodehaven­ der, eftersom indbetalinger herfra er uafhængige af de pengestrømme, som det pågældende aktiv eller Cash Generating Unit fremover genererer. Tilsvarende må der heller ikke tages hensyn til udbetalinger, der vedrører forpligtelser, som allerede er indregnet i balancen. Det er PwC’s opfattelse, at det dog er muligt, hvis den regnskabsmæssige værdi også inkluderer disse tilgodehavender og forpligtelser, da der i så fald stadig er konsistens i beregningen. Nedskrivningsmetodik Konstateres der et nedskrivningsbehov på en Cash Generating Unit, skal der altid først nedskrives på goodwill, som indgår i den pågældende Cash Generating Unit. Herefter fordeles en eventuel resterende nedskrivning forholdsmæssigt på de øvrige aktiver i den pågældende Cash Generating Unit i forhold til deres regnskabsmæssige værdi. Hvor det er muligt at opgøre en genindvindingsværdi for et enkelt aktiv i en Cash Generating Unit, der er højere eller lig med aktivets regnskabsmæssige værdi, skal der ikke allokeres nogen nedskrivning til dette aktiv. Skat Aktiver, der er erhvervet som en del af en virksomhedsovertagelse, vil ofte medføre udskudt skat, idet de regnskabsmæssige værdier, inklusive købesumsallokering, ikke svarer til den skattemæssige værdi af aktiverne. For så vidt angår immaterielle aktiver, fører dette ofte til væsentlige udskudte skatter, da den skattemæssige værdi ofte er nul.

Regnskabshåndbogen 2015

239

Såfremt immaterielle aktiver bliver handlet som enkeltaktiver, vil det ofte føre til, at aktivet er skattemæssigt afskrivningsberettiget for køber, såfremt aktivet blev anskaffet uden for en virksomhedssammenslutning. Ved værdiansættelse af det immaterielle aktiv ved en virksom­ hedsovertagelse skal køber – medmindre værdiansættelsesmetoden er markedsbaseret – tage højde for, at handelsværdien af det immaterielle aktiv vil være påvirket af, at køber kan opnå skattemæssigt fradragsberettigede afskrivninger. Dette forhold betegnes som Tax Amortisation Benefit (TAB). Målet med værdiansættelsen er således at fastlægge en værdi af aktivet, som en uafhængig tredjemand ville betale under hensyntagen til, at aktivet er skattemæssigt afskriv­ ningsberettiget. Et aktivs dagsværdi er ikke påvirket af, om en handel sker som en aktivhan­ del med deraf følgende skattemæssig afskrivningsret eller en aktiehandel med deraf følgende manglende afskrivningsret. En efterfølgende impairment test og beregning af kapitalværdien af et aktiv, der er vær­ diansat inklusive TAB, kan medføre en målemæssig inkonsistens. Den opstår ved, at kapi­ talværdien er en før skat-beregning, og skattefradraget ikke kan medtages som en del af aktivet, der testes. Afhængig af, hvordan det skattemæssige fradrag er placeret i forhold til indtægterne, kan det derfor forekomme, at genindvindingsværdien er lavere end den opgjorte dagsværdi. Såfremt en kapitalværdiberegning medfører nedskrivning, skal virk­ somheden beregne nettosalgsværdien. Nettosalgsværdien er en efter skat-beregning, som ligeledes inkluderer den bogførte udskudte skat i beregningen. Såfremt beregningen af nettosalgsprisen også medfører nedskrivning, skal virksomheden indregne den mindste nedskrivning, som de to beregninger medfører, da IAS 36 angiver, at genindvindingsværdien er den højeste af kapitalværdien og nettosalgsprisen.

Eksempel En virksomhed har udarbejdet en nedskrivningstest på en CGU. Den bogførte værdi af CGU’en, eksklusive skat, er TDKK 1.000. Til CGU’en hører en udskudt skatteforpligtelse på TDKK 200. Virksomheden har beregnet en kapitalværdi på TDKK 900 (før skat-beregning) og en nettosalgsværdi på TDKK 750 (efter skat-beregning). Den bogførte værdi, som disse beløb skal sammenholdes med, er henholdsvis TDKK 1000 og TDKK 800, da den udskudte skatteforpligtelse skal medtages, for så vidt angår nettosalgsværdien. Kapitalværdien viser derfor et nedskrivningsbehov på TDKK 100 (1000-900), mens nettosalgsværdien viser et nedskrivningsbehov på TDKK 50 (800-750). På trods af at kapitalværdien er højere end nettosalgsprisen, er det PwC’s holdning, at nedskrivningen skal være TDKK 50, svarende til den mindste af de to opgjorte beløb.

240

Regnskabshåndbogen 2015



det mindste niveau, hvor goodwill overvåges i den interne økonomistyring et operationelt segment, som er fastlagt i IFRS 8, jf. afsnit 11.1 Segmentoplysninger.

Allokeringen af goodwill til Cash Generating Units kan i sagens natur være kritisk i forhold til opgørelse af et nedskrivningsbehov. IAS 36 accepterer, at allokeringen først er afsluttet ved udgangen af året efter overtagelsesåret. Herved giver IAS 36 en længere frist end fristen for gennemførelse af købsprisallokeringen i henhold til IFRS 3, der er ét år fra overtagelsesda­ gen. Allokeringen af goodwill kan ske til Cash Generating Units, som eksisterede i virksomheden, inden opkøbet fandt sted, og som vil opnå økonomiske fordele ved sammenslutningen. Allokeringen behøver således ikke i alle tilfælde at skulle ske til enheder i den virksomhed, der er blevet opkøbt. En Cash Generating Unit eller en gruppe af Cash Generating Units, hvortil goodwill er henført, skal underkastes en årlig nedskrivningstest. Er genindvindingsværdien af den pågæl­ dende Cash Generating Unit højere end den regnskabsmæssige værdi, har der ikke været noget værdifald. Er den omvendt lavere, nedskrives der først på goodwill og dernæst for­ holdsmæssigt på de øvrige aktiver, indtil den regnskabsmæssige værdi af den pågældende Cash Generating Unit er reduceret ned til genindvindingsværdien. Er der knyttet minoritetsinteresser til en Cash Generating Unit eller en gruppe af Cash Generating Units, hvortil goodwill er henført, skal der ved nedskrivningstesten justeres for eventuel ikke-indregnet goodwill vedrørende minoritetsinteressen. Eftersom pengestrømmene omfatter den samlede Cash Generating Unit eller gruppe af Cash Generating Units uanset at den eller de delvist er ejet af minoritetsinteresser – skal genindvindingsværdien sammenlignes med den regnskabsmæssige værdi med tillæg af den ikke-indregnede good­ will vedrørende minoritetsinteresserne. En eventuel nedskrivning udgør herefter den for­ holdsmæssige del af den samlede nedskrivning. 5.8.2.4 Nedskrivninger på enkelt aktiver eller på CGU-niveau Diagrammet på følgende side viser, om nedskrivningstest skal udføres på det enkelte aktiv, eller om det skal udføres på CGU-niveau.

Regnskabshåndbogen 2015

241

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")





5.8.2.3 Goodwill m.v. Da goodwill ikke frembringer selvstændige pengestrømme uafhængigt af andre aktiver, skal goodwill i forbindelse med vurdering af nedskrivningsbehov fordeles på de pågældende Cash Generating Units eller grupper af Cash Generating Units, der har gavn heraf enten direkte eller i form af synergier. Dog kan en Cash Generating Unit i denne forbindelse ikke være større end:

Er der indikationer på ­nedskrivningsbehov?

Nej Ja

Nej

Har aktivet en begrænset ­brugstid?

Nedskrivningstest er ikke krævet

Nej Kan dagsværdi fratrukket ­salgsomkostninger opgøres for det enkelte aktiv?

Ja

Nej Kan værdien i fortsat brug ­opgøres for det enkelte ­aktiv? Kan cash flow hen­føres til det enkelte aktiv?

Dagsværdi – salgs- omkostninger > bogført værdi?

Nej

Ja

Kapitalværdi > bogført værdi

Nej Dagsværdi af CGU – salgs­omkostninger > bogført værdi?

Ja

Ingen nedskrivning af aktivet

Nej

Værdi i fortsat brug af CGU > bogført værdi?

Ja

Ingen nedskrivning af aktivet

Nej

Aktivet nedskrives

Nej

CGU nedskrives

Ja

Ingen nedskrivning af CGU

Ja

Ingen nedskrivning af CGU

5.8.2.5 Tilbageførsel af nedskrivninger Bortfalder forudsætningerne for en nedskrivning, skal nedskrivningen som hovedregel til­ bageføres, men nedskrivninger på goodwill må dog aldrig tilbageføres. Dette gælder også nedskrivninger på goodwill, foretaget i årets løb – eksempelvis ved aflæggelse af delårsregn­ skaber, jf. IFRIC 10. Vurderingen af, om en nedskrivning skal tilbageføres, foretages på balancedagen. Vurderingen af, om der er forhold, som indikerer, at nedskrivningsbehovet ikke længere er til stede, baseres på de samme indikatorer, som anvendes ved vurdering af, om der er et nedskrivningsbehov. En nedskrivning kan kun tilbageføres, hvis de estimerede pengestrømme er forøget og altså ikke alene som følge af, at tiden går. Tilbageførslen må ikke medføre, at et aktiv måles til en højere værdi end den regnskabsmæs­ sige værdi, det ville have haft, hvis der ikke var foretaget nedskrivning.

242

Regnskabshåndbogen 2015

5.8.2.5 Oplysninger og præsentation IAS 36 indeholder en række oplysningskrav vedrørende nedskrivningstest. I IFRS-modelregnskabets note 2.7 er givet eksempel på omtale i anvendt regnskabspraksis, og der kan i note 17 hentes inspiration til opbygning af en note om forudsætninger for gennemfø­ relse af en nedskrivningstest. Hvis de foretagne nedskrivninger (eller tilbageførsler heraf) enkeltvis er væsentlige, skal der for hver kategori af aktiver gives følgende oplysninger: • • •

Beløbsmæssige oplysninger om nedskrivninger, der indregnes i resultatopgørelsen, og hvilke poster i resultatopgørelsen de indgår i. Beløbsmæssige oplysninger om periodens tilbageførte nedskrivninger, og hvilke poster i re­ sultatopgørelsen de indgår i. Beløbsmæssige oplysninger om de nedskrivninger, der er indregnet i anden totalindkomst i løbet af perioden (tilbageførsel af opskrivninger).

Hvis foretagne nedskrivninger (eller tilbageførsler af sådanne) ikke enkeltvis er væsentlige, men sammenlagt har væsentlig betydning for årsregnskabet, skal der gives en kort beskrivelse af: • •

De hovedgrupper af aktiver, der er påvirket af værdifaldet (eller tilbageførslerne). De væsentligste begivenheder og omstændigheder, der førte til nedskrivningen (tilbage­ førslen).

Vises der segmentoplysninger efter IFRS 8, skal der for hvert rapporterbart segment: • •

gives beløbsmæssige oplysninger om nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen eller direkte i egenkapitalen i perioden. gives beløbsmæssige oplysninger om tilbageførsler af nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst i perioden.

Er der i regnskabsperioden indregnet en nedskrivning eller en tilbageførsel heraf, som har væsentlig indvirkning på virksomhedens årsregnskab, skal der oplyses om: • •

Arten af aktivet. Det rapporterbare segment eller den forretningsenhed, som aktivet tilhører.

Regnskabshåndbogen 2015

243

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

Efter tilbageførslen skal der afskrives ud fra den nye regnskabsmæssige værdi.



Tilbageførslen skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre nedskrivningen oprindeligt er indregnet i anden totalindkomst.

Der skal endvidere gives detaljerede oplysninger om Cash Generating Units, hvortil der er henført goodwill, eller immaterielle anlægsaktiver med en ubestemmelig levetid. Disse oplysningskrav omfatter blandt andet: • • • • •

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill og immaterielle aktiver med en ubestemmelig levetid. Forudsætninger ved opgørelse af fremtidige pengestrømme, herunder centrale driftsmæssi­ ge forudsætninger, budgetperiode og vækstrater, benyttet efter udløbet af budgetperioden. Den anvendte diskonteringsfaktor. Hvis genindvindingsværdien er baseret på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkost­ ninger, skal forudsætningerne for opgørelse af dagsværdien anføres, jf. IFRS 13. Følsomhedsberegninger vedrørende forudsætninger for opgørelse af kapitalværdien, hvis en rimelig sandsynlig ændring i den eller de primære forudsætninger ville få den samlede regnskabsmæssige værdi til at overstige kapitalværdien.

Af hensyn til regnskabsbruger er det væsentligt, at forudsætningerne for og usikkerheder ved virksomhedens nedskrivninger kommer til udtryk i regnskaberne, og herunder også oplysninger fra følsomhedsanalyserne, når disse kræves, jf. IAS 36.134-135. For eksempel kan påvirkningen af kapitalværdien præsenteres således:

Eksempel I eksemplet er beregningen af værdien af hver CGU følsom over for ændringer i omsætning og forudsætninger om vækst samt vækstrater i terminalperioden samt i diskonteringsrenten før skat. Effekten heraf på den opgjorte værdi af den enkelte pengestrømsfrembringende enhed som følge af en ændring i forudsætningerne er således: Basis Faktorer, som æn­ dres:

Kapitalvær­ 5 % reduk­ dien oversti­ tion i om­ ver bogført sætning værdi

5 % om­ kostningsstigning

0,5 % re­duk­ tion i vækst­ raten i termi­ nalperioden

0,5 % vækst i diskon­te­ rings­renten før skat

CGU’er:

mio. kr.

mio. kr.

mio. kr.

mio. kr.

mio. kr.

CGU – fx land 1

0,1

-9,0

-5,0

-4,3

-5,6

CGU – fx land 2

30,2

-20,6

-9,5

-11,9

-15,4

Eksemplet viser, at forholdsvis små ændringer i forudsætningerne medfører betydelige ændringer i værdien, og at især CGU vedrørende fx land 1 kan være i en situation, hvor der reelt er et nedskrivningsbehov. Denne type følsomhedsanalyser er vigtige for regnskabsbrugerne.

244

Regnskabshåndbogen 2015

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for nedskrivninger på anlægsaktiver, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår. 5.8.3.1 Måling Problem­ stilling

Beskrivelse af ­forholdene

Hvordan for­ holder man sig til net­ tosalgspris henholdsvis kapitalvær­ dien?

En virksomhed har et større produktionsanlæg, som planlægges skrottet/ afhændet, men anlægget skal sandsynligvis anven­- des i en kortere periode, inden det gennemføres. Skal ledelsen opgøre en anden værdi end hidtil?

Løsning En påtænkt skrotning/afhændelse er en indikation af, at der kan være et behov for nedskrivning. Genindvindingsværdien skal derfor opgøres, jf. figuren i afsnit 5.8.1, i form af nettosalgspris og kapitalværdi. Når blot én af de nævnte værdier er højere end den bogførte værdi, skal der ikke nedskrives. Salgsværdien er det beløb, anlægget kan indbringe ved salg på balancedagen med fradrag af salgs­ omkostninger, herunder nedtagningsomkostninger. Kapitalværdien er nutids­værdien af nettoindtjeningen i perioden, indtil aktivet ­forventes afhændet med tillæg af den netto­salgspris, aktivet forventes at indbringe ved det efterfølgende salg.

Opgørelse af diskonte­ ringsrente ved opgø­ relse af ka­ pitalværdi

Virksomhed A har en kapitalstruktur med 25 % egenkapital og 75 % gæld. Den gennemsnitlige lånerente efter skat udgør 3 %. De fleste af virksom­- hedens konkurrenter har en kapitalstruktur med 40 % egenkapital og 60 % gæld samt en vægtet gennemsnitlig rente efter skat på 4 %. Virksomhed A’s ledelse foreslår som udgangspunkt at anvende virksomhedens egen kapitalstruktur og gennemsnitlige rente på 3 %.

Nedskrivning af anlægsaktiver ("impairment test")

Fortolkninger og løsninger

Det er i IAS 36.56 krævet, at det er den rente, som gælder for aktuelle markedstransaktioner med tilsvarende aktiver eller fra de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger for en børsnoteret virksomhed, som har et aktiv eller en portefølje af aktiver, som svarer til det pågældende aktiv. Virksomheden kan derfor ikke uden videre benytte sin egen kapitalstruktur og gennemsnitlige kapitalomkostning. Hvis denne skal benyttes – eventuelt i tilpasset form – skal det således vurderes, hvorvidt denne rente svarer til den rente, som skulle have været betalt hvis gearingen havde svaret til den ­kapitalstruktur som konkurrenterne har.

Regnskabshåndbogen 2015

245



5.8.3

Problem­ stilling Alloke­ring af goodwill

5.9

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed opkøber 15 bu­tikker, som tidligere har været ejet af 15 forskellige ejere. For­målet med opkøbet er at etab­lere en landsdækkende kæde og derved opnå indkøbssyner­gier og kundefordele via lands­dækkende bytteservice m.v. Nettoaktiverne i de 15 butikker udgør DKK 30 mio., og virk­ somheden har samlet betalt DKK 45 mio. til de 15 ejere (på baggrund af særskilte forhand­linger, som alle er lukket i løbet af en periode på to måneder). Goodwill udgør derfor DKK 15 mio. Skal goodwill allokeres til de enkelte butikker?

Svaret afhænger af de forudsætninger, som læg­ges til grund. Det fremgår, at den overpris, som er betalt til sælgerne, skal indtjenes via de fordele, som skabes ved at være en landsdækkende kæde. Alle butikkerne drager derfor fordel af den købte goodwill. Det må derfor antages, at ledelsen ikke overvåger goodwillen på butiksniveau, da dette ikke er meningsfuldt i dette tilfælde. På den baggrund må butikkerne anses for én CGU med henblik på allokering af goodwill. Det kan dog hævdes, at merprisen/ goodwill ikke (alene) er udtryk for fordele ved at være landsdækkende, men måske i større grad skal anses som værende ”lokal” goodwill. Hvis kunderne ved nedlukning af en butik flytter til lokale konkurrenter i stedet for at flytte over i den nærme­ste kædebutik, vil dette faktum tale for, at der i vir­keligheden er tale om ”lokal” goodwill, som derfor skal allokeres til de enkelte butikker.

Varebeholdninger

Varebeholdninger er behandlet i ÅRL §§ 26, 33, 36, 41, 44-46, 49, 53, 58, 59, 78, 82 samt IAS 2.

5.9.1

Årsregnskabsloven

Varebeholdninger består af: • • • •

Råvarer og hjælpematerialer Varer under fremstilling Fremstillede varer og handelsvarer Forudbetalinger for varer.

ÅRL definerer ikke varebeholdninger, men i henhold til ÅRL er omsætningsaktiver, herunder varebeholdninger, aktiver, der ikke er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. 5.9.1.1 Indregning Efter de generelle bestemmelser skal varebeholdninger indregnes som et aktiv i balancen, når: • •

det er sandsynligt, at aktivet vil tilføre fremtidige økonomiske fordele til virksomheden aktivets værdi kan måles pålideligt.

246

Regnskabshåndbogen 2015

Varebeholdninger skal derfor indregnes i balancen på det tidspunkt, hvor de fordele og risici, der er knyttet til at besidde varerne, overgår til virksomheden. I praksis vil det sige leveringstidspunktet for råvarer og handelsvarer samt produktionstidspunktet for producerede varer. Varebeholdninger

5.9.1.2 Måling Varebeholdninger måles som udgangspunkt til kostpris.

Måling af varebeholdninger Kostpris, jf. nedenstående skema.

Opskrivning (frivilligt)

Muligt at vælge en regnskabspraksis, hvorefter der opskrives til genanskaffelsesværdi – dog maksimalt opskrivning til den laveste værdi af nettorealisations-­ og genanskaffelsesværdien. Opskrivningen skal efter fradrag af udskudt skat indregnes direkte i egenkapitalen under posten ”Reserve for opskrivninger”, som er en bunden reserve, hvorfra der ikke kan udloddes udbytte. Ved realisation af de opskrevne varer realiseres et mindre dækningsbidrag, da vareforbruget skal opgøres på grundlag af genanskaffelsesværdien. Samtidig opløses opskrivningshenlæggelsen ved overførsel af foretagne opskrivninger på de realiserede varer til overført resultat, således at opskrivningerne udelukkende påvirker balancen og ikke rammer resultatopgørelsen.

Nedskrivning (pligt)

Krav om nedskrivning til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere end kostprisen. Nettorealisationsværdien er summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktiverne på balancedagen forventes at ind­ bringe som led i normalt salg. Heri er fratrukket værdien af eventuelle rabatter, færdiggørelsesomkostninger og eventuelle omkostninger til afhændelse.

5.9

Første indregning

Der skal ikke foretages tilbagediskontering af de fremtidige netto­ indbetalinger ved opgørelsen af nettorealisationsværdien. Nedskrivning til nettorealisationsværdi skal foretages særskilt for vare til vare. Hvis dette ikke er muligt kan en gruppe af ensartede vare der har samme karakteristika og markedsføres på samme marked, foretages gruppevis nedskrivning. Råvarer m.v., der besiddes med henblik på videre forarbejdning til færdigvarer, skal ikke nedskrives, hvis prisfald på råvarerne ikke har indflydelse på den færdige vares pris. I så fald kan råvarernes øjeblikkelige værdi holdes ude af beregningerne, og i stedet anvendes råvarens kostpris.

Kravene til opgørelse af varebeholdningens kostpris varierer, afhængig af hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører, jf. nedenstående oversigt. IAS 2 indeholder yderligere vejledning til de elementer, som kan indregnes. Disse fremgår af afsnit 5.9.2 Internationale regnskabsstandarder (varebeholdninger).

Regnskabshåndbogen 2015

247

Kostpris på varebeholdninger Alle regnskabs­klasser – krav

• Købsprisen

for varen der er foranlediget af anskaffelsen, inklusive fragt • Omkostninger, som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv • Omkostninger til intern transport i produktionen, fx mellem produktionslokationer/­-steder. • Omkostninger,

Distributionsomkostninger afholdt, efter at varen klassificeres som færdigvare, må ikke indgå i kostprisen. Alle regnskabs­klasser – frivilligt

Renter af kapital, der er lånt til finansiering af fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden.

Regnskabsklasse C + D – krav (frivilligt for klasse B)

Indirekte omkostninger, som kan henføres til det pågældende ­produkt, og hvor omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. For nærmere beskrivelse af, hvilke elementer der indgår, se afsnit 5.9.2.2.

Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af ”vejede gennemsnitspriser” eller ”først ind – først ud” (FIFO)-metoden. En anden lignende metode, som bedre afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen, kan dog også anvendes. Selvom det ikke fremgår klart af ÅRL eller ÅRL’s forarbejder, må det antages, at der frit kan vælges mellem FIFO og vejet gennemsnit uden hensyntagen til den fysiske varestrøm. En anden metode – foruden de to nævnte – kan dog kun anvendes, hvis denne metode bedre afspejler den fysiske varestrøm. ”Sidst ind – først ud” (LIFO)-metoden kan derfor stadigvæk anvendes i de særlige tilfælde, hvor denne metode afspejler varestrømmen. Specifik identifikation vil altid kunne anvendes, da den jo helt nøjagtigt afspejler den fysiske varestrøm og de faktisk afholdte kostpriser. I praksis benyttes denne på lagre af individuelt kostbare varer. Det har været diskuteret, om anvendelsen af standardomkostninger falder inden for ÅRL’s rammer.Standardomkostninger omfatter typisk standardmængder og/eller standardpriser for det medgåede forbrug af råvarer, hjælpematerialer, herunder for IPO og arbejdskraft – ligesom der kan anvendes standardomregningskurser for omkostninger afholdt i fremmed valuta. Standardmængder, -priser og -valuta har til formål at sigte mod mere ideelle eller mere realistiske (normale) effektivitetsrammer.

248

Regnskabshåndbogen 2015

Såfremt det afspejler værdien af den fysiske varebeholdning, er det tilladt at anvende forskellige opgørelsesmetoder på forskellige varesegmenter. Der skal inden for samme varesegment være samme anvendelse. I praksis er dette dog sjældent set. Kravene til konsistens og konti­ nuitet skal stadig opfyldes, hvorfor der ikke løbende kan skiftes princip. Opskrivning Som nævnt ovenfor er det muligt at tilvælge en regnskabspraksis, hvorefter der foretages opskrivning af varebeholdninger til genanskaffelsesværdi. Da beholdningerne ikke må måles til en højere værdi end nettorealisationsværdien, kan der maksimalt opskrives til den laveste af nettorealisations- og genanskaffelsesværdierne. Opskrivningen må ikke indregnes i resultatopgørelsen, selvom værdistigningen opfylder defini­ tionen på en indtægt. Den del af opskrivningen, der svarer til den ved opskrivningen udskudte skatteforpligtelse, indregnes som ”Udskudt skat” under ”Hensatte forpligtelser”. Den resterende del af beløbet bindes på den særlige reserve ”Reserve for opskrivning” under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke benyttes til udbytte, udlodning eller dækning af underskud. Reserven skal opløses, når de opskrevne varer sælges, eller der ikke længere er grundlag for at opret­ holde opskrivningen (nedskrivning i form af tilbageførsel af tidligere foretaget opskrivning). Bemærkningerne til lovforslaget anfører, at opskrivningshenlæggelsen skal overføres direkte til egenkapitalens frie reserver ved realisering af aktivet. Begrundelsen er, at realiseringen ikke i sig selv skaber nogen indtægt. Indtægten opstår i perioden, hvor opskrivningen bliver foretaget dog må indtægten ikke indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivning Varebeholdninger skal nedskrives til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere end kostprisen. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger tager typisk udgangspunkt i den faktiske eller forventede salgspris på det tidspunkt, hvor varerne forventes afhændet, med fradrag af salgsog færdiggørelsesomkostninger, mængderabatter m.v. Virksomheder, der medregner indi­ rekte produktionsomkostninger, skal endvidere medregne en andel af de indirekte færdig­ gørelses- og salgsomkostninger m.v. i forbindelse med vurderingen af et nedskrivningsbehov.

Regnskabshåndbogen 2015

249

5.9

Varebeholdninger

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at standardomkostninger kan anvendes som hjælpemiddel i værdiansættelsen af varebeholdninger, hvis de fra periode til periode tilnærmelsesvis giver de resultater, der ville være opnået ved en præcis opgørelse. Derfor er det et krav, at standardomkostningerne løbende bliver revurderet i takt med udviklingen i prisniveau, forbrug og effektivitet. Anvendelse af standardomkostninger vedrører udelukkende målingen af den enkelte vare. Anvendelse af standardomkostninger skal således ledsages af antagelser om varestrømmen (FIFO, vejet gennemsnit, specifik identifikation eller anden metode).

Det er ikke tilladt at nedskrive vareholdninger for at opretholde normalavance på varerne. Nedskrivninger skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. Normale nedskrivninger skal klassificeres i den artsopdelte resultatopgørelse som ”Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsva­ rer” eller ”Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer”. Unormale nedskrivninger, fx ned­ skrivninger i forbindelse med ophør af et produkt, klassificeres under posten ”Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver”. 5.9.1.3 Oplysninger og præsentation Eksempler på præsentation og oplysninger fremgår af anvendt regnskabspraksis samt ÅRLmodelregnskabet, note 10. De enkelte grupper af varelagre og forudbetalinger herfor placeres under de hertil knyttede arabertalsposter i balancen. Alternativt kan varelageret vises samlet i balancen og specificeres på ”Råvarer og hjælpematerialer”, ”Varer under fremstilling”, ”Fremstillede varer og handelsvarer” samt ”Forudbetalinger for varer” i noterne, hvis overskueligheden derved fremmes. Forudbetalinger fra kunder kan modregnes i aktivposten ”Varebeholdninger”, hvis dette gøres på en synlig måde (ved specifikation heraf i noten eller direkte i balancen), og forudbetalin­ gerne vedrører de pågældende poster. Omkostninger for solgte varer indregnes under ”Produktionsomkostninger” i den funktionsopdelte resultatopgørelse. I den artsopdelte resultatopgørelse vil afgang fra lageret af solgte varer være indeholdt i posten ”Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling”. Da posten også indeholder ændringer i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling, er det nødvendigt at medtage omkostningerne til hele periodens produktion i resultatopgørelsen under henholdsvis ”Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer” og ”Personaleomkostninger”. Under anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om det anvendte målegrundlag for varelagre, herunder: • • •

hvorvidt renter indregnes i kostprisen indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger efter hvilke metoder og grundlag der op- og nedskrives.

For hver post under varebeholdninger skal størrelsen af et eventuelt indregnet rentebeløb oplyses i noterne. Efter de generelle oplysningskrav skal pantsætninger og anden sikkerhed i virksomhedens varebeholdninger oplyses. Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger samt unormalt store nedskrivninger skal desuden oplyses. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal for hver post tilmed oplyse forskelsbeløbet mellem genanskaffelsesværdien og kostprisen, hvis disse værdier afviger fra hinanden.

250

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 2 omhandler den regnskabsmæssige behandling af varebeholdninger. Standarden foreskriver hvilke omkostninger, der skal indgå ved målingen af kostprisen på varebeholdninger, samt beskrivelse af bestemmelser for nedskrivning og valg af lageropgørelsesprincip. Standarden gælder ikke for: • • •

Entreprisekontrakter, der behandles i IAS 11 Finansielle instrumenter, der behandles i IAS 32 og IAS 39. Biologiske aktiver, der vedrører landbrugsmæssig aktivitet og landbrugsprodukter på høsttidspunkter, der behandles i IAS 41

Standardens målingsbestemmelser gælder ikke for: • •

Landbrugsvarer, der måles til nettorealisationsværdi i overensstemmelse med en etableret branchepraksis Varemæglere, som måler deres lagre til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger

Definition En virksomheds beholdning af varer, der: • besiddes

med henblik på videresalg som led i et normalt forretningsforløb, eller bruges ved produktion af andre varer til videresalg • Er ved at blive fremstillet/færdiggjort til et sådant salg, eller, • Er materialer, der medgår til produktionen eller ved levering af serviceydelser Varebeholdninger omfatter således: • som

• købte • helt

varer til videresalg eller forarbejdning, herunder handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer eller delvist egenproducerede varer, produceret med henblik på videresalg.

Varemæglere, som måler deres varelager til dagsværdi – salgsomkostninger er ikke omfattet af IAS 2’s målingsbestemmelser. Regulering af denne estimerede nettosalgspris indregnes løbende i resultatopgørelsen. 5.9.2.1 Indregning I lighed med ÅRL skal varebeholdninger indregnes i balancen på det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af aktivet overgår til virksomheden, og kostprisen kan opgøres pålideligt. I praksis vil det være leveringstidspunktet for råvarer og handelsvarer og produktionstidspunktet for producerede varer.

Regnskabshåndbogen 2015

251

Varebeholdninger

Internationale regnskabsstandarder

5.9

5.9.2

5.9.2.2 Måling Varebeholdninger skal måles til kostpris. Der skal anvendes samme metode for beregning af kostpris for varebeholdninger af ensartet natur og ensartet brug for virksomheden. Er dele af varebeholdningen af forskellig natur, kan der ved måling af disse dele anvendes forskellige metoder.

Omkostningselementer i kostprisen Handelsvarer og råvarer

• Købspris

for varen, med fradrag af varerabatter, bonus og lignende direkte tilknyttet anskaffelsen, eksempelvis told, afgifter og transportomkostninger • Kontantrabatter fratrækkes.

Varer under fremstilling

• Kostpris

Indirekte produktions­ omkostninger

IPO omfatter eksempelvis:

• Omkostninger,

for råvarer og hjælpematerialer herunder direkte produktionsløn samt andre direkte og indirekte produktionsomkostninger • Andre omkostninger, der i fremstillingsperioden er medgået ved produktionen – både direkte og indirekte henførbare omkostninger, tilknyttet den pågæl­ dende vare. • Forarbejdningsomkostninger,

• Indirekte

materialer, løn, pension og feriepenge af samt afskrivninger på maskiner, fabriksbygninger og udstyr • Omkostninger til fabriksadministration og ­ledelse • Omkostninger til uddannelse, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, arbejdsskade­ forsikring • Intern transport og lageromkostninger, der er et led i produktionsprocessen • Administrationsomkostninger, som kan anses for medgået til produktionen. IPO i form af omkostninger til drift af en indkøbsfunktion kan kun indgå som del af varernes kostpris, hvis der er tale om en indkøbsfunktion, der fungerer som en integreret del af produktionsplanlægningen. • Vedligeholdelse

Finansierings­ omkostninger

Finansieringsomkostninger, som kan henføres til fremstilling af varer med en længerevarende fremstillingsperiode, skal indregnes i kostprisen i henhold til IAS 23. Der henvises til afsnit 5.4 Låneomkostninger. Produceres der lagervarer på seriebasis, kan kapitalisering af låneomkostninger undlades, selvom produktionen er længerevarende.

Kostpris omfatter ikke:

• Afgifter,

252

som virksomheden kan få refunderet fra myndighederne højt spild af materialer, lønomkostninger eller andre produktions­ omkostninger • Lageromkostninger • Administrationsomkostninger • Salgsomkostninger. • Unormalt

Regnskabshåndbogen 2015

Kostpris for varer, der ikke kan erstattes eller ombyttes med andre varer, skal måles ud fra en specifik identifikation af kostprisen for den enkelte vare. Ved måling af kostpris for øvri­ ge varer er det kun FIFO-metoden eller vejede gennemsnitspriser, der kan anvendes. Indirekte produktionsomkostninger Indirekte produktionsomkostninger er de omkostninger, der er medgået til produktionen af en given vare, men som ikke direkte kan henføres hertil. Som eksempel kan nævnes afskriv­ ninger på produktionsbygninger. Samtidig skal det være omkostninger, der er afholdt i fremstillingsperioden. Opgørelsen af indirekte produktionsomkostninger stiller sædvanlig­ vis store krav til virksomhedens omkostningsregistrering. Ved beregning af IPO-tillægget (kostpristillæg) pr. varerenhed opgøres først de samlede indirekte produktionsomkostninger til den medgåede produktion, hvorefter de indirekte produktionsomkostninger henføres til kostprisen ud fra den beregnede produktionskapa­ citet eller den faktiske produktion, hvis denne er større. I kostprisen må indirekte produk­ tionsomkostninger for uudnyttet kapacitet ikke medregnes. Den beregnede produktionska­ pacitet er den forventede gennemsnitsproduktion over flere perioder under hensyntagen til planlagt vedligeholdelse. IAS 2 tillader, at det faktiske produktionsniveau kan anvendes, hvis det omtrentligt svarer til den beregnede kapacitet. Beregningen af produktionska­ paciteten skal foretages forud og anvendes kontinuerligt, selvom der opstår midlertidige ændringer i forholdene. Ved væsentlige og permanente ændringer i produktionen, efter­ spørgsel m.v. skal det vurderes, om der skal foretages tilpasning af gennemsnitsproduktio­ nen. I praksis vil det være nødvendigt at opgøre kapacitetsomkostningerne og produktionskapaciteten for alle væsentlige processer og henføre de indirekte produktionsomkostninger ud fra kapacitetstrækket på de respektive processer, således at de enkelte varer tillægges den forholdsmæssige andel af det kapacitetstræk, som den har forårsaget. Resulterer produktionsprocessen i mere end én vare, og kan kostprisen ikke opgøres separat, fordeles indirekte produktionsomkostninger efter en hensigtsmæssig og ensartet metode. Ved beregning af IPO-tillæg skal der tages højde for varer under fremstilling, således at der for disse kun tillægges den forholdsmæssige andel af IPO-tillægget i forhold til varens fær­ diggørelsesgrad, da disse ellers vil være tillagt en for høj værdi. Opskrivning I modsætning til ÅRL giver IAS 2 ikke mulighed for at opskrive varebeholdninger.

Regnskabshåndbogen 2015

253

5.9

Spild og svind, foranlediget af mindre erfaring i fremstillingen, må ikke medregnes til kostprisen. Salgs- og distributionsomkostninger må heller ikke medregnes til kostprisen.

Varebeholdninger

Andre omkostninger end forarbejdningsomkostninger, som eksempelvis omkostninger til design af varer til bestemte kunder, skal kun indgå i kostprisen, i det omfang de kan henføres til den pågældende vare.

Nedskrivning Overstiger kostprisen for varebeholdninger nettorealisationsværdien, skal disse nedskrives til denne lavere værdi. Nedskrivningen skal indregnes i resultatopgørelsen. Nettorealisationsværdien beregnes på grundlag af den forventede salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at gennemføre salget. Da IPO og i visse tilfælde finansieringsomkostninger er en del af kostprisen efter IAS 2, vil disse omkostninger også være indeholdt i kostprisen, når behovet for nedskrivning skal vur­ deres. Dermed nedskrives forskellen mellem ”kostprisen (inklusive IPO og finansieringsom­ kostninger)” og den ”forventede salgspris, fratrukket forventede færdiggørelsesomkostnin­ ger og salgsomkostninger”. Varebeholdninger må ikke nedskrives til en lavere værdi end nettorealisationsværdien, idet en yderligere nedskrivning vil medføre, at der nedskrives med mere end det forventede tab. Som udgangspunkt skal virksomheden nedskrive til nettorealisationsværdi på en ”vare for vare”-basis, eller – hvis dette ikke er praktisk muligt – for grupper af ensartede varer. Det er ikke tilladt at sammenligne kostprisen med nettorealisationsværdien for varebeholdnin­ gerne under ét. 5.9.2.3 Præsentation og oplysninger Eksempler på præsentation og oplysninger i IFRS-modelregnskabet fremgår af afsnit 2.13 i regnskabspraksis samt af note 22. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal indeholde oplysning om, hvorledes de enkelte poster under varebeholdninger er målt, herunder skal metode for opgørelse af kostprisen (FIFO, vejet gennemsnit m.v.) oplyses. Regnskabet skal indeholde følgende oplysninger: • • • • •

Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger Årets vareforbrug/produktionsomkostninger Regnskabsmæssig værdi af varebeholdninger, målt til nettosalgspris (varemæglere) Størrelsen af årets nedskrivninger samt tilbageførte nedskrivninger, herunder beskrivelse af de forhold, der begrunder nedskrivning henholdsvis tilbageførsel af nedskrivningerne Oplysning om begrænsninger i ejendomsretten, omfanget af pantsætninger m.v. af varebeholdninger og regnskabsmæssig værdi af pantsatte varebeholdninger.

5.9.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området varebeholdninger, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

254

Regnskabshåndbogen 2015

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Bonus relateret til salg af speci­ fikke varer, der først optjenes ved endeligt salg

Virksomhed A opnår ret til bonus, når denne opfylder leverandørens bonus­ betingelser. Retten til den salgsafhæn­ gige bonus opnås først i det øjeblik, hvor varen er blevet solgt og således ikke længere er på lageret.

Bonus fra leverandøren er et eventual­ aktiv og skal først indregnes, når den­ ne er så godt som 100 % sikker. Da der er tale om en salgsrelateret bonus, skal bonusværdien fragå kostprisen på vareforbruget i resultatopgørelsen.

Hvornår kan virksomheden indregne bonussen? Bonus relateret til salg af ikkespecifikke varer

Virksomhed A opnår ved årsafslutning ret til bonus baseret på årets indkøbte mængder. Der er tale om en generel­ bonus, baseret på det samlede beløb og mængder indkøbt i året. Rabatten udbetales en gang om året i forbindelse med årsafslutningen. Skal rabatten fuldt ud indregnes i resultatopgørelsen som en reduktion af vareforbruget, eller skal en andel ­al­lokeres til reduktion af kostpriserne på varelageret?

Direkte om­ kostninger ved udarbejdelse af rejseguide

Virksomhed A er et forlag, der lever af at forfatte og sælge rejseguides. Til udarbejdelse af disse guides afholdes omkostninger til redigering, oversættelse, sammenholdelse og validering af informationer.

Den samlede rabat skal fordeles proportionelt mellem vareforbrug og varelageret. Hvis der fx samlet er indkøbt 100 enheder om året, og der på balancedagen stadig forefindes 10 enheder på varelageret, skal 10 % af rabatten fratrækkes kostprisen for enhederne på varelageret, mens de 90 % skal indregnes som en reduktion af vareforbruget i resultatopgørelsen.

Da der er tale om direkte omkost-­ ninger, som går til udarbejdelse af rejseguiden, skal disse omkostninger pålægges varelageret og indgå som en del af kostprisen. Distributøren er agent.

Kan omkostninger afholdt af forlaget til redigering og oversættelse indgå som en del af kostprisen på varelageret? Varelager ­opbevaret hos kunde

En distributør køber tøj fra en ­producent på forlænget kredit og opbevarer varerne på sit eget lager, indtil de er solgt til en forhandler. Ejendomsretten til varerne er ­producentens. Distributøren skal ikke betale for varerne, før forhandleren betaler. Hvis tøjet ikke bliver solgt inden for tre måneder, kan distributøren enten returnere det til producenten eller betale for det.

Indtil varerne er solgt (enten til en tredjepart eller til distributøren efter tre måneder), skal varerne behandles som producentens konsignations­ lager og dermed ikke indgå i ­distributørens varelager.

Regnskabshåndbogen 2015

255

5.9

Problem­stilling

Varebeholdninger

5.9.3.1 Måling

5.9.3.2 Præsentation og oplysning Problem­stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Ændring i plan­ lagt benyttelse

Virksomhed A er en ejendomsudvikler, som udvikler ejendomme til salg.

Hvis ejendommen udvikles med henblik på videresalg, skal den opføres som varelager. Hvis virksomheden ved færdiggørelsen ønsker at beholde ejendommen, overføres den til investeringsejendomme. Overførslen sker fra det tidspunkt, hvor brugen ændres. Bemærk her, at hvis en ejendom fx skal overføres fra varelager til investeringsejendom, så kan dette først ske, efter at der er indgået en lejekontrakt med en tredjepart som dokumentation for det ændrede formål med besiddelsen. For ejerlejligheder kan disse først overføres fra varelager til investeringsejendomme, når der er indgået en lejekontrakt for den enkelte lejlighed. At lejlighe­ derne annonceres til leje, er ikke tilstrækkeligt.

Da ejendomspriserne er historisk lave, ønsker Virksomhed A ikke længere at forfølge planen om at sælge ejendommen efter færdiggørelse, men ønsker i stedet at sælge på et senere tidspunkt, når markedet forbedres. Hvordan skal virksomhed A klassificere ejendommen?

