Hovedrevision, skatter og afgifter og kommende modelversion

Sip, og indgår tillige i Tefb. 2 Se modelgruppepapirerne HCO 031297, HCO 051297, HCO 081297 og HCO 091297. 3 Ændringen på dette punkt er ikke et resul...

0 downloads 70 Views 141KB Size
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN

Arbejdspapir*

Tony Maarsleth Kristensen Lena Larsen

20. januar 1998

Hovedrevision, skatter og afgifter og kommende modelversion

Resumé: I papiret beskrives ændringerne i skatter og afgifter i det nye nationalregnskab og konsekvenserne for ADAMs databank belyses. Den ændrede behandling af EU-overførsler har konsekvenser for den kommende modelversion. Problemerne skitseres og forslag til løsninger skitseres.

TMK20198.wp Nøgleord: skatter afgifter nynr aug97 Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 1.

Ændringer af afgrænsninger og definitioner i nationalregnskabet

Ved overgangen til nyt nationalregnskab er der ændret i afgrænsningen af den offentlige sektor. Hovedrevisionen betyder samtidig, at der indføres nye definitioner og at hidtidige definitioner ændrer navn. Flere af disse ændringer har konsekvenser for ADAMs databank og den kommende modelversion.1 I det følgende beskrives og diskuteres ændringernes betydning for opgørelsen af skatter og afgifter i ADAM. Beskrivelsen af ændringerne bygger på den offentliggjorde dokumentation og statistik (der har imidlertid været nogen usikkerhed i nogle af tallene, der endnu ikke er helt afklaret? Det betyder, at der indbygget en vis usikkerhed i overvejelserne nedenfor). Der er tre ændringer, som har betydning for ADAMs databank: •

Sektorafgrænsningen ændres og den offentlige sektor benævnes nu offentlig forvaltning og service. Lønmodtagernes Dyrtidsfond flyttes fra sociale kasse og fonde (sektor o) til pengeinstitutter (sektor b). EU-ordninger vedr. afgifter og subsidier er nu i vidt omfang et mellemværende med EU - dvs. uden om de hjemlige offentlige kassers indtægter og udgifter.



Betalinger til offentlige myndigheder ifbm. tilladelser, bevillinger og autorisationer mv. er hidtil blevet anset som skatter, når betalingerne har har været obligatoriske. I det ny nationalregnskab bliver sådanne betalinger som hovedregel anset som betalinger for serviceydelser. En mindre del af disse betalinger anses fortsat for at være en skat. Betingelsen er, at tilladelsen ydes helt automatisk ved betalingen, og at betalingen er uden sammenhæng med en kontrol- eller overvågningsfunktion (eller hvis tilladelsen ydes helt automatisk og betalingen er helt ude af trit med omkostningerne ved kontrollen).



Afgrænsningen mellem på varefordelte afgifter/subsidier og ikkevarefordelte afgifter/subsidier justeres, og begreberne får nye navne; nemlig henholdsvis produktskatter og produktsubsidier på den ene side og andre produktionsskatter og andre produktionssubsidier på den anden side.

Nedenfor beskrives disse ændringer nærmere, og betydningen for databanken, modellen (og datarevisionsprogrammet) forsøges afklaret.

1

En beskrivelse af opbygningen af den nye databank til ADAM findes i MAR 021298.

3 2.

Afgrænsningen af den offentlige sektor

Ændringen i afgrænsningen af den offentlige sektor har to implikationer, som berører ADAM: Lønmodtagerne Dyrtidsfond, LD, flyttes fra sociale kasse og fonde til pengeinstitutter, og visse EU-ordninger indgår ikke længere i den offentlige sektors indtægter og udgifter. Problematikken omkring LD er beskrevet i række papirer2. Her skal det blot bemærkes, at det har betydning for opgørelsen af realrenteafgiften, Sdr. Realrentenafgiften fra LD er ikke længere en intern overførsel i offentlig sektor. Nu regnes den som egentlig skat. Størrelsen af Sdr revideres derfor opad - jf. HCO 051297. Den ændrede behandling af EU-ordninger er ikke dokumenteret i forbindelse med hovedrevisionen3. Det eneste vidnesbyrd er den tabellerede statistik. Det er derfor med nogen usikkerhed, at forfatterne hævder, at der er nedenstående ændringer. Told, og import- og eksportafgifter er nu EU-afgifter, som betales direkte til EU og derfor ikke længere indgår i den offentlige sektors saldo. Tolden opgøres i variablen, Sim, og indgår i modellen som en del af Danmark’s bidrag til EU, Tefb.4 Momsen, Sig, anses for at være en dansk ordning. Der er derfor ingen ændring på dette punkt. Momsbidraget til EU udredes af staten og er også en del Tefb. BNI-bidraget udredes ligeledes af staten og er en del af Tefb. Der er en række mindre punktafgifter, som nu betales direkte til EU. Summen af disse afgifter er knap 1 mia. kr i 1990. Disse er en del af punktafgifterne, Sip, og indgår tillige i Tefb.

2

Se modelgruppepapirerne HCO 031297, HCO 051297, HCO 081297 og HCO 091297.

3

Ændringen på dette punkt er ikke et resultat af nye retningslinier. Retningslinierne har også tidligere fordret, at EU er placeret i en særlig sektor. Nationalregnskabet har afviget fra retningslinierne indtil hovedrevisionen.

4

Her er der den komplikation, at staten kompenseres med 10% af provenuet. Toldbidraget har hidtil været opgjort netto for kompensationen. Der er ligeledes 10% kompensation ved to af punktafgifterne nævnt i tabel 1: Lageromkostninger for sukker og produktionsafgift af sukker.

4 Tabel 1. Punktafgifter til EU Afgift art Lageromkostninger for sukker Det europæiske kul- og Stålfællesskab

mill. kr i 1990 113,5 4,9

Produktionsafgift af sukker

145,1

Medansvarsafgift af indvejet mælk

254,8

Medansvarsafgift af korn

318,8

EU-punktafgifter i alt

837,1

Subsidierne fra EU er også berørt af hovedrevisionen. EU-subsidierne, bortset fra de dansk finansierede EU-ordninger (som er meget små), går udenom den offentlige sektor. Der er en række subsidieordninger, som er grupperet i ADAM variablerne Tefe, Tefr og Tefp. Disse indgår i Siqs (i Siqsk2 og i Siqaa) og Sipsu. Den ændrede behandling af EU-ordningerne vil medføre ændringer i data, model og datarevisionsprogram. Som et minimum må Tenf underopdeles, således at overførsler, der indgår i den offentlige sektors saldo, kan udskilles.5 Problemstillingen hænger desuden snævert sammen med opdeling på produktafgifter og andre produktionsafgifter. Problemet er ikke nyt. I den nuværende variabel for produktionssubsidier, Tefp, indgår såvel varefordelte subsidier som ikke-varefordelte subsidier. Det giver anledning til et par krumsping i de nuværende relationer. Hektarstøtten og støtten til braklægning, Siqaa, er en del af Tefp, og har hidtil være ikke-varefordelt. Efter hovedrevisionen omfortolkes dette. Hektarstøtten er nu et produktsubsidie, og braklægningen er andre produktionssubsidier. Det betyder, at EU overførslerne må beskrives noget mere detaljeret i modellen, fx.

