Bilag

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi 15. september 2017 Bilag - Indtægtsprognose Sagsnr. 2017-0290272 Dokumentnr. 2017-0290272 -...

0 downloads 197 Views 219KB Size
NOTAT

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi

15. september 2017 Sagsnr. 2017-0290272 Bilag - Indtægtsprognose Dokumentnr. 2017-0290272-5 Sagsbehandler Lene Toftkær

Den økonomiske udvikling I slutningen af august fremlagde Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomisk Redegørelse (ØR). Hovedbudskabet er, at de senere års opsving har bragt dansk økonomi ind i en neutral konjunktursituation. Den positive udvikling er fortsat i 2017 og bnp-væksten forventes at blive 2,0 pct. i år og 1,8 pct. i 2018. I forhold til Økonomisk Redegørelse fra maj er der tale om en lille opjustering, jf. tabel 1. Tabel 1: Udvalgte skøn fra danske konjunkturvurderinger BNP-vækst, pct.

ØR, maj ØR, august Nationalbanken, marts Nationalbanken, september

2017 1,7 2,0 1,6 2,3

2018 1,7 1,8 1,6 1,8

Antal beskæftigede, ændring t. 2016-17 2017-18 +37 +23 +44 +25 +39 +20 +46 +32

Fremgangen i dansk økonomi er bredt funderet. Det største bidrag til efterspørgslen ventes at komme fra privatforbrug og eksport, mens investeringerne først for alvor vil trække op næste år i takt med, at en større kapacitetsudnyttelse øger investeringsbehovet. Der er fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og ledigheden er lav. Fremgangen ventes at fortsætte og beskæftigelsen forventes at nå op på et lidt højere niveau ved udgangen af 2018 end forventet i Økonomisk Redegørelse fra maj. De gode beskæftigelsesmuligheder har sammen med moderate lønstigninger og en fortsat lav inflation styrket indkomsterne. Det betyder, at skønnet for den kommunale indkomstskat nu er 0,6 mia. kr. højere i 2018 end forudsat i Økonomisk Redegørelse fra maj. Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at der både er opadgående og nedadgående risici for dansk økonomi. I udlandet synes risici også at være balancerede, selvom der forsat er usikkerhed om betydningen af Brexit.

Center for Økonomi Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1 1599 København V EAN nummer 5798009800206

Samme dag som Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlagde Økonomisk Redegørelse fra august, offentliggjorde Danmarks Statistik nationalregnskabet for 2. kvartal 2017. Væksten i årets første to kvartaler svarer til, at selv med nul-vækst i 2. halvår 2017, vil væksten i bnp i løbet af 2017 være på 2,1 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for bnp-væksten i 2017 synes i det lys konservativt. Det bemærkes, at Danmarks Statistiks skøn for den kvartalsvise vækst løbende revideres, og at de første skøn erfaringsmæssigt er behæftet med betydelig usikkerhed. Nationalbanken offentliggjorde d. 13. september en konjunkturvurdering, som flugter med Økonomi- og Indenrigsministeriets. BNP-væksten skønnes til 2,3 pct. i 2017, hvilket er lidt højere end i Økonomisk Redegørelse fra august, og 1,8 pct. i 2018. Nationalbanken vurderer, at det igangværende opsving i dansk økonomi er solidt og at de indenlandske risici fortrinsvis er opadrettede, mens de nedadrettede risici knytter sig til eksterne forhold herunder udviklingen på eksportmarkederne samt renteudviklingen. IMF vurderede i juli, at risici for den økonomiske udvikling var balancerede på kort sigt, men at usikkerhederne på lidt længere sigt peger i retning af lavere vækst bl.a. som følge af øget politisk usikkerhed i relation til frihandel, samt Brexit og svage banker i nogle Europæiske lande. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering I forbindelsen med vedtagelsen af budgettet for 2018 skal Borgerrepræsentationen beslutte, hvordan Københavns Kommune skal budgettere indtægterne fra indkomstskat, statstilskud og udligning, som i budgetforslaget udgør godt 30 mia. kr. Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger kommunen at selvbudgettere, vil kommunen i 2021 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske forhold i 2018. Det faktiske indbyggertal, udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten i selve kommunen, hovedstadsområdet og hele landet samt grundværdierne har blandt andet betydning for, om der er en gevinst ved at selvbudgettere. På grund af udligningssystemet er det primært udviklingen på landsplan som er afgørende. Forventer den enkelte kommune en anden udvikling i 2018 end den statens garanti dækker over – fx som følge af en højere befolkningsvækst – kan det være

