Danmarks Udenrigs konomi

Danmarks udenrigsøkonomi 2013 Rettet i forhold til oprindelig version (5. december 2014) Rettelser i tabel 4.5 og 4.6 på side 44+45 Rettelser er marke...

0 downloads 122 Views 2MB Size
Danmarks udenrigsøkonomi 2013

Danmarks udenrigsøkonomi 2013

Rettet i forhold til oprindelig version (5. december 2014) Rettelser i tabel 4.5 og 4.6 på side 44+45 Rettelser er markeret med rødt.

Danmarks udenrigsøkonomi 2013 Udgivet af Danmarks Statistik December 2014 Oplag: 100 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect

Trykt udgave: Pris: 105,00 kr. inkl. 25 pct. moms. Prisen er ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse Kan købes på

www.schultzboghandel.dk/ [email protected] Tlf. 43 22 73 00

ISBN 978-87-501-2154-1 ISSN 1904-0989

Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/UdenrigsOko ISBN 978-87-501-2155-8 ISSN 1904-0997 Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: [email protected] www.dst.dk

Signaturforklaring 0 0,0 ● .. ... -

} Mindre enden halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning for usikker til at angives Oplysning foreligger ikke Nul

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

© Danmarks Statistik 2014 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord Danmarks udenrigsøkonomi giver en kortfattet, bred samfundsmæssig beskrivelse af Danmarks økonomiske samkvem med udlandet. Mere detaljerede tal findes på www.statistikbanken.dk under temaerne udenrigshandel samt nationalregnskab og betalingsbalance. Her er der nem og gratis adgang til alle de data, Danmarks Statistik løbende offentliggør. Temakapitlet i dette års publikation belyser udviklingen i betalingsbalancens løbende poster gennem de seneste 60 år. Efter årtier med underskud, der gjorde betalingsbalancen til et centralt tema i samfundsdebatten, har der – bortset fra 1998 – været overskud siden 1990. Temakapitlet viser bl.a., at perioden med vedvarende overskud på balancen – skabt af overskud på vare- og tjenestehandlen – har medført, at udlandsgælden i dag er afløst af en nettoformue over for udlandet. Danmark er med andre ord blevet en ”kreditor-nation”, hvor formueindkomsten fra udlandet bidrager til vores forbrugsmuligheder. Publikationen er udarbejdet af en redaktionsgruppe i kontoret for udenrigsøkonomi i Danmarks Statistik og redigeret af fuldmægtig Agnes Nansen Urup og afdelingsleder Bente Ottosen. Temakapitlet er udarbejdet af chefkonsulent Dan Knudsen fra ADAM gruppen med bidrag fra kontorchef Niki Saabye fra Danmarks Nationalbank. Tabelafsnittet er udarbejdet af afdelingsleder Jytte Jeppesen og afdelingsleder Pia Nielsen.

Danmarks Statistik, december 2014

Jørgen Elmeskov Casper Winther

5

Indhold Sammenfatning ..........................................................................6 1.

Fra under- til overskud på betalingsbalancen ..........................9

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7

Indledning .....................................................................................9 Betalingsbalancen gennem 60 år .................................................9 Betalingsbalance og arbejdsløshed ............................................11 Betalingsbalancen som opsparingsoverskud ..............................12 Betalingsbalancens hovedkomponenter .....................................15 Eksportens markedsandel ..........................................................19 Skal der være overskud på betalingsbalancen? .........................21

2.

Danmark i det åbne samfund ...................................................25

2.1 Danmarks konkurrenceevne .......................................................29 2.2 Mængde- og prisudviklingen i udenrigshandlen..........................30 2.3 Bytteforholdet..............................................................................31 3.

Betalingsbalancen.....................................................................33

3.1 Danskere og udlændinge ............................................................35 3.2 Betalingsbalancen og Kapitalbalancen .......................................36 4.

Den samlede udenrigshandel...................................................38

4.1 Udenrigshandel med varer..........................................................39 4.2 Udenrigshandel med tjenester ....................................................50 5.

Hvordan statistikken produceres.............................................56

5.1 Udenrigshandel med varer..........................................................56 5.2 Udenrigshandel med varer i betalingsbalance-statistikken .........60 5.3 Udenrigshandel med tjenester ....................................................61 6.

Korttidsstatistik .........................................................................64

7.

Supplerende tabeller .................................................................68

6

Sammenfatning Temakapitel: Fra under- til overskud på betalingsbalancen

Årets temakapitel analyserer udviklingen i betalingsbalancen i de seneste 60 år, hvor årtiers underskud i dag er vendt til store overskud. I 1950’erne svingede betalingsbalancens årlige saldo mellem over- og underskud, og i de følgende tre årtier var der underskud hvert år undtagen i 1963. Siden 1990 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster i alle år bortset fra 1998.

Overskud på betalingsbalancen samtidig med lav arbejdsløshed

Underskuddet på betalingsbalancen satte i høj grad dagsordenen for datidens økonomiske politik, fx ”kartoffelkuren” i 1986. I dag er der stort overskud på betalingsbalancen og mindre politisk fokus på betalingsbalancen. Overgangen fra de store underskud i 1980’erne til det nuværende overskud afspejler, at økonomiens samlede opsparing er øget. Forbedringen af betalingsbalancen efter rekordunderskuddet i 1986 var i første omgang ledsaget af en betydelig forøgelse af arbejdsløsheden, men arbejdsløsheden faldt igen. Set over hele forløbet fra 1980’erne til i dag er betalingsbalancen ikke blevet forbedret på bekostning af beskæftigelsen.

Fra udlandsgæld til -formue

Det vedvarende overskud på balancen siden 1990 er skabt af overskud på vare- og tjenestehandlen. Det har medført, at udlandsgælden i dag er afløst af en nettoformue over for udlandet, som ikke belaster balancen med store rentebetalinger til udlandet. Danmark er blevet en ”kreditor-nation”, hvor formueindkomsten fra udlandet bidrager til vores forbrugsmuligheder.

Industrieksportens markedsandel er faldet, men prisen på dansk eksport er steget

Forbedringen af overskuddet på betalingsbalancen har ikke været trukket af stigende markedsandele på vores eksportmarkeder. Tværtimod har industrieksportens mængdemæssige markedsandel været faldende. Dette skal ses i lyset af, at ”markedet” er vokset hurtigere end den danske eksport som følge af en stor stigning i vores handelspartneres import – ikke mindst fra Kina. Prisen på de danske eksportvarer har på den anden side været stigende og har dermed kompenseret for forringelsen af den lønmæssige konkurrenceevne, som - bortset fra de senere år - har fundet sted siden starten af 1990’erne.

Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP

Dansk økonomi er i højere og højere grad blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dette afspejles af, at den danske udenrigshandel udgør en stigende andel af den samlede danske økonomi. I 1973 udgjorde importen af varer og tjenester 30 pct. af BNP. I 2013 var denne andel vokset til 49 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1973 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var vokset til 54 pct. i 2013.

Tjenestehandlen er vokset stærkest

Globaliseringen har medført, at Danmarks tjenestehandel er vokset betydeligt hurtigere end varehandlen. I midten af 1970’erne udgjorde importen af tjenester kun 6 pct. af BNP. I de seneste fem år har denne andel udgjort 17 pct. For eksporten kan man se samme udvikling.

7 I midten af 1970’erne udgjorde tjenesteeksporten 8 pct. af BNP, mens andelen udgjorde 20 pct. i perioden 2009-2013. Især i de seneste 15 år er denne udvikling gået stærkt. Handelsbalanceoverskud på 78 mia. kr.

I 2013 havde Danmark et overskud på varehandlen på ca. 78 mia. kr. Vareeksporten var på 620 mia. kr., og vareimporten beløb sig til 542 mia. kr. Efter store fald i 2009 er udenrigshandlen igen steget væsentligt, og eksporten er tilbage på niveauet før krisen, mens importen halter lidt efter.

Udenrigshandel med varer domineres af få lande

Danmark handler med flere end 200 lande, men handlen er domineret af få lande. Der er en klar overvægt af EU-lande blandt de ti største eksport- og importlande. Tyskland, Sverige og Storbritannien har med en samlet andel af Danmarks udenrigshandel på 39 pct. en særlig betydning for Danmarks varehandel med udlandet. Blandt de ti største eksportmarkeder er de eneste lande, der ikke er EU-medlemmer, USA, Norge og Kina, mens Kina og Norge er de eneste importlande i top ti.

Import af forbrugsvarer, eksport af industrivarer

Danmarks varehandel med udlandet kan karakteriseres ved, at importen domineres af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, mens eksporten består af landbrugsprodukter, olie og en bred vifte af industriprodukter. Farmaceutiske og kemiske produkter samt maskiner og instrumenter er de store varegrupper i industrieksporten, men også beklædning og fødevarer er betydende eksportvarer.

Fortsat stort overskud på tjenestehandlen

Der var et overskud på tjenestehandlen med udlandet på 42 mia. kr. i 2013. Overskuddet på tjenestehandlen har været stigende i de seneste år, men faldt væsentligt i 2009 som følge af den globale økonomiske krise. I 2010 steg overskuddet igen væsentligt for at falde lidt i 2011. I 2012 og 2013 steg det dog igen. Danmark eksporterede tjenester for 397 mia. kr. i 2013, mens importen af tjenester udgjorde 355 mia. kr.

USA, Tyskland og Sverige dominerer tjenestehandlen

På eksportsiden var USA også i 2013 Danmarks vigtigste handelspartner på tjenesteområdet med tjenester inden for søtransport som langt den vigtigste gruppe. På importsiden var Tyskland også i 2013 den vigtigste handelspartner. Søtransport er også i forhold til Tyskland en dominerende tjenestegruppe, men også rejser og vejtransport er meget væsentlige i den danske import af tjenester fra Tyskland.

Søtransport er væsentligste tjenestepost

Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. Lidt over halvdelen af Danmarks tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, der i 2013 udgjorde 201 mia. kr.

Uddybende oplysninger om statistikken i kapitel 5-7

I kapitel 5 beskrives, hvorledes statikken på udenrigshandel med varer og tjenester produceres, og kapitel 6 om korttidsstatistik beskriver en række forhold omkring anvendeligheden af korttidsstatistik. I kapitel 7 findes en række uddybende tabeller om Danmarks udenrigsøkonomi.

9

Fra under- til overskud på betalingsbalancen 1.1

Indledning

Tre årtiers underskud vendt til overskud

Betalingsbalancen er et regnskab over Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. I 1950’erne svingede betalingsbalancens årlige saldo mellem over- og underskud, og i de følgende tre årtier var der underskud hvert år undtagen 1963. Betalingsbalanceunderskuddet satte i høj grad dagsordenen for datidens økonomiske politik. I dag er billedet vendt 180 grader, og underskuddet er blevet til et stort overskud.

Større opsparing nu end i 1980’erne

Saldoen på betalingsbalancen over for udlandet svarer pr. definition til den samlede private og offentlige opsparing minus de samlede private og offentlige investeringer, og overgangen fra de store underskud i 1980’erne til det nuværende overskud afspejler, at økonomiens samlede opsparing er øget. Den offentlige opsparing ligger på et højere niveau end i 1980’erne, og udbygningen af den obligatoriske pensionsopsparing har øget den private opsparing.

Også høj arbejdsløshed i 1980’erne

I 1980’erne var underskuddet på betalingsbalancen ledsaget af en høj arbejdsløshed, så det var ikke nok at spare mere op ud af given indkomst for at forbedre betalingsbalancen. Der var også brug for at øge produktionen af hensyn til beskæftigelsen. Forbedringen af betalingsbalancen siden 1980’erne var i en periode ledsaget af en betydelig forøgelse af arbejdsløsheden; men arbejdsløsheden faldt igen. Set over hele forløbet er forbedringen af betalingsbalancen ikke sket på bekostning af beskæftigelsen.

1.2

Betalingsbalancen gennem 60 år

Betalingsbalancen afspejler konjunkturudviklingen

I de seneste godt 60 år har betalingsbalancens saldo bevæget sig i et interval mellem underskud på 5-6 pct. af BNP og overskud på 7 pct. af BNP. Man kan både se udsving fra år til år og nogle lidt mere systematiske flerårige udsving. Sidstnævnte udsving afspejler, at importen er påvirket af konjunktursving i den indenlandske økonomiske aktivitet. Når aktiviteten stiger, stiger importen. Dansk eksport er tilsvarende påvirket af konjunktursving i aftagerlandene.

Underliggende udvikling påvirker også

Dertil kommer den underliggende trendmæssige udvikling, som kan flytte betalingsbalancens niveau over en årrække. Fx kan betalingsbalancens udvikling fra midt i 1980’erne til i dag beskrives som en kombination af konjunktursving og et underliggende løft af betalingsbalancens niveau.

10 30 år med underskud

Figur 1.1

I 1950’erne svingede betalingsbalancen omkring nul med både underog overskud, og overskuddene afspejlede ofte, at den økonomiske politik blev strammet af hensyn til betalingsbalancen. Dengang gjorde den udbredte regulering af de internationale kapitalbevægelser det svært at finansiere et betalingsbalanceunderskud. I 1960’erne var der fortsat fokus på betalingsbalancen, men liberaliseringen af de internationale kapitalbevægelser gjorde det lettere at låne i udlandet. Dermed kunne man bedre tillade sig et underskud. Bortset fra 1963, hvor den såkaldte ”helhedsløsnings” økonomiske stramning bidrog til at skabe et beskedent overskud, var der underskud på betalingsbalancen helt frem til 1990, jf. figur 1.1. Betalingsbalancen 1953-2013 Pct. af BNP 8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8 1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 Kilde: 65 år i tal og ADAM’s databank.

Oliekriser gav mindre, men dyrere import

De to oliekriser omkring henholdsvis 1974 og 1980 dæmpede den økonomiske aktivitet og dermed importen, men samtidig steg prisen på importeret energi, og den højere importpris - samt det internationale tilbageslag på Danmarks eksportmarkeder - modvirkede betalingsbalancens reaktion på den indenlandske konjunkturnedgang. Underskuddet på betalingsbalancen kulminerede med 5,5 pct. af BNP i 1986, hvor den indenlandske efterspørgsel boomede - ikke mindst som følge af det rentefald, der fulgte, efter at fastkurspolitikken var blevet annonceret i 1982.

Kartoffelkur og højere afgifter med til at skabe overskud

Det store betalingsbalanceunderskud i midten af 1980’erne udløste i 1986 en betydelig stramning med afgiftsforøgelser og et indgreb mod forbrugslån, den såkaldte ”kartoffelkur”. Desuden blev rentefradragets skatteværdi reduceret af skattereformen i 1987. Det internationale olieprisfald i 1986 og ikke mindst det kraftige tilbageslag oven på det indenlandske boom i midten af 1980’erne forbedrede betalingsbalancen, som gik i overskud i 1990.

11 Overskud bevaret trods opsving

Det var en vigtig vending, at betalingsbalancen blev positiv. Men det var vigtigere, at den positive betalingsbalance stort set blev bevaret under det økonomiske opsving, der startede oven på det konjunkturmæssige lavpunkt i 1993.

Særligt stort overskud i de seneste år

Der kom kun et enkelt år med underskud, nemlig 1998, hvor man strammede finanspolitikken (”pinsepakken”) for at undgå flaskehalsproblemer og overophedning. Derefter vendte betalingsbalanceoverskuddet tilbage, og selv under overophedningen omkring 2006 var der overskud på betalingsbalancen. De seneste år har betalingsbalanceoverskuddet været særlig højt, fordi den lave indenlandske efterspørgsel ovenpå finanskrisen har reduceret importen.

1.3

Betalingsbalance og arbejdsløshed

Det er vigtigt for den økonomiske politik at begrænse arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden er sammenholdt med betalingsbalancen i figur 1.2. Figur 1.2

Betalingsbalance og arbejdsløshed Pct. af BNP, pct.. af arbejdsstyrken

15 10

Arbejdsløshed (bruttoledighed)

5 0 Betalingsbalance

-5 -10 1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 Kilde: 65 år i tal og ADAM’s databank

Det passer med betalingsbalancens normale reaktion på indenlandske konjunkturbevægelser, når overgangen fra 1950’erne til 1960’erne er ledsaget af et fald i både arbejdsløsheden og betalingsbalancens niveau. Det svarer også til den normale reaktion, når betalingsbalancen forbedres fra underskud til overskud, samtidig med at arbejdsløsheden forøges i en periode fra midt i 1980’erne til anden halvdel af 1990’erne.

12 Både arbejdsløshed og underskud på betalingsbalancen i 1970’erne

Det er dog ikke altid, at betalingsbalance og arbejdsløshed ændres i samme retning. Fx voksede arbejdsløsheden betydeligt i løbet af 1970’erne, uden at betalingsbalancen blev forbedret. Man sagde dengang, at økonomiens samlede balanceproblem var forværret, fordi summen af arbejdsløsheden og betalingsbalanceunderskuddet var steget.

Problematisk at lånefinansiere i en lavkonjunktur

Som nævnt afspejler et betalingsbalanceunderskud, at investeringerne er større end opsparingen. Det kan være naturligt, at økonomien lånefinansierer sine investeringer i en vækstperiode, som det skete fra starten af 1960’erne og ind i begyndelsen af 1970’erne. Det virker mere problematisk, at der stadig er brug for at lånefinansiere, når der er lavkonjunktur og ledige resurser i form af arbejdsløse. Især hvis situationen varer ved, mens antallet af arbejdsløse vokser. I en sådan situation kan de udenlandske kreditorer kræve højere forrentning, fordi de synes, at risikoen vokser. Samtidig kan der opstå pres mod kronen.

For lille konkurrenceevne i 1980’erne

En kombination af underskud på betalingsbalancen og arbejdsløshed er tegn på, at økonomiens konkurrenceevne og markedsandel er uhensigtsmæssigt lille. For hvis dansk økonomi kunne øge sin andel af eksportmarkedet, kunne både betalingsbalanceunderskud og arbejdsløshed reduceres. Det samlede betalingsbalance- og arbejdsløshedsproblem kulminerede i 1980’erne og var stadig til stede i 1990’erne, hvor betalingsbalancens overskud i første omgang var ledsaget af høj arbejdsløshed.

Betalingsbalancen blev forbedret og arbejdsløsheden reduceret

Siden arbejdsløsheden toppede i 1993, har den stigende tendens i betalingsbalancen imidlertid været ledsaget af en faldende tendens i arbejdsløsheden. I dag er betalingsbalancen i overskud, samtidig med at den registrerede arbejdsløshed er lavere end i 1980’erne. Den nuværende kombination af højere arbejdsløshed og højere betalingsbalanceoverskud efter finanskrisen passer med et normalt konjunkturmønster for en økonomi uden konkurrenceevneproblemer. Dermed er det tidligere balanceproblem væk, og den økonomiske politik behøver ikke tage særlige hensyn til betalingsbalancen.

1.4 Betalingsbalancen angiver opsparing minus investeringer

Betalingsbalancen som opsparingsoverskud

Saldoen på betalingsbalancen svarer altid til forskellen på den samlede opsparing og de samlede investeringer i dansk økonomi. Et overskud på betalingsbalancen afspejler dermed altid, at der spares mere op, end der investeres. Vendingen på betalingsbalancen fra underskud under lavkonjunkturen i begyndelsen af 1980’erne til det nuværende overskud er ledsaget af en stigende tendens i den samlede opsparingskvote. Investeringskvoten er aktuelt en smule lavere end i begyndelsen af 1980’erne, men det er først og fremmest den stigende opsparingskvote, der har skabt den stigende tendens i betalingsbalancens saldo, jf. figur 1.3.

13 Figur 1.3

Betalingsbalance, opsparing og investering Pct. af BNP 30

Opsparing

25 20 Investeringer i alt

15 10 Boliginvesteringer 5 0 -5

Betalingsbalance

-10 1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 Kilde: 65 år i tal og ADAM’s databank

Investeringerne svinger op og ned i takt med den økonomiske aktivitet

Investeringskvotens udsving afspejler konjunktursvingene i den indenlandske økonomiske aktivitet. De seneste års særligt høje overskud på betalingsbalancen skyldes, at investeringskvoten har været lav under det økonomiske tilbageslag, som finanskrisen i 2008 skabte. Under det kraftige opsving op til finanskrisen var investeringskvoten tydeligt højere end i dag men dog ikke så høj som i 1960’erne og den første del af 1970’erne. Dengang var der boligmangel og pres for at øge antallet af boliger, så boliginvesteringerne udgjorde en større andel af BNP i begyndelsen af 1970’erne end under boligboblen i 2006. Den samlede opsparing og de samlede investeringer kan fra og med 1971 opdeles på privat og offentlig sektor, jf. figur 1.4.

Den private opsparing svinger modsat den økonomiske aktivitet og investeringerne

Det ses, at både den private opsparings- og investeringskvote svinger over tid, og at de to kvoter normalt svinger modsat hinanden. Når den ene går op, går den anden ned. Hvis der er gang i økonomien, fx under opsvinget op til finanskrisen i 2008, er investeringerne høje, og samtidig bruger husholdningerne en stor del af deres indkomst til forbrug, så den private opsparing er lav. Under de seneste års lavkonjunktur med lavt investeringsbehov oven på finanskrisen har den private opsparing været høj, fordi virksomheder og forbrugere holder igen og sparer op.

Den offentlige opsparing svinger i takt med den økonomiske aktivitet

Det fremgår også af figur 1.4, at den private opsparing normalt svinger i modsat retning af den offentlige opsparing. Offentlig opsparing omfatter skatteindtægter minus offentligt forbrug og offentlige indkomstoverførsler til fx arbejdsløse. Skatteindtægterne er konjunkturfølsomme og lave under lavkonjunktur, mens den konjunkturfølsomme del af indkomstoverførslerne er høje under lavkonjunktur. Den offentlige opsparing svinger omkring nul, men udsvingene er mindst

14 lige så store som udsvingene i den private opsparing. Så den begrænsede konjunkturfølsomhed i den samlede opsparingskvote dækker over modsatrettede udsving i offentlig og privat opsparing. Figur 1.4

Opsparing og investering i privat og offentlig sektor Pct. af BNP 30 25

Privat opsparing

20 15 Private investeringer

10 5 0

Privat opsparingsoverskud

-5 -10 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Pct. af BNP 12 10

Offentlig opsparing

8 6 Offentlige investeringer

4 2 0 -2 -4 -6

Offentligt opsparingsoverskud

-8 -10 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilde: ADAM’s databank

Også offentligt underskud i begyndelsen af 1980’erne

I begyndelsen af 1980’erne var underskuddet på betalingsbalancen ledsaget af et endnu større offentligt opsparingsunderskud. Det offentlige underskud skyldtes en kombination af svagt beskatningsgrundlag, store udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og store renteudgifter på den voksende offentlige gæld. Som udgangspunkt er det naturligt med et offentligt opsparingsunderskud, når arbejdsløsheden er høj; men hvis arbejdsløsheden forbliver høj, og der betales høj og voksende rente på den offentlige gæld, kan långiverne tvivle på, om de får de aftalte tilbagebetalinger. På den måde blev betalingsbalanceproblemet forværret af det store offentlige opsparingsunderskud i begyndelsen af 1980’erne.

