EN 1990 DK NA:2010-05

Side 3 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05 Nationale valg A1.2.2 / tabel A1.1 Anbefalede værdier af ψψψψ - faktorer for bygninger Værdier anført i tabel A...

0 downloads 230 Views 146KB Size
DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner _______________________________________________________________________

Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg 2008. Tidligere udgaver, tillæg og oversigt over samtlige udarbejdede NA´er kan findes på www.Eurocodes.dk

Gyldighedsområde Dette NA fastsætter betingelserne for implementeringen af denne Eurocode i Danmark.

Indhold Dette NA indeholder de nationale valg, der er gældende i Danmark. Der skelnes mellem de nationale annekser, der henhører under Erhvervs- og Byggestyrelsen, dvs bygningskonstruktioner omfattet af Bygningsreglementet (forkortet ”Bygninger” i tabellen) og de nationale annekser der henhører under Vejdirektoratets Vejregler og Banedanmarks Banenormer, dvs konstruktioner iht Vejregler og Banenorm (forkortet ”Bro mv” i tabellen). De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i Eurocoden eller tilføjelse af supplerende vejledning. I dette NA er angivet: • • •

Oversigt over mulige nationale valg og valg samt supplerende information Nationale valg Supplerende (ikke modstridende) information, som kan være til hjælp for brugeren af Eurocoden

Der er med nummerering henvist til de afsnit, hvor der er valg og/eller supplerende information. Overskriften/emne er i det omfang det er muligt den samme som overskriften på afsnittet, men da der henvises til et mere detaljeret niveau end overskrifterne, er overskriften/emne i flere tilfælde præciseret.

Side 1 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Nationale valg samt oversigt over samtlige punkter, hvor der kan foretages nationale valg Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg er mulige og hvilke informative annekser, der er gældende/ikke gældende. Endvidere er angivet hvor der er givet supplerende information. Supplerende information findes sidst i dette dokument.

Punkt

Emne

A1.1

Anvendelsesområde (Forventet levetid) Lastkombinationer, generelt Ændringer i lastkombinationer af geografiske årsager Værdier forψ - faktorer

A1.2.1(1)

A1.2.2 / tabel A1.1 A1.3.1(1) / tabel A1.2(A)(C) A1.3.1(5)

A1.3.2 (Tabel A.1.3)

A1.4.2(2) A.1.4.3 A.1.4.4 Anneks B

Regningsmæssige lastværdier ved vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde Regningsmæssige lastværdier ved vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde: Valg af dimensioneringsmetode vedrørende fundering Regningsmæssige lastværdier i ved ulykkesdimensioneringstilfælde og seismiske dimensioneringstilfælde Anvendelseskriterier Deformationer og vandrette flytninger Svingninger

Anneks D

Styring af bygværkers konstruktionspålidelighed Basis for partialkoefficientmetoden og sikkerhedsanalyse Design baseret på forsøg

Anneks E

Robusthed

Anneks F

Partialkoefficienter for modstandsevne

Anneks C

Valg Bygninger Uændret

Supplerende information

Uændret

Nationalt valg Nationalt valg

Nationalt valg

Nationalt valg

National praksis Supplerende information Supplerende information Supplerende information Supplerende information Supplerende information Supplerende regler Supplerende regler

Side 2 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Nationale valg A1.2.2 / tabel A1.1 Anbefalede værdier af ψ - faktorer for bygninger Værdier anført i tabel A1.1. Tabel A1.1 ψ-faktorer for bygninger Last Nyttelast i bygninger, se EN 1991-1-1 Kategori A: arealer til boligformål Kategori B: kontorarealer Kategori C: større forsamlingsarealer Kategori D: butiksarealer Kategori E: erhverv og lagerarealer Kategori F: trafikarealer, bruttovægt ≤ 30 kN Kategori G: trafikarealer, 30 kN < bruttovægt ≤ 160 kN Kategori H: tage Snelast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E Ved kombination med dominerende vindlast ellers Vindlast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E ellers Temperatur