Side 2 af 11

fordelagtigt at selvbudgettere og dermed blive afregnet på baggrund af de faktiske forhold i kommunen. Der er store usikkerheder forbundet med selvbudgettering, da kommunen bærer den økonomiske risiko, hvis udviklingen bliver anderledes end forventet. En kommune, der vælger at selvbudgettere indtægterne fra indkomstskat, tilskud og udligning, fordi der i budgetteringssituationen er en gevinst herved, risikerer at få en lavere indtægt end garanteret af staten, hvis de faktiske forhold i budgetåret ikke stemmer med forventningen hertil. Selvbudgettering kan derfor resultere i et tab. Gennemgang af forudsætningerne for selvbudgetteringsprovenuet Økonomiforvaltningens beregning af den forventede gevinst ved selvbudgettering bygger på følgende forudsætninger: 1. Udskrivningsgrundlagene for indkomstskatten er fremskrevet i KLs skattemodel, som er opdateret på baggrund af Økonomisk redegørelse fra august 2017. Udskrivningsgrundlaget i København skønnes at vokse med 12,9 pct. fra 2015 til 2018, mens udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet og hele landet skønnes at vokse med henholdsvis 10,1 pct. og 9,4 pct. I statsgarantien er væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2015 til 2018 på 9,1 pct. 2. Indbyggertallet i København er opgjort efter betalingsforpligtelse pr. 1. januar 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i beregningen af statsgarantien i juni opgjort indbyggertallet til 615.347, mens Økonomiforvaltningen i september skønner det til 614.644. 3. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i beregningen af statsgarantien i juni opgjort de afgiftspligtige grundværdier til 111.496.058 t. kr. Økonomiforvaltningen skønner i september grundværdier til 114.676.471 t. kr. 4. Teknisk afvigelse i opgørelse af nettodrift- og anlægsudgifterne i hele landet i regnskabet på 2,6 mia. kr. 5. Beskatningsniveau på gennemsnitligt 24,89 pct. på landsplan mod 24,90 pct. i statsgarantien.

Side 3 af 11

Tabel 2: Antagelser ved beregning af gevinst ved selvbudgettering Statsgaranti Vækst i udskrivningsgrundlag 2015-18 København, pct. Hele landet, pct. Hovedstadsområdet, pct. Folketal i København Grundværdier i København, mia. kr. Afvigelse på nettodrift- og anlæg, mia. kr Lavere gennemsnitlig skat i hele landet, pct.