15 Rekordunderskud i 1986 skyldtes privat opsparingsunderskud

Derimod afspejlede det rekordstore betalingsbalanceunderskud i 1986 udelukkende et stort privat opsparingsunderskud, for den offentlige sektor havde fået et opsparingsoverskud oven på rentefaldet og det indenlandske boom i midten af 1980’erne. Så indgrebet mod betalingsbalanceunderskuddet i 1986 var et indgreb over for en privat lånefest.

Både offentlig og privat opsparing er øget

Økonomiens samlede opsparingskvote er som sagt steget siden 1980’erne, og både offentlig og privat sektor har bidraget til den stigende opsparing. Den offentlige opsparingskvote lå allerede i 1990’erne på et højere niveau end i 1980’erne, selvom arbejdsløsheden og dens negative effekt på de offentlige finanser toppede i 1993. Den private opsparingskvote er også steget og ligger i de seneste år på et højere niveau end under den tydelige konjunkturbund i 1993.

Arbejdsmarkedspension og reduceret rentefradrag

Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne siden starten af 1990’erne har bidraget til at øge den private opsparing. Reduktionen i den skattemæssige værdi af husholdningernes rentefradrag fra to tredjedele i første halvdel af 1980’erne til omkring en tredjedel i dag kan også have bidraget til at øge den private opsparing – selvom det generelle fald i renteniveauet siden 1980'erne trækker i modsat retning. Sammenfattende er den samlede danske opsparingskvote steget fra 1980’erne til i dag, og det har løftet den samlede betalingsbalance

1.5 Nettoeksport og indkomst fra udlandet

Betalingsbalancens hovedkomponenter

Betalingsbalancen udgøres af nettoeksporten af varer og tjenester plus nettoindtægten af indkomst fra udlandet, herunder løn- og formueindkomst samt løbende overførsler. Sidstnævnte omfatter statens overførsler til og fra EU og resten af verden, og formueindkomsten består af renter og udbytter. En positiv nettoeksport svarer til den del af dansk BNP, som ikke anvendes til dansk forbrug eller investering, men sælges til udlandet. En positiv nettoimport svarer til den del af udlandets BNP, som købes og anvendes til dansk forbrug eller investering. Figur 1.5 viser opsplitningen af betalingsbalancen i en vare- og tjenestebalance med nettoeksporten og en balance med nettoindtægten af indkomst fra udlandet inkl. løbende overførsler.

16 Figur 1.5

Betalingsbalancens delbalancer Pct. af BNP 10 8 Vare- og tjenestebalance

6 4

Betalingsbalance

2 0

Formueindkomst

-2 -4 -6

Indkomst i alt, inkl. løbende overførsler

-8 1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilde: ADAM’s databank

Indkomstbalancen afspejler forløbet i udlandsgælden

Nettoindkomsten fra udlandet fyldte næsten ingenting frem til slutningen af 1970’erne, hvor der gradvist opstod et betydeligt underskud på grund af formueindkomst til udlandet. Det skyldtes, at udlandsgælden og dermed renteudgifterne vokser, når der er underskud på betalingsbalancen. Nærmere bestemt svarer udlandsgælden ultimo året til udlandsgælden primo året plus årets betalingsbalanceunderskud samt effekten af kursændringer i løbet af året. Dermed påvirkes udlandsgælden ikke bare af den seneste betalingsbalancesaldo, men i princippet af alle foregående års saldo. Så udlandsgælden og de tilknyttede rentebetalinger afspejler i høj grad fortiden og bevæger sig også klart trægere end vare- og tjenestehandlen, der løbende afspejler konjunktursvingene i dansk og udenlandsk økonomi. Underskuddet på rente og udbyttebetalingerne topper i forhold til BNP omkring 1990, hvor betalingsbalancen går i overskud. Derefter har årene med overskud fra 1990 og frem til i dag gradvist nedbragt og vendt udlandsgælden til et tilgodehavende og skabt et voksende overskud på rente- og udbyttebalancen. Dermed er Danmark blevet et kreditorland, hvis samlede forbrugsmulighed øges af formueindkomst fra udlandet.

Vare- og tjenestebalancen afspejler konjunkturforløbet

Der er en ret klar sammenhæng mellem udviklingen i vare- og tjenestebalancen og forholdet mellem udenlandsk og dansk efterspørgsel, jf. figur 1.6. Et lands efterspørgsel svarer til summen af landets samlede forbrug og investeringer. Den samlede udenlandske efterspørgsel findes ved at sammenveje efterspørgslen i de lande, vi eksporterer til, efter deres betydning for eksporten. En stigning i den relative efterspørgsel i figur 1.6 indikerer, at den udenlandske efterspørgsel vokser stærkere end den danske. Dermed

17

Figur 1.6

er der mere træk på eksportmarkedet end på importmarkedet, så vare- og tjenestebalancen forbedres. Betalingsbalance, nettoeksport og relativ efterspørgsel Pct. af BNP

Indeks 2000=100 110

12 Nettoeksport af varer og tjenester, højre skala

105

8

100

4

95

Betalingsbalance, højre skala

90

0 -4

Udenlandsk/dansk efterspørgsel

85

-8

80

-12 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilde: OECD og ADAM’s databank

Nettoeksporten påvirkes af forskellen på udenlandsk og dansk konjunktur

Det fremgår fx af figur 1.6, at den samlede betalingsbalance inkl. overførsler ikke rigtig blev forbedret af den relativt stærke afmatning i dansk økonomi omkring 1980, men nettoeksporten af varer og tjenester blev forbedret. Nettoeksporten forværredes forholdsvis beskedent under den kraftige danske konjunkturopgang, der kulminerede i 1986, og det kan hænge sammen med, at et kraftigt olieprisfald reducerede den dengang store energiimport. Efter 1986 blev både nettoeksport og betalingsbalance forøget under det svage forløb i dansk økonomi, hvor den udenlandske efterspørgsel løb fra den danske. Forløbet omfattede de første år af 1990’erne, hvor det tyske genforeningsboom bidrog til den udenlandske efterspørgsel.

Den stigende formueindkomst har forbedret betalingsbalancen

Både den relative efterspørgsel og nettoeksporten når et nyt og højere niveau under opbremsningen af dansk økonomi i perioden fra 1986 til 1993. Derefter bevæger både den relative efterspørgsel og nettoeksporten sig i takt med konjunkturudviklingen, hvorimod den samlede betalingsbalance har en stigende tendens, som skabes af den voksende formueindkomst fra udlandet. En sådan indkomststigning vil normalt øge forbruget og importen, så betalingsbalancen ikke bliver forbedret med hele opgangen i formueindkomsten. Indkomststigningens forbrugseffekt blev imidlertid afbalanceret af en øget opsparing.

Beskeden påvirkning fra bytteforhold og markedsandel

Det kan måske undre, at nettoeksporten i forhold til BNP i så høj grad ser ud til at følge forholdet mellem udenlandsk og dansk efterspørgsel i faste priser, for værdien af nettoeksporten påvirkes også af andre ting. Fx påvirkes nettoeksporten af bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksport- og importpris. Det kan også ændre nettoeksporten for en given relativ efterspørgsel, hvis eksporten i faste priser ændres i for-

18 hold til udlandets efterspørgsel, eller importen i faste priser ændres i forhold til den indenlandske efterspørgsel. Så sammenhængen mellem nettoeksport og relativ efterspørgsel i figur 1.6 kan både rystes af ændringer i bytteforhold og ’markedsandele’. Disse ændringer har dog åbenbart været for beskedne eller haft en tendens til at ophæve hinanden. Fx har det danske bytteforhold haft en tydelig stigende tendens siden 1980’erne, og samtidig har eksportens mængdemæssige vækst været mindre end importens, så forbedringen af bytteforholdet er ikke slået igennem på nettoeksportens værdi. Kombinationen af stigende bytteforhold og svagere mængdemæssig vækst i eksporten end i importen kan skyldes, at Danmark fremstiller og eksporterer relativt få ICT (informations- og kommunikationsteknologi) produkter, som fx computere. Sådanne produkter er karakteriseret ved en kombination af faldende pris og stærkt stigende mængde. Fra importør til eksportør af energi

Figur 1.7

I begyndelsen af 1980’erne var energipriserne høje, og importen af energivarer var tydeligt større end eksporten, jf. figur 1.7. Den efterfølgende opgang i nettoeksporten af energi afspejler det store olieprisfald i 1986, besparelserne i energiforbruget og naturligvis udviklingen i nordsøproduktionen, hvis værdi løftes af prisudviklingen omkring 2000. Nettoeksport af energi og nordsøproduktion Pct. af BNP 6 4 Produktionsværdi i råstofudvinding

2 0 -2

Nettoeksport af energivarer (SITC 3)

-4 -6 -8 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Anm.: SITC 3 omfatter ikke danske skibes køb i udenlandsk havn. Kilde: ADAM’s databank

Nordsøproduktionen øger nettoeksporten af energi

Olien og gassen fra Nordsøen kan enten eksporteres eller erstatte import, så produktionens værdi bidrager direkte til nettoeksporten af energi, og den tilknyttede værditilvækst repræsenterer en ekstra indkomst. Prisudviklingen på nordsøproduktionen påvirker nettoeksporten via bytteforholdet, og den øgede produktionsmængde påvirker nettoeksporten ved at øge energieksportens markedsandel og reducere energiimportens markedsandel. Dermed gør nordsøproduktionen

19

Betalingsbalancen øges mindre end nettoeksporten af energi

det lettere at øge betalingsbalancens saldo, uden at man behøver at dæmpe den danske efterspørgsel. Betalingsbalancens saldo øges dog ikke med den samlede nordsøproduktion og forbedres mindre end nettoeksporten af energi. For det første fragår der udgifter til investeringer i borefelter m.v. og til input af råvarer. For det andet er det ikke sikkert, at staten og de indenlandske ejere fuldt ud opsparer henholdsvis den skatteindtægt og det afkast efter skat, som de modtager fra nordsøproduktionen. For det tredje tilhører en stor del af nordsøindtjeningen efter skat de udenlandske medejere. Den del af indtjeningen bidrager ikke til dansk opsparing og heller ikke til opsparingsoverskuddet, dvs. betalingsbalancen.

1.6

Eksportens markedsandel

Eksportens markedsandel falder

Forbedringen af betalingsbalancen siden 1980’erne og faldet i arbejdsløsheden siden 1990’erne indikerer, at dansk økonomi er blevet mere konkurrencedygtig, men udviklingen har ikke været båret af stigende markedsandele. Tværtimod, har industrieksportens markedsandel været faldende siden 1980’erne, når der regnes i mængder, dvs. i faste priser, jf. figur 1.8. Markedsandelen er forholdet mellem industrieksporten og dens marked.

Svag mængdevækst i dansk eksport og produktivitet

Den relativt svage vækst i industrieksporten afspejler som tidligere nævnt, at Danmark eksporterer relativt få ICT-produkter, hvis fremstilling er forbundet med høje vækstrater i produceret mængde og produktivitet, samtidig med at prisen normalt falder. Dermed betyder produktsammensætningen, at produktiviteten stiger forholdsvis langsomt i dansk eksportproduktion sammenlignet med andre lande. Til gengæld stiger produkternes priser forholdsvis hurtigt.

Stærkere mængdevækst i eksportmarkedet

Industrieksportens marked er opgjort som de øvrige OECD-landes import af industrivarer inkl. en kraftigt voksende import af ICTprodukter. Dertil kommer, at OECD-landenes import af industrivarer omfatter en hastigt stigende import fra nye stærke leverandørlande som Kina. Så det er naturligt, at markedet vokser stærkere end den danske industrieksport. Andre gamle OECD-lande har også tabt markedsandele.

20 Figur 1.8

Lønmæssig konkurrenceevne og industrieksportens markedsandel Indeks 2000=100 140 130

Eksport/eksportmarked (SITC 5-9 faste priser)

120 110 100 90

Udenlandsk/dansk lønomkostning pr. enhed

80 70 1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilde: Finansredegørelse 2014 og ADAMs databank.

Dansk lønomkostning stiger i forhold til udenlandsk

Den svage danske produktivitetsvækst bidrager til at reducere forholdet mellem de udenlandske konkurrenters lønomkostning pr. produceret enhed og den tilsvarende danske lønomkostning, jf. figur 1.8.

Dansk pris stiger i forhold til udenlandsk

Den relative lønomkostning er et groft udtryk for konkurrenceevnen målt på lønomkostningerne, men merstigningen i de danske lønomkostninger siden 1980’erne betyder ikke nødvendigvis, at danske producenter taber terræn i konkurrencen. Tendensen, til at de danske lønomkostninger stiger stærkest på grund af svag produktivitetsvækst, bliver nemlig opvejet af den stærkere prisstigning på de danske industriprodukter på verdensmarkedet

Den danske produktsammensætning påvirker både markedsandel og relativ lønomkostning

Sammenfattende gør den danske produktsammensætning både eksport- og produktivitetsvæksten mindre end i udlandet, og det bidrager både til at forklare den faldende tendens i markedsandelen og den faldende tendens i forholdet mellem udenlandsk og dansk lønomkostning.

Udsving i relativ lønomkostning påvirker markedsandelen

Forholdet mellem udenlandsk og dansk lønomkostning afhænger også af andet end den underliggende forskel på dansk og udenlandsk produktivitetsvækst. Fx har den konjunkturafmatning, som finanskrisen skabte, reduceret den danske lønudvikling i forhold til samhandelspartnernes. Som konsekvens er den udenlandske lønomkostning steget mere end den danske i de seneste år, og det er ledsaget af en stigning i markedsandelen, jf. figur 1.8.

Lønmæssig konkurrenceevne blev styrket i starten af 1980’erne

Både markedsandelen og den lønmæssige konkurrenceevne var relativt høje tilbage i begyndelsen af 1980’erne, hvor den udenlandske lønomkostning steg i kroner efter en nedjustering af kronen over for især den tyske valuta. Nedjusteringen havde til formål at øge den lønmæssige konkurrenceevne og markedsandelen. Det var dog svært at fastholde det høje niveau på lønkonkurrenceevne og markedsandel.

21 Begge faldt tilbage i midten af 1980’erne, hvor den indenlandske efterspørgsel boomede i Danmark. Arbejdsløsheden steg fra 1986 og 1993, og det dæmpede lønudviklingen

Efter at det indenlandske boom punkterede i 1986, steg arbejdsløsheden betydeligt frem til den efterfølgende konjunkturbund i 1993. Stigningen i arbejdsløsheden dæmpede den danske lønudvikling, og i en periode steg de udenlandske lønomkostninger mere end de danske, jf. figur 1.8. Det stimulerede eksporten og skabte tilsyneladende en pause i faldet i markedsandelen. Eksportstigningen blev dog ikke stor nok til umiddelbart at opveje den negative effekt på beskæftigelsen, som den store opbremsning i den indenlandske efterspørgsel medførte.

Efter 1993 falder arbejdsløsheden

Fra omkring 1993 og frem til i dag er den danske indenlandske efterspørgsel i gennemsnit vokset på linje med den udenlandske efterspørgsel, jf. figur 1.6. Samtidig har væksten på eksportmarkedet været forholdsvis stærk. Så selv om markedsandelen er faldet, jf. figur 1.8, så er eksporten sammen med den indenlandske efterspørgsel vokset stærkt nok til at skabe et fald i arbejdsløsheden efter 1993.

Faldet i arbejdsløsheden har kun haft beskeden effekt på lønstigningen

Sammenlignet med gamle erfaringer fra 1980’erne og før udløste det store fald i arbejdsløsheden fra 1993 og frem til 2008 kun en beskeden opgang i den danske lønstigning. Hvis lønstigningen var øget væsentligt mere i forløbet efter 1993, kunne det have fået den danske markedsandel til at falde væsentligt kraftigere og bremset faldet i arbejdsløsheden. Løndannelsen har åbenbart ændret sig, så den procentvise lønstigning for en given arbejdsløshed er mindre i dag, end den var engang. Denne ændring på arbejdsmarkedet må være en væsentlig grund til, at konkurrenceevnen ser bedre ud i dag end i 1980’erne vurderet ud fra betalingsbalance og arbejdsløshed.

1.7

Skal der være overskud på betalingsbalancen?

Betalingsbalancens saldo er ikke et driftsresultat

Normalt omtales en forøgelse af betalingsbalancens saldo som en forbedring, men man kan ikke sige, at det altid er godt at have overskud på betalingsbalancen og skidt at have underskud. Betalingsbalancens saldo er ikke en driftssaldo med årets resultat. Et underskud på betalingsbalancen angiver altså ikke, at dansk økonomi er en underskudsforretning. Et underskud angiver bare, at investeringerne er større end opsparingen, og at der lånes til opsparingsunderskuddet i udlandet. Hvis man vil vurdere rentabiliteten i dansk økonomi, skal man sammenligne afkastet til kapitalapparatet med afkastet i andre lande eller med markedsrenten på finansielle fordringer.

Betalingsbalanceunderskud ved store investeringsbehov

Det kan være naturligt, at en økonomi har underskud på betalingsbalancen under en højkonjunktur eller i en udviklingsfase, hvor økonomiens kapitalapparat udbygges kraftigt, fordi kapitalafkastet er højt.

22 Et overskud øger de muliggør fremtidige forbrugsmuligheder

Med udsigt til at befolkningens andel af ældre uden for arbejdsmarkedet stiger, er det naturligt for et land at have en høj opsparing og overskud i udenrigshandlen – med mindre den tilsvarende andel stiger endnu mere i omverdenen. Med overskud i udenrigshandlen producerer økonomien flere varer og tjenester til udlandet, end den modtager. Til gengæld opbygges der fordringer på udlandet, så man på et senere tidspunkt, når pensionisternes befolkningsandel er steget, kan trække på udlandets produktion ved at importere mere, end man eksporterer. Et sådant underskud på vare- og tjenestebalancen kan i givet fald modsvares af rente- og udbytteindtægten på den opsparede fordring på udlandet. Så vil der være ligevægt på betalingsbalancen, og fordringen på udlandet holder op med at vokse. Hvis man også bruger af den opsparede fordring, kan man finansiere et underskud på betalingsbalancen og trække endnu mere på udlandets produktion.

Naturligt at landene skifter mellem over- og underskud

Sammenfattende er der gode grunde til, at landene skifter mellem perioder med over- og underskud på betalingsbalancen, og bortset fra opgørelsesmæssige problemer er summen af alle landenes saldi på betalingsbalancen altid nul.

Permanent stigende gæld går ikke

Det er imidlertid ikke langtidsholdbart, hvis et land har permanent stigende udlandsgæld i forhold til BNP. Landets långivere vil på et tidspunkt stille store krav eller afvise nye lån, fordi de er bange for, at lånene bliver misligholdt. Dermed kan skyldnerlandet mod sin vilje blive tvunget til at forbedre betalingsbalancen hurtigt og drastisk, og det har negative konsekvenser for økonomien.

Fokus er i dag skiftet fra betalingsbalancen til de offentlige finanser

Perioden med kombinationen af betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed og offentligt opsparingsunderskud i dansk økonomi gjorde givetvis långiverne betænkelige og skabte et rentespænd i forhold til udlandet. Betydningen af betalingsbalancen som binding på dansk økonomisk politik blev dog nedtonet, da betalingsbalancen kom i overskud i 1990’erne. Det politiske fokus er i stedet flyttet til den offentlige sektors finanser.

23

Litteraturliste Det økonomiske Råd (1996) Betalingsbalancen – fra underskud til overskud, i Dansk Økonomi efteråret 1996. Det økonomiske Råd (2008) Opsparing i Dansk Økonomi foråret 2008. Finansministeriet (2014) Produktivitet og konkurrenceevne, i Finansredegørelse 2014. Pedersen, E.H. (2004) Betalingsbalancen – fra langvarigt underskud til solidt overskud, Nationalbankens kvartalsoversigt 2004 nr. 2. Staghøj, J. og J. Jensen (2013) Danmark som kreditornation, Nationalbankens kvartalsoversigt 2013 nr. 1. Sørensen, P.B. (1999) Betalingsbalancemålsætningen – en kommentar, Nationaløkonomisk Tidsskrift. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013) Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Økonomisk analyse nr. 8.

25

2.

Danmark i det åbne samfund

Den økonomiske integration bliver større

Danmark er en lille åben økonomi med en stigende integration i det globale marked. Store dele af danskernes daglige forbrug indeholder varer og tjenester, som er importeret fra udlandet, og en meget væsentlig del af Danmarks eksport er baseret på importerede råstoffer og halvfabrikata. Desuden er det ikke kun varer og tjenester, som påvirker dansk økonomi udefra. En stigende del af Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet foregår i form af danskeres indtjening i udlandet og udlændinges indtjening i Danmark. Dette kan ske i form af både lønninger og afkast af investeringer. Dertil skal lægges ensidige overførsler af forskellig slags – fx ulandshjælp og bidrag til og fra internationale organisationer, som fx EU.

Nationalregnskabet som statistisk pejlemærke

Den bedste måde at få et samlet overblik over Danmarks økonomiske relationer til udlandet er at se på nogle centrale størrelser i nationalregnskabet. Her kan man danne sig et godt billede af den samlede økonomi, mens detaljerne i udviklingen kan hentes i henholdsvis betalingsbalanceopgørelsen og udenrigshandelsstatistikken. Udenrigsøkonomiens betydning kan bedst belyses ved nationalregnskabets forsyningsbalance. Denne balance bygger på det simple princip, at økonomiens tilgang er lig med økonomiens anvendelse.