ψ0

ψ1

ψ2

0,5 0,6 0,6 0,6 0,8 0,6

0,3 0,4 0,6 0,6 0,8 0,6

0,2 0,2 0,5 0,5 0,7 0,5

0,6

0,4

0,2

0

0

0

0,6 0 0,3

0,2 0 0,2

0 0 0

0,6 0,3 0,6

0,2 0,2 0,5

0 0 0

Side 3 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

A1.3.1(1) / tabel A1.2(A)-(C) Regningsmæssige lastværdier ved vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde Lastkombinationer og partialkoefficienter for EQU, UPL, STR og GEO er anført i tabel A1.2(A), A1.2(B) og A1.2(C)

Tabel A1.2(A) Regningsmæssige lastværdier (EQU og UPL) (sæt A) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde

Permanente laster

Dominerende variabel last (*)

Øvrige variable laster

Ugunstige Gunstige (formel 6.10) KFI γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf KFI γQ,1 Qk,1 (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1.

KFI γQ,iψ0,iQk,i

NOTE 1 – Følgende værdier for γ benyttes: γGj,sup γGj,inf 1,1 0,9 #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt)

γQ,i 1,5#

γQ,1 1,5#

KFI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: – konsekvensklasse CC3: KFI = 1,1 – konsekvensklasse CC2: KFI = 1,0 – konsekvensklasse CC1: KFI = 1,0 Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner. NOTE 2 – Hvis der til opnåelse af statisk ligevægt tilføjes et anker eller lign., skal dette anker dimensioneres svarende til den regningsmæssige kraft, der mangler for at opnå statisk ligevægt.

Side 4 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Tabel A1.2(B) Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt B) Vedvarende og Permanente laster midlertidige dimensioneringstilfælde Ugunstige Gunstige (Formel 6.10a) γGj,inf Gkj,inf KFI γGj,sup Gkj,sup (Formel 6.10b) ξ KFI γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1.

Dominerende variabel last (*)

Øvrige variable laster

KFI γQ,1 Qk,1

KFI γQ,i ψ0,i Qk,i

NOTE 1 – Formel 6.10a og 6.10b benyttes og i formel 6.10a indgår kun permanente laster. NOTE 2 – Følgende værdier af γ og ξ anvendes: ξ=1,0 γGj,sup γGj,inf Tyngde af Tyngde af konstruktions- jord og dele grundvand

Tyngde af Tyngde af konstruktions- jord og dele grundvand

Formel 6.10a 1,2 1,0 1,0 Formel 6.10b 1,0 1,0 0,9 #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt)

1,0 1,0

γQ,1 γQ,1

γQ,i γQ,i

1,5#

1,5#

KFI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: – konsekvensklasse CC3: KFI = 1,1 – konsekvensklasse CC2: KFI = 1,0 – konsekvensklasse CC1: KFI = 0,9 Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner. Se også EN 1991 til EN 1999 for γ-værdier til tvangsdeformationer. NOTE 3 – De karakteristiske værdier af alle permanente laster fra en enkelt kilde multipliceres med γGj,sup, hvis den samlede resulterende lastvirkning er ugunstig, og med γGj,inf, hvis den samlede resulterende lastvirkning er gunstig. Eksempelvis kan alle laster hidrørende fra konstruktionens egenlast anses for at komme fra én kilde; dette gælder også, hvis der indgår forskellige materialer.