(1)

5

Data for EU-overførsler Tefe, Tefr og Tefp er hidtil stillet til rådighed af Økonomiministeriet. I det følgende er brugt tal fra skattestatistikken og den offentlige sektors finanser, Dst 5. kt. Data er gengivet i bilag 2.

5 Bemærk at Danmarks bidrag til EU også omfatter nogle små poster, som bidrag til Europaskolerne, Europauniversitetet i Firenze, den europæiske udviklingsfond og energiagenturets sekrætariat. Disse bidrag summer til blot ca. 150 mill. kr i 1996. Det er her foreslået, at de indgår i momsbidraget eller BNI-bidraget. Bemærk også at hektarstøtten, Sipaa, og braklægningsstøtten, Siqaa1, summer til den nuværende variabel Siqaa. Variablerne Tefp1 (produktsubsidier) og Tefq (produktionssubsidier) summer tilsvarende til den nuværende produktionsstøtte, Tefp.6 Bemærk endvidere, at restanceforøgelserne, Tefr, indgår uændret. Det er indtil videre antaget, at der er tale om en overførsel til den hjemlige offentlige sektor. Dette bør dog undersøges nærmere. Variablen vil i givet fald kunne undværes og slås sammen med Tenfr.7 Overførsler fra EU til den offentlige sektor er samlet i øvrigt samlet i variablen Tenfr. Der er formodentlig ikke nogen grund til ændringer i relationen for Tefe. Moms- og BNI-bidragene til EU. Momsbidraget er en af EUs hovedindtægtkilder og beregnes i Danmark til og med 1994 som 1.4% af det samlede momsgrundlag. Efter EUs tre fastsatte indtægtskilder (told, landbrugsafgifter og momsbidraget) er opkrævet, beregnes BNI-bidraget så residualt som den post, der balancerer EUs budget. Allerede her kan det resultere i, at BNI-afgiftssatsen varierer en hel del fra år til år. Hvis EUs prognoser for de tre fastsatte indtægtskilder rammer skævt, vil BNIbidraget blive tilsvarende justeret i det følgende år. Derudover foretages der justeringer tilbage i tiden som følge af rettelser i foreløbige (og sågar også endelige) årsopgørelser af BNI’erne i de forskellige EU medlemslande. Justeringen bliver da bogført i det løbende år - dvs. i det år, hvor betalingen rent faktisk sker, og ikke i det år, hvor betalingen burde være faldet for at balancere EUs budget. Dette gør, at variationen i satsen bliver endnu mere udtalt, da det ikke kun er indeværende års BNI, som bestemmer satsen, men også diverse justerings og residual-poster fra tidligere år. Ialt er der ikke megen grund til at forvente, at satsen for BNI-bidraget til EU er konstant.

6

Produktsubsidierne, Tefp1, er bortset hektarstøtten, Sipaa, samlet i variablen Tefp1r. Tefp1r omfatter ’produktionstilskud til skummetmælk mv.’ og ’nettotab på solgte produkter i forbindelse med intervention’. Produktionssubsidierne, Tefq, er borset fra støtten til braklægning, Siqaa1, samlet i variablen Tefqr. Tefqr omfatter ’rentetilskud’, ’godtgørelse for midlertidig suspension af kvoterne mv.’ og ’andre ordninger’.

7

NB!! Tefr er en residualpost i forhold til FEOGA, dvs. landbrugsstøtten. Hermed er den ikke en overførsel til den hjemlige offentlige sektor, men til den private sektor. Det foreslås her, at lade den indgå i produktoverførslerne til den private sektor, Tefp1.

6 Mellem 1995 og 1999 sker/vil der ske et skift i forholdet mellem EUs indtægtskilder, således at momsbidraget falder og BNI-bidraget stiger. En af måderne dette sker på er, at satsen for momsbidraget falder i denne periode, og da BNIbidraget beregnes residualt, vil satsen for denne så tilsvarende stige. Dvs at trods den store variation i satsen for BNI-bidraget, forventes der en stigende trend i denne efter 1994. I figur 2.1 ses, hvordan de implicit beregnede satser for momsbidraget, følger de officielle satser og i figur 2.2 ses udviklingen i de implicit beregnede BNIbidragssatser. Figur 2.1 Momsbidrag til EU

Figur 2.2 BNI-bidrag til EU

% 1.8

% 0.35

1.6

0.30

1.4 0.25

1.2 1.0

0.20

0.8

0.15

0.6

0.10

0.4 0.05

0.2 0.0

1990 Beregnet

1995 Oplyst

0.00

1990 Beregnet sats for BNI afgift til EU

1995

Som det ses af ovenstående figurer, følger den beregnede sats for momsbidraget ganske godt den fastsatte sats. Satsen for BNI-bidraget varierer, som ventet, ret meget. Dette gælder specielt i de første år, hvor ordningen blev implementeret (1989-1991), men variationen fortsætter i løbet af hele perioden. Man kan dog se den stigende tendens i satsen, som afspejler beslutningen om at lade en stigende andel af EUs indtægter stamme fra BNI afgiften. På basis af ovenstående overvejelser og figur 2.2, må vi erkende, at modelleringen af satsen for BNI-afgiften er ret besværlig (umulig?). Det foreslås at lade satsen i ADAM være den implicit beregnede sats i historiske år, og gøre den til en A-variabel i modellen.8 Konsekvenser. Som en konsekvens af ændringerne i specifikationen af den offentlige sektor (refereret ovenfor) må relationerne for den offentlige sektors indtægter og udgifter justeres, og relationerne for Siaf og Sisu må underopdeles, fx (2)

8

Hermed menes en variabel, som ikke automatisk opdateres i fremskrivninger. Vi gør her potentielle fremskrivere opmærksomme på, at der ved fremskrivninger af ADAM skal tages stilling til, hvormeget satsen til BNIbidraget skal stige som følge af sænkningen af momsafgiftssatsen.

7 (3)

(4)

(5)

Bemærk at EU-overførslerne også indgår i overvejelserne omkring produktafgifter og andre produktionsafgifter. Se afsnittet nedenfor.

3. Betalinger til det offentlige ifbm tilladelser mv. Betalinger ifbm tilladelser, bevillinger og autorisationer har hidtil været skat. Nu betragtes en del af disse som betaling for tjenesteydelser. Det drejer sig bl.a om en række gebyrer og bøder som indgår i ADAM i obligatoriske bøder, gebyrer mv., Sagb. Resultatet er, at Sagb revideres ned, og samtidig revideres det offentlige forbrug ned (større leverancer til erhverv og forbrug - vel nok overvejende til fCs). Revisionen af Sagb giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i model eller datarevisionprogram. Sagb bliver stærk decimeret (i 1990 er der blot 400 mill tilbage her).