Opstilling af en forsyningsbalance

Tabel 2.1

I tabel 2.1 ses en oversigt over Danmarks forsyningsbalance med ti års mellemrum for årene 1973 til 2013. Tilgangen til økonomien er landets produktion, dvs. bruttonationalproduktet (BNP) plus det, som bliver importeret til landet (IM). Denne tilgang kan anvendes til privat forbrug (C), til offentligt forbrug (G), til private og offentlige bruttoinvesteringer, inkl. lagerforskydninger (I), samt til eksport (EX).

Danmarks forsyningsbalance (løbende priser). 1973-2013 1973

1983

1993

2003

2013

1973

1983

Tilgang i alt . . . . . . . . . . . . . . . . 241,4 BNP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185,9 Import i alt (IM) . . . . . . . . . . . . . . 55,5 - varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45,7 - tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9,9

741,6 554,6 187,0 147,2 39,8

1 198,1 928,5 269,6 193,6 76,0

1 969,5 1 436,8 532,8 360,9 171,9

2 801,9 1 886,4 915,5 574,9 340,6

129,9 100,0 29,9 24,6 5,3

133,7 100,0 33,7 26,5 7,2

Endelig anvendelse i alt . . . . . . 241,4 Eksport i alt (EX) . . . . . . . . . . . . . 52,0 - varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37,7 - tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14,3 Privat forbrug (C) . . . . . . . . . . . . 97,4 Offentligt forbrug (G) . . . . . . . . . . 40,8 Bruttoinvesteringer mv. (I) . . . . . 51,2

741,6 199,2 149,4 49,9 290,9 149,6 101,8

1 198,1 339,5 243,1 96,4 462,3 234,9 161,3

1 969,5 630,4 420,0 210,4 678,8 359,7 300,6

2 801,9 1 023,8 627,0 396,9 920,3 504,0 353,8

129,9 28,0 20,3 7,7 52,4 22,0 27,5

133,7 35,9 26,9 9,0 52,4 27,0 18,4

mia. kr.

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAH1

1993

2003

2013

129,0 100,0 29,0 20,9 8,2

137,1 100,0 37,1 25,1 12,0

148,5 100,0 48,5 30,5 18,1

129,0 36,6 26,2 10,4 49,8 25,3 17,4

137,1 43,9 29,2 14,6 47,2 25,0 20,9

148,5 54,3 33,2 21,0 48,8 26,7 18,8

pct. af BNP

26 Forsyningsbalancen på blanketform

Forsyningsbalancen kan opstilles på en såkaldt blanketform, som ser ud som følger: BNP + IM = C + G + I + EX, der igen kan simplificeres til: BNP = C + G + I + (EX – IM), hvor (EX-IM) er overskuddet på vare- og tjenestebalancen.

Stor vækst i den samlede eksport og import

Både eksport og import spiller en stigende rolle for den danske økonomi. I 1973 udgjorde eksporten 28,0 pct. af BNP. Denne størrelse var i 2013 vokset til 54,3 pct. Ligeledes er importandelen vokset fra 29,9 pct. i 1973 til 48,5 pct. i 2013.

Tjenestehandlen er vokset mest

Der er samtidig sket en betragtelig forskydning mellem varer og tjenester, da tjenestehandlen, set over hele perioden, er vokset væsentligt kraftigere end varehandlen. I femårs perioden 1974 til 1978 udgjorde tjenestehandlen på eksportsiden 8,0 pct. af BNP. I femårsperioden 2009 til 2013 var denne andel vokset til 19,7 pct. Tilsvarende er tjenesteimporten vokset fra 5,7 pct. til 17,3 pct. i samme periode. Til forskel for varerne har import- og eksportandelene for tjenestehandlen været stigende i næsten alle femårs intervaller siden 1973.

Figur 2.1

Import- og eksportandele. Femårs intervaller fra 1974 til 2013 Import Pct. af BNP Varer 50 50,0 45 45,0 40,0 40 35,0 35 12 30,0 30 66 77 77 99 8 8 25,0 25 20,0 20 15,0 15 27 25 26 27 26 25 23 24 26 23 24 10,0 10 5,0 5 0,0 0

Eksport Tjenester

15 17

Pct. Pct.afafBNP BNP 60 60,0

Varer Tjenester Tjenester Varer

50 50,0 40 40,0 30 30,0

30 29

20 20,0 10 10,0

88

99

99

10 10 10 10

20 18 18 20 14 14

30 31 32 25 25 26 27 21

0,0 0

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAH1

Fra produktion til indkomst

Det danske bruttonationalprodukt (BNP) viser ikke direkte hvor meget indkomst, der er optjent i Danmark. Det skyldes, at BNP også omfatter den værditilvækst, der er skabt af udenlandske produktionsfaktorer i form af udenlandsk arbejdskraft og udenlandsk ejet kapital i Danmark. Indkomsten fra disse faktorer sendes ud af Danmark i form af lønindkomst og kapitalafkast til udlandet, mens dansk ejet kapital i udlandet og danskere, der arbejder i udlandet, giver indkomst til

27

Danmark. Udviklingen fra bruttonationalprodukt (BNP) til bruttonationalindkomst (BNI) ses i tabel 2.2. Tabel 2.2

Fra BNP til BNI (løbende priser). 1973-2013 1973

1983

1993

2003

2013

1973

1983

mia. kr.

1993

2003

2013

pct. af BNP

Bruttonationalprodukt (BNP). . . . . . . .

185,9

554,6

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

+ Aflønning af ansatte fra udlandet . . . . - Aflønning af ansatte til udlandet . . . . . + Formueindkomst fra udlandet. . . . . . . - Formueindkomst til udlandet . . . . . . . - Produktions- og importskatter til udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0,6 0,2 1,9 1,4

3,4 1,0 7,3 23,6

928,5 1 436,8 1 886,4 6,9 1,8 99,5 128,2

6,2 6,8 65,6 80,7

6,8 17,2 168,1 94,6

0,3 0,1 1,0 0,7

0,6 0,2 1,3 4,2

0,7 0,2 10,7 13,8

0,4 0,5 4,6 5,6

0,4 0,9 8,9 5,0

+ Subsidier fra udlandet . . . . . . . . . . . .

0,8 2,3

2,0 5,7

2,3 11,4

2,2 9,0

3,0 7,4

0,4 1,3

0,4 1,0

0,2 1,2

0,1 0,6

0,2 0,4

Bruttonationalindkomst (BNI) . . . . . .

188,3

544,5

914,0 1 427,9 1 953,9

101,3

98,2

98,4

99,4

103,6

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHL4

Betalingsbalanceunderskud skabte mindre indkomst

Det fremgår af tabel 2.2, at BNP og BNI med små variationer i det store og hele er sammenfaldende. I 1973 var indkomsten lidt større end produktionen, men i 1983, 1993 og 2003 var dette ikke tilfældet. Her var indkomsterne lidt mindre end produktionen, da Danmark i denne periode havde betydelige udgifter i form af udbetaling af formueindkomst til udlandet som følge af langvarige betalingsbalanceunderskud i de foregående perioder. Med betalingsbalanceoverskuddene fra slutningen af 1980’erne vendte udviklingen atter en gang, så indkomsten i 2013 igen er større end produktionen.

Stigende formueindkomst til og fra udlandet

Tabel 2.2 viser derudover tydeligt, at den internationale kapitalliberalisering i 1980’erne og 1990’erne har ført til en betydelig vækst i formueindkomst til og fra udlandet. I 1973 havde Danmark formueindkomst til og fra udlandet, der svarede til henholdsvis 0,7 og 1,0 pct. af BNP. Disse andele er vokset til henholdsvis 5,0 og 8,9 pct. i 2013. Dette afspejler en betydelig stigning i Danmarks aktiver og passiver over for udlandet.

Den disponible bruttonationalindkomst

Den indkomst Danmark har til rådighed til forbrug og opsparing, kaldet den disponible bruttonationalindkomst (disponible BNI), findes ved at trække de ensidige overførsler til og fra udlandet fra BNI. Ensidige overførsler er de økonomiske transaktioner, der ikke direkte modsvares af en modydelse, fx ulandsbistand, private gaver og bidrag til EU og internationale organisationer. For Danmarks vedkommende har det i de sidste 40 år været sådan, at Danmark har ydet mere, end landet har modtaget, hvilket betyder, at den disponible bruttonationalindkomst har været mindre end bruttonationalindkomsten (se tabel 2.3).

28

Tabel 2.3

Fra BNP til Nettofordringserhvervelse. 1973-2013 1973

1983

1993

2003

2013

1973

1983

mia. kr.

Bruttonationalprodukt (BNP) . . . . . . . . . . + lønninger, formueindkomst mv. fra ….udlandet, netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bruttonationalindkomst (BNI) . . . . . . . . . . . + ensidige overførsler fra udlandet, netto Disp. bruttonationalindkomst (disp. BNI) . . . - privat og offentligt forbrug (C+G) . . . . . . Bruttoopsparing (S) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - bruttoinvesteringer (I) . . . . . . . . . . . . . . . Betalingsbalancens løbende poster (BB) . . + kapitaloverførsler fra udlandet, netto . . . Fordringserhvervelse, netto . . . . . . . . . .

1993

2003

2013

pct. af BNP

185,9

554,6

928,5 1 436,8 1 886,4

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

2,4 188,3 - 2,0 186,4 138,2 48,2 51,2 - 3,0 - 0,3 - 3,3

- 10,1 544,5 - 11,4 533,1 440,5 92,6 101,8 - 9,2 - 0,9 - 10,1

- 14,4 - 8,9 67,5 914,0 1 427,9 1 953,9 - 20,1 - 30,3 - 39,8 893,9 1 397,6 1 914,1 697,2 1 038,5 1 424,3 196,7 359,1 489,7 161,3 300,6 353,8 35,4 58,5 136,0 0,2 0,0 0,1 35,6 58,4 136,0

1,3 101,3 - 1,0 100,3 74,4 25,9 27,5 - 1,6 - 0,2 - 1,8

- 1,8 98,2 - 2,0 96,1 79,4 16,7 18,4 - 1,7 - 0,2 - 1,8

- 1,6 98,4 - 2,2 96,3 75,1 21,2 17,4 3,8 0,0 3,8

- 0,6 99,4 - 2,1 97,3 72,3 25,0 20,9 4,1 0,0 4,1

3,6 103,6 - 2,1 101,5 75,5 26,0 18,8 7,2 0,0 7,2

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAN2

Anvendelse der overstiger BNI resulterer i underskud på betalingsbalancen

Når man trækker forbruget fra den disponible BNI fås opsparingen, og hvis investeringerne i en given periode er større end opsparingen, er det nødvendigt at få tilført økonomiske ressourcer udefra. Dette resulterer i et underskud på betalingsbalancens løbende poster, enten direkte ved øget import af varer og tjenester, eller indirekte ved stigende formueindkomst til udlandet, som følge af mere kapital på udenlandske hænder. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster og saldoen på nettokapitaloverførslerne lægges sammen for at få Danmarks nettofordringserhvervelse, som er et udtryk for Danmarks samlede tilgodehavende overfor udlandet i den givne periode. Det fremgår af tabel 2.3, at der var underskud på betalingsbalancen i 1973 og 1983, hvor betalingsbalanceunderskuddet i 1983 udgjorde 1,7 pct. af bruttonationalproduktet. Herefter vendte udviklingen til overskud, og det har været gradvist stigende siden, således at betalingsbalanceoverskuddet i 2013 udgjorde 7,2 pct. af BNP.

Figur 2.2

Nettofordringserhvervelse, opsparing og investeringer. 1973-2013 500 500 500

Miakr. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia.

500 450 450 450 450

400 400 400 400 350 350 350 350

120 140 140

Opsparing

140

Opsparing Opsparing

120 100 120 120 120 100 80 100 100 100 80 60 80 80 80 60

Investeringer Investeringer Investeringer Nettofordringserhvervelse Nettofordringserhvervelse (højre akse)akse) Nettofordringserhvervelse (højre(højre akse)

300 300 300 300

40 40 60 60 60 20 40 20 40 40 0 20 0 20 -2020

250 250 250 250 200 200 200 200 150 150 150 150

0-20 -40 0 0 -20 -60 -40 -20-20 -80 -40 -60 -40 -40 -100

100 100 100 100 50

50 5050 0

00 0 1973 1973 1973 1973

1978 1978 1978 1978

1983 1983 1983 1983

1988 1988 1988 1988

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHO3

1993 1993 1993 1993

1998 1998 1998 1998

2003 2003 2003 2003

2008 2008 2008 2008

-60 -80 -60 -120 2013 -60 2013 2013 2013

29 Danmark er gået fra et opsparingsunderskud til et opsparingsoverskud

Som det fremgår af figur 2.2, havde Danmark større investeringer end opsparing i perioden 1970 til 1990. Fra og med 1990, med en enkelt undtagelse i 1998, har Danmark derimod haft større opsparing end investeringer. Dette afspejles i et betydeligt overskud på nettofordringserhvervelsen, hvilket igen har ført til et betragteligt fald i Danmarks udlandsgæld (se afsnit 3.2).

2.1

Danmarks konkurrenceevne

Danmarks internationale konkurrenceevne

Danmarks internationale konkurrenceevne, dvs. danske virksomheders evne til at konkurrere på de internationale markeder, er ikke et entydigt begreb. Begrebet omfatter flere faktorer, men først og fremmest de danske virksomheders lønomkostninger og dermed den indenlandske produktivitet samt valutakursen.

Faktorer der påvirker konkurrenceevnen

Konkurrenceevnen afhænger bl.a. af udviklingen i valutakurserne. Hvis for eksempel den amerikanske dollar stiger i forhold til den danske krone, forbedres de danske virksomheders konkurrenceevne umiddelbart over for de udenlandske virksomheder, der fastsætter deres priser i dollar. Hvis lønnen stiger hurtigere i Danmark end i udlandet, uden en tilsvarende produktivitetsstigning, forringes konkurrenceevnen – og omvendt. Når der skal findes et udtryk for den gennemsnitlige lønstigning i udlandet, vejes lønstigningen i de enkelte lande sammen med deres betydning for dansk udenrigshandel. Hvis danske arbejdspladser bliver mere produktive og dermed mere omkostningseffektive end tilsvarende udenlandske, uden en tilsvarende stigning i lønnen, forbedres den danske konkurrenceevne ligeledes.

Effektiv kronekurs

Beregning af effektiv kronekurs er et sammenvejet statistisk udtryk for, hvordan den danske krone ligger i forhold til vores vigtigste samhandelspartneres valutaer. Forskellige beregninger af effektive kronekurser er vist i figur 2.3.

Figur 2.3

Effektive kronekurser. 1973-2013 130

Indeks 1980 = 100 Real effektiv Real effektiv kronekurs baseret på industrilønninger industrilønninger

120 110

Real effektiv Real effektiv kronekurs baseret på forbrugerpiser forbrugerpiser

100 90

Nominel Nominel effektiv effektiv kronekurs

80 70 1973 1978 1978 1983 1983 1988 1988 1993 1993 1998 1998 2003 2003 2008 2008 2013 2013 1973

Kilde: www.statistikbanken.dk/DNVALA

30 Nominel kronekurs

Den nominelle effektive kronekurs er et udtryk for den danske krones internationale værdi. Fra 2003 til 2013 er kursen steget med 1,2 pct. En stigning i den nominelle kronekurs er udtryk for en opskrivning (appreciering) og dermed alt andet lige en forringelse af Danmarks konkurrenceevne.

Reale effektive kronekurser

Den reale effektive kronekurs baseret på forbrugerpriserne sætter de danske forbrugerprisstigninger i forhold til vores samhandelslandes forbrugerprisstigninger. Tilsvarende måles de danske industrilønninger i forhold til vores samhandelspartneres industrilønudvikling, når den effektive kronekurs er baseret på industrilønninger. Den lønmæssige konkurrenceevne er central for sammenhængen mellem efterspørgsel, beskæftigelse og betalingsbalancen. Danmark er blevet en stadig mere åben økonomi, og dermed er vores lønkonkurrenceevne blevet vigtigere. Af figur 2.3 fremgår det, at der gradvist siden midten af 1990’erne er opstået et lille, men stigende gab mellem den nominelle og de reale kronekurser, hvilket signalerer, at de danske forbrugerpriser og industrilønninger er steget kraftigere end hos de udenlandske konkurrenter.

Konkurrence er mere end pris

Det er vigtigt at understrege, at konkurrenceevne ikke kun kan udtrykkes i forskellige former for effektive valutakurser. Danmarks konkurrenceevne er også påvirket af mindre målbare faktorer såsom stabile indenlandske forhold, leverancesikkerhed, innovationskraft, design og kvalitet mv.

2.2 Eksport- og importmængderne er steget mere end BNP

Mængde- og prisudviklingen i udenrigshandlen

Når man skal analysere eksporten og importen, er det vigtigt at kunne vurdere pris- og mængdeændringer hver for sig. Til dette formål er der udviklet såkaldte kvantums- og enhedsværdiindeks, der viser udenrigshandlens mængde- og prisudvikling. På den måde kan man vurdere udviklingen mellem eksport- og importpriserne, men også om disse priser stiger mere eller mindre end de indenlandske priser.

31 Figur 2.4

Pris- og mængdeudvikling i udenrigshandel med varer og tjenester. 2003-2013 Priser 150

Mængde Indeks 2003 = 100

150 BNP

140 Import

130 120

Eksport

Indeks 2003 = 100

140 130 120 110

110 Bytteforholdet

100

100 90

90

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAH1 og NAHL2

Det ses af figur 2.4, at både eksport- og importmængderne af varer og tjenester i de sidste ti år er steget mere end mængdeudviklingen i BNP. Eksport- og importpriserne er til gengæld steget mindre end det generelle indenlandske inflationsniveau. Begge forhold indikerer, at en betydelig del af væksten i den indenlandske økonomi stammer fra udenrigshandlen, og at især importprisernes relativt afdæmpede vækst har bidraget til at holde den danske prisudvikling i ro. Fra 2003 til 2013 kan man se, at BNP i faste priser (dvs. mængderne) er steget med 5,4 pct., mens priserne i samme periode steg med 24,6 pct. Eksport- og importmængderne steg i perioden med 29,7 og 45,2 pct. Disse store mængdemæssige stigninger skal ses i sammenhæng med, at eksport- og importpriserne kun steg moderat med hhv. 25,2 og 18,4 pct. fra 2003 til 2013.

2.3 Forholdet mellem eksport- og importpriser kaldes bytteforholdet

Bytteforholdet

Bytteforholdet stiger, hvis eksportpriserne stiger mere end importpriserne. Hvis Danmark har et faldende bytteforhold over for udlandet, betyder det groft sagt, at Danmark skal eksportere en større mængde varer for at kunne købe en uændret mængde varer i udlandet. Det modsatte gør sig gældende ved et stigende bytteforhold. Her kan Danmark importere flere varer og tjenester for en uændret eksportmængde. En parallel udvikling i eksport- og importpriser giver derimod et konstant bytteforhold. Der er ofte en omvendt sammenhæng mellem bytteforhold og konkurrenceevne. Sammenhængen kræver dog en nærmere analyse af årsagerne til udviklingen, da bytteforholdsindekset ikke tager højde for de mængdeændringer, der opstår som følge af prisændringerne.

32 Bytteforholdet påvirkes af både indenlandske og udenlandske økonomiske forhold

Det er ofte sådan, at en stram økonomisk politik, der bekæmper den indenlandske løninflation, og som øger Danmarks internationale konkurrenceevne, får bytteforholdet til at falde, da importpriserne vokser mere end eksportpriserne. Omvendt vil en ekspansiv økonomisk politik, der får de indenlandske omkostninger og dermed eksportpriserne til at stige mere end importpriserne, drive bytteforholdet i vejret, men samtidig forringe Danmarks internationale konkurrenceevne.

Høj- og lavkonjunkturer

En international højkonjunktur vil kunne få danske eksportpriser til at stige mere end importpriserne. Dette vil med stabile indenlandske priser resultere i både en bytteforholds- og konkurrenceevneforbedring. I den sammenhæng vil en forbedring af bytteforholdet isoleret set være udtryk for en velstandsfremgang, Tilsvarende kan en international lavkonjunktur få eksportpriserne til at stige mindre end importpriserne. Her vil resultatet være et samtidigt fald i både bytteforhold og konkurrenceevne. I figur 2.4 fremgår det, at bytteforholdet steg gradvist frem til 2005. Fra 2005 til 2009 var forholdet stort set uændret, men fra 2009 til 2010 var der en stor stigning, som i 2011 blev afløst af et fald. 2012 var næsten uændret, hvorefter det steg i 2013. Bytteforholdet ender 5,8 procentpoint højere sammenlignet med 2003.

33

3.

Betalingsbalancen

Betalingsbalanceopgørelsen

Betalingsbalancen kan betragtes som et regnskab, der viser Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Betalingsbalancen er i Danmark blevet opgjort siden 1934, og statistikken blev i 1949 for første gang tilpasset den internationale form, som anvendes af Den Internationale Valutafond (IMF). Gennem tiden er der foretaget større eller mindre ændringer af opgørelsesmetoderne i takt med opdaterede internationale retningslinjer.

Anbefalinger og faste regler

Den nuværende statistik bygger på IMF’s 6. betalingsbalancemanual fra 2009, men det er EU-forordningen fra 2005 om betalingsbalancestatistik med tilhørende senere kommissionsforordninger, der for den danske betalingsbalancestatistik er afgørende ved konkrete afgrænsninger og definitioner samt i høj grad for detaljeringsgraden af de forskellige offentliggørelser.

Tabel 3.1

Danmarks betalingsbalance. 2009-2013 2009

2010

2011

2012

2013

mio. kr.