Side 5 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Tabel A1.2(C) Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt C), se note 2 Vedvarende og Permanente laster midlertidige dimensioneringstilfælde Ugunstige Gunstige (Formel 6.10) γGj,sup Gkj,sup γGj,inf Gkj,inf (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1. NOTE 1 – Følgende værdier for γ benyttes: γGj,sup γGj,inf Tyngde af Tyngde af konstruktions- jord og dele grundvand

Dominerende variabel last (*)

Øvrige variable laster

γQ,1 Qk,1

γQ,i ψ0,i Qk,i

γQ,1

γQ,i

1,5#

1,5#

Tyngde af Tyngde af konstruktions- jord og dele grundvand

1,0 1,0 0,9 #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt)

1,0

NOTE 2 – De regningsmæssige lastværdier anvendes kun i forbindelse med sæt A2 i NA til 1997-1. Note: Partialkoefficienterne i tabel A1.2(B) svarer til sæt A1 i NA til EN1997-1. Partialkoefficienterne i tabel A1.2(C) svarer til sæt A2 i NA til EN1997-1.

Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster (1) Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster bestemmes ved for laster, hvor usikkerheden på de enkelte spændingsvidder er beskrevet ved en variationskoefficient af størrelsesorden 30 %, at benytte en partialkoefficient lig 1,3. For laster, hvor variationskoefficienten er mindre end 10 %, benyttes en partialkoefficient lig 1,0. For andre værdier af variationskoefficienten fastlægges partialkoefficienten ved lineær interpolation. Variationskoefficienten kan være anført i forbindelse med lastspecifikationen.

Side 6 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

A1.3.1(5) Regningsmæssige lastværdier ved vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde - Valg af dimensioneringsmetode vedrørende fundering Dimensioneringsmetode 2 anvendes i DK for pæle og ankre. Dimensioneringsmetode 3 anvendes i DK for direkte fundering, jordtryk og stabilitet.

A1.3.2 Regningsmæssige lastværdier ved ulykkesdimesioneringstilfælde og seismiske dimensioneringstilfælde Lastkombinationer er anført i Tabel A1.3 Tabel A1.3 Regningsmæssige lastværdier til brug ved lastkombinationer ved ulykkesdimensioneringstilstande og seismiske dimensioneringstilstande Dimensioneringstilfælde

Permanente laster

Dominerende ulykkeslast eller seismisk last Ad

Ugunstige Gunstige Brand Gkj,sup Gkj,inf (Formel 6.11a/b) Ulykke i øvrigt Gkj,sup Gkj,inf Ad (Formel 6.11a/b) Seismisk Gkj,sup Gkj,inf Ad (Formel 6.12a/b) *) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1.

Ikke-dominerende variable laster* Eventuel primær Andre ψ1,1 Qk,1 ψ2,i Qk,i ψ2,1 Qk,1

ψ2,i Qk,i ψ2,i Qk,i

NOTE 1 - Den vandrette masselast benyttes til vurdering af konstruktionen for det seismiske dimensioneringstilfælde .

Vandret masselast omfatter last, der tages i regning for at sikre konstruktioners styrke og stabilitet over for små jordrystelser. Den vandrette masselast er den mindste vandrette last, som en konstruktion skal regnes påvirket af. Enhver lodret last regnes at kunne give anledning til vandret masselast. Vandret masselast regnes som bunden last. Vandret masselast regnes kun at kunne optræde samtidigt med den tilhørende lodrette last. Vandrette masselaster har angrebspunkt i tyngdepunkterne for de tilhørende lodrette laster og regnes at kunne virke i vilkårlig vandret retning, dog således at denne retning er fælles for alle de på samme tid optrædende vandrette masselaster. Den regningsmæssige værdi af den vandrette masselast, Ad fastsættes på grundlag af den lodrette last som: A = 1,5% ∑ Gk , j "+ " ∑ψ 2,i Q j ,i d

(

i ≥1

)

På tribuner regnes den vandrette masselast dog mindst til 15 % af den karakteristiske lodrette nyttelast i kategori C5, se EN 1991-1-1. Konstruktioner skal ikke undersøges for vandret masselast og vindlast virkende samtidigt.