8 Tabel 2. Gebyrer mv. som efter hovedrevisionen betrages som brugerbetalinger Skatteart

mill. kr i 1990

Gebyr pas, visum, kørekort Gebyr jagtprøve Gebyr ombytning af kørekort Gebyr navneskift Retsafgifter

400 2 53 1 516

Gebyr ifbm udpantning

6

Gebyr ifbm skilsmissebevill.

6

Sum

984

På afgiftssiden påvirkes kun andre produktionsskatter (ikke-varefordelte skatter). Det gælder nærmere betegnet udelukkende "andre produktionsskatter i alt" (som vel retteligen burde hedde "øvrige produktionsskatter"!) eller ADAM-variablen Siqr1. Modsvaret er også her, at det offentlige forbrug bliver mindre, da der nu er tale om en serviceydelse. Endvidere er "olierørledningsafgiften", som førhen har udgjort en stor andel (ca. 1/3) af de "andre produktionsskatter i alt", er blevet omklassificeret til en punktafgift. Resultatet er, at Siqr1 bliver meget lille!

4.

Produktskatter/subsidier og andre produktionsskatter/subsidier

Efter hovedrevisionen bruges betegnelserne varefordelt og ikke-varefordelt ikke mere. Disse betegnelser er erstattet af følgende: Tabel 3.

Afgifter - hidtidige og nye betegnelser

Hidtidig betegnelse

Ny betegnelse

Varetilknyttet indirekte skat

Produktskat

Ikke-varetilknyttet indirekte skat Anden produktionsskat Varetilknyttet subsidie

Produktsubsidie

Ikke-varetilknyttet subsidie

Andet produktionssubsidie

9 Efter de hidtidige regler kunne varefordelte afgifter kun erlægges af producenter og ikke forbrugere. I det ny system betragtes alle skatter tilknyttet produkttransaktioner som produktskatter. Det berører principielt en række afgifter. Men det hidtidige NR har forudskikket dette princip, således at der ikke sker ændringer i tallene på dette punkt. Subsidier som hidtil har været ikke-varefordelte og som nu er produktsubsidier er • • • • • • • • •

Hektarstøtten (delvist) Kommunale pensionistboliger mv Renovation og forbrænding Kommunale teatre, orkestre, biografer o.l. Statsskovvæsenet DSB Telestyrelsen Kommunal busdrift og transportvirksomhed iøvrigt Andre subsidier til offentlige virksomheder

Det betyder fx. at subsidier til underskudsdækning i offentligt kontrollerede selskaber nu betragtes som produktsubsider. Det gælder fx. tilskuddet til DSB m.fl. som er en del af Siqqto. Det er dog ikke alle tilskud i Siqqto, som nu bliver til produktsubsidier. Bl.a. er ’kommunale tilskud til busdrift og transportvirksomhed i øvrigt’ et produktionssubsidie. Men Siqqto reduceres størrelsesmæssigt til ca. 1/4. På den baggrund bør det overvejes, om Siqqto stadig skal særbehandles, men umiddelbart giver det ikke anledning til ændringer i modellens relationer. Hektarstøtten er nu et produktsubsidie, mens braklægningen er et produktionssubsidie. Det betyder, at den nuværende variabel, Siqaa, som omfatter både hektarstøtte og tilskud til braklægning, må opdeles i to komponenter.9 Idet der samtidig medtages følgerne af den ændrede behandling af EU-overførslerne, så er konsekvensen, at der skal ændres i følgende relationer:

(6)

Støtten til braklægning, Siqaa1, erstatter Siqaa i relationerne for Siqs og Siqa.

9

Hektarstøtten gives til landmænd, som undlader at dyrke bestemte afgrøder. På den bagrund kan det undre, at subsidiet er et produktsubsidie. I nationalregnskabet henføres hektarstøtten ikke til landbrugserhvervet. Derimod henføres støtten til køberne af landbrugets produktion, og er dermed indeholdt i en række afgiftsatser (og på linie med afgiftsatserne i ADAM i almindelighed kan støtten analyseres med formodellen BRAS).

10 Der bør laves nye fordelingsnøgler til de erhvervsfordelte produktionssubsidier, Siq.10 Det er der flere grunde til. For det første er de nuværende nøgler baseret på årene 1987-1990. Nu er der endelige NR tal frem til 1992. For det andet betyder hovedrevisionen, at erhvervsgrupperingen er ændret. Og for det tredie er afgrænsningen af Siqr1, Siqs, Siqsk2, Siqaa1 og Siqqto ændret som beskrevet ovenfor. For produktionssubsidierne er det kun ændringerne i afgrænsningen af Siqaa1 og Siqqto, som reelt har betydning. Siqsk2 indeholder faktisk de samme subsidier som hidtil. Omdefinitionen af store dele af de hidtige variabler Siqaa og Siqqto til produktsubsidier kræver, at der bliver kigget på Sipur-relationen igen. Sipur-relationen er senest kigget på i SBO 170595. Afgrænsningen af Sipur er ændret væsentligt og en ny relation bør afspejle, at størstedelen af den gamle Siqqto nu er indeholdt i Sipur (det drejer sig især om underskudsstøtten til DSB). Den gamle relation beskriver Sipur som en funktion af afgiftssatserne i qq- og a-erhvervet samt forbruget af tjenester, men den nye Sipur skal sandsynligvis også være en funktion af afgiftssatsen i qt-erhvervet og måske også forbruget af kollektiv transport. Om der skal flere komponenter ind i relationen, ved vi først med sikkerhed, når vi har fået stillet en BRAS-matrix for det nye nationalregnskab op. Der arbejdes på sagen.....

4. Justeringer i EU-overførsler EU-ordningerne har hidtil indgået i modellen på en måde, som har været vanskelig at gennemskue. Ovennævnte forslag gør det næppe væsentligt nemmere at indfortolke ændringer i EU-ordningerne i modelkørslerne. I dette afsnit beskrives, hvordan man kan justere i EU-ordninger i modelkørsler. Problemet med at justere i EU-ordninger er typisk, at der ikke er noget bånd mellem overførslen fra/til EU og afgiftprovenuet. I det følgende gives en række eksempler, hvor der i alle tilfælde stødes med 1000 mill. kr (uanset at det i nogle tilfælde er helt ude af proportion).

10

Et forslag til de nye nøgler for Siq findes i Modelgruppepapir LLR 24. februar 1998 "Forslag til nye modelligninger for erhvervsfordelte produktionsskatter"

Tabel 4.