5.10

Eventualforpligtelser og eventualaktiver

Eventualforpligtelser og eventualaktiver er behandlet i ÅRL §§ 64, 90 b, 94, 94 a og 126 samt IAS 37.

5.10.1

Årsregnskabsloven

Eventualforpligtelser defineres i ÅRL som:

Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan be- eller afkræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.

Denne kategori omfatter for eksempel ­erstatningskrav som følge af en mulig forurening, der ikke på nuværende tidspunkt er konstateret, og hvor virksomheden ikke umiddelbart har en oprensningsforpligtelse.

Forpligtelser, der eksisterer på balance­ dagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afvik­ lingen vil medføre afståelse af fremtidige ­økonomiske fordele.

Denne kategori omfatter for eksempel bindende støtteerklæringer, hvor det på balancedagen anses som mest sandsynligt, at forpligtelsen ikke bliver aktualiseret.

Forpligtelser, der eksisterer på balancedagen, Denne kategori kan omfatte en forpligtelse til men hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan oprensning af en grund, hvor det ikke er prakmåles med tilstrækkelig pålidelighed. tisk muligt at opgøre forpligtelsen, fx som følge af, at det nøjagtige omfang af forureningen ikke kendes, eller det er uklart, hvilken teknologi det vil være nødvendigt at anvende.

256

Regnskabshåndbogen 2015

5.10.1.1 Indregning og måling Eventualaktiver og eventualforpligtelser må ikke indregnes i balancen, men skal alene oplyses i noterne. I praksis kan det være vanskeligt at sondre mellem eventualforpligtelser og hensatte forplig­ telser. I den forbindelse er der god hjælp at hente i beslutningsdiagrammet i afsnit 5.12.2.1 Indregning (hensatte forpligtelser). 5.10.1.2 Oplysninger og præsentation ÅRL-modelregnskabet giver i note 23 eksempel på, hvordan oplysningskrav opfyldes. Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal oplyse om eventualforpligtelser og skal herunder angive beløbet for hver af kategorierne: 1. Kautions- og garantiforpligtelser 2. Diskonterede veksler (disse kan også opføres under gæld og det modsvarende beløb under posten ”Tilgodehavender”). 3. Forpligtelser i henhold til leje- og leasingkontrakter, når disse ikke er indregnet i balancen. 4. Andre eventualforpligtelser. Forpligtelser i henhold til leje- eller leasingkontrakter skal indregnes i balancen, når lea­ singaftalen kan karakteriseres som finansiel leasing. Se afsnit 11.6. Leasing. Klassifikation som eventualforpligtelse er således kun relevant for forpligtelser, som relaterer sig til lea­ singaftaler, der regnskabsmæssigt kan klassificeres som operationel leasing, eller hvis en virksomhed i regnskabsklasse B har valgt ikke at indregne finansielle leasingaftaler, hvor den er leasingtager i balancen. Loven angiver ikke specifikationsgraden, hvormed oplysningerne skal gives. Der skal endvidere gives beløbsmæssig oplysning om de nævnte forpligtelser over for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder. Dette skal angives særskilt og for hver kategori.

Regnskabshåndbogen 2015

257

Eventualforpligtelser og eventualaktiver

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse om arrangementer, som ikke er indreg­ net i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økono­ misk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling. De pågældende oplysninger skal omhandle oplysninger om karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrange­ menterne. Store virksomheder skal tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.

5.10

Eventualaktiver defineres som forhold, der eksisterer på balancedagen som et resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor akti­ vernes eksistens først kan be- eller afkræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol. Et eksempel herpå er en mulig modtagelse af en erstatning fra tredjemand ved et gunstigt udfald af en igangværende retssag, og hvor sand­ synligheden for det gunstige udfald er lig med eller under 50 %. Overstiger sandsynligheden 50 %, er der i henhold til ÅRL pligt til at indregne et aktiv.

Såfremt det anses for meget usandsynligt, at der vil opstå tab, kan oplysning om eventualforpligtelser undlades. Har en virksomhed stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette. Virksomheder i regnskabsklasse B skal angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse dette for hver enkelt regnskabspost. Dette gælder også sikkerhedsstillelser over for en modervirksomhed. Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D skal oplyse om karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver. Oplysninger om eventualaktiver gælder således ikke for virksomheder i regnskabsklasse B eller mellemstor C. Se ÅRL modelregnskabets note 23. 5.10.1.3 Ikke-balanceførte arrangementer Som et supplement til lovens krav om oplysning af eventualforpligtelser er der i ÅRL § 94 a et oplysningskrav om ikke-balanceførte arrangementer. Der er tale om en opsamlingsbestem­ melse, der har til hensigt at sikre, at virksomhederne ikke kan undlade at oplyse om risici og fordele ved at konstruere et arrangement, hvor væsentlige aktiver og forpligtelser ikke indregnes i balancen. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal således oplyse om ikke-balanceførte arrange­ menter, hvad angår karakteren af og det forretningsmæssige formål med de ikke-balanceførte arrangementer. Oplysningerne er imidlertid kun påkrævede, såfremt de er nødvendige for vur­ deringen af virksomhedens finansielle stilling. Eksempler på ikke-balanceførte arrangementer er fx hæftelse på grundlag af factoring af gæld, kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter eller konsignationslageraftaler etc.

5.10.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 37 omhandler den regnskabsmæssige behandling af eventualforpligtelser og eventual­ aktiver. Eventualforpligtelser og eventualaktiver defineres på samme måde som i ÅRL.Grænse­drag­ ning­en i relation til indregning af eventualforpligtelser og -aktiver og forpligtelser og aktiver er imidlertid ikke helt ens.

258

Regnskabshåndbogen 2015

Regnskabsmæssig ­behandling: Eventualforpligtelse

Regnskabsmæssig ­behandling: Eventualaktiv

Overvejende sandsynligt / ”Virtually certain” (>95 % sandsynlighed)

Ikke en eventualforpligtelse, hvorfor ­indregning påkræves

Ikke et eventualaktiv, hvorfor indregning påkræves

Sandsynligt / ”Probable” (50-95 % sandsynlighed)

Ikke en eventualforpligtelse, hvorfor ­indregning påkræves

Oplysning påkrævet

Mulig, men ikke sandsynlig / ”Possible but not probable” (5-50 % sandsynlighed)

Oplysning påkrævet

Ingen oplysning krævet

Fjern / ”Remote” (<5 % sandsynlighed)

Ingen oplysning krævet

Ingen oplysning krævet

5.10

Sandsynlighed for udfald

5.10.2.1 Indregning og måling Der henvises til afsnit 5.12.2.1 Indregning (hensatte forpligtelser), hvor der er gengivet et beslut­ ningsdiagram vedrørende skillelinjen mellem hensatte forpligtelser og eventualforpligtelser. Eventualforpligtelser og eventualaktiver må – i lighed med reglerne i ÅRL – ikke indregnes i årsregnskabet, men skal noteoplyses. Oplysningen om eventualforpligtelser kan undlades, hvis trækket på virksomhedens ressourcer vurderes at være meget usandsynligt. Grænsedragningen mellem eventualaktiver og aktiver, som indregnes, sker på baggrund af sandsynligheden for, at der sker en forøgelse af virksomhedens økonomiske ressourcer. Kun hvis det er så godt som sikkert, at aktivet aktualiseres, må det indregnes. ÅRL forudsætter, at der ”allerede” kan og skal indregnes et aktiv, hvis sandsynligheden for aktualisering er større end 50 %. Grænsedragningen mellem eventualforpligtelser og hensatte forpligtelser, som indregnes, sker ligeledes ud fra en sandsynlighedsvurdering. Her skal der imidlertid indregnes en forpligtelse, når blot det er mest sandsynligt, at den vil blive aktualiseret. I de meget sjældne tilfælde, hvor der ikke kan foretages en pålidelig måling af en hensat for­ pligtelse, må virksomheden ikke indregne denne, men skal i stedet oplyse om forpligtelsen som en eventualforpligtelse. Som det fremgår af IAS 37, må disse tilfælde antages at være meget sjældne. Den del af en solidarisk hæftelse, der som udgangspunkt dækkes af andre, skal samtidig efter IAS 37 behandles som et eventualaktiv.

Regnskabshåndbogen 2015

Eventualforpligtelser og eventualaktiver

Skemaet illustrerer den regnskabsmæssige behandling af eventualforpligtelser / eventual­ aktiver i henhold til IAS 37:

259

I forbindelse med virksomhedssammenslutninger skal en overtagen virksomheds even­ tualforpligtelser indregnes i koncernregnskabet. Dette behandles nærmere i afsnit 10.1.4 Virksomhedssammenslutninger. 5.10.2.2 Oplysninger og præsentation Eksempel på note er givet i IFRS-modelregnskabets note 37. I noterne skal disse oplysninger angives: •



For hver gruppe af eventualforpligtelser skal der – medmindre det vurderes meget usandsynligt, at afklaringen af en eventualforpligtelse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer – foretages en beskrivelse af eventualforpligtelsen. Der skal om muligt: –– angives et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med princip­ perne for hensatte forpligtelser. –– omtales usikkerheder vedrørende beløbet og/eller tidspunktet for trækket på virksomhe­ dens økonomiske ressourcer. –– oplyses om eventuelle refusionsmuligheder. For hver gruppe af eventualaktiver skal der – medmindre det vurderes meget usandsynligt, at eventualaktivet vil medføre en forøgelse af virksomhedens økonomiske ressourcer – foreta­ ges en beskrivelse af eventualaktivet. Der skal om muligt: –– angives et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med princip­ perne for hensatte forpligtelser. –– foretages en omtale af usikkerheder vedrørende beløbet og/eller tidspunktet for forøgel­ sen af virksomhedens økonomiske ressourcer.

Hvis det ikke er praktisk muligt at medtage oplysninger om eventualforpligtelser eller even­ tualaktiver, skal dette forhold oplyses. Udspringer en hensat forpligtelse og en eventualforpligtelse af den samme begivenhed, skal oplysningerne gives på en sådan måde, at sammenhængen mellem den hensatte forpligtelse og eventualforpligtelsen fremgår. Hvis angivelse af en række af de krævede oplysninger – i meget sjældne tilfælde – kan medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til det forhold, som even­ tualforpligtelsen eller eventualaktivet vedrører, kan de pågældende oplysninger undlades. Virksomheden skal i en sådan situation i stedet give generelle oplysninger om eventualforpligtelsen eller eventualaktivet samt oplyse og begrunde, hvorfor de specifikke oplysninger ikke er medtaget.

5.10.3 Fortolkninger og løsninger Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for eventualforplig­ telser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lov­ bestemmelser. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og ÅRL medmindre andet fremgår.

260

Regnskabshåndbogen 2015

Hensat for­ pligtelse og eventual­ forpligtelse opstået på baggrund af samme for­ hold

5.11

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En konkurrent til virksomheden har anlagt en retssag vedr. krænkelse af konkurrentens patentrettigheder. Ledelsen har vurderet, at sagen sand­synligvis vil koste selskabet DKK 100 mio. Kan virksomheden undlade at give detaljerede oplysninger om for­pligtelsen som krævet efter IAS 37, afsnit 84 og 85?

Ja i særtilfælde. En specifik indikation af, hvem modparten er, i kombination med angivelse af det tab, som ledelsen forventer, sagen vil medføre, må anta­ ges at svække selskabets forhandlings­ position væsentligt.

En virksomhed har sandsynligvis været årsag til miljøforurening. Virksomheden har identificeret det geografiske område, der sandsynligvis vil være forurenet. Hvorledes skal virksomheden forholde sig regnskabsmæssigt til dette forhold?

Virksomheden indregner en hensat forpligtelse på baggrund af ”best ­estimate” ud fra de krav, som forventes at blive rettet mod selskabet.

Virksomheden skal imidlertid oplyse om retstvistens art, og baggrunden for at yderligere information ikke oplyses (IAS 37, afsnit 92).

Herudover er der en risiko for, at forureningen kan strække sig ud over det af selskabet identificerede geografiske område. Denne risiko vurderes ”possible but not probable”, hvorfor virksomheden skal oplyse om denne eventualforpligtelse.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter er behandlet i ÅRL §§ 27, 89, 91, 122, IAS 17, IAS 20 og IAS 38.

5.11.1

Årsregnskabsloven

Periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver skal indeholde omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år. Det gælder eksempelvis husleje og forsikringsbetalinger, som vedrører perioder efter balancedagen. Forudbetalinger for materielle og immaterielle anlægsaktiver samt for varebeholdninger skal dog præsenteres som særskilte poster under disse respektive aktiver i medfør af skemakravene. Periodeafgrænsningsposter under forpligtelser skal indeholde betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år. En faktura på en endnu ikke leveret ydelse skal således ikke medtages som en debitor/periodeafgrænsningspost.

Regnskabshåndbogen 2015

261

Periodeafgrænsningsposter

Potentiel ­retssag mod konkurrent

5.11

Problem­ stilling

For at indregning kan finde sted, skal de generelle betingelser for indregning som hovedregel være opfyldt. Herunder skal periodeafgrænsningsposten som hovedregel opfylde definitionen på et aktiv eller en forpligtelse. Negativ koncerngoodwill (badwill) skal efter specialbestemmelsen i ÅRL § 122 indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse, uanset at den ikke opfylder definitionen på at være en periodeafgrænsningspost. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år. Se nærmere i afsnit 10.1 Koncernregnskabet og koncern­ etablering (ÅRL). Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal efter ÅRL § 89, stk. 1, og § 91, stk. 1, forklare perio­ deafgrænsningsposterne i noterne. Se eksempel herpå i ÅRL-modelregnskabet, note 15 og 22.

5.11.2

Internationale regnskabsstandarder

De internationale regnskabsstandarder indeholder ikke specifikke bestemmelser om perio­ deafgrænsningsposter. Tilstedeværelsen af periodeafgrænsningsposter forudsættes imidler­ tid i enkelte standarder. Nedenfor er givet eksempler omfattet af enkelte standarder.

Leasing

Bestemmelserne i IAS 17 om leasing medfører eksempelvis, at det kan være nødvendigt at indregne en periodeafgrænsningspost, selvom posten ikke opfylder definitionen på en forpligtelse. Det anføres således, at hvis en ”sale and leaseback”-transaktion medfører en finansiel leasingaftale, skal eventuelle beløb, hvormed salgsavancen overstiger den regnskabsmæssige værdi, ikke indregnes som indtægt straks i sælgers/ leasingtagers årsregnskab. I stedet skal dette beløb udskydes og amortiseres over leasingperioden.

Offentlig støtte

Efter IAS 20 om offentlig støtte vil der tilsvarende kunne være behov for at opføre et modtaget, men endnu ikke indtægtsført, tilskud til et aktiv som en periodeafgrænsningspost. Periodeafgrænsningsposten skal efter IAS 20 indregnes som en indtægt på et systematisk grundlag over aktivets brugstid.

Reklame og Af IAS 38 fremgår, at omkostninger til reklame og marketing skal omkostningsføres marketing på det tidspunkt, hvor ydelsen leveres af leverandøren. Det er derfor ikke muligt at udskyde omkostningsførelse til det tidspunkt, hvor virksomheden udnytter reklamen over for kunden.

5.12

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser er behandlet i ÅRL §§ 25, 47, 49 og 91 samt IAS 37. Eventualforpligtelser omtales ikke i nærværende afsnit, men i stedet i afsnit 5.13 Eventualforpligtelser og eventualaktiver. Hensatte forpligtelser til udskudt skat og medarbejderforpligtelser omtales i henholdsvis kapitel 6.4 Skat i årsregnskabet og kapitel 5.14 Medarbejderforpligtelser.

262

Regnskabshåndbogen 2015

I ÅRL defineres hensatte forpligtelser som forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Definitionen er den samme som i IAS 37, der indeholder væsentligt mere detaljerede bestemmelser end ÅRL Endvidere gør IAS 37 det klart, at finansielle forpligtelser ikke kan være hensatte forpligtelser I praksis fortolkes ÅRL efter IAS 37, bortset fra enkelte områder som fx omstrukturering og tilbagediskontering jf. nedenfor. 5.12.1.1 Indregning Hensatte forpligtelser skal indregnes i balancen og resultatopgørelsen. Det præciseres, at udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden, er hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser skal efter skemakravene præsenteres særskilt mellem egenkapitalen og langfristede gældsforpligtelser i balancen. Definitionen på hensatte forpligtelser indebærer, at der skal være tale om en forpligtelse på balancedagen. Er der ikke tale om en forpligtelse, er indregning ikke tilladt. Der kan således for eksempel ikke indregnes hensatte forpligtelser til udskudt vedligeholdelse, medmindre virksomheden er forpligtet til at gennemføre vedligeholdelsen i forhold til tredjemand, for eksempel en lejer af en ejendom. ÅRL’s generelle indregningskriterier indebærer, at en forpligtelse skal indregnes, når det på balancedagen er sandsynligt, at selskabet vil komme til at afstå økonomiske fordele. For så vidt angår faktiske forpligtelser fremgår det af bemærkningerne til ÅRL, at det afgørende er, om der rent faktisk er truffet en irreversibel beslutning på balancedagen, og at offentliggørel­ sen ikke i sig selv er et afgørende kriterium for, om der eksisterer en forpligtelse på balancedagen. Der kan således være forskel på tidspunktet for indregning af en hensat forpligtelse i henhold til IAS 37 og ÅRL. Indregning efter ÅRL baseret på sandsynlighed medfører, at en forpligtelse, baseret på vedta­ gelse af et lovforslag, indregnes, når det er sandsynligt, at lovforslaget vedtages. Efter IAS 37 indregnes der alene en hensat forpligtelse på balancedagen, hvis vedtagelse af lovforslaget er så godt som sikkert. Hensatte forpligtelser må kun indregnes, når forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. I de meget sjældne tilfælde, hvor beløbet er meget usikkert, må der ikke indregnes nogen forplig­ telse. I stedet skal forholdet omtales som en eventualforpligtelse. Hensatte forpligtelser må ikke benyttes som en aktivregulerende post. For eksempel må reservationer til forventede tab på tilgodehavender ikke indregnes som en hensat forplig­ telse. Disse skal i stedet reducere værdien af de pågældende tilgodehavender.

Regnskabshåndbogen 2015

263

Hensatte forpligtelser

Årsregnskabsloven

5.12

5.12.1

5.12.1.2 Måling Hensatte forpligtelser skal som udgangspunkt måles til kostpris ved første indregning og herefter til nettorealisationsværdi. Det tillades imidlertid, at hensatte forpligtelser efterføl­ gende måles til dagsværdi. Det vil formentlig være vanskeligt at finde en salgsværdi for for­ pligtelserne på et velfungerende marked. Hensigten med bestemmelsen er ifølge lovbemærk­ ningerne imidlertid at tillade, at hensatte forpligtelser måles til kapitalværdi. Ved at tillade anvendelsen af kapitalværdi ved målingen gives der mulighed for at måle forpligtelsen til en tilbagediskonteret værdi. 5.12.1.3 Oplysninger og præsentation Hensatte forpligtelser skal i henhold til balanceskemaerne præsenteres i en særskilt passivgruppe mellem egenkapital og gældsforpligtelser. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal forklare indholdet og karakteren af de indreg­ nede hensatte forpligtelser. Se eksempel herpå i ÅRL-modelregnskabet, note 20.

5.12.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 37 omhandler den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser, eventualfor­ pligtelser og eventualaktiver. Definitionen på en hensat forpligtelse i IAS 37 svarer til defini­ tionen i ÅRL – det vil sige forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid. IAS 37 omfatter ikke: • • • •

Hensatte forpligtelser, relateret til finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi. Gensidigt bebyrdende uopfyldte kontrakter, medmindre de er tabsgivende. Forsikringsgiveres policer med forsikringstagerne. Forhold, som er dækket af andre regnskabsstandarder.

Visse typer hensatte forpligtelser dækkes blandt andet af IAS 11, IAS 12 og IAS 19. I IAS 37 opdeles forpligtelser i retlige (juridiske) og faktiske forpligtelser. En retlig forplig­ telse er en forpligtelse, der opstår som følge af: • •

en aftale, uanset om forpligtelsen fremgår direkte eller indirekte af kontrakten lovgivning eller retspraksis.

En faktisk forpligtelse er en forpligtelse, der opstår: •

når virksomheden gennem sin handlemåde har givet udtryk for, at den vil påtage sig bestemte forpligtelser – og virksomheden herved har skabt en berettiget forventning hos tredjemand om at ville afvikle disse forpligtelser.

264

Regnskabshåndbogen 2015



en tabsgivende aftale som en gensidigt bebyrdende uopfyldt kontrakt, hvor de uundgåelige udgifter forbundet med at opfylde aftalen overstiger indtægterne. en omstrukturering som en planlagt proces, der er under ledelsens kontrol, og som på væsentlige punkter ændrer ved omfanget af et af virksomhedens forretningsområder eller den måde, hvorpå et forretnings- eller aktivitetsområde drives.

Endvidere defineres en sandsynlig begivenhed som en begivenhed, som det vurderes, at der er mere end 50 % sandsynlighed for indtræffer. I IAS 37 benyttes betegnelsen ”more likely than not”. 5.12.2.1 Indregning I IAS 37 præsenteres dette beslutningsdiagram til bestemmelse af, om der er tale om en hensat forpligtelse eller eventualforpligtelse.

Start

Retlig/faktisk forpligtelse på balance­dagen som resultat af en tid­ligere begivenhed?

Nej

Ja1

Mulig forpligtelse på balancedagen?

Nej

Ja

Træk på økonomiske ressourcer sand­synligt?

Nej

Træk på økonomiske ressourcer meget usandsynligt?

Ja

Ja Pålidelig beløbsmæssig opgørelse kan foretages?

Nej

Nej

Ja

Indregn hensat forpligtelse

Oplys om eventualforpligtelse

Gør intet

1) Hvis tvivl, da ”ja”, såfremt > 50 % sandsynlighed for, at der foreligger en forpligtelse. Er forpligtelsen baseret på vedtagelse af lovgivning, eksisterer der dog kun en forpligtelse, hvis lovgivningen er vedtaget eller det er så godt som sikkert, at den vedtages.

Regnskabshåndbogen 2015

265

5.12



Hensatte forpligtelser

I standarden defineres endvidere:

Ifølge IAS 37 indregnes en hensat forpligtelse, når og kun når: • • •

virksomheden på balancedagen har en retlig eller en faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed. det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse af forpligtelsen.

Med ”træk på virksomhedens økonomiske ressourcer” menes et nettotræk, der reducerer virksomhedens egenkapital. Indgåelse af en aftale om levering af et aktiv er ikke et nettotræk, da indregningen af det modtagne aktiv opvejer den tilhørende forpligtelse, medmindre aftalen er tabsgivende. Det præciseres i IAS 37, at der kun må indregnes hensatte forpligtelser til dækning af de forpligtelser, som er resultatet af tidligere begivenheder, og som er uafhængige af virksomhedens fremtidige handlemåde. Lovgivningen kan medføre, at virksomheden på et fremtidigt tidspunkt vil blive mødt med krav om at afholde omkostninger – fx krav om yderligere miljømæssige foranstaltninger. Der indregnes ikke en hensat forpligtelse til dækning af sådanne omkostninger, hvis virksomheden vil kunne undgå at afholde disse omkostninger, for eksempel gennem en omlægning eller en nedlægning af den berørte produktion. Der må således heller ikke indregnes hensatte forpligtelser til dækning af fremtidige driftstab eksempelvis i forbindelse med omstruktureringer, medmindre virksomheden er bundet af en for virksomheden tabsgivende aftale eller forpligtet til at fortsætte en tabsgivende aktivitet i henhold til en koncession. Hvis et lovforslag, der endnu ikke er færdigbehandlet, medfører, at virksomheden i fremtiden uundgåeligt kommer til at afholde omkostninger som følge af tidligere handlinger, må der først indregnes en forpligtelse på det tidspunkt, hvor det vurderes som næsten sikkert, at lovforslaget vedtages. Det vil i Danmark sædvanligvis være, når lovforslaget er andenbehandlet i Folketinget. Foreligger der en gruppe af ensartede forpligtelser (for eksempel produktgarantier), vurderes sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer under hensynta­ gen til alle forpligtelser i denne gruppe. Det medfører, at selvom sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer i relation til den enkelte forpligtelse kan være lille, så vil et træk på virksomhedens ressourcer ofte være sandsynligt i relation til den samlede gruppe af forpligtelser. En sådan vurdering i relation til indregning kan eksempelvis være relevant for garantiforpligtelser. I de sjældne tilfælde, hvor der ikke kan foretages en pålidelig måling af en hensat forplig­ telse, må virksomheden ikke indregne denne, men skal i stedet oplyse om forpligtelsen som en eventualforpligtelse (se afsnit 5.13 Eventualforpligtelser og eventualaktiver).

266

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 37 indeholder i appendiks C en række eksempler, der viser, hvornår der foreligger en hensat forpligtelse. Herudover indeholder IFRIC 5, IFRIC 6 og IFRIC 21 bestemmelser om indregning af hensatte forpligtelser i nogle specielle tilfælde. IFRIC 5 omhandler en situation, hvor virksomheden indbetaler til en fond, der er stiftet til at varetage retablering som følge af virksomhedens aktiviteter. IFRIC 6 kræver indregning af forpligtelser til bortskaffelse af elektronikaffald, jf. kravene i EU’s WEEE-direktiv. IFRIC 21 vedrører indregningstidspunktet for afgifter vedrørende virksomheden, som skal betales til det offentlige. Opgørelsen af sådanne afgifter følger ofte virksomhedens aktivitetsomfang, eksempelvis omsætning. Hvis afgiften fx først udløses, når omsætningen overstiger et vist niveau, således at der betales afgift af hele omsætningen, så skal indregningen først ske, når niveauet nås. Omstrukturering IAS 37 indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan indregnes en hensat forpligtelse i forbindelse med en omstrukturering. Disse krav er mere restriktive end kravene i ÅRL. For at en omstruktureringshensættelse kan indregnes, kræves det, at virksom­ heden senest på balancedagen: •



har en detaljeret plan for omstruktureringen, der som minimum identificerer: –– det forretningsområde eller den del af virksomheden, der er omfattet –– de væsentligste berørte forretningssteder –– det omtrentlige antal medarbejdere, virksomheden skal godtgøre i forbindelse med eventuel fratrædelse samt deres funktion og arbejdssted –– de omkostninger, virksomheden skal afholde –– tidspunktet for planens gennemførelse har skabt en berettiget forventning hos de berørte parter om at ville gennemføre omstruktureringen ved at påbegynde gennemførelsen af planen eller ved at kommunikere planen til dem, som berøres heraf. Det anses som tilfældet, når den planlagte omstrukturering er påbegyndt, eller direktions- eller bestyrelsesbeslutningen er offentliggjort i hovedpunkter over for dem, som berøres heraf. Det skal ske på en så tilstrækkelig specifik måde, at der herved er skabt en berettiget forventning hos dem om, at virksomheden vil gennemføre omstruktureringen.

Det er efter omstændighederne ikke nødvendigt, at planen er blevet offentliggjort over for alle medarbejdere på tidspunktet for regnskabsafslutningen. Det kan være tilstrækkeligt, at medarbejderrepræsentanter er orienteret.

Regnskabshåndbogen 2015

267

5.12

Er det ikke længere sandsynligt, at det vil kræve et træk på virksomhedens økonomiske res­ sourcer at afvikle en forpligtelse, skal den hensatte forpligtelse tilbageføres. Hvis hensæt­ telsen er omkostningsført over resultatopgørelsen, foretages tilbageførslen ligeledes over resultatopgørelsen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser må kun anvendes til de formål, som de ved indregningen var tiltænkt at skulle dække. Har virksomheden flere hensatte forpligtelser, er det derfor nødvendigt at oprette et ”anlægskartotek” over disse.

Hvis det forventes, at en omstrukturering tager flere år at gennemføre, vil det normalt ikke være sandsynligt, at hele omstruktureringen vil være en forpligtelse ved første årsafslutning, efter at beslutningen er taget. Det skyldes, at planen sandsynligvis vil kunne blive tilpasset senere. Den hensatte forpligtelse må kun omfatte de omkostninger, der direkte kan henføres til omstruktureringen, og som ikke har fremtidig værdi, jf. nærmere under afsnit 5.12.2.2 Måling (hensatte forpligtelser). Det betyder også, at en omstruktureringshensættelse altid dækker over en form for nedskalering af virksomheden. Hvis omstruktureringen indebærer elementer af udvidelser eller investeringer, må der ikke indregnes hensatte forpligtelser, som knytter sig til udvidelsen. Der opstår ingen forpligtelse til at sælge et forretningsområde, før virksomheden er forpligtet ved en bindende salgsaftale. Se mere nedenfor i afsnit 5.12.2.2 Måling (hensatte forpligtelser) vedrørende måling af omstruktureringshensættelser. Tabsgivende aftaler IAS 37 definerer en tabsgivende aftale som en gensidigt uopfyldt kontrakt, hvor de uundgåe­ lige omkostninger, forbundet med at opfylde aftalen, overstiger indtægterne. Det forventede tab på en sådan kontrakt skal indregnes som en hensat forpligtelse. Der må ikke indregnes en hensat forpligtelse til en tabsgivende kontrakt som alternativ til nedskrivning af de aktiver, som har relation til aftalen. Før der indregnes en tabsgivende aftale, skal eventuelle nødvendige nedskrivninger af de pågældende aktiver først indregnes.

Eksempel En virksomhed har indgået en aftale om køb af 10.000 kg kaffe om et år. Prisen aftales til DKK 5 pr. kg. Virksomheden ville på aftaletidspunktet kunne forarbejde kaffen og sælge den videre med en fortjeneste på DKK 4 pr. kg. Pr. balancedagen er kaffeprisen imidlertid faldet til DKK 4 pr. kg, og grundet øget konkurrence vil virksomheden kun kunne sælge kaffen efter bearbejdning med en fortjeneste på DKK 2 pr. kg. Selvom virksomheden ikke tjener så meget, som hvis den ikke havde indgået købsaftalen, har den stadigvæk en fortjeneste på DKK 2 pr. kg. Der er derfor ikke tale om en tabsgivende kontrakt. Det skal bemærkes, at virksomheden i eksemplet forudsættes at skulle anvende den bestilte kaffe som led i egen produktion. Var aftalen indgået alene i spekulationshenseende, så virksomheden eksempelvis ikke selv skulle bruge kaffen, men blot ville betale eller modtage forskellen i aftaleprisen på den bestilte kaffe og prisen om et år, ville aftalen skulle behandles som et afledt finansielt instrument, som skulle behandles efter IAS 39. Se herom i afsnit 5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser. Det ville betyde, at enhver ændring i kaffeprisen – positiv som negativ – skulle indregnes løbende i resultatopgørelsen.

268

Regnskabshåndbogen 2015

Det bedste skøn er det beløb, virksomheden ud fra en rationel betragtning skal betale for på balancedagen at afvikle forpligtelsen eller overføre den til tredjemand. Ved målingen skal der tages hensyn til:

• •

yderligere oplysninger, der er fremkommet efter balancedagen fremtidige begivenheder, i det omfang det er sandsynligt, at de vil indtræffe alle relevante risici og usikkerheder.

5.12



At der skal tages hensyn til alle relevante usikkerheder må imidlertid ikke føre til dannelsen af for store hensatte forpligtelser. Hvis eksempelvis de forventede omkostninger vedrørende en ugunstig hændelse er skønnet forsigtigt, må denne hændelse ikke behandles som mere sandsynlig, end hvad der er realistisk, idet der i så fald vil ske dobbelt indregning af risikoen. Dette vil medføre en overvurdering af den hensatte forpligtelse. IAS 37 anfører, at hvis en hensat forpligtelse dækker flere ensartede forhold, skal størrelsen af disse måles som et vejet gennemsnit af de mulige udfald og deres sandsynligheder. Ligger de mulige udfald inden for et interval, og er alle beløb i intervallet lige sandsynlige, vælges intervalgennemsnittet. Hvor den hensatte forpligtelse dækker et enkelt forhold, skal målingen tage udgangspunkt i det mest sandsynlige udfald eller den værdi, virksomheden skal betale for at afvikle forpligtelsen eller overføre den til tredjemand på balancedagen. Det betyder i praksis, at der er valgfrihed med hensyn til at opgøre værdien af hensættelsen til forventet udfald eller dagsværdi, hvor sidstnævnte ofte baserer sig på et vægtet gennemsnit af de forskellige udfaldsmuligheder. Den valgte metode skal benyttes konsistent. I modsætning til ÅRL kræver IAS 37, at de omkostninger, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen, skal tilbagediskonteres, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen. Tilbagediskontering er efter ÅRL valgfrit for hensatte forpligtelser. Diskonteringsrenten skal opgøres før skat og skal afspejle såvel det generelle renteniveau som de konkrete risici – dog ikke risici, som allerede er korrigeret i skønnene over de beløb, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen. Virksomhedens egen kreditrisiko må ikke ind­ gå i fastlæggelse af diskonteringsrenten. Udgangspunktet er derfor en risikofri rente. Ofte vil det være praktisk at indarbejde usikkerhederne i pengestrømmene i stedet for i diskon­ teringsrenten. Tages der ikke højde for spredningen i de mulige udfald ved skønnet over de beløb, der er nødvendige for at afvikle forpligtelsen – dvs. hvor hensættelsen opgøres til det forventede beløb – skal diskonteringsrenten sættes lavere, jo større spredningen er i de mulige udfald. Diskonteringen betyder, at en hensat forpligtelse vil stige i takt med tiden. Denne stigning skal indregnes som en renteomkostning i resultatopgørelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

Hensatte forpligtelser

5.12.2.2 Måling Hensatte forpligtelser skal måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelsen.

269

IAS 37 kræver, at den hensatte forpligtelse revurderes på balancedagen – herunder pengestrømme og diskonteringsrente – for herved at sikre, at den hensatte forpligtelse måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelsen. Såfremt diskonteringsfaktoren ændres, påvirker det målingen af den hensatte forpligtelse. Ændringen indregnes i resultatopgørelsen i den linje, som hensættelsen oprin­ deligt blev etableret i. Er der tale om en retableringsforpligtelse vedrørende et langfristet aktiv, skal det dog korrigeres imod værdien af aktivet. Se afsnit 5.3. Der må ved målingen af hensatte forpligtelser ikke tages hensyn til gevinster ved forventet salg af aktiver relateret hertil. Indregning af en omstruktureringshensættelse kan således ikke undlades eller reduceres i størrelse med henvisning til salg af aktiver relateret hertil, og som må forventes at medføre en gevinst. IAS 37 behandler også de tilfælde, hvor en del af eller samtlige omkostninger, der er nødven­ dige for at afvikle en hensat forpligtelse, helt eller delvist refunderes af andre, for eksempel gennem forsikringsafdækning, leverandørgarantier m.v. Kun hvis det er så godt som sikkert, at refusionen vil tilfalde virksomheden, når den afregner forpligtelsen, skal refusionen indregnes som et særskilt aktiv. Endvidere skal aktivet ikke overstige den hensatte forpligtelse. Bestemmelserne om refusioner må ikke forveksles med tilsagn om dækning af hensatte for­ pligtelser, som afgives af en modervirksomhed i dennes egenskab af ejer. Sådanne dæknin­ ger anses altid som ejerindskud, der skal indregnes direkte på egenkapitalen som tilskud. Omstrukturering I forbindelse med omstruktureringer præciseres det, at en hensat forpligtelse kun må inkludere de omkostninger, der direkte er forbundet hermed. Det vil sige udgifter, der er en uundgåelig konsekvens af omstruktureringen og ikke relaterer sig til virksomhedens fortsatte aktiviteter. En hensat forpligtelse til omstrukturering må ikke omfatte omkostninger, der har en fremadret­ tet effekt, for eksempel: • • •

Omskoling eller omplacering af medarbejdere, der forbliver i virksomheden Markedsføring Nye systemer og distributionskanaler.

Endvidere må den hensatte forpligtelse ikke indeholde fremtidige driftstab, medmindre de relaterer sig til kontrakter, der er blevet tabsgivende som følge af omstruktureringen. Tabsgivende aftaler Hensættelser til tabsgivende aftaler skal ifølge IAS 37 måles til aftalens uundgåelige omkost­ ninger, som er det mindste nettobeløb, der skal erlægges enten ved at opfylde aftalen eller i form af den eventuelle kompensation eller bøde, som vil blive udløst ved ikke at opfylde afta­ len. Dette er uagtet, hvad virksomheden rent faktisk vælger at gøre. Uundgåelige omkostnin­ ger omfatter variable omkostninger samt eventuelle kapacitetsomkostninger, som virksom­ heden kan undgå ved ikke at opfylde kontrakten.

270

Regnskabshåndbogen 2015

5.12

Hensatte forpligtelser

Eksempel En virksomhed har for nogle år siden indgået en operationel lejeaftale på nogle kontorlokaler. Virksomheden er flyttet fra lokalerne. Lejeaftalen udløber imidlertid først om fem år. Virksomheden kan betale en kompensation på DKK 200.000 og komme ud af aftalen. Alternativt kan virksomheden vælge at videreudleje lejemålet. Tabet herved bliver i de fem år DKK 300.000. Virksomheden har drøftet fremlejemuligheden med en potentiel lejer og synes derfor ikke, den kan løbe fra at videreleje kontorlokalerne til den pris, som parterne har forhandlet. Den kan imidlertid kun indregne en hensat forpligtelse på DKK 200.000 ved fra- flytning af lokalerne, eftersom kun det mindste beløb af de to alternativer kan indregnes.

5.12.2.3 Oplysninger og præsentation IAS 37 indeholder en række bestemmelser om oplysninger og præsentation af hensatte for­ pligtelser. En del af disse bestemmelser findes også i ÅRL. I modsætning til ÅRL præsenteres hensatte forpligtelser ikke som en særskilt hovedpost i balancen. Hensatte forpligtelser skal klassificeres i balancen i henhold til IAS 1’s generelle regler herom. Opstiller virksomheden således balancen efter en ”current/non-current”-son­ dring, klassificeres forpligtelser som ”current”, når de enten: • •

forventes at blive afviklet inden for virksomhedens normale driftscyklus, eller forventes at forfalde inden for et år fra balancedagen.

Hensatte forpligtelser kan således – afhængig af indholdet heraf – tilhøre såvel kategorien ”current” som ”non-current”. Skal virksomheden indregne et ”refusionsaktiv”, er det i resultatopgørelsen tilladt at modregne den relaterede indtægt med omkostningen fra den hensatte forpligtelse. I balancen må refusionsaktivet imidlertid ikke modregnes i den tilhørende hensatte forpligtelse. For hver gruppe af hensatte forpligtelser skal noterne indeholde disse oplysninger (se IFRSmodelregnskabet, note 35): • • • • •



Oplysninger om hensatte forpligtelser, herunder forøgelsen af eksisterende hensatte for­ pligtelser samt regnskabsårets forbrug af hensatte forpligtelser Oplysninger om ubenyttede hensatte forpligtelser, der er tilbageført i regnskabsåret Oplysninger om regnskabsårets forskydning i nutidsværdier som følge af tidsforløbet og effekten af ændringer i diskonteringsfaktoren En beskrivelse af forpligtelsen og angivelse af tidspunktet for det forventede træk på virk­ somhedens økonomiske ressourcer En omtale af eventuelle usikkerheder ved opgørelsen af omkostninger eller det forventede afholdelsestidspunkt samt oplysninger om de væsentligste forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder Størrelsen af en eventuel forventet refusion.

Regnskabshåndbogen 2015

271

Udspringer en hensat forpligtelse og en eventualforpligtelse fra den samme begivenhed, skal oplysningerne gives på en sådan måde, at sammenhængen mellem den hensatte forpligtelse og eventualforpligtelsen fremgår. Det angives i IAS 37, at hvis afgivelse af en række af de krævede oplysninger i helt særlige tilfælde kan medføre en væsentlig svækkelse af virksomhedens position i relation til det forhold, som den hensatte forpligtelse vedrører, kan de pågældende oplysninger undlades. Virksomheden skal i en sådan situation i stedet give generelle oplysninger om den hensatte forpligtelse samt oplyse og begrunde, hvorfor de specifikke oplysninger ikke er medtaget. Dette kan for eksempel være aktuelt ved igangværende retstvister. Da ÅRL kun kræver en generel omtale af hensatte forpligtelser, må denne lempelsesmulighed antages at ligge inden for rammerne af specifikationskravene i ÅRL.

5.12.3 Fortolkninger og løsninger Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området hensatte forpligtelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller bestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår. 5.12.3.1 Indregning af hensatte forpligtelser Problem­ stilling Produkt­ garantier

Tabsgiven­ de aftale om salg af varer

272

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En producent udsteder produkt­ garantier på salgstidspunktet. I ­henhold til købsaftalen er producenten forpligtet til at udbedre fejl i produktet, som opdages inden for tre år, enten ved levering af et nyt produkt eller ved reparation. På basis af producentens er­ faringer er det sandsynligt, at der vil ­komme nogle krav. Skal der indregnes en hensat forpligtelse?

På baggrund af oplysningerne ­indregnes en hensat forpligtelse med det bedste skøn over de omkostninger, som skal afholdes til udbedring af de produkter, som er solgt før balancedagen.

En virksomhed indgår aftale om levering af nyudviklede varer til en anden virksomhed til en pris, der er lavere end kostprisen. Formålet er at kunne sætte en betydningsfuld køber på referencelisten med henblik på at øge salget fremadrettet. Skal der indregnes en hensat forpligtelse til denne tabsgivende kontrakt?

Det er PwC’s opfattelse, at også indirekte indtægter kan indgå, idet virksomheder ikke driver forretning for at tabe penge. I den konkrete situation må det anses som et grundlag for at skabe fremtidige indtægter – en form for reklameomkostninger – hvorfor det vil være korrekt ikke at indregne et tab.

Regnskabshåndbogen 2015

Dette begrundes med følgende: Er der en aktuel forpligtelse som et ­resultat af en tidligere begivenhed? – Ja, den forpligtende begivenhed er salget af produktet, hvilket medfører en retlig forpligtelse til at afholde omkostningerne. Er der et forventet træk på økonomiske ressourcer? – Ja, sandsynligt for ­produktgarantierne som helhed.

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Efter et bryllup i 20X0 afgår 10 mennesker ved døden, muligvis som et resultat af madforgiftning fra produkter solgt af virksom­heden. En retssag rejses, idet sagsøgeren kræver erstatning. Virksomheden nægter sit ansvar. I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 20X0 oplyser virksomhedens advokater, at det er sandsynligt, at virksomheden ikke vil blive kendt erstatnings­ansvarlig.