A. Løbende indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . .951 . . . 399 . . . . 1. .054 889 1 149 802 1 177 221 1 225 023 Eksport af varer (fob) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .495 . . . 572 . . . . . .548 673 609 992 618 804 626 950 Tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .305 . . . 257 345 615 360 683 388 677 396 860 Indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135 . . 387 146 834 163 308 152 174 182 302 Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15 . . 183 . . . . . . 13 768 15 819 17 566 18 911

B. Løbende udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . .894 . . . 484 . . . . . .951 852 1 044 535 1 072 207 1 089 072 Import af varer (fob) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .435 . . . 629 . . . . . .477 050 539 248 552 214 560 253 Tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .290 . . . 518 307 264 329 690 355 283 355 270 Indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118 . . 202 117 212 124 363 109 262 114 798 Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50 . . 134 . . . . . . 50 326 51 234 55 449 58 751 C. Løbende poster, overskud (A-B)

56 915

103 037

105 267

105 014

-279

469

5 769

453

70

E. Finansiel konto i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 . . 980 . . . . . . - 6 089

103 619

120 482

162 490

F. Fejl og udeladelser (-C-D+E) . . . . . . . . . . -. .17. . 656 . . . . .- .109 595

- 7 417

15 016

26 468

D. Kapitalposter, overskud . . . . . . . . . .

135 951

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3 og Danmarks Nationalbank

Det dobbelte bogholderis princip

Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip, hvilket indebærer, at enhver transaktion i princippet anføres både på regnskabets indtægtsside (kreditsiden) og på udgiftssiden (debetsiden). Det følger deraf, at summen af alle beløb posteret under indtægter er lig summen af alle beløb posteret under udgifter, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte ’fejl og udeladelser’. Posteringerne på betalingsbalancen grupperes i tre hovedkonti plus den særlige post, ’fejl og udeladelser’:

34 Kontosystemet

A.

B. C.

D.

Løbende konto

Løbende konto (løbende poster) omfatter transaktioner, som direkte påvirker den disponible indkomst og dermed forbruget af varer og tjenester. Kapitalkonto (kapitalposter) omfatter nogle særlige transaktioner af éngangskarakter. Finansiel konto (finansielle poster) vedrører transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet. På den finansielle konto vil debetposteringer være udtryk for en stigning i aktiverne, mens kreditposteringer omvendt vil være udtryk for en stigning i passiverne. Fejl og udeladelser Beregnes residualt.

Den løbende konto udtrykker, om der til forbrug og investering er anvendt mere eller mindre end de indkomster, som netto er til rådighed for residenterne i Danmark, jf. tabel 2.3 (residensbegrebet forklares i nedenstående afsnit 3.1). Et underskud på betalingsbalancens løbende poster er således udtryk for, at udlandet (ikke-residenterne) har stillet en del af deres økonomiske ressourcer til rådighed for Danmark, eller med andre ord at opsparingen er mindre end investeringerne. Dette forekommer sjældent uden en modydelse, idet udlandet normalt vil afkræve Danmark et afkast af de overførte ressourcer, fx i form af rentebetalinger på ydede lån. Den løbende konto er den delbalance, der som regel påkalder sig størst opmærksomhed – og i daglig tale er udtrykket over- eller underskud på betalingsbalancen synonymt med over- eller underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det fremføres ofte som ønskværdigt, at der ikke er underskud på de løbende poster. Det skal dog understreges, at dette er en politisk vurdering, der ikke behøver at være økonomisk velbegrundet. Det kan være økonomisk fornuftigt at have et periodevist underskud, hvis låntagningen i udlandet fx anvendes til opbygning af et kapitalapparat, der giver et højere afkast i fremtiden end det afkast, som skal betales for lånene.

Kapitalkontoen

På kapitalkontoen føres forskellige indtægter og udgifter af éngangskarakter. En hovedgruppe er afhændelse og erhvervelse af ikkeproducerede, ikke-finansielle rettigheder som fx varemærker. En anden hovedgruppe er kapitaloverførsler som fx tilskud til anlæg af en vej i et udviklingsland. Det meget store beløb i 2011 afspejler særlige følger af skybruddet i juli dette år. Skybruddet udløste store genforsikringserstatninger fra udlandet, der som følge af, at skybruddet behandles som en såkaldt ’usædvanlig hændelse’, føres på kapitalkontoen.

Finansiel konto

Den finansielle konto dækker navnlig økonomiske transaktioner i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til et andet lands finansielle aktiver. I betalingsbalancen bliver den finansielle konto

35

underopdelt i hhv. direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, finansielle derivater, andre investeringer (der hovedsageligt består af lån) samt reserveaktiver. Sidstnævnte udgøres primært af Nationalbankens valutareserve. Fejl og udeladelser

Fejl og udeladelser opstår som nævnt ved unøjagtigheder i den statistiske opgørelse. Disse kan følge af fejlagtige, mangelfulde, periodeforskudte eller dobbelte indberetninger i de statistiske indberetningssystemer eller af skævheder forbundet med de efterfølgende opregninger og den øvrige statistiske bearbejdning. Posten har karakter af en residualstørrelse, der får de bogholderimæssige sammenhænge til at stemme.

3.1

Danskere og udlændinge

Ejerskab og transaktion

I betalingsbalancestatistikken medtages værdien af en vare eller tjeneste principielt på det tidspunkt, hvor ejendomsretten til varen skifter hænder eller tjenesteydelsen foretages, idet selve betalingstidspunktet i denne forbindelse ikke har nogen betydning. For en række transaktioner er der imidlertid ofte et tidsmæssigt sammenfald mellem handlens gennemførelse og selve betalingen.

Alle økonomiske transaktioner er omfattet

Betalingsbalancen har til formål at registrere alle økonomiske transaktioner mellem Danmark og udlandet. Derfor er det af afgørende betydning for statistikkens kvalitet at kunne afgrænse og operationalisere, hvad der hører til Danmark, og hvad der betragtes som udland. I den forbindelse taler man om residenter (danskere) og ikkeresidenter (udlændinge). I betalingsbalancesammenhæng spiller statsborgerskab ingen rolle, idet det er opholdet (bosætningen) i landet og det økonomiske interessepunkt, der er afgørende kriterier i statistikken. Det er vigtigt i sammenhæng med den danske betalingsbalance at nævne, at Færøerne og Grønland betragtes som udland.

Residente personer og virksomheder

En resident person er en person, som er permanent bosiddende i Danmark, eller en person, som har været eller agter at være bosiddende i Danmark i mere end ét år. Undtaget herfor er dog studerende og personer i sygdomsbehandling, der forbliver residenter i deres hjemland, selv om de skulle opholde sig mere end ét år i Danmark i forbindelse med deres studier eller behandling. En resident virksomhed er en virksomhed, som har et økonomisk interessetyngdepunkt (udøver eller forventes at udøve økonomiske aktiviteter) i Danmark gennem længere tid (mere end ét år). Det betyder, at filialer eller datterselskaber i Danmark af udenlandske virksomheder regnes som residente (dvs. danske) virksomheder. Alle andre personer eller virksomheder betragtes som ikke-residente (dvs. udenlandske) enheder.

36 I betalingsbalancesammenhæng indgår alle økonomiske transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder, uanset om beløbet lyder eller betales i dansk eller fremmed valuta, og uanset hvilket betalingssted der benyttes. Det er alene det forhold, at der sker økonomiske transaktioner mellem residente og ikke-residente enheder, der er afgørende.

3.2 Sammenhængende system

Figur 3.1

Betalingsbalancen og Kapitalbalancen

Betalingsbalancen er en opgørelse af værdien af de transaktioner, der sker i løbet af året (eller en anden periode) mellem Danmark og udlandet. Kapitalbalancen er en beholdningsopgørelse, der som et øjebliksbillede viser Danmarks samlede aktiver og passiver (formue og gæld) over for udlandet, fx ved udgangen af året. Den principielle sammenhæng mellem de to opgørelser er vist i figur 3.1. Principskitse over betalings- og kapitalbalancen Betalingsbalancen Løbende poster

Kapitalposter

Kapitalbalancen

Beholdning i begyndelsen af året

Finansielle poster

Værdireguleringer mv.

Beholdning i slutningen af året

Fejl og udeladelser

Horisontal og vertikal sammenhæng

Et overskud på betalingsbalancens løbende poster viser sig alt andet lige som en tilvækst i de finansielle poster, fx i form af en forøgelse af udenlandske værdipapirer. Dette betyder, at Danmarks fordringer på udlandet stiger. Stigningen kan dog normalt ikke direkte aflæses af kapitalbalancen, da værdipapirer hen over perioden er genstand for kursændringer, og dertil kommer ændringer i valutakurserne. Men alt andet lige betyder et overskud på betalingsbalancens løbende poster, at Danmarks udlandsformue vil stige, mens omvendt udlandsgælden vil stige, når Danmark har underskud på betalingsbalancen.

Reduceret kontoform

Sammenhængen mellem beholdnings- og strømstørrelserne er således: Beholdning ved årets begyndelse + finansielle poster + værdireguleringer mv. = Beholdning ved årets afslutning.

37 Figur 3.2

Betalingsbalance og nettoformue i forhold til BNP. 1970-2013 Pct. 50 40 30 20 10

Overskud på løbende poster

0 -10

Nettoformue

-20 -30 -40 -50 1970

1974

1978

1982

1986

1990

1994

1998

2002

2006

2010

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHL4, BB3 og Danmarks Nationalbank

Betalingsbalance og nettoformue

I figur 3.2 kan man se udviklingen i Danmarks nettoformue over for udlandet i sammenhæng med over- eller underskuddet på betalingsbalancens løbende poster siden 1970. Figuren bekræfter hovedreglen om, at overskud på de løbende poster på længere sigt fører til en forøgelse af formuen, mens et underskud bidrager til at øge gælden. Med det vedvarende løbende underskud på betalingsbalancen i 1970’erne og 1980’erne steg Danmarks nettogæld til at udgøre næsten 40 pct. af BNP. Da der i 1990’erne kom overskud på betalingsbalancens løbende poster, faldt nettogælden, således at Danmark stort set blev gældfri i 2005. Sammenhæng mellem udviklingen af betalingsbalancen og nettoformuen er, især på kort sigt, som nævnt påvirket af de forskellige værdireguleringer, der løbende foretages af formue og gæld.

38

4. Stigning i udenrigshandlen med varer og tjenester i 2013

Figur 4.1

Den samlede udenrigshandel

I 2013 beløb Danmarks samlede eksport af varer og tjenester sig til 1.023,8 mia. kr., mens importen af varer og tjenester var på 915,5 mia. kr. I forhold til 2012 var der en stigning på 1,6 pct. i eksporten og 0,9 pct. i importen. Det betyder, at eksporten og importen har passeret niveauet fra før den økonomiske krise i 2008. Udviklingen i den samlede udenrigshandel kan ses i figur 4.1. Den samlede udenrigshandel med varer og tjenester. 2003-2013 Mia. kr. 1.100

Balance (højre akse)

Eksport

Mia. kr.

Import

160

1.000

140

900

120

800

100

700

80

600

60

500

40

400

20

300

0 2003 2003

2004 2004

2005 2005

2006 2006

2007 2007

2008 2008

2009 2009

2010 2010

2011 2011

2012 2012

2013 2013

Kilde: www.statistikbanken.dk/BET6 og BB3

Overskud på varer og tjenester siden 1987

Siden 1987 har Danmark haft overskud over for udlandet på handlen med varer og tjenester. I 2013 endte overskuddet på 108,3 mia. kr., hvilket er et en stigning på 8,3 pct. i forhold til 2012.

Tjenestehandlen udgør en stigende andel

I det seneste tiår har tjenestehandlen fået en stigende relativ betydning. I 2013 udgjorde tjenestehandlen således 38,8 pct. af den samlede udenrigshandel, mens andelen i 2003 var på 33,2 pct.

Figur 4.2

Udenrigshandel med varer og tjenester, top 10 partnerlande. 2013 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Pct. andel af samlede import

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Pct. andel af samlede eksport

39 Handlen koncentreret på få store samhandelspartnere

Tabel 4.1

Danmarks udenrigshandel er koncentreret på et begrænset antal store samhandelspartnere. Således udgør handlen med de ti største lande i både eksporten og importen omkring to tredjedel af den samlede udenrigshandel. Bortset fra Norge, Kina og USA er der tale om EUlande, og disse EU-lande tegnede sig tilsammen for 44,3 pct. af eksporten og 49,9 pct. af importen i den samlede udenrigshandel i 2013. Udenrigshandel med varer og tjenester, største partnerlande. 2013 Import Land

2013 Ændring

mia. kr.

Eksport Andel

Land

pct.

2013 Ændring

mia. kr.

I alt

915,5

0,9

100,0

Tyskland . . . . . Sverige . . . . . . Storbritannien . Nederlandene . USA . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . Kina . . . . . . . . . Frankrig . . . . . . Italien . . . . . . . . Spanien . . . . . . .

152,7 104,4 64,9 55,3 54,5 46,5 44,8 30,5 26,5 22,7

-2,4 -0,1 -3,3 2,6 -12,2 8,6 -0,6 12,1 -4,8 -6,5

16,7 11,4 7,1 6,0 5,9 5,1 4,9 3,3 2,9 2,5

I alt Tyskland . . . . . Sverige . . . . . . USA . . . . . . . . . Storbritannien . Norge . . . . . . . . Nederlandene . Kina . . . . . . . . . Frankrig . . . . . . Finland . . . . . . . Italien . . . . . . . .

Andel

pct.

1 023,8

1,6

100,0

142,2 115,0 88,7 78,6 73,3 41,1 39,4 29,2 25,0 22,3

9,2 -4,9 -9,0 -5,8 1,4 3,6 8,3 -1,4 11,3 -1,7

13,9 11,2 8,7 7,7 7,2 4,0 3,8 2,9 2,4 2,2

Anm.: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede eksport eller import i 2013 Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

4.1

Udenrigshandel med varer

Handlen med udlandet steg i 2013

Danmarks udenrigshandel med varer oplevede en stigning i 2013. Eksporten steg med 0,8 pct., mens importen steg med 2,5 pct. Dermed fortsætter stigningen fra 2010-2012 efter en kraftig tilbagegang i 2009, hvor eksporten faldt 16,5 pct. og importen faldt 22,3 pct.

Stort handelsoverskud

I 2013 havde Danmark et overskud på varehandlen på 77,8 mia. kr., sammenlignet med 85,8 mia. kr. i 2012. Det store handelsoverskud blev skabt af, at eksporten var på 619,9 mia. kr., mens importen beløb sig til 542,0 mia. kr. i 2013.

40 Figur 4.3

Udenrigshandel med varer. 2003-2013 700

Mia. kr.

Import

Eksport 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

650 600 550 500 450 400 350 300 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2003

Mia. kr.

Handelsbalance Handelsbalance

2003 2005 2007 2009 2011 2013

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC2Y

Både import- og eksportmængden steg

Figur 4.4

Udviklingen i udenrigshandlen med varer kan opdeles i ændringer i mængder og i priser, jf. afsnit 2.2. Kvantumindekset, som belyser mængdeudviklingen, viser at både import- og eksportmængden steg i 2013 med hhv. 1,8 pct. og 3,0 pct. Kvantumindeks, enhedsværdiindeks og bytteforhold for varer. 2003-2013 200

Kvantumindeks. 1995 Kvantumindeks. 1995==100 100 Import

180 160

140

Enhedsværdiindeks. 1995 Enhedsværdiindeks. 1995==100 100

Eksport 130 120 Import

Eksport 140

110

120

100

100

Bytteforhold

90 2003 2005 2007 2009 2011 2013

2003 2005 2007 2009 2011 2013

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC42 og BYT22

Både import- og eksportpriserne faldt

Priserne – udtrykt ved enhedsværdiindekset – var i 2013 faldende, særligt for importens vedkommende. Importpriserne faldt 1,6 pct., mens eksportpriserne faldt 0,8 pct.

Stort set uændret bytteforhold

Da eksportpriserne altså faldt lidt mindre end importpriserne i 2013, blev bytteforholdet (som er relationen mellem de to) forbedret med 0,9 pct. i 2013.

41

4.1.1

Samhandelspartnere

Varehandlen er koncentreret på få lande

Danmark handler med mere end 200 forskellige lande, men hovedparten af varehandlen er som nævnt koncentreret på nogle få dominerende lande. De ti største eksportmarkeder aftog 66,6 pct. af den samlede danske vareeksport i 2013, mens ti lande repræsenterede 71,9 pct. af vareimporten.

Udlandshandlen med varer domineres af tre lande

Der er en overvægt af EU-lande blandt de ti største samhandelslande. Tyskland, Sverige og Storbritannien har med en samlet andel af Danmarks eksport på 37,1 pct. og 38,7 pct. af importen en ganske særlig betydning for Danmarks varehandel med udlandet. Tre lande udenfor EU er med på top 10 listen for import og eksport, nemlig Norge, USA og Kina.

Figur 4.5

Udenrigshandel med varer, top 10 partnerlande. 2013 Importandele 25

Pct.

Eksportandele 25

20

20

15

15

10

10

5

5

0

0

Pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

Finland igen blandt de 10 største eksportmarkeder

Rangordningen mellem de ti største eksport- og importlande er præget af relativt få ændringer fra år til år. Den seneste udvikling er, at Finland er kommet ind på eksportens top 10 liste, mens Italien er gledet ud. For importens vedkommende er der kun byttet lidt rundt på rækkefølgen.

Kina fjerde største importland

Blandt de mere vedvarende og betydningsfulde ændringer skal særligt fremhæves Kinas plads blandt importlandene. I 2000 var Kina for første gang var blandt de ti største importlande, nu er landet Danmarks fjerdestørste importland. Kina er Danmarks ottende største eksportmarked.

42 Tabel 4.2

Udenrigshandel med varer, største partnerlande. 2013 Import Land

Eksport

2013 Ændring mia. kr.

Andel

Land

pct.

2013 Ændring mia. kr.

Andel

pct.

I alt . . . . . . . . .

542,0

2,5

100,0

I alt . . . . . . . . . .

619,9

0,8

100,0

Tyskland . . . . . Sverige . . . . . . Nederlandene . Kina . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . Storbritannien . Italien . . . . . . . . Polen . . . . . . . . Frankrig . . . . . . Belgien . . . . . . .

112,8 68,3 40,7 37,4 32,0 28,6 18,8 18,6 16,4 16,3

1,2 -1,0 4,5 -0,2 12,0 -3,0 -2,7 7,8 1,7 0,7

20,8 12,6 7,5 6,9 5,9 5,3 3,5 3,4 3,0 3,0

Tyskland . . . . . Sverige . . . . . . . Storbritannien . Norge . . . . . . . . USA . . . . . . . . . Nederlandene . Frankrig . . . . . . Kina . . . . . . . . . Finland . . . . . . . Polen . . . . . . . .

101,6 74,9 53,3 42,1 41,3 26,8 20,2 19,4 17,9 15,4

9,8 -6,4 -10,1 2,1 -8,7 1,0 -1,8 11,9 22,6 2,7

16,4 12,1 8,6 6,8 6,7 4,3 3,3 3,1 2,9 2,5

Anm.: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede eksport eller import. Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

Tyskland stadig den største samhandelspartner

Figur 4.6

Tyskland er fortsat Danmarks klart største samhandelspartner, selvom Tysklands andel af den samlede handel er faldet i de seneste ti år. Særligt har væksten i eksporten til Tyskland været mindre end stigningen i den samlede eksport, og den tyske andel af den samlede danske eksport er derfor faldet fra 18,6 pct. i 2003 til 16,4 pct. i 2013. Tysklands andel af den samlede danske import er i samme periode faldet fra 23,1 pct. til 20,8 pct. Varehandlen med Tyskland. 2003-2013 Mia. kr.

Import

Mia. kr.

Eksport

130

Handelsbalance Handelsbalance

10 5

120

0 110

-5

100

-10 -15

90

-20 80

-25

70

-30

2003 2005 2007 2009 2011 2013

2003 2005 2007 2009 2011 2013

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC2Y

Solidt underskud på samhandlen med Tyskland

Danmark har et solidt underskud på varehandlen med Tyskland. Underskuddet steg fra 5,9 mia. kr. i 2003 til 25,1 mia. kr. i 2007, hvorefter underskuddet faldt i perioden 2008-2009 for derefter at stige igen. Underskuddet var på 11,1 mia. kr. i 2013.

43 Varehandlen pr. indbygger giver et andet billede af de største markeder

Ses den danske varehandel i forhold til de enkelte landes befolkningsantal, fås et andet interessant billede af, hvilke lande Danmark har betydende samhandel med. I både eksporten og importen er det de nordiske lande og andre lande i Danmarks nærområde, som dominerer.

Billedet ændrer sig, når man ser på landenes størrelse

Når man fordeler import og eksport i forhold til indbyggertallet i de lande, som vi handler med, kan man således tydeligt se, at de nordiske lande spiller en betydelig rolle. Sverige og Norge er set i forhold til deres befolkningstal betydelige samhandelspartnere med Danmark. Hver svensker importerer i gennemsnit for cirka 7.800 kr. pr. år fra Danmark (dansk eksport), mens hver svensker i gennemsnit eksporterer for over 7.000 kr. pr. år til Danmark (dansk import). Omvendt kan man se, at Tyskland, der er Danmarks mest betydningsfulde samhandelspartner, rykker ned ad listen, når samhandlen sættes i forhold til det tyske befolkningstal.

Tabel 4.3

Største partnerlande målt efter dansk varehandel pr. indbygger. 2013 Import Land

Eksport

Total

Pr. indb.

mia. kr.

kr.

Sverige . . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . . . . . Island . . . . . . . . . . . . Nederlandene . . . . . Luxembourg . . . . . . Finland . . . . . . . . . . . Estland . . . . . . . . . . . Belgien . . . . . . . . . . . Qatar . . . . . . . . . . . . Letland . . . . . . . . . . .

67,7 30,8 0,8 40,7 0,9 9,1 2,0 16,3 2,7 2,9

7 049 6 059 2 611 2 420 1 748 1 671 1 539 1 462 1 450 1 449

Grønland . . . . . . . . . . Færøerne . . . . . . . .

2,7 1,0

47 689 20 194

Land

Total

Pr. indb.

mia. kr.

kr.

Norge . . . . . . . . . . . . Sverige . . . . . . . . . . . Island . . . . . . . . . . . . Finland . . . . . . . . . . . Hongkong . . . . . . . . . Nederlandene . . . . . . Tyskland . . . . . . . . . . Irland . . . . . . . . . . . . . Estland . . . . . . . . . . . Litauen . . . . . . . . . . .

41,4 74,6 2,5 17,9 11,8 26,8 101,6 5,7 1,5 2,8

8 141 7 768 7 681 3 285 1 635 1 596 1 260 1 234 1 142 938

Grønland . . . . . . . . . . Færøerne . . . . . . . . .

3,2 2,7

56 411 55 844

Anm.: Udenrigshandlen er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Kun lande, hvor samhandlen (eksport plus import) er større end 800 mio. kr. er medtaget. Befolkningstallene er for 2013 eller seneste foregående år, ifølge FN (UNSTATS.UN.ORG) oktober 2014.