Eksempler på justeringer i EU-ordninger

EU-ordning

Nuværende model

Ovenstående forslag

Eksportstøtte

GENR ttefe = ttefe + 1000/(pne0*fe0) $

GENR ttefe = ttefe + 1000/(pne0*fe0) $

Hektarstøtte

UPD Siqaa + 1000 UPD Tefp + 1000

UPD Sipaa + 1000 Bras-kørsel > ændring i tp’er, tve’er, tvm’er

Andre produktsubsidier

UPD Tefp + 1000 Bras-kørsel > ændring i tp’er, tve’er, tvm’er

UPD Tefp1 + 1000 Bras-kørsel > ændring i tp’er, tve’er, tvm’er

Støtte til braklægning

UPD Siqaa + 1000 UPD Tefp + 1000

UPD Siqaa1 + 1000

Andre produktionssubsidier

UPD Tefp + 1000 UPD Siqsk2 + 1000

UPD Tefqr + 1000 UPD Siqsk2 + 1000

Overførsler til off. sektor

UPD tefp + 1000

UPD Tenfr + 1000

BNI-afgift

UPD Jtefb + 1000

GENR ttefby = ttefby + 1000/(Y+Twen+Tien) $

Moms-bidrag med gennemslag på momsprovenuet

GENR ttefb = ttefb + 1000/(Sig/tg)$ GENR tg = tg + 1000/(Sig/tg) $

GENR ttefbg = ttefbg + 1000/(Sig/tg) $ GENR tg = tg + 1000/(Sig/tg) $

Punktafgifter

UPD Jtefb + 1000 Bras-kørsel > ændring i tp’er, tve’er, tvm’er

UPD Tefbp + 1000 Bras-kørsel > ændring i tp’er, tve’er, tvm’er

Told

GENR tm = tm + 1000/fmv $

GENR tm = tm + 1000/fmv $

12 5. Opsamling Grundet den nye afgrænsning af den offentlige sektor, har vi foreslået en del justeringer i variablerne for skatter og afgifter. De aggregerede afgifter, Siaf, og de aggregerede subsidier, Sisu, bliver begge splittet op i en EU-del, hhv Siafe og Sisue, og en offentlig sektor-del, hhv Siafo og Sisuo. Dette sker, da det kun er den offentlige sektors del af variablerne, som skal indgå i modelligningerne for de offentlige indkomster og udgifter. Tilsvarende er betalingerne fra Danmark til EU, Tefb, splittet op i flere dele end hidtil. Punktafgifterne til EU, Tefbpunkt og toldprovenuet, Sim, er ikke længere en del af det offentlige budget og skal derfor heller ikke indgå i ligningerne for dette. Det er derimod BNI- og momsbidragene, hhv TefbBNI og Tefbmoms, som indgår i ligningen for Taou. Vi foreslår at modellere BNI- og momsbidragene, som en sats gange hhv BNI og momsgrundlaget i Danmark. Satsen for BNI-bidraget foreslås dog beregnet implicit og bliver indtil videre ikke automatisk fremskrevet. Som følge af omdefinitionen af visse af de gamle ’ikke-varefordelte afgifter og subsidier’ til ’produktskatter og -subsidier’, foreslår vi også et par justeringer i modelligningerne. Den nuværende variabel for hektarstøtte og braklægning, Siqaa, bliver delt op i variabler for hektarstøtte, Sipaa, og braklægning, Siqaa1. Omdefinitionen af olierørledningsafgiften til en produktskat medfører en kraftig reduktion i Siqr1, som bidrager til et krav om nye modelligninger for Siq. Disse bliver behandlet i et kommende papir af LLR. For at undgå en del krumspring som følge af en samlet variabel for produktog produktionssubsidierne fra EU, har vi endvidere splittet den nuværende variabel Tefp op i Tefp1, produktsubsidier, og Tefq, produktionssubsidier. Tilbage står at få stillet en ny ligning op for Sipur1. Denne ligning kræver en ny BRAS-matrix for det sidste endelige nationalregnskabsår, 1992. Denne matrix er pt. under udarbejdelse, så et snarligt kommende papir vil behandle den nye ligning for Sipur1. Den nye BRAS-matrix er også nødvending, før vi kan køre eksperimenter med de nye ligninger. Igen: der arbejdes på sagen. Sidste variabel i systemet er Tefr. Det er endnu lidt uklart, hvad vi gør ved denne. Indtil videre bliver den opdateret med værdien 0, men der er ting som tyder på at variablen afskaffes.

Bilag 1. Skitse til nye modelligninger Fed og understreget skrift = her er der foreslået ændringer Fed og kursiv skrift = her bør overvejes kommende ændringer () () () INDIREKTE SKATTER () () FRML _G Sim FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML

_G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _I

Sipe0 Sipxa Sipxe Sipxng Sipxne Sipxnf Sipxnn Sipxnb Sipxnm Sipxnt Sipxnk Sipxnq Sipxb Sipxqh Sipxqs Sipxqt Sipxqf Sipxqq Sipxh Sipxov Sipx

FRML _G

Sipc

FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML

Sip Sigxa Sigxe Sigxng Sigxne Sigxnf Sigxnn Sigxnb Sigxnm Sigxnt Sigxnk Sigxnq Sigxb Sigxqh Sigxqs Sigxqt Sigxqf Sigxqq Sigxh Sigxov Sigx