Årsregnskabet 20X0 Er der en aktuel forpligtelse som et resultat af en tidligere begivenhed? – På baggrund af den information, som er tilgængelig, foreligger der ingen forpligtelse som følge af tidligere begivenheder.

Da virksomheden i det efter­ følgende år udarbejder årsregn­ skabet for 20X1, oplyser advokaterne, at det er sandsynligt, at virksomheden vil blive kendt erstatningsansvarlig, som et ­resultat af sagens udvikling. Skal der indregnes en hensat forpligtelse i årsregnskabet for henholdsvis 20X0 og 20X1?

Konklusion: Der indregnes ingen hensat forpligtelse. Forholdet oplyses som en eventual­ forpligtelse, medmindre det anses for meget usandsynligt, at virksomheden vil tabe sagen. Årsregnskabet 20X1 Er der en aktuel forpligtelse som et resultat af en tidligere begivenhed? – På baggrund af den information, som er tilgængelig, foreligger der en aktuel forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed. Er der et forventet træk på økonomiske ressourcer? – Ja, ifølge sagens oplysninger er dette sandsynligt. Konklusion: Der indregnes en hensat forpligtelse med det bedste skøn over de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Flytning til et nyt geografisk sted

En virksomhed har opsagt sit nuværende lejemål og flytter i nye lokaler i løbet af det næste halve år. Skal virksomheden indregne en hensat forpligtelse til disse flytteomkostninger?

Det er ikke tilladt at indregne en hensat forpligtelse vedrørende omkostninger til flytning fra én lokation til en anden, da det vedrører virksomhedens fremadrettede aktiviteter. Det skal herudover bemærkes, at det heller ikke er tilladt at indregne flytteomkostningerne som en del af anlægsaktivets kostpris, jf. også IAS 16.

Opgørelse af for­ pligtelse i henhold til IFRIC 21 – Levies

En virksomhed med årsafslutning pr. 31. december pålægges i henhold til lovgivningen betaling af afgifter i forhold til omsætningen for regnskabsåret. Hvorledes skal denne forpligtelse opgøres?

Forpligtelsen skal indregnes takt med generering af omsætning i løbet af regnskabsåret. Dette skyldes, at den forpligtende begivenhed i henhold til afgiftslovgivningen er tidspunktet for generering af omsætning. På et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret er virksomheden forpligtet til at betale afgift på baggrund af omsætningen til dato. Virksomheden har ingen forpligtelse i relation til betaling af fremtidig omsætning. Med andre ord opstår den forpligtende begivenhed løbende gennem regnskabsåret, da det er aktiviteten/omsætningen, der er grundlag for forpligtelsen. I delårsrapporten vil virksomheden være forpligtet til at betale afgift på baggrund af omsætningen i delårsperioden.

Regnskabshåndbogen 2015

273

Hensatte forpligtelser

Retssag

5.12

Problem­ stilling

5.12.3.2 Måling af hensatte forpligtelser Problem­ stilling Beregning af forventet værdi

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed sælger varer med garanti, hvorunder kunder er dækket i relation til reparationer m.v. opstået inden for de første seks måneder efter købet. Hvorledes skal en forventet værdi af denne garantiforpligtelse måles?

Virksomheden ved, at hvis mindre defekter blev konstateret på samtlige varer, ville reparationsudgiften være DKK 1 mio. Hvis store defekter blev konstateret på samtlige varer, ville reparationsudgiften være DKK 4 mio. Virksomhedens historik og fremtidige forventninger til reparationer indikerer, at der for det kommende år vil være 75 % varer uden defekter, 20 % med mindre defekter og 5 % med store defekter. I henhold til IAS 37 kan virksomheden måle forpligtelsen til en sandsynlighedsvægtet værdi. Den forventede værdi af garanti­ forpligtelsen kan opgøres som: (75 % × 0) + (20 % × DKK 1 mio.) + (5 % × DKK 4 mio.) = DKK 0,4 mio.

Opgørelse af bedste ­estimat

En virksomhed står over for en retssag, som er anlagt mod selskabet. Selskabets ledelse skønner, at der er følgende udfaldsmuligheder (se bort fra sagsomkostninger og tilbage­diskontering): 1. Mulighed for at vinde – dvs. et tab på 0 (5 %) 2. Mulighed for at tabe (primær påstand) – 5.000 (10 %) 3. Mulighed for at tabe (subsidiær påstand) – 800 (85 %) Hvad er ”bedste skøn”?

Fastlæggelse af diskonte­ ringsrente ved langfristede hensatte ­forpligtelser

274

En virksomhed har nedtagnings­ forpligtelser, der forventes realiseret om 20­30 år. Hvilken diskonteringsrente skal virksomheden anvende?

Regnskabshåndbogen 2015

IAS 37 er ikke helt klar på, hvad der anses som best estimate. På den ene side anfører IAS 37.36, at det afgørende er den værdi, som en tredjemand vil betale for at overtage forpligtelsen på balancedagen. På den anden side foreskriver IAS 37.40, at såfremt der er få udfaldsmuligheder, kan ét af disse anses for at være best estimate. I praksis vil man i nærværende tilfælde ofte vurdere, at de 800 skal hensættes. Det betyder, at skønnet over den hensatte forpligtelse repræsenterer det beløb, som forventes at blive afholdt. Dette skøn tager imidlertid ikke hensyn til spredningen i udfaldsmulighederne som IAS 37 også implicit kræver. IAS 37 anfører, at diskonteringen skal afspejle tidsværdien af penge. Dette anses for at være en risikofri rente, dvs. en rente, der ikke afspejler virksomhedens egen kreditrisiko. Typisk anvendes renten på en statsobligation, idet denne afspejler en risikofri før­-skat­-rente. Der vælges en løbetid, som matcher forfaldstidspunktet for den hensatte forpligtelse. Endvidere skal nedtagningsforpligtelsen inflationsreguleres til det beløb, der forventes betalt i 2030.

Medarbejderforpligtelser er behandlet i ÅRL §§ 33, 36, 47, 53, 98 a, 98 b, IAS 19 samt IFRIC 14.

5.13.1

Årsregnskabsloven

Medarbejderforpligtelser udgør en væsentlig forpligtelse i mange virksomheder. Selvom opgørelse af feriepenge og lignende sædvanligvis virker ligetil, kan der i praksis være knyttet en række problemstillinger hertil. Langfristede ydelser, såsom pensionsforpligtelser og jubi­ læumsgratialer, giver også anledning til en række problemstillinger. Pensionsforpligtelser har der traditionelt ikke været større fokus på i Danmark. Det skyldes sikkert, at de fleste danske pensionsordninger er etableret, så arbejdsgiveren ingen risiko har. I udlandet ses derimod en del ordninger, hvor arbejdsgiveren har en risiko for at skulle betale yderligere bidrag til en pensionsordning, hvis givne omstændigheder måtte indtræffe. Den regnskabsmæssige behandling af pensionsordninger er derfor af særlig betydning for virksomheder med udenlandske dattervirksomheder. ÅRL indeholder ikke specifikke regler for opgørelse af pensionsforpligtelser. De internationale regnskabsstandarder indeholder derimod detaljerede regler herom. 5.13.1.1 Indregning ÅRL indeholder ingen særlige bestemmelser om indregning af medarbejderforpligtelser. Behandlingen følger derfor af ÅRL’s definition på forpligtelser og af de generelle indreg­ ningskriterier. Det indebærer, at såvel retlige forpligtelser som faktiske forpligtelser – det vil sige forpligtelser, hvor virksomheden ikke er retligt forpligtet, men hvor den i praksis ikke har noget alternativ til at undgå at indfri dem – indregnes. Medarbejderforpligtelser, der opstår, i takt med at medarbejderne udfører arbejde, indreg­ nes således i takt hermed. Det gælder fx feriepenge og bonus, i det omfang beløbet kan opgø­ res pålideligt ved udgangen af hver periode.

PwC’s opfattelse Feriepenge, som tilbydes direktører m.v., som ikke er omfattet af ferielovens bestemmelser, optjenes i visse tilfælde ikke, i takt med at direktørerne udfører deres arbejde (ikkeakkumulerende). Det er PwC’s opfattelse, at der for disse ordninger ikke indregnes en forpligtelse i balancen, før direktøren meddeler, at ferie ønskes afholdt

Fratrædelsesgodtgørelsen indregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden bliver forpligtet til betaling heraf, det vil sige på afskedigelsestidspunktet.

Regnskabshåndbogen 2015

275

Medarbejderforpligtelser

Medarbejderforpligtelser

5.13

5.13

Er der tale om afskedigelse som led i en afskedigelsesrunde, indregnes forpligtelsen dog på det tidspunkt, hvor virksomheden reelt har forpligtet sig til at gennemføre afskedigelsesrunden. Se afsnit 5.12 Hensatte forpligtelser. Fritstilles medarbejderen, indregnes løn i opsi­ gelsesperioden ligeledes straks som en forpligtelse, eftersom virksomheden ikke får nogen modydelse herfor. Pensionsydelser Den regnskabsmæssige behandling af ydelser, der er baseret på mere komplekse aftaler – fx de såkaldte ydelsesbaserede pensionsordninger, hvor arbejdsgiveren lover medarbejderen en bestemt pensionsydelse, eller jubilæumsgratialeordninger, hvor der udbetales et beløb ved et bestemt antal års ansættelse – kan kun i begrænset omfang udledes af ÅRL’s generelle bestemmelser. Kravet om indregning af forpligtelser vil imidlertid medføre: •



Indregning af pensionsforpligtelser kan ikke undlades, blot fordi medarbejderne ikke har opnået endelig ret til pensionen på balancedagen. Det kan ikke anses som et realistisk alternativ for virksomheden at afskedige medarbejderne, så de ikke opnår retten til ydelsen. Indregning af jubilæumsgratialer, der er baseret på indgåede aftaler, kan ligeledes ikke undlades ud fra en betragtning om, at forpligtelsen kan undgås ved at afskedige de pågældende medarbejdere.

Der skal derimod tages hensyn til sandsynligheden for, at nogle medarbejdere ikke opnår endelig ret ved målingen af forpligtelsen, jf. nedenfor.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at de detaljerede regler i IAS 19 om personaleydelser i det væsentligste kan anses som udfyldende for indregning og måling af forpligtelser til pension og jubilæumsgratialer. Se nærmere herom nedenfor. Dog vil indregning af aktuarmæssige tab og gevinster uden om resultatopgørelsen, ikke være tilladt efter ÅRL.

5.13.1.2 Måling Medarbejderforpligtelser henhører sædvanligvis til kategorien hensatte forpligtelser. Det betyder, at de som hovedregel skal måles til nettorealisationsværdien – det vil sige det beløb, hvormed de forventes indfriet. Det vil være aktuelt for feriepengeforpligtelser, bonus m.v. Feriepenge skal således indregnes på basis af den løn, der forventes på afholdelsestidspunktet, hvis medarbejderen har ferie med løn. Forfalder forpligtelserne langt ud i fremtiden, vil det være relevant at benytte ÅRL’s mulighed for at måle forpligtelserne til kapitalværdi. Det gælder fx pensionsforpligtelser og forpligtelser til at betale jubilæumsgratiale. Et centralt aspekt ved opgørelse af en sådan kapitalværdi er fastlæggelse af diskonteringsrenten.

276

Regnskabshåndbogen 2015

5.13.2 Internationale regnskabsstandarder IAS 19 indeholder detaljerede bestemmelser om medarbejderforpligtelser. IAS 19 omfatter disse typer af medarbejderforpligtelser:

Ydelser under ansættelsen

Ydelser ved fratræden

• Løn

• Fratrædelsesgodtgørelse

• Feriepenge • Sygedagpenge • Bonus • Jubilæumsgratiale

Ydelser efter fratræden • Pensionsforpligtelser

Som det fremgår af ovenstående skema, er aktiebaseret aflønning ikke omfattet af IAS 19. For gennemgang af reglerne om aktiebaseret aflønning henvises til afsnit 11.3 Aktiebaseret aflønning.

Regnskabshåndbogen 2015

277

Medarbejderforpligtelser

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal efter ÅRL § 91, stk. 1, nr. 2, forklare posten ”Hensatte forpligtelser”. Efter ÅRL § 98 a skal virksomheder i klasse C og D specificere perso­ naleomkostninger i lønninger, forpligtelser til at yde pension og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives. I de oplysninger, virksomheden skal give efter ÅRL § 98 b for det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen, skal virksomheden desuden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte.

5.13

5.13.1.3 Oplysninger og præsentation Pensionsforpligtelser m.v. er hensatte forpligtelser. Disse skal præsenteres som særskilte poster i balancen. Den del, der forventes at forfalde senere end et år fra balancedagen, skal oplyses i noterne. Nogle kortfristede personaleydelser såsom feriepengeforpligtelser er forbundet med så lille en usikkerhed med hensyn til størrelse og udbetalingstidspunkt, at de i praksis præsen­ teres som gældsforpligtelser.

5.13.2.1 Indregning – ydelser under ansættelsen Kortsigtede ydelser i form af skyldig løn, feriepenge m.v. indregnes i takt med, at de indtje­ nes. Ydelser, der kun skal udbetales, når en bestemt begivenhed indtræffer, indregnes derimod først, når begivenheden indtræffer. Reglerne adskiller sig således ikke fra ÅRL’s regler. Nedenstående figur viser IAS 19’s metodik:

Kan betalt fravær overføres til fremtidige perioder?

Er medarbejderen berettiget til kontant betaling for ­ubenyttet betalt fravær?

Ja

Nej Nej

Indregn en omkostning, når fraværet finder sted ­(ikke-akkumulerende ordning)

Indregn en omkostning, når medarbejderen udfører arbejde, som forøger retten til betalt fravær. Reducér forpligtelsen på baggrund af forventninger til hvor mange, der ikke vil udnytte retten til betalt fravær ­(akku­mulerende ordning)

Ja

Indregn en omkostning, når medarbejderen udfører arbejde, som forøger retten til betalt fravær (akku­ mulerende ordning)

Ved bonusordninger, hvis størrelse afhænger af årets resultat eller præstationer, udført i året, gælder disse regler: • •



Har medarbejderne opnået endelig ret til udbetaling på balancedagen, indregnes den fulde forpligtelse Udbetales der alene bonus til de medarbejdere, der er ansat på et bestemt tidspunkt efter regnskabsperiodens udløb, indregnes der på balancedagen en bonus på grundlag af det antal medarbejdere, der forventes at opnå endelig ret. Falder balancedagen midt i en bonusoptjeningsperiode, indregnes en forholdsmæssig bo­ nus i det omfang, det skønnes, at betingelserne for udbetaling vil blive opfyldt.

Er virksomheden i henhold til lov eller aftale forpligtet til at udbetale jubilæumsgratiale, skal der indregnes en forpligtelse hertil. Baseres udbetaling af jubilæumsgratiale alene på virksomhedens praksis, må det konkret vurderes, om virksomheden reelt har forpligtet sig, så der er tale om en faktisk forpligtelse, som skal indregnes. Størrelsen af jubilæumsgratialer skal opgøres på grundlag af aktuarmæssige teknikker. Se nærmere herom under afsnit 5.14.2.4 Måling (medarbejderforpligtelser).

278

Regnskabshåndbogen 2015

5.13

Eksempel på opgørelse og indregning af feriepengeforpligtelse:

Medarbejderforpligtelser

Når feriefridage administreres på samme måde som ”ordinær” ferie, behandles de regnskabs­ mæssigt på samme måde. Nedenfor er vist et eksempel på opgørelse af en feriepengeforplig­ telse efter IAS 19.

Regnskabshåndbogen 2015

279

5.13.2.2 Indregning – ydelser ved fratræden IAS 19 indeholder detaljerede regler for, hvorledes fratrædelsesgodtgørelser skal indregnes. Den omhandler disse forhold: • •

Virksomheden afskediger en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere med en deraf følgende pligt til at betale fratrædelsesgodtgørelse Virksomheden giver en gruppe af medarbejdere et uigenkaldeligt tilbud om fratræden mod at modtage fratrædelsesgodtgørelse.

En forpligtelse til at betale fratrædelsesgodtgørelse indregnes på det tidligste af henholdsvis det tidspunkt, hvor virksomheden ikke længere har en mulighed for at trække sit tilbud om at betale fratrædelsesgodtgørelse tilbage, og en faktisk gennemført afskedigelse. Er fratrædelsen et led i en omstrukturering, indregnes forpligtelsen dog på det tidligere tidspunkt, hvor betingelserne for indregning af en omstruktureringsforpligtelse i henhold til IAS 37 er opfyldt, jf. afsnit 5.12 Hensatte forpligtelser. Det er tilfældet, når følgende er fastlagt: • • •

Sted, funktion og omtrentligt antal ansatte, som skal afskediges. Størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen for hver gruppe af medarbejdere. Tidspunktet for planens gennemførelse. Planen skal påbegyndes hurtigst muligt og fær­ diggøres inden for en periode, der sikrer, at væsentlige ændringer til planen ikke er sandsynlige.

Er der tale om fritstilling, indregnes endvidere løn i opsigelsesperioden, da der ikke opnås nogen modydelse i form af arbejdsydelser fra den enkelte medarbejder i opsigelsesperioden. Er en medarbejder forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiver, må det konkret vurderes, om der reelt er tale om en arbejdsforpligtelse. 5.13.2.3 Indregning – ydelser efter fratræden Ydelsesbaserede pensionsordninger er karakteriseret ved, at medarbejderen er berettiget til en bestemt pension fra virksomheden, fx et engangsbeløb eller en livslang pension, opgjort som en procentdel af slutlønnen. Dette er modsat bidragsbaserede ordninger, hvor risikoen helt overføres til medarbejderen og/eller forsikringsselskabet/pensionskassen ved indbetaling af bidraget. En ydelsesbaseret pensionsordning vil normalt være en retlig forpligtelse for virksomheden, eftersom ordningen typisk er en del af ansættelsesaftalen eller krævet af lokal lovgivning eller overenskomster. Princippet i IAS 19 er, at der indregnes en omkostning i resultatopgørelsen, i takt med at medarbejderne udfører arbejdsydelserne for virksomheden (Projected Unit Credit Method). Udbetales der eksempelvis en livslang pension ved ansættelsens ophør, svarende til 50 % af slutlønnen på dette tidspunkt, skal der til hvert af de år, hvor medarbejderen er ansat, henfø­ res en andel af den estimerede slutløn ganget med estimeret antal levetid efter pensionering. Derved har virksomheden en omkostning pr. periode, svarende til en andel af den samlede omkostning. Indregningen indebærer således, at virksomheden skal gøre sig nogle forudsæt­

280

Regnskabshåndbogen 2015

Medarbejderforpligtelser

ninger om den fremtidige løn på pensionstidspunktet, dødsfaldsrisiko, inflation m.v. Se mere herom nedenfor i afsnit 5.14.2.6 Måling – ydelser efter fratræden (medarbejderforpligtelser).

5.13

Eksempel på ”Projected Unit Credit Method”: En virksomhed har aftalt med en medarbejder, at medarbejderen ved fratrædelse modtager 1 % af slutlønnen pr. år, denne har været ansat. Udbetalingen er uafhængig af fratrædelsesårsagen. Lønnen i år ét er DKK 340.000 pr. år, og lønnen forventes at stige med 3 % p.a. Det forventes, at medarbejderen bliver i fem år. Efter fem år estimeres lønning til at udgøre DKK 382.673 pr. år, og fratrædelsesbeløbet udgør derfor 5 % heraf, svarende til DKK 19.134. I de fem år udgør det nominelle beløb, som udbetales efter de fem år, 1 %. Det vil sige 1 % af DKK 382.673 = DKK 3.827. Da beløbet først skal erlægges efter udgangen af år fem – det vil sige fire år efter ”optjeningen” – skal denne omkostning imidlertid tilbagediskonteres. Antages det, at renten er 5 %, bliver DKK 3.827 tilbagediskonteret til DKK 3.148. Forpligtelsen efter år ét bliver derfor DKK 3.148. I år to består forpligtelsen af tre elementer: • • •

Årets omkostning (serviceomkostning) beregnet som 1 % af slutlønnen og tilbagediskonteret i tre perioder Forpligtelsen fra år ét Forrentning af forpligtelsen fra år ét (som følge af at denne forpligtelse nu kun skal tilbagediskonteres i tre år – og ikke fire år).

Forpligtelsen i år et til fem kan derfor beregnes: År

1

2

3

4

5

Periodens serviceomkostning: 1 % af slutløn

3.827

3.827

3.827

3.827

3.827

Tilbagediskonteret

3.148

3.306

3.471

3.645

3.827

Forpligtelse primo

0

3.148

6.611

10.413

14.578

Rente 5 %

0

157

331

521

729

Serviceomkostning

3.148

3.306

3.471

3.645

3.827

Forpligtelse ultimo

3.148

6.611

10.413

14.578

19.134

Der indregnes ligeledes en forpligtelse, hvis medarbejderen ikke på balancedagen har opnået endelig ret til pensionsudbetalingen. Giver en ordning således medarbejderen ret til at modtage et beløb, opgjort på grundlag af lønnen i hele ansættelsesperioden – men med den betingelse, at pensionen bortfalder, hvis medarbejderen vælger at fratræde inden et bestemt tidspunkt, fx fem år efter ansættelsen – påbegyndes indregning allerede fra år ét. Dog tages der ved målingen hensyn til, at nogle medarbejdere vil forlade virksomheden, inden de opnår endelig ret.

Regnskabshåndbogen 2015

281

Der er ofte knyttet en pensionsfond til ydelsesbaserede pensionsordninger. Aktiverne i disse pensionsfonde indregnes ligeledes i balancen og præsenteres modregnet i pensionsforplig­ telsen, hvis de alene kan anvendes til at indfri pensionsforpligtelserne. Overstiger værdien af pensionsaktiverne pensionsforpligtelserne, indregnes som udgangspunkt et nettoaktiv. Der findes nogle begrænsningsregler, som gør, at aktivet i visse tilfælde ikke indregnes fuldt ud. En afdækning af forpligtelsen vil ofte være lov- eller aftalebestemt og etableres med henblik på at give sikkerhed for, at der vil være midler til rådighed til at dække forpligtelserne til at betale pension. De lokale regler om afdækning vil imidlertid ofte afvige fra de beregningsregler, der er opstillet i IAS 19. Det betyder, at det kan forekomme, at der på trods af, at ordningen på papi­ ret er fuldt afdækket, alligevel skal indregnes en (netto)pensionsforpligtelse eller et (netto) pensionsaktiv i henhold til IAS 19. Ændres en pensionsordning, fx ved at den årlige pensionsudbetaling øges fra 20 % til 30 % af slutlønnen, indregnes effekten straks i resultatopgørelsen. Det gælder, uanset om ændringen er positiv eller negativ, eksempelvis ved at der ikke optjenes ydelser fremadrettet. Indfries en pensionsforpligtelse, indregnes gevinst eller tab ligeledes i resultatopgørelsen. Forud for ind­ regning af effekten af ændringer eller indfrielser omberegnes pensionsforpligtelsen med hen­ blik på at sikre, at aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i anden totalindkomst. Der findes samtidig særlige regler for den situation, hvor en pensionsordning fungerer som pensionsordning for flere forskellige virksomheder. Disse pensionsordninger skal klassificeres som bidragsbaserede eller ydelsesbaserede baseret på pensionsordningens vilkår (herunder faktiske forpligtelser, som ligger uden for de formelle vilkår). Er der tale om en ydelsesbaseret pensionsordning, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle sin forholdsmæssige andel af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, ordningens aktiver og omkostninger til pensionsydelser på samme måde som for alle andre ydelsesbase­ rede pensionsordninger. I nogle tilfælde er virksomheden imidlertid ikke i stand til at identificere sin andel af pensi­ onsordningens underliggende finansielle stilling og indtjening tilstrækkelig pålideligt. Når der ikke er tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle en ydelsesba­ seret pensionsordning med flere virksomheder som en ydelsesbaseret pensionsordning, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle pensionsordningen, som om det var en bidrags­ baseret pensionsordning – og give visse oplysninger om ordningen. 5.13.2.4 Måling – ydelser under ansættelsesforholdet Forpligtelser vedrørende ydelser givet under ansættelsesforholdet, skal som hovedregel måles til det beløb, som virksomheden forventer at skulle betale (nettorealisationsværdi).

282

Regnskabshåndbogen 2015

Det antal dage, hvor virksomheden forventer at afholde omkostninger til ferie, omfatter både resterende feriedage fra tidligere perioder og optjente feriedage til fremtidig afholdelse. Det skal estimeres, hvor mange medarbejdere der rejser, eftersom disse får konverteret deres ret til ferie med løn til en indbetaling til feriegiro, hvis størrelse vil afvige fra den løn, der ellers ville være udbetalt under ferien. Det anbefales, at opgørelsen sker pr. medarbejder – eller pr. kategori af medarbejdere, afhængig af de konkrete forhold i virksomheden. Den regnskabsmæssige behandling af feriefridage følger som oftest behandlingen af feriepenge. Det må imidlertid afgøres konkret, om der er optjeningsbetingelser knyttet til til­ delingen af feriefridage på samme måde som for ferie. Tildeles feriefridage eksempelvis 1. maj, men betingelsen for at få feriefridage er ansættelse i kalenderåret forinden, er substansen den samme som for feriepengene – der etableres en faktisk eller juridisk forplig­ telse allerede på balancedagen. Såfremt feriefridagene fortabes, hvis medarbejderen ikke længere er ansat i virksomheden, skal der tages højde herfor ved målingen af forpligtelsen. I forbindelse med opgørelse af ferieforpligtelsen vil det også være nødvendigt at opgøre en forpligtelse vedrørende det særlige ferietillæg til funktionærer, da dette vil være en omkost­ ning for virksomheden, som den ikke modtager en modydelse for. Ved målingen skal der dog tages hensyn til, at tillægget bortfalder, hvis medarbejderen forlader virksomheden inden udbetalingstidspunktet. Forpligtelser, der kun opstår, hvis en bestemt begivenhed indtræffer, indregnes derimod først, når den pågældende begivenhed indtræffer. Det gælder fx sygedagpengebetalinger og betalt løn under barselsorlov. 5.13.2.5 Måling – ydelser ved fratræden Fratrædelsesgodtgørelser skal som hovedregel måles til nettorealisationsværdi. Det indebærer, for så vidt angår frivillige fratrædelsesordninger, tilbudt på balancedagen, at forpligtelsen reduceres forholdsmæssigt ud fra det antal medarbejdere, der forventes ikke at acceptere fratrædelsesordningen. Forfalder ydelserne senere end et år fra balancedagen, skal de tilbagediskonteres.

Regnskabshåndbogen 2015

283

Medarbejderforpligtelser

I det beløb, der skal beregnes som omkostning ved ferie med løn, skal indgå samtlige lønele­ menter, som vil blive betalt under fraværet. Ud over den kontante løn vil det også omfatte pensionsbidrag, som arbejdsgiveren skal betale under ferien, og medarbejdergoder (som fri telefon, værdi af aktieoptionsordninger og fri avis). Endvidere tages hensyn til forventet løn­ stigning.

5.13

Jubilæumsgratialer skal dog måles til en tilbagediskonteret værdi. De forventede udbeta­ linger opgøres på grundlag af aktuarmæssige beregninger lig de metoder, der benyttes for opgørelse af pensionsforpligtelser, jf. afsnit 5.14.2.6 Måling – ydelser efter fratræden (medarbejderforpligtelser). Som tilbagediskonteringsfaktor benyttes renten på virksomhedsob­ ligationer af høj kvalitet med samme løbetid som forpligtelsen.

En ekstra betaling, der gives i forbindelse med en nedlukning eller virksomhedsovertagelse, hvor medarbejderne af hensyn til afviklingen eller overtagelsen får en ekstra betaling for at vente med at fratræde indtil et vist tidspunkt, er ikke en fratrædelsesgodtgørelse. I stedet er betalingen udtryk for bonus for at udføre arbejde i perioden. Dette beløb skal derfor forde­ les hen over den resterende arbejdsperiode, hvor den pågældende bonus optjenes. Der kan i nogle kontrakter være indført bestemmelser, som indebærer, at en medarbejder – typisk en ledende medarbejder eller direktør – skal have udbetalt en fratrædelsesgodtgø­ relse ved medarbejderens egen opsigelse, svarende til en vis procentdel af den fratrædelsesgodtgørelse, vedkommende er berettiget til ved afskedigelse. En sådan aftale, hvor beløbet udbetales ubetinget, er efter IAS 19 at betragte som en ydelsesbaseret pensionsforpligtelse. Eventuelle yderligere godtgørelser, som måtte blive udløst som følge af afskedigelse, skal imidlertid først indregnes på det tidspunkt, hvor direktøren måtte blive afskediget. 5.13.2.6 Måling – ydelser efter fratræden Forpligtelsen på balancedagen opgøres til den aktuarmæssigt beregnede nutidsværdi af ordningens forventede fremtidige ydelser, som kan henføres til regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. Derved opbygges forpligtelsen hen over den periode, hvor medarbejderne erlægger deres arbejdsydelser. Dette blev illustreret i ovenstående eksempel på ”Projected Unit Credit Method”. I eksemplet fremgik, at der pr. balancedagen kun er indregnet den del af den samlede pensionsforpligtelse, som anses for optjent.

Dagsværdi af aktiver

Nutidsværdi af DBO

Netto pensions­ forpligtelse i ­balancen

Forholdene behandles nærmere i det følgende. Aktuarmæssige tab og gevinster Aktuarmæssige tab og gevinster opstår, da det ved opgørelsen af forpligtelsen er nødvendigt at gøre en række antagelser/forudsætninger. Disse kan være: •

Demografiske forudsætninger om fremtidige karakteristika for nuværende og tidligere ansatte samt eventuelle pårørende, som er berettiget til ydelser. Demografiske forudsæt­ ninger omfatter blandt andet: –– Dødelighed, både under og efter ansættelsen –– Niveauet af personaleomsætningshastighed, invaliditet og førtidspension –– Andelen af deltagere i pensionsordningen med pårørende, som vil være berettiget til ydelser.

284

Regnskabshåndbogen 2015

De aktuarmæssige forudsætninger har stor betydning for opgørelsen af værdien af pensi­ onsforpligtelsen. Forpligtelsen skal opgøres under hensyntagen til, hvor mange personer der forventes at skulle modtage pension. Derfor er de faktorer, som gør, at arbejdstagerne ikke opnår ret til – eller kun opnår delvis ret til pensionsydelsen – ligeledes af betydning for størrelsen heraf. Det omfatter fx forudsætninger om dødelighed, invaliditet, omfanget af personaleomsætning m.v. Fremtidige lønniveauer skal inddrages, i det omfang disse har indvirkning på størrelsen af pensionsydelserne. Det er eksempelvis tilfældet, hvis størrelsen af pensionsudbetalingen afhænger af arbejdstagers slutløn. På samme måde indregnes forventede ydelsesstigninger, fx pristalsregulering af pensionsudbetalingen. Baggrunden for at indregne sådanne frem­ tidige omkostninger er, at den samlede pensionsomkostning skal indregnes hen over den periode, hvor medarbejderne leverer deres arbejdsydelser. Diskonteringssatsen opgøres med udgangspunkt i markedsafkastet på balancedagen af meget sikre virksomhedsobligationer med samme løbetid som forpligtelsen. I lande, hvor der ikke er et effektivt marked for sådanne virksomhedsobligationer, skal den effektive rente på statsobligationer anvendes. Statsobligationer har normalt et lavere afkast end erhvervsobligationer. Det er derfor af stor betydning for værdien af pensionsforpligtelsen, om der i det pågældende land findes et velfungerende marked for virksomhedsobligationer. Med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere, er det præciseret, at afgø­ relsen af, om der foreligger et velfungerende marked for virksomhedsobligationer, foretages på tværs af lande, der har samme valuta, for eksempel EUR. Dette vil i praksis betyde, at der for en ydelsesbaseret pensionsordning i et EURO-land i praksis altid kan anvendes en rente for virksomhedsobligationer. Diskonteringssatsen skal fastsættes individuelt, så der tages hensyn til afviklingsprofilen af pensionsforpligtelsen. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at obligationens løbetid svarer til den løbetid, som pensionsydelsen dækker. Ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger kan have en betydelig indvirkning på størrelsen af pensionsforpligtelsens såkaldte aktuarmæssige udsving. Disse omfatter fx: • • • •

Ændringer i den forventede dødelighed henholdsvis omfanget af førtidspensioner Ændringer i den forventede løn Ændringer i den forventede personaleomsætningshastighed Ændringer af diskonteringssatsen vedrørende pensionsforpligtelsen.

Effekten af ændringer i aktuarmæssige forudsætninger skal indregnes fuldt ud i anden totalindkomst (se omtale af opgørelsen af anden totalindkomst i afsnit 6.1 Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen).

Regnskabshåndbogen 2015

285

Medarbejderforpligtelser

Økonomiske forudsætninger, som blandt andet omfatter: –– Diskonteringssatsen –– Fremtidige løn- og ydelsesniveauer

5.13



Ved indregning fuldt ud i anden totalindkomst opnås den fordel, at ingen del af pensionsfor­ pligtelsen er ”skjult” i noterne, samtidig med at virksomheden undgår stor volatilitet i resul­ tatopgørelsen – fx ved pludselige stigninger eller fald i aktiekurserne og dermed i afkastet på pensionsaktiverne. Til gengæld undgås ikke volatilitet i opgørelsen af totalindkomsten og i egenkapitalen. Modsat, hvad der sædvanligvis gælder ved indregning af indtægter og omkostninger i opgø­ relsen af anden totalindkomst, må der aldrig ske tilbageførsel (recycling) af de indregnede tab og gevinster i resultatopgørelsen ved realisation – det vil sige indfrielse af ordningen eller salg af den dattervirksomhed, i hvilken ordningen er placeret – af en ydelsesbaseret pensionsordning. Aktuarmæssige gevinster og tab, indregnet i opgørelsen af anden totalind­ komst, kommer således aldrig til at passere resultatopgørelsen. Dermed får fastlæggelsen af de aktuarmæssige forudsætninger i praksis endnu større betydning, end de har haft hidtil. Pensionsaktiver Ofte søges en ordning helt eller delvist afdækket, eksempelvis i de tilfælde, hvor dette er lovkræ­ vet. Dette sker gennem investering i aktiver. For at kunne anse disse aktiver som pensionsaktiver efter IAS 19, skal de være effektivt afskåret fra virksomhedens disposition og fra kreditorforføl­ gelse fx ved deponering i en fond, på en spærret konto eller lignende. De pågældende aktiver skal være øremærket dækningen af pensionsforpligtelsen og må ikke kunne tilbageføres til virk­ somheden bortset fra ved ordningens ophør. Pensionsaktiver skal måles til dagsværdien på balancedagen. Disse regler går forud for reglerne i IAS 39, og måling til amortiseret kostpris kan således ikke komme på tale. Til ordningens aktiver hører også en anden parts godtgørelser af omkostninger i forbindelse med indfrielse af en ydelsesbaseret forpligtelse. Det kan eksempelvis være en forsikringspolice, der matcher forpligtelsen. Godtgørelsen anses som et aktiv og skal indregnes til dagsværdi. Som en praktisk regel angiver IAS 19, at dagsværdien kan sættes lig pensionsforpligtelsen, hvis for­ sikringspolicen er et ”spejl” af selskabets forpligtelse over for medarbejderne. I balancen præsenteres værdien af pensionsaktiver og pensionsforpligtelsen som et nettobeløb. Forrentningselementet beregnes ud fra nettoaktivet eller -forpligtelsen. Forskellen mellem den beregnede forrentning af pensionsaktiverne og det faktiske afkast er et aktuarmæssigt gevinst/tab. Skatter og omkostninger, der vedrører pensionsaktiverne, fragår i opgørelsen af afkastet af akti­ verne. Det betyder i praksis, at pensionsafkastskat indregnes i anden totalindkomst som følge af, at alene forrentningselementet indgår i resultatopgørelsen. Ændringer i pensionsordningen Ændringer i en pensionsordning kan forekomme, når virksomheden introducerer en ny ydel­ sesbaseret ordning eller ændrer ydelserne i henhold til en allerede eksisterende ydelsesbaseret ordning. Ændringerne kan være både negative og positive for værdien af virksomhedens pensionsforpligtelse.

286

Regnskabshåndbogen 2015

Ændringer i pensionsordninger kan også have mere grundlæggende karakter og medfører enten en nedskæring eller fuldstændig indfrielse af pensionsordningen. En nedskæring er, når virksomheden i væsentligt omfang reducerer antallet af berettigede i ordningen, fx som følge af lukning af en fabrik. Effekten af en nedskæring indregnes, når den indtræffer, eller når det sker som led i en omstrukturering på det tidspunkt, hvor de tilknyttede fratrædelsesgodtgørelser indregnes. En indfrielse er, når virksomheden foretager en transaktion, der fjerner enhver yderligere juridisk eller faktisk forpligtelse vedrørende en del af eller alle ydelser i en ydelsesbaseret pensionsordning. Dette kan eksempelvis ske ved en engangsudbetaling. Denne indregnes på indfrielsestidspunktet. 5.13.2.7 Oplysninger og præsentation Eksempler på præsentation af medarbejderomkostninger fremgår af IFRS-modelregnskabet, note 10 Employee benefit expense. Medarbejderforpligtelser skal som hovedregel klassificeres som langfristede forpligtelser. En pensionsforpligtelse skal præsenteres modregnet i de til forpligtelsen hørende pensionsaktiver, hvis der er tale om aktiver, der besiddes af en uafhængig pensionsfond, som virksom­ hedens kreditorer ikke kan gøre udlæg i, og som alene kan benyttes til at indfri pensionsforpligtelserne med. Omfanget af oplysninger afhænger af, hvilken type ordning der anvendes. For ydelsesbaserede ordninger gælder en lang række oplysningskrav. De omfatter følgende områder: 1. Beskrivelse af ordninger 2. Beløbsmæssige specifikationer (afstemning til balancen, bevægelser i året). 3. Risikooplysninger (følsomhedsanalyse, placering af pengestrømme m.v.) Se IFRS-modelregnskabet, note 33 Retirement benefit obligations. IAS 19 har ikke specifikke bestemmelser for, hvorledes omkostninger vedrørende ydelsesba­ serede pensionsordninger præsenteres i resultatopgørelsen.

Regnskabshåndbogen 2015

287

Medarbejderforpligtelser

Den regnskabsmæssige behandling af ændringerne i pensionsstørrelsen medfører straksindregning af effekten af ændringerne i pensionsordningen i og som en omkostning i resultat­ opgørelsen.

5.13

En ændring af en ordning kan eksempelvis indebære, at virksomheden som led i lønfor­ handlinger aftaler en forøgelse af den årlige udbetalingsprocent i forhold til slutlønnen eller tilbyder medarbejderne yderligere sygesikringsdækning. Ændring i pensionsordningen er således en ændring af den underliggende aftale og pensionsydelse modsat ændringer i aktu­ armæssige forudsætninger, der alene påvirker værdien af den foreliggende pensionsordning.

Den fastlægger således ikke, på hvilken linje i resultatopgørelsen serviceomkostninger skal indregnes. Dog er det krævet, at disse indregnes som en del af den ordinære drift. Under hensyntagen til, at der er tale om en personaleomkostning, vil det være naturligt at indregne disse omkostninger i posten ”personaleomkostninger” i den artsopdelte resultatopgørelse og fordele omkostningerne på de relevante funktioner i den funktionsopdelte resultatopgørelse.

5.13.3 Fortolkninger og løsninger Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for medarbejderforpligtelser, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af relevante regnskabsstandarder eller lovbestemmelser. De gengivne fortolkninger er relevante efter både IFRS og ÅRL, medmindre andet fremgår. 5.13.3.1 Indregning Problem­ stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Anvendelse af skattemyn­ dighedernes anvisning for opgørelse af feriepengefor­ pligtelser

En virksomhed ønsker at anvende skat­temyndighedernes anvisning på opgø­relse af feriepengeforpligtelser over for funktionærer. Er dette muligt?

Indregning på dette grundlag vil i mange tilfælde være for lavt som følge af den stigende brug af fleksible lønformer. Den regnskabsmæssige ferieforpligtelse i virksomheden skal ses som en opgørelse af det samlede vederlag, som den ansatte er beretti­ get til at modtage under sin ferie på et senere tidspunkt end balancedagen. Det skal fremhæves, at indregningen af ferieforpligtelser i Danmark i alle tilfælde vil være baseret på et skøn, idet der vil være usikkerhed om flere af de forudsætninger, der skal anlægges ved beregningen, fx antallet af med­ arbejdere, som fratræder i det kom­ mende regnskabsår.

Feriefridage – medarbejde­ ren kan vælge mellem at af­ holde ferie el­ ler få beløbet udbetalt

Virksomhedens medarbejdere får i årets løb tildelt feriefridage, og er be­ rettiget til enten at afholde ferie eller få beløbet udbetalt. Endvidere kan medarbejderne under de overens­ komstfastsatte aftaler være berettiget til at afholde feriefridagene hos en ny arbejdsgiver. Den nye arbejdsgiver har herefter ret til at få refusion fra den gamle arbejdsgiver.

Forpligtelsen skal i praksis indregnes på samme måde som en feriepenge­- forpligtelse efter ferieloven

Hvorledes skal denne forpligtelse ­be­handles regnskabsmæssigt?

288

Regnskabshåndbogen 2015

Løsning

En virksomhed tildeler i januar måned feriefridage til medarbejdere, der har været ansat hele sidste år. Skal virk­ somheden indregne en forpligtelse ultimo det foregående år?

Der synes i realiteten at være tale om en optjeningsordning. Det forhold, at feriefridagene tilskrives i januar måned det følgende år, synes blot at være en formalitet. Der skal derfor opbygges en forpligtelse hen over året.

Omstruktu­ rering – løn i opsigelses­ perioden

En virksomhed afskediger en række medarbejdere. De får løn i opsigelses­ perioden og en særlig fratrædelses­ godtgørelse. De skal være til rådighed på tilkaldebasis i opsigelsesperioden, men vil selv kunne sige op i opsigelsesperioden uden at miste retten til fratrædelsesgodtgørelsen. Hvilken forpligtelse skal indregnes på opsigelsestidspunktet?