Grønland og Færøerne

I kraft af deres relativt lille befolkning og særlige tilhørsforhold til Danmark har Grønland og Færøerne dog den ubetinget største varehandel med Danmark pr. indbygger.

Geografisk fordeling af udenrigshandlen med varer

Hovedparten af handlen med udlandet sker med samhandelspartnere geografisk tæt placeret på Danmark. Efter udvidelsen af EU med ti nye lande i 2004, yderligere to nye lande i 2007 og endnu et i 2013 tegner EU-landene sig således for to tredjedele af Danmarks udenrigshandel med varer. Den resterende del af handlen foregår hovedsagelig med det øvrige Europa, Asien og Nordamerika. Udenrigshandlen med Afrika, Australien og Oceanien, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten har derimod et meget begrænset omfang.

44 Tabel 4.4

Udenrigshandel med varer, geografisk fordeling. 2013 Import Landegruppe

2013

Ændring

mia. kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . EU-landene . . . . . . . . . . . . . . Verden udenfor EU . . . . . . . . Øvrige Europa . . . . . . . . . . Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordamerika . . . . . . . . . . . . Syd- og Mellemamerika . . . Nær- og Mellemøsten . . . . Øvrige Asien . . . . . . . . . . . . Australien og Oceanien . . .

542,0 381,0 161,0 53,5 7,5 18,3 9,1 5,5 65,5 1,6

Eksport Andel

pct.

2,5 1,5 4,9 13,6 29,1 -9,4 -13,8 4,8 4,0 3,1

2013

Ændring

mia. kr.

100,0 70,3 29,7 9,9 1,4 3,4 1,7 1,0 12,1 0,3

619,9 386,3 233,6 73,6 10,3 48,5 17,4 12,6 61,3 7,0

Andel

pct.

0,8 0,9 0,7 2,4 10,2 -8,5 13,5 0,9 0,7 -3,8

100,0 62,3 37,7 11,9 1,7 7,8 2,8 2,0 9,9 1,1

Anm.: Ændring er i forhold til 2012. Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, særkørsel.

4.1.2 Hovedtræk ved handlen med udlandet

Tabel 4.5

Udenrigshandlen med varer fordelt på varegrupper

Danmarks varehandel med udlandet kan i hovedtræk karakteriseres ved, at importen domineres af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, mens eksporten består af landbrugsprodukter, olie og en bred vifte af industriprodukter. Farmaceutiske og kemiske produkter samt maskiner og instrumenter er de store varegrupper i industrieksporten, men også fødevarer og beklædning er betydende eksportvarer. Eksport af varer fordelt på varegrupper. 2013 Værdi SITC-varegruppe

2013

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) . . . . . Mineral-, brændsel- og smørestoffer o.l. . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede varer, hovedsageligt halvfabrikata . . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . . .

619,9 103,7 7,2 30,6 57,8 3,7 110,9 55,7 152,2 86,1 12,1

Ændring 2013

mia.kr

Andel 2003

2013

pct.

0,8 2,5 13,9 6,5 -11,4 -6,0 5,5 1,1 3,0 -4,8 9,7

100,0 17,5 1,3 3,7 7,3 0,4 14,1 10,1 27,7 16,5 1,4

100,0 16,7 1,2 4,9 9,3 0,6 17,9 9,0 24,6 13,9 1,9

Anm.: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede eksport. Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV7

Udviklingen i varegruppefordelingen 2003-2013

Fra 2003 til 2013 steg eksporten af kemiske produkter mv. fra 11,3 pct. til en andel på 12,4 pct. En væsentlig del af denne varegruppe udgøres af medicinske og farmaceutiske produkter. Også brændselsstoffernes andel steg - fra 4,8 pct. til 10,6 pct. Maskiner og transport-

45

midlers andel af eksporten faldt fra 35,5 pct. i 2003 til 30,3 pct. i 2013. Ændringerne i de andre varegruppers andele i eksporten har været mindre i den seneste tiårsperiode. Tabel 4.6

Import af varer fordelt på varegrupper. 2013 Værdi SITC-varegruppe

2013

Ændring 2013

mia. kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) . . . . Mineral-, brændsel- og smørestoffer o.l. . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede varer, hovedsageligt halvfabrikata . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . .

542,0 62,6 7,3 17,4 57,5 4,3 67,5 72,6 164,2 82,0 6,8

Andel 2003

2013

pct.

2,5 5,9 9,9 8,5 6,4 -13,3 4,7 -2,4 3,9 -2,9 -1,6

100,0 10,1 1,5 3,5 4,8 0,5 11,3 16,1 35,5 15,4 1,5

100,0 11,6 1,4 3,2 10,6 0,8 12,4 13,4 30,3 15,1 1,3

Anm: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede import. Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV7

Importsammensætningen har også ændret sig en del i de seneste ti år. Mest markant er udviklingen i importen af maskiner og transportmidler, hvis andel af importen er faldet fra 27,7 pct. til 24,6 pct. Omvendt har der været en stigende importandel for brændselsstoffer mv. samt kemiske produkter mv. Underopdeling af udenrigshandlen

Både import og eksport kan opdeles i mere detaljerede varegrupper, som kan have interesse i belysning af Danmarks samlede udenrigshandel. Hvis man opstiller varehandlen i en rangorden på basis af varefortegnelsen SITC (se evt. afsnit 5.1.3 for information om SITC), kan væsentlige mønstre fremdrages.

Top tre på det danske eksportmarked

Medicinske og farmaceutiske produkter er den SITC varegruppe, der fylder mest i den danske vareeksport. Med en eksport på 70,9 mia. kr. i 2013 udgjorde denne varegruppe 11,4 pct. af den samlede danske eksport. Næststørste eksportvaregruppe er råolie mv. med en eksport på 53,0 mia. kr., svarende til en andel på 8,5 pct. Tredjestørste varegruppe er en samlegruppe af forskellige maskiner til industrien.

Største varegrupper i importen

Råolie mv. ligger i toppen blandt SITC varegrupperne i importen, med en andel på 9,6 pct. af totalen. På de næste pladser følger køretøjer, tilbehør til maskiner og apparater samt beklædningsgenstande.

46

Figur 4.7

Eksport af varer, 10 største SITC-varegrupper. 2013

Medicinske og pharmaceutiske produkter Rå mineralolier og produkter deraf Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Kød og kødvarer Kraftmaskiner og motorer Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Beklædningsgenstande og -tilbehør Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Metalvarer, i.a.n. Specialmaskiner til forskellige industrier 0

2

4

6

8 10 12 14 Andel af den samlede eksport i pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

Råolie er vigtig for dansk eksport

Figur 4.8

Råolie er en af de mest betydende varer i den danske udenrigshandel. Siden 1997 har Danmark været nettoeksportør af råolie (SITCvarekode 333). Eksporten af råolie var i 2013 på 27,6 mia. kr., hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til året før. Olieimporten steg med 27 pct. til 20,1 mia. kr. Dermed endte overskuddet på udenrigshandlen med råolie på 7,5 mia. kr. mod 12,3 mia. kr. året før. Import af varer, 10 største SITC-varegrupper. 2013

Rå mineralolier og produkter deraf Køretøjer Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. Medicinske og pharmaceutiske produkter Beklædningsgenstande og -tilbehør Diverse forarbejdede varer, i.a.n. App.til telekomm., lydopt. og -gengivelse Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr Metalvarer, i.a.n. 0

2

4

6

8

10

Andel af den samlede import i pct. Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

… stigning skyldes store prisstigninger

Faldet i råolieeksporten i 2013 dækker over en stigning i mængderne på 3,1 pct., mens priserne (enhedsværdien) faldt med 4,8 pct. I importen steg mængden af importeret råolie med 35,7 pct. i 2013, men et prisfald på 6,4 pct. medførte, at værdien af olieimporten som tidligere nævnt ’kun’ steg med 27 pct. Siden 2004 er mængden af eksporteret

47

råolie blevet mere end halveret, men værdien af råolieeksporten er i samme periode øget takket være prisstigninger. Storbritannien og Sverige er hovedaftagere af dansk råolie

I 2013 aftog Storbritannien og Sverige 61,0 pct. af den danske råolieeksport. Andre aftagerlande er Nederlandene, Tyskland og Finland. Importen af råolie til Danmark kommer i overvejende grad fra Norge og sker primært med henblik på raffinering.

Figur 4.9

Kvantumindeks og enhedsværdiindeks for udenrigshandel med råolie. 2003-2013 350

Kvantumindeks 1995 = 100

700

Enhedsværdiindeks1995 = 100 Eksport

300

600

250

500

200 Eksport

150

Import

400 300

100 50

Import

0

200 100

2003 2005 2007 2009 2011 2013

2003 2005 2007 2009 2011 2013

Kilde: Særkørsel

4.1.3 8 pct. af virksomhederne eksporterer varer

Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

Ca. 25.000 virksomheder i Danmark eksporterer varer. Det svarer til 8 pct. af alle aktive virksomheder. Der er dog langt flere importerende virksomheder – omkring 53.000 virksomheder, eller 17 pct. af alle, har import. Generelt har antallet af virksomheder med varehandel været nogenlunde stabilt i perioden efter finanskrisen.

48 Figur 4.10

Virksomheder med udenrigshandel. Antal og andel af alle virksomheder i Danmark 60.000 60.000

Antal Antal

20

Import Import

Eksport

Pct.

Import Import

18 16

50.000 50.000

14 12

40.000 40.000

10

8

30.000 30.000

Eksport Eksport

6 4

20.000 20.000

2 10.000 10.000 2010 2010

0 2011 2011

2012

2013 2013

2010 2010

2011 2011

2012

2013

Kilde: www.statistikbanken.dk/DKTEC1

Handlen er koncentreret på få store virksomheder

Størstedelen af den samlede udenrigshandel med varer er koncentreret på relativt få virksomheder, og eksporten er mere koncentreret end importen. Det kan illustreres på flere måder. De største virksomheder med flere end 250 ansatte udgør kun 2 pct. af alle eksportvirksomheder og 1 pct. af alle importvirksomheder, men stod for 51 pct. af eksporten og 36 pct. af importen. Blandt virksomhederne med den største udenrigshandel målt i værdi tegnes et billede af endnu større koncentration. Således har de 100 største eksportører 54 pct. af den samlede eksport, mens de 100 største importører har 39 pct. af den samlede import i 2013.

Figur 4.11

Vareeksporten fordelt på virksomhedsstørrelse. Antal virksomheder og værdi. 2012 Værdi

Virksomheder 0-9 ansatte 10-49 ansatte 50-249 ansatte > 250 ansatte Uoplyst

Kilde: www.statistikbanken.dk/DKTEC1

49 Industrien står for 60 pct. af eksporten

Opdeles udenrigshandlen med varer på brancher ses der tydelige forskelle i branchefordelingen mellem eksportvirksomheder og importvirksomheder. Generelt er der flest engrosvirksomheder med udenrigshandel. 44 pct. af eksportvirksomhederne og 42 af importvirksomhederne er engrosvirksomheder. Men målt på værdi dominerer industrien eksporten med 60 pct. er den samlede eksport på trods af at de kun udgør 23 pct. af alle virksomheder med eksport. Til gengæld står engrosvirksomhederne for 58 pct. af importen mod kun 29 pct. af eksporten. Kun 14 pct. af virksomheder med import kommer fra industrien. De har dog tilsammen 32 pct. af importen. Eksporten foretages altså i høj grad af virksomheder, der selv producerer varerne, mens importen i vidt omfang foretages med henblik på videresalg. Næsten en tredjedel af importen foretages dog som nævnt af industrivirksomheder, der primært importerer halvfabrikata, som skal indgå i den videre produktion af varer – hvoraf en stor del bliver eksporteret i den sidste ende.

Figur 4.12

Udenrigshandel fordelt på hovedbrancher. 2013 Pct.

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Andre

Engros

Industri Andel af virksomheder

Værdi

Eksport

Andel af virksomheder

Værdi

Import

Kilde: www.statistikbanken.dk/DKTEC2

Seks ud af ti eksportvirksomheder eksporterer til Tyskland

Mens næsten 20.000 virksomheder eksporterer varer til andre EUlande, så har godt 15.000 virksomheder eksport til verden udenfor EU. Seks ud af ti eksportvirksomheder eksporterer til Tyskland, Danmarks største handelspartner. Situationen er ret stabil fra 2010 til 2013, dog ses en tendens til, at flere virksomheder har samhandel med lande uden for EU, herunder med BRIK-landene. Dette afspejler den generelle ændring i verdenshandlen, hvor tyngdepunkterne flytter sig i retning af nye vækstlande.

50 Tabel 4.7

Antal virksomheder med varehandel. Udvalgte lande og landegrupper Eksport

Import

2010

2013

2010

2013

antal virksomheder EU . . . . . . . . . . . . . Tyskland . . . . . . . . Sverige . . . . . . . . .

19 147 14 213 12 938

19 375 14 132 12 560

41 999 22 137 18 030

46 786 22 537 18 144

Verden uden for EU. USA . . . . . . . . . . . . BRIK . . . . . . . . . . .

13 541 3 098 4 409

14 603 3 348 4 730

21 557 9 740 12 948

23 078 10 007 15 076

BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Kilde: www.statistikbanken.dk/DKTEC2

4.2 Eksportstigning, men uændret import

Udenrigshandel med tjenester

I 2013 eksporterede Danmark tjenester for 396,9 mia. kr., mens importen af tjenester var på 355,3 mia. kr. I forhold til 2012 svarer det til en stigning i eksporten på 2,1 pct. og en næsten uændret import. Både eksporten og importen er nu større end i 2008, hvor de toppede før krisen satte ind. Både eksport og import af tjenester har været stigende indtil 2008. I 2009 faldt importen og især eksporten kraftigt, hvilket førte til et stort fald i overskuddet på tjenestebalancen, fra 40,7 mia. kr. i 2008 til 14,7 mia. kr. i 2009. Fra 2012 til 2013 steg overskuddet med 24,5 pct. til 41,6 mia. kr.

Figur 4.13

Udenrigshandel med tjenester. 2003-2013 450

Mia. kr.

Import

Eksport

45

Mia. kr.

Tjenestebalance

40 400

35 30

350

25

300

20 15

250

10

200

5 0

150 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Kilde: www.statistikbanken.dk/BET6 og BB3

2003 2005 2007 2009 2011 2013

51

4.2.1 Tjenestehandlens sammensætning

Figur 4.14

Samhandelspartnere

Ligesom med varer har Danmark stor udveksling af tjenester med udlandet. Figur 4.12 viser, at Danmarks vigtigste eksportmarked i 2013 var USA, hvilket især skyldes, at amerikanske kunder aftager mange tjenester inden for søtransport. Det forhold, at megen søtransport er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at den fysiske søtransport foregår fra og til USA. Det afgørende i opgørelsen af tjenestehandlen er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. På importsiden var Tyskland den vigtigste handelspartner i 2013. Søtransport er også i forhold til Tyskland en dominerende tjenestegruppe, men også rejser og vejtransport udgør en væsentlig del af den danske import af tjenester fra Tyskland. Udenrigshandel med tjenester, top 10 partnerlande. 2013 Importandele

12

Pct .

Eksportandele

Pct.

14

10

12

8

10

6 4

8 6 4

2

2

0

0

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

For den samlede tjenestehandel er Tyskland og Sverige efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to lande spiller søtransporten også en meget væsentlig rolle, men samhandlen med disse lande dækker en bred vifte af tjenester, såsom luft- og vejtransport, rejser og andre forretningstjenester. Generelt kan man konstatere, at når man ser bort fra søtransporten, spiller det geografiske nærmarked en væsentlig rolle for dansk tjenestehandel – præcis som det også er tilfældet med varehandlen.

52 Tabel 4.8

Udenrigshandel med tjenester, største partnerlande. 2013 Import Land

2013 Ændring mia. kr.

I alt . . . . . . . . . Tyskland . . . . . Sverige . . . . . . USA . . . . . . . . . Storbritannien . Norge . . . . . . . . Frankrig . . . . . . Nederlandene . Singapore . . . . Spanien . . . . . . Schweiz . . . . . .

Eksport

355,3 40,5 36,6 36,0 30,5 16,3 14,0 12,7 12,3 11,6 10,9

Andel

Land

100,0 11,4 10,3 10,1 8,6 4,6 4,0 3,6 3,5 3,3 3,1

I alt . . . . . . . . . USA . . . . . . . . . Sverige . . . . . . Tyskland . . . . . Norge . . . . . . . . Storbritannien . Kina . . . . . . . . . Schweiz . . . . . . Nederlandene . Singapore . . . . Frankrig . . . . . .

pct.

0,0 -13,0 1,2 -9,1 -4,1 1,2 28,3 -3,9 82,8 -3,4 -5,9

2013 Ændring mia. kr.

396,9 47,3 40,4 38,8 31,6 22,8 19,8 14,9 13,6 11,2 7,8

Andel

pct.

2,1 -9,5 -2,5 7,0 -1,0 4,6 4,6 4,4 7,0 96,2 -2,9

100,0 11,9 10,2 9,8 8,0 5,7 5,0 3,8 3,4 2,8 2,0

Anm.: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede eksport eller import. Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

Overskud overfor USA, underskud overfor Tyskland

Det danske overskud på tjenestehandlen i 2013 på 41,6 mia. kr. skyldes især overskud over for Norge og USA på henholdsvis 15,2 mia. kr. og 11,3 mia. kr., mens handlen med Storbritannien og Frankrig gav underskud på henholdsvis 7,7 og 6,3 mia. kr. Underskuddet på samhandlen med Tyskland blev reduceret med 8,6 mia. kr., mens overskuddet på tjenestehandlen med for Japan faldt med 5,7 mia. kr. Det reducerede underskud over for Tyskland skyldes såvel stigning i eksport som fald i importen.

53

4.2.2 Søtransport dækker næsten halvdelen af tjenestehandlen

Figur 4.15

Typer af tjenester i udenrigshandlen

Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 2013 kom omtrent halvdelen af Danmarks tjenesteeksport og lidt over 40 pct. af Danmarks tjenesteimport fra denne tjenestegruppe. Eksport af tjenester fordelt på, 10 største tjenestegrupper. 2013

Søtransport Andre forretningstjenester Rejser Lufttransport Anden transport (end sø- og luft) Bygge- og anlægstjenester Telekom. og computertjenester… Royalties og licenser Reparationstjenester Finansielle tjenester 0

10

20

30

40 50 60 Andel af den samlede eksport i pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

Søtransport ikke synonymt med rederierne

Søtransporttjenesterne udføres først og fremmest af rederierne, men man skal dog være opmærksom på, at det meget store overskud på denne tjenestetype ikke er synonymt med overskuddet i rederierne. For det første kan tjenester inden for søtransport foretages af andre aktører end rederier, bl.a. speditører og skibsmæglere. For det andet har rederier andre indtægter og udgifter end til søtransport. Det drejer sig bl.a. om løn til udenlandsk ansatte, udenlandske renteudgifter og -indtægter, operationel leasing, køb af forsikringstjenester mv. Dertil skal lægges køb og salg af skibe. Sidst, men ikke mindst, har rederierne betydelige udgifter til bunkring (køb af brændstof) og proviantering i fremmede havne.

Andre vigtige tjenester

Ud over søtransport er de største poster på tjenestehandlen rejser, lufttransport og forretningstjenester. I forhold til søtransport udgør de relativt små andele af den samlede tjenestehandel, men i absolutte størrelser repræsenterer de betragtelige beløb i den samlede opgørelse.

54

Figur 4.16

Import af tjenester fordelt på, 10 største tjenestegrupper. 2013 Søtransport Rejser

Andre forretningstjenester Anden transport (end sø- og luft) Telekom. og computertjenester… Lufttransport Bygge- og anlægstjenester Royalties og licenser Audiovis. og personlige tjenester Reparationstjenester 0

10

20

30 40 50 Andel af den samlede import i pct.

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

Tabel 4.9

Eksport af tjenester fordelt på tjenestegrupper. 2013 Værdi

Ændring

Tjenestegruppe

2013

2013

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reparationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden transport (end sø- og luft) . . . . . . . . . . . . . . . Post- og kurertjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge- og anlægstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsikringstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Royalties og licenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telekom. og computertjenester mv. . . . . . . . . . . . . Andre forretningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Audiovisuelle tjenester samt personlige tjenester . . Offentlige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

396,9 0,6 5,8 200,8 21,0 18,8 0,5 39,0 18,3 1,7 5,3 12,6 16,6 50,8 3,4 1,7

mia.kr

Andel 2005

2013

pct.

2,1 3,8 84,3 3,4 4,2 7,3 -20,2 2,8 0,7 16,7 -0,7 -3,6 -2,4 -8,7 41,4 8,2

100,0 0,3 0,4 48,9 6,2 6,2 0,3 12,0 4,7 0,5 0,8 2,9 4,7 11,0 0,5 0,6

100,0 0,2 1,5 50,6 5,3 4,7 0,1 9,8 4,6 0,4 1,3 3,2 4,2 12,8 0,9 0,4

Anm: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede eksport. Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

Søtransport bidrager mest til overskuddet på tjenestebalancen, mens rejser trækker ned

Af tabel 4.9 fremgår det endvidere, at eksporten af søtransport fra 2012 til 2013 er steget med 3,4 pct., mens importen er steget med 3,8 pct. I alt steg overskuddet på søtransport en smule i 2013. Overskuddet fra søtransport var på 57,9 mia. kr. i 2013, mens rejser trækker den anden vej med underskud på 17,9 mia. kr.

55 Tabel 4.10

Import af tjenester fordelt på tjenestegrupper. 2013 Værdi

Ændring

Tjenestegruppe

2013

2013

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reparationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden transport (end sø- og luft) . . . . . . . . . . . . . . . Post- og kurertjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge- og anlægstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsikringstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Royalties og licenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telekom. og computertjenester mv. . . . . . . . . . . . . Andre forretningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Audiovisuelle tjenester samt personlige tjenester . . Offentlige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

355,3 2,0 4,4 142,9 17,9 19,8 0,5 56,9 14,6 2,9 3,9 8,6 19,8 55,6 4,7 0,8

mia.kr

Andel 2005

2013

pct.