Selvbudgettering

9,1 9,1 9,1 615.347 111,5 0 24,90

12,9 9,4 10,1 614.644 114,7 -2,6 24,89

Under disse forudsætninger forventer Økonomiforvaltningen et merprovenu på 87 mio. kr. ved valg af selvbudgettering i 2017 sammenlignet med statsgarantien, jf. tabel 3. Ved selvbudgettering kan Københavns Kommune enten budgettere med (dele af) niveauet fra selvbudgetteringsberegningen, eller med det statsgaranterede niveau. I begge tilfælde vil der ske en efterregulering i 2021 på baggrund af den faktiske udvikling i 2018. Københavns Kommune har tidligere budgetteret med det statsgaranterede niveau i de år, hvor kommunen har valgt selvbudgettering og hjemtager dermed først en eventuel gevinst i forbindelse med efterreguleringen tre år senere. Dog skal kommuner, der vælger selvbudgettering, budgettere med eget skøn for grundværdierne i budgetåret. Idet Københavns Kommune vurderer, at grundværdierne er højere end i statsgarantien, hjemtages der ved valg af selvbudgettering således allerede i 2018 et i sammenhængen relativt sikkert brutto tab på 76 mio. kr. Den forventede efterregulering i 2021 udgør dermed 163 mio. kr. Tabel 3: Skønnet provenu ved selvbudgettering i 2018, mio. kr. Provenu af indkomstskat Tilskuds- og udligningseffekt -af højere indkomstskat i København -af højere indkomstskat i hele landet -af højere indkomstskat i hovedstadsområdet -af lavere folketal i København -af højere grundværdier i København -af afvigelse på nettodrift- og anlæg i hele landet -af lavere gennemsnitlig skat i hele landet I alt

1.032 -961 54 56 -21 -74 12 -10 87

Kilde: Økonomiforvaltningen.

Nedenfor er punkterne gennemgået enkeltvis: Ad 1. Effekt af ændringer i udskrivningsgrundlaget Økonomi- og Indenrigsministeriet opjusterede i Økonomisk Redegørelse fra august 2017 skønnet for udviklingen i det kommunale Side 4 af 11

udskrivningsgrundlag til brug for beregning af indkomstskatten i perioden fra 2015 til. Det samlede kommunale udskrivningsgrundlag i 2018 forventes nu at blive 2,9 mia. kr. højere end i statsgarantien opgjort efter de regler, som var gældende da økonomiaftalen blev indgået. Statsgarantien er baseret på Økonomisk Redegørelse fra maj 2017. Økonomiforvaltningen har anvendt KLs skattemodel til udarbejdelse af skøn for vækstraterne i udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet fra 2015 til 2018, jf. tabel 4. Væksten i udskrivningsgrundlagene fra 2015 til 2016 er baseret på SKATs løbende optællinger samt skøn over de endnu ikke slutlignede. Udskrivningsgrundlaget for 2016 vil først være endeligt optalt i maj 2018. På nuværende tidspunkt er 98,7 pct. af borgerne i Københavns Kommune slutlignede, så der er betydelig sikkerhed om udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2015 til 2016. Tabel 4: Skønnet vækst i udskrivningsgrundlaget 2015-2018, pct. 2015-16 2016-17 2017-18 2015-18 Statsgaranti (ØR maj) 2,9 2,5 3,5 9,1 Vurdering af selvbudgettering Hele landet 2,7 2,7 3,7 9,4 Hovedstadsområdet 2,5 3,2 4,1 10,1 København 3,6 4,0 4,8 12,9 Anm: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget er opgjort i aftalereglerne for det enkelte år, som bruges til beregning af efterregulering ved selvbudgettering. Skønnet for København er fremskrevet på baggrund af KLs skattemodel på komponentbasis i overensstemmelse med Økonomisk Redegørelse fra august 2017 og skattepligtige borgere fordelt på aldersgrupper og antallet af skattepligtige i København er på baggrund af Økonomiforvaltningens prognose fra februar 2017.

Udviklingen fra 2016 til 2018 er fremskrevet på baggrund af den forventede udvikling i antallet af skattepligtige i København og KLs beregninger på baggrund af Økonomisk redegørelse fra august. Antallet af skattepligtige er fremskrevet på baggrund af Københavns egen befolkningsprognose fra februar 2017. I KLs skattemodel antages, at kommunen givet befolkningens alderssammensætning, udskrivningsgrundlagets fordeling på komponenter samt befolkningsudviklingen er landsgennemsnitlig. Hvis København afviger fra udviklingen på landsplan fx ved at opsvinget i økonomien er stærkere eller ved, at lovændringer rammer skævt, søger Økonomiforvaltningen i det omfang det er muligt at tage højde for dette. Væksten fra 2015 til 2016 Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2015 til 2016 forventes at være 3,6 pct. i København, mens den skønnes til 2,7 pct. i hele Side 5 af 11