Fratrædelsesgodtgørelsen er udtryk for betaling uden fremtidig modydelse og skal derfor indregnes straks. Lønnen i opsigelsesperioden skal derimod indregnes hen over opsigelsesperioden uanset at det arbejde medarbejderne rent faktisk leverer, er betydeligt mindre end de ville have leveret hvis ikke de var blevet afskediget. Hvis det er åbenbart, at de reelt ikke vil komme til at levere en arbejdsindsats, skal det fulde beløb hensættes.

Førtidigt ­ophør af en pensionsfor­ pligtelse som følge af af­ skedigelser

Virksomhed A meddeler i december 20X3 afskedigelse af 100 med opsi­ gelse i februar 20X4 som led i en ­om­strukturering, som virksomheden har forpligtet sig til.

En nedskæring af pensionsaftalen medfører en ”past service cost” i december 20X3 som følge af om­struktureringen. Den fremtidige arbejds­indsats fra de 90 med­ arbejdere, der accepterede tilbuddet, vil ikke give dem yderligere fordele, hvorfor pensionsaftalen er nedskåret.

Virksomheden har givet de involve­ rede medarbejdere en mulighed for at få udbetalt deres pension som ét fast beløb på TDKK 75 ved afskedigelsen i februar 20X4. 90 medarbejdere har accepteret denne uigenkaldelige mu­ lighed i december 20X3. Virksomhed A forventer ikke, at de resterende 10 medarbejdere vil acceptere tilbuddet. Virksomhed A havde en pensionsfor­ pligtelse over for de 90 medarbejdere på TDKK 7.000 pr. 31. december 20X3 før overvejelserne om tilbuddet om én fast udbetaling. Pensionsaftalen er 100 % ufinansieret.

Virksomheden indgik en aftale med 90 medarbejdere, hvilket samtidig ændrede pensionsforpligtelsen. Virksomhed A skal pr. 31. december 20X3 indregne en pensionsforpligtelse på TDKK 6.750 (90 x TDKK 75) vedrørende de 90 medarbejdere. Dette vil medføre indregning af en indtægt på TDK 250 (TDKK 6.750 – TDKK 7.000). Denne forpligtelse skal om nødvendigt ­re­guleres, når den endelige udbetaling gennemføres i februar 20X4.

Regnskabshåndbogen 2015

289

Medarbejderforpligtelser

Beskrivelse af forholdene

Feriefridage, der tildeles efter balance­ dagen

5.13

Problem­ stilling

5.13.3.2 Måling Problem­ stilling

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Ydelsesba­ seret pensi­ onsordning – ydelse stiger ved et bestemt antal års ansæt­ telse

En ydelsesbaseret pensionsordning giver medarbejderne ret til en årlig livsvarig pension på 1/50 af slutlønnen for hvert års ansættelse. Hvis medarbejderen har været ansat i over 20 år, stiger ydelsen til 1/40 af slutlønnen. Hvorledes skal pensionsforpligtelsen måles?

Der skal ved måling tages hensyn til sandsynligheden for, at medarbejderne opnår ret til den forøgede ydelse. Der skal således ”opbygges” til den yderligere ydelse over medarbejdernes samlede serviceperiode, uanset at de først vil være berettigede hertil efter 20 års ansættelse.

Ydelsesbase­ ret pensions­ ordning – so­ cial bidrag

I henhold til gældende skattelovgivning skal der tilbageholdes sociale bidrag på 10 % af indbetalingerne til ydelsesbaserede pensionsordninger. Hvorledes skal der tages hensyn til denne forpligtelse ved opgørelse af pensionsforpligtelsen?

De sociale bidrag skal indkorporeres i målingen af pensionsforpligtelsen. En forenklet måde at inkorporere disse vil være at forøge underdækningen med 11,1 % (100/90), da det vil kræve indbetaling af 111,11 for at reducere underdækningen med 100.

6.

Resultatopgørelsen med tilhørende noteoplysninger

ÅRL og de internationale regnskabsstandarder har en balanceorienteret tilgangsvinkel. Det betyder, at resultatopgørelsen i princippet er en specifikation af ændringerne i egenkapita­ len. Heri ligger dog ikke, at balancen er vigtigere end resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen specificerer resultatet for en bestemt periode, så regnskabsbrugeren har mulighed for at vur­ dere virksomhedens indtjeningsevne. Resultatopgørelsen er behandlet i ÅRL §§ 18, 19, 22-24, 28-32, 49-50, 78, 79, 81, 83 b, 95, 96, 98 a, 98 b, 102, 103, 106 a, 118 og i lovens bilag 2 samt i IAS 1 og IAS 33.

6.1

Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen

6.1.1

Årsregnskabsloven

Alle virksomheder skal udarbejde en resultatopgørelse, uanset om de skal følge regnskabsbe­ stemmelserne for virksomheder i regnskabsklasse A, B, C eller D. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

290

Regnskabshåndbogen 2015

I princippet skal alle indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes. Følgende beløb må dog ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte i egenkapitalen: • • •

• • •

Opskrivninger af materielle anlægsaktiver, kapitalandele i dattervirksomheder og associe­ rede virksomheder samt varelagre Indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af fremtidige pengestrømme (regnskabsmæssig afdækning) Forskelsbeløb, der er opstået ved valutakursomregning af nettoaktiverne i selvstændige udenlandske enheder Ændringer i anvendt regnskabspraksis Rettelse af fundamentale fejl.

Indskud fra ejere betragtes ikke som en indtægt, ligesom udlodninger ikke betragtes som en omkostning. Indskud, udlodning og uddeling, der gennemføres som led i kapitalfremskaffelse, og tilbageførsel af indskudt kapital, henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltager­ ne, må derfor ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte i egenkapitalen. Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal opstille resultatopgørelsen i overensstemmelse med bilag 2 i ÅRL. Virksomhederne kan her vælge mellem enten den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse i beretningsform. I den artsopdelte resultatopgørelse opgøres omkostninger efter deres art – eksempelvis afskriv­ ninger, personaleomkostninger og reklameomkostninger. Fordelen ved denne metode er, at den ofte er simpel for virksomheden at anvende. I den funktionsopdelte resultatopgørelse opgøres omkostninger efter funktion. Dette vurde­ res ud fra, hvilken funktion omkostningen har i forhold til vareforbruget (omkostningstype), herunder i produktionsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkost­ ninger. Især for større virksomheder vil denne metode ofte kunne give en mere relevant infor­ mation for regnskabsbrugerne. Til gengæld kan metoden kræve komplicerede beregninger til allokeringen, ligesom der kan være behov for store skøn.

Regnskabshåndbogen 2015

291

Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen

Omkostninger defineres som fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen.



Indtægter defineres i ÅRL’s bilag 1 som stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stignin­ ger i egenkapitalen.

Om opstillingen af resultatopgørelsen generelt kan det tilføjes: • • • •

Poster, som er betegnet med arabertal, kan opdeles Det er tilladt at indføje yderligere subtotaler i resultatopgørelsen, hvis det fremmer over­ skueligheden, og hvis posternes indbyrdes rækkefølge ikke ændres Det er tilladt at sammendrage arabertalsposter, hvis det fremmer overskueligheden. De sammendragne poster skal specificeres i noterne Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post samt er med til at fremme regnskabets overskuelighed og derved det retvisende billede.

Benævnelsen af arabertalsposterne skal tilpasses, hvis virksomhedens særlige forhold kræver det. I modsætning til under IFRS er det ikke muligt at samle væsentlige eller specielle poster i en særskilt linje, som er benævnt ”Særlige poster”. Usædvanlige forhold – fx hensættelser til omstrukturering og nedskrivninger på anlægsaktiver – skal indarbejdes under de arter og funktioner, de vedrører. Benyttes den artsopdelte resultatopgørelse, skal disse forhold normalt indarbejdes under henholdsvis ”Andre eksterne omkostninger” og ”Nedskrivninger af anlægsaktiver”. Virksomheder i regnskabsklasse B-D skal give sammenligningstal for resultatopgørelsens poster. Der henvises til afsnit 4.4 Sammenligningstal. ÅRL indeholder særlige bestemmelser for enkelte af posterne i resultatopgørelsen.

Post i resultat­ opgørelsen

Særlige bestemmelser

Produktionsomkostninger (funktionsopdelt resultatopgørelse)

Produktionsomkostninger i den funktionsopdelte resultatopgørelse skal indeholde de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå nettoomsætningen. Kun omkostninger, som er afholdt for at opnå årets indregnede omsætning, må således medtages, mens omkostninger til produktion af varer, som ikke indregnes i den aktuelle periodes nettoomsætning, ikke må indregnes.

Omkostninger til råvarer og hjælpemateriale (artsopdelt resultatopgørelse)

I modsætning til posten ”Produktionsomkostninger” skal posten ”Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer” i den artsopdelte resultatopgørelse indeholde alle periodens omkostninger til råvarer og hjælpematerialer – også de omkostninger, som går til at forøge lagre af varer under fremstilling og færdigvarer. Ændringer i disse lagre medtages under posten ”Ændringer i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling” i den artsopdelte resultatopgørelse. Der er således tale om en form for bruttoopgørelse i den artsopdelte resultatopgørelse, hvor omkostninger og lagerreguleringer opdeles for færdigvarer og varer under fremstilling. Dette er ikke tilfældet for råvarer og handelsvarer, hvor periodens forbrug modregnes i omkostningen. Bruttoficeringen af færdigvarer og varer under fremstilling giver regnskabsbrugeren mulighed for at vurdere aktiviteten i virksomheden ved at lægge nettoomsætningen og posten ”Ændringer i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling” sammen.

292

Regnskabshåndbogen 2015

Særlige bestemmelser

Andre driftsomkostninger og andre ­driftsindtægter

Andre driftsomkostninger og andre driftsindtægter omfatter sekundære aktiviteter og vil derfor normalt ikke kunne rumme usædvanlige poster, der hidrører fra den primære drift. Gevinster ved salg af anlægsaktiver klassificeres som ”Andre driftsindtægter”.

Bruttofortjeneste eller Bruttotab

Små og mellemstore virksomheder kan vælge at sammendrage visse poster i resultatopgørelsen til ”Bruttofortjeneste” eller ”Bruttotab”.

Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen

Post i resultat­ opgørelsen

For den artsopdelte resultatopgørelse gælder det posterne ”Nettoomsætning”, ”Ændringer i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling”, ”Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver”, ”Andre driftsindtægter” samt ”Eksterne omkostninger”, herunder ”Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer” og ”Andre eksterne omkostninger”. Muligheden for at sammendrage posterne er ikke afhængig af, om der er særlige konkurrencemæssige hensyn, der tilsiger det. Personale­ omkostninger

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal specificere personaleomkostninger i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. Hvis denne specifikation ikke fremgår af resultatopgørelsen, skal oplysningen gives i noterne. Virksomheder i regnskabsklasse B, der udarbejder en artsopdelt resultatopgørelse, skal specificere ovenstående poster, når disse ikke direkte kan læses af resultatopgørelsen. Disse kan derfor ikke gøre brug af undtagelsen fra at vise disse oplysninger.

Indtægter af kapital­ andele i tilknyttede og ­associerede virk­ somheder

Indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal præsenteres som særskilte poster i resultatopgørelsen, uanset om kapitalandelene måles til kostpris eller indre værdi. Foruden resultatandele, udbytte og lignende kan indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder også indeholde gevinster og tab ved afståelse af kapitalandele, hvis det samtidig specificeres i en note. Alternativt skal gevinst og tab ved afståelse af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder medtages som ”Andre driftsindtægter” henholdsvis ”Andre driftsomkostninger”.

Ekstraordinære ­indtægter/om­ kostninger

Indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder, der ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter henholdsvis omkostninger. I praksis fortolkes ekstraordinære indtægter og omkostninger snævert, og de skal være opstået af forhold, som er uden for virksomhedens kontrol. Af lovbemærkningerne fremgår: ”Eksempler på ekstraordinære poster kan være omkostninger, der er resultatet af en naturkatastrofe i et område, hvor sådanne ikke normalt forventes.” Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal herudover forklare disse ekstraordinære indtægter og omkostninger. Der henvises til afsnit 6.4 Ekstraordinære poster.

Regnskabshåndbogen 2015

293



Posterne er for den funktionsopdelte resultatopgørelse ”Nettoomsætning”, ”Produktionsomkostninger” og ”Andre driftsindtægter”.

Nedenstående tabel viser klassifikationen af en række udvalgte transaktioner i resultat­ opgørelsen:

Transaktion

Særlige bestemmelser

Nedskrivninger af varebeholdninger

Nedskrivninger af varebeholdninger vedrører den ordinære drift. Nedskrivningerne skal klassificeres som ”Produktionsomkostninger” i den funktionsopdelte resultatopgørelse og som ”Forskydning af varelager” i den artsopdelte resultatopgørelse. Hvis nedskrivningerne er af en sådan størrelse, eller efter andre af virksomhedens forhold er ud over det normale, skal de oplyses separat. Det kan enten gøres i noterne eller i en særskilt post inden for linjen.

Nedskrivninger af til­godehavender fra salg

Nedskrivninger af tilgodehavender fra salg vedrører den ordinære drift. Nedskrivningerne skal klassificeres som ”Administrationsomkostninger” eller ”Distributionsomkostninger” i den funktionsopdelte resultatopgørelse og som ”Andre eksterne omkostninger” i den artsopdelte resultatopgørelse. Hvis nedskrivningerne er af en sådan størrelse, eller efter virksomhedens forhold er ud over det normale, skal de oplyses separat. Det kan enten gøres i noterne eller i en særskilt post inden for linjen.

Af- og nedskrivninger samt Personaleomkostninger (funktionsopdelt resultatopgørelse)

Ud fra tilknytning skal både af- og nedskrivninger samt personaleomkostninger medregnes under posterne ”Produktionsomkostninger”, ”Distributionsomkostninger” og ”Administrationsomkostninger” i den funktionsopdelte resultatopgørelse.

Ledelseslån

Lovgrundlaget (ÅRL § 73) angiver de særlige oplysningskrav ved lån til ledelsen. Ved lån til ledelsen skal der sammen med oplysning om tilgodehavendet anføres årets tilbagebetaling og den tilskrevne rente. Der er ikke krav om sammenligningstal. Disse noteoplysninger gælder ikke ved udlån til kapitalejere, der ikke samtidig udgør en del af ledelsen, uanset om lånene er lovlige eller ulovlige.

Det hænder, at fx en nedskrivning på koncerngoodwill ikke kan henføres entydigt til en funk­ tion, eftersom nedskrivningen kan vedrøre flere aktiviteter i en virksomhed eller i en koncern (fx hvis goodwill omfatter flere virksomheder). I tilfælde hvor virksomheden benytter funk­ tionsopdelingen, har Erhvervsstyrelsen anerkendt, at nedskrivningen af goodwill kan vises i umiddelbar forlængelse af funktionerne med behørig noteoplysning om forholdet. I disse særlige tilfælde vil det være muligt at indsætte en mellemtotal mellem funktionerne og den særlige post, der viser resultat af primær drift før nedskrivning på goodwill, og herefter vise nedskrivningen i en linje i forlængelse af mellemtotalen.

294

Regnskabshåndbogen 2015

6.1.2

Internationale regnskabsstandarder

I modsætning til ÅRL arbejder IAS 1 med begrebet anden totalindkomst. Anden totalind­ komst indeholder samtlige af de i regnskabsåret indregnede indtægter og omkostninger, der ikke indgår i den ”normale” resultatopgørelse. Totalindkomstopgørelsen består af en resultatopgørelse, svarende til resultatopgørelsen efter ÅRL, og en opgørelse af anden total­ indkomst. Anden totalindkomst er eksklusive transaktioner med ejerne, herunder eksempel­ vis kapitalforhøjelse/-nedsættelse og udbytte. Det betyder, at anden totalindkomst sammen med transaktioner med virksomhedens ejere vil udgøre årets ændring på egenkapitalen. 6.1.2.1 Resultatopgørelsen I lighed med ÅRL kan ledelsen vælge mellem den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse. Det angives i IAS 1, at en opdeling efter funktion ofte vil give regnskabs­ brugere mere relevante oplysninger end en opdeling efter art. Dette må imidlertid bedøm­ mes konkret. IAS 1 indeholder dog ikke krav om, at bestemte skemaer anvendes ved opstil­ lingen af resultatopgørelsen. Vælger virksomheden at klassificere omkostningerne efter funktion i resultatopgørelsen, skal den give yderligere oplysninger om omkostningernes art i noterne. Standarden nævner ikke specifikt, hvilke oplysninger der skal gives, men angiver eksempler på omkostningsarter: • • • •

Afskrivninger Amortiseringer Personaleomkostninger, herunder aktiebaseret vederlæggelse Eksterne omkostninger.

Regnskabshåndbogen 2015

295

Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen

6.1.1.2 Segmentoplysninger Store virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse D skal angive nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis marke­ derne afviger indbyrdes. Virksomheder i regnskabsklasse D skal herudover vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger. Der henvises til det særskilte hovedafsnit 11.1 Segmentoplysninger – herunder lempelsesmuligheder vedrørende afgivelse af segmentoplysninger.



6.1.1.1 Resultatdisponering Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen. Virksomheder i regnskabsklasse B kan vælge at udarbejde en summarisk egenkapitalopgørelse, hvorefter det foreslåede udbytte skal fremgå som en særskilt post, hvis det ikke er oplyst i tilknytning til resultatopgørelsen. Det betyder, at disse virksomheder kan vælge ikke at vise resultatdisponeringen i tilknytning til resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen skal som minimum indeholde følgende regnskabsposter: • • • • • • • •

Nettoomsætning Finansielle omkostninger Andel af resultat i associerede virksomheder og joint ventures, opgjort efter den indre værdis metode efter skat Indkomstskatter Et samlet resultat af ophørte aktiviteter og værdiregulering ved omklassifikation til ophørt aktivitet eller ved endelig afhændelse af sådanne aktiver Årets resultat En fordeling af årets resultat på henholdsvis modervirksomhedens aktionærer og minori­ tetsinteresserne Indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie (hvis virksomheden er omfattet af IAS 33, jf. senere i dette afsnit).

6.1.2.2 Opgørelse over anden totalindkomst Resultatopgørelsen skal suppleres med en særskilt opgørelse over anden totalindkomst, som består af indtægter og omkostninger indregnet uden om resultatopgørelsen. De indtægter og omkostninger, som indregnes i anden totalindkomst, er: • • • • • • •

Ændringer i opskrivninger på materielle og immaterielle aktiver Valutakursregulering ved omregning af regnskaber fra udenlandske enheder Værdireguleringer på finansielle aktiver, disponible for salg Afdækning af fremtidige pengestrømme Aktuarmæssige tab og gevinster vedrørende pensionsordninger Anden totalindkomst i associerede virksomheder og joint ventures Skat vedrørende poster indregnet i anden totalindkomst.

6.1.2.3 Præsentation af totalindkomstopgørelsen Indtægter og omkostninger indregnet i anden totalindkomst skal opdeles på poster, der recirkulerer til resultatopgørelsen (fx regnskabsmæssig afdækning), og dem som ikke gør (fx aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger). Der henvises til IFRS-modelregnskabet note 29. Virksomhedens totalindkomst (resultatopgørelsen og opgørelsen over anden totalindkomst) skal vises enten som: 1. To adskilte opgørelser – en traditionel resultatopgørelse (”income statement”), suppleret med en opgørelse af anden totalindkomst (”other comprehensive income”) 2. Én sammenhængende opgørelse – totalindkomstopgørelse over alle indtægter og omkost­ ninger (”statement of comprehensive income”). Reelt en resultatopgørelse, der er direkte sammenhængende med opgørelsen af anden totalindkomst. Det er valgfrit, om virksomheden vil anvende model 1 eller model 2.

296

Regnskabshåndbogen 2015

• • • •

Regnskabsårets resultat Indtægter og omkostninger, indregnet under anden totalindkomst, præsenteret efter art Andel af anden totalindkomst vedrørende associerede virksomheder og joint ventures Samlet totalindkomst En fordeling af samlet totalindkomst på henholdsvis modervirksomhedens aktionærer og minoritetsinteresserne.

Hvis model 1 anvendes, skal opgørelsen af anden totalindkomst vises umiddelbart efter resul­ tatopgørelsen. Det er ikke muligt at præsentere opgørelsen af anden totalindkomst sammen med egenkapitalopgørelsen. IFRS-modelregnskabet indeholder på side 2 et eksempel på en særskilt opgørelse over andre indtægter og omkostninger – og dermed totalindkomsten. 6.1.2.4 Særlige bestemmelser for resultatopgørelsen I lighed med ÅRL indeholder IAS 1 også nogle særlige bestemmelser for resultatopgørelsen.

Post i resultat­ opgørelsen

Særlige bestemmelser

Modregning

Indtægter og omkostninger må ikke præsenteres modregnet, medmindre det kræves eller tillades i henhold til en anden standard, eller ensartede gevinster/ tab og de hermed forbundne omkostninger ikke er væsentlige. Posterne skal i så fald sammendrages med poster af samme art eller funktion.

Væsentlige­ indtægter/­ omkostninger

Hvis der i det ordinære resultat indgår indtægter eller omkostninger, der isoleret set er af en sådan størrelse, art eller hyppighed, at oplysningen herom er væsentlig for forståelsen af årsrapporten, skal der gives oplysninger om arten og den beløbsmæssige størrelse heraf. Disse oplysninger kan gives via en særskilt specifikation i resultatopgørelsen eller som en noteoplysning. Standarden giver følgende ikke-udtømmende eksempler: • Nedskrivninger

af varebeholdninger og anlægsaktiver samt tilbageførsel heraf af virksomhedens aktiviteter samt tilbageførsler heraf • Afhændelse af anlægsaktiver • Afhændelse af investeringsaktiver (IAS 39) • Ophørende aktivitet • Retssager • Tilbageførsler af hensatte forpligtelser. Bemærk, at kun væsentlige poster skal forklares/udskilles – væsentlighed må afgøres ud fra størrelse og karakter (sædvanlig/usædvanlig, tilbagevendende/ engangskarakter). • Omstruktureringer

Det fremgår ikke af IAS 1, hvorledes posterne skal benævnes i resultatopgørelsen. Ofte ses benævnelsen særlige poster.

Regnskabshåndbogen 2015

297





Generelle bestemmelser om resultatopgørelsen

Totalindkomstopgørelsen skal ud over posterne, som er nævnt ovenfor, under resultatopgø­ relsen som minimum indeholde:

Post i resultat­ opgørelsen

Særlige bestemmelser

Minoritetens andel

I koncernregnskabets resultatopgørelse må minoritetsinteressens andel ikke fremstå som en omkostning. Der skal i tilknytning til resultatopgørelsen angives en fordeling af årets resultat til henholdsvis minoritetsaktionærerne og modervirksomhedens aktionærer.

Ophørende aktivitet

Hvis der har været ophørende aktivitet, kræver IFRS 5, at resultat af fortsættende aktivitet henholdsvis ophørende aktivitet, som tilfalder modervirksomhedens aktionærer henholdsvis den ikke-kontrollerende interesse, præsenteres separat. Se afsnit 11.2 Ophørte aktiviteter og anlægsaktiver bestemt for salg

Herudover kræver IAS 1, at udbytteforslag og udbytte pr. aktie angives i tilknytning til egen­ kapitalopgørelsen eller i en note. Endvidere kræver IAS 33, at børsnoterede virksomheder i tilknytning til resultatopgørelsen oplyser indtjening pr. aktie og udvandet indtjening pr. aktie, jf. nedenfor. 6.1.2.5 Indtjening pr. aktie Det er ikke alle virksomheder, som er omfattet af oplysningskravene om indtjening pr. aktie i IAS 33. Alene følgende virksomheder er omfattet: • • •

Virksomheder, hvis egenkapitalinstrumenter er børsnoterede Virksomheder, som er undervejs til at børsnotere deres egenkapitalinstrumenter Virksomheder, som frivilligt oplyser om indtjening pr. aktie.

Der skal oplyses om såvel aktuel som udvandet indtjening pr. aktie. Oplysninger om indtjening pr. aktie skal gives i tilknytning til resultatopgørelsen i virksomhedens årsregnskab. Det vil sige, at hvor der vises en samlet opgørelse over indregnede indtægter og omkostninger (jf. model 2 ovenfor), oplyses indtjening pr. aktie i tilknytning hertil. I de tilfælde, hvor der præsenteres en sædvanlig resultatopgørelse (jf. model 1 ovenfor), oplyses indtjening pr. aktie i tilknytning hertil. Angives resultatet for den fortsættende aktivitet i resultatopgørelsen, jf. IFRS 5 om ophø­ rende aktiviteter, skal de to nøgletal tillige gives for denne del af resultatet. Indtjeningen skal opgøres som den del, der kan henføres til modervirksomhedens aktionærer. Har virksomheden flere aktieklasser, og er nogle af disse berettiget til forlods udbytte, anses de som præferenceaktier. Udbyttet på disse præferenceaktier skal ved beregningen fragå i indtje­ ningen, der henføres til moderselskabets aktionærer. Ved opgørelse af aktuel indtjening pr. aktie opgøres antal aktier som det gennemsnitlige antal udestående, ordinære aktier. Ved opgørelse af udvandet indtjening indregnes effekten af potentielle aktier, som vil udvande de eksisterende aktionærers indtjening. Potentielle aktier foreligger, når indehaveren af rettig­ heden enten nu eller på et senere tidspunkt vil være berettiget til at erhverve eller tegne aktier i virksomheden.

298

Regnskabshåndbogen 2015

I forbindelse med aktiebaseret aflønning gælder særlige bestemmelser, hvorved der tages hen­ syn til, at rettighederne måske ikke er fuldt optjente.

6.2

6.2

IFRS-modelregnskabet indeholder på side 1, samt note 14 et eksempel på oplysning om indtje­ ning pr. aktie.

Indregning af indtægter

Indregning af indtægter er behandlet i ÅRL § 49 og bilag 1 samt IAS 18, IFRIC 15, SIC 31 og begrebsrammen for IFRS. Indregning af entreprisekontrakter er herudover behandlet i ÅRL §§ 26, 49 og 83 b samt IAS 11 og IFRIC 15. Entreprisekontrakter behandles nærmere i afsnit 6.3 Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter. Dette afsnit behandler indreg­ ning af alle andre indtægter. IASB har udsendt en ny standard om indregning af indtægter fra kontrakter med kunder, IFRS 15. Standarden afventer EU-godkendelse. Den nye standard er nærmere beskrevet i afsnit 6.2.2.4 IFRS 15 – Indregning af indtægter fra kontrakter med kunder.

6.2.1

Årsregnskabsloven

Definitioner Indtægter

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

Nettoomsætning

Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under ­virksomhedens ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, mer­ værdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

Til forskel fra IAS 18 er der efter ÅRL mulighed for at visse ikke-prisafhængige afgifter præsen­ teres som en del af nettoomsætningen (eksempelvis punktafgifter). ÅRL har tidligere været fortolket, således at virksomheden havde pligt til at lade ikke-prisafhængige afgifter indgå i omsætningen. Erhvervsstyrelsen har imidlertid tilpasset fortolkningen, så det nu er muligt at følge regler, der svarer til IAS 18 og således anse disse afgifter for at være udlæg, dvs. lade afregningen heraf være en balancepostering på lige fod med moms og lignende afgifter.

Regnskabshåndbogen 2015

Indregning af indtægter

Ved opgørelse af udvandet indtjening pr. aktie justeres indtjening med en eventuel effekt ved konvertering af konvertible obligationer m.v. (renter), i det omfang konvertering vil have en udvandende effekt. Endvidere justeres for forøgelsen af antallet af potentielle aktier, i det omfang dette vil have en udvandende effekt. En udvandende effekt foreligger, hvis konverte­ ring til aktier vil medføre et fald i et overskud pr. aktie eller en stigning i et underskud pr. aktie.

299

Eksempler på stigning i økonomiske fordele i perioden og deres klassifikation som enten indtægter eller forhold, der skal indregnes direkte på egenkapitalen, er illustreret i neden­ stående figur. Indtægt

Resultatopgørelsen (§ 49, 1)

Egenkapitalen (§ 49, 2)

• Salg

• Opskrivninger

• Salg

• Salg

af varer af tjenesteydelser • Entreprisekontrakter • Renteindtægter, royalties og udbytte • Indtægter fra finansielle aktiver, investeringsaktiver og forpligtelser • Indtægter via indre værdis metode • Ændring af skøn

og tilbageførsel af egne kapitalandele • Regnskabsmæssig afdækning • Kursregulering for udenlandske ­dattervirksomheder • Ændring af regnskabspraksis • Fundamentale fejl

Efter ÅRL skal indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes. Formuleringen ”indtjenes” indebærer, at indregningskriterierne i IAS 18 alle skal være opfyldt, før indtægten kan indregnes. Disse regler er beskrevet nedenfor i afsnit 6.2.2.1 Indregning (indtægter). Formuleringen ”indtjenes” betyder også, at produktionsmetoden som udgangspunkt skal anvendes ved indregning og måling af entreprisekontrakter og serviceydelser. Virksomheder i regnskabsklasse B er undtaget herfra ved indregning af entreprisekontrakter. Undtagelsen vedrørende brug af produktionsmetoden gælder således ikke i forhold til serviceydelser, som leveres løbende til kunden, fx rengøringsydelser, vagttjenester, kørsel og visse konsulenty­ delser. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.10 Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter. IFRS’ mere detaljerede bestemmelser om indregning af indtægter har en udfyldende rolle i forhold til ÅRL’s rammebestemmelse. IFRS-bestemmelserne gennemgås i det følgende afsnit 6.2.2 Internationale regnskabsstandarder (indtægter), mens indregningen af entreprisekon­ trakter gennemgås i afsnit 6.3 Internationale regnskabsstandarder (Entreprisekontrakter) .

6.2.2

Internationale regnskabsstandarder

Definitionen på indtægter svarer til definitionen i ÅRL. IAS 18 finder anvendelse ved den regnskabsmæssige behandling af indtægter fra: • • • •

Salg af varer Levering af tjenesteydelser Andres anvendelse af virksomhedens aktiver mod vederlag i form af renter og royalties Udbytte

300

Regnskabshåndbogen 2015

• • • • • • •

Entreprisekontrakter – behandles i IAS 11 Indtægter fra leasingkontrakter – behandles i IAS 17 Udbytte fra investeringer, som regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis me­ tode – behandles i IAS 28 Forsikringsselskabers forsikringskontrakter – behandles i IFRS 4 Ændringer i værdien af finansielle aktiver – behandles i IAS 39 (senere IFRS 9) Første indregning og ændringer i dagsværdien af biologiske aktiver, tilknyttet landbrugsaktiviteter – behandles i IAS 41 Første indregning af landbrugsprodukter – behandles i IAS 41 Udvinding af mineraler – behandles i IFRS 6.

6.2.2.1 Indregning De samme to overordnede indregningskriterier anvendes under ÅRL og IFRS. Anvendelse af disse kan illustreres således:

Faktureringskriteriet/ leveringskriteriet

Produktionskriteriet

Salgstyper

Indtægter fra varesalg

Indtægter fra levering af tjenesteydelser

Indregning

Indtægter indregnes i takt med ­levering af de aftalte ydelser

Indtægter indregnes i takt med arbejdets udførelse ud fra opgørelse af færdiggørelsesgrad og samlet avance på ydelsen

Indtægter fra varesalg Efter IAS 18 skal indtægter fra varesalg indregnes, når alle nedenstående fem betingelser er opfyldt:

Indregningskriterier ved salg af varer 1. Virksomheden har overført alle væsentlige risici og afkast, som knytter sig til ejendomsretten til varerne, til køber. 2. Virksomheden bibeholder ikke det fortsatte ledelsesmæssige engagement, som normalt er forbundet med ejendomsret, eller kontrollen over de solgte varer. 3. Indtægten kan måles pålideligt. 4. Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, forbundet med transaktionen, vil tilgå ­virksomheden. 5. Omkostninger, som er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med transaktionen, kan måles pålideligt.

Regnskabshåndbogen 2015

301

6.2



Indregning af indtægter

Følgende indtægter er ikke omfattet af IAS 18:

Der er dog visse forhold, som ikke kan indregnes som indtægter – uanset at definitionen på indtægter og kravet om ”indtjent” anses for opfyldt. Eksempler herpå er: • • • • •

Indtægter, der opstår ved opskrivning af materielle anlægsaktiver og varebeholdninger Indtægter, der hidrører fra reguleringer af finansielle instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige pengestrømme Indtægter, der hidrører fra valutaomregning af balanceposter vedrørende selvstændige, udenlandske enheder Ændringer i aktiver og forpligtelser som følge af ændringer i præsentationsvaluta Ændringer i aktiver og forpligtelser som følge af rettelse af væsentlige fejl.

Når varer ombyttes med identiske varer, anses det ikke som en salgstransaktion. Bytte af iden­ tiske varer må derfor ikke indregnes som omsætning. Se særskilt omtale i afsnit 6.2.2.2 Måling. Se afsnittet Salg af varer, hvor risici og fordele løbende overgår nedenfor, som omtaler tilfælde, hvor risikoen på varerne ikke overgår på et bestemt tidspunkt, men kontinuerligt. Efter IAS 18 anses virksomheden for at bibeholde væsentlige risici og fordele tilknyttet ejen­ domsretten til varerne, hvor: • • • •

virksomheden har en forpligtelse for utilfredsstillende funktion af det overdragne, som ikke er dækket af almindelige garantibestemmelser omsætning fra et bestemt salg er betinget af købers omsætning ved salg af varerne (fx konsignationssalg) transaktionen omfatter installation af varen, og installationen udgør en væsentlig uop­ fyldt del af kontrakten køber har ret til at ophæve købet af en årsag specificeret i salgskontrakten, og virksomhe­ den er usikker på sandsynligheden for ophævelse.

Hvis virksomheden udelukkende beholder ejendomsretten til varerne for at bevare muligheden for at inddrive et forfaldent beløb, anses virksomheden alene for at beholde uvæsentlige risici, tilknyttet ejendomsretten. Indtægten fra salget skal derfor indregnes på transaktionstidspunk­ tet. Det gælder som udgangspunkt også i situationer, hvor kunden tilbydes at kunne returnere en vare, hvis kunden ikke er tilfreds. I sådanne situationer indregnes indtægten på salgstids­ punktet, hvis sælger pålideligt kan skønne over fremtidige returneringer og indregner en retur­ neringsforpligtelse baseret på tidligere erfaringer. En forudsætning for at kunne indregne ind­ tægten er herudover, at omfanget af returneringer anses for ikke at være væsentligt. En indtægt må først indregnes, når det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, forbundet med transaktionen vil tilgå virksomheden. Er dette uklart på salgstidspunktet, må indtægten først indregnes, når det er sandsynligt, at virksomheden vil modtage økonomiske fordele (vederlag) for de solgte varer. En sådan usikkerhed kan eksempelvis skyldes købers mang­ lende betalingsevne eller usikkerhed om aftalens indhold. Opstår der efterfølgende usikkerhed om, hvorvidt en salgsindtægt, som allerede er indregnet, vil blive modtaget på grund af en manglede betalingsevne hos køber, skal en eventuel nedskrivning af tilgodehavendet

302

Regnskabshåndbogen 2015

6.2

Når indtægten indregnes, skal de tilhørende omkostninger indregnes samtidig. Omkostninger til garantier m.v., som forventes afholdt efter levering af varerne, skal således indregnes allerede på dette tidspunkt. Er det ikke muligt at måle disse omkostninger pålideligt, kan ind­ tægten ikke indregnes. Eventuelt allerede modtagne vederlag for salget af varerne indregnes under sådanne omstændigheder som en forpligtelse. Indregning udskydes således til det tidspunkt, hvor omkostningerne kan måles pålideligt.

Eksempel Hvis virksomheden historisk har realiseret omkostninger til garantireparationer, svarende til 1 % af nettoomsætningen, skal der indregnes en forpligtelse hertil på tidspunktet for indregning af nettoomsætningen. Der er tale om en produktionsomkostning og dermed ikke en reduktion af nettoomsætningen.

En transaktion kan bestå af salg af flere varer eller ydelser. Når et produkts salgspris omfatter en identificerbar efterfølgende ydelse (fx en serviceydelse), skal beløbet for denne særskilte ydelse indregnes som en indtægt over den periode, hvor den efterfølgende ydelse leveres. Det forhold, at en virksomhed giver en lovpligtig garanti anses ikke som en særskilt ydelse, og derfor er det som nævnt ovenfor tilstrækkeligt, at hensætte de forventede omkostninger frem for at udskyde dele af indtægten. Salg omhandlende flere transaktioner En transaktion kan bestå af salg af flere varer eller ydelser. Det skal i sådanne situationer vurderes, om transaktionen skal ses som én samlet transaktion, eller om hver enkelt vare eller ydelse skal behandles som en separat transaktion. Ydelser, der er individuelt identificerbare og kan forhandles enkeltvis, skal anses som sepa­ rate transaktioner, hvis salgsværdien af de enkelte ydelser kan opgøres pålideligt, og omkost­ ningerne kan opgøres særskilt pr. transaktion. Såfremt transaktionerne ikke er indgået særskilt, ydelserne ikke kan forhandles enkeltvis, og køber ikke har fuld nytte af ydelserne, før alle transaktioner har fundet sted, skal transaktio­ nerne anses som én samlet transaktion. Når et produkts salgspris omfatter en identificerbar efterfølgende ydelse, skal beløbet for denne særskilte ydelse indregnes som en indtægt over den periode, hvor ydelsen leveres.

Regnskabshåndbogen 2015

Indregning af indtægter

indregnes som en omkostning (nedskrivning af et tilgodehavende). Der skal således ikke foretages en tilbageførsel af den indregnede indtægt.

303

Salgs- og tilbagekøbsaftaler Ved salgs- og tilbagekøbsaftaler (bortset fra byttetransaktioner) er der tale om aftaler, hvor; • • •

sælger samtidig indvilger i at tilbagekøbe de samme varer på et senere tidspunkt, eller hvor sælger har en option til at tilbagekøbe aktivet, eller køber har option til at kræve sælgers tilbagekøb af varerne.

I disse tilfælde skal aftalens vilkår analyseres for at fastslå, om sælger i realiteten har overført risici og fordele tilknyttet ejendomsretten til køber, og om indtægten derfor kan indregnes. Når sælger har bibeholdt risici og fordele, selv om ejendomsretten er overgået, udgør trans­ aktionen en finansieringstransaktion – i realiteten en form for leasingaftale. Det medfører, at der ikke indregnes en indtægt på salgstidspunktet. Indtægter fra levering af tjenesteydelser Indtægter fra levering af tjenesteydelser skal indregnes, når alle disse fire betingelser er opfyldt:

Indregningskriterier ved salg af tjenesteydelser 1. Indtægten kan måles pålideligt. 2. Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, forbundet med transaktionen, vil tilgå virk­somheden. 3. Transaktionens færdiggørelsesgrad på balancedagen kan måles pålideligt. 4. Omkostninger, som er afholdt i forbindelse med transaktionen, og omkostninger, forbundet med at fuldføre transaktionen, kan måles henholdsvis skønnes pålideligt.

Indtægten skal indregnes med udgangspunkt i transaktionens færdiggørelsesgrad (produk­ tionsmetoden). Virksomheden kan normalt måle indtægten pålideligt, når følgende er aftalt med køber: • • •

Parternes rettigheder Vederlaget Betalingsbetingelser

For at kunne opfylde indregningskriterierne er det nødvendigt, at virksomheden har et effek­ tivt internt budgetterings- og rapporteringssystem samt gennemgår og om nødvendigt ajour­ fører sine skøn over indtægten, i takt med at tjenesteydelsen leveres. Opgørelsen af færdiggørelsesgraden gennemgås i afsnit 6.3 Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter. Kravet om pålidelig måling af både indtægten og omkostningerne er som følge af indreg­ ningskriterierne afgørende for indregningen. Ved vurderingen af, hvordan indregning af en tjenesteydelser skal behandles, kan dette diagram anvendes.

304

Regnskabshåndbogen 2015

Fortjeneste? Ja

Omkostninger genindvindes? Nej



Ja

Indregn omsætning i henhold til færdig­­gørelsesgrad

Indregn forventet tab straks

Indregn omsætning, i det omfang omkostninger genindvindes (ingen fortjeneste indregnet)

(IAS 18.20)

(IAS 37.6)

(IAS 18.26)



Nej Ingen omsætning indregnes (påløbne udgifter indregnes som omkostninger)

(IAS 18.28)

Når udfaldet af en transaktion, som omfatter levering af en tjenesteydelse, ikke kan skøn­ nes pålideligt, må der alene indregnes indtægter, svarende til de medgåede omkostninger. Hvis det imidlertid samtidig ikke er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil blive dækket, indregnes kun omkostningerne og dermed ingen indtægter. Når den usikkerhed, som har medført, at kontraktens udfald ikke har kunnet skønnes pålideligt, bortfalder, indregnes indtægten efter de almindelige betingelser. Indregningskravet om, at indtægten kun kan indregnes, når det er sandsynligt, at de økono­ miske fordele, forbundet med transaktionen, vil tilgå virksomheden, er gennemgået i oven­ stående afsnit Indtægter fra varesalg. Indtægter fra andres anvendelse af virksomhedens aktiver Indtægter fra andres anvendelse af virksomhedens aktiver mod vederlag i form af renter, royalties og udbytte skal indregnes, når: • •

det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, forbundet med transaktionen, vil tilgå virk­ somheden, og indtægten kan måles pålideligt.

Det betyder, at renter, royalties og udbytter indregnes som følger: • • •

Renter indregnes, i takt med at de indtjenes på grundlag af det effektive renteafkast af aktivet (se endvidere afsnit 5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser) Royalties indregnes i overensstemmelse med indholdet i den underliggende aftale Udbytte indregnes, når kapitalejeren opnår ret til at modtage udbyttet.

Det effektive afkast af et finansielt aktiv er den rentesats, der kræves for at diskontere de forventede fremtidige betalingsstrømme i aktivets levetid, så disse svarer til aktivets kostpris (den interne rente).