0,0 21,5 50,2 3,8 0,5 -0,2 28,8 0,7 -17,3 -0,3 -8,2 17,3 -9,9 -5,6 -1,5 10,4

Anm: Ændring er i forhold til 2012, og andel er i forhold til den samlede import. Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

100,0 0,3 1,0 37,5 4,4 5,6 0,2 17,9 4,0 0,6 0,9 2,3 6,0 16,4 2,5 0,3

100,0 0,6 1,2 40,2 5,0 5,6 0,1 16,0 4,1 0,8 1,1 2,4 5,6 15,6 1,3 0,2

56

5.

Hvordan statistikken produceres

I dette kapitel gives et overblik over nogle af de vigtigste forhold bag produktionen af statistik over udenrigshandel med varer og tjenester samt betalingsbalancen. En mere detaljeret gennemgang kan findes i den elektroniske publikation Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2014, som kan hentes på www.dst.dk/boghandel.

5.1

Udenrigshandel med varer

To kilder

Danmarks udenrigshandelsstatistik med varer udarbejdes på baggrund af to hovedkilder: Intrastat, som dækker handel med EU-lande og Extrastat, som dækker handel med ikke-EU-lande.

Lovgivning

Lovgrundlaget for statistikken er Lov om Danmarks Statistik samt en række EU-forordninger.

5.1.1

Indsamling og kontrol af oplysninger

Extrastat

I Extrastat er de statistiske oplysninger en integreret del af de oplysninger, som virksomhederne afgiver til SKAT i forbindelse med toldog udførselsbehandling af de importerede og eksporterede varer. Danmarks Statistik modtager oplysningerne fra SKAT dagligt.

Intrastat

Siden indførelsen af EU’s indre marked i 1993, har Intrastat været anvendt til opgørelsen af udenrigshandlen med varer mellem EUlandene. Der indsamles kun de mest nødvendige oplysninger i Intrastat, hvilket er langt færre oplysninger end virksomhederne tidligere skulle angive på tolddokumentet. I Intrastat er virksomheder med en lille årlig EU-handel fritaget forat indberette til statistikken. Fritagelsestærskelen fastsættes årligt og fastsættes således, at 95 pct. af importen og 97 pct. af eksporten er blevet indberettet til Intrastat. I 2013 var grænsen for indberetning af import og eksport henholdsvis 3,9 mio. kr. og 5,0 mio. kr. I 2014 er dækningsgraden for importen sænket fra 95 pct. til 93 pct., og grænserne for indberetning er 6,0 mio. kr. i importen og uændret 5,0 mio. kr. i eksporten. Den gruppe af virksomheder, der skal indberette til Intrastat, bestemmes bl.a. ud fra oplysninger om varekøb og -salg fra momsblankettens rubrikker om EU-handel (rubrik A og B). Indberetninger til Intrastat foretages elektronisk via særlige programmer eller via en elektronisk blanket på internettet.

57 Kontrol af oplysninger

Når oplysningerne er indsamlet kontrolleres de dels for, om de er indberettet på gyldige koder, og dels om de forekommer korrekte/ sandsynlige. Handel indberettet på ugyldige koder medtages ikke i statistikken, før de er rettet. I kontrollen for om en indberetning forekommer korrekt udtages poster, der markant afviger fra tidligere indberetninger (fx forskel i enhedspris). Der skelnes mellem fejl, som væsentligt vil påvirke statistikken, og fejl, som kun i mindre omfang vil påvirke statistikken. Væsentlige fejl bliver rettet hurtigt ved telefonisk kontakt til virksomheden, mens de øvrige indgår i statistikken, også mens undersøgelserne foretages.

5.1.2 Opgørelsesmetode

Statistikkens omfang

Udenrigshandlen kan principielt opgøres på grundlag af to forskellige principper, generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet. Generalhandelsprincippet medtager alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler. I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer som udføres, uanset om varerne er fremstillet i landet, eller om de tidligere er importeret (genudførsel). Specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag. En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i opgørelsen af specialhandlen. Først når varen eventuelt fortoldes til dansk område, indgår den i statistikken. Danske udenrigshandelstal offentliggjort af Danmarks Statistik opgøres efter generalhandelsprincippet, mens EU-kommissionens statistikkontor, Eurostat, offentliggør udenrigshandelsstatistik for medlemslandene efter et tillempet specialhandelsprincip.

Varer udeladt af statistikken

En række varer indgår ikke i udenrigshandelsstatistikken. Det drejer sig bl.a. om varer der er omfattet af diplomatisk immunitet, varer der ikke er genstand for en erhvervsmæssig transaktion, eller varer der udveksles midlertidigt. Også handel med fx specialudviklet software er udeladt, men dette indgår i stedet i opgørelsen af tjenestehandlen.

Varer til forarbejdning

Varer til og fra forarbejdning indgår i statistikken med deres fulde værdi. Forarbejdning forudsætter en egentlig videreforarbejdning, mens reparation blot genskaber en vares tidligere karakteristika. Reparationsvarer medtages ikke i udenrigshandelsstatistikken med varer (varer til og fra forarbejdning indgår ikke i betalingsbalancens varebegreb, jf. afsnit 5.2).

58 Returvarer

Returvarer medtages i udenrigshandel med varer med deres fulde værdi. Eksporterede varer, der returneres, medtages som import. Importerede varer, der returneres, medtages som eksport. Returvarer indgår ikke i betalingsbalancens varebegreb, jf. afsnit 5.2.

Særlige varer og varebevægelser

En række varer og varebevægelser opgøres efter særlige retningslinjer, bl.a. elektricitet, skibe og fly (se også Udenrigshandel og betalingsbalance - Kilder og metoder 2014).

Opregning til 100 pct.

Danmarks Statistik opregner handlen under tærskelgrænserne i Intrastat ved hjælp af virksomhedernes angivelser i rubrik A og B på momsblanketten. Ud fra handelsmønstre for sammenlignelige virksomheder fordeles disse opregninger på vare/land-kombinationer og offentliggøres på lige fod med de indsamlede oplysninger. Endvidere opregnes for manglende indberetninger på baggrund af både virksomhedens tidligere indberetninger og deres momsoplysninger. Den offentliggjorte statistik udgør således den totale handel.

5.1.3

Den offentliggjorte statistik

Danmarks Statistik offentliggør månedligt statistik over udenrigshandlen med varer. De primære offentliggørelsesmedier er Statistikbanken.dk samt Nyt fra Danmarks Statistik. Vareopdeling

Udenrigshandelsstatistikken på det mest detaljerede niveau opgøres på grundlag af vareopdelingen i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN). Ved offentliggørelser anvendes desuden forskellige varegrupperinger.

Landefordeling

I importen fra ikke-EU-lande benyttes oprindelseslandet, mens importen fra EU-lande opgøres efter hvilket land varen er afsendt fra. I eksporten benyttes kun bestemmelsesland. Ved oprindelsesland forstås det land, i hvilket varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land, hvori den sidste egentlige forarbejdning har fundet sted. Ompakning, sortering eller blanding betragtes normalt ikke som forarbejdning. Afsendelsesland er det land, hvorfra varerne er afsendt med Danmark som bestemmelsesland. Såfremt varen under transporten til Danmark har været genstand for opbevaring eller handelsmæssige transaktioner, der ikke vedrører varens transport, fx opmagasinering mv., er afsendelseslandet det sidste land, hvor sådan opbevaring eller transaktion har fundet sted. Ved bestemmelsesland forstås det sidst kendte land, som varen på eksporttidspunktet sendes til.

59 Værdiangivelser

Værdien af udenrigshandlen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusiv de tjenesteomkostninger, der er forbundet med levering af varen frem til den danske grænse, især transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes Cif-værdi (cost, insurance, and freight). For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det danske udførselssted inklusiv de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Denne værdi kaldes Fob-værdien (free on board). I Extrastat fremgår den statistiske værdi af de indberettede oplysninger på tolddokumentet. I Intrastat skal virksomhederne indberette fakturaværdien af deres handel til Danmarks Statistik. Den indberettede fakturaværdi korrigeres derefter af Danmark Statistik, således at der offentliggøres en estimeret statistisk værdi.

Mængdeangivelser

Mængden af de importerede og eksporterede varer opgøres på en hovedenhed og eventuelt på en supplerende enhed (fx styk eller liter). Hovedenheden er i langt de fleste tilfælde nettovægt (uden emballage) angivet i kg. For alle varekoder med supplerende mængdeangivelse er angivelsen af nettovægt frivillig i Intrastat.

Hemmeligholdelser i den offentliggjorte statistik

For enkelte varekoder sker der – af fortrolighedshensyn over for de indberettende virksomheders konkurrencesituation – indskrænkning i offentliggørelsen af oplysninger. En fortegnelse over disse varekoder findes i Udenrigshandel og betalingsbalance - Kilder og metoder 2014. Ved udgangen af 2013 var 39 KN-varekoder i importen og 101 i eksporten berørt af hemmeligholdelse. I alt 134 KN-varekoder var berørt. Disse tal indgår kun i udenrigshandelsstatistikken på aggregeret niveau. De hemmeligholdte varekoder udgjorde 1,4 pct. og 9,2 pct. af henholdsvis den samlede import og den samlede eksport i 2013.

Indeks i varehandlen

Udviklingen i udenrigshandlen kan opdeles i ændringer i mængder og priser. Danmarks Statistik offentliggør kvantumindeks og enhedsværdiindeks for udenrigshandlen med varer. Indekset for enhedsværdierne tilsigter at udtrykke den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der fremkaldes af prisændringer (ændringer i enhedsværdierne). Udover ændringer i værdien pr. enhed som følge af egentlige prisændringer påvirkes enhedsværdiindekset også af mængdeforskydninger mellem varerne samt af ændringer i kvaliteten af de enkelte varer. Sigtet med kvantumindekset er at udtrykke den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der fremkaldes af mængdeændringer. Udover påvirkninger som følge af forøgelse eller reduktion af

60 de omsatte mængder påvirkes indekset også af mængdeforskydninger mellem varerne. Bytteforholdet beregnes som forholdet mellem enhedsværdiindekset i eksporten og enhedsværdiindekset i importen. Tal for bytteforholdet offentliggøres også af Danmarks Statistik.

5.1.4

Kvaliteten af statistikken

Offentliggørelsestider

Danmarks Statistik offentliggør inden 40 dage efter udgangen af referencemåneden aggregerede tal for varehandel med EU-lande (udvalgte lande og overordnede varegrupperinger) og detaljerede tal for varehandel med ikke-EU-lande. Inden 70 dage offentliggøres desuden detaljeret statistik over EU-handlen. Dette er i overensstemmelse med kravene fra EU.

Revision

Udenrigshandlen revideres hver måned og nye tal for tidligere måneder offentliggøres samtidig med tal for en ny måned. Ved offentliggørelsen i oktober afsluttes revisionen af det foregående år. Året efter i oktober revideres året igen, mens den endelige version af statistikken offentliggøres efter yderligere et år, samtidig med at nationalregnskabet for det pågældende år opgøres endeligt.

Kvaliteten af statistikken

Ved de første offentliggørelser er tallene behæftet med nogen usikkerhed på grund af især Intrastat. Oplysningerne i Extrastat er generelt meget pålidelige allerede ved første offentliggørelse. Især forsinkede eller manglende indberetninger er en kilde til usikkerhed i Intrastat. Danmarks Statistik opregner (og fordeler på vareland kombinationer) for virksomhedernes manglende indberetninger. Særligt i de første måneder efter første offentliggørelse, erstattes disse estimater med faktiske indberetninger, hvilket bl.a. giver anledning til forskydning af handel mellem dels forskellige varer og dels mellem forskellige lande. Beregningen af handlen for de mindste virksomheder under tærsklerne bidrager ligeledes til, at statistikken på det mest detaljerede niveau er forbundet med nogen usikkerhed.

5.2

Udenrigshandel med varer i betalingsbalancestatistikken

Både udenrigshandlen med varer og udenrigshandlen med tjenester indgår i opgørelsen af betalingsbalancestatistikken. Men det er kun tjenestehandelsstatistikken, der opgøres specifikt efter principperne i betalingsbalancestatistikken. For varehandlens vedkommende er der i de internationale manualanbefalinger mindre forskelle mellem uden-

61

rigshandels- og betalingsbalancestatistikkernes opgørelse af den internationale handel med varer. For at kunne lægge varer og tjenester sammen – uden dobbeltregninger og mangler – er det derfor nødvendigt at foretage nogle korrektioner i udenrigshandelsstatistikkens vareimport og -eksport. Udenrigshandelsoplysningerne suppleres især med varer, der ikke passerer den danske grænse. I eksporten er det typisk varer, der sælges i udlandet efter forarbejdning i udlandet samt merchantingvarer (nettogevinsten ved køb og videresalg af varer i udlandet), mens importen suppleres med med udgifter til varer, der ikke passerer dansk grænse, fx proviantering og bunkring i udenlandsk havn. Derudover foretages der både indtægts- og udgiftskorrektioner for reparationer og returvarer, varer til byggeri og varer til og fra forarbejdning. Forarbejdning – og anden behandling af varer – betragtes som en tjeneste, og de tilhørende varebevægelser skal derfor ikke indgå i opgørelsen af betalingsbalancens varehandel. Ligeledes betragtes fx danske virksomheders bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet som eksport af en tjeneste og varer, som medbringes fra Danmark skal ikke indgå i betalingsbalancens varehandel. Sluttelig flyttes nogle udgifter fra varehandlen til tjenestehandlen, da en del af vareimportudgifterne efter betalingsbalancemanualen betragtes som tjenester i form af transport- og forsikringsudgifter. Tabel 5.1

Overgang fra en varehandelsopgørelse til betalingsbalanceopgørelse. 2013 Udgifter (debet)

Indtægter (kredit) mia. kr.

mia. kr.

Udenrigshandlens vareimport (cif) . . . . 542,0 . . . . . . . .Udenrigshandlens . vareeksport (fob) . . . 619,9 + proviantering og bunkring . . . . . . . . . . . . .42,3 . . . . . .+. varer, der ikke krydser dansk grænse . . . .20,0 ... - returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6,4 . . . . - returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6,4 .. - varer før og efter forarbejdning . . . . . . . 5,5 - varer før og efter forarbejdning . . . . . . . 5,0 - varer til byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 - varer til byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,9 + andre varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,7 + andre varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,4 = Betalingsbalancens vareimport (cif) 574,9 – fragt mv. på indførslen . . . . . . . . . . . . . 14,6 = Betalingsbalancens vareimport (fob) 560,3 = Betalingsbalancens vareeksport (fob) 627,0

Kilde: www.dst.dk/bopdok

5.3

Udenrigshandel med tjenester

Danmarks udenrigshandel med tjenester indsamles hovedsagligt ved en spørgeskemaundersøgelse, som suppleres med forskellige interne og eksterne opgørelser og datasæt, fx til rejsekontoen. Spørgeskemaundersøgelsen er hovedsagligt rettet mod private virksomheder, mens

62 de andre kilder supplerer med oplysninger om husholdninger og den offentlige sektor. Transaktionerne indberettes som indtægter hhv. udgifter for den danske virksomhed og angives fordelt på tjenesteart og partnerland. Ved udarbejdelsen af statistikken over udenrigshandel med tjenester følges EU’s forordning 184/2005 om opgørelse af betalingsbalancen.

5.3.1 Indberetninger

Indsamling af oplysninger

Der indsamles oplysninger månedligt fra de omkring 400 største virksomheder, mens omkring 1.300 virksomheder er udvalgt i en stikprøve til at indberette årligt. De månedlige indberetninger dækker omkring 70 pct. af tjenestehandlen, mens de ca. 1.300 årlige indberetninger, der i princippet repræsenterer over omkring 40.000 mindre og mellemstore virksomheder, dækker de resterende 30 pct. af tjenestehandlen. Virksomhederne i stikprøven er stratificeret efter branche og størrelse for at sikre, at alle typer af tjenester og virksomheder bliver repræsenteret i statistikken. I princippet skal en tjenestehandel knyttes til transaktionstidspunktet, hvilket betyder, at indrapporteringen er uafhængig af faktureringsdatoen, men i praksis er faktureringsdatoen dog det oftest benyttede periodiseringstidspunkt.

5.3.2 Manualanbefalinger

Tjenestegruppering

Danmarks udenrigshandel med tjenester opgøres på grundlag af FN’s tjenestehandelsnomenklatur EBOPS (Extended Balance of Payments Services Classification), som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual (Manual on Statistics of International Trade in Services, MSITS), der er udgivet af FN m.fl. i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv., jf. ovenfor. EBOPS omfatter omkring 50 tjenesteposter, der kan aggregeres til forskellige niveauer. EBOPS er etableret navnlig for at imødekomme de krav om oplysninger om tjenestehandel, som følger af GATS (the General Agreement on Trade in Services).

5.3.3

Landefordeling

I indsamlingen af data om udenrigshandel med tjenester og i de supplerende kilder er handlen indberettet på samhandelsland. Udenrigs-

63

handlen med tjenester kan derfor opgøres med en geografisk fordeling, som i al væsentlighed svarer til den, der benyttes for udenrigshandel med varer. Tjenestehandelsstatistikken viser dog ikke, i hvilket land tjenesten er endeligt anvendt, men alene det rent økonomiske mellemværende. Man kan således forestille sig, at en engelsk kunde betaler en dansk advokat for at bistå i en sag i Tyskland. Tjenesteydelsen (den juridiske bistand) foregår fysisk i Tyskland, men i økonomisk forstand foregår tjenestehandlen mellem Danmark og Storbritannien. Der findes ingen statistik over, hvor anvendelsen af tjenesteydelsen foregår. Det antages dog, bortset fra for transportydelser, at der er et stort sammenfald mellem kundens geografiske tilhørssted og det sted, hvor anvendelsen af den udførte tjenesteydelse finder sted.

64

6.

Korttidsstatistik

Årlige udenrigshandelsstatistikker tilbage til 1836

Statistik om udenrigshandel med varer er blevet offentliggjort siden 1836. Så der kan i sagens natur ikke findes mange statistikker, der kan føres længere tilbage i tid. Det skyldes helt sikkert, at disse statistiske oplysninger har været yderst nyttige for myndighederne i deres bestræbelser på at vurdere landets vareforsyning samt ikke at forglemme toldgrundlaget.

Kvartalsstatistik fra 1865, og månedlige opgørelser fra 1910

Statistikkens nødvendighed kan også aflæses af, at der meget hurtigt opstod et behov for at få statistiske data så hurtigt som muligt. Allerede i 1865 påbegyndtes offentliggørelser i Handelsstatistiske Meddelelser af den kvartalsvise udenrigshandelsomsætning. Denne udvikling blev yderligere udbygget fra og med 1910, hvor de første månedsopgørelser så dagens lys.

I dag også en konjunkturstatistik

I dag er statistikken over udenrigshandel med varer en vigtig konjunkturbelysende statistik, som med sine månedlige offentliggørelser er med til at belyse den aktuelle tilstand af dansk økonomi. Det samme er tilfældet for de månedlige offentliggørelser af betalingsbalancestatistikken og de kvartalsvise statistikker over udenrigshandel med tjenester. Men såvel års- som kvartals- og månedsstatistikkerne har deres styrker og deres svagheder.

Årsstatistikkens styrker og svagheder

Årsstatistikkernes styrke er, at de er meget detaljerede, og at der har været tid til at kontrollere og validere de bagvedliggende indberetninger, der ligger til grund for statistikken. Derudover bliver materialet sandsynlighedsafstemt med øvrig økonomisk statistik og informationer. Ulempen er, at dette afstemnings- og kontrolarbejde tager tid at gennemføre, så den endelige årsopgørelse foreligger først sidst på det efterfølgende år.

Månedsstatistikkens styrker og svagheder

Månedsstatistikkernes styrke ligger i, at man allerede 40 dage efter månedens afslutning har et relativt detaljeret overblik over hovedlinjerne i den danske udenrigshandel. Dermed giver de nyttig information til de politiske beslutningstagere om den seneste økonomiske udvikling. Svagheden i månedsstatistikkerne er, at det ikke er muligt at indsamle alle relevante oplysninger så hurtigt, hvilket gør det nødvendigt at opregne for de manglende informationer. Det er heller ikke muligt at kontrollere og validere alle indberettede oplysninger – om end der i de senere år, qua it-teknologien, er sket væsentlige forbedringer på dette område. Statistikkerne skal efter sagens natur tolkes med en vis forsigtighed ved første offentliggørelse, da erfaringen viser, at der i den efterfølgende periode sker en del revisioner – især på det detaljerede niveau.

Kvartals-statistikkernes anvendelsesområde

Lidt forenklet kan man sige, at kvartalsstatistikkerne indtager en mellemposition mellem års- og månedsstatistikkerne. De er meget detaljerede, og i forhold til månedsstatistikkerne er mange flere af de bagvedliggende informationer blevet kontrolleret og valideret – især for de måneder, der er ældst i kvartalet. Samtidig virker sammenlægning

65

af tre måneders statistikker altid udjævnende på de tilfældige – og ofte uforklarlige – månedsudsving, som alle statistikker indeholder. Dertil skal lægges, at kvartalsstatistikkerne meget ofte kan sammenlignes eller sammenstilles med anden økonomisk statistik – især nationalregnskabsstatistikkerne, som også offentliggøres kvartalsvis. Sæsonkorrektion udjævner regelmæssige periodiske udsving

Figur 6.1

For månedsstatistikkernes vedkommende er der andre udsving end dem der kan henføres til tilfældige og uforklarlige udsving. Mange udenrigshandelsdata følger et sæsonmønster, som man ved hjælp af en sæsonkorrektion udjævner, således at det i princippet bliver den bagvedliggende konjunkturudvikling, der slår igennem i statistikken. Når man sæsonkorrigerer en statistik, vil fx en stigning i en måneds handelstal repræsentere en stigning ud over den stigning, man ville have kunnet forvente i den pågældende måned som følge af sæsonudsving. På samme vis vil en faktisk stigning i en måneds handelstal resultere i et fald i den sæsonkorrigerede statistikopgørelse, dersom den faktiske stigning er mindre end den forventede stigning i den pågældende måned som følge af sæsonudsving. Faktisk og sæsonkorrigeret udenrigshandel med varer. 2003-2013 Import

60

Mia. kr. Mia.

Faktisk

Sæsonkorrigeret

55 50 45 40 35 30 25 2003 2003

2004 2004

2005 2005

2006 2006

2007 2007

2008 2008

2009 2009

2010 2010

2011 2011

2012 2012

2013 2013

Eksport

60

Mia.kr.