landet. Væksten i medio indbyggertallet i Københavns Kommune fra 2015 til 2016 var 1,1 procentpoint højere end på landsplan. Det betyder, at udskrivningsgrundlaget pr. indbygger i Københavns Kommune er steget mindre end på landsplan fra 2015 til 2016 nemlig med 1,7 pct., mens væksten på landsplan er 1,9 pct. pr. indbygger. Det er især udviklingen i lønindtægterne som bidrager til den positive udvikling i udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune. Det kan hænge sammen med, at der skabes mange job i København, mens væksten først så småt er vendt tilbage i resten af landet. Det understøttes af, at overførselsindtægterne er uændrede i København, mens de stiger i resten af landet, selvom befolkningsvæksten er lavere end i København. De ligningsmæssige fradrag er en vigtig komponent i udskrivningsgrundlaget. De to største er fradrag i kapitalindkomst og beskæftigelsesfradrag. Stigningen i indkomstfradragene i Københavns Kommune udgør knap halvdelen af stigningen på landsplan. Det skyldes, at faldet i rentefradraget på landsplan opvejer stigningen i beskæftigelsesfradraget. I København udgør faldet i rentefradraget blot omkring en tredjedel af stigningen i beskæftigelsesfradraget. Den relativt høje vækst i beskæftigelsesfradraget i København kan skyldes den positive udvikling i beskæftigelsen blandt københavnerne. Fradrag i kapitalindkomst udgøres hovedsageligt af rentefradrag, som reduceres, når renteniveauet er faldende. Når nedgangen i fradrag i kapitalindkomst er relativt større på landsplan end i København kan det skyldes, at en større andel af indbyggerne i København bor til leje og derfor ikke i samme grad som boligejere har rentefradrag. Udviklingen i de ligningsmæssige fradrag i København trækker derfor isoleret set væksten i udskrivningsgrundlaget ned. Væksten fra 2016 til 2018 Den relativt høje befolkningsvækst forventes også i perioden 2016 til 2018 at medføre en høj vækst i indkomsterne. Lønindkomsterne forventes at stige med omkring 1,5 procentpoint mere i København end i hele landet i både 2017 og 2018, mens stigningen i indkomstoverførslerne vil være på omtrent samme niveau. Isoleret set medfører befolkningsvæksten, at vækstraten i udskrivningsgrundlaget i både 2017 og 2018 er omkring 2 procentpoint højere, end den ville have været uden vækst i indbyggertallet fra 2016 og frem. Fra 2016 til 2017 er renten fortsat med at falde, hvilket forventes at ville medføre yderligere fald i rentefradraget. Dette trækker væksten i udskrivningsgrundlaget ned i Københavns Kommune i forhold til på landsplan. Faldet i rentefradraget er dog beskedent i forhold til i tidligere år og forventes at udgøre 1,4 mia. kr. på landsplan mod 3,4 mia. kr. i 2016. Ændringen fra 2016 til 2017 er i København