Regnskabshåndbogen 2015

305

6.2

Nej

Indregning af indtægter

Pålideligt skøn for udfald − kan fortjeneste måles? Ja

Indregning af royalties giver fra tid til anden anledning til diskussioner. Det skyldes, at der i dag ikke er nogen klare regler for, hvorvidt fx en engangsbetaling for en rettighed skal indregnes på én gang eller henover den periode, hvor aftalen løber. Der henvises til afsnit 6.2.2.4 IFRS 15: Indregning af indtægter fra kontrakter med kunder, hvor det fremgår, at der efter den nye IFRS 15 om indtægtsindregning er fastlagt mere præcise regler om indregnin­ gen af sådanne indtægter. Reglerne i den nye IFRS 15 om indregning af licens- og royaltyindtægter vil efter PwC’s vurdering kunne anvendes allerede under den nuværende IAS 18. Den regnskabsmæssige behandling af modtagne udbytter er uafhængig af, om udbyttet overstiger indtjeningen i det udloddende selskab. Udbytteindtægten skal indtægtsføres, når udbyttet deklareres i det udbyttegivende selskab. Hvis et moderselskab modtager udbytte, som overstiger totalindkomsten i en dattervirksomhed, i den periode hvor udbyttet deklare­ res, vil det imidlertid være en indikation på værdiforringelse af kapitalandelene, og virksom­ heden skal udføre en værdiforringelsestest. ÅRL forbyder derimod indregning af indtægter fra udbytte, i det omfang udbyttet hidrører fra indtjening i dattervirksomheden, der er ind­ tjent forud for overtagelsen af dattervirksomheden. Efter ÅRL skal udbyttet i dette tilfælde i stedet fragå kostprisen på kapitalandelene. 6.2.2.2 Måling Indtægter skal måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag under hensyntagen til eventuelle forhandler- og mængderabatter ydet af virksomheden. Endvidere fragår estimerede kontantrabatter, bonus m.v. Er der tale om mængderabatter, skal disse forde­ les på varerne/ydelserne forholdsmæssigt og indregnes (periodiseres), i takt med at de enkelte varer eller tjenesteydelser indregnes. Dagsværdien af det aftalte vederlag kan være lavere end det nominelle vederlag, når der sæl­ ges på kredit. Hvis transaktionen i realiteten indeholder en finansieringstransaktion, beregnes dagsværdien af vederlaget ved diskontering af alle fremtidige indbetalinger med en opgjort rente. Forskellen mellem dagsværdien og det aftalte vederlag indregnes som en renteindtægt over kredittens løbetid. Der er ikke pligt til at adskille et finansieringselement af sædvanlige varetransaktioner, medmindre finansieringselementet er væsentligt. Agent eller principal Beløb, som opkræves på vegne af tredjepart, er ikke økonomiske fordele, der tilgår virksom­ heden, og medfører ikke nogen stigning i virksomhedens egenkapital. Sådanne beløb må derfor ikke indregnes som indtægter. Beløb vedrørende levering af fx varer, som inddrives på vegne af en agenturgiver, må således ikke medtages som en del af omsætningen. En agents omsætning består i stedet af den modtagne provision. Tilsvarende er moms og afgifter ikke fordele, som tilgår virksomheden.

306

Regnskabshåndbogen 2015

• • • •

Virksomheden har det primære ansvar for at levere varen eller serviceydelsen, herunder at varer eller ydelser leveret til kunden er acceptable Virksomheden bærer lagerrisici før eller efter, kunden placerer sin ordre, under transport eller ved returnering Virksomheden har direkte eller indirekte væsentlig indflydelse på fastlæggelse af prisen Virksomheden bærer kreditrisiciene fra kunden.

6.2

En agent får derimod et fast vederlag (beløb eller procent) pr. transaktion. Princippet om nettoindregning af agenttransaktioner i IAS 18 er et udtryk for realiteten i transaktionen. Såfremt den pågældende virksomhed i realiteten ikke gør andet end at for­ midle salget – og derved ikke har sædvanlig risiko vedrørende den underliggende vare – skal alene salgsprovisionen indregnes som nettoomsætning, fordi virksomhedens indtægtsska­ bende leverance i realiteten er salgsydelsen. Denne betragtning medvirker til, at der opnås en rimelig sammenhæng mellem investerede aktiver, antal ansatte og omsætning. Ved fastlæggelse af, om omsætning skal indregnes brutto eller netto, skal der altid foretage­ sen helhedsvurdering af transaktionen ved hjælp af bl.a. ovennævnte indikatorer. Salg af varer, hvor risici og fordele løbende overgår til køber IFRIC 15 præciserer, at det er muligt efter IAS 18 at have transaktioner, hvor risici og fordele i forbindelse med levering af varer overgår til køber løbende i stedet for på et fast tidspunkt. IFRIC 15 vedrører ejendomme, men kan formentlig også benyttes i andre tilfælde. Hvis de væsentligste risici og fordele, knyttet til ejerskabet af ejendommen, løbende overgår til køber, samtidig med at sælger hverken beholder det ledelsesmæssige engagement, der er forbundet med ejendomsretten, eller kontrollen over ejendommen, indregnes indtægterne løbende (i praksis svarende til færdiggørelsesgraden). Som et eksempel på en sådan transak­ tion nævner IFRIC 15 en aftale, hvor kunden besidder grunden, hvorpå byggeriet opføres, og ikke har mulighed for at kræve, at entreprenøren tager den ufærdige bygning tilbage. Som et andet eksempel nævnes en aftale, hvor kunden – omend mod kompensation – er berettiget til at indtræde i byggeriet og engagere en anden entreprenør. Med IFRIC 15 er det dermed præciseret, at produktionsmetoden også kan anvendes ved salg af varer, der ikke opfylder kravene til at være entreprisekontrakter efter IAS 11. Det er imidler­ tid afgørende, at alle indregningskriterier i IAS 18 løbende opfyldes. Fortolkningen kræver, at der i sådanne tilfælde gives oplysninger ud over det, der kræves af IAS 18, herunder begrun­ delse for, hvorfor betingelserne for indtægtsindregning anses for opfyldt kontinuerligt.

Regnskabshåndbogen 2015

Indregning af indtægter

Når virksomheden skal fastlægge, hvorvidt virksomheden fungerer som agent eller principal, skal en række forhold overvejes. Nedenstående er indikatorer på, at virksomheden agerer som principal (omsætningen skal angives brutto):

307

Særligt om byttetransaktioner Ombyttes varer eller tjenesteydelser med ikke-tilsvarende varer eller tjenesteydelser, skal indtægten som udgangspunkt måles til dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydel­ ser. Beløbet skal reguleres med eventuelle modtagne eller betalte beløb. Kan dagsværdien af de modtagne varer eller tjenesteydelser ikke måles pålideligt, måles indtægten i stedet for til dagsværdien af afgivne varer eller tjenesteydelser. Dette beløb skal også reguleres med eventuelle modtagne eller betalte likvider. SIC 31 angiver, hvorledes indtægter skal måles ved byttehandler vedrørende reklameydelser. Særligt om kundeloyalitetsprogrammer IFRIC 13 omhandler den regnskabsmæssige behandling af de elementer, der knytter sig til kundeloyalitetsprogrammer. Fortolkningen vedrører de situationer, hvor en virksomhed giver sine kunder bonuspoint, når de køber virksomhedens produkter eller ydelser. Disse programmer giver kunden fordele ved eksempelvis at berettige til en gratis ydelse eller nedsat pris, når der er optjent et vist antal point. Efter fortolkningen anses den samlede omsætning for at vedrøre to ydelser: 1. Det primære salg 2. Den ydelse, kunden kan få for optjente bonuspoint. Virksomheden skal derfor opdele omsætningen og avancen i en hovedydelse og en bonus­ ydelse. Bonusydelsens del af salget og en hertil knyttet avance kan først indregnes, når virk­ somheden har leveret ydelsen, relateret til de optjente bonuspoint. Der eksisterer to modeller til fordelingen af omsætningen mellem hovedydelsen og bonusydelsen: • •

På baggrund af forholdet mellem dagsværdien af ydelserne, hvis de blev solgt særskilt Fastlægge dagsværdien af bonusydelsen og så betragte den resterende omsætning som hidrørende fra hovedydelsen.

Den sidste metode kan være lettest at anvende, hvor virksomheden giver bonuspoint ved køb af mange forskellige varer. Ved vurdering af bonusydelsens dagsværdi skal der tages højde for: •



Det, som tilbydes kunder, der ikke har optjent bonuspoint. Hvis kunder, der ikke har optjent bonuspoint, vil kunne opnå de samme fordele som kunder, der har optjent bonuspoint, har pointydelsen ingen værdi Andelen af kunder, som ikke vil udnytte deres bonuspoint.

Kan kunden vælge mellem forskellige bonusydelser, fastlægges dagsværdien heraf på baggrund af en vægtet fordeling af disse. Vægtningen foretages på baggrund af forventninger om, hvilke pointydelser kunden vil vælge.

308

Regnskabshåndbogen 2015

Er virksomheden ikke agent i relation til bonusydelsen, indregnes indtægter og omkostnin­ ger hertil brutto. Indtægten indregnes, når kunden indløser sine bonuspoint, og virksomhe­ den har udført sin forpligtelse i relation hertil. Den del af indtægten, der kan indregnes, fastlægges på baggrund af de bonuspoint, der indløses, i forhold til det totale antal bonuspoint der forventes indløst. Indtil indtægten kan indregnes, betragtes den del af kundens betaling, som vedrører bonusydelsen, som en modtaget forudbetaling. 6.2.2.3 Oplysninger og præsentation Virksomheden skal oplyse om: •





Anvendt regnskabspraksis for indregning af indtægter, herunder de metoder, der er anvendt til at opgøre færdiggørelsesgraden af transaktioner, som vedrører levering af ser­ viceydelser. En beløbsmæssig specifikation af hver type af indtægter, eksempelvis: –– salg af varer –– levering af tjenesteydelser –– renter –– royalties –– udbytter Den beløbsmæssige størrelse af indtægter fra bytte af varer eller tjenesteydelser inden for hver væsentlig kategori.

Ved salg af varer, hvor risici og fordele løbende overgår til kunden, og sælger dermed indregner indtægterne løbende i henhold til reglerne i IAS 18, jf. IFRIC 15, skal der oplyses om følgende: • • •

Hvorledes virksomheden afgør, hvilke kontrakter der opfylder kriterierne for løbende indregning af indtægter, i takt med at arbejdet udføres Den beløbsmæssige størrelse af den indregnede indtægt for regnskabsåret De metoder, som er anvendt til at opgøre færdiggørelsesgraden.

For de kontrakter, som er igangværende på balancedagen, skal virksomheden endvidere oplyse om: • •

Det totale beløb for de afholdte omkostninger og det indregnede resultat til dato Den beløbsmæssige størrelse af modtagne forudbetalinger.

Regnskabshåndbogen 2015

309

Indregning af indtægter 6.2

Er programmet etableret, så en tredjepart leverer bonusydelsen, skal virksomheden vurdere, om den indtjener beløbet, relateret til bonusydelsen, som agent for denne tredjepart. Er dette tilfældet, skal indtægten og omkostningen, knyttet til bonusydelsen, indregnes som et netto­ beløb i virksomhedens resultatopgørelse. Nettobeløbet, der svarer til en sædvanlig provision, indregnes på det tidspunkt, hvor tredjeparten bliver forpligtet til at levere en ydelse til kun­ den. Dette vil ofte ske på tidspunktet, hvor kunden optjener bonuspointene. I det tilfælde, hvor kunden kan vælge mellem, om det er virksomheden eller tredjeparten, der skal levere bonusydelsen, vil beløbet imidlertid først kunne indregnes, når kunden har besluttet sig for, at det er tredjeparten, der skal levere bonusydelsen.

6.2.2.4 IFRS 15: Indregning af indtægter fra kunder IASB udsendte i maj 2014 en ny standard, IFRS 15 om indregning af indtægter fra kontrak­ ter med kunder (IFRS 15: Revenue from contracts with customers). Standarden afløser en række forskellige ældre standarder og fortolkninger, herunder IAS 18 Indtægter og IAS 11 Entreprisekontrakter. samt IFRIC 13, 15 og 18 og SIC 31. Den nye standard er et led i kon­ vergensprojektet mellem IFRS og US GAAP, og der kommer derfor langt større overensstem­ melse mellem reglerne for indregning af indtægter under IFRS og US GAAP. Målsætningen med den nye standard har været at øge konsistensen i indtægtsindregning for sammenlignelige kontrakter på tværs af brancher samt opnå en indtægtsindregningsmodel, som omfatter alle kontrakter med kunder, uanset om den ydelse, der leveres, er salg af varer, serviceydelser eller indtægter fra entreprisekontrakter. Herudover har de eksisterende stan­ darder manglet retningslinjer på en række områder, eksempelvis transaktioner med flere ydelser, fordeling af vederlag på flere ydelser, variable vederlag, indregning af licensindtæg­ ter, indregning af up-front indtægter og transaktioner med returneringsforpligtelser. Dette rettes der op på i den nye standard. I den nye standard ændrer IASB modellen for indregning af omsætning. Modellen baseres ikke længere på overgang af fordele og risici, men derimod på overgang af kontrol med de varer eller serviceydelser, som overdrages til kunden. Det er dermed afgørende for indreg­ ning af omsætning, at køber har opnået kontrol med de overdragne varer eller serviceydelser. Med denne ændring kommer den nye model bedre i overensstemmelse med definitionerne på aktiver og forpligtelser. Princippet bag modellen er, at indregning af omsætning skal afspejle den overførsel af varer eller serviceydelser, der sker fra en virksomhed til en kunde i forbindelse med et salg. Omsætning måles til det beløb, som virksomheden forventes at være berettiget til at modtage for de overdragne varer eller serviceydelser Selvom modellen ændres grundlæggende, er det vores forventning, at konsekvenserne for mange virksomheder ikke vil være væsentlige. Det skyldes, at der på en lang række områder, hvor der ikke tidligere har været vejledning, er fastlagt bestemmelser, som er i overensstem­ melse med den nuværende praksis. Det gælder fx indregning af returretsforpligtelser, garan­ tiforpligtelser m.v. Det er endvidere vores forventning, at standarden for nogle virksomheder vil få større betydning og kan komme til at påvirke indregningen af omsætning væsentligt. Uanset, at standarden måske ikke forventes at få væsentlig effekt for virksomheden, er det imidlertid nødvendigt at foretage en gennemgang af virksomhedens kontrakter for at sikre, at virksomheden indregner omsætning efter en praksis, der er i overensstemmelse med den nye standard. Man skal samtidig være opmærksom på, at visse brancher kan blive mere ramt af standarden end andre, fx Telecom og Pharma m.fl. De fem trin i omsætningsmodellen IFRS 15 omfatter indregning af omsætning fra alle typer af kontrakter med kunder, medmin­ dre der er tale om leasingkontrakter, forsikringskontrakter og kontrakter om visse finansielle instrumenter. De skal fortsat indregnes efter de særskilte standarder herom.

310

Regnskabshåndbogen 2015

Modellen omfatter følgende 5 trin: Indregning af indtægter

Grundlæggende princip Indtægter indregnes i takt med overførslen af varer og serviceydelser

Trin 1: Identificér kontrakten med kunden Trin 2: Identificér de separate performance obligations i kontrakten

6.2

Trin 3: Fastlæg det aftalte vederlag Trin 4: Allokér det aftalte vederlag

Trin 5: Indregn indtægter, når de separate performance obligations opfyldes

Trin 1: Identifikation af kontrakten En kontrakt er en aftale mellem to eller flere parter, som skaber juridiske rettigheder og for­ pligtelser for parterne. Kontrakten kan være indgået skriftligt, mundtligt eller være en følge af virksomhedens normale forretningspraksis. Før en kontrakt skal indregnes, skal følgende kriterier være opfyldt: • • • • •

Parterne har godkendt kontrakten og har intentionen om at opfylde deres forpligtelser Parternes rettigheder til varer eller serviceydelser kan identificeres Betalingsbetingelserne kan identificeres Kontrakten har forretningsmæssig substans Det er sandsynligt, at virksomheden vil modtage betaling for sine ydelser

Om kunden er i stand til og har intention om at betale for de modtagne ydelser, når de forfal­ der, skal vurderes på kontraktindgåelsestidspunktet. Der skal således ikke ved fastlæggelse af, om der eksisterer en kontrakt, foretages en vurdering af, om der efterfølgende kan opstå forhold, som gør, at kunden ikke er i stand til at betale for ydelserne. I de tidligere udkast til standarden har det været foreslået, at et eventuelt tab på tilgodeha­ vender (”hensættelse til tab på debitorer”) skulle præsenteres på en særskilt post i resultat­ opgørelsen i tilknytning til nettoomsætningen. IFRS 15 indeholder ikke et sådant krav. Tab på tilgodehavender skal derfor indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen, fx administrationsomkostning, og oplyses i noterne i lighed med de nuværende krav.

Regnskabshåndbogen 2015

311

Ændringer til kontrakter Der foretages ofte ændringer til en eksisterende kontrakt. Det kan være i form af tillægsor­ drer eller ændringer til de ydelser, kontrakten omfatter. Når en ændring af en kontrakt er godkendt af parterne, skal den indregnes enten som en ny kontrakt eller som en ændring til den eksisterende kontrakt. Indregning som en ny kontrakt foretages, når ændringen kan adskilles fra den eksisteren­ de kontrakt, jf. trin 2 nedenfor, og er indgået til en stand-alone salgspris for en tilsvarende ydelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal den indregnes som en ændring til den eksisterende kontrakt – og derved indregnes fremadrettet sammen med den resterende del af den eksi­ sterende kontrakt. Bestemmelserne om ændring af en kontrakt kan få betydning for flere virksomheder, fordi de hidtidige standarder kun i begrænset omfang har indeholdt regulering herom. De nye bestemmelser kan derfor få betydning i brancher, hvor ændringer til eksisterende kontrakter ofte forekommer, fx entreprenørbranchen. Trin 2: Identifikation af separate performance obligations (leveringsforpligtelser) Ved indgåelse af kontrakten skal virksomheden identificere kontraktens separate perfor­ mance obligations (leveringsforpligtelser). En leveringsforpligtelse er et tilsagn om, at virk­ somheden vil levere en særkilt vare eller serviceydelse til en kunde. En kontrakt kan indehol­ de flere leveringsforpligtelser, fx salget af en telefon og fri taletid i de efterfølgende måneder. Hver leveringsforpligtelse skal indregnes særskilt, når den kan adskilles fra andre leverings­ forpligtelser. En leveringsforpligtelse kan adskilles fra andre leveringsforpligtelser, når: • •

Kunden kan opnå fordele (via brug eller salg) fra varen eller serviceydelsen enten alene eller sammen med andre tilgængelige ressourcer; og Virksomhedens tilsagn om at levere en vare eller serviceydelse kan identificeres separat fra andre tilsagn i kontrakten (varen eller serviceydelsen kan adskilles fra andre varer eller serviceydelser i kontrakten).

Indikatorer på separate leveringsforpligtelser er: • •



At varen eller serviceydelsen ikke modificerer eller ændrer væsentligt på andre varer eller serviceydelser i kontrakten. At varen eller serviceydelsen ikke er afhængig af eller forbundet med andre varer eller serviceydelser i kontrakten. Kundens ønske om at købe den pågældende vare eller service­ ydelse er derfor ikke væsentligt påvirket af andre varer eller serviceydelser i kontrakten. At virksomheden ikke leverer en væsentlig serviceydelse, der integrerer andre varer og serviceydelser i kontrakten til et særskilt aktiv, som kunden skal have leveret.

312

Regnskabshåndbogen 2015

6.2

Indregning af indtægter

Eksempel på leveringsforpligtelser, der kan adskilles Virksomheden indgår aftale om salg af en bil med efterfølgende serviceeftersyn på bilen i tre år. De to leveringsforpligtelser kan adskilles, fordi bilen kan bruges af kunden uden serviceeftersyn, og fordi bilen ikke er afhængig af de efterfølgende serviceeftersyn for at fungere på overtagelsestidspunktet. Kriterierne og indikationer på særskilte leveringsforpligtelser er derfor opfyldt. Bilen og serviceeftersyn kan identificeres separat.

Eksempel på leveringsforpligtelser, der ikke kan adskilles Virksomheden sælger en maskine til indpakning til en detailproducent. Maskinen skal installeres hos kunden, og installationen er afgørende for maskinens funktionalitet. I denne situation kan de to leveringsforpligtelser ikke adskilles, fordi kunden ikke opnår fordele fra pakkemaskinen, før installationen er gennemført. De to forskellige leveringsforpligtelser er derfor indbyrdes afhængige og kan ikke adskilles. Som følge heraf må de derfor indregnes som en samlet leveringsforpligtelse, når kontrollen med den samlede ydelse overgår til kunden, hvilket ofte vil være efter afslutning af installationen.

En serie af ensartede varer eller serviceydelser, der overføres til kunden på samme måde over tid, kan ligeledes udgøre én leveringsforpligtelse. Dette kan fx omfatte den daglige rengøring af en kontorbygning. Kontrakten skal ikke opdeles i 365 leveringsforpligtelser, men kan i stedet overholde betingelserne for indregning over tid, jf. trin 5. Opdeling i separate leveringsforpligtelser er et andet område, hvor standarden kan få betyd­ ning for flere virksomheder. Det skyldes, at de nuværende standarder kun indeholder spar­ som vejledning om adskillelse af flere ydelser i samme kontrakt (multi-element transactions) og efterfølgende særskilt indregning af de forskellige ydelser. Trin 3: Fastlæggelse af vederlaget Vederlaget udgør det beløb, som virksomheden forventer at opnå ret til ved overdragelse af varer og serviceydelser omfattet af kontrakten. Vederlaget omfatter ikke beløb, som opkræ­ ves på vegne af tredjemand, fx moms og afgifter m.v. Fastlæggelsen af vederlaget vil ofte være ligetil, da der er aftalt et fast beløb i kontrakten. Der kan dog være situationer, hvor det ikke er tilfældet, fx når kontrakter indeholder et væsent­ ligt finansieringselement eller variable vederlag.

Regnskabshåndbogen 2015

313

Væsentligt finansieringselement Ved vurderingen af, om kontrakten indeholder et væsentligt finansieringselement, skal virk­ somheden overveje følgende: • • •

Perioden fra overgang af kontrol med varen eller serviceydelsen til betalingstidspunktet, Om vederlaget ville være væsentligt anderledes, såfremt kunden havde betalt kontant, og Renten i kontrakten sammenholdt med en relevant markedsrente.

Virksomheden kan se bort fra finansieringselementet, hvis perioden fra overgangen af kontrol med varerne eller serviceydelserne til betalingstidspunktet er mindre end et år. Tilsvarende gælder, hvis en forudbetaling ligger inden for et år, før ydelsen leveres. Betaler en kunde forud for levering af varer eller serviceydelser, kan virksomheden ligeledes undlade at tage hensyn til et eventuelt finansieringselement, såfremt det er kunden, der afgør leveringstidspunktet (overgangen af kontrol) for varer eller serviceydelser. Hvis kontrakten indeholder et væsentligt finansieringselement, skal vederlaget opgøres til dagsværdi ved at tilbagediskontere de fremtidige betalinger. Forskellen mellem dagsværdien og vederlaget fastsat i kontrakten skal indregnes som en renteindtægt over perioden, hvor kunden har fået kredit. Variable vederlag Indeholder kontrakten variable vederlag, fx i form af rabatter, kundeloyalitetsprogrammer, bonus, royalty-betalinger, returret m.v., skal virksomheden tage hensyn hertil ved, at ledel­ sen estimerer det variable vederlag. Det variable vederlag skal estimeres af ledelsen ved brug af den metode, som bedst afspejler det vederlag, virksomheden forventes at opnå ret til: • •

Den forventede værdi (The expected value), eller Den mest sandsynlige værdi (Most likely outcome)

Der gælder en begrænsning på indregningen af variable vederlag. Virksomheden skal alene indregne variable vederlag, hvis det er højst sandsynligt, at en efterfølgende ændring i esti­ matet af det variable vederlag ikke kan reducere den indregnede omsætning væsentligt. Ved fastlæggelsen af, om det er højst sandsynligt, at en efterfølgende ændring i det variable vederlag ikke vil reducere den indregnede omsætning væsentligt, kan følgende indikatorer anvendes: • • • • •

Det variable vederlag er meget afhængigt af faktorer uden for virksomhedens indflydelse Afklaring af usikkerheden forventes ikke at finde sted inden for en længere tidsperiode Virksomheden har begrænset erfaring med tilsvarende kontrakter Virksomheden har praksis for at tilbyde forskellige betalingsbetingelser og vederlagstyper i tilsvarende transaktioner Der er mange forskellige udfald på usikkerheden

314

Regnskabshåndbogen 2015

Begrænsningen på indregning af variable vederlag kan få betydning for flere virksomheder, fordi bestemmelserne kommer til at omfatte mange forskellige typer af vederlag, som måske ikke tidligere i praksis er blevet anset for variable. Samtidig vil fastlæggelsen af størrelsen af de variable vederlag ofte involvere skøn fra virksomhedens ledelse, hvorfor der kan være stor usikkerhed knyttet til dem. Trin 4: Fordeling af vederlaget til leveringsforpligtelser Efter fastlæggelsen af vederlagets størrelse skal vederlaget fordeles til de forskellige leve­ ringsforpligtelser, som virksomheden har påtaget sig at opfylde over for kunden. Fordelingen af vederlaget foretages på baggrund af stand-alone-salgspriser for de enkelte varer og serviceydelser. Fordelingen foretages på kontraktindgåelsestidspunktet og opdate­ res ikke efterfølgende, selvom stand-alone-salgspriserne eventuelt ændres.

Eksempel på fordeling af vederlag på leveringsforpligtelser Virksomheden sælger tre varer, X, Y og Z, for 12 mio. Varerne har stand-alone-salgspriser på 5 mio. Fordelingen af vederlaget foretages forholdsmæssigt med 4 mio. til hver vare. Hvis vare X og Y i stedet altid sælges i kombination for en salgspris på 7 mio., ville vederlaget være blevet fordelt anderledes med 5 mio. til Z og 3,5 mio. til hver af X og Y

Såfremt stand-alone-salgspriser ikke eksisterer, fx fordi varer eller serviceydelser ikke sælges særskilt eller ikke tidligere er solgt, skal stand-alone-salgspriser estimeres. Til brug herfor kan virksomheden anvende en forventet kost-plus-metode, markedsprisen for sammen­ lignelige varer eller serviceydelser justeret for virksomhedsspecifikke forhold eller i meget begrænsede situationer en residual metode. En eventuel rabat eller et variabelt vederlag fordeles som udgangspunkt forholdsmæssigt mellem de forskellige leveringsforpligtelser og kan kun i specielle situationer fordeles på en anden måde.

Regnskabshåndbogen 2015

315

Indregning af indtægter

Ledelsen skal vurdere, om der er en del af det variable vederlag, der ikke er knyttet den samme usikkerhed til, og om den del i så fald kan indregnes.

6.2

Er det højst sandsynligt, at en efterfølgende ændring i det variable vederlag ikke kan redu­ cere den indregnede omsætning væsentligt, skal det variable vederlag medregnes til det sam­ lede vederlag. Hvis det variable vederlag derimod begrænses, skal det ikke medregnes til det samlede vederlag på nuværende tidspunkt.

Trin 5: Indregning af omsætning når eller i takt med, at leveringsforpligtelser opfyldes Når virksomheden overfører kontrollen med varer og serviceydelser til kunden og har opfyldt de identificerede leveringsforpligtelser, skal omsætningen på de enkelte leveringsforpligtel­ ser indregnes. Det er derfor ikke længere alene overførslen af fordele og risici til kunden, som afgør, om omsætningen skal indregnes, selvom overførsel af fordele og risici forbundet med ejendomsretten fortsat er en indikation på, at kontrollen er overgået til kunden. Virksomheden skal ved kontraktindgåelsen fastlægge, om kontrollen med varer eller service­ ydelser overgår til kunden på et bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode. Vurderingen foretages fra kundens perspektiv. Indregning af leveringsforpligtelser over tid Af nedenstående beslutningstræ fremgår betingelserne for, om kontrollen overgår over tid. Hvis ét af kriterierne for overgang over tid er opfyldt, skal omsætningen indregnes over tid. Er det ikke tilfældet, indregnes omsætningen på det bestemte tidspunkt, hvor kontrollen overgår til kunden.

Nej

Ja

Virksomheden opfører eller forbedrer et aktiv som kunden kontrollerer (Fx aktiver opført på kundens ejendom) Nej

Ja

316

Indregnes på et bestemt tidspunkt

Indregnes over tid

Ja

Kunden modtager og forbruger fordele i takt med udførelsen / en anden leverandør skal ikke udføre arbejdet igen ­ (Fx serviceydelser)

Virksomheden opfører ikke et aktiv med alternativ brug og har ret til betaling for udført arbejde

Regnskabshåndbogen 2015

Nej

Den tredje betingelse omfatter transaktioner, hvor kunden enten ikke kontrollerer det aktiv, der opføres, eller hvor der ikke opføres et egentligt aktiv, i takt med at virksomheden opfyl­ der sine leveringsforpligtelser. Det kan fx være opførelse af en bygning på en grund, som ligeledes overdrages til kunden i kontrakten. I en sådan situation må virksomheden vurdere, om aktivet har et alternativt brug, og om virksomheden har ret til betaling for allerede udført arbejde. Hvis aktivet ikke har et alternativt brug, og virksomheden har ret til betaling for udført arbejde, skal omsætningen indregnes over tid. Særligt den sidste betingelse vil kræve ledelsens skønsmæssige vurdering, idet det ofte ikke vil være fastlagt i kontrakten, om aktivet kan have et alternativt brug, fordi aktivet eksempel­ vis kan videresælges til en anden kunde. På den anden side kan en kontraktbestemmelse om, at aktivet ikke må videresælges, være en indikator på, at aktivet ikke har et alternativt brug. Indregning af leveringsforpligtelser på ét bestemt tidspunkt Kan en leveringsforpligtelse ikke overholde én af de tre betingelser for at skulle indregnes over tid, skal den indregnes på det bestemte tidspunkt, hvor kontrollen med varer eller ser­ viceydelser overgår til kunden. Ved fastlæggelse af, hvornår kontrollen overgår til kunden, skal følgende indikatorer over­ vejes: • • • • •

Virksomheden har ret til betaling for varen eller serviceydelsen Virksomheden har overført ejendomsretten til varen eller serviceydelsen Virksomheden har overført den fysiske besiddelse af varen eller serviceydelsen til kunden Virksomheden har overført fordele og risici ved ejerskabet af varen eller serviceydelsen til kunden Kunden har accepteret varen eller serviceydelsen

Det er ikke alle indikatorer, som skal være opfyldt, før kontrollen er overgået til kunden, og standarden forholder sig ikke til hvor mange indikatorer, der skal være opfyldt. Det må vur­ deres ved hvert salg. Virksomheden skal dog overveje alle indikatorer, og det er i den forbin­ delse ikke nok alene at overveje, om alle væsentlige fordele og risici er overgået til kunden.

Regnskabshåndbogen 2015

317

Indregning af indtægter

Den anden betingelse omfatter situationer, hvor der opføres et egentligt aktiv, men hvor kun­ den kontrollerer aktivet under opførelsen. Det kunne fx være opførelse af et hus på en grund, som kunden ejer.

6.2

Den første betingelse omfatter serviceydelser, hvor der ikke opføres et egentligt aktiv, fordi kunden forbruger serviceydelsen, i takt med at den leveres. Samtidig er det en betingelse, at en anden leverandør ikke skal udføre arbejdet igen for at opfylde en eventuelt resterende leveringsforpligtelse over for kunden. Det kunne fx være den daglige rengøring af en kon­ torbygning.

Licenser Ved indgåelsen af en licensaftale opnår kunden ret til at anvende en anden virksomheds immaterielle rettigheder. Licensaftaler kan fx omfatte rettigheder til software, teknologi, patenter, varemærker m.v. Når virksomheden indgår en licensaftale, skal det først fastlægges, om licensen udgør en selvstændig leveringsforpligtelse, eller om licensen ikke kan adskilles fra andre varer og ser­ viceydelser i kontrakten, jf. trin 2 ovenfor. En licens, som ikke kan adskilles, er fx en licens til software, der sælges sammen med en maskine, hvor maskinen ikke kan anvendes uden softwaren. Hvis licensen udgør en selvstændig leveringsforpligtelse, der kan adskilles fra andre varer og serviceydelser, skal det fastlægges, hvilke rettigheder licensaftalen giver kunden. Her skelnes mellem: • •

Licenser, der giver kunden ret til at anvende den immaterielle rettighed, som den eksiste­ rer gennem hele licensperioden (ret til adgang til den immaterielle rettighed), og Licenser, der giver kunden ret til at anvende den immaterielle rettighed, som den eksiste­ rer på det tidspunkt, hvor licensen udstedes (ret til brug af den immaterielle rettighed).

Licenser, der giver ret til adgang til den immaterielle rettighed, som den eksisterer gennem hele licensperioden, indregnes over tid (over licensperioden). Licenser, der giver ret til brug af den immaterielle rettighed, som den eksisterede på tidspunktet, hvor licensen blev udstedt, indregnes derimod på et bestemt tidspunkt (ved overgangen af kontrol med licensen). Ved fastlæggelsen af, om licensen giver adgang til den immaterielle rettighed eller ret til at bruge den immaterielle rettighed, skal det overvejes, om kunden har ret til ændringer til den immaterielle rettighed gennem licensperioden. Licenser, som opfylder alle nedenstående kriterier, giver adgang til den immaterielle rettig­ hed gennem licensperioden og skal derfor indregnes over tid: • • •

Virksomheden vil udføre aktiviteter, som væsentligt påvirker det immaterielle aktiv, fx op­ graderinger af software som kunden har ret til at modtage, Rettighederne fra licensen medfører, at kunden udsættes for både en positiv og en negativ effekt af de udførte aktiviteter, og Aktiviteterne udgør ikke en særskilt vare eller serviceydelser, som overføres til kunden, i takt med de udføres.

Fastlæggelsen af, om licensen giver ret til adgang til den immaterielle rettighed eller ret til brug af den immaterielle rettighed, som den eksisterede på tidspunktet, hvor licensen blev udstedt, kan være vanskelig og vil involvere skøn. Særligt ved fastlæggelsen af, om de aktiviteter, virk­ somheden udfører, er selvstændige leveringsforpligtelser, der skal indregnes særskilt.

318

Regnskabshåndbogen 2015

Hvis virksomheden kan overholde bestemmelserne for indregning af variable vederlag, skal virksomheden indregne omsætning på de varer, virksomheden forventer, kunden ikke retur­ nerer. Samtidig skal virksomheden indregne en returneringsforpligtelse svarende til omsæt­ ningen på de varer, som forventes returneret. Kostprisen på de varer, som forventes returne­ ret, indregnes som et aktiv (fiktivt varelager). Aktivet værdiansættes ved første indregning til kostprisen for de varer, som forventes returneret, fratrukket eventuelt forventede omkost­ ninger ved returneringen. Såfremt virksomheden forventer, at nettorealisationsværdien på varer, som forventes returneret, er lavere end varernes kostpris, skal varerne nedskrives til den lavere nettorealisationsværdi.

Eksempel på indregning af returret En virksomhed sælger 100 varer á DKK 1.000 men forventer at få 10 % af varerne retur. Varernes kostpris udgør DKK 800 pr. stk. Virksomheden indregner en omsætning på DKK 90.000 og en returneringsforpligtelse på DKK 10.000. Vareforbrug indregnes med DKK 72.000, mens det fiktive varelager indregnes med DKK 8.000. Virksomheden forventer kun at kunne afhænde de varer, som forventes returneret for DKK 5.000, hvorfor der indregnes en nedskrivning af det fiktive varelager med DKK 3.000, som modposteres under vareforbrug i resultatopgørelsen.

Både returneringsforpligtelsen og aktivet (det fiktive varelager) skal revurderes ved hver balancedag. Præsentationsmæssigt må der ikke foretages modregning af returneringsfor­ pligtelsen og det fiktive varelager. Garantier Mange virksomheder afgiver garantier i forbindelse med salg. Hvis der er tale om alminde­ lige lovpligtige garantier, anses de ikke for at være selvstændige leveringsforpligtelser og skal indregnes ved at hensætte den forventede garantiomkostning. Har kunden mulighed for at købe en garanti separat, skal den indregnes som en særskilt leveringsforpligtelse, fx en forlænget garantiperiode ved køb af et TV. I de situationer, hvor kunden ikke har mulighed for at købe garantien separat, skal der indregnes en hensættelse til afholdelse af en garantiomkostning, medmindre garantien sikrer kunden ud over normal funktionalitet af varen.

Regnskabshåndbogen 2015

319

Indregning af indtægter

En returret er ikke en selvstændig leveringsforpligtelse, men anses for at være et variabelt vederlag, og virksomheden skal overholde bestemmelserne for indregning af variable veder­ lag, jf. trin 3 ovenfor, herunder begrænsningerne i indregning af variable vederlag.

6.2

Returret Virksomheder giver ofte deres kunder ret til at returnere varer i en periode, efter salget har fundet sted. Når virksomheden har givet kunden ret til at returnere varer, skal virksomhe­ den indregne omsætning baseret på det vederlag, virksomheden forventer at opnå ret til. Virksomheden skal således estimere, hvor mange varer der forventes returneret.

Ved fastlæggelsen af, om garantien sikrer kunden ud over normal funktionalitet af varen, skal virksomheden overveje: • • •

Om garantien er lovkrævet, Længden af garantiperioden, og De forpligtelser virksomheden har påtaget sig via garantien.

En eventuel del af garantien, som sikrer kunden en ydelse ud over normal funktionalitet af varen, skal indregnes som en særskilt leveringsforpligtelse. Omkostninger ved indgåelse af en kontrakt Marginalomkostninger ved indgåelse af en kontrakt skal indregnes som et aktiv, hvis ledel­ sen forventer, at kontrakten vil dække omkostningen. Marginalomkostninger ved at indgå en kontrakt er de omkostninger, der kunne have været undgået, hvis kontrakten ikke var blevet indgået, fx salgskommissioner. Omkostninger, som virksomheden ville have afholdt, selvom kontrakten ikke var blevet ind­ gået, skal omkostningsføres. Et eksempel herpå er almindelige lønninger til salgspersonale i virksomheden. Aktiverede marginalomkostninger skal afskrives over den periode, hvor kontrollen med varen eller serviceydelsen overføres til køber. Hvis afskrivningsperioden på marginalom­ kostningen er mindre end et år, kan virksomheden vælge at omkostningsføre marginalom­ kostningerne, når de afholdes. Nye oplysningskrav Til trods for, at der de senere år ofte har været kritik af IASB for at implementere yderligere oplysningskrav, når de udsteder nye regnskabsstandarder, følger IFRS 15 de senere års trend med at tilføje nye betydelige oplysningskrav. Virksomhederne skal efter IFRS 15 i højere grad end tidligere specificere og forklare deres omsætning, herunder fra hvilke kontrakter omsætningen stammer, og hvorledes omsætnin­ gen fra de forskellige kontrakter indregnes og måles. Inden implementering af standarden er det derfor vigtigt at sikre, at virksomheden har indsamlet data til at overholde de omfattende oplysningskrav. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, og vil derfor for mange virksomheder med kalenderårsregnskab først skulle implementeres i årsrapporten for 2017. Såfremt virksomheden aflægger en delårsrapport, fx fordi den er børsnoteret, skal standar­ den dog implementeres i den første delårsrapport, som aflægges efter standardens ikrafttræ­ den. For mange børsnoterede virksomheder vil det være delårsrapporten for 1. kvartal 2017. Det vil være muligt at implementere standarden førtidigt, men først når EU har godkendt standarden til brug i Europa.

320

Regnskabshåndbogen 2015

Effekten af begge metoder er vist i nedenstående tabel, hvor det antages, at virksomheden implementerer standarden den 1. januar 2017.

Tilbagevirkende kraft

Simplificeret tilbagevirkende kraft

Kontrakter indregnes i over­ ensstemmelse med ny standard (IFRS 15).

Kontrakter indregnes i over­ ens­stemmelse med nuværende ­standarder (IAS 11 og IAS 18).

2017­indregning

Kontrakter indregnes i over­ ensstemmelse med ny standard (IFRS 15).

Nye og eksisterende kontrakter indregnes i overensstemmelse med ny standard. Yderligere oplysningskrav.

Akkumuleret effekt indreg­ nes på egen­ kapitalen pr.

1. januar 2016.

1. januar 2017.

2015-2016 Indregnet i 2017

Såfremt virksomheden vælger at implementere standarden med tilbagevirkende kraft, og sammenligningstallene tilpasses, kan enkelte lempelser anvendes. Virksomheden behøver ikke at tilpasse allerede afsluttede kontrakter, hvor alle varer eller serviceydelser er leveret til kunden. Ligeledes kan virksomheden for afsluttede kontrakter, der indeholder variable vederlag, undlade at estimere det variable vederlag. I stedet kan virksomheden anvende det endelige vederlag på tidspunktet for afslutningen af kontrakten. Anvendelsen af begge disse lempelser kræver yderligere oplysninger i regnskabet.

6.2.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området indreg­ ning af indtægter, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstan­ dard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

Regnskabshåndbogen 2015

321

Indregning af indtægter

Som alternativ er der åbent mulighed for, at virksomhederne kan implementere standarden efter en simplificeret tilbagevirkende metode, hvor der ikke foretages tilpasning i sammen­ ligningsårene, men effekten ved overgangen indregnes på implementeringstidspunktet (fx 1. januar 2017).

6.2

Implementeringen skal som udgangspunkt foretages med tilbagevirkende kraft til alle de tidligere regnskabsperioder, som præsenteres. Det betyder, at alle virksomhedens igangvæ­ rende kontrakter med kunder tilpasses den nye standard og indregnes i overensstemmelse med den. Der foretages således tilpasning til den nye standard i sammenligningsårene.

6.2.3.1 Identifikation af salgstransaktionen Problem­ stilling Sammen­ sat salgs­ transak­ tion

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed sælger komplekse produktionsmaskiner, hvor korrekt vedligeholdelse er afgørende for maskinernes produktionskvalitet. Som en integreret del af en salgstransaktion medfølger derfor en femårig vedligeholdelsesaftale. Vedligeholdelsesaftalen er ikke specificeret særskilt på fakturaen, og virksomheden sælger aldrig vedligeholdelsesaftaler separat. Hvordan skal virksomheden indregne omsætningen fra salg af disse ydelser?