_I _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _G _I

FRML _G

Sigc1

FRML _G

Sigc2

FRML _G

Sigiy

FRML _I FRML _G FRML _G

Sig Sir Siqu

= fM0*tm0 + fM1*tm1 + fM2*tm2 + fM3k*tm3k + fM3r*tm3r + fM3q*tm3q + fM5*tm5 + fM6m*tm6m + fM6q*tm6q + fM7b*tm7b + fM7y*tm7y + fM7q*tm7q + fM8*tm8 $ = - Tefe + Sipeq $ = tvea*fVea + tvma*fVma $ = tvee*fVee + tvme*fVme $ = tveng*fVeng + tvmng*fVmng $ = tvene*fVene + tvmne*fVmne $ = tvenf*fVenf + tvmnf*fVmnf $ = tvenn*fVenn + tvmnn*fVmnn $ = tvenb*fVenb + tvmnb*fVmnb $ = tvenm*fVenm + tvmnm*fVmnm $ = tvent*fVent + tvmnt*fVmnt $ = tvenk*fVenk + tvmnk*fVmnk $ = tvenq*fVenq + tvmnq*fVmnq $ = tveb*fVeb + tvmb*fVmb $ = tveqh*fVeqh + tvmqh*fVmqh $ = tveqs*fVeqs + tvmqs*fVmqs $ = tveqt*fVeqt + tvmqt*fVmqt $ = tveqf*fVeqf + tvmqf*fVmqf $ = tveqq*fVeqq + tvmqq*fVmqq $ = tveh*fVeh + tvmh*fVmh $ = tveo*fVeo + tvmo*fVmo $ = Sipxa + Sipxe + Sipxng + Sipxne + Sipxnf + Sipxnn + Sipxnb + Sipxnm + Sipxnt +Sipxnk + Sipxnq + Sipxb + Sipxqh + Sipxqs +Sipxqt + Sipxqf + Sipxqq + Sipxh + Sipxov $ = tpf*fCf + tpn*fCn + tpi*fCi + tpe*fCe + tpg*fCg + tpb*fCb + tpv*fCv + tph*fCh + tpk*fCk + tps*fCs + tpipb*fIpb + tpipm*fIpm + tpiom*fIom + tpiob*fIob + tpih*fIh + tpil*fIl + Sipe0 + Sipe7y $ = Sipx + Sipc $ = btgxa*tg*Xmxa/(1+btgxa*tg) $ = btgxe*tg*Xmxe/(1+btgxe*tg) $ = btgxng*tg*Xmxng/(1+btgxng*tg) $ = btgxne*tg*Xmxne/(1+btgxne*tg) $ = btgxnf*tg*Xmxnf/(1+btgxnf*tg) $ = btgxnn*tg*Xmxnn/(1+btgxnn*tg) $ = btgxnb*tg*Xmxnb/(1+btgxnb*tg) $ = btgxnm*tg*Xmxnm/(1+btgxnm*tg) $ = btgxnt*tg*Xmxnt/(1+btgxnt*tg) $ = btgxnk*tg*Xmxnk/(1+btgxnk*tg) $ = btgxnq*tg*Xmxnq/(1+btgxnq*tg) $ = btgxb*tg*Xmxb/(1+btgxb*tg) $ = btgxqh*tg*Xmxqh/(1+btgxqh*tg) $ = btgxqs*tg*Xmxqs/(1+btgxqs*tg) $ = btgxqt*tg*Xmxqt/(1+btgxqt*tg) $ = btgxqf*tg*Xmxqf/(1+btgxqf*tg) $ = btgxqq*tg*Xmxqq/(1+btgxqq*tg) $ = btgxh*tg*Xmxh/(1+btgxh*tg) $ = btgxov*tg*pxov*fXov/(1+btgxov*tg) $ = Sigxa + Sigxe + Sigxng + Sigxne + Sigxnf + Sigxnn + Sigxnb + Sigxnm + Sigxnt + Sigxnk + Sigxnq + Sigxb + Sigxqh + Sigxqs + Sigxqt + Sigxqf + Sigxqq + Sigxh + Sigxov $ = btgf*tg*pcf*fCf/(1+btgf*tg) + btgn*tg*pcn*fCn/(1+btgn*tg) + btgi*tg*pci*fCi/(1+btgi*tg) + btge*tg*pce*fCe/(1+btge*tg) + btgg*tg*pcg*fCg/(1+btgg*tg) + btgv*tg*pcv*fCv/(1+btgv*tg) $ = btgh*tg*pch*fCh/(1+btgh*tg) + btgk*tg*pck*fCk/(1+btgk*tg) + btgs*tg*pcs*fCs/(1+btgs*tg) + btgb*tg*pcb*fCb/((1+trb)*(1+btgb*tg)) $ = btgih*tg*pih*fIh/(1+btgih*tg) + btgipm*tg*pipm*fIpm/((1+tripm)*(1+btgipm*tg)) + btgiom*tg*piom*fIom/(1+btgiom*tg) + btgiob*tg*piob*fIob/(1+btgiob*tg) + btgipb*tg*pipb*fIpb/(1+btgipb*tg) + btgil*tg*pil*fIl/(1+btgil*tg) $ = Sigx + Sigc1 + Sigc2 + Sigiy $ = trb*fCb*pcb/(1+trb) + tripm*fIpm*pipm/(1+tripm) $ = tqu*Qw*(1-bq/2)*0.001 $

FRML _G

tqab

FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML

Siqab Siqej Siqam Siqs Siq Si Sipur1

_GJ_D _GJ_D _G _G _I _I _GJ_D

= tqabe + ((Tarn(-2)-Tarne(-2))/((Yw(-2)-Typri(-2))*3)) *(1-dtsda) $ = tqab*(Yw-Typri)*ksiqab $ = 0.5558*(fKnbh(-2)*phv*tqej) $ = ksiqam*(kywqf*Ywqf+0.07*Ywqq+Ywh) $ = Siqsk2 + Siqaa1 + Siqqto $ = Siqu + Siqab + Siqej + Siqv + Siqam + Siqr1 + Siqs $ = Sim + Sip + Sig + Sir + Siq $ = -(0.000298*(fVeqq+fVmqq)+0.0103*fCs+0.00855*(fVea+fVma)) *ksipur1 $ = Sipur1 + (Sipaa - Tefp1r + Sipe7y + (Sipeq - Tefe)) $ = Sip - Sipsu $ = Siqs + Sipsu $ = Tefe + Tefp1 + Tefq $ = Sisu - Sisue $ = Si - Sisu $ = Sim + Tefbp $ = Siaf - Siafe $