Side 6 af 11

ubetydelig. Fra 2018 forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet en stigning i renteniveauet. Væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i København relativt til hele landet trækkes yderligere ned af den gradvise indfasning af et højere beskæftigelsesfradrag frem mod 2022. Beskæftigelsesfradraget forventes at stige med yderligere 2,1 mia. kr. i København og omkring 16,3 mia. kr. på landsplan fra 2016 til 2018. Samlet set skønnes væksten i Københavns Kommunens udskrivningsgrundlag til 4,0 pct. i 2017 og 4,8 pct. i 2018, mens den for alle landets kommuner forventes at udgøre henholdsvis 2,7 pct. og 3,7 pct. Ad 2. Indbyggertal i København Økonomiforvaltningens folkeregisteropgørelse pr. 1. september 2017 viser, at indbyggertallet i Københavns Kommune udgør 608.036. Det betyder, at der i løbet af 2017 har været en stigning i indbyggertallet i København på 5.532 personer. Frem mod 1. januar 2018 forventer Økonomiforvaltningen, at indbyggertallet opgjort efter folkeregisteradresse vil stige med godt 4.900 til 612.948. Hertil skal tilføjes 1.696 indbyggere i andre kommuner, som Københavns Kommune har betalingsforpligtelsen for. Antallet er beregnet ved at fastholde forholdet mellem betalingskommunefolketallet og folkeregisterfolketallet i statsgarantien. Det er på den baggrund Økonomiforvaltningens vurdering, at Københavns Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2018 opgjort efter betalingsforpligtelse vil udgøre 614.644 personer, hvilket er 700 personer mindre end folketallet i statsgarantien. I Økonomiforvaltningens prognose er det især antallet af 0-5-årige samt 20-24-årige som er lavere end i statsgarantien, mens antallet af indbyggere i de øvrige aldersklasser omtrent svarer til statsgarantiens. Udligningseffekten af et indbyggertal på 614.664 personer i forhold til statsgarantiens indbyggertal på 615.347 er et tab på 21 mio. kr. Befolkningsvæksten skyldes særligt et højt fødselsoverskud samt nettoindvandring fra udlandet, mens nettotilflytningen fra andre kommuner er beskeden. Fødselsoverskuddet og nettotilflytningen fra udlandet kan omtrent tilskrives samme betydning for befolkningsvæksten de senere år. Forsinkede indberetninger fra tilflyttere herunder studerende ved studiestart giver usikkerhed om folketallet. Dette har imidlertid også gjort sig gældende tidligere. Den største usikkerhed om folketallet 1. januar 2018 vedrører udeblevne indberetninger fra fraflyttere. Det er typisk udvandrede udlændinge i aldersgruppen 20-29 år, der ikke indberetter udvandringen. Denne målgruppe har typisk en relativt begrænset påvirkning på kommunens økonomi. Folkeregistret Side 7 af 11

forsøger løbende at kvalitetssikre registreringerne vedrørende borgere i kommunen. Ad 3. Grundværdier Kommuner, der vælger selvbudgettering, skal anvende eget skøn for grundværdierne til beregning af indtægten fra tilskud og udligning i 2018. I beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene i budgetforslaget er indtægterne baseret på de statsgaranterede grundværdier. Da de statsgaranterede grundværdier i København er lavere end kommunens eget skøn, vil kommunens indtægter fra tilskud og udligningssystemet blive 76,1 mio. kr. lavere i 2018, hvis Københavns Kommune vælger at selvbudgettere. Ved selvbudgettering kompenseres provenutabet på 76,1 mio. kr. i 2018 med en mellemfinansiering over kassen, således at Københavns Kommunes økonomi ikke påvirkes af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2018. Ad 4. Afgivelse på nettodrift- og anlæg i hele landet I beregning af tilskud og udligning afviger metoden for opgørelse af de samlede nettodrift- og anlægsudgifter i henholdsvis budget- og regnskabssituationen. I regnskabssituationen, hvor opgørelsen på nuværende tidspunkt tager udgangspunkt i udgifterne i kommuneaftalen, er nettodrift- og anlægsudgifter på landsplan 2,7 mia. kr. lavere end i budgetsituationen, hvor udgifterne teknisk fremskrives af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af vedtaget budget 2017. Et evt. kommunalt mindreforbrug i forhold til kommuneaftalen for 2018 vil sænke niveauet yderligere. De lavere nettodrift- og anlægsudgifter i regnskabssituationen i hele landet medfører, at færre penge fordeles via lands- og hovedstadsudligningen, og at en større andel af bloktilskuddet fordeles som statstilskud via folketal. Da Københavns Kommune har et udgiftsbehov pr. borger under landsgennemsnittet, medfører et lavere niveau for nettodrift- og anlægsudgiftet på landsplan på 2,7 mia. kr. en gevinst på 12 mio. kr. ved selvbudgettering. Ad 5. Lavere gennemsnitlig beskatningsniveau Den største del af den forventede mervækst i det kommunale udskrivningsgrundlag i hele landet på 2,9 mia. kr. i 2018 i forhold til statsgarantien finder sted i hovedstadsområdet. Da kommuneskatten generelt er lavere i hovedstadsområdet end i de øvrige kommuner, medfører dette, at den gennemsnitlige opkrævning af kommuneskat på landsplan i forhold til udskrivningsgrundlaget bliver lavere. Det medfører merudgifter til landsudligningen, der finansieres af bloktilskuddet og dermed en lavere rest-blok til fordeling mellem kommunerne på baggrund af folketal. Københavns Kommune taber 10 mio. kr. herved ved selvbudgettering.