Side 7 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

A1.4.2(2) Anvendelseskriterier Erfaringstal til A1.4.4 Svingninger er anført. A1.4.3 Deformationer og vandrette flytninger For anvendelsesgrænsetilstande, der vedrører konstruktionens funktionalitet og udseende henvises til EN 1992-1999 i stedet. Til A1.4.4 Svingninger Kravet til egenfrekvenser kan tage udgangspunkt i erfaringstallene anført i tabel A1.4. Hvis der foretages en mere detaljeret analyse vil konstruktionens funktion normalt være tilfredsstillende, når spredningen på konstruktionens accelerationer stammende fra den anførte last ikke overskrider grænseaccelerationen i tabellen. Risikoen for en ikke-tilfredsstillende funktion øges med voksende spændvidde, og risikoen er især stor for lette og svagt dæmpede konstruktioner. For disse konstruktioner giver egenfrekvenskravet i tabellen ikke altid tilfredsstillende funktion. Tabel A1.4 Erfaringstal for acceptable egenfrekvenser og grænseaccelerationer Konstruktion

Last

Tribuner, fitnesscentre, sportshaller og forsamlingslokaler Boliger Kontorlokaler

Rytmisk personlast

Ganglast Ganglast

Normalt tilfredsstillende funktion ne > 10 Hz

Ofte ikketilfredsstillende funktion ne < 6 Hz

Grænseacceleration i % af tyngdeacceleration 10 %

ne > 8

ne < 5

0,1 % 0,2 %

Hz ne > 8 Hz

Hz ne < 5 Hz

NOTE – Egenfrekvenser og accelerationer beregnes under normal brug, hvor den fluktuerende last typisk er væsentligt mindre end lasten svarende til den kvasi-permanente kombination specificeret i afsnit 6.5.3.

Side 8 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Supplerende, (ikke modstridende) information Anneks B Styring af bygværkers konstruktionspålidelighed Anneks kan benyttes med følgende ændringer: - tabel B1 (konsekvensklasser) - tabel B2 (minimumsværdier for sikkerhedsindeks) - afsnit B4 (kontrol af projektering) - afsnit B5 anvendes ikke i Danmark - afsnit B6 anvendes ikke Tabel B1 Definition af konsekvens klasser Konsekvensklasse Konsekvenser af eventuel skade CC3 Høj risiko for tab af menneskeliv, eller de høj økonomiske, sociale konsekvensklasse eller miljømæssige konsekvenser er meget store.

CC2 middel konsekvensklasse

CC1 lav konsekvensklasse

Eksempler –

bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor – bygninger med store spændvidder, såfremt de ofte benyttes af mange personer, fx til koncert, sport, teater eller udstilling – tribuner – større vejbroer og tunneler – større master og tårne – større siloer nær bebyggelse – dæmninger og lignende konstruktioner, hvor brud vil medføre store skader. Bygninger eller konstruktioner der ikke hører til CC3 eller CC1

Middel risiko for tab af menneskeliv. Økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er betydelige. Lav risiko for tab af – menneskeliv, og de økonomiske, sociale og miljømæssige – konsekvenser er små eller ubetydelige. – –

1- og 2-etagesbygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, fx lagerbygninger, skure og mindre landbrugsbygninger mindre master og tårne, herunder almindelige gademaster mindre siloer sekundære konstruktionsdele, fx skillevægge, vindues- og døroverliggere og beklædninger.

(1) Konsekvenser for nabokonstruktioner og omgivelser kan være afgørende ved fastlæggelse af konsekvensklassen.

Side 9 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

(2) Konstruktionsdele, der ikke indgår i hovedkonstruktionen, kan ofte henføres til en lavere konsekvensklasse end hovedkonstruktionen. NOTE – Hovedkonstruktionen er den del af en bærende konstruktion, hvor et svigt vil have betydelig konsekvens for konstruktionens sikkerhed og funktion. Som eksempler på konstruktionsdele, der ofte ikke indgår i hovedkonstruktionen kan nævnes tage, selvstændige dæk, trapper og altaner.