FRML _G Sipsu FRML _I Sipaf FRML _I Sisu FRML _I Sisue FRML _I Sisuo FRML _I Siaf FRML _I Siafe FRML _I Siafo () () () IKKE-VAREFORDELTE INDIREKTE SKATTER () () Siqqto = tqqto*pxqt*fXqt + JSiqqto $ FRML _G Siqa = 0.02*Siqu + 0.02*Siqab + 0.09*Siqej + 0.05*Siqv FRML _G + 0.00*Siqam + 0.02*Siqr1 + 0.12*Siqsk2 + Siqaa1 + JSiqa $ FRML _G Siqe = 0 + 0.00*Siqam + 0.16*Siqr1 + JSiqe $ FRML _G Siqng = 0.00*Siqu + 0.00*Siqab + 0.00*Siqej + 0.00*Siqv + .00*Siqam + 0.01*Siqr1 + 0.00*Siqsk2 + JSiqng $ FRML _G Siqne = 0.01*Siqu + 0.01*Siqab + 0.00*Siqej + 0.00*Siqv + 0.00*Siqam + 0.01*Siqr1 + 0.00*Siqsk2 + JSiqne $ FRML _G Siqnf = 0.04*Siqu + 0.04*Siqab + 0.01*Siqej + 0.03*Siqv + 0.00*Siqam + 0.04*Siqr1 + 0.06*Siqsk2 + JSiqnf $ FRML _G Siqnn = 0.01*Siqu + 0.01*Siqab + 0.00*Siqej + 0.01*Siqv + 0.00*Siqam + 0.00*Siqr1 + 0.00*Siqsk2 + JSiqnn $ FRML _G Siqnb = 0.02*Siqu + 0.02*Siqab + 0.01*Siqej + 0.01*Siqv + 0.00*Siqam + 0.01*Siqr1 + 0.03*Siqsk2 + JSiqnb $ Siqnm = 0.09*Siqu + 0.09*Siqab + 0.01*Siqej + 0.01*Siqv FRML _G + 0.00*Siqam + 0.03*Siqr1 + 0.06*Siqsk2 + JSiqnm $ FRML _G Siqnt = 0.01*Siqu + 0.01*Siqab + 0.00*Siqej + 0.00*Siqv + 0.00*Siqam + 0.01*Siqr1 + 0.01*Siqsk2 + JSiqnt $ FRML _G Siqnk = 0.03*Siqu + 0.03*Siqab + 0.01*Siqej + 0.01*Siqv - 0.00*Siqam + 0.04*Siqr1 + 0.02*Siqsk2 + JSiqnk $ FRML _G Siqnq = 0.06*Siqu + 0.06*Siqab + 0.01*Siqej + 0.01*Siqv + 0.00*Siqam + 0.02*Siqr1 + 0.04*Siqsk2 + JSiqnq $ Siqb = 0.08*Siqu + 0.08*Siqab + 0.01*Siqej + 0.15*Siqv FRML _G + 0.00*Siqam + 0.01*Siqr1 + 0.04*Siqsk2 + JSiqb $ Siqqh = 0.13*Siqu + 0.13*Siqab + 0.19*Siqej + 0.20*Siqv FRML _G - 0.00*Siqam + 0.22*Siqr1 + 0.10*Siqsk2 + JSiqqh $ FRML _G Siqqs = 0.01*Siqu + 0.01*Siqab + 0.00*Siqej + 0.00*Siqv - 0.00*Siqam + 0.03*Siqr1 + 0.01*Siqsk2 + JSiqqs $ FRML _G Siqqt = 0.08*Siqu + 0.08*Siqab + 0.01*Siqej + 0.45*Siqv + 0.00*Siqam + 0.19*Siqr1 + 0.03*Siqsk2 + Siqqto + JSiqqt $ Siqqf = 0.05*Siqu + 0.05*Siqab + 0.01*Siqej + 0.00*Siqv FRML _G + 0.85*Siqam + 0.13*Siqr1 + 0.02*Siqsk2 + JSiqqf $ Siqqq = 0.14*Siqu + 0.14*Siqab + 0.04*Siqej + 0.06*Siqv FRML _G + 0.12*Siqam + 0.07*Siqr1 + 0.17*Siqsk2 - JSiqa - JSiqe - JSiqng - JSiqne - JSiqnf - JSiqnn - JSiqnb - JSiqnm - JSiqnt - JSiqnk - JSiqnq - JSiqb - JSiqqh - JSiqqs - JSiqqt - JSiqqf - JSiqh - JSiqo $ FRML _G Siqh = 0.01*Siqu + 0.01*Siqab + 0.51*Siqej + 0.00*Siqv + 0.03*Siqam + 0.00*Siqr1 + 0.29*Siqsk2 + JSiqh $ FRML _G Siqo = 0.21*Siqu + 0.21*Siqab + 0.09*Siqej + 0.01*Siqv + 0.00*Siqam + 0.00*Siqr1 + 0.00*Siqsk2 + JSiqo $ () () () EKSPORT I ÅRETS PRISER () () FRML _I Ev = fE0*pe0 + fE1*pe1 + fE2*pe2 + fE3*pe3 + fE5*pe5 +fE6*pe6 + fE7y*pe7y + fE7q*pe7q + fE8*pe8 $ FRML _I Es = fEs*pes $ FRML _I Et = fEt*pet $ FRML _I E = Ev + Es + Et $ () () () IMPORT I ÅRETS PRISER () () FRML _I Mv = fM0*pm0 + fM1*pm1 + fM2*pm2 + fM3k*pm3k + fM3r*pm3r + fM3q*pm3q + fM5*pm5 + fM6m*pm6m + fM6q*pm6q + fM7b*pm7b + fM7y*pm7y + fM7q*pm7q + fM8*pm8 $ FRML _I Ms = fMs*pms $ FRML _I Mt = fMt*pmt $ FRML _I M = Mv + Ms + Mt $ ()

() () BETALINGSBALANCE () () FRML _I Envt FRML _I Tefb FRML _GJ_D Tefby FRML _GJ_D Tefbg FRML _GJ_D Tefe FRML _I Tenf FRML _I Tefp1 FRML _I Tefq FRML _GJ_D iwbu FRML _GJDD Dif(Tien)

= = = = = = = = = =

FRML _GJ_D

=

Tenu

FRML _I Enlnr FRML _I Tfen FRML _I Enl FRML _GJDD Dif(Ken) () () () OFFENTLIGE OG PRIVATE () () FRML _GJDD Dif(Tifoi) FRML _GJ_D

Tasir

FRML _G FRML _I FRML _GJDD

Tffon Tfsn Dif(Tiki)

FRML _GJDD

Dif(Tiku)

FRML _GJDD

Dif(Tisii)

FRML _GJDD

Dif(Tisiu)

FRML _GJDD

Dif(Tisui)

FRML _GJDD

Dif(Tisuu)

FRML _GJDD

Tibn

= = = =

E - M $ Tefby + Tefbg + Sim + Tefbp $ ttefby*(Y+Twen+Tien) $ ttefbg*(Sig/tg) $ Tefem + ttefe*fE0*pne0 $ Tefe + Tefr + Tefp1 + Tefq + Tenfr - Tefb $ -Sipaa + Tefp1r $ -Siqaa1 + Tefqr $ kwfgud*iwbud + kwfgdm*iwbdm $ Dif(Tisiu-Tisuu) + Dif( 0.5 *( Ken +Wflkg -Wglkf +Wfbz +Ken[-1]+Wflkg[-1]-Wglkf[-1]+Wfbz[-1] ) *iwbu ) - 0.5*(Dif(Wfbz)*iwbz+Dif(Wfbz[-1])*iwbz[-1]) + 0.20*( 0.5 *( Ken[-1]+Wflkg[-1]-Wglkf[-1]+Wfbz[-1] +Ken[-2]+Wflkg[-2]-Wglkf[-2]+Wfbz[-2] ) *iwbu[-1] -0.5*(Wfbz[-1]+Wfbz[-2])*iwbz -Tien[-1]+Tisiu[-1]-Tisuu[-1] ) $ ttenu*0.5 *(Y[-1]+Tien[-1]+Twen[-1]+Y[-2]+Tien[-2]+Twen[-2]) $ Envt + Twen + Tenf + Tien + Tenu $ Enlnr + Tken $ Tfen + Enfg + Tufgn + Tkfgn $ Enl $