Side 8 af 11

Følsomhedsberegning Valget af selvbudgettering vil være forbundet med en betydelig risiko for, at de benyttede forudsætninger ikke vil holde i løbet af budgetåret. Kommunen kan således få en større eller mindre gevinst end vurderet på nuværende tidspunkt eller et egentligt tab Tabel 5 nedenfor viser kommunens provenu ved forskellige vækstscenarier for udskrivningsgrundlaget. Hver gang den 3-årige vækstrate stiger/falder med 1 procentpoint mere i hele landet end forudsat i prognosen vil provenuet stige/falde med 179 mio. kr. Tilsvarende vil provenuet stige/falde med 52 mio. kr., hvis væksten stiger/falder med 1 procentpoint i hovedstadsområdet og 17 mio. kr., hvis væksten stiger/falder med 1 procentpoint i København isoleret set. Tabel 5: Provenu ved forskellige vækstrater i udskrivningsgrundlag 2015-18, mio. kr. -2 Udskrivningsgrundlag København Hele landet Hovedstadsområdet Folketal i København Grundværdier Afvigelse nettodrift- og anlæg Lavere gennemsnitlig skattesats i hele landet I alt

Ændring i pct.point -1 -0,3 prognose

+1

+2

36 -305 -48 -21 -74 12

53 -126 4 -21 -74 12

64 -9 38 -21 -74 12

70 54 56 -21 -74 12

87 233 108 -21 -74 12

104 412 160 -21 -74 12

-10 -410

-10 -162

-10 0

-10 87

-10 335

-10 583

Anm: ”Prognose.” angiver scenariet baseret på KLs skatte- og tilskudsmodel opdateret på baggrund af Økonomisk redegørelse fra august 2017. Fx ”+1 pct.” angiver Københavns Kommunes provenu ved selvbudgettering, hvis væksten fra 2015 til 2018 i København, hovedstadsområdet samt hele landet bliver et procentpoint højere end skønnet baseret på KLs skatte og tilskudsmodel.

På den baggrund er det vigtigere for kommunens provenu, hvordan udviklingen bliver i hele landet og i hovedstadsområdet, end hvordan udskrivningsgrundlaget udvikler sig i København. Det skyldes, at København bliver udlignet med op til 93 pct. af merindtægterne fra et stigende udskrivningsgrundlag, mens en dårligere udvikling på landsplan end forventet betyder, at en større andel af bloktilskuddet går til at finansiere landsudligningen, og at statstilskuddet, der fordeles efter indbyggertal, bliver tilsvarende lavere. Den 3-årige vækstrate for udskrivningsgrundlaget skal blot være 0,3 procentpoint lavere i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2017, givet at de øvrige skøn holder, for at kommunens provenu ved valg af selvbudgettering vil blive negativt. Den beregnede gevinst ved selvbudgettering er derfor Side 9 af 11