Tabel B2 Minimum værdier for sikkerhedsindeks β (brudgrænsetilstande) for referenceperiode lig 1 år Sikkerhedsklasse RC3 svarende til CC3 RC2 svarende til CC2 RC1 svarende til CC1

Minimumsværdier for β 4.7 4.3 3.8

NOTE

Ved bestemmelse af sikkerhedsindekset for RC2 benyttes at permanente laster er Normalfordelte og variable laster Gumbelfordelte. Alle styrkeparametre og modelusikkerheder antages Lognormalfordelte. Information om valg af variationskoefficienter kan findes i (Arbejdsnotater ifm. revision af DS409:2006 ’Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner’, DS december 2006). Sikkerhedsindekset β er defineret i anneks C.

B4 Projekteringskontrol (1) Projekteringskontrol omfatter kontrol af det projektmateriale der vedrører de bærende konstruktioner, dvs. projektgrundlag, statiske beregninger, tegninger/modeller og udførelsesspecifikationer. Projektgrundlaget er de specifikationer der ligger til grund for projekteringen, herunder statisk system og virkemåde, robusthed, brand, materialedata, lastdata etc. NOTE – Kontrollen skal medvirke til at sikre: – at projektgrundlagets forudsætninger er korrekte og er benyttet til grundlag for projekteringen, – at de i de statiske beregninger gjorte forudsætninger er indarbejdet korrekt i øvrige projektmateriale, – at tegninger og udførelsesspecifikationer er dækkende for udførelse af de bærende konstruktioner. (2)

Alle kontroller, undtagen egenkontrol, skal dokumenteres i henhold til på forhånd udarbejdede retningslinier. Metode, omfang, eventuelle fokuspunkter og resultat af kontrollen skal fremgå af dokumentationen.

(3)

For alt projektmateriale skal det være angivet hvilke personer der har forestået henholdsvis udarbejdelse og kontrol.

(4)

For de konstruktioner i konsekvensklasse CC3, hvor konsekvenserne af svigt er særlige alvorlige, gælder særlige krav til kontrollen.

Side 10 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

(5)

Som eksempler på konstruktioner, der er omfattet af (4) kan nævnes: – bygninger med mere end 15 etager over terræn, såfremt de benyttes til ophold for personer, fx til bolig, kontor eller undervisning – hospitaler med mere end 5 etager over terræn – industribygninger, hvor svigt har særlig stor samfundsmæssig konsekvens – bygninger med store spændvidder, såfremt de benyttes af mange personer, fx til koncert, teater, udstillinger, sport eller forlystelser – tribuner.

(6)

Der benyttes følgende kontroltyper ved projektering: egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol. Kontroltyperne er defineret i tabel B4a.

Tabel B4a Definition af kontroltyper Kontroltype Egenkontrol Uafhængig kontrol

Definition Kontrol udført af den person, der har forestået projekteringen. Kontrol udført af personer, der ikke har medvirket ved projekteringen af bygværket. Kontrol udført af en organisation, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk forbunden med den/de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket.

Tredjepartskontrol

(7)

Minimumskravene til kontroltype afhænger af hvilken konsekvensklasse konstruktionen er henført til. Minimumskravene er angivet i tabel B4b.

Tabel B4b Minimumskrav til kontroltype for projektmateriale Konsekvensklas se CC1 CC2 CC3) CC3 hvis omfattet af (4)

Egenkontrol X X X X

Uafhængig kontrol X *) X X

Tredjepartskontrol

X

*) Krav om uafhængig kontrol gælder i CC2 kun projektgrundlaget. For øvrigt projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af bygværket. B6 Partialkoefficienter for modstandsevne Kommentar: Dette afsnit anvendes ikke. Der henvises til anneks F (7) for supplerende regler vedrørende fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne afhængigt af kontrolklassen. Anneks C Basis for partialkoefficientmetoden og sikkerhedsanalyse