SEKTORBALANCER = 0.5*(Dif(Wobz)*iwbz+Dif(Wobz[-1])*iwbz[-1]) + 0.06*(0.5*(Wobz[-1]+Wobz[-2])*iwbz[-1]-Tifoi[-1]) $ = (1-dsdr)*(ktasir*tsdr*(1-(33685/Wobz))*Tifoi) + dsdr*820 $ = Saqw + Saqo + Tifoi - Tasir + Tffonr - Tifou $ = Tfon - Tfkn - Tffon $ = Dif(0.5*(Wldb+Wldb[-1])*iwde) +0.5*(Dif(Wlbz)*iwbz+Dif(Wlbz[-1])*iwbz[-1]) +0.06*( 0.5*(Wlbz[-1]+Wlbz[-2])*iwbz +0.5*(Wldb[-1]+Wldb[-2])*iwde[-1] -Tiki[-1] ) $ = Dif(0.5*(Wgll+Wgll[-1])*iwbz) + Dif(0.5*(Wbll+Wbll[-1])*iwlo) + Dif(0.5*(Wfll+Wfll[-1])*iwbu) + Dif(0.5*(Whll+Whll[-1])*iwlo) + 0.5*(Dif(Wall)*iwbz+Dif(Wall[-1])*iwbz[-1]) + 0.5*(Dif(Wzbl)*iwbz+Dif(Wzbl[-1])*iwbz[-1]) + 0.06*( 0.5*(Wall[-1]+Wall[-2])*iwbz +0.5*(Wgll[-1]+Wgll[-2])*iwbz[-1] +0.5*(Wbll[-1]+Wbll[-2])*iwlo[-1] +0.5*(Wfll[-1]+Wfll[-2])*iwbu[-1] +0.5*(Whll[-1]+Whll[-2])*iwlo[-1] +0.5*(Wzbl[-1]+Wzbl[-2])*iwbz -Tiku[-1] ) $ = Dif(0.5*(Wgll+Wgll[-1])*iwbz) + Dif(0.5*(Wglp+Wglp[-1])*iwbz) + Dif(0.5*(Wgln+Wgln[-1])*(iwdi-.02)) + 0.5*(Dif(Wgbz)*iwbz+Dif(Wgbz[-1])*iwbz[-1]) + 0.06*( 0.5*(Wgbz[-1]+Wgbz[-2])*iwbz +0.5*(Wgln[-1]+Wgln[-2])*(iwdi[-1]-.02) +0.5*(Wglp[-1]+Wglp[-2])*iwbz[-1] +0.5*(Wgll[-1]+Wgll[-2])*iwbz[-1]-Tisii[-1] ) $ = 0.5*(Dif(Wglkf)*iwbu*0.25+Dif(Wglkf[-1])*iwbu[-1]*0.25) + 0.06*((Wglkf[-1]+Wglkf[-2])*0.5*iwbu*0.25-Tisiu[-1]) $ = Dif(0.5*(Wilg+Wilg[-1])*iwlo) + 0.5*(Dif(Wzbg)*iwbz+Dif(Wzbg[-1])*iwbz[-1]) + 0.20*( (Wzbg[-1]+Wzbg[-2])*0.5*iwbz +(Wilg[-1]+Wilg[-2])*0.5*iwlo[-1] -Tisui[-1] ) $ = Dif(0.5*(Wfgv+Wfgv[-1])*iwbu) + 0.5*( Dif(Wflkg-Wfgv)*iwbu +Dif(Wflkg[-1]-Wfgv[-1])*iwbu[-1] ) + kwfga*( 0.5*(Wflkg[-1]-Wfgv[-1]+Wflkg[-2]-Wfgv[-2])*iwbu +0.5*(Wfgv[-1]+Wfgv[-2])*iwbu[-1]-Tisuu[-1] ) $ = Tibn[-1] + 0.5*( (Wblp+Wblp[-1])*iwlo -(Wblp[-1]+Wblp[-2])*iwlo[-1] ) + 0.5*( (Wbll+Wbll[-1])*iwlo -(Wbll[-1]+Wbll[-2])*iwlo[-1] ) - 0.5*( (Wpdb+Wpdb[-1])*iwde -(Wpdb[-1]+Wpdb[-2])*iwde[-1] ) - 0.5*( (Wldb+Wldb[-1])*iwde -(Wldb[-1]+Wldb[-2])*iwde[-1] )

FRML _GJDD

Dif(Tinn)

=

FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML FRML

Tioii Tiou Tion Tipn Tifpn Tipp2 Tippp Tipps Topk Topl Dif(Tii)