meget følsom over for ændrede konjunkturer. Danmarks Statistiks nationalregnskab for 2. kvartal 2017 indikerer at væksten i 2017 kan blive højere end forventet i Økonomisk Redegørelse fra august, hvilket kan trække gevinsten ved selvbudgettering i 2018 op i forhold til den beregnede gevinst på 87 mio. kr. Nationalregnskabet revideres løbende og Danmark Statistik vurderer, at bnp-væksten er behæftet med en usikkerhed på ± 0,5 procentpoint. Historisk har der i nogle år været betydelige forskelle mellem vækstraten i statsgarantien og den faktiske vækst for hele landet i den 3-årige periode, jf. figur 1. Det kan derfor være forbundet med betydeligt risiko at vælge selvbudgettering. Det betyder, at Økonomiforvaltningen vurderer, at der som udgangspunkt bør anlægges en væsentlig forsigtighed i forhold til middelskønnet før der vælges selvbudgettering. Figur 1: Forskel mellem den 3-årige vækstrate i udskrivningsgrundlaget i statsgarantien og den realiserede for hele landet, procentpoint 1 0 -1 -2 -3 -4 2011 2012 2013 2014 Anm: * angiver, at opgørelsen ikke er endelig.

2015

2016*

2017*

Andre kommuner KL har d. 15. september oplyst, at langt den overvejende del af kommunerne i de foreløbige indberetninger vedrørende budget 2018 fra 13. september indikerer, at de overvejer statsgaranti. 7 kommuner har foreløbigt indikeret, at de overvejer at selvbudgettere i 2018. Det drejer sig om Aarhus, Syddjurs, Odder, Skanderborg, Rødovre, Solrød og Egedal. Interessen for at selvbudgettere har været aftagende de senere år i forhold til i årene inden finanskrisen. I 2017 valgte 16 kommuner at selvbudgettere, mens 5 kommuner selvbudgetterede i 2016, mens ingen kommuner selvbudgetterede i 2015. Selvbudgettering/statsgaranti i tidligere år Københavns Kommune har valgt statsgaranti i 2009, 2010, 2012, 2013, 2014, 2015 samt 2016 og selvbudgettering i 2007, 2008, 2011 og 2017. I nedenstående tabel 6 er kommunens selvbudgetteringsprovenu vist i årene 2007-2017.

Side 10 af 11

Tabel 6: Gevinst ved selvbudgettering 2007-2017, mio. kr.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016* 2017*

Provenu ved selvbudgettering Endeligt opgjort Beregnet ved budgettering 101 266 -223 -1.150 -147 282 335 30 390 53 354 -521 -27 -521 38 94 -63 -18 36 239 371

Valg

Selvbudgettering Selvbudgettering Statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering

Evaluering af valg Rigtig Forkert Rigtig Forkert Rigtig Forkert Rigtig Rigtig Forkert Rigtig Rigtigt

Anm: - angiver tab, mens + angiver gevinst ved selvbudgettering. * angiver at 2016 og 2017 er foreløbige skøn. Gevinsten ved selvbudgettering i 2016 og 2017 er først endeligt opgjort i juli 2018 og 2019, men er her skønnet ved brug af Økonomisk Redegørelse fra august 2017.

I både 2013 og 2014 ville Københavns Kommune have haft betydelige tab ved selvbudgettering. Disse tab skyldes udviklingen i hele landet, hvor det kommunale udskrivningsgrundlag til brug for opkrævning af kommuneskatten blev henholdsvis 25 mia. kr. og 22 mia. kr. lavere end i statsgarantien, mens Københavns Kommunes udskrivningsgrundlag lå over statsgarantien. I 2015 er der på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra august på tidspunktet for valg af statsgaranti forventet et beskedent tab ved selvbudgettering. I den endelige opgørelse er det forventede tab ændret til en faktisk gevinst på knap 100 mio. kr. Gevinsten skyldes i høj grad, at udskrivningsgrundlaget i både København og på landsplan blev højere end forventet, hvilket var nok til at modgår et folketal pr. 1. januar 2015 i København, som var 2.400 lavere end i garantien. Det har vist sig, at indtægterne ved selvbudgettering ofte er noget mindre end forudsat nemlig i gennemsnit 286 mio. kr. i perioden 2010-15. Dette bør tages med i vurderingen af valg mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Side 11 af 11