Salgstransaktionen omfatter to ydelser. Dels sælger virksomheden en produktionsmaskine, som skal indregnes ved levering (risikoovergang), og dels sælger virksomheden en serviceydelse. Omsætningen fra vedligeholdelsesaftalen skal indregnes i takt med færdiggørelse af serviceydelsen, hvilket i praksis svarer til en lineær indregning over kontraktens løbetid på fem år. Det samlede vederlag skal fordeles på produktionsmaskinen og vedligeholdelseskontrakten på en måde, der medfører en rimelig avance på begge delelementer.

6.2.3.2 Indregning af salgstransaktionen Problem­ stilling Risiko­ overgang

322

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Et olieraffinaderi sælger olie. I forbindelse med salget “opsamles” en række ordrer til at kunne fylde et helt skib ad gangen. Betaling modtages samtidig med salget, og i overensstemmelse med købers instruks venter raffinaderiet med at tappe olien fra sin olietank. Der oprettes et detalje­ret register over den solgte, men endnu ikke leverede olie. Kan raffinaderiet indregne indtægten på tidspunktet for modtagelse af betalingen?

Under særlige omstændigheder kan en virksomhed indregne omsætningen, på trods af at fysisk levering ikke er sket. Det kræver dog bl.a. en klar identifikation og ud­skilning af den solgte vare (”billand-hold”). I dette tilfælde er olien ikke tilstrækkelig udskilt fra anden olie på betalingstidspunktet, hvorfor omsætningen først kan indregnes, når olien tappes og dermed kan adskilles fra anden olie.

Regnskabshåndbogen 2015

Incita­ mentsbe­ talinger

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En servicevirksomhed indgår en femårig uopsigelig rengørings­kontrakt med en ny kunde. Som en del af kontrakten foretager servicevirksomheden en incitamentsbetaling på DKK 100.000 til kunden på dagen for kontraktens indgåelse. Betalingen gives for at bidrage til, at kunden kan udskifte nogle tæpper, som er vanskelige at rengøre. Betalingen kan ikke refunderes. Den årlige betaling for rengøring svarer til markedsprisen herfor.

Incitamentsbetalingen er foretaget for at opnå en uopsigelig femårig kontrakt, og der er en klar sammenhæng mellem incitamentsbetalingen og de fremtidige økonomiske fordele, som kontrakten skal give kunden. Incitamentsbetalingen opfylder derfor definitionen af et (immaterielt) aktiv, og betalingen skal derfor aktiveres og indregnes over aftaleperioden som en reduktion af omsætningen fra kontrakten.

Hvordan skal virksomheden indregne incitamentsbetalingen? Modreg­ ning af indtægter i omkost­ ninger

En virksomheds hovedaktivitet er at producere møbler, og der forbruges store mængder træ i produktionen. I processen er der et væsentligt materialespild i form af savsmuld. Virksom­ heden sælger savsmuldet til dem, der måtte ønske at aftage det. Hvordan kan virksomheden præsentere indtægterne fra det sekundære salg i årsregn­ skabet?

Ved salg af sekundære varer og ydelser, der leveres som et led i den ordinære aktivitet, kan virksomheden, hvis det reflekterer transaktionernes substans, modregne de sekundære indtægter i de relaterede ­omkostninger, jf. IAS 1.34. Virksomheden kan derfor modregne ­indtægterne fra salget af savsmuld i ­produktionsomkostningerne. Efter ÅRL vil det med henvisning til brutto­ princippet ikke være tilladt at modregne indtægterne i en omkostningspost, og de skal præsenteres som andre driftsindtægter.

6.2.3.4 Oplysninger og præsentation Problem­ stilling Oplysning om store kunder

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En virksomhed sælger service­ ydelser i form af konsulent­ opgaver. Virksomheden indregner indtægter efter produktionsmetoden. Virksomheden fakturerer løbende, og nettoværdien af udestående tilgodehavender er derfor begrænset på balancedagen.

Virksomheden sælger ydelser, som er omfattet af IAS 18. Oplysningskravene i IAS 11 gælder derfor ikke, hvorfor det ikke er et krav, at virksomheden oplyser produktionsværdien af igangværende konsulentopgaver. Modtagne acontobetalinger skal modregnes i tilgodehavendet på kunde for kunde basis.

Skal virksomheden oplyse om salgsværdien af de igangværende konsulentopgaver?

Løsningen er gældende under IFRS. Under ÅRL gælder der hverken oplysningskrav om produktionsværdi af igangværende serviceydelser eller igangværende arbejder for fremmed regning.

Regnskabshåndbogen 2015

323

6.2

Problem­ stilling

Indregning af indtægter

6.2.3.3 Måling af salgstransaktionen

6.3

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

Bestemmelser om behandlingen af igangværende arbejder for fremmed regning findes i ÅRL §§ 26, 49 og 83 b samt IAS 11 og IFRIC 15. Det har stor betydning for en virksomheds resultatindregning, om dens salgskontrakter klas­ sificeres som entreprisekontrakter. Er det tilfældet, skal virksomheder i regnskabsklasse C og D og IFRS-aflæggere indregne indtægter – og dermed avance – i resultatopgørelsen i takt med produktionen af entreprisekontrakten. Er det ikke tilfældet, behandles den igangværende pro­ duktion som en varebeholdning, og indtægterne (og avancen) indregnes først ved overgang af alle væsentlige fordele og risici til kunden (ofte leveringstidspunktet). Serviceydelser må ikke forveksles med entreprisekontrakter. Serviceydelser vil ofte blive leveret løbende, og derfor skal indtægten altid indregnes løbende for disse ydelser på samme måde som for entrepriseaftaler. Det skal dog bemærkes, at virksomheder omfattet af ÅRL regnskabsklasse B kan undlade at indregne indtægten løbende for sådanne ydelser, medmindre ydelsen leveres løbende. Denne undtagelse har i praksis betydning for entreprisekontrakter men næppe for mange serviceydelser, eftersom de som nævnt leveres løbende. IASB har udsendt en ny standard om indregning af indtægter fra kontrakter med kunder, IFRS 15. Den nye standard kommer i fremtiden til at erstatte IAS 11 og IAS 18 og kan naturligvis få betydning for, hvordan igangværende arbejder for fremmed regning og entreprisekontrakter skal indregnes i fremtiden. Den nye standard er nærmere beskrevet i afsnit 6.2.2.4 IFRS 15 – Indregning af indtægter fra kontrakter med kunder.

6.3.1

Årsregnskabsloven

ÅRL indeholder ikke en egentlig definition af igangværende arbejder for fremmed regning. ÅRL § 49 kræver, at indtægter skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Derimod indeholder bilagene til ÅRL en definition af produktionsmetoden, som anvendes for igangværende arbejder.

Definition Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.

324

Regnskabshåndbogen 2015

Ejendomsretten til igangværende arbejder for fremmed regning er i reglen købers – enten fordi anlægget opføres på købers (bygherrens) ejendom, eller fordi bygherren har betinget sig ejen­ domsretten til det udførte arbejde i entreprisekontrakten. Det er ikke noget krav, at ejendoms­ retten overgår til køber for, at kontrakten kan overholde definitionen på en entreprisekontrakt.



Entreprisekontrakter kan enten være fastpriskontrakter eller kontrakter, hvor entreprenøren modtager godtgørelse for medgåede omkostninger (kostprisen) med tillæg af enten en pro­ centvis avance eller et fast honorar (kostpris-plus-kontrakter).

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

Igangværende arbejder for fremmed regning er typisk karakteriseret ved at være langvarige entreprisekontrakter, der strækker sig over flere regnskabsperioder. Det er imidlertid ikke noget krav, at kontrakten skal være langvarig.

6.3.1.1 Indregning og måling Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal, når de i henhold til en aftale udfører entre­ priseopgaver for fremmed regning, indregne indtægter i takt med arbejdets udførelse ved anvendelse af produktionsmetoden. Virksomheder i regnskabsklasse B kan frivilligt vælge, om indtægter fra en entreprisekontraktaftale skal indregnes ved anvendelse af produktions­ metoden. Dog skal det grundlæggende krav om et retvisende billede opretholdes. Det kan derfor godt være nødvendigt for virksomheder i regnskabsklasse B at indregne entreprise­ kontrakter efter produktionsmetoden for at overholde det retvisende billede. Såfremt en virksomhed i regnskabsklasse B vælger at overgå fra leveringsmetoden til pro­ duktionsmetoden på entreprisekontrakter, vil der være tale om ændring i anvendt regn­ skabspraksis. For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 4.7 Anvendt regnskabspraksis og ændring heri. Ved overgang fra regnskabsklasse B til C er der mulighed for kun at indregne nye entreprise­ kontrakter indgået i indeværende regnskabsår efter produktionsmetoden, således at eksiste­ rende kontrakter fra tidligere regnskabsår behandles efter leveringsmetoden. Det fremgår af forarbejderne til ÅRL, at ÅRL på dette punkt skal fortolkes i overensstemmelse med IAS 11 (Entreprisekontrakter) og Regnskabsvejledning 6. Siden loven blev vedtaget, er IFRIC 15-fortolkningen kommet til. Den afklarer, hvornår opførelse af ejendomme skal indregnes efter produktionsmetoden, jf. IAS 11, og hvornår opførelse af ejendomme skal indregnes som varelager eller i nogle tilfælde efter IAS 18, som en serviceydelse. Det er disse standarder, der i dag sætter rammerne for, hvilke kontrakter, der skal behandles efter reg­ lerne om entreprisekontrakter. Se afsnit 5.10.2 Internationale regnskabsstandarder (entre­ prisekontrakter) nedenfor. Dette er bekræftet af Erhvervsstyrelsen i et notat om anvendelse af produktionsmetoden, som er offentliggjort i februar 2008. Som nævnt ovenfor, er produktionsmetoden en indregningsmetode, som medfører, at indtæg­ ter på igangværende arbejder for fremmed regning indregnes, i takt med at arbejdet udføres.

Regnskabshåndbogen 2015

325

Det udførte arbejde opgøres med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden ved udgangen af hvert regnskabsår eller regnskabsperiode. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse B ikke at benytte produktionsmetoden, må avancen for entrepriseopgaven først indregnes, når kri­ terierne for indregning af varesalg er opfyldt. Se i den forbindelse afsnit 6.2 Indregning af indtægter. Virksomheder i regnskabsklasse B kan endvidere undlade at indregne indirekte produktionsomkostninger på igangværende arbejder for fremmed regning. Anvendelse af produktionsmetoden betyder, at igangværende arbejder for fremmed regning efter ÅRL betragtes som et tilgodehavende. Dette understøtter udgangspunktet om, at regn­ skabsposten skal måles til salgsværdi. De igangværende arbejder for fremmed regning måles derfor i balancen til salgsværdien af det udførte arbejde. Ændring af skøn over omkostninger til færdiggørelse af de igangværende arbejder m.v. behandles efter reglerne for ændring af skøn, som er beskrevet i afsnit 4.8 Ændringer i regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl. 6.3.1.2 Oplysninger og præsentation For et eksempel på oplysninger og præsentation henvises til ÅRL-modelregnskabet, side 35 og note 13. Igangværende arbejder for fremmed regning præsenteres i balancen under ”Tilgodehavender”. Beløbet opgøres med fradrag af acontofaktureringer kontrakt for kontrakt. Vær opmærksom på, at eventuelle nedskrivninger af salgsværdien på det igangværende arbejde skal fragå salgsværdien pr. kontrakt før modregning af acontofaktureringer.

326

Regnskabshåndbogen 2015

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

Eksempel: Indregning af igangværende entreprisekontrakter Revurderet budget

1.500

1.500

Direkte omkostninger

925

1.150

745

745

Indirekte produktions­ omkostninger

296

368

238

238

Sikkerhedspulje

61

61

40

Garanti

23

23

15

972

Hensættelse til resterende tab

Avance/tab



Kontraktssum

Afholdt år til dato

Indregnet i resultatopgørelsen

Oprindeligt budget

37 1.305

1.602

1.074

195

-102

-102

Beregnet færdiggørelsesgrad (745/1.150)

64,8 %

Acontofakturering

950

Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning i balancen Salgsværdi i henhold til færdiggørelsesgrad (1.500 × 64,8 %)

972

Realiseret tab i henhold til færdiggørelsesgrad (-102 × 64,8 %)

-66

Hensættelse til urealiseret tab (-102 + 66)

-36

Salgsværdi efter modregning af såvel realiseret som urealiseret tab

870

Acontofakturering år til dato Modtagne forudbetalinger fra kunder (som kortfristet gældsforpligtelse)

-950 -80

Forudbetalinger fra kunder for de pågældende arbejder kan modregnes i regnskabsposten, hvis dette gøres på en synlig måde – i form af specifikation i noten af henholdsvis samlet salgs­ værdi og samlede acontofaktureringer. Dette skal i givet fald ske pr. igangværende arbejde. Bemærk, at ÅRL ikke kræver modregning, hvilket er et krav efter IAS 11. Salgsværdien af det udførte arbejde i perioden indregnes som en indtægt, mens omkostnin­ gerne, der er medgået hertil, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Omkostninger for varer m.v., der er erhvervet i forbindelse med et entrepriseprojekt, men som endnu ikke er medgået i dette, indregnes i varebeholdninger.

Regnskabshåndbogen 2015

327

I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal virksomheden beskrive, hvilke indregningsmetoder og målegrundlag der er anvendt på igangværende arbejder for fremmed regning.

6.3.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 11 omhandler entreprisekontrakter. IFRIC har endvidere udsendt en fortolkning ved­ rørende aftaler om opførelse af fast ejendom, IFRIC 15. Fortolkningen klassificerer aftaler med henblik på fastlæggelse af, hvornår henholdsvis produktionsmetoden og salgsmetoden (leveringsmetoden) skal anvendes. Selvom fortolkningen kun vedrører opførelse af fast ejendom, er de grundlæggende prin­ cipper også relevante i forbindelse med fastlæggelse af anvendt regnskabspraksis for andre opførelser/produktioner af aktiver, som strækker sig over længere tid.

Definition IAS 11 definerer en entreprisekontrakt som en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse.

Udtrykket ”individuelt forhandlet” skal i realiteten forstås som et ”individuelt aktiv”, hvor kunden har mulighed for i væsentlig grad at påvirke aktivets design og konstruktion, jf. mere herom nedenfor. Som eksempler på sådanne entrepriser nævner IAS 11 blandt andet aftaler om opførelse, anlæg eller bygning af et enkelt aktiv, fx: • • • • • • •

En bro En bygning En dæmning En rørledning En vej Et skib En tunnel.

Aftaler, der omfatter flere identiske aktiver – eksempelvis et antal togsæt – er ikke entreprise­ kontrakter, idet kontrakten ikke er specifikt forhandlet. Her anses hver enkelt leverance som et almindeligt salg af ”standardvarer”. Standarden kan ikke anvendes på massefremstillede varer.

328

Regnskabshåndbogen 2015



Endvidere er tjenesteydelser, direkte relateret til opførelsen af et aktiv – for eksempel pro­ jektledelse og arkitektydelser – samt kontrakter om nedtagning eller genoprettelse af aktiver samt genoprettelse af miljøet efter nedtagning af aktiver omfattet. Det forhold, at kontrakten er individuelt forhandlet, er afgørende for klassifikationen som entreprisekontrakt. Et varesalg kan ikke betragtes som en entreprisekontrakt, blot fordi kunden har mulighed for at foretage mindre ændringer til et ”standardprodukt”.

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

Udtrykket »specifikt forhandlet« har givet anledning til diskussioner i praksis – for betyder det, at aktivet skal være specifikt forhandlet, eller skal selve aktivet være specifikt? Den gene­ relle opfattelse er nu, at selve aktivet skal være et specifikt aktiv, dvs., at aktivet skal være tilpasset – eller kunden skal have haft muligheden for tilpasning – i så tilstrækkelig grad, at det ikke længere kan siges at være en standardvare.

IFRIC 15 fastslår, at en aftale om opførelse af fast ejendom er individuelt forhandlet, når kunden har mulighed for at fastlægge de væsentlige konstruktionsmæssige forhold vedrø­ rende designet af ejendommen og/eller har mulighed for at foretage væsentlige konstruk­ tionsmæssige ændringer, mens opførelsen af ejendommen er i gang. Aftaler om opførelsen af ejendomme, hvor kunden kun har begrænset mulighed for at påvirke konstruktionen, er således ikke entreprisekontrakter. Kunden har ikke mulighed for at påvirke konstruktionen væsentligt, når kunden for eksempel kun har mulighed for at vælge mellem forskellige kon­ struktioner, som er fastlagt af virksomheden, eller kun har mulighed for at bestemme mindre ændringer til konstruktionen (fx typehuse). Aftaler, der udelukkende omfatter levering af serviceydelser, og altså ingen materialer, er ikke entreprisekontrakter. Det kan eksempelvis omfatte ingeniør-, arkitekt- og lignende ydelser, hvor der ikke som en del af kontrakten opføres et aktiv. Sådanne ydelser er omfattet af IAS 18 og indregnes som hovedregel i takt med at de leveres. Aftaler, der omfatter opførelse af fast ejendom, som ikke er individuelt forhandlet og dermed ikke entreprisekontrakter, kan efter IFRIC 15 i særlige tilfælde indregnes i takt med produktionen. Der henvises til kapitel 6.2.2.1 Indregning (indtægter). Det kræver bl.a. løbende risikoovergang, hvilket for eksempel vil være gældende, når entreprenøren opfører en ejendom på ejerens grund for ejerens regning. På baggrund af ovenstående kan man således for opførelse af ejendomme have tre forskellige udfald: • •



Opførelse af en ejendom, som er individuelt forhandlet og designet, og som derfor er omfattet af IAS 11. Opførelse af en ejendom, som kunden ikke i væsentligt omfang kan påvirke designet af (typisk typehuse og ejerlejlighedskomplekser), og som derfor ikke er omfattet af IAS 11. Sådanne ejendomme vil være omfattet af IAS 2’s regler om varebeholdninger og IAS 18’s almindelige regler om indregning af indtægter. Opførelse af en ikke individuelt forhandlet ejendom, som opføres af entreprenøren på ejers grund for ejers regning (hvorved der er løbende risikoovergang) skal efter omstæn­ dighederne behandles efter produktionskriteriet, jf. IFRIC 15.

Regnskabshåndbogen 2015

329

Sammensatte kontrakter Omhandler en entreprisekontrakt flere aktiver, skal virksomheden vurdere, om disse skal behandles samlet eller separat. Ved vurderingen benyttes dette skema:

Er der afgivet enkeltstående tilbud for hvert aktiv?

Nej

Ja Er de af entreprisekontrakten omhandlede aktiver forhandlet enkeltvis, og har såvel ­leverandøren som kunden kunnet acceptere eller forkaste den del af entreprisekontrakten, der vedrører det ­enkelte aktiv?

Nej

Aktiverne behandles samlet som ét igangværende arbejde for fremmed regning

Ja Kan indtægter og omkostninger opgøres særskilt pr. aktiv?

Nej

Ja

Hvert aktiv behandles som et separat ­igang­værende arbejde for fremmed regning

Tilsvarende kan det være nødvendigt at vurdere, om flere entreprisekontrakter skal behand­ les som et igangværende arbejde for fremmed regning eller flere separate igangværende arbejder for fremmed regning. Ved den vurdering benyttes dette skema:

Er entreprisekontrakterne forhandlet samlet?

Nej

Ja Er de af entreprisekontrakterne omfattede ­arbejder så tæt forbundet, at de reelt er en del af det samme projekt?

Nej

Ja Udføres de af entreprisekontrakterne ­omfattede arbejder samtidig eller i ­fortsættelse af hinanden? Ja

Entreprisekontrakterne behandles samlet

330

Regnskabshåndbogen 2015

Nej

Entreprisekontrakterne behandles separat



aktivets design, teknologi eller funktion afviger væsentligt fra de aktiver, som entreprise­ kontrakten oprindeligt omhandlede, eller prisen for aktivet forhandles uden hensyn til den oprindelige kontraktpris.

6.3.2.1 Indregning og måling Når udfaldet af en entreprisekontrakt kan skønnes pålideligt, indregnes det igangværende arbejde for fremmed regning i balancen til salgsværdien af det udførte arbejde. Herunder er angivet indregningskriterierne for, hvornår udfaldet af en fastpriskontrakt hen­ holdsvis en kostpris-plus-kontrakt kan måles pålideligt.

Fastpris­ kontrakt

• Den

Kostprispluskontrakt

• Det

samlede entrepriseindtægt kan opgøres pålideligt. er sandsynligt, at økonomiske fordele ved entreprisekontrakten tilgår ­virk­somheden. • Omkostninger til færdiggørelse og færdiggørelsesgraden kan måles pålideligt. • Omkostninger i henhold til entreprisekontrakten kan identificeres og måles ­påli­deligt og sammenholdes med budgetterede omkostninger. • Det

er sandsynligt, at økonomiske fordele ved entreprisekontrakten tilgår v­ irk­somheden. • Omkostninger i henhold til entreprisekontrakten kan identificeres og måles pålideligt.

I praksis betyder det, at disse forhold skal være opfyldt: • • •

Parternes rettigheder i forbindelse med det aktiv, som skal anlægges, bygges eller opføres, er fastlagt. Den samlede entrepriseindtægt henholdsvis færdiggørelsesgrad kan opgøres pålideligt. Betalingsmetode og -betingelser er kendt.

Endvidere er det en forudsætning, at modparten må anses for at være i stand til at betale for ydelserne, eftersom det er den afgørende forudsætning for, at virksomheden opnår de øko­ nomiske fordele, forbundet med entreprisen. Opgørelse af færdiggørelsesgraden Indtægten fra entreprisekontrakten består af salgsværdien af det i året udførte arbejde. Denne bestemmes med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden på den enkelte kontrakt ved udgangen af regnskabsåret.

Regnskabshåndbogen 2015

331

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter





Derudover angiver IAS 11, at anlæg, opførelse og bygning af yderligere aktiver på baggrund af udnyttelse af en ret i den oprindelige entreprisekontrakt eller som en udvidelse af denne, skal behandles som særskilte igangværende arbejder for fremmed regning, når:

Færdiggørelsesgraden opgøres efter den metode, som bedst afspejler aktiviteten og dermed værditilvæksten af det udførte arbejde i den pågældende kontrakt. Færdiggørelsesgraden kan fastlægges ud fra en eller flere af følgende metoder: • • •

Ved en vurdering af stadiet for det udførte arbejde. Som forholdet mellem omkostninger, afholdt til dato, og de totale kalkulerede omkostnin­ ger (opdaterede budgetter) for entreprisen. Den fysisk færdiggjorte del af entreprisen – også kaldet for ”enheder af udført arbejde”metode, det vil sige indsatte ressourcer til dato (eksempelvis arbejdstimer i forhold til det totale antal kalkulerede arbejdstimer).

Acontofaktureringer eller milestones i kontrakten afspejler ikke nødvendigvis færdiggørelsesgraden, og kan derfor ikke uden videre anvendes ved fastsættelsen af denne. Ved opgørelse af færdiggørelsesgraden skal der ses bort fra materialer, der endnu ikke er instal­ leret eller anvendt, ligesom der skal ses bort fra betalinger til underleverandører, i det omfang der ikke er udført arbejde for disse. Færdiggørelsesgraden skal opgøres særskilt for hver entre­ prisekontrakt. Indtægter og yderligere ydelser Den samlede indtægt vedrørende en entreprisekontrakt skal omfatte: • •

Den kontraktfastsatte pris (ved fastpriskontrakter) og den oprindeligt kalkulerede salgspris (ved kostpris-plus-kontrakter) Ændringer til det kontraktfastsatte arbejde, krav vedrørende flere eller færre ydelser samt bonusbetalinger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil medføre ændringer i indtægten, og ændringen kan opgøres pålideligt.

Fastlæggelsen af indtægtens størrelse kan være påvirket af usikkerhed om udfaldet af et eller flere forhold. Opgørelsen ændres derfor, i takt med at begivenhederne indtræder, og usik­ kerheder afklares. Ændringer til det kontraktfastsatte arbejde efter aftale med kunden skal påvirke den sam­ lede indtægt for arbejdet, når: • •

det er sandsynligt, at kunden godkender ændringen og den heraf følgende ændring i pris. ændringen i prisen kan opgøres pålideligt.

Bonusbetalinger for opfyldelse af fastsatte mål for arbejdet indregnes som en indtægt, når: • •

arbejdet i henhold til entreprisekontrakten er så fremskredent, at det er sandsynligt, at de aftalte bonusmål vil blive opnået. størrelsen af bonusbetalingen kan opgøres pålideligt.

Omkostninger Entrepriseomkostninger er omkostninger, som er afholdt i perioden fra kontraktopnåelsen til leveringen i henhold til entreprisekontrakten.

332

Regnskabshåndbogen 2015

Omkostninger til opnåelse af en entreprisekontrakt må som udgangspunkt ikke indreg­- nes (henregnes til entreprisen). Specifikke omkostninger, som direkte vedrører en kon­- trakt, skal dog indregnes, når de kan identificeres og måles pålideligt, samt når det på tidspunktet for afholdelse af omkostningerne er sandsynligt, at entreprisekontrakten vil blive indgået. Disse omkostninger kan eksempelvis omfatte design, tekniske tegninger, rejseomkostninger og løn. Omkostninger til opnåelse af en entreprisekontrakt, som ikke på afholdelses­tidspunktet kunne indregnes i entreprisens kostpris, må ikke – selvom kontrakten ­senere indgås – efterfølgende indregnes heri.

Direkte omkost­ ninger

Omkostninger, der direkte vedrører den pågældende entreprisekontrakt, skal ­indregnes i entreprisen og omfatter eksempelvis: • Løn

til ansatte på opførelsesstedet, herunder løn til tilsyn anvendt ved opførelsen • Afskrivning på produktionsudstyr m.v., anvendt ved opførelsen • Vedligeholdelse af produktionsudstyr m.v., anvendt ved opførelsen • Omkostninger til transport af produktionsudstyr m.v., anvendt på entreprisekontrakten • Leje af produktionsudstyr og driftsmidler • Skønnede mangel- og garantiarbejder samt krav fra tredjepart. • Materialer,

Indirekte omkost­ ninger

Indirekte produktionsomkostninger vedrørende entrepriseaktiviteten skal indregnes i entreprisen og omfatter: • Forsikring • Design

og teknisk assistance, der ikke kan henføres til en specifik entreprisekon­ trakt • Afskrivning på generelt anvendt produktionsudstyr m.v. • Ledelses­ og administrationsomkostninger vedrørende selve entrepriseaktiviteten • Indirekte forbrug af materialer, driftsmidler og lønomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger henføres til de enkelte entrepriser efter systematiske, konsistente og logiske fordelingsnøgler, der tager udgangspunkt i en normal produktionssituation. Finan­ sierings­ omkost­ ninger

Finansieringsomkostninger, der direkte vedrører finansiering af opførelsen af entre­ prisen, skal indregnes i entreprisen enten ud fra specifik opgørelse af omkostning til entreprisen, baseret på konkrete lån til projektet, eller ud fra en vejet gennemsnitsrente ud fra regnskabsårets finansieringsomkostning. Se afsnit 5.4 Låneomkostninger.

Omkost­ ninger, som ikke har med entre­ prise­ aktivitet at gøre

Omkostninger, der ikke vedrører en enkelt entrepriseopgave eller entrepriseaktiviteten, må ikke indregnes i kostprisen. Eksempelvis må følgende ikke indregnes: • Administrationsomkostninger,

medmindre de i henhold til den indgåede kontrakt godtgøres af kunden • Forskning og udvikling, der ikke godtgøres af kunden • Afskrivninger på produktionsanlæg og driftsmidler, som ikke anvendes til en konkret entreprisekontrakt.

Regnskabshåndbogen 2015

333

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

Tilbuds­ omkost­ ninger



Herunder er angivet hvilke omkostninger der skal, henholdsvis ikke må, henregnes til entreprisen.

Kan udfaldet af en entreprisekontrakt ikke opgøres pålideligt, indregnes den del af salgsvær­ dien, der svarer til de afholdte omkostninger, i det omfang disse forventes dækket af kunden. Udfaldet af en entreprisekontrakt kan ikke opgøres pålideligt, når: • • •

Entreprisekontraktens gyldighed kan drages i tvivl Omfanget og udførelsen af resterende arbejder afhænger af pågående tvister og retssager Kunden eller leverandøren ikke forventes at overholde entreprisekontrakten.

Når usikkerhederne bortfalder, skal den avance, der ellers ville have været indregnet, indreg­ nes, og produktionskriteriet anvendes igen på sædvanlig vis. Når det er sandsynligt, at de samlede fremtidige omkostninger, forbundet med opfyldelse af en entreprisekontrakt, vil overstige de samlede fremtidige indtægter på samme kontrakt, skal det samlede forventede tab indregnes som en hensat forpligtelse. Tabet opgøres på grundlag af de samlede entrepriseomkostninger, det vil sige inklusive indirekte omkostnin­ ger, jf. ovenfor. Tabet indregnes uafhængigt af færdiggørelsesgraden. Se eksempel herpå i ovenstående afsnit. Ændrede forventninger til en entreprisekontrakts samlede indtægter og omkostninger samt ændringer i den anvendte metode til bestemmelse af færdiggørelsesgraden skal behandles som ændringer i regnskabsmæssige skøn. Indregning af en entreprisekontrakt som igangværende arbejder for fremmed regning skal ophøre, når de udførte arbejder er klar til aflevering til kunden. Eventuelle resterende for­ pligtelser til udførelse af arbejde i henhold til entreprisekontrakten, herunder retlige eller faktiske forpligtelser, indregnes som forpligtelser. 6.3.2.2 Oplysninger og præsentation Igangværende arbejder for fremmed regning skal præsenteres efter fradrag af acontofaktu­ reringer kontrakt for kontrakt. Vær opmærksom på, at eventuel nedskrivning af salgsværdien på det igangværende arbejde skal fragå salgsværdien pr. kontrakt før modregning af acon­ tofaktureringer. Nettotilgodehavender og nettoforpligtelser skal præsenteres separat som henholdsvis tilgodehavender og forpligtelser. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal beskrive metode(r), anvendt til at opgøre entrepriseindtægten, og metode(r) for opgørelse af færdiggørelsesgraden. Disse oplysninger skal i øvrigt fremgå af årsregnskabet: • • • •

Årets indregnede entrepriseindtægter Akkumulerede entrepriseindtægter på igangværende entrepriser på balancedagen Modtagne forudbetalinger fra kunder Betalinger, der tilbageholdes, indtil visse kontraktbetingelser er opfyldt.

334

Regnskabshåndbogen 2015

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området igangvæ­ rende arbejder, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstan­ dard eller bestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, med­ mindre andet specifikt fremgår.

Problem­ stilling Udarbej­ delse af website

Beskrivelse af forholdene

Løsning

Virksomhed A er for nylig begyndt at designe og konstruere websites til kunderne. Dette er en ny aktivitet i virksomhed A, og det står ikke klart, hvor lang tid et sådant stykke arbejde typisk vil tage. Aktiviteterne vil sandsynligvis begynde i én regnskabsperiode og slutte i den efterfølgende periode.

Virksomhed A kan ikke indregne salgsværdien for websites som igangværende arbejder.

Skal virksomhed A indregne salgsværdien af igangværende arbejde på balancedagen? Sam­ mensat kontrakt

En leverandør indgår to kon­ trakter med en kunde. Kun­ den skal enten acceptere eller forkaste begge kontrakter. Den første kontrakt vedrører design af en kemikaliefabrik, og den anden vedrører opførelse af fabrikken. Den forventede profitmargin på designkontrakten er 20 %, og den forventede profit på opfø­ relsen af fabrikken er 10 %.



6.3.3.1 Indregning

Det skyldes, at virksomheden ikke har noget pålideligt skøn over de omkostninger, som sandsynligvis vil påløbe ved udviklingen af hvert website. Salgsværdien kan derfor ikke indregnes. Der indregnes alene en værdi og en omsætning, svarende til de afholdte omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at omkostningerne vil blive godtgjort af kunderne. Virksomheden skal følge de normale principper for indregning af indtægter fra entreprisekontrakter, når den er i stand til på pålidelig vis at estimere omkostningerne til de enkelte udviklingsarbejder. De to kontrakter skal behandles som en samlet kontrakt. Kontrakterne er forhandlet som en samlet pakke – kunden skal acceptere eller forkaste begge samlet. Kontrakterne er tæt forbundet og vil blive udført i en fortløbende sekvens. En samlet profitmar­- gin skal indregnes, i takt med at arbejdet udføres på begge kontrakter. Det er således ikke tilladt at ­operere med to forskellige profitmarginer, når det først er afgjort, at der er tale om én kontrakt.

Hvordan skal kontrakterne behandles?

Regnskabshåndbogen 2015

Igangværende arbejder for fremmed regning/entreprisekontrakter

6.3.3

335

6.3.3.2 Måling Problem­ stilling

Beskrivelse af forholdene

Meromkost­ ninger ved en entrepri­ sekontrakt

På grund af ufor­ udsete forhold har Virksomhed A måttet afholde yderligere om­ kostninger på kontrakten i år. Forhandlinger for at opnå kundens accept af disse krav er stadig på et indledende stadie. Forhand­ lingerne har ikke nået et fremskre­ det stadie, hvor det er sandsyn­ ligt, at kunden vil acceptere kravet. Hvordan skal Virksomhed A behandle disse uforudsete om­ kostninger?

6.4

Løsning Virksomhed A skal medtage de yderligere omkostninger som entrepriseomkostninger og indregne en lavere forventet avance på grund af de yderligere påløbne omkostninger. Såfremt kunden efterfølgende, men forud for tidspunkt for aflæggelse af årsrapporten, accepterer kravet helt eller delvist, må det vurderes, om denne viden bekræfter et forhold på sta­ tusdagen, eller om der er tale om nye begivenheder. Forhold, som forefindes på balancedagen, hvor viden bekræfter en given færdiggørelsesgrad, indarbejdes, men hvis de egentlige kontraktforhandlinger reelt først påbegyndes efter balanceda­ gen, er dette som udgangspunkt ny viden, som ikke berettiger til indregning på balancedagen. Eksemplet viser bl.a., at brug af en beregnet færdiggørelses­ grad – i dette tilfælde de afholdte, direkte omkostninger i for­ hold til budgettet – ikke kan stå alene som grundlag for indreg­ ning af indtægter. Opgørelsen af færdiggørelsesgraden skal i det hele taget undergives en kritisk gennemgang, så det sikres, at alene forhold, som har medvirket til en fremdrift i projektet, påvirker færdiggørelsesgraden. Afholdelse af omkostninger, som først får værdi for projektet i en fremtidig periode – ek­ sempelvis køb af varer, der i første omgang lægges på lager– må således ikke påvirke færdiggørelsesgraden.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster er behandlet i ÅRL §§ 30 og 95. Ekstraordinære poster er ikke tilladt efter de internationale regnskabsstandarder.

6.4.1

Årsregnskabsloven

Efter ÅRL § 30 skal indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger. Indtægter og omkostninger følger de normale indregning og målingskriterier efter ÅRL, som beskrevet i afsnit 6.2, Indregning af indtægter. Det fremgår af bestemmelsen, at ekstraordinære poster både skal være usædvanlige og af sekundær karakter – det vil sige ligge uden for det felt, hvor virksomheden har sine sædvanlige aktiviteter og indtjening – og være sjældent forekommende. Der kan således ikke være tale om tilbagevendende transaktioner.

336

Regnskabshåndbogen 2015

Det er ikke afgørende, om en post udgør et væsentligt beløb. Det vil være vildledende at undlade at medtage en post under ordinær drift, blot fordi den har stærk signifikans for driften. I almindelighed skal uvæsentlige poster heller ikke udskilles som ekstraordinære. Størrelsen af en nedskrivning vil efter omstændighederne kunne medføre, at den betragtes som unormal og oplyses særskilt – dog inden for linjen – i resultatopgørelsen. Det samme gælder større fratrædelsesgodtgørelser til medlemmer af ledelsen. Disse omkostninger er imidlertid ikke ekstraordinære. For virksomheder i regnskabsklasse C og D opdeles ekstraordinære poster m.v. i resultatopgørelsen på følgende poster og mellemtotaler: • • • • •

Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Ekstraordinært resultat før skat Skat af ekstraordinært resultat Ekstraordinært resultat efter skat.

Virksomheder i regnskabsklasse B skal ikke opdele skat af årets resultat på ordinære og ekstraordinære poster. Virksomheder i denne regnskabsklasse skal derfor ikke angive ”Skat af ekstraordinært resultat” og ”Ekstraordinært resultat efter skat”. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal forklare ekstraordinære indtægter og omkost­ ninger i noterne. Kravet vil kunne opfyldes ved en specifikation af sådanne indtægts- og omkostningsposter af væsentlig betydning med tilføjelse af de nødvendige tillægsoplysnin­ ger, der ikke umiddelbart fremgår af en sådan specifikation. Ved sammendrag gælder, at sammendragne poster skal specificeres i noterne. Specifikationen i noterne skal også omfat­ te sammenligningstal.

6.4.2

Internationale regnskabsstandarder

Der eksisterer ingen internationale regnskabsstandarder om ekstraordinære poster. Det skyldes, at dette begreb er ophævet under de internationale regnskabsstandarder. IAS 1 giver i begrænset omfang mulighed for at præsentere såkaldte usædvanlige ordinære poster adskilt fra andre poster.

Regnskabshåndbogen 2015

337

Ekstraordinære poster

Af ÅRL’s forarbejder fremgår, at forhold såsom naturkatastrofer i områder, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, og ekspropriation af aktiver anses som ekstraordinære forhold. Virksomhedens interne kantinedrift eller udlejning af ferieboliger til medarbejderne er sekundære aktiviteter. Sådanne omkostninger er derfor ikke ekstraordinære. Det samme gælder tab og fortjeneste ved salg af dattervirksomheder. Efter ÅRL klassificeres sådanne gevinster og tab sædvanligvis som ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre driftsomkostninger” i koncernregnskabet.

6.4

Usædvanlige forhold kan være forhold, som forvrider udsagn om selskabets drift eller forringer muligheden for sammenligninger med hensyn til resultat eller egenkapital. Der kan fx være tale om større engangsindtægter eller -omkostninger. Det ekstraordinære i forholdene skal påvises, hvis de skal komme til udtryk gennem de ekstraordinære poster.

Er der tale om en ophørt aktivitet, finder IFRS 5 anvendelse. Det betyder, at resultat af denne aktivitet skal vises særskilt i resultatopgørelsen, i praksis i forlængelse af resultatet af den fortsættende drift. Se kapitel 11.2 Ophørte aktiviteter og langfristede aktiver bestemt for salg.

6.5

Skat i årsregnskabet

Skat i årsrapporten er behandlet i ÅRL §§ 47 og 49, IAS 12 samt SIC 25.

6.5.1

Årsregnskabsloven

I årsregnskabet opgøres det regnskabsmæssige resultat før skat på grundlag af gældende regnskabsregulering – og den af virksomheden valgte regnskabspraksis. Indkomstskat betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, der opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivningen. Det betyder, at virksomheden inden for visse rammer kan vælge at fremrykke eller udskyde indkomster og fradrag – og dermed sine skattebetalinger. Som følge af de forskellige regelsæt i ÅRL og skattelovgivningen er der ofte forskel mellem virk­ somhedens regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver henholdsvis forpligtelser. Derved opstår der udskudte skatteforpligtelser eller udskudte skatteaktiver. Den regnskabspraksis, der gælder for indregning af indkomstskat, vil ofte have væsentlig indfly­ delse på størrelsen af årets resultat efter skat og på virksomhedens egenkapital. ÅRL kræver, at virksomheder i regnskabsklasse B, C og D indregner udskudt skat som en forplig­ telse. Som følge af ÅRL’s balanceorientering er udgangspunktet for opgørelsen forskellene mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af virksomhedens aktiver og forpligtelser. 6.5.1.1 Indregning Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal indregne fuld udskudt skat efter den balan­ ceorienterede gældsmetode i balancen. Samtidig skal beløbet indregnes i resultatopgørelsen for de poster, der kan henføres til poster i resultatopgørelsen, og egenkapitalen for de poster, der kan henføres hertil. Den balanceorienterede gældsmetode indebærer, at der beregnes udskudt skat af alle midlertidige forskelle (forskelle mellem regnskabsmæssig værdi og skattemæssig værdi). Udskudt skat skal opgøres under hensyn til ledelsens formål med det enkelte aktiv. Hensigten med aktivet afgør, om den udskudte skat for aktivet skal beregnes med salg eller fortsat brug for øje. Udskudte skatteaktiver skal aktiveres, hvis indregningskriterierne er opfyldt. ÅRL indeholder dog ikke særlige bestemmelser herom, men det fremgår af IAS 12, at det udskudte skatteaktiv skal indregnes med den værdi, det forventes realiseret til, uanset om det forventes at ske som modregning i udskudt skatteforpligtelse eller ved udligning i fremtidig indtjening. Det fremgår endvidere, at der skal foreligge stærk dokumentation for, at virksomheden vil opnå skattepligtig indkomst (overskud) i fremtiden, hvis den aktuelt eller for nyligt har haft underskud.

338

Regnskabshåndbogen 2015

Den udskudte skat skal beregnes med den skatteprocent, der forventes at være gældende for de midlertidige forskelle i det regnskabsår, hvor forskellene forventes udlignet. Indregning af effekten af en ændret skatteprocent er beskrevet nærmere i afsnit 6.5.3. 6.5.1.3 Oplysninger og præsentation For eksempel på anvendt regnskabspraksis henvises til ÅRL-modelregnskabets afsnit om anvendt regnskabspraksis. I samme modelregnskab er der i note 6 et eksempel på en note, der dækker skat i resultatopgørelsen, og i note 19 et eksempel, der viser udskudt skat. I balancen klassificeres den udskudte skat under posten ”Hensættelser til udskudt skat” under hovedposten hensatte forpligtelser. Den skyldige skat opføres som ”Selskabsskat” under gældsforpligtelser. Det er ikke i ÅRL specifikt angivet, hvorledes negativ udskudt skat (et skatteaktiv) skal placeres og benævnes.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at skatteaktivet skal klassificeres som et omsætningsaktiv under eller i tilknytning til periodeafgrænsningsposter. Det skyldes, at aktivet ikke opfylder ÅRL’s definition på et anlægsaktiv.

Udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver skal kun præsenteres modregnet, hvis de ligger inden for samme juridiske skatteenhed og samme jurisdiktion. I resultatopgørelsen angives skatteomkostningen for virksomheder i regnskabsklasse B under posten ”Skat af årets resultat”. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal opdele indkomstskatten på den del, der vedrører ordinært resultat, henholdsvis den del, der vedrører ekstraordinært resultat. Skatteomkostningen angives således under posterne ”Skat af ordinært resultat” og ”Skat af ekstraordinært resultat”.