= = = = = = = = = = =

FRML _G FRML _G FRML _I

Tffpn Taoi Tfoi

= = =

FRML _G FRML _I

Taou Tfou

= =

FRML FRML FRML FRML

Tfon Tfpn Tffn Tfp1n

= = = =

_I _I _I _I _GJ_D _D _G _D _GJ_ _GJ_D _GJDD

_I _I _D _D

- 0.5*( (Wnlb+Wnlb[-1])*iwnz -(Wnlb[-1]+Wnlb[-2])*iwnz[-1] ) + 0.5*( (Wilg+Wilg[-1])*iwlo -(Wilg[-1]+Wilg[-2])*iwlo[-1] ) + 0.5*( (Wbdn+Wbdn[-1])*iwnz -(Wbdn[-1]+Wbdn[-2])*iwnz[-1] ) + 0.5*( (Wbvf+Wbvf[-1])*iwbu -(Wbvf[-1]+Wbvf[-2])*iwbu[-1] ) + 0.5*( (Wbqf+Wbqf[-1])*iwbu -(Wbqf[-1]+Wbqf[-2])*iwbu[-1] ) - 0.5*( (Wflb+Wflb[-1])*iwbu -(Wflb[-1]+Wflb[-2])*iwbu[-1] ) - 0.5*( (Wplb+Wplb[-1])*iwde -(Wplb[-1]+Wplb[-2])*iwde[-1] ) + 0.5*( (Wbdsn+Wbdsn[-1])*iwnz -(Wbdsn[-1]+Wbdsn[-2])*iwnz[-1] ) + 0.5*( (Wbbz-Wbbz[-1])*iwbz +(Wbbz[-1]-Wbbz[-2])*iwbz[-1] ) + 0.5*( (Wibz-Wibz[-1])*iwbz +(Wibz[-1]-Wibz[-2])*iwbz[-1] ) + 0.20*( 0.5*(Wbbz[-1]+Wbbz[-2])*iwbz +0.5*(Wibz[-1]+Wibz[-2])*iwbz +0.5*(Wblp[-1]+Wblp[-2])*iwlo[-1] +0.5*(Wbll[-1]+Wbll[-2])*iwlo[-1] +0.5*(Wbvf[-1]+Wbvf[-2])*iwbu[-1] +0.5*(Wbqf[-1]+Wbqf[-2])*iwbu[-1] -0.5*(Wflb[-1]+Wflb[-2])*iwbu[-1] -0.5*(Wplb[-1]+Wplb[-2])*iwde[-1] -0.5*(Wpdb[-1]+Wpdb[-2])*iwde[-1] -0.5*(Wldb[-1]+Wldb[-2])*iwde[-1] -0.5*(Wnlb[-1]+Wnlb[-2])*iwnz[-1] +0.5*(Wilg[-1]+Wilg[-2])*iwlo[-1] +0.5*(Wbdn[-1]+Wbdn[-2])*iwnz[-1] +0.5*(Wbdsn[-1]+Wbdsn[-2])*iwnz[-1] -Tibn[-1] ) $ Dif(0.5*(Wnvf+Wnvf[-1])*iwbu) + Dif(0.5*(Wnlb+Wnlb[-1])*iwnz) - Dif(0.5*(Wbdn+Wbdn[-1])*iwnz) - Dif(0.5*(Wbdsn+Wbdsn[-1])*iwnz) - Dif(0.5*(Wgln+Wgln[-1])*(iwdi-.02)) + 0.5*(Dif(Wnbz)*iwbz+Dif(Wnbz[-1])*iwbz[-1]) + 0.06*( 0.5*(Wnbz[-1]+Wnbz[-2])*iwbz +0.5*(Wnvf[-1]+Wnvf[-2])*iwbu[-1] +0.5*(Wnlb[-1]+Wnlb[-2])*iwnz[-1] -0.5*(Wbdn[-1]+Wbdn[-2])*iwnz[-1] -0.5*(Wbdsn[-1]+Wbdsn[-2])*iwnz[-1] -0.5*(Wgln[-1]+Wgln[-2])*(iwdi[-1]-0.02) -Tinn[-1] ) $ Tisii + Tisiu + Tiki + Tifoi $ Tisui + Tisuu + Tiku + Tifou $ Tiov + Tioii + Tior - Tiou $ Tien - Tion $ Tii/ktii $ Tipn - (Tinn-Tono[-1]) - Tii - Tibn $ ktippp * Tipp2 $ Tipp2 - Tippp $ ktopk*Yw $ ktopl1*(Yw+Yrp1) $ 0.5*(Dif(Wall)*iwbz+Dif(Wall[-1])*iwbz[-1]) + 0.5*(Dif(Walp)*iwbz+Dif(Walp[-1])*iwbz[-1]) + 0.5*(Dif(Wsbz)*iwbz+Dif(Wsbz[-1])*iwbz[-1]) + 0.5*(Dif(Wabz)*iwbz+Dif(Wabz[-1])*iwbz[-1]) + 0.06*( 0.5*(Wall[-1]+Wall[-2])*iwbz +0.5*(Walp[-1]+Walp[-2])*iwbz +0.5*(Wsbz[-1]+Wsbz[-2])*iwbz +0.5*(Wabz[-1]+Wabz[-2])*iwbz -Tii[-1] ) $ ktffpn*(Topl+Topk+Tifpn-Sdr/ksdr) $ Taoir + Typri + Tenfr + Tefr $ fIov*piov + Tiov + Tioii + Tior + Siafo + Sd + Sagb + Saso + Sak + Taoi + Tkoi $ Taour + Tefby + Tefbg - Tenu $ Co + piom*fIom + piob*fIob + Tiou - Sisuo + Ty + Taou + Tkou $ Tfoi - Tfou $ Tfen - Tfon - Tfrn $ Tffpn + Tffon $ Tfpn - Tffpn $

Bilag 2. Data for EU-ordninger mv. 1988-1996 Data for EU-overførslerne har hidtil være stillet til rådighed af Økonomiministeriet. Nedenstående data bygger på offentliggjorte tal fra offentlige finanser, Dst 5. kt. Tabellen viser for overførslerne mellem Danmark og EU i mio. kr. Tefe, Tefp1, Tefq, TefbBNI, Tefbmoms og Tefbpunkt er alle bruttostørrelser. Tefn er nettooverførslen fra EU til Danmark. Tefr er en residualpost mellem Tefe og en Feoga opgørelse og Tenfr er en residualpost, som fanger forskellen mellem Tenf og (Tefe + Tefr + Tefp1 + Tefq) - (TefbBNI + Tefbmoms + Tefbpunkt + Sim) Tenf1

År

Tefe1

Tefr2

Tefp13

Tefq3

TefbBNI1

Tenfr

Tefbmoms1

Tefbpunkt4

Sim5

1988 2129,8 6203,3 -352,6

2674,7

594

1173,7

0,0

5568,9

755

1840,3

1989 1502,8 5828,0

404,5

2470,0

658

-57,4

528,2

4415,6

1015

1841,7

1990 3013,1 5865,6 -292,3

3013,4

678

582,7

38,9

4109,7

837

1848,8

1991 1449,6 6120,2

856,9

3039,8

721

-186,1

1246,8

4723,1

956

2177,3

1992 1488,8 5446,7 -205,8

3302,3

997

688,3

1305,2

4682,3

671

2081,1

1993 3315,5 5711,9 -2006,7

4956,1

1032

3076,8

2423,7

4748,9

372

1910,0

1994 1229,2 4877,4 -242,9

4210,6

1633

799,3

2820,7

4882,5

401

1944,0

1995

1595 4137,2 -230,8

5029,8

1650

737,7

2085,4

5322,5

384

1937,0

1996

523,5 3103,5

348,1

5046,5

1655

589,8

2964,1

5146,3

217

1892,0

1997

1334,0 2858,1

0,0

4951,0

1480

3537,9

4036,9

5057,1

288,1

2147,8

1

Kilde: Skatteudtrækket fra 5.kt. Kilde: Adambk fra 0797. 3 Kilde: Statistiske efterretninger 1997:21, Nationalregnskab og offentlige finanser tabel 8 4 Indeholder Medansvarsafgift på korn og skummetmælk, EUs kul og stål, produktions- og lagerafgift af sukker. Kilde: Skatter og afgifter 1997 tabel 2.6. 5 Indeholder nettobetalingerne fra den danske stat til EU. Kilde: Skatter og afgifter 1997 tabel 2.6 2

Som det ses af ligningssystemet (1) s. 4, er Tefp1 yderligere opdelt i -Sipaa og en rest, Tefp1r, og Tefq opdelt i -Siqaa1 og en rest, Tefqr. I tabellen herunder ses disse opdelinger. År

Tefp1

1988

2674,7

0 2674,7

594

0

594

1989

2470,0

0 2470,0

658

0

658

1990

3013,4

0 3013,4

678

0

678

1991

3039,8

0 3039,8

721

0

721

1992

3302,3

0 3302,3

997

0

997

1993

4956,1

2568 2388,1

1032

422

610

1994

4210,6

3337

873,6

1633

747

886

1995

5029,8

4101

928,8

1650

730

920

1996

5046,5

4147

899,5

1655

606

1049

433

1047

1997

4951,0

-Sipaa Tefp1r

4251

700,0

Tefq

1480

-Siqaa1

Tefqr