Faktisk

Sæsonkorrigeret

55 50 45 40 35 30 25 2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Anm.: Statikken er opgjort ekskl. skibe, fly og boreplatforme Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV1

2010

2011

2012

2013

66 Ingen sæsonkorrektion på årsbasis

Det giver kun mening at sæsonkorrigere måneds- og kvartalsstatistikkerne, da sæsonudsvingene forventeligt skal svinge omkring nul på årsbasis.

Korrektion for skibe og fly

I udenrigshandelsstatistikken er der en mangeårig tradition for, at der også korrigeres for import- og eksport af skibe og fly, da disse meget store import- og eksportværdier har et meget aperiodisk handelsmønster, der kan være med til at forstyrre det bagvedliggende konjunkturbillede af den danske udenrigshandel.

Udjævning af handelsmønstrene er tydelige

Figur 6.1. viser grafisk, hvilken betydning sæsonkorrektionen har på udenrigshandelstallene. Det fremgår, at der sker en betydelig udjævning af tallene ved at foretage en sæsonkorrektion. Alligevel er der stadig små udsving i kurverne, hvilket bl.a. kan henføres til nogle såkaldte aperiodiske handelsmønstre, såsom periodeforskydninger i vareleverancerne, særligt store eller små leverancer osv. En del af udenrigshandlen kan slet og ret ikke indpasses i et typisk sæsonmønster.

Figur 6.2

Forskellige glidende gennemsnit af udenrigshandel med varer. 2003-2013 Import

60

Faktisk

Mia. kr.

33 mdr. mdr. glidende glidende

66 mdr. mdr.glidende glidende

55 50 45 40 35 30 25 2003

2004

2005

2006

2007 2007

2008 2008

2009 2009

2010 2010

2011 2011

2012 2012

2013 2013

Eksport

60

Faktisk

Mia. kr.

3 mdr. glidende

6 mdr. glidende

55 50 45 40 35 30 25 2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: Statistikken er opgjort ekskl. Skibe, fly og boreplatforme Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV1

2011

2012

2013

67 Simple udjævninger af udsvingene

Man behøver ikke nødvendigvis at sæsonkorrigere udenrigshandelsstatistikken for at få et bedre overblik over konjunkturerne. For at kunne danne et lidt bedre billede af konjunkturerne kan man anvende nogle meget enkle metoder. En ofte benyttet metode er, at udarbejde et glidende gennemsnit af månedstallene. I figur 6.2 er dette vist ved et tre- og seks-måneders glidende gennemsnit (hhv. kvartals- og halvårsgennemsnit). I begge tilfælde bliver de mere eller mindre tilfældige udsving i handelstallene udjævnet, samtidig med at tallene er bedre egnet til sammenligninger med andre økonomiske informationer.

Hele tiden nye og opdaterede månedstal

Man skal være opmærksom på, at der hele tiden kommer nye og reviderede tal for de seneste måneder. Den bedste – og mest aktuelle – måde at følge med på, er ved løbende at foretage opslag i www.statistikbanken.dk

Lette opslag i Statistikbanken

Der er flere opslag, der umiddelbart er lige til at gå til, og hvor man løbende kan følge med i den seneste udvikling. Det gælder statistikbanktabellerne: www.statistikbanken.dk/UHV1 www.statistikbanken.dk/UHV2 www.statistikbanken.dk/UHV3 www.statistikbanken.dk/UHT4S1 www.statistikbanken.dk/UHT4S2 www.statistikbanken.dk/BB1 www.statistikbanken.dk/BB2 www.statistikbanken.dk/BB3

Nyt fra Danmarks Statistik

Opdaterede og kommenterede tal for både varer og tjenester, samt for betalingsbalancen, kan også findes i Nyt fra Danmarks Statistik, hvor nye tal offentliggøres omkring den 9.-10. i hver måned.

68

7.

Tabel 7.1

Supplerende tabeller

Danmarks betalingsbalance 2009

2010

Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer (fob) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdnings- og reparationstjenester . . . Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

951,4 495,6 305,3 2,9 173,4 139,0 18,8 15,6 30,1 98,9 5,5 121,1 8,9 15,2

1 054,9 548,7 345,6 2,9 214,2 178,4 18,6 17,2 32,9 95,5 5,2 134,2 7,4 13,8

Udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer (fob) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdnings- og reparationstjenester . . . Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aflønning af ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Formueindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Løbende overførsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

894,5 435,6 290,5 3,3 143,4 111,1 16,0 16,3 48,8 95,0 18,1 97,1 3,0 50,1

2011

2012

2013

1 149,8 610,0 360,7 3,6 216,7 180,1 19,5 17,1 36,4 104,0 6,2 149,8 7,3 15,8

1 177,2 618,8 388,7 3,8 232,5 194,1 20,2 18,1 37,9 114,6 6,8 138,1 7,3 17,6

1 225,0 627,0 396,9 6,5 241,1 200,8 21,0 19,3 39,0 110,3 6,8 168,1 7,4 18,9

951,9 477,1 307,3 3,6 155,1 119,6 16,7 18,7 50,7 97,9 15,9 98,0 3,3 50,3

1 044,5 539,2 329,7 5,3 165,1 129,6 17,2 18,3 53,7 105,6 16,9 104,3 3,2 51,2

1 072,2 552,2 355,3 4,6 175,7 137,7 17,8 20,2 56,5 118,5 17,1 89,2 3,0 55,4

1 089,1 560,3 355,3 6,4 181,1 142,9 17,9 20,3 56,9 110,9 17,2 94,6 3,0 58,8

mia. kr.

Overskud på løbende poster

56,9

103,0

105,3

105,0

136,0

....

-0,3

0,5

5,8

0,5

0,1

..............

56,6

103,5

111,0

105,5

136,0

Finansielle poster i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fejl og udeladelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

39,0 -17,7

-6,1 -109,6

103,6 -7,4

120,5 15,0

162,5 26,5

5,6

7,2

.............

Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto Fordringserhvervelse, netto

pct. af BNP

Overskud på løbende poster

.............

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3 og Danmarks Nationalbank

3,3

5,7

5,7

69

Tabel 7.2

Aktiver og passiver over for udlandet (kapitalbalancen) 2009

2010

2011

2012

2013

mia. kr.

Instrumenter

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktiver i alt ekskl. reserveaktiver . . . . . . . . . Direkte investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . Porteføljeinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . Aktier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Obligationer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle derivater, netto . . . . . . . . . . . . . Andre investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reserveaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4 016,7 3 618,3 1 107,8 1 488,5 597,2 891,3 21,5 1 000,4 398,5

4 617,2 4 186,6 1 244,4 1 821,9 763,9 1 058,0 37,0 1 083,3 430,6

4 771,3 4 281,6 1 344,7 1 788,3 742,7 1 045,6 120,4 1 028,2 489,7

5 126,1 4 616,1 1 395,3 2 087,1 918,5 1 168,6 118,0 1 015,7 510,0

5 311,5 4 831,8 1 423,8 2 180,0 1 103,7 1 076,3 68,6 1 159,3 479,7

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Direkte investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . Porteføljeinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . Aktier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Obligationer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4 001,1 805,4 1 709,7 347,8 1 361,8 1 473,7

4 383,9 787,3 1 960,1 520,7 1 439,5 1 623,2

4 257,4 810,4 1 920,1 451,4 1 468,7 1 514,0

4 437,7 819,6 2 122,0 608,3 1 513,7 1 483,4

4 583,8 791,7 2 294,9 786,9 1 508,1 1 485,0

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Private selskaber og husholdninger . . . . . Offentlig forvaltning og service . . . . . . . . . Monetære og finansielle institutioner . . . . Danmarks Nationalbank . . . . . . . . . . . . . . .

4 016,7 2 479,1 29,7 1 108,0 399,9

4 617,2 3 011,9 34,6 1 138,5 432,2

4 771,3 3 175,3 37,8 1 066,8 491,5

5 126,1 3 513,8 22,6 1 077,8 511,8

5 311,5 3 628,0 20,1 1 183,5 479,8

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Private selskaber og husholdninger . . . . . Offentlig forvaltning og service . . . . . . . . . Monetære og finansielle institutioner . . . . Danmarks Nationalbank . . . . . . . . . . . . . . .

4 001,1 1 634,2 266,7 2 082,8 17,3

4 383,9 1 875,2 290,7 2 200,2 17,8

4 257,4 1 800,3 377,6 2 061,9 17,6

4 437,7 1 945,6 377,8 2 097,1 17,3

4 583,8 2 005,5 333,9 2 227,3 17,1

Nettoaktiver i alt (aktiver - passiver) Private selskaber og husholdninger . . . . . Offentlig forvaltning og service . . . . . . . . . Monetære og finansielle institutioner . . . . Danmarks Nationalbank . . . . . . . . . . . . . . .

15,7 844,9 -237,0 -974,8 382,5

233,3 1 136,7 -256,0 -1 061,8 414,5

513,9 1 375,0 -339,8 -995,1 473,9

688,4 1 568,2 -355,2 -1 019,2 494,6

727,7 1 622,5 -313,7 -1 043,7 462,7

0,9

13,0

36,9

38,6

Sektorer

pct. af BNP

Nettoaktiver i alt

.....................

Kilde: Danmarks Nationalbank

28,0

70 Tabel 7.3

Danmarks udenrigshandel med varer – oversigt 2009

2010

2011

2012

2013

mio. kr.

Import i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksport i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Handelsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429 697 490 067 60 370

467 473 538 321 70 848

519 487 601 298 81 811

528 924 614 675 85 751

542 045 619 885 77 840

Transaktionstyper EU-handel - import i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Almindelig import . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oplæggelse af varer på lagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

299 680 296 263 1 306 2 097 13 0

327 976 323 945 1 406 2 604 0 20

365 314 361 395 2 045 1 739 17 118

375 412 371 466 1 675 2 104 4 163

381 029 376 949 1 556 2 424 30 70

Ikke-EU-handel - import i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Almindelig import . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oplæggelse af varer på lagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

130 017 113 148 2 936 3 560 10 373

139 497 114 572 2 781 5 567 16 578

154 173 125 423 3 127 5 932 19 692

153 511 128 053 3 604 6 453 15 401

161 016 136 188 3 133 6 781 14 914

..................................

9 215

16 595

23 979

32 165

45 013

Branchefordelt udenrigshandel - import i alt . . . . . Råstofudvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremstillingsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: fremstilling af næringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . El-, gas-, varme- og vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Handel- og reparationsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: handel med biler mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Transport mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fast ejendom og forretningsservice . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: IT-Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

429 697 1 389 100 712 19 679 11 820 10 731 5 202 1 658 222 888 21 669 122 16 831 619 12 092 3 976 68 183

467 473 1 671 112 149 22 568 13 195 12 849 4 898 1 449 240 761 26 602 141 7 159 525 13 018 4 754 85 702

519 487 1 432 138 477 39 694 14 674 15 182 6 964 1 720 253 090 31 628 149 8 113 647 13 973 4 896 94 922

528 924 1 634 147 922 47 450 15 803 16 432 1 192 1 590 255 051 29 174 217 10 864 956 14 887 5 304 94 612

542 045 1 715 151 208 52 287 16 969 15 740 298 1 513 256 624 31 144 191 9 845 1 133 15 234 5 275 104 284

123 168

121 173

Toldindtægter

Indeks 1995 = 100 Indeks - import Enhedsværdiindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kvantumindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC42 og særkørsel

115 140

118 152

122 165

71

Tabel 7.3 (fortsat)

Danmarks udenrigshandel med varer – oversigt 2009

2010

2011

2012

2013

mio. kr.

Transaktionstyper EU-handel - eksport i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Almindelig eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Proviantering/bunkring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

323 079 316 903 1 804 2 530 1 842 0

346 456 340 442 1 444 1 853 2 307 410

385 985 378 362 1 742 1 603 3 698 579

382 748 374 731 1 512 2 452 3 542 511

386 297 377 935 1 496 2 210 4 389 266

Ikke-EU-handel - eksport i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Almindelig eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Returvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Proviantering/bunkring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

166 988 155 137 94 9 292 2 466

191 865 179 487 118 10 049 2 212

215 313 199 006 308 12 927 3 072

231 927 215 987 377 10 870 4 693

233 588 215 645 194 12 439 5 310

Eksportstøtte

...................................

338

134

31

12

1

Branchefordelt udenrigshandel - eksport i alt . . . . Råstofudvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremstillingsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: fremstilling af næringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . El-, gas-, varme- og vandforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Handel og reparationsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: handel med biler mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Transport mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fast ejendom og forretningsservice . . . . . . . . . . . . . . . Heraf: IT-Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

490 067 23 647 261 089 64 655 42 396 36 057 2 090 587 135 764 7 520 22 5 883 92 13 099 1 541 47 794

538 321 26 999 275 199 69 669 47 240 40 835 2 879 576 149 424 6 561 31 2 974 106 14 365 1 156 65 767

601 298 33 141 308 895 82 514 50 416 44 068 753 643 155 558 8 097 30 3 768 185 15 861 1 245 82 464

614 675 30 673 329 729 90 649 58 311 45 711 187 716 155 915 8 011 415 3 094 455 18 669 1 157 74 820

619 885 28 059 323 210 90 274 60 570 45 731 1 566 754 162 713 7 544 645 3 649 805 20 261 1 282 78 224

131 165 106

130 168 107

Indeks 1995 = 100 Indeks - eksport Enhedsværdiindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kvantumindeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bytteforholdet

..................................

Kilde: www.statistikbanken.dk/KONJ42 og særkørsel

116 147 101

122 155 103

127 164 104

72 Tabel 7.4

Udenrigshandel med varer fordelt på SITC-grupper Import 2012

Eksport 2013

2012

Handelsbalance 2013

2012

2013

mio. kr. I alt

0 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 1 11 12 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 32 33 34 35 4 41 42 43 5 51 52 53 54 55 56 57 58 59

..........................................

Næringsmidler og levende dyr i alt . . . . . . . . . . . . . . . Levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kød og kødvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejeriprodukter og fugleæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf . . . . . . . . . . . . . . . Korn og kornvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frugt og grøntsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sukker, sukkerprodukter og honning . . . . . . . . . . . . . . . . Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier . . . . . . . . . . . . . . Foderstoffer (undtagen umalet korn) . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse næringsmidler i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tobak og tobaksvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Huder, skind og pelsskind, uberedte . . . . . . . . . . . . . . . . Olieholdige frø og frugter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gummi, rå, herunder syntetisk og regenereret. . . . . . . . . Træ og kork . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Papirmasse og papiraffald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tekstilfibre og affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gødningsstoffer og mineraler, rå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malme og metalaffald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n. . . . . . . . Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt . . . . . . . . . . Kul, koks og briketter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rå mineralolier og produkter deraf . . . . . . . . . . . . . . . . . Gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elektrisk strøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt . . . . . . . . . Animalske olier og fedtstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. . . . . . . . . . . Anim. el. veg. olier mv. bearbejdede; voks . . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter i alt . . . . . . . . . . . . Organiske kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uorganiske kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Farve- og garvestoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medicinske og farmaceutiske produkter . . . . . . . . . . . . . Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler . . . . . . . . Gødningsstoffer, bearbejdede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plast, ubearbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Plast, bearbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kemiske materialer og produkter i.a.n. . . . . . . . . . . . . .

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

528 924 542 045 614 675 619 885

59 092 357 9 270 4 276 11 049 5 381 9 661 1 746 4 099 9 687 3 567 6 661 5 727 934 16 000 1 418 1 688 292 5 238 432 264 1 332 708 4 628 54 027 2 487 47 194 950 3 396 4 919 1 895 2 124 901 64 469 6 142 2 693 3 412 23 154 5 025 1 998 9 019 6 184 6 842

62 606 101 159 103 662 352 6 556 6 837 9 712 31 404 30 848 4 718 14 953 15 274 12 528 16 610 18 135 5 579 7 048 6 662 10 081 3 302 3 458 1 917 2 343 2 265 4 029 1 426 1 452 9 914 5 820 6 086 3 776 11 697 12 644 7 318 6 310 7 185 6 298 5 093 5 941 1 020 1 217 1 244 17 362 28 781 30 643 2 780 11 229 13 343 1 154 563 679 257 110 104 5 593 921 1 025 334 670 683 272 1 068 1 248 1 331 914 962 734 5 083 4 289 4 906 8 223 8 310 57 496 65 259 57 813 2 497 23 57 52 164 59 435 52 962 83 3 055 2 207 2 752 2 745 2 587 4 267 3 933 3 695 1 325 2 129 2 084 2 118 1 542 1 381 824 261 230 67 472 105 035 110 858 6 390 8 569 8 896 2 767 957 878 3 358 3 497 3 321 25 891 66 928 70 911 5 136 4 670 4 931 2 001 627 546 8 959 1 767 1 973 6 130 5 188 5 283 6 839 12 833 14 120

85 751

77 840

42 067 6 199 22 135 10 677 5 561 1 667 -6 359 598 -2 673 -3 867 8 130 -351 -634 283 12 782 9 811 -1 125 -181 -4 317 238 804 -418 4 375 3 595 11 232 -2 463 12 241 2 106 -651 -986 235 -581 -639 40 566 2 427 -1 736 85 43 774 -355 -1 371 -7 253 -997 5 991

41 056 6 486 21 135 10 556 5 607 1 083 -6 623 348 -2 577 -3 828 8 868 -133 -357 224 13 280 10 563 -476 -153 -4 568 349 976 -369 3 555 3 403 317 -2 441 798 2 125 -164 -572 759 -737 -594 43 386 2 506 -1 889 -38 45 020 -205 -1 455 -6 986 -848 7 281

73

Tabel 7.4 (fortsat)

Udenrigshandel med varer fordelt på SITC-grupper Import 2012

Eksport 2013

2012

Handelsbalance 2013

2012

2013

74 396 72 589 55 093 55 691 543 502 461 587 4 039 3 832 1 493 1 585 4 766 4 881 3 051 3 751 10 072 9 707 5 747 5 173 7 074 7 070 6 124 6 105 6 811 6 836 6 559 5 593 16 431 15 406 7 618 7 991 6 351 6 073 3 047 3 006 18 310 18 283 20 994 21 900 157 986 164 160 147 731 152 228 8 030 8 891 23 360 27 841 12 834 13 849 19 714 19 199 2 094 1 247 1 139 1 032 25 858 26 657 41 911 41 331 19 397 18 573 8 394 8 708 20 802 19 883 11 360 10 692 28 507 27 183 22 920 22 427 31 543 33 593 14 437 14 585 8 920 14 284 4 495 6 413 84 441 81 952 90 386 86 059 3 372 3 534 3 059 2 846 8 524 8 782 12 685 12 800 1 540 1 651 700 750 26 399 25 747 22 205 22 752 6 050 5 458 3 934 3 666 11 143 10 569 18 298 15 492 2 890 2 808 1 670 1 549 24 522 23 403 27 836 26 205 6 933 6 823 10 987 12 051 6 820 6 709 10 389 11 782 6 15 107 100 598 269

-19 302 -82 -2 547 -1 715 -4 325 -950 -251 -8 813 -3 304 2 684 -10 256 15 330 6 880 -956 16 053 -11 003 -9 442 -5 587 -17 106 -4 425 5 945 -313 4 160 -841 -4 194 -2 116 7 155 -1 220 3 314 4 054 3 569 -6 491

-16 898 85 -2 247 -1 130 -4 534 -965 -1 243 -7 415 -3 067 3 617 -11 932 18 951 5 350 -215 14 674 -9 865 -9 191 -4 756 -19 008 -7 872 4 107 -689 4 017 -900 -2 994 -1 792 4 923 -1 260 2 802 5 228 5 073 -15 170

mio. kr.

6 61 62 63 64 65 66 67 68 69 7 71 72 73 74 75 76 77 78 79 8 81 82 83 84 85 87 88 89 9 93 96 97

Bearb.varer,hovedsagelig halvfabrikata i alt . . . . . . . . Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind . . . . . . . . . Gummi, bearbejdet, i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Træ- og korkvarer, undt. møbler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Papir, pap; varer af papir, pap og papirmasse . . . . . . . . . Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . Jern og stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikke jernholdige metaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metalvarer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maskiner og transportmidler i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kraftmaskiner og motorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Specialmaskiner til forskellige industrier . . . . . . . . . . . . . . Maskiner til metalbearbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner . . . . . . . . . . . App. til telekomm., lydoptagelse/gengivelse . . . . . . . . . . . Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør . . . . . . . . . . . . Køretøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede varer i.a.n. i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler . . . . . . . . Møbler og dele dertil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beklædningsgenstande og -tilbehør . . . . . . . . . . . . . . . . . Fodtøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. . . . . . . . . Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure . . . . . . . . . . . . . Diverse forarbejdede varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt . . . . . . . . . . . Varer, ikke klassificeret efter art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mønter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald . . . . . . . . . . . .

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

74 Tabel 7.5

Udenrigshandel med varer og tjenester fordelt på landegrupper Varer

Import: Alle lande1 . . . . . . . . . . . EU-28 . . . . . . . . . . . . . . . . . ØMU-lande . . . . . . . . . . . . EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . G8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . Europa . . . . . . . . . . . . . . . . Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordamerika . . . . . . . . . . . Syd- og Mellemamerika . . Asien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oceanien . . . . . . . . . . . . . .

Tjenester

2012

2013

2012

528 924 375 412 240 439 33 993 432 981 201 873 50 466 422 534 5 781 20 163 10 547 68 305 1 531

542 045 381 029 245 013 37 528 442 479 202 303 53 313 434 557 7 463 18 275 9 088 71 082 1 579

355 283 194 699 116 520 29 047 277 104 147 690 19 851 232 600 12 876 43 230 13 677 48 358 4 397

614 675 382 748 207 449 49 227 504 940 261 303 37 342 454 565 9 364 52 938 15 245 73 392 7 225

619 885 386 297 221 249 50 108 504 474 257 914 40 871 459 861 10 318 48 459 17 377 73 955 6 953

388 677 166 646 93 360 47 065 297 167 148 631 37 220 224 846 8 944 56 384 16 235 73 421 7 707

2012

2013

355 270 190 776 112 645 28 709 267 601 138 681 19 679 228 425 15 307 39 304 13 555 54 502 4 029

907 497 580 194 366 072 61 742 725 731 360 182 65 641 663 585 18 764 70 260 24 417 124 340 5 979

915 523 581 350 366 316 64 791 722 529 350 964 68 690 671 074 22 702 62 281 22 281 131 466 5 568

396 860 172 123 98 552 47 450 292 021 140 143 38 076 230 027 9 113 52 015 16 460 80 651 7 422

1 007 481 554 072 308 133 95 491 805 350 415 955 74 220 683 750 18 840 109 284 31 074 148 320 15 073

1 023 810 564 492 329 062 98 181 802 867 405 084 78 410 697 154 20 328 100 402 33 370 156 511 14 873

41 590 -18 652 -14 093 18 740 24 421 1 461 18 397 1 602 -6 194 12 712 2 907 26 150 3 393

99 984 -26 123 -57 939 33 748 79 619 55 772 8 579 20 165 76 39 024 6 658 23 979 9 094

108 287 -16 857 -37 254 33 391 80 338 54 119 9 720 26 080 -2 373 38 122 11 089 25 045 9 305

mio.kr.