Regnskabshåndbogen 2015

339

Skat i årsregnskabet

Loven tillader, at hensatte forpligtelser – herunder udskudt skat – måles til dagsværdi. Derved åbner ÅRL for muligheden for at tilbagediskontere udskudte skatteforpligtelser. En sådan tilba­ gediskontering ses ikke i praksis, og er da heller ikke tilladt efter IAS 12.

6.5

6.5.1.2 Måling Udskudt skat skal som udgangspunkt måles til nettorealisationsværdi. Nettorealisationsværdien er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Det svarer i praksis oftest til skatten af forskellen mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af aktiverne og forpligtelserne.

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal desuden forklare hensatte forpligtelser, herunder udskudt skat. Hensættelsen til udskudt skat og/eller et udskudt skatteaktiv kan forklares ved at vise den udskudte skat – fordelt på de elementer, der medfører udskudt skat – såsom anlægsaktiver og skattemæssigt fremførbare underskud. Ikke-aktiverede skatteaktiver skal også forklares af virksomheder i regnskabsklasse C stor og D som følge af kravet om oplysning om eventualaktiver, medmindre realisation af aktivet er helt usandsynligt. 6.5.1.4 Særligt vedrørende præsentation af skatten hos sambeskattede selskaber I forbindelse med sambeskatning inden for en koncern skal de enkelte dattervirksomheder afregne årets skat til administrationsvirksomheden, som herefter afregner skat af sambe­ skatningsindkomsten samlet til SKAT. Nedenfor er anført, hvorledes mellemværender opstået i tilknytning hertil skal klassificeres.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at forpligtelsen over for administrationsvirksomheden skal klassificeres som selskabsskat, jf. ÅRL’s skemakrav (posten kan eventuelt benævnes ”Selskabs­ skat (mellemværende med administrationsvirksomhed)”. Forpligtelsen må derfor ikke klassificeres som en mellemregning med modervirksomheden, eftersom substansen i forpligtelsen er en skatteforpligtelse. I administrationsvirksomheden – som er den virksomhed, der har ansvar for at afregne den danske sambeskatningsskat for koncernen – vil der tilsvarende opstå tilgodehavender hos de enkelte dattervirksomheder. Hos de dattervirksomheder, som har negativ skattepligtig indkomst, som kan udnyttes af andre dele af koncernen, vil der i administrationsvirksomheden opstå en gæld til disse dattervirksomheder. Det er PwC’s opfattelse, at administrationsvirksomheden skal klassificere disse mellemværender efter en af følgende modeller: • •

Mellemværender med dattervirksomheder/tilknyttede virksomheder Tilgodehavende/skyldig selskabsskat.

Førstnævnte er efter PwC’s opfattelse den foretrukne klassifikation, eftersom mellemværendet i administrationsvirksomheden ikke i substansen ”træder i stedet for” en skat, som det er tilfældet i dattervirksomhederne, jf. ovenfor. Sidstnævnte klassifikation indebærer på den anden side, at der er symmetri i klassifikationen i dattervirksomhederne og administrationsvirksomheden. I administrationsvirksomheden vil nettoskatten svare til den samlede skat af sambeskatningsindkomsten. Brug af denne model skal imidlertid forklares nærmere i noterne, ligesom en modregning af et aktiv og en forpligtelse ikke vil være tilladt. Det skal oplyses, at der er en sammenhæng mellem skatteposterne under aktiver eller forpligtelser.

340

Regnskabshåndbogen 2015

Udgangspunktet er, at en virksomhed i balancen skal indregne udskudt skat af alle midlerti­ dige forskelle mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af virksomhe­ dens aktiver og forpligtelser. Metoden beskrives som den balanceorienterede gældsmetode. 6.5.2.1 Definition af udskudt skat IAS 12 regulerer udelukkende skat, der opgøres på grundlag af virksomhedens indkomst. Der skal være tale om et nettobeløb, der dog ikke nødvendigvis skal omfatte samtlige indtægter og omkostninger, der indgår i resultatopgørelsen. Den omfatter omvendt ikke skatter, der opgøres på et andet grundlag – fx en formue. Standarden indeholder blandt andet disse definitioner: • • • •

Årets aktuelle skat er skatten af årets skattepligtige indkomst samt regulering af tidligere års aktuelle skat Udskudt skat er skatten af midlertidige forskelle, opgjort med den skatteprocent, som den udskudte skat forventes afregnet med ved fremtidig udligning af de midlertidige forskelle En udskudt skatteforpligtelse er udskudt skat af en skattepligtig midlertidig forskel Et udskudt skatteaktiv er udskudt skat af en fradragsberettiget midlertidig forskel.

Nedenstående figur viser processen ved beregning og indregning af udskudt skat. Proces ved beregning og indregning af udskudt skat

1. Fastlæg regnskabsmæssig værdi

2. Fastlæg skattemæssig værdi

6. Vurdér indregning af udskudte skatteaktiver

5. Fastlæg skatteprocent

7. Udskudte skattefor-

8. Præsentation og

pligtelser indregnes

evt. modregning

3. Beregn midlertidige forskelle

4. Identificér undtagelser

9. Oplysninger

Regnskabshåndbogen 2015

341

6.5

IAS 12 omhandler den regnskabsmæssige behandling af indkomstskatter. Endvidere regule­ rer SIC 25 visse forhold omkring indkomstskat.

Skat i årsregnskabet

6.5.2 Internationale regnskabsstandarder

6.5.2.2 Midlertidige forskelle En midlertidig forskel er forskellen mellem et aktivs eller en forpligtelses regnskabsmæssige og skattemæssige værdi af et aktiv hhv. en forpligtelse. Den regnskabsmæssige værdi – den bogførte værdi – vil i langt de fleste tilfælde kunne opgøres umiddelbart, idet oplysningerne kan hentes direkte i regnskabet. I nogle tilfælde er det også umiddelbart klart, hvad den skattemæssige værdi er. Det gælder fx driftsmidler, hvor der opnås skattemæssigt fradrag for den skattemæssige afskrivningssaldo, uanset om aktivet beholdes eller sælges. Der blev imidlertid for visse typer af aktiver, erhvervet i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013, indført øget skattemæssigt afskriv­ ningsgrundlag, idet anskaffelsessummen indgår med 115 % – dog med genbeskatning ved salg inden udgangen af indkomståret 2017. I andre tilfælde er det mere kompliceret at opgøre den skattemæssige værdi. Det er tilfæl­ det, hvis skattereglerne er forskellige ved forskellig anvendelse af et aktiv – såsom brug eller afhændelse – henholdsvis forskellige måder for afvikling af en forpligtelse. Et eksempel herpå er bygninger, hvor der gælder særlige skatteregler ved afhændelse. Den skattemæs­ sige værdi skal her opgøres under hensyn til virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis forpligtelsen og de hertil knyttede skatteregler. Den skattemæssige værdi af et afskrivningsberettiget aktiv, der er planlagt brugt i virksomhedens drift, er de resterende skattemæssige afskrivninger, idet disse kan fratrækkes i fremtidig skattepligtig indkomst. Hvis virksomheden alternativt har planlagt at afhænde aktivet, er den skattemæssige værdi det beløb, der vil kunne fratrækkes i skattepligtig indkomst eller skattemæssig avanceopgø­ relse efter beskatningsreglerne på det planlagte realisationstidspunkt. Er virksomhedens planer at beholde aktivet i en periode og derefter afhænde det, lægges det ved opgørelsen af udskudt skat til grund, at aktivet benyttes i den resterende brugstid og sælges til restværdien. Den udskudte skat på aktivet opdeles derved i to dele, der opgøres efter hvert sit regelsæt. Den skattemæssige effekt af den fortsatte brug er genindvinding af den del af aktivets værdi, der svarer til de akkumulerede regnskabsmæssige afskrivninger minus de akkumulerede skattemæssige afskrivninger. IAS 12 indeholder en formodningsregel om, at investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg til den regnskabsmæssige værdi. Denne formodningsregel kan dog afkræftes, hvis forretningsmodellen er at genindvinde aktivets værdi ved fortsat brug for øje. Brydes formodningsreglen ikke, skal udskudt skat opgøres ud fra et forven­ tet salgstidspunkt, hvis dette har betydning for størrelsen af den skattepligtige indkomst, eksempelvis som følge af ejertidsfradrag eller som følge af (vedtagne) fremtidige ændringer i skatteprocenten. En skattepligtig midlertidig forskel er en forskel, der vil forøge den skattepligtige indkomst, når den udlignes. Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er højere end den skattemæssige værdi, er der en skattepligtig midlertidig forskel. Tilsvarende er der en skattepligtig midlertidig forskel, når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er højere end den regnskabsmæssige værdi. Skattepligtige midlertidige forskelle er udtryk for udskudte skatter på balancetidspunktet, idet den fremtidige skattepligtige indkomst vil være højere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning.

342

Regnskabshåndbogen 2015

Aktiver

Skatteværdien svarer til det beløb, som kan fratrækkes i skattepligtige fremtidige indbetalinger. Hvis fremtidige indbetalinger ikke er skattepligtige, svarer skatteværdien til den bogførte værdi. Eksempler: • Den

skattemæssige værdi af driftsmidler er den værdi, hvormed disse kan afskrives skattemæssigt (jf. dog senere om planlagt realisering). • Den skattemæssige værdi af et tilgodehavende fra salg er sædvanligvis fordringens regnskabsmæssige værdi, idet de fremtidige pengestrømme vedrørende tilgodehavendet ikke er skattepligtige (er allerede beskattet). Er tilgodehavendet reduceret med en regnskabsmæssig nedskrivning til forventede tab, er den skattemæssige værdi højere end den bogførte værdi, eftersom nedskrivningen kan fratrækkes i den fremtidige skattepligtige indkomst, når den realiseres. • Den skattemæssige værdi af et tilgodehavende skattefrit udbytte er den regnskabsmæssige værdi, idet denne værdi kan realiseres uden at påvirke fremtidig skattepligtig indkomst. Forplig­ telser

Skatteværdien svarer til den regnskabsmæssige værdi, fratrukket beløbet, som kan fratrækkes skattemæssigt i den efterfølgende periode. Skatteværdien af udskudt omsætning svarer til den bogførte værdi, fratrukket den andel af den udskudte omsætning, som ikke skal beskattes i den efterfølgende periode. Eksempler: • Den

skattemæssige værdi af en hensat forpligtelse er nul, hvis den underliggende omkostning først er skattemæssigt fradragsberettiget på betalingstidspunktet, idet der ved indfrielsen af forpligtelsen opnås et skattefradrag. • Den skattemæssige værdi af en hensat forpligtelse svarer til den regnskabsmæssige hensatte forpligtelse, hvis der er skattemæssig fradragsret på tidspunktet, hvor hensættelsen indregnes. • Den skattemæssige værdi af periodiseret omsætning er nul, hvis omsætningen er skattepligtig på faktureringstidspunktet, idet den periodiserede omsætning ikke er skattepligtig i den efterfølgende periode. • Den skattemæssige værdi af periodiseret omsætning svarer til det regnskabsmæssige beløb, hvis omsætningen først er skattepligtig i den efterfølgende periode. Skatte­ mæssige disposi­ tioner

Den skattemæssige værdi svarer til beløbet, som vil indgå i den fremtidige skattepligtige indkomst. Eksempler: • Den

skattemæssige værdi af et ikke­-udnyttet skattemæssigt underskud er det beløb, der er fremførbart efter gældende skatteregler, idet det vil kunne fratrækkes i fremtidig skattepligtig indkomst. • Den skattemæssige værdi af skattemæssige forskudsafskrivninger er det beløb, der senere vil reducere det skattemæssige afskrivningsgrundlag på anskaffelsestidspunktet eller påvirke fremtidig skattepligtig indkomst på tilsvarende måde.

Regnskabshåndbogen 2015

343

Skat i årsregnskabet

I overbliksform kan fastlæggelse af den skattemæssige værdi vises således:

6.5

En fradragsberettiget midlertidig forskel er en midlertidig forskel, der vil formindske den skattepligtige indkomst, når den udlignes. Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er lavere end den skattemæssige værdi, er der tale om en fradragsberettiget midlertidig forskel. Tilsvarende er der tale om en fradragsberettiget midlertidig forskel, når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fradragsberettigede mid­ lertidige forskelle er udtryk for udskudte skatteaktiver på balancetidspunktet, idet den frem­ tidige skattepligtige indkomst vil være lavere end den regnskabsmæssige resultatpåvirkning.

Usikre skatte­ positio­ ner

En virksomhed vælger at indregne et fradrag i skatten i forbindelse med selv­ angivelsen, som virksomheden ved, kan blive udfordret af skattemyndighederne. Virksomheden vurderer, at der er 40 % sandsynlighed for en ekstra skattebetaling på 120 og 60 % sandsynlighed for ekstra skattebetaling på 80. Virksomheden skal i henhold til IAS 12 benytte sig af en af følgende metoder til ­måling af forpligtelsen vedrørende usikre skattepositioner. • Det • Det

mest sandsynlige udfald ”most likely outcome” er 80. sandsynlighedsvægtede udfald er (120x40 %)+(80x60 %) = 96

Usikre skattepositioner behandles således ikke som en hensat forpligtelse, jf. IAS 37 – men efter reglerne om indkomstskatter i IAS 12. Klassi­ fikation af usikre skatte­ positio­ ner

På baggrund af vejledningen i IAS 12 er det PwC’s opfattelse, at den usikre skatteposition klassificeres som enten betalbar skat, hvis usikkerheden knytter sig til skat, der er betalt, eller som skal betales vedrørende indeværende eller tidligere regnskabsår, eller udskudt skat, såfremt usikkerheden foreligger på skattebasen. Det er PwC’s opfattelse, at det er acceptabelt at anvende den sandsynlighedsvægtede metode eller mest sandsynlige udfald ved fastlæggelse af skattebasen i forbindelse med måling af skatteforpligtelsen af den usikre skatteposition.

6.5.2.3 Indregning af aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver Årets og tidligere års aktuelle skat skal indregnes som en forpligtelse i årsregnskabet, i det omfang der ikke er foretaget betaling heraf. Er betalte skatter højere end årets og tidligere års aktuelle skat, indregnes det for meget betalte beløb i årsregnskabet som et aktiv med det beløb, der forventes tilbagebetalt. Hvis tidligere års skatter vil blive tilbagebetalt som følge af skattemæssige underskud (carry back), indregnes det forventede tilbagebetalingsbeløb i årsregnskabet som et aktiv. Sådanne carry back-regler findes ikke i dansk skattelovgivning, men kan fx være relevant for en uden­ landsk dattervirksomhed. Indgår virksomheden i en tvungen dansk sambeskatning, er der tale om en form for carry back, idet de øvrige koncernvirksomheder refunderer virksomhe­ den for eventuel brug af virksomhedens skattemæssige underskud. 6.5.2.4 Indregning af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver Udskudt skat indregnes i årsregnskabet af alle midlertidige forskelle med undtagelse af disse midlertidige forskelle: • •



Midlertidige skattepligtige forskelle ved førstegangsindregning af goodwill. Midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv – hen­ holdsvis en forpligtelse i balancen som en del af en transaktion, der ikke er led i en virk­ somhedsovertagelse, og som ikke på transaktionstidspunktet har effekt på hverken det regnskabsmæssige eller det skattemæssige resultat. Midlertidige skattepligtige forskelle på kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, i det omfang investor kan kontrollere udligningen af den midlertidige forskel, og det er sandsynligt, at der ikke vil blive udlignet i en overskuelig fremtid.

344

Regnskabshåndbogen 2015

Udgør forskellen en midlertidig fradragsberettiget forskel – fx fordi en del af den skattemæs­ sige goodwill regnskabsmæssigt er henført til andre aktiver – gælder undtagelsen ikke. I dette tilfælde må der foretages en ”gross up”, således at den ikke-fordelte købesum bliver lig bogført værdi af goodwill minus forskellen mellem bogført værdi af goodwill og den skattemæssige værdi heraf ganget med skatteprocenten.

Eksempel En virksomhed køber aktiverne ud af en anden virksomhed. Købesummen er 1.000, heraf udgør goodwill skattemæssigt 500. Regnskabsmæssigt henføres 200 til andre aktiver, således at de udgør 700 regnskabsmæssigt. Derved opstår en midlertidig fradragsberettiget forskel, som der skal indregnes et udskudt skatteaktiv på. Købesumsfordelingen bliver herefter således: Købesum

1.000

Værdi af identificerbare aktiver

- 700

Udskudt skat på identificerbare aktiver, 200 * 25 % Goodwill før regulering for udskudt skatteaktiv

+ 50 + 350

Regnskabshåndbogen 2015

345

Skat i årsregnskabet

En virksomhedsovertagelse kan blive gennemført ved køb af aktiviteter frem for køb af aktier. Køb af aktiviteter medfører ofte, at der aftales en pris for goodwill. Denne er skattemæssigt afskrivningsberettiget for køber, hvilket medfører, at der – hvis der ikke foretages nogen regnskabsmæssig omfordeling – ikke er nogen midlertidig forskel ved førstegangsindregning. Foretages der en regnskabsmæssig omfordeling, vil der opstå en forskel mellem den regnskabs­ mæssige og den skattemæssige værdi af goodwill. Der må ikke afsættes udskudt skat af en sådan midlertidig forskel, hvis den udgør en midlertidig skattepligtig forskel. I den efterfølgende periode opstår der midlertidige forskelle som følge af skattemæssig afskrivning – og eventuel regnskabsmæssig nedskrivning på goodwill. Disse midlertidige forskelle er ikke opstået ved førstegangsindregning af goodwillen, og der skal derfor indregnes udskudt skat af disse.

6.5

Goodwill kan fx være koncerngoodwill i forbindelse med en virksomhedsovertagelse, men kan også være andre former for goodwill, hvor der på indregningstidspunktet er midlertidige forskelle. Det kan være goodwill opstået i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Indregning af udskudt skat ville i sig selv blot forøge koncerngoodwill, idet modposten til udskudt skat ikke ville kunne indregnes andre steder end på koncerngoodwill. Dette er årsagen til, at IAS 12 ikke tillader, at der afsættes udskudt skat på goodwill opstået ved første indregning.

Idet den skattemæssige værdi af goodwill udgør 500, kan der umiddelbart opgøres en midlertidig fradragsberettiget forskel på 150. Da nettoværdien imidlertid skal udgøre disse -150, svarer det til en negativ værdi før skat på 150 / 0,75 = 200. Goodwill nedreguleres dermed med -50, og der indregnes et skatteaktiv på 50. Herefter fordeles købesummen således:

Identificerbare aktiver

700

Goodwill

300

Udskudt skat Aktiver i alt

0 1.000

Midlertidige forskelle, der opstår allerede på transaktionstidspunktet, og som ikke er et led i en virksomhedssammenslutning, kan fx hidrøre fra ikke-skattemæssige afskrivningsberetti­ gede bygninger, hvor den skattemæssige værdi som følge heraf er mindre end den regnskabs­ mæssige værdi. Den skattemæssige værdi kan også være højere på anskaffelsestidspunktet, hvilket fx er tilfældet, når et aktiv er undergivet særlige skatteincitamenter, fx et større skat­ temæssigt afskrivningsgrundlag end den faktiske anskaffelsessum, sådan som det i perioden maj 2012 – 31. december 2013 var gældende for visse anskaffelser af driftsmidler i Danmark. 6.5.2.5 Udskudt skat hidrørende fra en virksomhedsovertagelse Ved en virksomhedsovertagelse kan der ved fordeling af anskaffelsessummen for den overtagne virksomhed på identificerbare aktiver og forpligtelser opstå midlertidige forskelle som følge af, at aktivernes – henholdsvis forpligtelsernes skattemæssige værdi ikke ændres tilsva­ rende. Der skal indregnes udskudt skat af sådanne midlertidige forskelle. Der må, som beskre­ vet ovenfor, ikke indregnes udskudt skat af en skattepligtig midlertidig forskel på goodwill. Endvidere kan der opstå udskudte skatteaktiver som følge af, at et skattemæssigt underskud nu kan forventes udnyttet. Det er fx tilfældet, hvor den fremtidige indtjening forven­ tes væsentligt forbedret som følge af overtagelsen. Skatteaktivet skal i sådanne situationer revurderes i forbindelse med fordelingen af anskaffelsessummen for den overtagne virksom­ hed. Revurderingen medfører ikke nødvendigvis fuld indregning af skatteaktivet. En eventuel revurdering af skatteaktivet følger de almindelige bestemmelser for opgørelse af overtagel­ sesbalancen i en virksomhedssammenslutning. Det betyder, at ændringer, der identificeres inden for et år efter overtagelsen, og som kan henføres til forhold, der eksisterede på overta­ gelsestidspunktet, behandles som regulering af overtagelsesbalancen. Alle andre indregnes i resultatopgørelsen som en sædvanlig revurdering af et udskudt skatteaktiv. 6.5.2.6 Måling af udskudt skat Ved opgørelsen af udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver anvendes den skat­ teprocent, som forventes at være gældende for de skattepligtige henholdsvis de fradragsbe­ rettigede midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori de forventes udlignet – baseret på de

346

Regnskabshåndbogen 2015

I nogle lande vedtages skatteprocenter og skatteregler i realiteten ved fastlæggelse og offent­ liggørelse forud for den formelle lovmæssige vedtagelse. I disse tilfælde anvendes de i realite­ ten vedtagne skatteprocenter og skatteregler ved opgørelse af udskudt skat. Skatteprocenten afhænger i nogle lande af, hvilke aktiviteter og indkomstarter der er tale om. Udskudt skat skal i sådanne tilfælde måles på basis af skatteprocenten, hvormed den midler­ tidige forskel forventes realiseret. IAS 12 tillader i modsætning til ÅRL ikke, at udskudte skatter tilbagediskonteres. Selskabsskatten nedsættes gradvist frem til 2016, således at den i 2016 udgør 22 %. Indregning af effekten af en ændret skatteprocent er beskrevet nærmere i afsnit 6.5.3. 6.5.2.7 Koncerninterne elimineringer Når der i koncernregnskabet foretages elimineringer af urealiserede interne fortjenester og tab, opstår der ofte midlertidige fradragsberettigede forskelle, fordi det interne salg har medført en skattepligtig fortjeneste hos den sælgende virksomhed – og en tilsvarende højere skattebase hos den købende virksomhed. Den udskudte skat på disse midlertidige forskelle skal beregnes med købers skatteprocent, eftersom det er købervirksomheden, som ”genindvinder” skatten i form af skattefradrag. Derved vil en flytning af aktiver inden for en koncern medføre skatteindtægter eller -omkostninger i koncernregnskabet, hvis den købende virksomhed er underlagt en højere skatteprocent – henholdsvis en lavere skatteprocent – end den sælgende virksomhed. 6.5.2.8 Vurdering af udskudte skatteaktiver Udskudte skatteaktiver skal indregnes med den værdi, de forventes at kunne realiseres til – enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller ved udligning i skat af fremtidig indtjening. Modregning af udskudte skatteaktiver i udskudte skatteforpligtelser kræver, at det er – eller gennem skattemæssige dispositioner kan blive – muligt at rumme skatteaktivet i skatteforpligtelserne i det år, hvor de udskudte skatteforpligtelser forventes realiseret. Kan udskudte skatter alene realiseres gennem fremtidig indtjening, tillægges den fremtidige indtjening alene vægt ved vurderingen af skatteaktivet, i det omfang det er sandsynligt, at denne indtjening vil kunne opnås.

Regnskabshåndbogen 2015

347

6.5

Den skatteprocent, der anvendes ved opgørelsen af den udskudte skat, er derfor normalt den for regnskabsåret gældende skatteprocent. Er der inden regnskabsårets udløb vedtaget ændringer til skatteprocenten for fremtidige regnskabsår, skal denne skatteprocent anvendes på de midlertidige forskelle, som forventes udlignet i de regnskabsår, hvor den nye skattepro­ cent vil være gældende.

Skat i årsregnskabet

skatteregler og de skatteprocenter, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget inden regnskabsårets udløb.

Sandsynligheden for realisation af et skatteaktiv må blandt andet bedømmes ud fra, om: • •

de fremførbare skattemæssige underskud stammer fra identificerbare begivenheder, som ikke forventes at indtræffe igen virksomheden har muligheder for skatteplanlægning, som kan generere skattepligtig indkomst, hvori de fremførbare skattemæssige underskud kan modregnes, inden de bliver forældede. Genererer skatteplanlægningen blot et nyt skatteaktiv – fx ved en fremskyndet beskatning, der genererer tidsbestemte afvigelser – kan skatteplanlægningen ikke i sig selv anses for at have nogen indvirkning på muligheden for at udnytte underskuddet.

Vurderingen af udskudte skatteaktiver foretages under hensyntagen til, at visse skatteaktiver kan være underkastet begrænsninger i anvendelsesmulighederne. Sådanne begrænsninger kan være: • • •

muligheden for fremførsel af skattemæssigt underskud, eksempelvis 60 %-reglen i den danske skattelovgivning at særlige arter af skattemæssige underskud – fx ejendomstab – kun kan modregnes i tilsvarende arter af skattemæssig indkomst at fradragsberettigede midlertidige forskelle kun kan realiseres ved modregning eller udligning inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Fremførbare underskud vurderes principielt på samme måde som andre skatteaktiver. Det anføres imidlertid, at eksistensen heraf er en klar indikation af, at der muligvis ikke vil være tilstrækkelige overskud i fremtiden til at udnytte dem. Der skal derfor foreligge overbevi­ sende dokumentation for, at virksomheden i disse tilfælde i fremtiden vil være profitabel. Ved vurderingen af, om der vil være tilstrækkelig indtjening i fremtiden, skal alle relevante forhold inddrages. Herunder skal især robustheden af forretningsmodellen tages i betragtning. Opererer en virksomhed eksempelvis i en branche, baseret på flerårige leveringsaftaler med kunder, er det rimeligt at antage, at der sandsynligvis vil være indtjening til stede, hvis virksomheden netop har indgået et antal profitable aftaler, der er tilstrækkelige til at sikre overskud. Er der omvendt tale om en virksomhed i en branche, der er afhængig af indgåelse af enkeltstående store ordrer, vil det være nødvendigt med en stærk dokumentation for, at virksomheden har en evne til at opnå profitable ordrer. Er det ikke sandsynligt, at skatteaktivet kan realiseres fuldt ud, skal der foretages en nedskrivning af det udskudte skatteaktiv til den værdi, som det er sandsynligt, at det udskudte skatteaktiv kan realiseres til. ”Mekaniske” metoder må ikke anvendes. Det omfatter eksempelvis metoder, hvor indregning af skatteaktiver baseres på fx næste års indtjening eller indtjeningen i perioden, hvor virksomheden har været overskudsgivende. Vurderingen skal i stedet baseres på hele fremskrivningsperioden. Det er heller ikke tilladt at udarbejde en fremskrivning, som viser, at der er dækning for et skatteaktiv af en bestemt størrelse – og så eksempelvis halvere dette under henvisning til forsigtighed. I lighed med udskudte skatteforpligtelser må udskudte skatteaktiver ikke tilbagediskonteres.

348

Regnskabshåndbogen 2015

• • • •

Omvurdering af materielle anlægsaktiver samt tilbageførsel heraf. Pengestrømsafdækninger. Aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger. Valutakursændringer på lån og finansielle instrumenter anvendt til finansiering eller valu­ takursafdækning af kapitalandele i udenlandske enheder med en anden funktionel valuta.

Som eksempler på beløb indregnet i egenkapitalen kan nævnes: • •

Regulering af egenkapitalen ved årets begyndelse som følge af ændringer i anvendt regnskabspraksis. Overskydende skattefradrag på egenkapitalafregnet aktiebaseret vederlæggelse (se kapi­ tel 11.3 Aktiebaseret aflønning).

6.5.2.10 Præsentation og oplysninger Der henvises til IFRS-modelregnskabets note 2.21 for afsnit om anvendt regnskabspraksis samt note 32 og 13 for henholdsvis udskudt skat og skat i resultatopgørelsen. Den del af skatten af årets resultat, der kan henføres til årets eller tidligere års ordinære resultat, skal vises særskilt i resultatopgørelsen. Skatteeffekten af en udbytteudlodning i de tilfælde hvor skatten ved udlodning afviger fra skatten ved opsparing indregnes ligeledes i resultatopgørelsen. Den del af skatten, der kan henføres til beløb indregnet i anden totalind­ komst eller i egenkapitalen, indregnes heri. Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver skal præsenteres i balancen som særskilte poster. Posterne skal dog præsenteres modregnet, når, og kun når, virksomheden: • •

har en legal modregningsadgang har til hensigt at afregne på nettobasis eller at afregne beløbene samtidig.

Det betyder fx, at en virksomhed i koncernregnskabet ikke kan modregne et skattetilgodeha­ vende i en udenlandsk dattervirksomhed med en aktuel skatteforpligtelse over for de danske skattemyndigheder.

Regnskabshåndbogen 2015

349

Skat i årsregnskabet

Den del af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, som kan henføres til en transaktion eller begivenhed, der er indregnet direkte i anden totalindkomst henholdsvis egenkapitalen, skal ligeledes indregnes direkte i anden totalindkomst henholdsvis egenkapitalen. Som eksem­ pler på beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, kan nævnes:

6.5

6.5.2.9 Indregning af årets skat Årets skat (årets aktuelle skat og årets udskudte skat) skal indregnes i resultatopgørelsen for perioden, medmindre skatten vedrører en transaktion eller begivenhed, som indregnes i anden totalindkomst eller direkte i egenkapitalen.

Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser skal præsenteres modregnet, når, og kun når: • •

virksomheden har en legal modregningsadgang for aktuelle skatteaktiver og -forpligtelser. aktiverne og forpligtelserne vedrører samme skattemyndighed for enten: –– den samme skattepligtige enhed –– forskellige skattepligtige enheder, der har til hensigt enten at indfri på nettobasis eller samtidig i hvert fremtidigt regnskabsår, hvor væsentlige beløb for udskudte skatteforpligtelser eller -aktiver forventes indfriet eller genindvundet.

Modregning inden for koncernforhold vil således primært være relevant for sambeskattede virksomheder. I noterne (se IFRS-modelregnskabets note 13) skal følgende oplyses vedrørende årets skat: •

Specifikation af årets skatteomkostning (indtægt) omfattende blandt andet: –– Aktuel skatteomkostning. –– Ændring i udskudt skat, opdelt i henholdsvis udligning af midlertidige forskelle og indførelse af nye skatter/ændringer i skatteprocenter. –– Effekten af ændrede skattesatser. –– Effekten af tidligere ikke-indregnede skatteaktiver. –– Reguleringer til tidligere års skatteomkostninger. –– Skat, indregnet direkte i anden totalindkomst og på egenkapitalen. –– En forklaring på sammenhængen mellem årets resultat før skat og skat af årets resultat. Forklaringen skal gives med udgangspunkt i den for regnskabsåret gældende skatteprocent og udformes som en afstemning af skattebeløbet eller beregnet skatteprocent.

Den ovenfor anførte sammenhæng mellem det regnskabsmæssige resultat og skat af årets resultat vil ofte være påvirket af: •



• •

Permanente afvigelser, eksempelvis ikke-fradragsberettigede udgifter, regnskabsmæssige afskrivninger på ikke-skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver samt ikke-skattepligti­ ge indtægter. Særlige skatteregler, der bevirker, at den effektive skatteprocent afviger fra den i Danmark for regnskabsåret gældende skatteprocent – eksempelvis i forbindelse med sambeskatning eller ved beskatning af realisationsgevinster og i de tilfælde, hvor indkomst beskattes i ud­ landet. Revurdering af udskudte skatteaktiver. Reguleringer af skat vedrørende tidligere år – fx som følge af ændring i anvendt skattepro­ cent ved opgørelse af den udskudte skat og af ændringer i den skattepligtige indkomst.

350

Regnskabshåndbogen 2015

• • •





Forklaring på eventuelle ændringer i anvendt skatteprocent ved opgørelse af udskudt skat i forhold til tidligere år. Specifikation af udskudt skat i hovedposter, herunder vedrørende fremført skattemæssigt underskud. Beløbsangivelse af ikke-indregnet udskudt skat på kapitalandele i dattervirksomheder, as­ socierede virksomheder og joint ventures. Oplysning om art, størrelse og begrænsninger i anvendelsesmulighederne for ikke-indregnede skatteaktiver, eksempelvis et ekstraordinært skattemæssigt afskrivningsgrundlag der ikke må indregnes på erhvervelsestidspunktet. Oplysninger om arten, størrelsen og vurderingsgrundlaget for indregnede skatteaktiver, hvis værdi er baseret på fremtidig indtjening i virksomheden, hvis virksomheden har lidt tab enten i det aktuelle eller det foregående regnskabsår i den skattejurisdiktion, hvorunder det udskudte skatteaktiv henhører. Skattemæssige konsekvenser for virksomheden ved udlodning af det udbytte, som foreslås uddelt for regnskabsåret.

6.5.3

Gradvis nedsættelse af selskabsskatten

Folketinget har som et element af vækstpakken vedtaget en gradvis nedsættelse af selskabsskatteprocenten. Nedenfor er bestemmelserne om indregning af effekten af en ændret skat­ teprocent beskrevet. Selskabsskatten nedsættes gradvist frem til 2016, således at den i 2016 udgør 22 %. I perio­ den frem til 2016 vil selskabsskatten være følgende:

År

2013

2014

2015

Skatteprocent

25 %

24,5 %

23,5 %

Efter IFRS skal udskudte skatter måles på grundlag af de skatteregler og -satser, der er ved­ taget, eller i realiteten vedtaget, på balancedagen. Alle selskaber med balancedag 30. juni 2013 og senere har derfor skullet indregne effekten heraf i regnskabet. Der skal tages højde for nedsættelsen af skatteprocenten ved opgørelsen af den udskudte skat. Da der er tale om en gradvis nedsættelse over en årrække, skal det beregnes, hvor meget af den udskudte skat, der forventes realiseret i henholdsvis 2014, 2015 samt 2016 og efterfølgende år. Ved indregning af den udskudte skat skal den for hvert år gældende skattesats anvendes. Effekten bliver således opgjort som et vægtet gennemsnit og ikke blot som 22 % af de midlertidige forskelle.

Regnskabshåndbogen 2015

351

6.5



Skat i årsregnskabet

I noterne (Se IFRS-modelregnskabets note 32) skal dette blandt andet oplyses vedrørende udskudt skat:

Effekten på udskudt skat af en ændring i skatteprocenten skal indregnes i resultatopgørelsen bortset fra den del, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, eksempelvis en opskrivning af et materielt anlægsaktiv. Effekten på udskudt skat, der kan henføres til forhold indregnet direkte i egenkapitalen/anden totalindkomst, indregnes direkte i egenkapitalen henholdsvis anden totalindkomst.

Eksempel Virksomhed X ejer et skattemæssigt afskrivningsberettiget aktiv. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 200 mio. og den skattemæssige værdi udgør DKK 150 mio. Den økonomiske restlevetid er vurderet til at udgøre 20 år. Efter de 20 år vil restværdien udgøre DKK 0. Den årlige regnskabsmæssige afskrivning udgør således 10 mio. DKK. Den skattemæssige anskaffelsessum var DKK 600 mio. og der kan skattemæssigt afskrives lineært med 5 % årligt – dvs. 30 mio. DKK – indtil aktivet er nedskrevet til DKK 0. Den skattepligtige midlertidige forskel udgør 50 (200-150) pr. 31. december 2014. Udskudt skat udgør pr. 31. december 2014 ved en skatteprocent på 24,5 % DKK 12,25 mio. Nedenstående tabel viser, hvordan den udskudte skat på det pågældende driftsmiddel skal opgøres som følge af ændringerne i skatteprocenten.

År

Skatte­ mæssige af­ skrivninger

Regnskabs­ mæssige af­ skrivninger

Midlertidig forskel for året

2015

600 × 5 % = 30

200/20 = 10

20

2016-2018

600 × 5 % = 30

200/20 = 10

2019-2033

600 × 0 % = 0*

200/20 = 10

I alt

Skatte­ procent

Udskudt skat

23,5 %

4,7

20 × 3

22 %

13,2

-10 × 15

22 %

-33,0 -15,1

*) Aktivet vil skattemæssigt være afskrevet fuldt ud i år 2018. Den skattemæssige afskrivningsprofil i eksemplet er hypotetisk og har ikke til formål at afspejle en faktisk skattemæssig afskrivningsprofil i henhold til gældende dansk skattelovgivning.

Som det fremgår af ovenstående eksempel, kan den udskudte skat på aktivet opgøres til en udskudt skatteforpligtelse på DKK 15,1 mio. Der opstår således en udgift på DKK 2,85 mio. (12,25-15,1). Såfremt selskabsskattesatsen havde været 22 % fra 2015 og frem, ville den udskudte have udgjort DKK 15,4 mio. Den trinvise nedsættelse af skatteprocenten, har såle­ des en positiv effekt på DKK 0,3 mio. på den udskudte skat. Det skyldes, at der opstår skat­ tepligtige midlertidige forskelle i perioder med skatteprocenter der er højere end 22, mens de tilbageføres i perioder hvor skatteprocenten er 22.

352

Regnskabshåndbogen 2015

I en del tilfælde vil det være acceptabelt at bruge tilnærmede metoder. Det gælder, hvis de midlertidige forskelle enten primært tilbageføres i næste regnskabsperiode (omsætningsak­ tiver), hvor 23,5 % vil være den relevante skatteprocent, eller om mange år (anlægsaktiver med lang afskrivningshorisont) hvor 22 % vil være den relevante skatteprocent.

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar inden for området skat i årsregnskabet, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, med­ mindre andet specifikt fremgår.

Problem­ stilling

Beskrivelse af ­forholdene

Løsning

Forhøjet skatte­ mæssigt afskriv­ nings­ grundlag (investe­ ringsvin­ due)

Der er indført et såkaldt investeringsvindue, som medfører, at virksomheder kan få et højere skattemæssigt fradrag for afskrivninger på visse aktiver. De nye regler betyder, at virksomheder i stedet for at afskrive driftsmidler efter de almindelige regler kan vælge at føre en særlig saldo for driftsmidler. På denne saldo indgår anskaffelsessummen for de pågældende driftsmidler med 115 %. Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?

Tillægget er en midlertidig forskel, der opstår på anskaffelsestidspunktet. Skatteværdien heraf må ikke indregnes på erhvervelsestidspunktet, men skal indtægtsføres i takt med realisation af de skattemæssige merafskrivninger. Imidlertid er der indtil udgangen af 2017 risiko for, at tillægget ikke opnås, idet et salg af aktiverne vil medføre en afgangsførelse af tillægget svarende til 15 % af en salgssum for aktiverne. Hvorvidt skatteværdien af tillægget skal indtægtsføres, må derfor bero på virksomhedens hensigt med driftsmidlet og en konkret beregning. Spørgsmålet er således, om hensigten er, at driftsmidlet blot forbruges i virksomheden, eller om det er mere nærliggende, at der skal ske en afhændelse af disse inden for en kortere årrække. Er sidstnævnte tilfældet, skal den skattepligtige indkomst, der vil opstå ved salg af aktivet til bogført værdi som følge af tilbageførsel af 15 %-tillægget på det forventede afhændelsestidspunkt indregnes som en udskudt skatteforpligtelse.

Regnskabshåndbogen 2015

353

6.5

6.5.4

Skat i årsregnskabet

For at kunne opgøre den samlede effekt af ændringen af skattesatsen, skal ovenstående bereg­ ninger foretages for alle midlertidige forskelle, der indgår ved opgørelsen af udskudt skat.

Problem­ stilling

Beskrivelse af for­ holdene

Erhvervelse af ejendom ved køb af aktier i virksomheden

En virksomhed erhverver en ejendom beliggende i et selskab. Den udgør regnskabsmæssigt et enkelt aktiv. Der opstår en midlertidig forskel i koncernregnskabet på den måde, at den regnskabsmæssige anskaffelsespris på ejendommen svarer til købsprisen på aktierne, mens det skattemæssige afskrivningsgrundlag ikke påvirkes af transaktionen (skatteværdien er uændret i den virksomhed, som er blevet overdraget). Skal der indregnes udskudt skat ved førstegangsindregning?

Opskrivninger af bygninger

Hvis virksomheden har en regnskabspraksis for opskrivning af bygninger uden om resultatopgørelsen (anden totalindkomst efter IFRS og egenkapitalen efter ÅRL), hvordan behandles skatten heraf?

Løsning IAS 12 indeholder en undtagelse for indregning af udskudt skat. Der må ikke indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle, der er opstået på tidspunktet for indregningen af et aktiv, som et led i en transaktion, der ikke er en virksomhedsovertagelse, og som på transaktionstidspunktet ikke har effekt på hverken det regnskabsmæssige resultat før skat eller den skattepligtige indkomst. Efter IAS 12’s undtagelsesregel må der ikke indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel. Det skyldes, at modposteringen til den udskudte skat ikke vil kunne foretages andre steder end på den regnskabsmæssige værdi af bygningen, hvorved den regnskabsmæssige værdi forøges i forhold til den faktiske anskaffelsesværdi. I takt med, at bygningen afskrives regnskabsmæssigt (og eventuelt skattemæssigt på den noget lavere skattemæssige værdi), indhentes den forskel, der blev konstateret på førstegangsindregningstidspunktet, og som ikke blev afsat i regnskabet. Denne regnskabsmæssige merafskrivning indregnes der ikke udskudt skat af.

Har virksomheden foretaget en regnskabsmæssig op­ skrivning af bygningerne, skal der indregnes udskudt skat heraf, idet der ikke foretages en tilsvarende regule­ ring af den skattemæssige værdi. Den udskudte skat af opskrivningen skal på tidspunktet for opskrivningen indregnes direkte i anden totalind­ komst hhv. egenkapitalen, idet opskrivningen er indreg­ net direkte i anden totalindkomst hhv. egenkapitalen. Efterhånden som bygningen afskrives, og den ud­ skudte skat, der knytter sig til opskrivningen, reduceres, indregnes den udskudte skat i resultatopgørelsen. Det medfører en reduktion af skatteomkostningen, så denne bliver identisk med skatteomkostningen, hvis opskrivningen havde været skattemæssigt afskrivnings­ berettiget. Der skal ligeledes afsættes udskudt skat ved opskriv­ ning af ikke­-afskrivningsberettigede aktiver, såsom grunde. Den udskudte skat opgøres på baggrund af, at aktivet forventes solgt.