Side 11 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Anneks kan benyttes med ændret tabel C2 (tilsigtede sikkerhedsindekser). Tabel C2 Tilsigtet sikkerhedsindeks β for konstruktionsdele i klasse RC2 1 Grænsetilstand

Tilsigtet sikkerhedsindeks 1 år 4,3

50 år 3,3 1,5 til 3,3 2 1,5

Brud Udmattelse Anvendelse (irreversibel) 2,9 1 Se anneks B. 2 Afhænger af graden af inspektions- og reparationsmulighed samt i hvilket omfang skader kan tolereres.

Anneks D Design baseret på forsøg Anneks kan benyttes undtagen D7.3 og D8.3, se kommentar. Kommentar: Anneks D kan benyttes til kontrol af karakteristiske værdier og til fastlæggelse af karakteristiske værdier og designværdier. Afsnit D7.3 og D8.3 kan ikke benyttes, da disse forudsætter et sikkerhedsniveau svarende til β = 3,8 og anvendelse af designværdien metoden i anneks C. I stedet henvises til anneks F, hvor fastlæggelse af materiale partialkoefficienter og designværdier er beskrevet.

Supplerende (ikke modstridende) informationer Anneks E Robusthed Supplerende regler for eftervisning af robusthed Dette anneks kan benyttes ved undersøgelse af robusthed, se 2.1.4(P) – 2.1.5(P). (1) En konstruktion er robust, når: – de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, eller – der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter. (2) Som eksempler på utilsigtede påvirkninger og defekter kan nævnes: – uforudsete lastvirkninger – utilsigtede afvigelser mellem konstruktionens faktiske virkemåde og de anvendte beregningsmodeller – utilsigtede afvigelser mellem det udførte projekt og projektmaterialet – uforudsete geometriske imperfektioner – uforudsete sætninger – uforudset nedbrydning

Side 12 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

En forøget robusthed kan i visse tilfælde også medvirke til at formindske konsekvensen af eventuelle grove fejl, om end en eftervisning af robusthed hverken kan eller må betragtes som en dimensionering mod grove fejl. (3) Robusthed er nærmere behandlet i DS/INF 146, Robusthed – Baggrund og principper. (4) En konstruktions robusthed skal stå i forhold til konsekvenserne af et svigt af konstruktionen. Der stilles kun krav til dokumentation af robusthed for konstruktioner i konsekvensklasse CC3. For konstruktioner i konsekvensklasse CC2 skal der dog foreligge en vurdering af robustheden. Detaljeringen af vurderingen skal øges i tilfælde af større spændvidder, store koncentrerede laster, få understøtninger og specielle (sjældne eller nye) konstruktionstyper. (5) En robust konstruktion opnås ved et hensigtsmæssigt valg af materialer, overordnet statisk princip og konstruktionsopbygning samt ved hensigtsmæssig udformning af nøgleelementer. Et nøgleelement er en begrænset del af konstruktionen, der trods sin begrænsning i omfang har en central betydning for konstruktionens robusthed, således at et eventuelt svigt af dette bevirker, at hele konstruktionen eller betydende dele af konstruktionen svigter. (6) Hvor der stilles krav til dokumentation af robusthed, skal der udarbejdes en teknisk-faglig redegørelse, hvori det eftervises, at mindst et af de i (1) anførte kriterier for robusthed er opfyldt. Det vil sige enten: – – –

ved eftervisning af, at de afgørende dele af konstruktionen, det vil sige nøgleelementer, kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, jf. (2), eller ved eftervisning af, at der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter (’bortfald af element’), se (7)-(8), eller ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer, således at hele konstruktionen, hvori de indgår, opnår mindst samme systemsikkerhed som en tilsvarende konstruktion, hvor robustheden er dokumenteret ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed ved ’bortfald af element’.