Balance: Alle lande1 . . . . . . . . . . . . EU-28 . . . . . . . . . . . . . . . . . ØMU-lande . . . . . . . . . . . . EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . G8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . Europa . . . . . . . . . . . . . . . . Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordamerika . . . . . . . . . . . Syd- og Mellemamerika . . Asien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oceanien . . . . . . . . . . . . . .

2013

mio. kr.

Eksport: Alle lande1 . . . . . . . . . . . . EU-28 . . . . . . . . . . . . . . . . . ØMU-lande . . . . . . . . . . . . EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . G8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BRIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . Europa . . . . . . . . . . . . . . . . Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordamerika . . . . . . . . . . . Syd- og Mellemamerika . . Asien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oceanien . . . . . . . . . . . . . .

Varer og tjenester

mio.kr.

85 751 7 336 -32 990 15 234 71 959 59 429 -13 124 32 031 3 583 32 775 4 698 5 086 5 695

77 840 5 267 -23 764 12 579 61 994 55 610 -12 443 25 304 2 855 30 184 8 289 2 873 5 374

Anm.: Ved sammenlægningen af varer og tjenester er det ikke muligt fuldt ud at tage højde for forskellene i afgrænsningen mellem varer og tjenester, jf. afsnit 5.2. 1 Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel.

33 394 -28 052 -23 160 18 019 20 063 940 17 369 -7 754 -3 933 13 155 2 558 25 063 3 310

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y og BB3

75

Tabel 7.6

Udenrigshandel med varer fordelt på EU-lande Import

Eksport

2012

2013

2012

EU-28 . . . . . . . . . . . . . . . . .

375 412

381 029

Belgien . . . . . . . . . . . . . . . Bulgarien . . . . . . . . . . . . . Cypern . . . . . . . . . . . . . . . Estland . . . . . . . . . . . . . . . Finland . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig . . . . . . . . . . . . . . Grækenland . . . . . . . . . . . Irland . . . . . . . . . . . . . . . . . Italien . . . . . . . . . . . . . . . . Kroatien . . . . . . . . . . . . . . . Letland . . . . . . . . . . . . . . . Litauen . . . . . . . . . . . . . . . Luxembourg . . . . . . . . . . . Malta . . . . . . . . . . . . . . . . . Nederlandene . . . . . . . . . Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal . . . . . . . . . . . . . . Rumænien . . . . . . . . . . . . Slovakiet . . . . . . . . . . . . . . Slovenien . . . . . . . . . . . . . Spanien . . . . . . . . . . . . . . Storbritannien . . . . . . . . . Sverige . . . . . . . . . . . . . . . Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland . . . . . . . . . . . . . . Ungarn . . . . . . . . . . . . . . . Østrig . . . . . . . . . . . . . . . . Uoplyst land EU . . . . . . .

16 208 635 111 1 792 8 897 16 159 935 6 233 19 325 242 2 707 3 266 847 446 38 934 17 283 2 275 1 291 2 239 1 525 7 916 29 520 68 989 6 706 111 392 4 334 5 204 -

16 315 673 187 2 028 9 088 16 434 962 6 750 18 805 215 2 916 3 240 949 361 40 684 18 634 2 315 1 464 2 388 1 459 8 464 28 625 68 317 7 508 112 771 4 423 5 055 -

Handelsbalance 2013

2012

2013

382 748

386 297

7 336

5 267

8 449 548 513 1 664 14 570 20 528 2 753 4 215 15 612 632 1 773 2 625 332 253 26 548 14 946 1 685 2 782 1 748 538 11 447 59 273 79 941 6 067 92 608 3 543 3 985 3 169

10 160 562 358 1 505 17 869 20 161 2 743 5 674 14 742 800 1 708 2 775 295 395 26 822 15 355 1 829 2 618 1 637 513 10 919 53 265 74 861 5 567 101 648 3 527 3 980 4 009

-7 760 -87 402 -128 5 673 4 369 1 818 -2 018 -3 713 391 -934 -641 -515 -192 -12 387 -2 337 -591 1 491 -491 -987 3 531 29 753 10 952 -639 -18 783 -792 -1 220 3 169

-6 156 -111 171 -523 8 781 3 728 1 781 -1 075 -4 063 585 -1 209 -466 -654 34 -13 861 -3 279 -486 1 155 -751 -946 2 456 24 640 6 544 -1 941 -11 123 -896 -1 076 4 009

mio. kr.

Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

76 Tabel 7.7

Udenrigshandel med varer fordelt på udvalgte lande udenfor EU Import

Eksport

2012

2013

2012

2 662 951 3 183 2 669 1 518 876 2 550 874 4 446 1 677 2 460 37 433 1 470 28 578 5 404 4 635 850 2 617 2 567 2 438 14 944

1 855 1 047 3 398 2 451 958 1 024 2 671 714 4 557 1 690 2 067 37 361 1 269 32 020 7 997 4 653 553 6 037 2 510 2 217 13 154

952 6 299 5 854 4 495 2 434 2 654 3 216 10 845 2 618 975 12 060 17 371 1 229 41 241 11 499 5 528 1 800 4 645 1 666 1 660 45 227

Handelsbalance 2013

2012

2013

918 6 041 7 384 4 019 2 466 2 775 3 159 11 755 2 209 1 021 10 950 19 430 1 272 42 108 11 847 5 494 2 347 4 407 1 587 1 357 41 281

-1 710 5 347 2 672 1 826 916 1 778 666 9 971 -1 828 -702 9 599 -20 063 -241 12 663 6 095 893 950 2 028 -901 -777 30 283

-937 4 994 3 987 1 568 1 508 1 751 488 11 042 -2 348 -669 8 883 -17 931 3 10 088 3 850 840 1 793 -1 631 -923 -859 28 127

mio. kr.

Argentina . . . . . . . . . . . . . . . . . Australien . . . . . . . . . . . . . . . . . Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Canada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forenede Arabiske Emirater Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . Hongkong . . . . . . . . . . . . . . . . . Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . Japan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malaysia . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydkorea . . . . . . . . . . . . . . . . . Taiwan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y

77

Tabel 7.8

Udenrigshandel med varer, kvantumindeks

1995 = 100

2009

2010

2011

2012

2013

Hele importen1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv . . . . . . . . . . . . . . . Brændselsstoffer, smørestoffer, elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maskiner og andet kapitaludstyr (undt. bore- og produktionsplatforme) . . . Transportmidler (undt. skibe og fly) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

140 108 153 116 111 153 88 185

152 114 163 128 110 166 120 202

165 146 183 140 121 187 152 209

168 147 187 144 116 196 149 212

173 152 182 146 132 205 155 217

Hele eksporten1,2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Animalske landbrugsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vegetabilske landbrugsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kød- og mælkekonserves . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Industriprodukter (undt. kød- og mælkekonserves, skibe mv.) . . . . . . . . . . . Fisk, krebsdyr og bløddyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rå pelsskind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brændselsstoffer, smørestoffer, elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

147 131 84 83 162 88 193 154

155 136 95 94 174 90 218 138

164 141 102 97 190 90 211 132

165 139 99 95 191 89 218 133

168 139 99 91 197 100 217 124

1

2

Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme samt fortrolige forsendelser (forsvarsmateriel mv.) og varer ikke klassificeret efter art er ikke medtaget i beregningerne. Ved beregning af indeks for eksporten samt bytteforholdet er eksportværdien ikke korrigeret for restitutioner og udligningsbeløb, der udbetales eller opkræves af fødevareministeriets EU-direktorat.

Tabel 7.9

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC42 og KONJ42

Udenrigshandel med varer, enhedsværdiindeks

1995 = 100

2009

2010

2011

2012

2013

Hele importen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed . . . Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv . . . . . . . . . . . . . . . Brændselsstoffer, smørestoffer, elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maskiner og andet kapitaludstyr (undt. bore- og produktionsplatforme) . . . Transportmidler (undt. skibe og fly) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varer fortrinsvis til direkte forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115 141 108 112 262 102 115 108

118 145 105 111 327 104 109 109

122 134 105 113 409 105 111 111

123 147 104 112 427 108 106 112

121 145 103 111 401 103 106 112

Hele eksporten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Animalske landbrugsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vegetabilske landbrugsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kød- og mælkekonserves . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Industriprodukter (undt. kød- og mælkekonserves, skibe mv.) . . . . . . . . . . . Fisk, krebsdyr og bløddyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rå pelsskind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brændselsstoffer, smørestoffer, elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

116 105 125 114 105 118 114 324

122 106 128 127 107 129 180 414

127 109 134 134 107 136 218 528

131 118 136 135 109 140 269 562

130 118 135 143 108 139 321 537

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC42 og KONJ42

78 Tabel 7.10

Udenrigshandel med varer, bytteforholdet 1995 = 100 Enhedsværdiindeks for eksporten . . . . . . . Enhedsværdiindeks for importen . . . . . . . . Bytteforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2009

2010

2011

2012

2013

116 115 101

122 118 103

127 122 104

131 123 106

130 121 107

Kilde: www.statistikbanken.dk/BEC42, KONJ42 og BYT22

Tabel 7.11

Danmarks markedsandel i udvalgte landes og landegruppers vareimport Andel i pct.

2009

2010

2011

2012

2013

Frankrig . . . . . . . . . . . . . Italien . . . . . . . . . . . . . . . Nederlandene . . . . . . . Norge . . . . . . . . . . . . . . . Polen . . . . . . . . . . . . . . . Rusland . . . . . . . . . . . . . Storbritannien . . . . . . . . Sverige . . . . . . . . . . . . . Tyskland . . . . . . . . . . . .

0,71 0,75 0,96 6,74 1,53 0,80 1,13 8,96 1,75

0,70 0,58 0,74 6,21 1,34 0,74 1,06 8,27 1,48

0,64 0,55 0,81 6,32 1,42 0,67 1,43 8,12 1,44

0,58 0,58 0,79 6,21 1,29 0,65 1,33 8,41 1,39

0,58 0,55 0,94 6,09 1,33 0,69 1,26 8,03 1,44

Japan . . . . . . . . . . . . . . . Kina . . . . . . . . . . . . . . . . USA . . . . . . . . . . . . . . . .

0,40 0,23 0,36

0,33 0,19 0,31

0,28 0,16 0,31

0,27 0,16 0,30

0,25 0,17 0,28

EU-15 . . . . . . . . . . . . . . EU-28 . . . . . . . . . . . . . . . OECD . . . . . . . . . . . . . . . BRIK . . . . . . . . . . . . . . . .

1,29 1,26 0,92 0,29

1,16 1,13 0,81 0,25

1,19 1,15 0,81 0,23

1,16 1,11 0,76 0,22

1,17 1,13 0,75 0,23

Anm.: Andel = 100 x vareimport fra Danmark / total vareimport Kilde: Databankerne COMEXT fra EUROSTAT og COMTRADE fra FN.

79

Tabel 7.12

Forsyningsbalance for varer Dansk produktion

Import

Tilgang

Eksport

Indenlandsk forsyning

mio. kr.

2010 i alt (ekskl. skibe, fly mv.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undt brændsel) . . . . . . . . . . . Mineral. brændsels- og smørestoffer o l. . . . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata . . . . . . . . . . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede, varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . .

546 265 106 082 13 873 7 193 83 768 3 513 87 323 64 533 107 873 72 106 0

453 179 51 377 6 575 14 315 38 787 3 145 53 236 66 540 132 756 80 339 6 109

999 444 157 460 20 448 21 507 122 556 6 658 140 560 131 073 240 629 152 445 6 109

533 307 90 886 5 934 24 050 50 040 2 859 86 625 49 873 129 691 84 936 8 413

466 138 66 573 14 514 -2 542 72 516 3 799 53 935 81 200 110 938 67 508 -2 303

2011 i alt (ekskl. skibe, fly mv.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undt brændsel) . . . . . . . . . . . Mineral. brændsels- og smørestoffer o l. . . . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata . . . . . . . . . . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede, varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . .

597 924 110 063 12 416 7 887 105 334 4 336 92 854 70 892 118 371 75 771 0

513 085 56 183 6 519 16 357 55 514 4 178 59 422 75 341 148 155 84 149 7 267

1 111 009 166 246 18 936 24 244 160 848 8 514 152 276 146 233 266 526 159 919 7 267

590 551 97 055 5 860 27 587 59 667 3 673 94 920 57 387 141 154 91 925 11 322

520 458 69 191 13 075 -3 343 101 181 4 841 57 356 88 846 125 372 67 994 -4 055

2012 i alt (ekskl. skibe, fly mv.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undt brændsel) . . . . . . . . . . . Mineral. brændsels- og smørestoffer o l. . . . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata . . . . . . . . . . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede, varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . .

622 354 111 076 12 536 7 962 108 319 4 458 103 421 67 641 128 543 78 396 2

523 519 59 092 6 661 16 000 54 027 4 919 64 469 74 395 152 581 84 441 6 933

1 145 872 170 168 19 198 23 962 162 345 9 377 167 890 142 036 281 124 162 837 6 935

612 134 101 159 6 310 28 781 65 259 3 933 105 035 55 093 145 190 90 386 10 987

533 738 69 009 12 887 -4 820 97 086 5 444 62 855 86 943 135 934 72 451 -4 052

2013 i alt (ekskl. skibe, fly mv.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næringsmidler og levende dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Drikkevarer og tobak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Råstoffer, ikke spiselige (undt brændsel) . . . . . . . . . . . Mineral. brændsels- og smørestoffer o l. . . . . . . . . . . . . Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks . . . . . . . . . . . . . Kemikalier og kemiske produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata . . . . . . . . . . . Maskiner og transportmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbejdede, varer i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse varer og transaktioner i.a.n. . . . . . . . . . . . . . . .

630 178 116 673 12 954 8 271 99 489 4 507 106 255 66 963 135 097 79 969 1

530 298 62 606 7 318 17 362 57 496 4 266 67 472 72 589 152 413 81 952 6 823

1 160 476 179 279 20 272 25 634 156 985 8 773 173 727 139 551 287 510 161 921 6 824

616 375 103 662 7 185 30 643 57 813 3 695 110 858 55 691 148 718 86 059 12 051

544 101 75 617 13 086 -5 009 99 172 5 078 62 869 83 860 138 792 75 862 -5 226

Kilde: Særkørsel

80 Tabel 7.13

Danmarks udenrigshandel med tjenester - eksport 2009

2010

2011

2012

2013

mia. kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forarbejdningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . Reparationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport, person . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport, gods . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søtransport, hjælpevirksomhed . . . . . . Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden transport (end sø- og luft) . . . . . . Post- og kurertjenester . . . . . . . . . . . . . . . . Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bygge- og anlægstjenester . . . . . . . . . . . . Forsikringstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . Royalties og licenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telekommunikation, computer- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre forretningstjenester . . . . . . . . . . . . . Audiovis. og personlige . . . . . . . . . . . . . . . Offentlige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

305,3 0,4 2,6 173,4 139,0 1,6 132,8 4,6 18,8 14,9 0,6 30,1 19,3 1,4 6,7 13,8

345,6 0,4 2,5 214,2 178,4 1,8 170,0 6,6 18,6 16,6 0,6 32,9 17,4 1,1 6,8 11,3

360,7 0,3 3,2 216,7 180,1 1,7 173,0 5,4 19,5 16,5 0,6 36,4 17,8 1,2 6,3 13,2

388,7 0,6 3,2 232,5 194,1 1,6 187,7 4,8 20,2 17,5 0,6 37,9 18,1 1,4 5,3 13,0

396,9 0,6 5,8 241,1 200,8 1,6 196,2 3,0 21,0 18,8 0,5 39,0 18,3 1,7 5,3 12,6

15,3 37,4 3,0 1,9

15,9 38,1 2,8 2,1

13,8 47,0 2,6 2,0

17,0 55,7 2,4 1,6

16,6 50,8 3,4 1,7

81 Tabel 7.14

Danmarks udenrigshandel med tjenester – import 2009

2010

2011

2012

2013

mia. kr.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .290,5 Forarbejdningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 Reparationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,7 Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143,4 Søtransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111,1 Søtransport, person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 Søtransport, gods . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53,6 Søtransport, hjælpevirksomhed . . . . . . . . . . 57,2 Lufttransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,0 Anden transport (end sø- og luft) . . . . . . . . . . 15,8 Post- og kurertjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 Rejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48,8 Bygge- og anlægstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . 14,6 Forsikringstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,1 Finansielle tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,2 Royalties og licenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,1 Telekommunikation, computer- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15,9 Andre forretningstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . 43,9 Audiovisuelle tjenester samt tjen. ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation . . . . . 5,4 Offentlige tjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,8 Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

307,3 0,6 3,0 155,1 119,6 0,2 59,7 59,6 16,7 18,3 0,4 50,7 12,0 2,1 6,0 7,0

329,7 1,2 4,1 165,1 129,6 0,2 63,3 66,1 17,2 17,9 0,4 53,7 10,0 1,8 4,9 7,0

355,3 1,6 3,0 175,7 137,7 0,3 63,4 74,0 17,8 19,8 0,4 56,5 17,7 2,9 4,2 7,4

355,3 2,0 4,4 181,1 142,9 0,2 65,7 77,0 17,9 19,8 0,5 56,9 14,6 2,9 3,9 8,6

17,8 46,7

20,7 55,5

22,0 58,9

19,8 55,6

5,5 0,8

5,0 0,8

4,7 0,7

4,7 0,8

82 Tabel 7.15

Udenrigshandel med tjenester fordelt på EU-lande Eksport

Import

2012

2013

2012

...........

166 646

172 123

EU-institutioner . . . . . . . Belgien . . . . . . . . . . . . . . Bulgarien . . . . . . . . . . . . Cypern . . . . . . . . . . . . . . Estland . . . . . . . . . . . . . . Finland . . . . . . . . . . . . . . Frankrig og Monaco . . . Grækenland . . . . . . . . . . Irland . . . . . . . . . . . . . . . . Italien . . . . . . . . . . . . . . . Kroatien . . . . . . . . . . . . . Letland . . . . . . . . . . . . . . Litauen . . . . . . . . . . . . . . Luxembourg . . . . . . . . . . Malta . . . . . . . . . . . . . . . . Nederlandene . . . . . . . . Polen . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal . . . . . . . . . . . . . Rumænien . . . . . . . . . . . Slovakiet . . . . . . . . . . . . . Slovenien . . . . . . . . . . . . Spanien . . . . . . . . . . . . . Storbritannien . . . . . . . . Sverige . . . . . . . . . . . . . . Tjekkiske Republik . . . . Tyskland . . . . . . . . . . . . . Ungarn . . . . . . . . . . . . . . Østrig . . . . . . . . . . . . . . .

858 6 100 437 302 779 7 626 8 030 909 2 156 6 404 320 1 264 1 631 1 047 460 12 712 4 054 1 098 609 427 374 5 557 21 780 41 461 839 36 267 1 297 1 848

914 6 198 410 288 633 6 813 7 794 1 096 3 560 6 536 270 1 656 1 690 1 136 402 13 605 4 040 1 273 621 446 317 6 078 22 776 40 438 1 102 38 808 1 310 1 912

Balance 2013

2012

2013

194 699

190 776

-28 052

-18 652

98 5 522 710 586 768 3 679 10 949 3 853 3 879 8 856 753 856 1 684 1 155 499 13 209 4 043 1 304 528 606 241 12 041 31 778 36 145 1 359 46 498 1 081 2 018

126 5 624 818 482 683 3 470 14 048 3 776 4 149 8 199 855 1 267 1 733 922 586 12 695 4 171 1 280 632 915 253 11 630 30 482 36 588 1 661 40 464 1 065 2 201

760 578 -272 -285 11 3 948 -2 919 -2 943 -1 723 -2 453 -433 408 -53 -108 -40 -497 10 -206 81 -179 133 -6 484 -9 998 5 316 -520 -10 230 217 -170

789 575 -409 -194 -50 3 343 -6 255 -2 680 -589 -1 663 -585 388 -42 214 -184 910 -131 -7 -11 -469 64 -5 552 -7 706 3 850 -559 -1 655 245 -290

mio. kr.

EU-28 i alt

Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3

83

Tabel 7.16

Udenrigshandel med tjenester fordelt på udvalgte lande udenfor EU Eksport

Import

2012

2013

2012

222 031 947 5 235 5 164 3 260 4 837 487 889 3 944 6 162 13 650 18 889 31 894 7 005 14 312 2 001 6 189 1 284 1 344 52 235

224 737 1 050 4 789 5 542 3 561 5 651 518 1 170 6 484 6 929 7 538 19 761 31 582 5 845 14 938 2 108 6 301 1 246 1 468 47 285

160 585 586 2 674 2 521 1 843 3 062 387 1 737 3 704 3 467 4 803 10 550 16 147 3 314 11 609 1 635 2 204 1 008 3 069 39 649

Balance 2013

2012

2013

164 495 654 2 461 2 500 1 476 3 087 386 1 802 5 240 3 405 4 404 10 192 16 343 3 582 10 927 2 069 2 581 1 094 3 058 36 026

61 447 361 2 561 2 643 1 417 1 775 101 - 848 240 2 696 8 846 8 339 15 747 3 691 2 704 366 3 985 276 -1 725 12 586

60 242 396 2 327 3 043 2 084 2 564 133 - 632 1 244 3 524 3 134 9 568 15 239 2 263 4 011 39 3 720 152 -1 590 11 259

mio. kr.

Udenfor EU ialt . . . . . . . . . . . . Argentina . . . . . . . . . . . . . . . . . . Australien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Canada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forenede Arabiske Emirater . Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hongkong . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Japan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydkorea . . . . . . . . . . . . . . . . . . Taiwan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kilde: www.statistikbanken.dk/BB3