354

Regnskabshåndbogen 2015

Løsning

Ledelsen i en virksomhed overvejer at sælge en ejendom. Salg af ejendommen beskattes efter en særlig ejendomsavancelovgivning. Ved fortsat brug vil virksomheden opnå en skattemæssig afskrivning, ligesom der vil blive foretaget regnskabsmæssige afskrivninger. Hvordan beregnes den udskudte skat på ejendomme, der forventes solgt?

I IAS 12 er det fastslået, at den skattemæssige værdi af et aktiv skal opgøres under hensyntagen til virksomhedens planlagte anvendelse af aktivet.

Udskudt skat på investe­ rings­ ejen­ domme – IFRS

Et ejendomsselskab besidder en række investerings­ ejendomme. Det er virksomhedens forretningsmodel løbende at sælge investeringsejendomme, afhængig af markedssituationen Hvorledes skal den udskudte skat ­opgøres?

Formodningen om, at udskudt skat på en investeringsejendom, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg, er ikke brudt, og grundlaget for opgørelse af udskudt skat er derfor avancebeskatning. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af, hvornår ejendommene forventes solgt, hvis dette har effekt for opgørelse af den udskudte skat, fx hvis der er ejertidsfradrag. Herefter opgøres den udskudte skat som den skattemæssige effekt af salg af ejendommen til den regnskabsmæssige værdi på det forventede salgstidspunkt.

Afledte finansiel­ le instru­ menter

Værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter, der klassificeres som pengestrømssikring, indregnes uden om resultatopgørelsen (i anden totalindkomst efter IFRS, i egenkapitalen efter ÅRL). Antag, at der opnås skattemæssigt fradrag efter et lagerprincip. Hvordan behandles skatten relateret hertil?

For finansielle instrumenter foretages en opgørelse af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, og der indregnes udskudt skat heraf. Denne udgør 0 grundet den skattemæssige lagerbeskatning. Skatteeffekten skal følge værdireguleringen, det vil sige indregnes uden om resultatopgørelsen.

I en salgssituation skal der indregnes udskudt skat, og ejendommens skattemæssige værdi skal opgøres i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens regler, idet det er denne værdi, der indgår i avanceberegningen af ejendommen. Som beskrevet ovenfor i afsnit 6.5.2.2 er der en formodningsregel om, at investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, genindvindes ved salg til den regnskabsmæssige værdi på balancedagen. I praksis medfører dette, at investeringsejendommens skattemæssige værdi skal opgøres efter skattelovgivningens regler, der finder anvendelse ved salg – med udgangspunkt i det forventede salgstidspunkt. Formodningsreglen kan afkræftes, hvis investeringsejendommen skulle være afskrevet, hvis der var tale om et materielt anlægsaktiv, og forretningsmodellen er at genindvinde aktivets værdi ved fortsat brug for øje.

Løsningen er den samme under ÅRL som under IFRS, bortset fra at præsentationen under IFRS foregår via anden totalindkomst.

Regnskabshåndbogen 2015

355

Skat i årsregnskabet

Beskrivelse af forholdene

Bygnin­ ger, der forventes solgt

6.5

Problem­ stilling

7.

Egenkapital

7.1

Egenkapitalopgørelsen

En virksomheds totalindkomst er stigningen i dens nettoaktiver i løbet af regnskabsåret. Bortset fra ændringer i forbindelse med transaktioner med ejere – fx i forhold til kapitalind­ skud og udbytte – er den samlede ændring i egenkapitalen udtryk for periodens samlede indtægter og omkostninger (totalindkomst). En række af disse ændringer må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal i stedet indregnes direkte i egenkapitalopgørelsen (ÅRL), henholdsvis i opgørelse over anden totalind­ komst (IFRS). Der henvises til afsnit 6.1.2. Egenkapitalopgørelsen er behandlet i ÅRL §§ 17, 21, 22, 25, 56, 78, 87 a, 102, 126 og IAS 1.

7.1.1

Årsregnskabsloven

Egenkapital defineres som forskellen mellem indregnede aktiver og forpligtelser (herunder hensatte forpligtelser). Der er på side 38-47 i ÅRL-modelregnskabet et eksempel på oplysninger om virksomhedska­ pital, henholdsvis fuldstændig egenkapitalopgørelse for en regnskabsklasse C-virksomhed. Der er forskellige krav til opstilling af egenkapitalopgørelsen afhængig af regnskabsklasse.

Krav til egenkapitalopgørelse Regnskabsklasse B

Summarisk egenkapitalopgørelse omfattende: • Størrelsen

af egenkapitalen primo i løbet af året • Opskrivninger efter § 41 • Afgang i løbet af året • Størrelsen af egenkapitalen ultimo. Der er ikke krav om specifikation for hver enkelt post under egenkapitalen. Der er dog krav om forklaring af bevægelser på egenkapitalen. • Tilgang

Det er valgfrit at udarbejde en fuldstændig egenkapitalopgørelse.

356

Regnskabshåndbogen 2015

Krav til egenkapitalopgørelse Fuldstændig egenkapitalopgørelse omfattende: • Specifikation

på de enkelte poster under egenkapitalen på: Størrelsen primo regnskabsåret –– Tilgang i løbet af regnskabsåret –– Afgang i løbet af regnskabsåret –– Størrelsen ultimo regnskabsåret • Angivelse af de enkelte bevægelser, herunder opskrivninger efter § 41 • Oplysning om virksomhedskapitalen for de fire foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser i virksomhedskapitalen.

7.1

––

Egenkapitalopgørelsen

Regnskabsklasse C + D + koncern­ regnskab

Egenkapitalopgørelsen medtages som en separat bestanddel af årsregnskabets opstillinger. Der må ikke ske sammenblanding af resultatopgørelse og egenkapitalopgørelse. Bevægelser på selskabskapitalen for de seneste fem år skal oplyses i noterne. 7.1.1.1 Reserver og deres anvendelsesmuligheder Egenkapitalen består af virksomhedskapitalen samt en række reserver, som kan være frie eller bundne. Bindingen af reserverne følger enten ÅRL, SEL eller interne forhold, som virk­ somhedens vedtægter m.v. De frie reserver i modervirksomhedens årsregnskab er disponible for kapitalejerne til udlod­ ning, og det er derfor interessant at vurdere, hvilke restriktioner ÅRL og SEL pålægger. Nedenfor er i skemaform oplistet de vigtigste karakteristika ved de typiske reserver.

Fri til udbytte

Fri til dækning af underskud

Virksomhedskapital

Nej

Ja, efter proceduren i SEL § 188 vedrørende kapitalnedsættelse

Overkurs ved emission

Ja

Ja. Det kan desuden præsenteres sammen med ”overført resultat”.

Reserve for opskrivninger, jf. ÅRL § 41

Nej

Nej

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode, jf. ÅRL § 43 a

Nej

Ja

Reserve for udlån og sikkerheds­ stillelse, jf. ÅRL § 35 a

Nej

Nej

Reserve for ikke-indbetalt ­virksomhedskapital, jf. ÅRL § 35 b

Nej

Nej

Overført overskud eller underskud

Ja

Ja

Regnskabshåndbogen 2015

357

Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital kan regnskabsmæssigt præsenteres efter følgen­ de to modeller i årsregnskabet. Virksomheden kan vælge: • •

om der skal optages et tilgodehavende på det udestående beløb (bruttometoden), eller om den manglende indbetaling skal specificeres i egenkapitalen (nettometoden).

Bruttometoden medfører et tilgodehavende på fx 100 under aktiver med en ”reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital” under egenkapitalen på 100. Reserven etableres ved ompostering fra de frie reserver (eksempelvis fra posten ”overført overskud”). Er der ikke i forvejen frie reserver nok til at dække denne ompostering, vil de frie reserver blive nega­ tive. I forbindelse med stiftelse etableres virksomheden således med negative frie reserver. Omposteringen får som konsekvens, at der ikke kan udloddes udbytte, før de frie reserver igen er positive – enten ved oparbejdet overskud eller ved indbetaling af den udestående selskabskapital. Det skal dog bemærkes, at selskabskapitalen er uændret, og der altid skal vises den fulde nominelle værdi heraf. Nettometoden medfører, at der ikke indregnes et tilgodehavende på aktivsiden. Derimod præsenteres ”aktivet” som en debetpost i egenkapitalen, hvilket medfører en lavere nettoegenkapi­ tal i forhold til bruttometoden. Ved valg af metode skal ledelsen være opmærksom på, at virksomhedens nøgletal vedrørende soliditet, afkastgrader og balancesum kan være væsentlig forskellige afhængig af valget. ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” er en ny reserve i ÅRL’s skemaer, hvor et beløb, sva­ rende til det udlån eller den sikkerhedsstillelse, som dattervirksomheden har givet køber, skal omposteres fra dattervirksomhedens frie reserver til ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Der er på side 39 i ÅRL-modelregnskabet et eksempel på ovenstående selskabsretlige reser­ ver. Der henvises til kapitlet om selskabsret, som redegør yderligere for ovenstående pro­ blemstillinger. 7.1.1.2 Udbytte Udbytte til aktionærerne indregnes som hovedregel som en forpligtelse, når det deklareres. Det er dog tilladt som et regnskabspraksisvalg i stedet at indregne foreslået udbytteudbetaling som en forpligtelse i det regnskabsår, som udbyttet vedrører. 7.1.1.3 Sondring mellem egenkapital og gæld Konvertible obligationer og lignende, der efter IFRS skal opdeles i et gælds- og et egenkapital­ element, kan også efter ÅRL opdeles i et optionselement og et gældselement ud fra en vurdering af substansen. Optionselementet klassificeres som egenkapital og opgøres som forskellen mel­ lem det samlede vederlag og det vederlag, der ville have været opnået ved udstedelse af en til­ svarende obligation uden konverteringsret. Optionselementet bør præsenteres som en særskilt reserve, men er udbytteudlodningsmæssigt en fri reserve.

358

Regnskabshåndbogen 2015

Regnskabsmæssigt er de pågældende transaktioner at anse som transaktioner med virksomhe­ dens ejere. Transaktionerne udgør derfor ikke en indtægt eller omkostning. Det afgørende for, om der er tale om ejertransaktioner, er, hvorvidt der modtages en ydelse eller vare til gengæld for det vederlag, der afgives. Modtagelse af et tilskud fra en ene-ejer skal indregnes direkte i egenkapitalen i de frie reserver. I den tilskudsgivende modervirksomhed indregnes tilskuddet som en tilgang i kapitalandelen. I de – formentlig sjældne – tilfælde, hvor et datterselskab modtager et tilskud fra et modersel­ skab, som ikke er ene-ejer, må det konkret vurderes, hvad det reelle indhold af transaktionen er. I det følgende refereres til transaktioner med selskaber uden minoritetsejere. Det forekommer, at en dattervirksomhed afholder omkostninger, som modervirksomheden skal dække som følge af en gensidig aftale eller for at sikre overholdelse af transfer pricing-regler. I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed afholder en omkostning på vegne af modervirksomheden og samtidig modtager refusion heraf, er der ikke tale om en omkostning hos dattervirksomhe­ den – omkostningen er jo en modervirksomhedsomkostning, som dattervirksomheden af praktiske grunde betaler. En sådan transaktion vil ikke optræde i dattervirksomhedens regnskab, eftersom refusionen fra modervirksomheden blot modregnes i den afholdte udgift. Er der tale om en omkostning, som rettelig påhviler dattervirksomheden, vil det være misvisende at eliminere omkostningen ved at modregne et tilskud (eller en kapitalforhøjelse) heri. Det gælder fx, hvis en dattervirksomhed fraflytter sine lejede lokaler og derved skal afholde en omkostning til istandsættelse – en sådan omkostning vil til enhver tid være en omkostning for dattervirksomheden. Selvom modervirksomheden har påvirket beslutningen om at flytte, ændrer det altså ikke ved, hvem der må anses som rette omkostningsbærer. Det afgørende for sondringen er en vurdering af, hvilken virksomhed som er rette omkostningsbærer, og er det datterselskabet, er moderselskabets betaling af en omkostning et tilskud. For yderligere informationer om den skattemæssige behandling, se afsnit 6.6 i kapitlet om Selskabsskat.

Regnskabshåndbogen 2015

359

Egenkapitalopgørelsen

7.1.1.4 Koncerninterne tilskud Koncerner har ret til at fordele kapitalen mellem de enkelte enheder. Dette kan ske gennem kapitalforhøjelser og -nedsættelser samt tilskud.

7.1

Stemmeløse aktier kan konstrueres på måder, der medfører, at de i al væsentlighed svarer til gældsinstrumenter. De vil derfor skulle vurderes ud fra substansen for at afgøre klassifikationen efter IFRS. Efter ÅRL vil stemmeløse aktier fremgå af egenkapitalen og kan derfor ikke blive klassificeret som gæld.

7.1.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 1 kræver, at virksomheden præsenterer en egenkapitalopgørelse omfattende totalindkomsten for perioden og hver enkelt ejer-transaktion. Ændringer i egenkapitalen som følge af trans­ aktioner med ejerne omfatter kapitaltransaktioner med og udlodninger til ejere, herunder køb og salg af egne aktier. Endvidere er omfattet: • •

Den beløbsmæssige virkning af ændringer i anvendt regnskabspraksis Den beløbsmæssige virkning af rettelse af væsentlige fejl.

Der skal desuden gives følgende oplysninger om egenkapitalen – enten i opgørelsen eller i noterne: • •

Overført resultat ved regnskabsårets begyndelse og på balancedagen samt udviklingen i regnskabsåret Størrelsen af den nominelle kapital for hver aktieklasse, overkurs ved emission og hver reserve ved periodens begyndelse og afslutning − med angivelse af hver bevægelse.

Endvidere skal bevægelserne under hver reserve i egenkapitalen vises, enten i egenkapi­ talopgørelsen eller i noterne. Bevægelserne skal omfatte hver enkelt post, som har påvirket reserven − det vil sige i praksis en gentagelse af dele af opgørelsen over anden totalind­ komst. Dette omfatter bl.a. følgende reserver: • • • • • • •

Reserve for materielle anlægsaktiver, der måles til dagsværdi Reserve for immaterielle anlægsaktiver, der måles til dagsværdi Reserve for dagsværdireguleringer af finansielle aktiver, der er disponible for salg Reserver i forbindelse med afdækning af fremtidige pengestrømme Valutaomregningsreserve Reserve for egenkapitalbaseret vederlæggelse med aktier Overkursfond.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s holdning, at man bør vise samtlige ovenstående reserver særskilt, enten i egenkapitalopgørelsen eller i en note, men det er ikke et udtrykkeligt krav for alle de nævnte reserver.

Bevægelserne skal specificeres på den andel, der tilfalder modervirksomhedens aktionærer, og den andel, der tilfalder minoritetsaktionærerne.

360

Regnskabshåndbogen 2015

7.1.3

Fortolkninger og løsninger

Problem­ stilling Tilskud til dækning af underskud

7.2

7.2

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar på området egenkapitalopgørelsen, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den relevante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

Beskrivelse af forholdene

Løsning

En koncern starter nye aktiviteter i Danmark og har oprettet en dansk dattervirksomhed, der skal varetage de nye aktiviteter. Dattervirksomheden skal afholde væsentlige forskningsomkostninger, som forventes at medføre et negativt resultat. Koncernledelsen ønsker at støtte dattervirksomheden og giver derfor tilsagn om at dække underskuddet.

Det afgørende for, om modtagne beløb skal indregnes i resultatopgørelsen eller egenkapitalen, er, hvilken virksomhed der er rette omkostningsbærer. Hvis dattervirksomheden afholder omkostningerne på vegne af modervirksomheden, vil det være korrekt at indregne modtagne beløb i resultatopgørelsen som en indtægt. Hvis dattervirksomheden selv er rette omkostningsbærer, skal modtagne beløb indregnes i egenkapitalen som et tilskud.

Hvordan skal dattervirksomheden præsentere modtagne beløb under dette tilsagn i sit årsregnskab?

I eksemplet bør dattervirksomheden præsentere det modtagne beløb som et tilskud og dermed indregne det i egenkapitalen.

Egne aktier og omkostninger ved emission

En virksomhed kan af forskellige årsager vælge at foretage ændringer i den udestående sel­ skabskapital. Det kan være i form af kapitalnedsættelser eller -forhøjelser. Det kan også være ved tilbagekøb/salg af egne aktier, som i realiteten svarer til en kapitalnedsættelse/-forhøjel­ se, om end selskabsloven ikke anser det som en selskabsretlig kapitalnedsættelse/-forhøjelse. Egne aktier og anparter er behandlet i ÅRL §§ 35, 37, 42, 46, 49, 76, 122, 126 og IAS 32. Omkostninger ved forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen er behandlet i ÅRL § 75 og IAS 32.

7.2.1

Årsregnskabsloven

I koncernregnskabet behandles kapitalandele i modervirksomheden, der besiddes af en kon­ solideret dattervirksomhed, som egne aktier.

Regnskabshåndbogen 2015

Egne aktier og omkostninger ved emission

Der skal endvidere gives visse oplysninger om køb og salg af egne aktier, jf. afsnit 7.2 Egne aktier og omkostninger ved emission.

361

En virksomhed kan købe egne aktier, hvis generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til det, og hvis der på opkøbstidspunktet er frie reserver, og købet er forsvarligt. Der må dog aldrig købes op, hvis virksomheden kun har minimumskapital på DKK 500.000 (A/S) eller DKK 50.000 (ApS). 7.2.1.1 Indregning og måling Køb og salg af egne aktier skal indregnes direkte i egenkapitalen, eftersom transaktionerne er transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere. En eventuel fortjeneste ved senere salg må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte i egenkapitalen. Omkostninger i forbindelse med fuldførte eller igangværende kapitalændringer (kapitalforhøjelser og -nedsættelser) skal med fradrag af en eventuel tilhørende skattebesparelse fragå direkte i egenkapitalen. Gennemføres en igangværende kapitalændring ikke, skal de omkostninger, som tidligere er indregnet direkte i egenkapitalen, mens virksomheden forven­ tede en kapitalændring, tilbageføres og indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. Gennemføres kapitalændringen alligevel, skal omkostningerne til kapitalændringen tilbageføres igen fra resultatopgørelsen og i stedet direkte fragå i egenkapitalen. Forudbetaler regnskabsaflægger rådgivere m.v. for arbejdet med kapitalændringen, vil belø­ bet skulle aktiveres som en forudbetaling. Når ydelsen leveres, overføres det opgjorte aktiv direkte til egenkapitalen, selvom kapitalændringen endnu ikke er gennemført, da den leverede ydelse ikke opfylder definitionen på et aktiv. Transaktionsomkostninger består af: • • • • •

Gebyrer − dog ikke noteringsafgift, da denne antages at vedrøre eksisterende aktier Rådgiverhonorarer Prospektomkostninger Assistance, købt af ekstern part Trykomkostninger.

Udgangspunktet for ovenstående vurdering er en marginalbetragtning, samt om omkostningerne er eksterne. Hvis regnskabsaflægger ansætter en vikar gennem et vikarbureau og samtidig ansætter en medarbejder på en tidsbegrænset kontrakt (begge er ansat til at assistere med prospektudarbejdelsen), er det således kun omkostningerne til vikaren, der indgår i transak­ tionsomkostningerne, som skal fragå i egenkapitalen, eftersom disse omkostninger anses som værende eksterne omkostninger. Transaktionsomkostninger vedrørende mere end én transaktion – eksempelvis omkostninger ved samtidig udbydelse af nye aktier og børsnotering af andre eller ved en fusion mellem uafhængige parter – skal fordeles til disse transaktioner på et rimeligt grundlag. Omkostninger, der kan henføres til børsnotering af eksisterende aktier indregnes i resultatopgørelsen. Omkostninger, der afholdes i forbindelse med fusioner, er ofte en del af anskaffelsesprisen på kapitalandelene, som forøger goodwill.

362

Regnskabshåndbogen 2015





Antal og pålydende værdi med angivelse af størrelse i procent af virksomhedskapitalen Antal og pålydende værdi med angivelse af størrelse i procent af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet, henholdsvis afhændet, i regnskabsåret samt størrelsen af den samlede transaktionssum Årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele.

Der er ikke krav om sammenligningstal. Der er i note 17 i ÅRL-modelregnskabet vist et eksempel på ovenstående oplysninger. Tilsvarende oplysninger skal gives om egne kapitalandele erhvervet til pant. Oplysningerne skal gives særskilt fra oplysningerne om de egne kapitalandele, der erhverves til eje. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal give de ovennævnte oplysninger om kapitalan­ dele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. Omkostninger ved ændring af aktiekapitalen i løbet af regnskabsåret skal oplyses i årsrap­ porten.

7.2.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 32 regulerer den regnskabsmæssige behandling af egenkapitaltransaktioner og omkost­ ninger i forbindelse hermed. IAS 32 definerer finansielle forpligtelser som instrumenter, hvor udsteder har en kontraktlig forpligtelse til at overføre likvider eller andre finansielle aktiver til en anden part. Egenkapitalinstrumenter er derimod instrumenter, hvor udsteder har en ubetinget ret til at vælge ikke at betale likvider. Det fastslås, at virksomhedens forpligtelse til at udstede eller overdrage sine egenkapitalinstru­ menter – eksempelvis en aktieoption eller en warrant – er egenkapital og således ikke en finan­ siel forpligtelse. Et provenu modtaget ved udstedelse af et sådant instrument indregnes således direkte i egenkapitalen. Omfatter aftalen andet end et fast antal aktier til en fast pris, behand­ les den dog som et afledt finansielt instrument, hvorved det bliver en finansiel forpligtelse. En virksomheds pligt til at erhverve egne aktier behandles, som om købet allerede var gennemført, hvorved tilbagekøbsbeløbet fragår i egenkapitalen, jf. afsnit 7.2.2.1 Indregning og måling, og der indregnes en tilsvarende finansiel forpligtelse. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om en vedtægtsbestemt tilbagekøbspligt eksempelvis i en kooperativ virksomhed. Se afsnit 5.5 Finansielle aktiver og forpligtelser. Virksomhedens omkostninger ved tilbagekøb af egne egenkapitalinstrumenter er et fradrag i virksomhedens egenkapital og ikke en omkostning.

Regnskabshåndbogen 2015

363

Egne aktier og omkostninger ved emission



7.2

7.2.1.2 Oplysninger og præsentation Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse:

7.2.2.1 Indregning og måling Vederlag for køb og salg af egne aktier indgår i egenkapitalen. Heraf følger, at gevinster og tab fra salg eller annullering af egne aktier indregnes direkte i egenkapitalen. Omkostninger ved en kapitalændring (herunder kapitalforhøjelse vedrørende overtagelse af en virksomhed) anses udelukkende som de til transaktionen direkte knyttede omkostninger, som virksomheden ellers kunne have undgået at afholde. Transaktionsomkostninger, og hvilke typer der kan henføres hertil, samt indregningen heraf, er beskrevet nærmere ovenfor under ÅRL.

PwC’s opfattelse At et selskab kan vælge som praksis at indregne kapitalforhøjelsesomkostninger vedrørende en igangværende IPO som en periodeafgrænsningspost.

Omfatter transaktionen et sammensat instrument, bestående af både en forpligtelse og et egenkapitalelement – fx en konvertibel obligation – skal omkostningerne fordeles til instru­ mentets enkelte dele svarende til allokeringen af provenuet på de enkelte dele. 7.2.2.2 Oplysninger og præsentation Den beløbsmæssige størrelse af besiddelser af egne aktier skal oplyses separat, enten i balancen eller i noterne. Der skal oplyses om reduktion af egenkapitalen ved køb af egne aktier. Oplysningen kan gives i egenkapitalopgørelsen eller i noterne. Se IFRS-modelregnskabets note 26. Hvis en virksomhed eller en af dens dattervirksomheder sælger eller tilbagekøber egne aktier fra nærtstående parter, eksempelvis en kontrollerende aktionær, skal der oplyses herom i henhold til reglerne om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter jf. IAS 24. Der skal oplyses separat om transaktionsomkostninger, der fradrages direkte i egenkapitalen. Tilknyttede indkomstskatter, som er indregnet direkte i egenkapitalen, skal samtidig indgå i den samlede aktuelle og udskudte indkomstskat, der indregnes i egenkapitalen.

7.2.3

Fortolkninger og løsninger

Nedenfor er anført nogle ofte forekommende spørgsmål og svar på området egne aktier og omkostninger ved kapitalændringer, hvor løsningen ikke umiddelbart fremgår af den rele­ vante regnskabsstandard eller lovbestemmelse. De gengivne fortolkninger er relevante for både ÅRL og IFRS, medmindre andet specifikt fremgår.

364

Regnskabshåndbogen 2015

Omkostninger, der skal indregnes i egenkapitalen

En virksomhed er ved at blive noteret på NASDAQ OMX i København, hvilket vil foregå ved en notering af eksisterende aktier og en samtidig kapitalforhøjelse. Virksomheden har afholdt omkostninger til bl.a. juridisk rådgivning, noterings­ afgift og tryk. Hvordan skal virksomheden præsentere transaktions­ omkostningerne i årsregnskabet?

8.

Løsning Transaktionsomkostninger vedrører to separate transaktioner (notering af eksisterende aktier og kapitalforhøjelse). Virksom­heden skal identificere, hvilke specifikke omkostninger der vedrører udbuddet af gamle aktier, henholdsvis kapital­forhøjelsen. Disse omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, henholdsvis egenkapitalen. Alle tilbageværende omkostninger, som relaterer sig til begge transaktioner, skal opdeles og al­lokeres mellem nye og eksisterende aktier. Juridisk rådgivning består typisk af hjælp med opdatering af vedtægter og rådgivning vedrørende pligter som noteret ­virksomhed. Opdatering af vedtægter vedrører typisk ­kapitalforhøjelsen, mens rådgivningen typisk vedrører både kapitalforhøjelsen og noteringen af de eksisterende aktier. ­Noteringsafgiften vedrørende en førstegangsnotering indregnes i resultatopgørelsen, selvom der samtidig foretages en kapital­forhøjelse. Trykomkostningerne og revisor­honoraret vedrører begge prospektet, der er en forudsætning for såvel notering som kapitalforhøjelsen, hvorfor omkostningerne skal opdeles.

Pengestrømsopgørelse

Oplysninger om virksomhedens pengestrømme for en periode er ofte væsentlige ved vurdering af virksomhedens evne til at frembringe likviditet, afvikle forpligtelser og udbetale udbytte til aktionærer – ligesom oplysningerne er af væsentlig betydning ved vurdering af virksomhedens behov for ekstern finansiering. Pengestrømsopgørelsens formål er at give informationer om virksomhedens pengestrømme for regnskabsåret og etablere forbindelse mellem resultatopgørelsen og balancen. Resultatopgørelsen viser årets resultat som mål for virksomhedens indtjeningsevne, og balancen viser et øjebliksbillede af virksomhedens aktiver og forpligtelser. Pengestrømsopgørelsen viser, hvor pengene kommer fra, og hvordan de anvendes, opdelt i posterne driftsaktivitet, investeringer og finansiering. Pengestrømsopgørelsen er behandlet i ÅRL §§ 78, 86 og 87 samt IAS 7.

Regnskabshåndbogen 2015

365

Egne aktier og omkostninger ved emission

Beskrivelse af ­forholdene

7.2

Problem­ stilling

8.1

Årsregnskabsloven

Efter ÅRL skal virksomheder i regnskabsklasse C og D udarbejde en pengestrømsopgørelse, medmindre: •



Der er tale om en dattervirksomhed, hvor der på et højere koncernniveau udarbejdes en pengestrømsopgørelse, som dattervirksomheden indgår i. Der skal være tale om et offentligt tilgængeligt koncernregnskab. Virksomheden selv udarbejder et koncernregnskab. I disse tilfælde kan virksomhed nøjes med at udarbejde en pengestrømsopgørelse for koncernen.

Undlader en virksomhed på baggrund af ovenstående at udarbejde en pengestrømsopgørelse, skal der særskilt oplyses herom i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis. I pengestrømsopgørelsen er det betalingstidspunktet, der er afgørende for, hvornår indregning foretages. Pengestrømsopgørelsen skal vise periodens pengestrømme, fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Loven indeholder ingen bestemmelser om, hvilke poster der skal medtages under de respektive aktiviteter. Det vil derfor være muligt at følge såvel en resultatopgørelsesorientering som en aktivitetsorientering ved klassifikationen af ind- og udbetalinger. En resultatopgørelsesorienteret model medtager alle de aktiviteter, der indgår i resultatopgørelsen, under driftsaktiviteter. Finansielle ind- og udbetalinger samt betalt skat skal derfor efter denne model medtages under pengestrømme fra driftsaktivitet. En aktivitetsorienteret model medtager kun de aktiviteter, der direkte vedrører den egentlige drift under pengestrømme fra driftsaktivitet. Renteindbetalinger, som er direkte afledt af investeringsaktiviteten, og renteudbetalinger, som er direkte afledt af finansieringsaktiviteten, klassificeres derfor under disse aktiviteter. For retningslinjer om klassifikationen af forskellige ind- og udbetalinger henvises i øvrigt til IAS 7, som behandles nedenfor. Likvider ved periodens begyndelse og slutning samt forskydningerne i løbet af regnskabsåret skal vises særskilt. Dette kan gøres ved nederst i pengestrømsopgørelsen at angive den samlede ændring i likvider efterfulgt af likvider primo perioden. Likvider ultimo perioden kan herefter præsenteres som en sum af disse beløb. ÅRL indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes pengestrømmene fra driftsaktiviteterne skal opstilles. Derfor kan både den direkte og indirekte metode anvendes. Den direkte metode viser bruttoind- og udbetalinger, hvorimod den indirekte metode tager udgangspunkt i resultatet – eller en mellemtotal fra resultatopgørelsen – og herefter korrigerer for forhold, der ikke har likviditetsvirkning.

366

Regnskabshåndbogen 2015

• • •

Posten er til fri disposition Posten kan uden hindring omsættes til likvide midler Posten har kun ubetydelig risiko for væsentlige værdiændringer Posten har reelt en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens likviditetsstyring.

ÅRL forudsætter, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem likviderne ifølge balancen og pengestrømsopgørelsen, da det skal oplyses, hvad der henregnes til likvider. Det vil derfor være tilladt at medtage en kassekredit som (negative) likvider, hvis den rent faktisk indgår i virksomhedens likviditetsstyring. ÅRL’s grundlæggende krav om bruttoangivelse gælder også for pengestrømsopgørelsen, medmindre det i den konkrete situation ikke vil give et retvisende billede i forhold til de reelle pengestrømme. Det betyder blandt andet, at investering ved en samtidig lånoptagelse – som altovervejende hovedregel – skal behandles som henholdsvis en investering og en finansiering. Årets køb og salg af egne kapitalandele skal fx også præsenteres på to linjer under finansieringsaktivitet og må således ikke præsenteres netto. Er der omvendt tale om en transaktion uden likviditetsef­ fekt – fx indgåelse af en finansiel leasingaftale – præsenteres den ikke i pengestrømsopgørelsen. Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen oplyses i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis. Herunder skal oplyses, hvad virksomheden henregner til likvider. Ifølge lovbemærkningerne kan dette krav opfyldes ved at beskrive, hvad posterne under henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet omfatter. Er der forskel på afgrænsningen mellem likvider i pengestrømsopgørelsen og i balancen, skal afgrænsningen i pengestrømsopgørelsen specificeres. Der skal angives sammenligningstal for alle posterne i pengestrømsopgørelsen. For eksempel på pengestrømsopgørelse henvises til side 43 i ÅRL-modelregnskabet.

8.2

Internationale regnskabsstandarder

IAS 7 opstiller krav til pengestrømsopgørelsen. Den angiver, at formålet med pengestrømsop­ gørelsen er at give regnskabsbrugeren et grundlag for vurdering af virksomhedens evne til at frembringe likvider samt virksomhedens behov for at anvende disse pengestrømme. Udarbejder en virksomhed både årsregnskab og koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, skal den medtage en pengestrømsopgørelse i begge regnskaber. Det er ikke muligt – som efter ÅRL – at nøjes med en pengestrømsopgørelse for koncernen. Det er ligeledes heller ikke muligt at undlade den for underkoncerner.

Regnskabshåndbogen 2015

367

Internationale regnskabsstandarder



8.2

ÅRL definerer ikke, hvad der kan henregnes til likvider i pengestrømsopgørelsen. I lighed med IAS 7 må følgende betingelser dog anses for at skulle opfyldes, for at posten kan klassificeres under likvider i pengestrømsopgørelsen:

8.2.1

Likvider

I modsætning til ÅRL indeholder standarden specifikke bestemmelser om, hvad der skal henregnes til likvider. En række betingelser skal være opfyldt, for at en post kan klassificeres som en del af likvider. Posten skal: • • •

uden hindring kunne omsættes til likvide beholdninger kun have ubetydelig risiko for væsentlige værdiændringer reelt have en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring.

Likvider omfatter således likvide beholdninger, anfordringsindskud samt kortfristede højli­ kvide værdipapirer, som eksempelvis kortfristede børsnoterede obligationer, der umiddel­ bart kan konverteres til likvider. De angivne værdipapirer kan dog kun medregnes til likvi­ der, hvis de indgår i virksomhedens likviditetsstyring. Værdipapirer kan kun omfatte obligationer og kan normalt kun anses for at have en ubetyde­ lig risiko for væsentlige værdiændringer, når restløbetiden er kort, eksempelvis tre måneder eller mindre. Det afgørende er her restløbetiden på tidspunktet for købet af værdipapirerne og ikke restløbetiden på balancedagen. Kassekreditter, som indgår i virksomhedens løbende likviditetsstyring, skal medtages som ”negative” likvider. Det kan derfor forekomme, at en virksomheds nettolikvider er negative. Trækningsrettigheder kan dog ikke indgå som likvider.

PwC’s opfattelse Det er PwC’s opfattelse, at tidsindskud kan anses som likvider i pengestrømsopgørelsen, hvis de kan hæves mod betaling af en dekort, der alene afspejler renteforskellen som følge af den kortere løbetid. Det er dog et krav, at virksomheden anser tidsindskuddet som en del af virksomhedens likviditetsberedskab frem for en investering af overskudslikviditet.

Definitionen af likvider i pengestrømsopgørelsen må ikke sammenblandes med definitionen af likvide beholdninger i balancen. I balancen vil fx likvider med en binding på op til ét år – fx likvider stillet til sikkerhed eller aftaleindskud, der ikke kan hæves – indgå i likvider.

368

Regnskabshåndbogen 2015

Pengestrømme skal som hovedregel præsenteres brutto. IAS 7 anfører dog, at følgende pengestrømme kan præsenteres som nettobeløb: •



Ind- og udbetalinger vedrørende kunder, når pengestrømmene hører under kundernes aktiviteter og ikke virksomhedens aktiviteter. Eksempler herpå er: –– Pengeinstitutters modtagelse af tilbagebetaling af anfordringslån –– En administrators opkrævning og overførsel af lejeindtægter til ejerne. Ind- og udbetalinger vedrørende poster, der er let omsættelige, omfatter store beløb og har en kort løbetid. Eksempler herpå er: –– Hovedstolen på kreditkortlån –– Anskaffelse og afhændelse af værdipapirer.

Undtagelserne medfører bl.a., at moms og afgifter kan holdes ude af pengestrømmene i det omfang disse refunderes, da pengestrømme vedrørende moms og afgifter hører under skattemyndighedernes aktiviteter mere end under virksomhedens aktiviteter. Det gælder både ved den direkte og den indirekte opgørelsesmetode. Hvis virksomheden vælger at præsentere pengestrømmene brutto (inkl. moms), skal det gøres konsistent for både driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet. Pengestrømsopgørelsen må alene afspejle effekten af transaktioner med likviditetseffekt. Det præciseres således, at fx følgende transaktioner er transaktioner uden likviditetseffekt: • • • •

Køb af aktiver med påtagelse af direkte forbundne forpligtelser (kreditkøb) Indgåelse af en finansiel leasingkontrakt Overtagelse af en virksomhed ved udstedelse af egne aktier Konvertering af gæld til egenkapital.

IAS 7 anfører, at oplysninger om sådanne transaktioner skal gives i noterne.

8.2.3

Driftsaktivitet

IAS 7 indeholder i modsætning til ÅRL en overordnet beskrivelse af, hvilke pengestrømme der hidrører fra drifts-, investerings- samt finansieringsaktivitet. Pengestrømme fra driftsaktivitet omfatter betalinger, som er afledt af virksomhedens hovedaktivitet og af andre aktiviteter, der ikke er henført til investerings- eller finansieringsaktivitet.

Regnskabshåndbogen 2015

369

Internationale regnskabsstandarder

Pengestrømme

8.2

8.2.2

Eksempler på pengestrømme fra driftsaktiviteten: • Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser • Indbetalinger af royalties, honorarer, provisioner og andre indtægter • Udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser • Udbetalinger vedrørende personale • Udbetalinger og indbetalinger vedrørende skat, som ikke er henført til investerings- og finansieringsaktivitet • Udbetalinger og indbetalinger vedrørende renter, som ikke er henført til investeringsog finansieringsaktivitet.

Pengestrømmene fra driftsaktiviteten vil for hovedpartens vedkommende være afledt af net­ toomsætning og driftsomkostninger i resultatopgørelsen samt forskydninger i driftskapita­ len i balancen. Virksomheder, der som led i deres almindelige virksomhed først udlejer aktiver, som derefter sælges, skal klassificere pengestrømmene fra henholdsvis køb og salg af disse aktiver som driftsaktivitet – og ikke investeringsaktivitet. Det svarer til præsentationen i resultatopgørel­ sen, hvor der er tale om varesalg henholdsvis vareforbrug. En del af en virksomheds aktivitet kan bestå af køb og salg af værdipapirer. Er dette tilfældet, kan beholdningen af værdipapirer og lån med handel for øje sidestilles med varebeholdnin­ ger. Standarden angiver, at pengestrømme fra salg af sådanne værdipapirer skal klassificeres som driftsaktivitet. Dette vil eksempelvis være relevant for et pengeinstitut. Pengestrømmene fra driftsaktiviteten kan vises ved enten den indirekte eller den direkte præ­ sentationsform. IAS 7 anbefaler den direkte præsentationsform. Den direkte præsentation viser indbetalinger fra kunder og udbetalinger til leverandører, personale m.v. Ind- og udbetalinger kan efter den direkte præsentationsform enten opgøres direkte, hvis virksomhedens registrerin­ ger muliggør dette, eller ved regulering af nettoomsætning og driftsomkostninger for periodens forskydning i henholdsvis tilgodehavender, varebeholdninger og leverandørgæld m.v. Den indirekte præsentation tager udgangspunkt i årets resultat (IAS 7 starter i det illustrative eksempel med resultat før skat): • •

Et af resultatopgørelsens mellemresultater Årets resultat.

Der korrigeres for resultatførte beløb, som ikke har medført pengestrømme, samt for periodens forskydning i driftskapital.

370

Regnskabshåndbogen 2015

Investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet skal omfatte betalinger, afledt af køb og salg af anlægsaktiver og finansielle investeringer, der ikke indgår som likvider. Som beskrevet ovenfor, kan visse højlikvide værdipapirer medtages under likvider. Pengestrømmene vedrørende køb og salg af sådanne værdipapirer skal – i sagens natur – ikke medtages som pengestrømme, hvis værdipapirerne indgår i likviderne.

8.2

Eksempler på pengestrømme fra investeringsaktiviteten: • Udbetalinger til anskaffelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver • Indbetalinger fra salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver • Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af kapitalandele og lignende i andre virksomheder samt interesser i joint ventures • Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af andre værdipapirer, der ikke er henført under likvider.

Indbetalingerne vil ofte være knyttet til en transaktion, som medfører en gevinst eller tab, der er indregnet i årets resultat. Denne gevinst/tab skal tilbageføres som en regulering under driftsaktivitet vedrørende resultatposter uden likviditetseffekt. Pengestrømmene fra investeringsaktivitet skal vises som særskilte poster, i det omfang de har væsentlig indvirkning på de samlede pengestrømme fra investeringsaktivitet. Pengestrømme fra det samlede køb – henholdsvis det samlede salg – af virksomheder skal vises som særskilte poster under pengestrømme fra investeringsaktivitet. Endvidere skal der for køb og salg af virksomheder i noterne oplyses: • • • •

Samlet anskaffelses- henholdsvis afhændelsessum Anskaffelses- henholdsvis afhændelsessum betalt i form af likvider Likvider i de købte henholdsvis solgte virksomheder Andre aktiver og forpligtelser i de købte henholdsvis solgte virksomheder specificeret i hovedgrupper.

Likvider i de købte eller solgte virksomheder indgår ikke i købs- og salgssummerne, eftersom de blot forøger eller formindsker likviderne. I pengestrømsopgørelsen kan forskydninger i driftskapitalen ikke beregnes som forskellen mellem primo- og ultimo, når der i regnskabs­ året er købt eller solgt dattervirksomheder eller aktiviteter. Dette skyldes, at en del af for­ skydningen skyldes køb og salg af dattervirksomheder eller aktiviteter. I sådanne beregnin­ ger skal primobalancen korrigeres med effekten af køb og salg af dattervirksomheder eller aktiviteter. Størrelsen af disse arbejdskapitalposter vil typisk fremgå af enten ovenstående note eller den note, der skal gives efter IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger.

Regnskabshåndbogen 2015

Internationale regnskabsstandarder

8.2.4

371

Pengestrømme vedrørende investeringer i langfristede aktiver vil som oftest være forskellige fra de beløb, som fremgår af anskaffelsessummen i anlægsnoten. Det skyldes, at alene de faktiske pengestrømme må indgå i pengestrømsopgørelsen. I anlægsnoten indgår aktivet til anskaffelsespris. Forskelle opstår, hvis anlægsaktivet endnu ikke er (fuldt) betalt, er erhver­ vet via en finansiel leasingkontrakt, eller hvis anskaffelsessummen indeholder aktiverede finansieringsomkostninger. De løbende ydelser ved finansiel leasing skal i pengestrømsopgørelsen præsenteres som afdrag på gæld (finansieringsaktivitet) og rentedelen som renter (sædvanligvis driftsaktivi­ tet). Aktiverede finansieringsomkostninger skal præsenteres som rentebetalinger.

8.2.5

Finansier