Den teknisk-faglige redegørelse skal ud over selve eftervisningen indeholde en kritisk gennemgang af den konstruktive opbygning, herunder identifikation af nøgleelementer og af lastscenarier. Eftervisning af at det første kriterium er opfyldt er kun muligt i særlige tilfælde, hvorfor eftervisningen normalt skal ske ved eftervisning af et af de to sidstnævnte kriterier. (7) Hvor robusthed eftervises ved ’bortfald af element’, kan det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etager fastlægges som: 15 % af etagearealet på to over hinanden liggende etager ved bortfald af element som defineret i (8) dog maks. 240 m2 pr. etage og maks. 360 m2 i alt. Tilstrækkelig bæreevne eftervises i en ulykkesdimensioneringstilstand ved formel (6.11 a/b), se tabel A1.3 (8) Robusthed eftervist ved ’bortfald af element’ kan for husbygnings- og tribunekonstruktioner anses opfyldt, såfremt det eftervises, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, selvom en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Det antages, at ødelæggelsen kan omfatte, hvad der svarer til det maksimalt tilladte kollapsomfang jf. (7), herunder:

Side 13 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

– –

enten en dækkonstruktion og en vilkårlig søjle, eller en dækkonstruktion og et vilkårligt 3 m langt vægstykke i længde- eller tværretningen.

En konstruktions evne til at bevare sin sammenhæng efter et svigt af det angivne omfang er primært betinget af, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, det vil sige at konstruktionen eller større dele af den, ikke må være omdannet til en mekanisme. Hvis denne betingelse er opfyldt, vil en overslagsmæssig beregning være tilstrækkelig. (9) Hvor robusthed eftervises ved indførelse af en ekstra sikkerhed på nøgleelementer, kan dette normalt ske ved at benytte en materialepartialkoefficient γM, der er øget med faktoren 1,2 i forhold til værdien anført i 6.3.5. Modelmæssigt svarer dette til, at et system med nøgleelementer i serie får samme systemsikkerhed som et system med elementer i et parallelsystem. Det bør dog generelt ved konstruktionsudformningen tilstræbes, at en konstruktions robusthed så vidt muligt kan dokumenteres uden anvendelse af ekstra sikkerhed på nøgleelementer. Såfremt ekstrasikkerhed på nøgleelementer anvendes, bør det imidlertid sikres, at konstruktionens modstandsdygtighed over for utilsigtede påvirkninger og defekter reelt forbedres. NOTE – Eksempelvis vil robustheden af pendulsøjler i en husbygningskonstruktion almindeligvis ikke være tilstrækkeligt sikret ved anvendelsen af faktoren 1,2, medmindre der samtidigt gennem hver etageadskillelse anordnes konstruktiv sammenhæng i form af en gennemgående træk- og forskydningsforbindelse i søjlen. (10) I konstruktionsnormerne kan der være angivet retningslinjer for, hvordan tilstrækkelig robusthed sikres.

Anneks F (informativt) Partialkoefficienter for modstandsevne Supplerende regler for fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne

(1) Den regningsmæssige værdi af bæreevnen, Rd, bestemmes enten af formel (6.6a), når bestemmelsen sker på grundlag af regningsmæssige styrkeparametre og en beregningsmodel eller af formel (6.6c), når bestemmelsen sker på grundlag af målte karakteristiske bæreevner. (2) Partialkoefficienterne på styrkeparametre og bæreevner bestemmes af følgende udtryk: (6.6a):

γ M = γ mγ R γm =γ4 γ R = γ 1γ 2γ 3

(6.6c):

γ M = γ 1γ 3γ 4

Side 14 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

hvor delpartialkoefficienterne tager hensyn til følgende forhold: γ1 svigtform, se tabel F.2 γ2 usikkerhed relateret til beregningsmodel, se tabel F.3 γ3 omfang af kontrol, se tabel F.4 γ4 usikkerhed på målt styrkeparameter eller bæreevne, se tabel F.1. (3) Opdelingen af partialkoefficienterne i delpartialkoefficienter er ikke udtryk for en sandsynlighedsteoretisk hensyntagen alene til de forhold, der er knyttet til den enkelte delpartialkoefficient. (4) Delpartialkoefficienten γ 4 afhænger af variationskoefficienten for målt styrkeparameter eller bæreevne. Variationskoefficienten skal inkludere usikkerhed knyttet til omsætning fra laboratorieforhold til forholdene i en virkelig konstruktion. γ 4 er givet i tabel F.1. Tabel F.1 - Delpartialkoefficient γ 4 for målt styrkeparameter eller bæreevne Variationskoefficient for målt styrkeparameter eller bæreevne

≤5 %

10 %

15 %

20 %

25 %

30 %

γ4

1,15

1,20

1,25

1,30

1,35

1,40

(5) Delpartialkoefficienten γ 1 afhænger af svigttypen for konstruktionen. γ 1 er givet i tabel F.2. Uvarslet referer til svigt, der sker uden forudgående varsel (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og at bæreevnen falder væsentligt umiddelbart efter svigt (fx ved stabilitetssvigt eller sprødbrud). Varslet uden bæreevnereserve referer til svigt, hvor udtømt bæreevne varsles (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og bæreevnen bevares nogen tid efter varslet. Varslet med bæreevnereserve referer til svigt, hvor bæreevnen stiger (fx som følge af tøjningshærdning) efter formelt svigt er indtruffet (fx ved overskridelse af tilladelig tøjning). Hvis bæreevnereserven er udnyttet i beregningsmodellerne skal svigttypen sættes til ’Varslet uden bæreevnereserve’. Tabel F.2 - Delpartialkoefficient γ 1 afhængig af svigttype Svigttype

γ1

Varslet med Varslet uden Uvarslet bæreevnereserve bæreevnereserve 0,90 1,00 1,10

(6) Delpartialkoefficienten γ 2 afhænger af variationskoefficienten for beregningsmodellen. Variationskoefficienten fastlægges ved sammenligning af bæreevner bestemt ved forsøg med konstruktionselementer og bestemt med beregningsmodellen, idet der anvendes målte/givne styrkeparametre og geometriske størrelser. Undtagelsesvist kan variationskoefficienten fastlægges ved skøn. γ 2 er givet i tabel F.3.

Side 15 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05

Tabel F.3 - Delpartialkoefficient γ 2 for usikkerhed på beregningsmodel Variationskoefficient beregningsmodel

γ2

for ≤ 5 % 1,05

10 %

15 %

20 %

25 %

1,10

1,15

1,20

1,25

(7) Delpartialkoefficienten γ 3 afhænger af kontrolklassen ved produktion af komponenter. Kravene til kontrolklasse kan være anført i EN 1992 til EN 1999 samt i de danske nationale annekser til disse. γ 3 er givet i tabel F.4 Anvendelse af skærpet kontrolklasse forudsætter, at der benyttes en tredjepartskontrol. Tabel F.4 - Delpartialkoefficient γ 3 afhængig af omfang af kontrol Kontrolklasse

γ3

Skærpet 0,95

Normal 1,00

Lempet 1,10

(8) I (2) dækker γ 4 variationen af styrkeparameteren. Gennem kontrol af styrkeparameteren vil det være muligt at opnå en vurdering af såvel den karakteristiske værdi som variationskoefficienten, der kan adskille sig fra det forudsatte ved partialkoefficientfastsættelsen, se EN1992-EN1998. (9) Ved undersøgelser af ulykkesdimensioneringstilfælde og seismiske dimensioneringstilfælde (vandret masselast) anvendes partialkoefficienten γ M = 1,0 medmindre andet er anført i EN 1992, EN 1993, EN 1994, EN 1995, EN 1996, EN 1997, EN 1998 eller EN 1999.

Side 16 af 16 DS/EN 1990 DK NA, 2010-05